STRUKTURSTATISTIK 2014

Transkript

1 25. JUNI 2015 STRUKTURSTATISTIK 2014 STRUKTURSTATISTIK 2014 StrukturStatistik 2014 er baseret på lønoplysninger for ca ansættelsesforhold. Af disse udgør voksne ca , hvoraf knap er funktionærer og knap er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende ca Nyheder og særlige forhold StrukturStatistik 2014 følger samme metode som tidligere års StrukturStatistik. Lønniveauerne afspejler den underliggende populations sammensætning. Sammenligning af lønniveauer mellem år skal derfor foretages med forsigtighed. Datagrundlaget for StrukturStatistik 2014 er i lighed med de forudgående år baseret på digitale indberetninger fra de administrative lønsystemer foretaget af virksomheder og lønservicebureauer. Med StrukturStatistik 2013 modtog samtlige indberettende virksomheder for første gang tilbagemeldinger på deres indberetning. Hermed er mulighederne for at rette eventuelle fejl og mangler blevet forbedret. I StrukturStatistik 2014 kan vi se effekten af fejlrettelserne. Forskellen på ca flere ansættelsesforhold i 2014 sammenlignet med 2013 tilskrives primært, at indberetningerne er blevet bedre. Forskellen kan således ikke benyttes som mål for i beskæftigelsen inden for DA-området. Den relative fordeling på lønmodtagergrupper og hovedbrancher ændrer sig ikke væsentligt fra 2013 til FIGUR 1.1 ALLE LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, procent 10 5 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL , kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 84,3 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken og resten har en højere timefortjeneste end 355,00 kr. FIGUR 1.2 REGIONALE LØNFORSKELLE, VOKSNE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste pr. time -8,8-2,2 8,3-3,4-7,1

2 INDHOLD INDHOLD Strukturstatistik Statistikkens population... 3 Hovedresultater... 6 Udviklingen fra 2013 til Læsevejledning til detaljerede tabelafsnit Lønbegreber Statistiske mål Almindelige lønmodtagere Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarbejde Andet manuelt arbejde Ikke-erhvervsrettede uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Overordnet ledelse Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Ledelse i øvrigt Medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge under 18 år Unge under 18 år DA STATISTIK StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation i DA. Virksomheder, der deltager i statistikken, har mulighed for at få adgang til NetStat Løn med egne statistikbearbejdede løntal, kønsopdelt lønstatistik og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation. Abonnement via DA Statistik salg@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.), Bodil Thøgersen, Michael Eliasen, Martin Jeppesen, Henrik Lynge Hansen og Tina Lykke Pedersen. Grafisk produktion: Henriette A. R. Petersen

3 2. STATISTIKKENS POPULATION STATISTIKKENS POPULATION StrukturStatistik 2014 er baseret på lønoplysninger for ansættelsesforhold på DA-området. Virksomhederne på DAområdet udgør knap halvdelen af beskæftigelsen på det private arbejdsmarked i Danmark. I statistikken for 2013 indgik ansættelsesforhold. De ca flere ansættelsesforhold i 2014 skyldes primært bedre muligheder for fejlretning i forhold til Nu modtager alle virksomhederne tilbagemeldinger på deres indberetning, hvilket har øget datamængden og -kvaliteten. Stigningen i ansættelsesforhold fra 2013 til 2014 har ikke ændret væsentligt på den relative fordeling på hverken lønmodtagergrupper, arbejdsfunktioner eller hovedbranche. Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne bliver i statistikken opdelt i tre grupper, hhv. 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Opdelingen har baggrund i, at lønforholdene grundlæggende er forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel 2.1. Det svarer til 79,3 pct. af det samlede antal ansættelsesforhold i statistikken. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør 11,6 pct., mens elever og unge står for 9,1 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper efter ansættelsesvilkår, hhv. 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder særlige bestemmelser om bl.a. fuld løn under sygdom, ferie og opsigelsesregler. Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser og i kraft af lokale eller indi- TABEL 2.1 LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Arbejdere i øvrigt Tidløn* Akkordløn, bonus * Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtidsbetaling... ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform

4 2. STATISTIKKENS POPULATION SIDE 4 viduelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven såsom opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer uden at være omfattet af funktionærloven. Hovedparten af arbejdere findes i gruppen arbejdere i øvrigt. Det fremgår af tabel 2.1, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 41,8 pct. af statistikkens population. 9,9 pct. er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 48,3 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabel 2.1, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (53,5 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af tidløn. Fastlønnede med eller uden overtidsbetaling udgør 43,1 pct., 3,0 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,5 pct. overvejende er provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for ca. 94 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistik Lønmodtagernes uddannelser kategoriseres efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere, ledere og medarbejdere med særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det af tabel 2.2, at 44,9 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse). Der er 28,0 pct. uden en egentlig erhvervsrettet uddannelse, hvoraf godt seks ud af ti har deltaget på en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser udgør 21,0 pct. af de voksne lønmodtagere i TABEL 2.2 ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE I alt Ikke erhvervsrettede uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Uoplyst... ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarbejde Andet manuelt arbejde I alt

5 2. STATISTIKKENS POPULATION SIDE 5 Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 62,6 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) en mellemlang eller lang videregående uddannelse, jf. tabel 2.2. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 78,3 pct. en erhvervsuddannelse. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte inden for fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten operatør-, monterings- og transportarbejde (28,0 pct.), eller håndværkspræget arbejde (17,6 pct.), jf. tabel 2.3. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 57,3 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 20,4 pct. ansatte, som udfører andet manuelt arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv udfører primært serviceog salgsarbejde (28,7 pct.) eller andet manuelt arbejde som f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp (18,9 pct.), jf. tabel 2.3. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder FIGUR 2.1 ERHVERVSERFARING Procent af voksne Erhvervserfaring, år Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figur 2.1, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 24,4 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens 5,0 pct. har mere end 40 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere er 26,3 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 12,9 pct. er beskæftiget inden for byggeog anlægsvirksomhed og 60,5 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, jf. tabel 2.3. TABEL 2.3 ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarbejde Andet manuelt arbejde Voksne i alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv

6 3. HOVEDRESULTATER HOVEDRESULTATER Dette afsnit beskriver lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det illustreres, hvordan timefortjenesten for voksne lønmodtagere varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, geografi og erhvervs erfaring. Endvidere er der foretaget beregninger af lønmodtagernes årsfortjeneste. Endelig beskrives medarbejderomkostningernes sammensætning herunder øvrige medarbejderomkostninger. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved summariske mål som median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figur 3.1, at halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet mellem nedre kvartil på 182,64 kr. og øvre kvartil på 298,49 kr. For alle lønmodtagere under ét findes den hyppigst forekommende timefortjeneste ved 220 kr. Medianlønnen er 230,94 kr. pr. time (markeret med den røde streg), mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 260,80 kr. (markeret med den gule trekant). Lønstrukturen Der kan være mange årsager til, at der er variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og 10 5 FIGUR 3.1 ALLE LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL BOKS 3.1 LØNFORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få høje eller lave lønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen får man et udtryk for variationen i lønforholdene. Figurerne er generelt skåret så ikke alle høje lønninger er med. Udviklingen fortsætter således ud over den højest angivne værdi i det bagvedliggende data. Det vil altså sige, at figurerne viser det væsentlige, nemlig data omkring øvre og nedre kvartil , kroner pr. time Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering og symboliserer, at gennemsnitstallet angiver balancepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance.

7 3. HOVEDRESULTATER SIDE 7 arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, regionale og branchevise lønforskelle samt betydning af erhvervserfaring. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ) og lønstrukturen varierer grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere findes den hyppigst forekommende fortjeneste ved 220 kr. Medianlønnen er 227,68 kr., og den gennemsnitlige timefortjeneste er 248,09 kr, jf. figur FIGUR 3.3. LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af ansættelsesforhold, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL , kroner pr. time Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 410,37 kr., jf. figur 3.3. Gruppen, som får kr. pr. time, udgøres fortrinsvist af ansatte med særligt ansvar inden for salgs- og servicearbejde. De udgør ca. 7,5 pct. af gruppen med ledere og medarbejder med særligt ansvar. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 98,01 kr. pr. time. Praktikanter og trainees vejer tungt i gennemsnitslønnen, da de typisk er højere lønnede end andre elever og unge, jf. figur 3.4. Medarbejderomkostningernes sammensætning I tabel 3.1 er medarbejderomkostningernes sammensætning vist for de tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det fremgår, at den altovervejende del af virksomhedernes medarbejderomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Når man kigger på de samlede medarbejderomkostninger for alle lønmodtagere på DA-området under ét, udgør de i gennemsnit 273,73 kr. pr. time. For ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør de 421,92 kr. pr. time, mens de for almindelige lønmodtagere udgør 262,99 kr. pr. time. For ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør personalegoder 12,15 kr. pr. time (herunder beskatning af fri telefon og arbejdsgiverbetalt sundshedsforsikring), genetillæg udgør 1,73 kr. pr. time, og uregelmæssige betalinger udgør 13,81 kr. pr. time. For almindelige lønmodtagere udgør personalegoder 1,27 kr. pr. time, genetillæg 7,36 kr. pr. time og uregelmæssige betalinger 4,47 kr. pr. time FIGUR 3.2 ALMINDELIGE LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL FIGUR 3.4 ELEVER OG UNGE Andel af ansættelsesforhold, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL , kroner pr. time, kroner pr. time

8 3. HOVEDRESULTATER SIDE 8 TABEL 3.1 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ALLE LØNMODTAGERE JOBSTATUS Medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger heraf Genetillæg ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgs og SHbetalinger Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pen- sionsbidrag... heraf Lønmodtagers pensionsbidrag kr. pr. time Voksne i alt 286,41 7,88 6,53 272,00 7,70 35,93 2,87 5,85 20,73 198,78 11,75 Almindelige lønmodtagere 262,99 7,54 7,36 248,09 7,46 33,35 1,27 4,47 19,34 182,04 10,18 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar 421,92 9,82 1,73 410,37 9,09 50,85 12,15 13,81 28,82 295,65 20,84 Elever og unge under 18 år i alt 89,42-13,66 5,07 98,01 2,46 12,13 0,11 0,72 3,33 79,28 1,65 Elever 91,90-31,19 2,09 121,00 4,85 14,40 0,20 1,44 5,99 94,16 2,97 Unge under 18 år 87,41 0,49 7,48 79,44 0,52 10,30 0,05 0,14 1,18 67,25 0,58 Hele DA 273,73 6,49 6,44 260,80 7,36 34,40 2,70 5,52 19,61 191,09 11,10 På grund af blandt andet refusioner fra offentlige kasser (AUB) udgør øvrige medarbejderomkostninger -31,19 kr. pr. time for elever. Medarbejderomkostningernes sammensætning for brancher, hovedarbejdsfunktioner, ansættelsesvilkår, regioner og uddannelser fremgår af tabel 3.3 på side Branche For voksne inden for fremstillingsvirksomhed er den gennemsnitlige timefortjeneste 294,75 kr., inden for byggeog anlægsvirksomhed er den 267,71 kr. og 260,25 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabel 3.3. Ansættelsesvilkår Den gennemsnitlige timefortjeneste opgjort efter ansættelsesvilkår er størst for funktionærer med 328,75 kr. og mindst for øvrige arbejdere med 215,46 kr. FIGUR 3.5 REGIONALE LØNFORSKELLE, VOKSNE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste pr. time -8,8 For fremstillingsvirksomhed er den gennemsnitlige timefortjeneste højest inden for medicinalindustrien, hvor den er 420,93 kr. pr. time. Træ- og papirindustri ligger lavest med 253,88 kr. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel food lavest med 187,77 kr. pr. time, mens it-virksomhed ligger højest med 423,08 kr. pr. time. -2,2 8,3 Hovedarbejdsfunktion Opgjort efter hovedarbejdsfunktion er den gennemsnitlige timefortjeneste størst for ledelsesarbejde med 487,96 kr. og mindst for service- og salgsarbejde med 194,38 kr. pr. time. -3,4-7,1

9 3. HOVEDRESULTATER SIDE 9 Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figur 3.5. Lønforskellene varierer fra et niveau på 8,8 pct. under landsgennemsnittet i Region Nordjylland til et niveau på 8,3 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over, at erhvervsstrukturen ikke er ensartet, og at sammensætningen af arbejdsstyrken derfor er forskellig. Inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner er der store forskelle regionerne imellem, og det varierer, hvilken region der ligger længst under landsgennemsnittet. Dette kan ses af figurerne i de detaljerede tabelafsnit. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsensniveauet. Lønmodtagere med ikke erhvervsrettede uddannelser har i gennemsnit en timefortjeneste på 192,25 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste på 438,88 kr, jf. tabel 3.3. Erhvervserfaring Lønmodtagernes timefortjeneste stiger i takt med, at de opnår større viden, erfaring og produktivitet. Lønmodtagere med kort erhvervserfaring har den mest markante stigning i timefortjenesten. Det ses af figur 3.6, at den største stigning sker i intervallet 0-4 år og op til intervallet 5-9 år. FIGUR 3.6 ERHVERVSERFARING, kroner pr. time Erhvervserfaring, år FIGUR 3.7 FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr. Farverne i figur 3.6 illusterer lønspredningen. Den mørkegrå del af søjlerne illustrerer intervallet, hvor den midterste halvdel af lønningerne ligger. Den hvide streg angiver medianen. Den lysegrå del af søjlerne udvider fordelingen, så variationen i fortjenesten kan ses for 90 pct. af lønmodtagerne. Lønmodtagere med 0-4 års erhvervserfaring har for eksempel en medianfortjeneste på 178,39 kr., og halvdelen har en fortjeneste mellem 144,94 kr. og 233,83 kr. Udvides intervallet til at dække 90 pct. af lønmodtagerne, så varierer fortjenesten mellem 129,50 kr. og 343,15 kr. I takt med at erhvervserfaringen stiger, så stiger variationen i timefortjenesten også indtil intervallet år, hvorefter variationen er aftagende. FIGUR 3.8 FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr.

10 3. HOVEDRESULTATER SIDE 10 Helårsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk helårsfortjeneste. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2014 bortset fra på ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde mere end 37 timer pr. uge. Fuldtids helårsfortjeneste beregnes for arbejdsår uden tabte arbejdsdage som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesterne for forskellige lønmodtagergrupper, arbejdsfunktioner og hovedbrancher fremgår af tabel 3.2. Fordelingen for voksne fremgår af figur 3.7 og 3.8 på side 9. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer har alt andet lige en lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten for voksne. Der er desuden flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde voksen har en faktisk helårsfortjeneste højere end kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. TABEL 3.2 HELÅRSFORTJENESTE Fuldtids helårsfortjeneste Faktisk helårsfortjeneste VOKSNE Kr. pr. år LØNMODTAGERGRUPPER Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Hele DA ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer Arbejdere HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde Operatør-,monterings- og transportarb Andet manuelt arbejde HOVEDBRANCHE Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv

11 3. HOVEDRESULTATER SIDE 11 Øvrige medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger er sammensat af flere delelementer. I tabel 3.4 på side 14 er de øvrige medarbejderomkostninger for voksne opdelt på seks hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger, fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale samt andre personaleomkostninger. Elementerne er beskrevet nærmere i boks 3.2. For voksne under ét udgør øvrige medarbejderomkostninger 7,88 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at de største dele af de øvrige medarbejderomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger og lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 2,39 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsulykke/arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring f.eks. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvist lønsumsafgiften. Virksomhederne brugte 1,41 kr. pr. præsteret time på at uddanne og videreuddanne medarbejderne, og også her er der variationer mellem brancherne. I omkostningen indgår ikke arbejdstid brugt på uddannelse. Kemisk industri, ingeniør virksomhed og bilhandel og -værksteder havde de største udgifter til uddannelse. Aftalebestemte omkostninger og refusioner bidrager med netto 0,62 kr. pr. præsteret time, hvoraf størstedelen kommer fra oplysnings- og uddannelsesfonde. Virksomhedernes øvrige medarbejderomkostninger er faldet med 0,21 kr. pr. præsteret time siden 2013, primært som følge af større refusion i forbindelse med løntilskud mv. på den ene side, og på den anden side fald i omkostninger til uddannelse, andre personaleomkostninger og finansieringsbidrag. Omvendt er omkostninger til lønsumsafgift og oplysning- og uddannelsesfonde steget, mens refusioner i forbindelse med uddannelse er faldet. Standardberegnet timefortjeneste Lønbegrebet standardberegnet timefortjeneste blev indført med StrukturStatistik Det er et lønbegreb, der bruges til at belyse den aftalte løn uafhængigt af fravær, og det minder derfor om direkte løn inkl. pension. Den primære forskel er, at standardberegnet timefortjeneste inkluderer genetillæg og ferietillæg, mens de begge indeholder pension, uregelmæssige betalinger og personalegoder. I tabel 3.5 på side 15 ses, at den standardberegnede timefortjeneste for voksne lønmodtagere er 230,12 kr. Den højeste værdi findes inden for it-virksomhed (352,42 kr.) og lavest blandt lønmodtagere inden for detailhandel food (164,49 kr.) BOKS 3.2 ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AUB og lønsumsafgiften. Beløbet fra offentlige kasser dækker over refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel, løntilskud og kursusgodtgørelser (VEU og SVU). Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale (tidligere en del af andre personaleomkostninger). Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer.

12 3. HOVEDRESULTATER SIDE 12 TABEL 3.3 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Kr. pr. time Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Fremstillingsvirksomhed 312,03 9,67 7,61 294,75 9,83 39,70 3,02 6,92 22,78 212,39 14,33 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 289,77 11,06 9,90 268,80 8,76 37,53 3,08 2,97 21,41 194,99 12,44 Slagterier 289,92 10,52 10,08 269,31 9,30 40,60 1,83 2,08 20,78 194,65 11,76 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 289,68 11,39 9,80 268,49 8,43 35,66 3,84 3,51 21,80 195,19 12,85 Tekstil- og beklædningsindustri 265,37 7,22 4,05 254,09 8,84 33,67 3,45 5,45 18,11 184,70 11,77 Træ- og papirindustri 270,76 8,46 8,42 253,88 8,72 34,69 2,17 3,83 19,80 184,67 11,47 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 328,61 7,96 3,28 317,38 11,05 41,28 3,71 4,46 23,38 233,45 16,34 Kemisk, gummi- og plastindustri 351,49 9,47 8,34 333,67 11,61 43,46 3,55 8,18 27,73 238,99 15,86 Kemisk industri 357,75 10,50 9,82 337,43 10,06 43,66 3,50 7,56 28,34 243,80 16,77 Medicinalindustri 432,60 9,05 2,61 420,93 17,56 52,46 4,38 13,60 36,24 296,44 18,46 Plast- og gummiindustri 290,11 8,72 10,76 270,63 9,12 37,15 3,03 5,12 21,34 195,14 13,18 Sten-, ler- og glasindustri 286,16 8,72 10,74 266,70 7,52 37,54 2,91 5,05 21,20 192,38 12,55 Jern- og metalindustri 282,96 8,94 7,61 266,41 9,08 36,81 2,53 4,23 19,91 193,78 12,68 Maskin- og elektronikfremstilling 321,13 9,23 6,02 305,88 10,25 40,39 2,49 8,79 22,39 221,46 16,05 Elektronikfremstilling 329,56 11,04 3,35 315,17 10,51 40,97 2,78 6,55 20,69 233,63 17,83 Maskinfremstilling 317,11 8,37 7,28 301,46 10,13 40,11 2,35 9,86 23,20 215,67 15,20 Transportmiddelindustri 291,34 9,52 6,68 275,14 10,93 38,69 2,29 4,58 19,79 198,73 12,33 Anden fremstillingsvirksomhed 340,43 11,34 7,80 321,29 10,07 43,35 4,18 13,94 25,80 223,67 14,98 Fremstilling af møbler, legetøj 313,44 11,40 7,45 294,59 9,00 39,63 4,15 15,41 21,25 205,01 15,37 Forsyning 397,20 11,21 8,53 377,47 12,33 51,17 4,22 10,84 35,37 262,91 14,16 Bygge- og anlægsvirksomhed 281,45 9,29 4,46 267,71 6,93 36,49 2,61 7,33 20,42 193,91 11,63 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 276,37 9,27 3,57 263,53 6,54 35,61 2,26 8,24 19,88 190,99 11,47 Bygningsinstallation 293,67 9,34 6,60 277,74 7,85 38,60 3,45 5,15 21,71 200,93 11,99 Serviceprægede erhverv 273,19 6,59 6,35 260,25 6,68 33,72 2,84 4,96 19,66 192,21 10,35 Bilhandel og -værksteder 281,13 6,86 2,14 272,13 8,33 35,72 6,01 3,52 19,24 199,29 11,91 Engroshandel 330,16 8,59 3,18 318,38 7,66 40,61 6,99 7,21 23,38 232,39 15,28 Engroshandel med fødevarer 317,24 8,32 3,15 305,77 7,22 39,05 6,63 8,09 22,33 222,25 14,39 Engroshandel med it 359,21 10,34 4,70 344,16 8,19 44,16 6,62 8,48 24,70 251,84 16,55 Øvrig engroshandel 313,14 7,05 1,64 304,45 7,57 38,50 7,73 4,98 23,07 222,52 14,88 Detailhandel 208,79 1,14 8,42 199,22 5,96 25,48 1,48 3,10 13,62 149,55 7,26 Detailhandel food 197,71-0,75 10,70 187,77 5,60 24,14 1,32 2,48 12,51 141,64 6,70 Detailhandel nonfood 222,48 3,48 5,61 213,38 6,40 27,14 1,66 3,86 15,01 159,32 7,95 Hotel- og restaurationsvirksomhed 209,88 5,33 4,37 200,18 3,32 24,49 0,80 2,12 12,96 156,49 7,01 Transportvirksomhed 276,26 7,87 8,77 259,62 6,74 33,91 2,16 4,74 25,49 186,08 7,73 Godstransport 262,18 7,24 8,44 246,50 6,42 32,01 1,87 3,70 23,67 178,31 7,51 Persontransport 286,01 11,08 13,28 261,66 8,05 34,66 0,93 4,49 27,63 185,74 8,48 Telekommunikation 328,41 5,81 3,28 319,32 6,19 41,86 5,48 10,16 30,84 223,95 7,60... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag

13 3. HOVEDRESULTATER SIDE 13 TABEL 3.3 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING FORTSAT VOKSNE BRANCHER FORTSAT Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Kr. pr. time Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Forretningsservice 299,03 6,31 5,61 287,11 6,86 37,46 2,40 6,56 19,48 214,20 12,49 It-virksomhed 434,75 9,61 2,05 423,08 11,61 54,39 3,17 10,69 33,13 309,60 21,61 Finansiel service 293,10 6,19 2,60 284,30 9,11 36,72 4,24 4,25 18,03 212,04 11,71 Liberale erhverv 374,01 7,37 3,15 363,49 10,62 47,38 3,80 12,88 21,60 266,95 17,77 Ingeniør virksomhed 393,17 9,35 1,17 382,65 9,94 48,41 3,80 14,04 28,55 277,53 18,62 Vikarbureauer og arbejdsformidling 209,57 3,79 13,06 192,71 1,88 25,92 0,18 0,65 9,54 154,56 4,70 Operationel service 224,47 4,82 6,33 213,32 4,23 28,45 1,56 1,93 16,51 160,60 8,67 Andre serviceprægede erhverv 267,80 15,36 7,13 245,31 7,10 32,92 1,08 3,18 17,81 183,25 9,53 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 499,00 10,33 0,71 487,96 9,20 59,82 19,11 19,40 32,95 347,54 25,39 Højt kvalifikationsniveau 409,38 9,58 2,65 397,15 10,59 50,40 4,24 12,58 29,03 290,18 20,47 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 331,33 9,34 3,70 318,30 9,43 40,88 5,25 6,11 25,32 231,03 14,43 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 248,14 7,32 3,41 237,41 6,88 30,72 1,13 2,82 20,49 175,06 7,95 Service- og salgsarbejde 207,62 4,18 9,06 194,38 4,99 24,99 1,15 2,20 13,08 147,90 6,66 Arbejde inden for landbrug 235,47 8,27 1,96 225,25 7,88 31,39 0,53 3,93 17,19 164,28 9,04 Håndværkspræget arbejde 265,66 8,40 6,93 250,33 7,93 35,09 0,65 5,69 19,97 180,93 10,62 Operatør-, monterings- og transportarb. 250,54 9,06 13,53 227,95 8,92 32,52 0,24 3,42 18,88 163,85 9,46 Andet manuelt arbejde 218,48 6,71 7,81 203,96 5,15 28,62 0,26 2,72 15,08 152,00 7,81 ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer 340,16 8,21 3,20 328,75 9,08 41,85 5,55 8,29 24,71 239,08 15,59 Arbejdere 235,68 7,56 9,68 218,44 6,39 30,34 0,35 3,55 16,98 160,74 8,13 Funktionærligende 249,47 7,63 10,69 231,14 6,74 29,69 0,73 3,21 20,04 170,21 7,26 Øvrige 232,44 7,55 9,44 215,46 6,31 30,49 0,26 3,63 16,26 158,52 8,34 REGIONALT Region Hovedstaden 308,21 7,84 5,92 294,45 7,98 38,13 3,27 6,66 22,57 215,65 12,44 Region Sjælland 266,89 7,69 6,43 252,78 7,13 33,55 2,74 3,94 18,91 186,37 10,08 Region Syddanmark 277,89 8,13 7,10 262,66 7,69 35,18 2,73 6,19 20,16 190,58 11,66 Region Midtjylland 280,59 7,68 6,85 266,07 7,64 35,37 2,85 5,85 20,17 194,09 11,96 Region Nordjylland 262,70 8,11 6,64 247,95 7,39 33,61 1,96 3,97 18,75 182,20 10,63 UDDANNELSE Ikke-erhvervsrettede uddannelser 206,29 4,60 9,43 192,25 3,88 24,93 0,98 2,49 11,76 148,16 5,80 Arbejdsmarkedsuddannelser 251,26 7,98 8,76 234,51 7,75 31,96 1,21 3,99 19,48 169,95 9,26 Erhvervsuddannelser 272,59 8,01 6,49 258,08 7,81 34,58 2,49 4,72 20,18 188,15 10,86 Korte videregående uddannelser 320,75 8,64 3,58 308,53 8,81 39,57 4,95 6,33 24,04 224,68 14,39 Mellemlange videregående uddannelser 373,23 8,93 4,06 360,24 8,59 45,47 6,22 10,02 25,74 264,03 18,35 Lange videregående uddannelser 449,78 9,25 1,65 438,88 10,76 55,32 7,39 17,31 31,40 316,66 23,08... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag

14 3. HOVEDRESULTATER SIDE 14 TABEL 3.4 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Lovpligtige Aftalebestemte Uddannelse Fratrædelsesgodtgørelse- og ninger Andre omkost- Indbetalt Refusion Indbetalt Refusion jubilæumsgratiale BRANCHER kr. pr. time Råstofudvinding mv. 1,83 3,59 3,16 0,89 0,05 0,61 0,49 4,75 8,09 Slagterier 1,84 3,46 2,88 1,19 0,06 1,22 1,10 5,82 10,52 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 1,82 3,36 3,44 0,75 0,05 1,59 0,60 6,59 11,39 Tekstil- og beklædningsindustri 1,78 3,96 2,61 0,86 0,28 0,97 0,33 4,91 7,22 Træ- og papirindustri 1,84 4,17 3,24 1,23 0,41 0,98 0,46 5,27 8,46 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 1,86 2,78 1,52 0,73 0,36 2,17 1,00 3,81 7,96 Kemisk industri 1,81 4,16 1,89 0,67 0,18 3,42 1,17 5,89 10,50 Medicinalindustri 1,86 3,74 1,82 0,27 0,14 1,13 1,91 5,96 9,05 Plast- og gummiindustri 1,71 4,25 2,87 1,10 0,06 1,54 0,68 5,14 8,72 Sten-, ler- og glasindustri 1,80 3,03 3,19 0,83 0,22 1,22 0,54 4,38 8,72 Jern- og metalindustri 1,85 3,05 2,93 1,05 0,22 0,73 0,49 5,16 8,94 Elektronikfremstilling 1,83 4,32 2,16 0,67 0,06 2,06 1,55 7,14 11,04 Maskinfremstilling 1,83 3,51 2,45 0,71 0,21 1,49 0,83 4,78 8,37 Fremstilling af transportmidler 1,86 3,05 2,66 0,82 0,06 0,58 0,50 6,22 9,52 Anden fremstillingsvirksomhed 1,81 3,96 2,46 0,55 0,11 0,57 1,34 8,74 11,40 Forsyning 2,02 3,28 1,14 1,04 0,31 1,50 2,19 6,92 11,21 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygnings- 1,75 3,11 3,26 0,77 0,23 0,95 0,13 5,75 9,27 Bygningsinstallation 1,76 2,64 3,51 0,88 0,16 1,32 0,31 4,34 9,34 Bilhandel og -værksteder 1,66 4,84 2,29 0,70 0,10 2,56 0,42 4,17 6,86 Engroshandel med fødevarer 1,78 3,71 1,52 0,57 0,09 1,69 1,29 5,26 8,32 Engroshandel med it 1,80 2,91 1,95 0,62 0,05 1,80 1,66 5,47 10,34 Øvrig engroshandel 1,85 4,89 2,09 0,61 0,22 1,25 1,08 5,29 7,05 Detailhandel food 1,36 5,57 0,92 0,47 0,05 0,75 0,34 1,03-0,75 Detailhandel nonfood 1,89 6,36 0,94 0,67 0,06 1,30 0,40 4,71 3,48 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1,66 3,95 1,72 0,61 0,26 0,89 0,21 4,46 5,33 Godstransport 1,80 4,28 3,40 0,76 0,22 0,74 0,75 4,29 7,24 Persontransport 8,58 4,97 3,39 0,64 0,21 0,75 0,98 1,93 11,08 Telekommunikation 1,82 3,74 1,57 0,99 0,02 1,73 2,06 1,41 5,81 It-virksomhed 1,95 1,44 0,97 0,22 0,02 1,91 4,32 1,70 9,61 Finansiel service 1,86 4,62 1,36 0,52 0,04 1,62 0,40 5,09 6,19 Liberale erhverv 1,76 4,44 0,79 0,36 0,25 1,36 0,85 6,93 7,37 Ingeniør virksomhed 1,81 2,90 1,04 0,43 0,40 2,91 1,05 5,42 9,35 Vikarbureauer og arbejdsformidling 1,77 1,09 0,80 0,39 0,05 0,25 0,02 1,68 3,79 Operationel service 1,82 4,66 2,70 0,70 0,17 0,74 0,35 3,33 4,82 Andre serviceprægede erhverv 6,91 3,71 2,48 0,57 0,05 1,04 0,43 7,70 15,36 Alle 2,58 4,97 2,43 0,78 0,16 1,41 0,75 5,05 7,88 I alt

15 3. HOVEDRESULTATER SIDE 15 TABEL 3.5 STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE TABEL 3.5 STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE VOKSNE VOKSNE BRANCHER Kr. pr. time BRANCHER FORTSAT Kr. pr. time Fremstillingsvirksomhed 247,58 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 227,82 Slagterier 226,65 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 228,53 Tekstil- og beklædningsindustri 211,98 Træ- og papirindustri 213,67 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 262,39 Kemisk, gummi- og plastindustri 280,21 Kemisk industri 286,91 Medicinalindustri 344,92 Plast- og gummiindustri 229,52 Sten-, ler- og glasindustri 226,77 Jern- og metalindustri 223,87 Maskin- og elektronikfremstilling 256,25 Elektronikfremstilling 262,41 Maskinfremstilling 253,31 Fremstilling af transportmidler 227,78 Anden fremstillingsvirksomhed 269,73 Fremstilling af møbler, legetøj 246,71 Forsyning 318,14 Bygge- og anlægsvirksomhed 225,04 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 221,28 Bygningsinstallation 234,09 Serviceprægede erhverv 221,46 Bilhandel og -værksteder 226,44 Engroshandel 268,22 Engroshandel med fødevarer 257,75 Engroshandel med it 290,88 Øvrig engroshandel 255,34 Detailhandel 172,11 Detailhandel food 164,49 Detailhandel nonfood 181,52 Hotel- og restaurationsvirksomhed 172,47 Transportvirksomhed 221,19 Godstransport 209,96 Persontransport 223,80 Telekommunikation 270,97 Forretningsservice 244,06 It-virksomhed 352,42 Finansiel service 236,50 Liberale erhverv 304,23 Ingeniør virksomhed 319,81 Vikarbureauer og arbejdsformidling 174,15 Operationel service 183,76 Andre serviceprægede erhverv 209,22 Hele DA 230,12 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 411,89 Højt kvalifikationsniveau 332,76 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 266,54 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 199,80 Service- og salgsarbejde 169,34 Arbejde inden for landbrug mv. 186,30 Håndværkspræget arbejde 210,16 Operatør-,monterings- og transportarb. 193,91 Andet manuelt arbejde 174,59

16 4. UDVIKLINGEN FRA 2013 TIL 2014 UDVIKLINGEN FRA 2013 TIL 2014 Den gennemsnitlige timefortjeneste steg med 1,2 pct. for voksne fra 2013 til 2014, jf. figur 4.1 og tabel 4.1 på næste side. Lønudviklingen afspejler er for lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2013 og 2014 samt eventuelle populationsforskydninger, jf. afsnit om metode i boks 4.2 på side 21. Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger steg med 1,1 pct. for voksne fra 2013 til 2014, jf. tabel 4.3. Stigningen i medarbejderomkostningerne var dermed 0,1 pct.-point lavere end stigningen i fortjenesten. Dette afspejler bl.a. en stigning i løntilskud, lavere finansieringsbidrag og fald i omkostninger til uddannelse og andre personaleomkostninger, jf. side 11. del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom og/eller ferie-, fritvalg- og SH-betaling. Udover opgørelse pr. time er udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg endvidere opgjort pr. måned. I lighed med fortjeneste pr. time er alle betalinger til lønmodtageren medregnet bortset fra 5 4 FIGUR 4.1 ÅRLIG ÆNDRING, VOKSNE Procent Medarbejderomkostninger Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. figur 4.2. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således et fald på 0,9 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdedel havde stigninger på 6,2 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 1 pct. Fire stigningstakter Hvis antallet af ansættelsesforhold tillader det, er der i de detaljerede tabelafsnit vist fire stigningstakter for gennemsnitslønnen og medianlønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Ændringen i direkte løn inkl. pension var 1,1 pct. i 2014 for alle tid- og fastlønnede, hvilket er mindre end en i fortjenesten på 1,2 pct., jf. tabel FIGUR 4.2 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL I de detaljerede tabelafsnit er det ofte tilfældet, at fortjenesten og den direkte løn inkl. pension ikke stiger lige meget. Det skyldes, at der er tale om to forskellige lønbegreber, og stigningstakterne bliver derfor forskellige. medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. inkl. pension medregner derimod kun en i fortjenste, pr. time, procent

17 4. UDVIKLINGEN FRA 2013 TIL 2014 SIDE 17 genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværs- eller ferie-, fritvalgs- og SH-betalinger. For alle tid- og fastlønnede steg fortjenesten pr. måned med gennemsnitligt 1,1 pct. fra 2013 til For fastlønnede alene udgjorde stigningen 1,6 pct., jf. tabel 4.1. Detaljerede opdelinger Timefortjenesten steg med 1,7 pct. for funktionærer og med 0,9 pct. for arbejdere fra 2013 til Tilsvarende steg virksomhedernes medarbejderomkostninger med hhv. 1,6 pct. og 0,8 pct. Stigningen i den gennemsnitlige fortjeneste for alle medarbejdere var 0,2 pct.-point mindre i 2014 i forhold til 2013, jf. tabel 4.2. Ud af den årlige i den gennemsnitlige fortjeneste på 1,2 pct. i 2014 udgjorde stigningen ferie-, fritvalg- og SH-betalinger 0,3 pct.-point. Endvidere udgjorde betalinger til pension 0,1 pct.- point af stigningstakten, mens betalinger under sygdom kun ændrede sig marginalt i forhold til 2013 og bidrog dermed ikke til stigningen i fortjenesten. Stigningstakterne varierer betydeligt mellem brancher og hovedarbejdsfunktioner. Som anført i metodebeskrivelsen på side 21 afspejles er i populationens sammensætning i stigningstakterne. Blandt hovedbrancherne havde fremstillingsvirksomhed under ét den største stigning i fortjenesten med 1,6 pct. fra 2013 til Tilsvarende havde bygge- og anlægsvirksomhed og serviceprægede erhverv en stigning på hhv. 1,3 pct. og 1,0 pct. jf. tabel 4.4 på næste side. TABEL 4.1 DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER 2014 ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE Procent Alle tid- og fastlønnede pr. time 1,2 inkl. pension pr. time 1,1 Tid- og fastlønnede, samlet månedsløn 1,1 Fastlønnede, samlet månedsløn 1,6 Blandt de mere detaljerede delbrancher oplevede ansatte inden for bl.a. fremstilling af møbler, legetøj og forsyning de højeste gennemsnitlige stigninger i fortjenesten i Inden for hovedarbejdsfunktionerne opnåede ansatte med mellemhøjt kvalifikationsniveau den højeste stigning i fortjenesten i 2014 (2,0 pct.), mens ansatte som beskæftigede sig med håndværkspræget arbejde og service- og salgsarbejde opnåede den mindste stigning i fortjenesten i 2014 (0,8 pct.), jf. tabel 4.4. Opdelingen på regioner viser, at den højeste stigningstakt i 2014 var at finde i Region Syddanmark med 1,4 pct., mens ansatte i Region Sjælland oplevede den mindste stigning i fortjenesten i 2014 med 0,9 pct., jf. tabel 4.4. TABEL 4.2 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE Funktionærer 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 2,3 3,3 1,7 2,3 1,7 1,7 Arbejdere 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 2,9 1,3 1,1 1,4 1,1 0,9 Alle 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0 1,4 1,2 TABEL 4.3 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES MEDARBEJDEROMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE Funktionærer 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 2,2 3,4 1,8 2,6 1,8 1,6 Arbejdere 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 2,2 1,3 1,2 1,8 1,3 0,8 Alle 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5 2,7 2,8 1,3 2,3 1,6 1,1

18 4. UDVIKLINGEN FRA 2013 TIL 2014 SIDE 18 TABEL 4.4 DEN ÅRLIGE LØNUDVIKLING FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG PR. TIME, VOKSNE BRANCHER Procent Fremstillingsvirksomhed 4,6 4,6 3,8 3,2 1,9 2,4 1,6 1,6 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,6 4,1 3,3 1,2 1,5 1,5 1,1 0,8 Slagterier 4,2 3,4 0,5 1,1 1,1 0,9 1,5 Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,0 3,3 1,8 1,7 1,8 1,2 0,1 Tekstil- og beklædningsindustri 5,4 5,7 4,4 3,7 1,9 2,7-0,5 2,1 Træ- og papirindustri 5,1 3,9 3,0 1,9 1,8 1,1 1,9 0,5 Grafisk industri 3,3 2,6 3,1-0,2 1,7 1,4 0,9 1,6 Kemisk-, gummi- og plastindustri 4,2 4,9 3,9 4,5 0,8 2,7 2,3 0,9 Kemisk industri 5,1 4,1 2,8 1,7 1,6 2,6 1,3 Medicinalindustri 3,6 1,8 7,8 0,7 4,4 5,6 0,5 Plast- og gummiindustri 4,9 3,1 1,7-0,1 1,9 1,6 0,6 Sten-, ler- og glasindustri 4,0 3,7 3,9 2,8 1,8 1,7 0,4 2,3 Jern- og metalindustri 4,3 4,3 4,0 2,5 1,6 2,3 1,1 1,1 Maskin- og elektronikindustri 4,8 5,3 3,6 5,2 2,6 3,3 2,5 2,3 Elektronikfremstilling 5,0 3,2 6,0 3,3 3,2 2,3 2,3 Maskinfremstilling 5,4 3,8 4,8 2,1 3,3 2,7 2,3 Transportmiddelindustri 3,6 3,5 3,1 1,5 1,4 3,3 2,7 1,1 Anden fremstillingsvirksomhed 6,7 5,5 4,2 4,2 2,2 2,8 2,0 2,7 Fremstilling af møbler, legetøj 5,9 4,2 4,1 1,3 2,4 1,2 3,1 Forsyning 2,1 3,5 5,7 3,2 2,4 2,0 2,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 4,6 4,0 1,8 1,1 0,3 1,2 1,3 1,3 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation 3,8 1,4 0,8 0,2 1,2 1,4 1,4 Bygningsinstallation 4,7 2,6 1,8 0,4 1,2 1,2 1,2 Serviceprægede erhverv 3,2 4,7 2,6 2,9 0,9 1,8 1,3 1,0 Bilhandel og -værksteder 4,3 2,9 2,1 1,2 1,8 1,5 1,6 Engroshandel 2,5 4,7 2,6 4,0 1,7 2,2 1,1 1,1 Engroshandel med fødevarer 4,3 2,3 5,7 2,8 1,7 1,1 1,2 Engroshandel med it 4,5 2,0 2,5 1,3 2,4 0,7 0,8 Øvrig engroshandel 4,9 3,2 4,1 0,9 2,4 1,7 1,4 Detailhandel 4,4 4,1 2,8 2,8 0,2 1,4 1,1 0,5 Detailhandel food 4,3 2,8 2,8 0,5 2,3 1,2 0,5 Detailhandel nonfood 3,2 3,0 2,5 0,2 0,9 0,8 0,3 Hotel- og restaurationsvirksomhed 3,0 3,0 4,3 0,8 2,5 2,6 0,7 0,9 Transportvirksomhed 3,3 4,6 2,4 3,2 1,3 1,6 1,0 1,6 Godstransport 5,9 2,7 4,0 2,0 2,2 1,0 1,5 Persontransport -1,2 0,8 2,4 2,3 0,1 1,0 0,6 Telekommunikation 3,5 2,6 1,9 0,4 1,4 3,0 0,7 Forretningsservice mv. 3,0 5,2 2,6 4,0 0,8 1,9 1,8 1,2 It virksomhed 7,9 1,5 3,3 2,6 2,8 2,3 2,9 Finansiel service 4,5 1,7 1,1 1,8 3,2 1,4 0,9 Liberale erhverv 4,7 2,9 2,9 1,7 1,8 0,7 0,8 Ingeniørvirksomhed 3,3 2,5 2,6 2,6 2,3 1,5 1,4 Vikarbureauer og arbejdsformideling 4,3 2,3-0,1 0,8 2,3 2,6 1,3 Operationel service 3,9 2,6 2,0 0,9 1,2 1,9 1,6 Andre serviceprægede erhverv 4,2 2,8 2,7 1,3 1,4 0,3 1,1 Hele DA 4,1 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0 1,4 1,2

19 4. UDVIKLINGEN FRA 2013 TIL 2014 SIDE 19 TABEL 4.4 DEN ÅRLIGE LØNUDVIKLING FORTSAT FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG PR. TIME, VOKSNE HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Procent Ledelsesarbejde 0,7 3,2-1,6 Højt kvalifikationsniveau 2,0 2,1 1,6 1,4 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 1,7 2,2 2,0 2,0 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 2,2 2,0 1,4 1,7 Service- og salgsarbejde 1,1 0,6 1,6 0,8 Arbejde inden for landbrug mv. 0,1 1,0-0,6 1,6 Håndværkspræget arbejde 1,0 1,5 0,9 0,8 Operatør-,monterings- og transportarb. 1,6 1,2 1,3 0,9 Andet manuelt arbejde 0,8 1,1 1,1 1,2 REGIONALT Region Hovedstaden 3,3 4,6 2,7 2,8 0,8 2,1 1,3 1,3 Region Sjælland 4,9 4,4 3,2 2,7 0,9 1,6 1,1 0,9 Region Syddanmark 4,7 4,7 2,9 2,9 1,7 1,9 1,9 1,4 Region Midtjylland 4,6 4,3 2,9 2,7 1,6 1,7 1,3 1,2 Region Nordjylland 4,2 4,2 3,2 1,6 1,1 2,0 1,2 1,1 ANM.: I StrukturStatistik 2013 er der konstateret en af sammensætningen af ansættelsesforhold inden for ledelsesarbejde, hvorfor der ikke vises stigningstakster herfor. De manglende stigningstakter i årene skyldes nomenklaturskifte for hhv. branche og arbejdsfunktioner.

20 4. UDVIKLINGEN FRA 2013 TIL 2014 SIDE 20 Brug stigningstakterne rigtigt Det er vigtigt at være opmærksom på, at den gennemsnitlige stigningstakt er et simpelt mål, der ikke beskriver variationen i lønudviklingen. Derudover er der også andre forhold, som er værd at bide mærke i, når man bruger stigningstakterne i lønstatistikken. Dette belyses i dette afsnit. StrukturStatistikken er ikke er den eneste relevante kilde til beskrivelse af lønudviklingen. KonjunkturStatistikken bidrager med information om lønudviklingen, som er mere aktuel end StrukturStatistikken. Stigningstakterne i de to statistikker supplerer hinanden i beskrivelsen af udviklingen i løn- og medarbejderomkostninger, og det er derfor væsentligt at kende til, hvordan stigningstakterne i de to statistikker forholder sig til hinanden. Stigningstakterne i StrukturStatistikken beskriver udvikling over en periode, som rækker forholdsvis langt bagud i tid. Måleperioderne er to på hinanden følgende kalenderår og dertil kommer en produktionstid på tæt ved et halvt år. KonjunkturStatistikken måler er mellem midterste lønperiode i to på hinanden følgende kvartaler, og offentliggøres ca. seks uger efter udløb af det sidste kvartal. På det tidspunkt, hvor StrukturStatistikken udgives, er der således publiceret flere KonjunkturStatistikker, som har rapporteret om mere aktuelle beskrivelser af løndannelsen. Når StrukturStatistikkens stigningstakter alligevel er relevante, er det især fordi, StrukturStatistikken tilbyder information om udvikling for langt mere detaljerede grupper end KonjunkturStatistikken. Hvor det mest detaljerede niveau i KonjunkturStatistikken er for en delbranche, leverer StrukturStatistikken information om specifikke arbejdsfunktioner eller uddannelser. Via NetStat er det tilmed ud fra StrukturStatistikken muligt at kombinere kriterier for søgninger, så det eksempelvis er muligt at få information om lønudviklingen for lønmodtagere i en udvalgt kommune med en bestemt arbejdsfunktion og måske endda kombineret med krav om en bestemt uddannelse. Når valget står mellem at bruge stigningstakterne fra StrukturStatistikken eller KonjunkturStatistikken er der også andre forhold at være opmærksom på end spørgsmålet om, hvorvidt man har brug for aktuelle tal eller tal for specifikt afgrænsede grupper. Betragtes stigningstakterne for DA-området for de to statistikker, jf. figur 4.3, så ses det, at der er mindre forskelle mellem de målte stigningstakter i de to statistikker. Disse forskelle i stigningstakter skyldes nogle grundlæggende forskelle statistikkerne imellem. BOKS 4.1 FORMÅL MED STIGNINGSTAKTER Både StrukturStatistikken og KonjunkturStatistikken har til formål at levere mål for er i omkostninger ved at få udført en times arbejde. Fælles for begge statistikker gælder desuden, at stigningstakterne ideelt måles for en times arbejde udført af arbejdskraft med samme sæt af kvalifikationer, intensitet og resultat. Stigningstakterne i: StrukturStatistikken leverer så detaljeret information som muligt KonjunkturStatistikken leverer så aktuel information som muligt FIGUR 4.3 ÅRSSTIGNINGSTAKTER FRA Pct. StrukturStatistik KonjunkturStatistik For det første er indholdet i lønbegrebet forskelligt. StrukturStatistikken medtager samtlige A-skattepligtige betalinger, som betales fra arbejdsgiveren til lønmodtageren samt pension. I udgangspunktet indeholder KonjunkturStatistikken samme lønelementer som StrukturStatistikken. Dog medtages der ikke betalinger, som falder uden for statistikkens måleperiode. Det er eksempelvis betalinger, som er af uregelmæssig karakter, så som bonus, efterreguleringer, fritvalg- og SH-betalinger. For det andet er der forskelle i datagrundlaget. Stigningstakterne i StrukturStatistikken bygger på informationer fra samtlige virksomheder inden for DA-området uanset størrelse. KonjunkturStatistikken er baseret på en stikprøve. Denne stikprøve er dækkende for hovedparten af de ansatte på virksomhederne, da virksomheder med mere end 100 ansatte automatisk indgår i statistikken.