INDKOMST, FORBRUG OG PRISER

Transkript

1 INDKOMST, FORBRUG OG PRISER 2002: juni 2002 Gerafiske forskelle i forbrug, indkomst mv. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen Der er i de senere år konstateret en voksende interesse for gerafisk fordelte statistiske opgørelser. Dette er baggrunden for valget af årets tema til specialartiklen på grundlag af forbrugsundersøgelsen. Artiklen bringer en række opgørelser over forbrug, indkomster, rådighed over varige forbrugsgoder, pensionsdækning, betalinger til fra det offentlige mv. i forskellige gerafiske områder. Nle tabeller er sinddelte, mens andre er inddelt efter bymæssighed. For første gang bringes desuden en tabel med beregnede tal for forbrug i slige landets kommuner. Ud over disse generelle tabeller bringes særlige opgørelser over udvalgte varegrupper over køb i udlandet. 1. Analysernes indhold Med denne artikel fortsættes traditionen med at bringe en analyserende artikel om et udvalgt emne på baggrund af forbrugsundersøgelsens datamateriale. Emnet er i år en analyse af sammenhængen mellem husstandenes forbrug indkomst mv. deres gerafiske bopæl. Om datamaterialet Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, der bygger på oplysninger fra i alt private husstande. De deltagende husstande er blevet interviewet, de har i en periode ført regnskab over alle deres udgifter. Disse oplysninger er så sammenkoblet med andre oplysninger, som Danmarks Statistik i forvejen råder over. Data er indsamlet i perioden , men er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i Bl.a. for at begrænse udgifterne til interviewernes transport ud til husstandene er stikprøven ikke jævnt fordelt over hele landet. I praksis er der sket det, at der er benyttet knap 30 interviewere, i et mindre område omkring deres bopæl er stikprøven så udtrukket. Det er blevet sikret, at der er en rimelig fordeling mellem by- landkommuner mellem hovedlandsdelene, men det har ikke kunnet undgås, at nle egne af landet er bedre dækket end andre. Den begrænsede stikprøvestørrelse betyder, at alle opgørelser vil være præget af en vis usikkerhed. Usikkerheden bliver voksende, når man analyserer mindre grupper af husstande ved mere detaljerede inddelinger af forbruget mv. Dette vil især gøre sig gældende for de sinddelte tabeller. Stikprøvens fordeling Figur 1 viser den faktiske fordeling af undersøgelsens husstande. Det bemærkes, at alle de største byer i landet er med, men at der til gengæld mangler mange mindre kommuner. Specielt ses det, at der af mere tilfældige årsager overhovedet ikke indgår husstande bosiddende i Viborg. For langt de fleste anvendelser af undersøgelsen vurderes denne gerafiske skævhed at spille en meget begrænset rolle. Men netop til gerafiske analyser kan den være af betydning.

2 2 2002:19 Figur 1. Antal husstande i stikprøven fordelt på kommuner Kort- Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Er det gerafien som sådan, der er vigtig? Ingen oplysninger om prisniveauet Et specielt problem er, at det kan være meget svært at afgøre, hvornår det er selve gerafien, der spiller ind, hvornår det er en forskellig befolkningssammensætning mv. i området, der er afgørende. Når fx forbruget pr. husstand er lavere i København end i resten af landet, er en væsentlig forklaring, at der i København findes mange enlige, mens der i provinsen er forholdsvis flere husstande bestående af 2 voksne eventuelle børn. Analyser af den rene gerafiske variation er derfor mere komplicerede. Forbrugsundersøgelsens oplysninger er især oplysninger om, hvor mange kroner en husstand har brugt på det ene eller det andet. Det er naturligvis en interessant oplysning. Men netop når det gælder gerafiske analyser forstyrres billedet af, at prisniveauet ikke er det samme i hele landet. Der er således nok ikke megen tvivl om, at fx prisniveauet i Hovedstadsområdet generelt er højere end i provinsen. Der findes desværre ikke statistiske kilder, der kan give oplysninger om det samlede prisniveau i forskellige områder af landet så i de her bragte analyser tages der ikke højde for, at én krone ikke bare er én krone. Et større forbrug i kroner kan have 3 årsager: Husstanden kan faktisk have købt en større mængde, prisniveauet i området kan være højere end andre steder, eller husstanden kan have købt en dyrere kvalitet. Egen produktion Øvrige oplysninger I undersøgelsen indgår husstandenes køb af varer tjenester. Endvidere indgår forbrug af egen produktion varer udtaget til forbrug fra egen butik mv. men kun hvis produktionen mv. er sket i forbindelse med husstandens erhverv. I disse tilfælde indgår varerne med den pris, de ville have haft, hvis de var købt på normal måde. Landmandens forbrug af varer fra egen produktion indgår derfor, mens forbruget af grønsager fra en helt privat nyttehave ikke indgår. Dette kan have en vis betydning, når man fx sammenligner husstandene i København, der sjældent har egen have, med husstandene i provinsen. I denne artikel er udvalgt en række tabeller men andre kunne have været valgt i stedet. I det afsluttende afsnit beskrives, hvilke yderligere datamuligheder der er.

3 2002:19 3 Det skal fremhæves, at forbrugsundersøgelsen kan give mange værdifulde oplysninger. Men på områder, hvor der eksisterer registerbaseret statistik, der direkte giver mulighed for gerafiske opdelinger, bør disse statistikker benyttes i stedet. Det gælder fx befolknings-, bolig- indkomststatistikken. 2. Forskelle mellem husstandene i de forskellige er Forbehold ved stabellerne Især København Frederiksberg skiller sig ud I tabel 1 på side 4-5 er husstandene i landets er s København Frederiksberg kommune belyst ud fra en række vigtige baggrundsoplysninger. Bemærk, at Viborg som nævnt ikke indgår i undersøgelsens stikprøve, at stikprøven ikke dækker lige godt i de øvrige er. Man kan ikke umiddelbart gå ud fra, at de husstande fra et bestemt, der indgår i undersøgelsen, er repræsentative for hele et. København Frederiksberg skiller sig markant ud fra resten af landet, når man ser på husstandsstørrelsen i gennemsnit 1,7 personer pr. husstand mod 2,1 i hele landet hele 2,8 i Vestsjælland. Den gennemsnitlige alder for hovedpersonerne dvs. de personer, der har den største indkomst er forholdsvis ens. Men dette gennemsnit dækker for fx København/Frederiksberg over et stort antal unge under 30 år til gengæld væsentligt færre mellem år, mens der i resten af landet er relativt flere i aldersklasserne her imellem. Der er derfor så store forskelle i fordelingen af de forskellige husstandstyper. Hovedstaden har langt flere enlige under 60 år typisk personer, der endnu ikke har stiftet familie, end resten af landet. Enlige på 60 år over finder man især i Storstrøms Sønderjyllands, mens denne gruppe er sjældent forekommende i Vestsjælland. Husstande med 2 voksne børn s husstande med mindst 3 voksne, som ofte er husstande, hvor sønnen eller datteren er blevet 18 år, derfor nu tæller som voksen, er meget kraftigt underrepræsenteret i Hovedstaden, mens disse husstandstyper er mere almindelige på Fyn, i Nordjylland især i Vestsjælland. Erhvervsopdelingen bygger på Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassificering af hovedindkomstmodtageren. Inddelingen bygger især på personens indkomsterhvervelse. Har man fx en lønindkomst på ca kr., bliver man kategoriseret som lønmodtager. Da der især i København Århus bor mange uddannelsessøgende, som sidig har et erhvervsarbejde, er dette belyst særskilt i tabellen. Uddannelsessøgende med et vist erhvervsarbejde adskiller sig på mange måder fra 'almindelige' lønmodtagere. Netop fordi mange uddannelsessøgende i den socioøkonomiske klassifikation optræder som lønmodtagere, er andelen af 'egentlige' uddannelsessøgende ret lavt så i universitetsbyerne. Med hensyn til boligsituationen findes meget store forskelle, idet kun 17 pct. af husstandene i Hovedstaden bor i ejerbolig, mens det i Vestsjælland er hele 82 pct. Mht. indkomst skiller København Frederiksberg sig igen ud, ved at der er betydeligt flere i de lave indkomstgrupper. Forskellene i indkomst skal ses i nær sammenhæng med husstandsstørrelsen, idet en husstand med 2 voksne i den erhvervsaktive alder normalt vil have en væsentlig større indkomst end husstande med kun én person. De meget store forskelle i husstandenes nettoopsparing skal bl.a. ses i forbindelse med indkomstforskellene, med andelen i ejerbolig (idet der ofte foregår en opsparing i boligen) i andelen af lønmodtagere på mellem højeste niveau (der ofte har en pensionsordning knyttet til ansættelsen).

4 4 2002:19 Tabel 1. Husstandene i erne Hele landet København, Frederiksberg Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands procent af alle husstande Hovedindkomstmodtagerens alder Under 20 år 0,6 0,3 0,6 0,5 1,3 0, år 16,2 28,3 12,1 10,1 7,5 22, år 19,4 19,7 19,9 16,5 23,8 33, år 18,5 16,7 19,1 19,7 15,0 18, år 17,9 12,0 19,9 20,2 22,5 11, år 11,9 8,0 13,9 12,8 20,0 7,4 70 år over 15,4 15,0 14,5 20,2 10,0 7,4 Hovedindkomstmodtagerens uddannelsesniveau Grundskole 29,7 24,0 26,3 28,2 23,8 33,3 Almen gymnasial uddannelse 4,9 11,3 4,0 4,8 6,3 0,0 Erhvervsgymnasial uddannelse 1,7 3,3 0,6 0,5 2,5 3,7 Erhvervsfaglig uddannelse 32,9 23,0 35,3 36,2 33,8 37,0 Kort videregående uddannelse 3,9 3,0 5,5 3,7 3,8 0,0 Mellemlang videregående uddannelse 13,0 16,3 11,6 14,4 15,0 14,8 Lang videregående uddannelse 6,1 9,3 9,8 8,0 10,0 7,4 Uoplyst 7,7 10,0 6,9 4,8 5,0 3,7 Husstandstype Enlige uden børn under 60 år 22,9 38,3 23,8 12,9 18,8 7,4 Enlige uden børn 60 år over 15,8 16,3 16,0 17,2 16,3 3,7 Enlige med børn 4,5 5,0 4,4 4,3 7,5 7,4 2 voksne uden børn, hovedperson under 60 år 20,2 19,0 16,9 24,2 20,0 33,3 2 voksne uden børn, hovedperson 60 år over 11,0 6,3 12,2 15,6 11,3 11,1 2 voksne med børn 19,9 13,3 19,5 18,8 20,0 37,0 Husstande med mindst 3 voksne 5,8 1,7 7,3 7,0 6,3 0,0 Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status Selvstændig 4,8 3,0 4,1 3,2 1,3 0,0 Lønmodtager på højeste niveau 12,8 13,3 13,6 12,8 23,8 18,5 Lønmodtager på mellemniveau 11,7 14,7 13,0 10,6 20,0 11,1 Lønmodtager på grundniveau 34,5 36,3 32,2 39,9 21,3 48,1 Heraf uddannelsessøgende lønmodtagere 3,6 11,0 1,4 1,1 2,5 0,0 Arbejdsløs 2,3 3,0 2,6 0,5 1,3 3,7 Uddannelsessøgende 2,0 1,7 2,9 0,5 0,0 0,0 Pensionist, efterlønsmodtager 28,9 26,0 29,3 30,3 31,3 18,5 Ude af erhverv i øvrigt 3,0 2,0 2,3 2,1 1,3 0,0 Samlet husstandsindkomst Under kr. 16,1 23,0 13,9 5,3 11,3 3, kr. 29,5 34,3 27,5 26,6 27,5 22, kr. 24,3 24,7 23,7 33,5 18,8 29, kr. 22,6 13,0 24,3 22,9 30,0 37, kr. derover 7,5 5,0 10,7 11,7 11,3 11,1 Boligejere kroner Samlet indkomst Indkomst pr. person Nettoopsparing Forbrug antal mv. Antal personer i husstanden 2,1 1,7 2,1 2,2 2,1 2,8 Heraf voksne 1,6 1,4 1,7 1,7 1,6 1,8 Hovedpersonens alder Areal til beboelse, m Anm. Undersøgelsens husstande er fordelt efter det, de bor i men man kan ikke gå ud fra, at de som sådan er repræsentative for hele et. I undersøgelsen indgår ingen husstande fra Viborg. Stikprøveusikkerheden kan for visse oplysninger være ret stor.

5 2002:19 5 Tabel 1. Storstrøms Bornholms Fyns Sønderjyllands Ribe Vejle Ringkøbing Århus Nordjyllands procent af alle husstande 1,6 0,0 0,5 0,0 0,9 0,0 1,0 0,8 1,0 14,6 14,1 14,1 16,0 16,5 17,7 13,0 19,8 13,4 13,8 14,1 20,1 17,7 11,9 24,1 18,0 22,8 19,9 17,9 20,5 24,1 13,7 23,9 12,7 15,0 18,5 19,2 20,3 17,9 18,1 18,3 19,3 20,3 21,0 15,3 19,2 13,8 11,5 12,1 11,4 16,5 11,4 12,0 10,3 11,0 17,9 21,8 11,1 22,9 11,0 13,9 20,0 12,4 16,2 50,4 39,7 35,7 37,1 30,3 41,8 40,0 19,6 27,8 0,8 2,6 5,0 1,7 4,6 2,5 4,0 6,1 3,4 1,6 5,1 0,0 1,7 0,9 1,3 0,0 2,9 1,0 32,5 30,8 29,1 33,1 39,4 38,0 37,0 34,7 32,6 2,4 5,1 4,0 1,7 3,7 1,3 3,0 5,3 4,5 3,3 3,8 13,1 9,1 12,8 7,6 7,0 19,3 14,8 2,4 0,0 9,0 2,9 3,7 2,5 3,0 5,6 2,4 6,5 12,8 3,5 12,6 4,6 5,1 7,0 6,1 13,1 12,9 16,7 27,0 22,2 22,9 20,3 14,0 25,5 18,3 21,0 19,2 15,5 22,7 13,8 12,7 20,0 12,7 12,8 3,2 5,1 3,0 2,8 3,7 7,6 5,0 3,7 5,2 32,3 26,9 16,5 14,8 20,2 21,5 22,0 19,4 20,3 9,7 14,1 7,5 11,9 12,8 13,9 11,0 9,8 13,1 13,7 12,8 24,5 20,5 19,3 19,0 21,0 22,3 24,1 7,3 5,1 6,0 5,1 7,3 5,1 7,0 6,6 6,2 4,9 6,4 5,5 8,5 3,7 6,4 8,9 4,0 6,9 5,7 6,4 15,9 9,1 14,0 12,8 7,9 13,9 12,8 7,3 3,8 11,4 6,3 4,7 9,0 6,9 16,5 11,4 39,0 44,9 31,3 34,1 41,1 33,3 35,6 33,9 30,7 0,8 0,0 3,5 1,1 3,7 5,1 1,0 6,4 1,7 3,3 2,6 3,0 1,1 0,9 0,0 5,0 2,1 2,4 0,8 1,3 2,5 0,6 0,9 2,6 1,0 3,5 2,4 34,1 30,8 25,4 35,8 31,8 28,2 32,7 23,5 31,7 4,9 3,8 5,0 4,5 2,8 7,7 2,0 2,7 1,7 17,1 16,7 19,6 19,4 14,7 17,7 13,0 16,7 16,5 27,6 33,3 25,1 34,3 23,9 32,9 37,0 27,8 30,6 31,7 28,2 23,1 19,4 28,4 15,2 24,0 21,4 23,4 21,1 16,7 23,6 21,7 21,1 26,6 21,0 27,2 22,3 1,6 5,1 9,0 4,6 11,0 6,3 5,0 6,9 6, kroner antal mv. 2,0 2,1 2,1 2,0 2,2 2,2 2,2 2,2 2,4 1,7 1,6 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,

6 6 2002:19 3. Forskelle mellem forbruget i de forskellige er Forbrugsenheder Som det er fremgået, er der store forskelle mellem husstandene i de forskellige er. For at tage højde herfor bringes i tabel 2 på side 8-9 tal for forbruget pr. forbrugsenhed. En forbrugsenhed er forbruget i en husstand med netop én voksen. Det antages, at større husstande har visse stordriftsfordele, at børn forbruger mindre end voksne. Derfor er voksne ud over den første tildelt en vægt på 0,5, børn en vægt på 0,3. Ved at dividere forbruget med antallet af forbrugsenheder kan man sammenligne levestandarden mellem husstande af forskellig størrelse sammensætning. Tabel 2 viser forbruget pr. forbrugsenhed i erne stadig uden Viborg. Størst forbrug findes i Frederiksborg, mens det laveste forbrug findes på Bornholm. For visse forbrugsgrupper er kan tallene være præget af stikprøveusikkerhed mv. Dette ser bl.a. ud til at gøre sig gældende for Vestsjællands, hvor fx sportsudstyr mv. ligger langt over resten af landet, mens fodtøj ligger væsentligt under. I tabel 3 på side er de samme tal vist som procent af det samlede forbrug. For de fleste forbrugskategorier er der kun små forskelle. En undtagelse er d boligudgifterne. København Frederiksberg, hvor mange bor til leje, adskiller sig ved høje udgifter til egentlig husleje, mens omvendt den beregnede husleje af ejerbolig er væsentlig mindre. 4. Forbruget i de forskellige kommuner Som nævnt i indledningen bygger undersøgelsen på en stikprøve. Det er derfor ikke muligt direkte at opgøre forbrug eller andet i mindre områder, som måske kun er repræsenteret i undersøgelsen ved nle få eller måske slet ingen husstande. Særligt beregningssystem Da der er en stor interesse for oplysninger om mindre gerafiske områder, har Danmarks Statistik udviklet et beregningssystem, der kan give skøn for fx enkelte kommuner. Ideen i systemet er, at forbrug mv. kun i begrænset omfang er bestemt af gerafien som sådan husstandssammensætning mv. spiller en større rolle. Ved beregningen er der sidig taget hensyn til følgende forhold: Bymæssighed Husstandsstørrelse Husstandssammensætning på børn voksne Husstandens samlede indkomst Hovedpersonens socioøkonomiske gruppe Ejerforhold til bolig Antager man, at en husstand i en kommune forbruger som andre husstande, der ligner den, kan man beregne forbruget i kommunen. Systemet optæller, hvor mange af en bestemt slags husstande, der er i kommunen. Fra undersøgelsens materiale beregnes så, hvad en sådan husstandstype i gennemsnit forbruger. Disse oplysninger 'overføres' så til den pågældende kommune. Begrænsninger i systemet Metoden giver gode resultater i det omfang, forbrug mv. er bestemt af de nævnte kriterier, men der tages ikke højde for helt lokale forhold. Resultaterne må derfor betragtes som udgangsskøn, hvor man så ud fra lokalkendskab kan foretage justeringer. Beregningen belyser, hvordan forbruget er blandt de private husstande, der bor fast i kommunen derimod ikke hvor meget der købes ind for i kommunen. Husstande kan købe ind i nabokommunen eller omvendt, kun de private husstandes forbrug er med dermed ikke, hvad der forbruges på institutioner mv. Figur 2 viser forbruget pr. person i landets kommuner. I bilagstabel 1 bagerst er bragt en tabel med forbruget i alle landets kommuner beregnet på denne måde.

7 2002:19 7 Figur 2. Beregnet forbrug i kroner pr. person i landets kommuner Kort- Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 5. Forbrug bymæssighed En anden måde at analysere forbruget på, er ved at inddele husstandene efter den type byområde, de bor i. Dette er bl.a. vist i tabel 4 på side 12. Denne type opgørelser vil være mere robuste end sinddelingerne, idet det er sikret, at der indgår et rimeligt antal husstande fra de forskellige bystørrelsesgrupper i stikprøven. Laveste husstandsindkomst findes i de største provinsbyer i Hovedstadsområdet, hvor husstandene er mindre, mens højeste indkomster findes i byer mellem indbyggere. Størst forbrug findes i byer med indbyggere. Tabel 5 side 13 svarer til tabel 4 blot er forbruget her opgjort som procent af den samlede indkomst. Igen er det husstandene i Hovedstaden de største provinsbyer, der skiller sig ud ved at bruge hele 58 pct. af indkomsten på forbrug. Det, der ikke forbruges, går især til skatter, renteudgifter mv. til opsparing. Det ses her, at skatterne i de mindre byer udgør en mindre andel af indkomsten. En årsag er, at andelen af husstande i ejerbolig er meget høj, så husstandene har et ret stort rentefradrag. Af samme årsag er opsparingen relativt lille i Hovedstaden de største byer. Forbrugsfordelingen er meget jævn, d kan bl.a. bemærkes, at Hovedstaden de største provinsbyer skiller sig ud ved at der her bruges relativt flere penge på alkoholiske drikkevarer, hvilket bl.a. hænger sammen med, at disse husstande i større omfang kun består af voksne. Igen ses det, at boligudgiften er forskelligt sammensat pga. forskellen i andelen, der bor til leje. Med hensyn til transportudgifterne ses det, at i provinsbyerne benyttes relativt meget på køb drift af egen bil, mens man i Hovedstaden de største byer benytter relativt meget på køb af transportydelser, især kollektiv transport.

8 8 2002:19 Tabel 2. Forbrugsfordelingen i erne kr. pr. forbrugsenhed 1 Hele landet København, Frederiksberg Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands kroner pr. forbrugsenhed Forbrug i alt Fødevarer Ikke-alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer Tobak Beklædning mv Fodtøj mv Husleje, fast leje af sommerhus mv Beregnet husleje af ejerbolig mv Reparation, vedligeholdelse af bolig Vand, andre tjenesteydelser vedr. bolig Elektricitet, opvarmning Møbler, boligudstyr, gulvtæpper mv Boligtekstiler Husholdningsapparater Glas, service, køkkenudstyr Værktøj, udstyr til hus have Andre varer tjenester til husholdningen Medicin, briller mv Læge, tandlæge o.l Hospitaler Køb af transportmidler Drift af transportmidler Køb af transportydelser Porto Køb af telefon udstyr Telefonabonnementer, saleafgifter mv Elektronisk fritidsudstyr o.l Større forbrugsgoder til fritidsaktiviteter Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv Forlystelser, tv-licens mv Aviser, bøger, papir mv Pakkede rejser Uddannelser Restaurant, hotel mv Andre varer tjenester Anm. Undersøgelsens husstande er fordelt efter det, de bor i men man kan ikke gå ud fra, at de som sådan er repræsentative for hele et. I undersøgelsen indgår ingen husstande fra Viborg. Stikprøveusikkerheden kan for visse oplysninger være ret stor. 1 Definitionen af en forbrugsenhed fremgår af side 6.

9 2002:19 9 Tabel 2. Storstrøms Bornholms Fyns Sønderjyllands Ribe Vejle Ringkøbing Århus Nordjyllands kroner pr. forbrugsenhed Når forbruget kan blive negativt, skyldes det, at husstandenes private salg af goder i dette tilfælde en lystbåd - opfattes som negativt forbrug.

10 :19 Tabel 3. Forbrugsfordelingen i erne - procent af samlet forbrug pr. forbrugsenhed 1 Hele landet København, Frederiksberg Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands procent Forbrug i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 11 Fødevarer 11,1 11,1 10,6 10,6 10,7 12,2 12 Ikke-alkoholiske drikkevarer 1,3 1,6 1,3 1,3 1,3 1,4 21 Alkoholiske drikkevarer 2,2 2,5 2,3 2,4 2,0 1,8 22 Tobak 2,0 2,4 1,8 1,9 1,7 2,7 31 Beklædning mv. 4,5 4,7 4,3 4,6 5,4 4,0 32 Fodtøj mv. 1,0 1,3 1,2 0,8 1,6 0,1 41 Husleje, fast leje af sommerhus mv. 7,0 13,7 7,7 4,5 5,7 2,9 42 Beregnet husleje af ejerbolig mv. 10,2 3,9 9,4 13,3 13,1 9,6 43 Reparation, vedligeholdelse af bolig 2,0 1,4 2,0 1,6 1,4 2,6 44 Vand, andre tjenesteydelser vedr. bolig 2,4 2,3 2,5 3,0 2,6 2,1 45 Elektricitet, opvarmning 6,5 5,9 5,9 5,9 6,4 7,2 51 Møbler, boligudstyr, gulvtæpper mv. 2,4 2,3 2,6 3,2 2,6 1,2 52 Boligtekstiler 0,5 0,5 0,7 0,6 0,3 0,3 53 Husholdningsapparater 0,9 0,9 0,8 0,8 0,5 1,0 54 Glas, service, køkkenudstyr 0,5 0,4 0,4 0,5 0,4 0,4 55 Værktøj, udstyr til hus have 0,7 0,5 0,6 0,7 0,6 0,8 56 Andre varer tjenester til husholdningen 1,3 1,0 1,3 1,3 1,3 1,7 61 Medicin, briller mv. 1,2 1,1 1,0 1,0 1,4 0,6 62 Læge, tandlæge o.l. 1,0 1,3 1,1 1,0 0,9 0,5 63 Hospitaler 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 71 Køb af transportmidler 6,3 4,8 7,3 4,3 3,8 9,1 72 Drift af transportmidler 7,1 4,6 6,6 8,3 8,0 8,3 73 Køb af transportydelser 1,6 2,6 1,9 1,7 2,2 1,4 81 Porto 0,1 0,2 0,1 0,1 0,2 0,1 82 Køb af telefon udstyr 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,0 83 Telefonabonnementer, saleafgifter mv. 1,9 2,4 2,0 1,7 1,9 1,7 91 Elektronisk fritidsudstyr o.l. 2,3 2,9 2,5 1,7 1,7 4,0 92 Større forbrugsgoder til fritidsaktiviteter 0,5 0,5 0,4 1,1 0,1 1,4 93 Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv. 2,4 2,1 2,3 2,4 1,8 5,1 94 Forlystelser, tv-licens mv. 2,9 3,5 3,2 2,8 3,3 2,2 95 Aviser, bøger, papir mv. 1,5 2,2 1,6 1,2 1,1 1,2 96 Pakkede rejser 1,5 1,7 1,9 1,5 2,0 0,6 97 Uddannelser 0,3 0,5 0,3 0,2 0,4 0,5 98 Restaurant, hotel mv. 4,3 5,2 4,4 5,0 4,8 3,5 99 Andre varer tjenester 8,6 7,8 8,1 8,6 8,7 7,9 Anm. Undersøgelsens husstande er fordelt efter det, de bor i men man kan ikke gå ud fra, at de som sådan er repræsentative for hele et. I undersøgelsen indgår ingen husstande fra Viborg. Stikprøveusikkerheden kan for visse oplysninger være ret stor. 1 Definitionen af en forbrugsenhed fremgår af side 6.

11 2002:19 11 Tabel 3. Storstrøms Bornholms Fyns Sønderjyllands Ribe Vejle Ringkøbing Århus Nordjyllands procent 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 11,5 11,7 10,8 12,0 11,6 11,8 11,0 10,6 11,3 1,3 1,2 1,3 1,4 1,4 1,2 1,3 1,3 1,3 2,4 2,4 2,9 1,6 2,0 1,7 1,7 1,9 2,0 3,1 2,3 2,0 1,7 2,2 2,0 1,9 1,8 1,6 3,7 4,6 4,1 4,0 4,3 5,2 4,1 5,0 4,3 0,4 0,9 0,8 0,8 1,1 1,6 0,8 1,0 0,9 5,4 4,4 4,9 7,0 6,9 7,7 4,8 7,1 5,4 10,6 13,7 9,0 11,6 10,6 10,1 15,4 9,9 11,5 2,8 1,7 2,4 0,7 2,8 2,6 3,3 2,0 2,1 2,7 2,8 2,6 2,2 2,3 2,0 1,9 2,4 1,9 7,3 8,4 7,1 7,8 5,8 5,9 6,8 5,8 7,4 2,4 2,4 3,0 2,0 2,7 2,7 2,2 2,2 1,7 0,3 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,2 0,5 0,3 0,9 0,7 0,6 1,1 0,7 0,9 0,8 0,8 1,3 0,4 0,3 0,7 0,7 0,5 0,8 0,4 0,7 0,4 1,0 1,0 0,7 0,7 0,7 0,6 0,5 0,9 0,6 1,1 1,4 1,5 1,5 1,1 1,3 1,1 1,3 1,3 1,3 1,1 1,4 1,2 1,5 0,8 2,2 1,0 1,3 1,0 0,7 1,1 0,8 1,2 1,3 0,6 1,0 0,8 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,1 7,2 3,5 8,5 5,3 4,7 6,8 8,6 4,7 9,6 8,1 5,8 7,3 7,5 8,4 7,3 6,8 7,8 7,1 0,9 2,4 1,4 0,8 1,4 0,9 0,5 1,8 1,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 2,1 2,1 1,8 1,9 1,9 1,6 1,7 1,8 1,7 1,9 1,6 1,9 2,5 2,0 2,4 1,5 2,8 2,1 0,1 0,3-0,2 2 0,7 0,1 0,1 0,4 1,0 0,2 3,1 3,8 2,3 2,4 2,3 1,9 2,2 2,4 2,3 2,8 2,7 2,9 3,1 2,9 3,1 3,1 2,7 2,6 1,1 2,1 1,5 1,7 1,3 1,2 1,7 1,6 1,3 1,2 1,3 1,2 1,1 1,7 1,5 1,0 1,5 1,2 0,3 0,2 0,7 0,3 0,3 0,3 0,2 0,4 0,2 2,7 4,3 4,2 4,4 3,6 3,6 2,9 4,6 3,9 8,7 7,5 8,9 8,7 9,4 8,2 8,3 9,4 8,9 2 Når forbruget kan blive negativt, skyldes det, at husstandenes private salg af goder i dette tilfælde en lystbåd - opfattes som negativt forbrug.

12 :19 Tabel 4. Forbrug pr. husstand fordelt efter bymæssighed Hovedstadsområdet over Byer med Under kroner pr. husstand Samlet indkomst Indkomstskatter mv Private renteudgifter mv Nettoopsparing Forbrug i alt Fødevarer Ikke-alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer Tobak Beklædning mv Fodtøj mv Husleje, fast leje af sommerhus mv Beregnet husleje af ejerbolig mv Reparation, vedligeholdelse af bolig Vand, andre tjenesteydelser vedr. bolig Elektricitet, opvarmning Møbler, boligudstyr, gulvtæpper mv Boligtekstiler Husholdningsapparater Glas, service, køkkenudstyr Værktøj, udstyr til hus have Andre varer tjenester til husholdningen Medicin, briller mv Læge, tandlæge o.l Hospitaler Køb af transportmidler Drift af transportmidler Køb af transportydelser Porto Køb af telefon udstyr Telefonabonnementer, saleafgifter mv Elektronisk fritidsudstyr o.l Større forbrugsgoder til fritidsaktiviteter Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv Forlystelser, tv-licens mv Aviser, bøger, papir mv Pakkede rejser Uddannelser Restaurant, hotel mv Andre varer tjenester antal Antal personer i husstanden 1,8 1,8 2,3 2,1 2,1 2,3 2,3 2,4 Heraf voksne 1,5 1,5 1,7 1,6 1,7 1,7 1,7 1,8

13 2002:19 13 Tabel 5. Forbrug i procent af samlet indkomst Hovedstadsområdet over Byer med Under procent Samlet indkomst 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Indkomstskatter mv. 33,3 31,4 32,1 31,9 29,9 30,2 29,7 29,0 Private renteudgifter mv. 5,2 6,6 7,1 6,8 6,6 8,9 6,9 7,5 Nettoopsparing 2,7 2,7 6,6 3,8 6,7 4,1 7,2 6,2 Forbrug i alt 57,5 57,9 52,5 56,2 55,4 56,3 54,7 56,3 11 Fødevarer 6,4 6,6 6,0 6,1 5,8 6,1 6,1 6,2 12 Ikke-alkoholiske drikkevarer 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,8 0,7 0,8 21 Alkoholiske drikkevarer 1,4 1,5 1,1 1,1 1,2 1,1 1,0 1,2 22 Tobak 1,3 1,0 1,1 1,0 1,1 1,0 1,0 1,2 31 Beklædning mv. 2,6 2,6 2,6 2,8 2,1 2,8 2,3 2,3 32 Fodtøj mv. 0,8 0,6 0,5 0,7 0,4 0,5 0,4 0,5 41 Husleje, fast leje af sommerhus mv. 6,2 6,0 3,5 4,7 3,8 3,5 2,3 1,0 42 Beregnet husleje af ejerbolig mv. 3,7 4,0 5,1 5,2 6,7 6,3 7,9 7,1 43 Reparation, vedligeholdelse af bolig 1,0 1,0 1,2 1,1 1,5 0,8 1,0 1,3 44 Vand, andre tjenesteydelser vedr. bolig 1,4 1,4 1,2 1,3 1,4 1,4 1,4 1,2 45 Elektricitet, opvarmning 3,5 3,4 2,9 3,3 3,4 3,9 3,9 4,2 51 Møbler, boligudstyr, gulvtæpper mv. 1,3 1,1 1,3 1,4 1,7 1,3 1,6 1,1 52 Boligtekstiler 0,2 0,2 0,3 0,4 0,3 0,1 0,3 0,2 53 Husholdningsapparater 0,5 0,4 0,5 0,5 0,3 0,6 0,5 0,6 54 Glas, service, køkkenudstyr 0,2 0,3 0,2 0,3 0,2 0,5 0,3 0,3 55 Værktøj, udstyr til hus have 0,3 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 0,4 0,7 56 Andre varer tjenester til husholdningen 0,7 0,9 0,7 0,7 0,7 0,6 0,7 0,8 61 Medicin, briller mv. 0,7 0,7 0,7 0,7 0,5 0,5 0,7 0,7 62 Læge, tandlæge o.l. 0,7 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 63 Hospitaler 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 71 Køb af transportmidler 2,7 2,9 2,6 3,5 5,0 4,0 3,1 4,9 72 Drift af transportmidler 3,3 3,5 4,6 4,1 3,1 4,1 4,1 5,1 73 Køb af transportydelser 1,3 1,2 0,8 0,8 1,0 0,9 0,6 0,6 81 Porto 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 82 Køb af telefon udstyr 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 83 Telefonabonnementer, saleafgifter mv. 1,3 1,2 1,0 1,1 1,0 1,0 1,0 0,9 91 Elektronisk fritidsudstyr o.l. 1,6 1,7 1,2 1,3 1,2 1,1 1,0 1,0 92 Større forbrugsgoder til fritidsaktiviteter 0,3 0,2 0,0 0,1 0,1 0,5 0,4 0,3 93 Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv. 1,3 1,1 1,2 1,2 1,1 1,4 1,5 1,6 94 Forlystelser, tv-licens mv. 1,9 2,0 1,6 1,7 1,7 1,4 1,4 1,4 95 Aviser, bøger, papir mv. 1,2 1,2 0,6 0,8 0,6 0,7 0,8 0,7 96 Pakkede rejser 1,2 1,1 0,9 0,8 0,9 0,7 0,7 0,5 97 Uddannelser 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2 98 Restaurant, hotel mv. 2,8 3,2 2,0 2,8 2,4 2,1 2,1 1,8 99 Andre varer tjenester 4,7 5,1 5,0 4,8 4,4 5,3 4,5 5,2

14 :19 6. Udvalgte forbrugsposter Tabeller, som de der er bragt foran, slører net af sandheden om de eventuelle gerafiske forskelle, idet forbruget er opgjort meget aggregeret. Forbruget kan opdeles i over poster Forbruget ( i øvrigt så indkomster osv.) kan d opgøres langt mere detaljeret i den mest detaljerede udgave opdelt i over enkelte forbrugsposter omfattende såvel varer som tjenesteydelser. Især er opdelingen af føde- drikkevarerne meget detaljeret i alt 465 underposter. På det grundlag kan man fx analysere fødevareforbrugets sammensætning i detaljer for hermed at konstatere, om der så viser sig gerafiske forskelle, som skjuler sig i de mere aggregerede opgørelser. Stikprøveusikkerheden vokser med detaljeringsgraden Det skal d bemærkes, at jo mere detaljeret opdelingen er, des større bliver stikprøveusikkerhed mv. For at give et indtryk af undersøgelsens detaljeringsgrad er der i tabel 6 på side 15 bragt tal for en række udvalgte forbrugsposter, hvor det ser ud til, at der kan være tale om egentlige gerafisk bestemte forskelle. Det skal bemærkes, at forbruget i tabellen er opgjort pr. person. For varer, der især benyttes af voksne - alkoholiske drikke, tobak mv. - betyder det, at forbruget i provinsen, hvor der i gennemsnit er flere børn pr. husstand, vil vise relativt lave tal, selv om de voksne måske bruger det samme. Udvalget af forbrugsposter vil forekomme net tilfældigt, kan måske nærmest opfattes som et kuriosum. Tolkningen af tallene overlades i øvrigt til læseren selv.

15 2002:19 15 Tabel 6. Udvalgte forbrugsposter pr. person København Frederiksberg Hovedstadsregionen i øvrigt Øerne i øvrigt Jylland kroner pr. person Rugbrød i kg Franskbrød Pasta, couscous o.l. u/fyld Lagkage, flødekager Pizza, færdiglavet Hvedemel Oksebov, -haler, -småkød o.l Ribbenssteg, rullesteg, flæskesteg o.l Svinekam, -culotte, -schnitzler Kylling, hel Leverpostej Bayerske-, cocktail-, røgede pølser, røget medister Ål Marinerede sild, sildefileter Skummetmælk Skæreost, fed Smør Vindruekerne-, majsolie, andre olier Jordbær Saltnødder, peanuts, pistacienødder o.l Hvidkål, spidskål, så snittede Champignons Agurkesalat, syltede agurker Sukker Is, alle slags Eddike, kryddereddike, vinaigre Engelsk sauce, taco sauce o.l Kaffe Sodavand Rødvin, vin rose Hvidvin, rhinskvin, sauterne, kirr Portvin, sherry,madeira Pilsner Pibe-, cigarettobak, andre tobaksvarer Bukser, alle slags til kvinder Møntvask, beboervask Figurer, platter, andre nipsting mv Malerier, grafik, plakater, reproduktioner mv Vaskepulver Bæreposer Biler, køb Knallert, så knallert Benzin Taxa Billetter, klippekort til bus t Mobiltelefon, køb Telefonabonnement, inkl. saleafgift o.l Computer udstyr o/2000 kr Compact-discs Afskårne blomster Biraf Teater, revy, cirkus Bankospil, bingo Spilleautomat andre hasardspil Fornyelse af lotteriseddel Bøger alle slags, ikke bklub Avisabonnementer Fortæring ude, øl Parfume, eau de colne Vuggestue

16 :19 7. Køb i udlandet I forbrugsundersøgelsen er det registreret, om et køb er sket her i landet, eller om det er sket i udlandet eller fx på en færge eller i en lufthavn på vej til eller fra udlandet (såkaldt toldfri indkøb). Af forskellige metodemæssige årsager vil der d være en vis underrapportering af udlandskøbene inden for visse varegrupper i undersøgelsen men alligevel kan resultaterne sige net om strukturen. Som nævnt i indledningen bygger undersøgelsen på data indsamlet i årene For netop udlandskøbene kan dette have en betydning. Størrelsen af disse indkøb kan være stærkt påvirket af beskatningsreglerne, netop i 1999 blev det toldfri salg på rejser mellem EU-landene afskaffet. I tabel 7 på side er vist disse udlandskøbs andel af husstandenes køb i Danmark. Bemærk, at udlandskøbene dækker såvel den egentlige grænsehandel mv. som udgifter til under rejser i udlandet. For alle husstande under ét udgør udlandskøbene knap kr. eller 4,5 pct. af købet i Danmark. Egentlig er det lidt forbløffende, så små forskelle, der er mellem erne. Den højeste procent findes i Roskilde den laveste i Ringkøbing. Ses på de enkelte varegrupper findes ikke overraskende, at en meget høj udlandsprocentandel findes for drikkevarer tobak, hvor især Sønderjylland pga. grænsehandelen ligger meget højt. Den højeste samlede procent for hele landet findes i hovedgruppen Fritidsudstyr, underholdning rejser, hvor det er ferierejserne i udlandet, der vejer tungt. Også for gruppen Andre varer tjenester, der bl.a. omfatter restaurationsudgifter hotelovernatninger under ferier, er procentdelen høj. Der er meget stor forskel i procenterne i de forskellige er med Roskilde som absolut topscorer, mens Sønderjylland ligger forholdsvis lavt, hvilket kan være med til at forklare, at sønderjydernes samlede udlandskøb ikke er større, end det er. Sønderjyderne kører således ofte over grænsen handler men bruger til gengæld ikke så meget på ferierejser mv. i udlandet. 8. Bestand af varige forbrugsgoder Undersøgelsen giver så oplysninger om, hvilke varige forbrugsgoder husstandene råder over. Med rådighed forstås, at husstandene har nenlunde fri adgang til goderne, men de behøver ikke at eje dem. Der kan fx være tale om et komfur, der følger med den lejede bolig, eller om firmabilen, som husstanden frit benytter. I tabel 8 på side 20 er udvalgte varige forbrugsgoder mv. optalt pr. husstand fordelt på bystørrelsesgrupper. Bemærk, at det er optalt, hvor mange goder husstandene i gennemsnit råder over, ikke hvor mange husstande, der råder over godet. Det er af betydning for goder, som den enkelte husstand ofte har flere eksemplarer af. Andelen af husstandene, der råder over en ejerbolig, er ikke overraskende lavest i storbyerne højest i landdistrikterne. Nært sammenhængende hermed er det gennemsnitlige boligareal størst i de mindste byer. En delvis 'kompensation' herfor er det, at husstandene i Hovedstadsområdet i højere grad råder over sommerhus, kolonihavehus o. l. Igen sammenhængende med de større husstande de større boliger råder husstandene i landdistrikter mindre byer for langt de fleste af de varige forbrugsgoder over flere, end husstandene i Hovedstaden de største provinsbyer. Der er d et par undtagelser: Computere, videooptagere musikanlæg findes i større omfang i de store de største byer. Dette kan hænge sammen med, at der her bor flere relativt unge mennesker.

17 2002: Indkomstsammensætning indkomstanvendelse Ovenfor er der bragt nle summariske oplysninger om forskellene i indkomster i forskellige områder. I dette afsnit skal indkomsterne deres sammensætning anvendelse belyses nærmere. Tabel 9 10 side viser udvalgte indkomstposter henholdsvis i kroner pr. husstand i procent af husstandens samlede indkomst. Endvidere fremgår, hvorledes indkomsten anvendes til skatter, renter, kontingenter, opsparing, forbrug mv. Ved vurderingen af de absolutte beløb i tabel 9 skal der tages højde for den forskellige husstandssammensætning, hvor husstandene i de større byer er mindre. Det er måske derfor umiddelbart nemmere at overskue tabel 10. Det ses bl.a., at lønindkomsten spiller en særlig stor rolle i Hovedstaden, mens virksomhedsoverskud er relativt vigtige i provinsen. Også formueindkomsterne er relativt vigtigere i provinsen, hvilket hænger sammen med, at husstandene her i større omfang bor i ejerbolig, hvorfor de har en naturalieindkomst i form af beregnet husleje af egen bolig. I Hovedstaden de større byer er udbetalingen fra private pensionsordninger af væsentligt større betydning end i de mindre byer. Overførsler fra det offentlige spiller størst rolle i de største byer bl.a. modtages her relativt mere i kontanthjælp i uddannelsesstøtte. Indkomstskatterne vejer relativt tungest i Hovedstaden, hvor husstandene i mindre omfang har renteudgifter, herunder især boligrenter, der kan trækkes fra. Nettoopsparingen, bl.a. i form af afdrag på boliglån til- ombygning af boligen, er størst i de mindre byer. Dette modsvares så af, at husstandene i de større byer bruger en større del af deres indkomst på forbrug. 10. Pensions- livsforsikringsordninger I tabel 11 på side 23 er vist husstandenes pensionsdækning. Tabellen dækker de ordninger, som husstanden selv har tegnet, eller som er indgået som led i et ansættelsesforhold. Dvs. at de generelle ordninger, folkepension, førtidspension, ATP den særlige pensionsordning, ikke er medregnet. I tabellen er optalt andelen af husstande, hvor mindst ét husstandsmedlem er dækket af den pågældende ordning. 68 pct. af alle husstande i landet er dækket af mindst én af ordningerne denne andel er størst i de mindste byer. Dette kan på den ene side hænge sammen med, at husstandene i de mindre byer oftere består af 2 voksne, hvorfor 'chancen' for at mindst én er dækket er større. På den anden side hænger det sammen med, at der i de større byer bor flere unge, der ikke så ofte er dækket af en ordning, flere ældre, der måske aldrig fik tegnet nen ordning det er jo først i de senere år, at det er blevet almindeligt at tegne pensionsordninger. Hvis man ser på de enkelte ordninger er billedet ret flimret det fremgår d, at især i de mindre byer er privattegnede kapitalpensions-, rate- eller livsvarige pensioner populære. Nenlunde samme billede genfindes i tabel 12, der viser indbetalingerne til ordningerne såvel husstandens egen som en eventuel arbejdsgiverindbetaling.

18 :19 Tabel 7. Køb i Danmark s udlandskøb i procent heraf Alle København, Frederiksberg Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Forbrug i alt: Danmark i kr Udland i pct. 4,5 5,2 5,3 5,0 6,4 3,9 Fødevarer Danmark i kr Udland i pct. 2,1 2,2 2,1 2,5 2,4 5,6 Drikkevarer tobak Danmark i kr Udland i pct. 13,2 8,8 8,3 7,8 15,6 24,1 Beklædning fodtøj Danmark i kr Udland i pct. 4,1 3,0 4,2 10,0 5,1 1,2 Boligbenyttelse Danmark i kr Udland i pct. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Elektricitet, opvarmning Danmark i kr Udland i pct. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. Danmark i kr Udland i pct. 0,5 0,5 0,6 0,5 1,2 0,5 Medicin lægeudgifter Danmark i kr Udland i pct. 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 Køb af køretøjer Danmark i kr Udland i pct. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Anden transport kommunikation Danmark i kr Udland i pct. 5,2 8,1 5,9 7,3 6,8 5,7 Fritidsudstyr, underholdning rejser Danmark i kr Udland i pct. 15,6 15,9 20,2 15,5 26,9 4,0 Andre varer tjenester Danmark i kr Udland i pct. 9,5 12,3 13,9 10,6 14,3 6,6 Anm. Undersøgelsens husstande er fordelt efter det, de bor i men man kan ikke gå ud fra, at de som sådan er repræsentative for hele et. I undersøgelsen indgår ingen husstande fra Viborg. Stikprøveusikkerheden kan for visse oplysninger være ret stor.

19 2002:19 19 Tabel 7. Storstrøms Bornholms Fyns Sønderjyllands Ribe Vejle Ringkøbing Århus Nordjyllands ,0 3,8 4,2 4,8 4,7 3,1 1,8 4,7 3, ,7 0,8 2,1 3,2 2,1 1,3 1,1 2,1 2, ,8 7,1 19,8 46,9 18,9 5,9 7,7 13,6 14, ,8 9,7 3,0 1,9 1,9 1,6 0,5 6,8 1, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,2 0,1 0,4 0,5 0,5 0,2 0,1 0,5 0, ,0 0,0 0,2 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,8 1,8 4,0 4,0 5,3 3,5 1,1 5,6 3, ,3 13,1 15,0 11,2 20,2 16,8 9,6 14,0 15, ,7 10,2 7,3 7,8 7,3 5,4 2,6 9,2 6,9

20 :19 Tabel 8. Antal varige forbrugsgoder pr. husstand Hele landet Hovedstadsområdet over Byer med Under antal mv. Ejerbolig 0,53 0,29 0,33 0,50 0,44 0,59 0,62 0,73 0,85 Areal til beboelse, m Rådighed over sommerhus mv. 0,12 0,17 0,10 0,16 0,10 0,14 0,09 0,10 0,11 Vaskemaskine 0,76 0,53 0,58 0,73 0,73 0,82 0,90 0,96 1,01 Tørretumbler 0,35 0,21 0,29 0,39 0,37 0,37 0,49 0,43 0,45 Støvsuger 1,33 1,24 1,26 1,48 1,32 1,27 1,46 1,36 1,39 Gas-, el-komfur, -ovn 1,06 1,05 1,01 1,04 1,06 1,07 1,09 1,05 1,08 Separat mikrobølgeovn 0,46 0,39 0,37 0,59 0,48 0,46 0,56 0,48 0,49 Kombineret køle-fryseskab 0,59 0,82 0,57 0,54 0,66 0,68 0,58 0,43 0,34 Køleskab 0,55 0,33 0,49 0,56 0,50 0,49 0,64 0,68 0,82 Dybfryser 0,65 0,31 0,52 0,60 0,56 0,65 0,71 0,89 1,06 Opvaskmaskine 0,41 0,24 0,31 0,47 0,37 0,42 0,57 0,54 0,59 El-emhætte 0,80 0,59 0,67 0,88 0,80 0,84 0,96 0,98 0,95 Symaskine 0,57 0,51 0,46 0,53 0,53 0,58 0,65 0,59 0,71 Computer, større udstyr mv. 0,69 0,67 0,78 0,71 0,72 0,64 0,73 0,64 0,65 Farve-tv 1,67 1,49 1,50 1,87 1,63 1,67 1,82 1,80 1,84 Videooptager 0,97 0,93 0,87 1,19 0,99 1,01 1,07 0,95 0,97 Video-kamera 0,16 0,12 0,15 0,13 0,15 0,13 0,13 0,19 0,22 Musikanlæg, større radioer 1,07 1,07 0,96 1,15 1,13 1,07 1,27 1,02 1,06 Motorcykel, scooter 0,04 0,02 0,03 0,03 0,04 0,02 0,04 0,03 0,11 Knallert 0,07 0,04 0,02 0,06 0,05 0,09 0,09 0,08 0,15 Cykel 1,99 1,81 1,61 2,16 2,03 1,98 2,16 2,11 2,27 Campingvn, mobil-home mv. 0,05 0,02 0,02 0,06 0,04 0,06 0,08 0,09 0,09 Lystbåd m. sejl 0,01 0,02 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,01 0,01 Lystbåd m. motor 0,02 0,01 0,02 0,00 0,01 0,02 0,04 0,02 0,01 Robåd, kano, jolle mv. 0,07 0,05 0,07 0,04 0,05 0,05 0,07 0,11 0,08 Solarium 0,06 0,04 0,05 0,07 0,05 0,07 0,15 0,10 0,06 Barnevn 0,12 0,10 0,10 0,12 0,12 0,10 0,16 0,14 0,15 Motorplæneklipper 0,53 0,26 0,29 0,40 0,41 0,41 0,58 0,75 1,03 Bil 0,79 0,56 0,55 0,81 0,74 0,81 0,92 0,95 1,14

21 2002:19 21 Tabel 9. Indkomstsammensætning mv. Hele landet Hovedstadsområdet over Byer med Under antal Antal personer i husstanden 2,1 1,8 1,8 2,3 2,1 2,1 2,3 2,3 2,4 kroner pr. husstand Erhvervsindkomst i alt Løn mv Virksomhedsoverskud mv Formueindkomster Heraf beregnet husleje af ejerbolig Overførsler fra private Heraf udbetaling fra pensionsordninger ekskl. ATP Overførsler fra det offentlige i alt Offentlige pensioner inkl. ATP Efterløn overgangsydelse Arbejdsløshedsunderstøttelse Andre A-kasseydelser Sygedagpenge Skattepligtig kontanthjælp mv Ikke-skattepligtig kontanthjælp mv Statens Uddannelsesstøtte mv Boligsikring, boligydelse varmehjælp Børnefamilieydelse børnetilskud Andre indkomster afstemning Kapitaloverførsler til husstanden Samlet indkomst Indkomstskatter mv Private renteudgifter mv Heraf boligrenter (renter af lån med pant i bolig) Disponibel indkomst Udbetalinger fra kapitalpensioner mv Beløb til rådighed Bøder, gebyrer af skattekarakter mv Gaver, velgørenhed Kontingent til foreninger Nettoopsparing Heraf pensions- ATP-bidrag (eget arbejdsgivers) Indbetaling til privat livsforsikring mv Værdi af til- ombygning mv. af bolig Forbrug