Befolkningens. Befolkningens løn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningens. Befolkningens løn"

Transkript

1 Befolkningens løn Befolkningens løn

2 Befolkningens løn Temapubl 2013:4

3 Befolkningens løn TemaPubl 2013:4 Udgivet af Danmarks Statistik December 2013 Oplag: 105 Printet hos PRinfo Paritas Foto: Imageselect Trykt udgave: Pris: 120,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på Tlf ISBN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Forfattere: Kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen Specialkonsulent Maria Boye Fuldmægtig Jonas Schneider Afdelingsleder Claus Østberg Danmarks Statistik 2013 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

4 Forord Danmarks Statistik har siden 1996 offentliggjort en årlig statistik over lønstrukturen på det danske arbejdsmarked. Analyserne af lønstrukturen har siden statistikkens fødsel, primært taget udgangspunkt i lønmodtagernes arbejdsfunktion, branchetilhørsforhold og uddannelsesmæssige baggrund. Med denne publikation offentliggøres for første gang, en samling analyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle. Vi har med publikationen udnyttet de muligheder, der ligger for at sammenkoble andre registeroplysninger med oplysningerne om individers lønforhold i lønstatistikregistret, for på den måde at kunne foretage analyser af mere utraditionel karakter. Publikationen indeholder analyser af løn med udgangspunkt i andre personkarakteristika, som familietilhørsforhold, herkomst, pendlingsafstande og meget andet. Temapublikationen er udarbejdet af fuldmægtig Jonas Schneider, kontorchef Steen Bielefeldt, specialkonsulent Maria Boye og afdelingsleder Claus Østberg, alle ansat i kontoret Løn og fravær. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af publikationen været tilknyttet en følgegruppe. Følgegruppen har bestået af afdelingsleder Lisbeth Pedersen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, afdelingsdirektør Niels Ploug og specialkonsulent Thomas Klintefelt begge fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik, december 2013 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Steen Bielefeldt, kontorchef

5

6 Indhold Sammenfatning Introduktion Arbejdsmarkedet og sektorerne Alle lønmodtagere Arbejdsfunktion Uddannelse Arbejdsfunktion og uddannelse Alder Privat og offentlig sektor Udvalgte arbejdsfunktioner Tværsektorelle arbejdsfunktioner Elektrikere, murere og tømrere Geografi og mobilitet Løn på arbejdsstedet Løn i bopælskommunen Pendling Familier Familietyper Børn Familietyper og børn Skilsmisser Herkomst Vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande Alder Branche Arbejdsfunktion Uddannelse Løngab Verdensdel Internationalt Løn i EU Samlede arbejdsomkostninger i EU Lavindkomstgrupper i EU Løngab i EU-landene...85

7 8. Population og definitioner Løn og lønbegreber Baggrundsvariable Lønmodtagere Dækningsgrad og opregning...95 Summary...96 Temapublikationer fra Danmarks Statistik Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end 0,5 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul

8 7 Sammenfatning Formål Gennemsnitsløn på kr. om måneden Ledere og lønmodtagere i alderen tjener mest Højest løn i den private sektor, men de lavtlønnede, er bedst lønnet i det offentlige Nuancer i lønforskellene mellem sektorerne Pædagogisk uddannede aflønnes bedst i det offentlige Højest løn i det offentlige, inden for kommunegrænserne Formålet med denne publikation er at gå mere i dybden med analyser af lønniveauer end de formidlingskanaler der normalt benyttes, giver mulighed for. For det første graves der lidt dybere i de lønmodtagerkarakteristika, som normalt ligger til grund for analyser af løn: Sektor, arbejdsfunktion, uddannelse og alder. For det andet beskriver publikationen lønforholdene for lønmodtagere fordelt efter nogle lidt mere utraditionelle karakteristika, som herkomst, familieforhold, pendlingsafstande, bopælskommune mm. Lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked tjener i gennemsnit 243 kr. i timen, svarende til kr. om måneden. Mænd tjener i gennemsnit 261 kr., mens kvinder tjener 222 kr. i timen. Løngabet er således på 15 pct. De lønmodtagere der udfører ledelsesarbejde tjener mest, ligesom lønmodtagere i aldersgruppen år i gennemsnit tjener mere end lønmodtagere i andre aldersgrupper. Selvom lønmodtagere ansat i den offentlige sektor i gennemsnit tjener 7,5 pct. mindre end lønmodtagere ansat i den private sektor, så er de lavest lønnede i den offentlige sektor bedre lønnet end de lavest lønnede i den private sektor. Sådan er det generelt inden for de fleste arbejdsfunktioner, hvilket også betyder, at lønspredningen generelt er større i den private sektor, inden for de enkelte arbejdsfunktioner. Forskellene mellem sektorerne er dog mere nuancerede hvis man dykker dybere ned i de enkelte arbejdsfunktionsgrupper. Eksempelvis tjener speciallæger markant mere i den offentlige sektor end i den private sektor, mens det er omvendt for sygeplejersker. Gennemsnitslønnen for rengøringsarbejde er nogenlunde ens mellem de to sektorer. Det samme gør sig gældende inden for uddannelsesgrupperne, hvor lønmodtagerne i den private sektor uanset uddannelsesniveau tjener mest. Eksempelvis tjener kvinder med en mellemlang videregående uddannelse 20 pct. mere i den private sektor. Hvis man analyserer dybere viser nuancerne sig. Bl.a. tjener kvinder med en pædagogisk uddannelse mere i den offentlige sektor, end i den private sektor. Fordeles lønmodtagerne på arbejdsstedskommune, så er mænd og kvinder i store dele af landet, hver for sig, bedst lønnet i den offentlige sektor. Det skyldes primært to forhold, nemlig forskellen i mænds og kvinders løn og forskellen i fordelingen af mænd og kvinder mellem sektorerne.

9 8 Andre resultater med andre lønbegreber Højest løn til dem som bor i Hørsholm Kommune Det kan være en fordel ikke at arbejde, der hvor man bor Pendling betaler sig for nogen Lave lønninger til enlige mænd bedre for enlige kvinder Efterkommere fra vestlige lande tjener mere end lønmodtagere af dansk oprindelse Hvis lønforholdende i sektorerne analyseres ud fra et andet lønbegreb, hvor bl.a. fraværsbetalingerne indgår som en del af lønpakken, så er forskellene ikke helt så store, da der er mere betalt fravær i den offentlige sektor. Med et sådan lønbegreb er gennemsnitslønnen for kvinder i den offentlige sektor faktisk højere end for kvinder i den private sektor. Gennemsnitslønnen for lønmodtagere der arbejder i Ballerup Kommune er den højeste i landet og 48 pct. højere end i Jammerbugt Kommune, hvor gennemsnitslønnen er lavest. Til gengæld er det de lønmodtagere som bor i Hørsholm Kommune der tjener mest. De tjener hele 68 pct. mere end dem der bor i Langeland Kommune, som er dem der tjener mindst. Forskellen er så stor, at de 10 pct. som tjener mest i Langeland Kommune, ville være blandt den dårligst lønnede halvdel, hvis de boede i Hørsholm Kommune. I Hørsholm Kommune er lønnen høj både på arbejdsstederne og blandt beboerne. Sådan er det ikke alle steder. I både Fanø, Gribskov og Dragør Kommune er lønnen på arbejdsstederne meget lavere end blandt indbyggerne. Det modsatte gør sig gældende i Billund, Brøndby og Ikast-Brande Kommune, hvor det således umiddelbart er langt mere attraktivt at arbejde end at bo. Generelt er det sådan, at jo længere en lønmodtager rejser for at komme på arbejde, jo højere er lønnen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at 10 pct. af de lønmodtagere, som har mere end 100 km. til arbejde, er blandt de 25 pct. lavest lønnede på arbejdsmarkedet. Mere end 7,5 pct. af de lavtlønnede dvs. de lønmodtagere som tjener mindre end kr. om måneden i Faxe og Ringsted Kommune, pendler mere end 50 km. til arbejde. Der er ingen nævneværdig forskel mellem lønnen for enlige kvinder eller kvinder der lever i par. Det betyder heller ikke meget om de har børn eller ej. Til gengæld er forskellen blandt mænd markant. Enlige mænd uden børn er lavere lønnet end andre mænd. Enlige mænd i aldersgruppen år, tjener 19 pct. mindre end tilsvarende mænd, som lever i parforhold og har børn. Sidstnævnte er de bedst lønnede på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes en tendens til, at kvinder der bliver skilt er lønmæssigt relativt godt stillet, sammenlignet med mænd der bliver skilt. Indvandrere fra vestlige lande tjener stort set det sammen som lønmodtagere med dansk oprindelse. Deres efterkommere tjener til gengæld en lille smule mere. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er dårligst lønnet, til gengæld er deres efterkommere når de fordeles på aldersgrupper ikke meget dårligere lønnet end lønmodtagere med dansk oprindelse.

10 9 Vestlige indvandrere tjener mest i det videns tunge arbejde De bedst lønnede er mandlige ledere indvandret fra ikkevestlige lande Danske lønmodtagere højest lønnet i EU Når man sammenligner lønmodtagere med dansk oprindelse, med indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande er billedet generelt, at vestlige indvandrere tjener mest i de videns tunge arbejdsfunktioner, mens de ikke-vestlige indvandrere generelt tjener mindst i alle arbejdsfunktioner. Til gengæld er forskellen mellem lønnen for mænd og kvinder dvs. løngabet mindre blandt ikkevestlige indvandrere. Inden for arbejdsfunktionen kontorarbejde er det sågar negativt. Mandlige ledere indvandret fra vestlige lande tjener i gennemsnit kr. om måneden. Det er kr. mere end tilsvarende lønmodtagere med dansk oprindelse. Disse højtlønnede ledere kommer primært fra Nordamerika. Danske lønmodtagere er de højest lønnede sammenlignet med lønmodtagere i andre EU-lande, også når man sammenligner virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, som giver et mere retvisende sammenligningsgrundlag. Selvom kun 7,7 pct. af de danske lønmodtagere er lavtlønnet, så er det flere end i både Belgien, Frankrig, Finland og Sverige, hvor andelen i Sverige kun er 2,5 pct. Løngabet i Danmark ligger nogenlunde omkring gennemsnittet for hele EU. Til gengæld er det relativt lavt i mange brancher sammenlignet med de nærmeste samhandelspartnere. Eksempelvis er løngabet i branchen finansiering og forsikring 43 pct. i Storbritannien og 32 pct. i Sverige, mens det er 22 pct. i Danmark.

11 10 1. Introduktion I 2012 tjente voksne lønmodtagere i Danmark i gennemsnit 243 kr. pr. time. Den gennemsnitlige løn for mændene var 261 kr. i timen, mens kvindernes var 222 kr. i timen. Løn lig standardberegnet timefortjeneste Begrebet løn skal her og i resten af denne publikation, med mindre andet er angivet, forstås som det lønbegreb der normalt kaldes standardberegnet timefortjeneste. Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb som kommer tættest på den timesats, som lønmodtager og arbejdsgiver har aftalt, at lønmodtager skal have, for hver normaltime han/hun arbejder. Hertil er lagt eventuelle personalegoder, bonusbetalinger og feriegodtgørelse. Lønnen kan opdeles på de lønkomponenter som fremgår af faktaboks 1.1. Faktaboks 1.1 Genetillæg, fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, men ikke overtidstillæg. Personalegoder, omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten, dvs. værdi af fri bil, kost, logi og multimedier. Uregelmæssige betalinger, fx bonusbetalinger, betalinger for overskud, efterreguleringer af løn o.l. Pensionsbidrag, både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag herunder ATP. Basisfortjeneste, som er grund-, kvalifikations- og funktionsløn m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Løngab Andre statistikbegreber Dækningsgrad Den angivede løn for henholdsvis mænd og kvinder betyder at løngabet er på 15 pct. Løngabet er et begreb som bruges ofte igennem hele publikationen og siger noget om, hvor stor forskel der er mellem mænds og kvinders løn, inden for forskellige grupper af lønmodtagere. Løngabet beregnes med udgangspunkt i mændenes løn. Lønnen for en given gruppe af lønmodtagere kan beskrives mere detaljeret ved bl.a. median, kvartiler og fraktiler. Disse begreber skal ses som et supplement til den gennemsnitlige løn pr. time, hvor ekstremt høje eller lave værdier slår igennem, og eventuelt giver anledning til skævvridning af løngennemsnittene. Alle offentlige virksomheder og institutioner samt private virksomheder med mere end ni fuldtidsbeskæftigede er dækket af lønstatistikken. Efter bortcensurering af data af utilstrækkelig kvalitet er der i lønstatistikken for 2012, hvad der svarer til fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det er data for disse lønmodtagere, som ligger til grund for analyserne i denne publikation.

12 11 Ikke en beskæftigelsesstatistik Formål, læsevejledning og temapublikationens kapitler Når antallet af lønmodtagere omtales i publikationen er det et udtryk for, hvor mange der er dækket af lønstatistikken, og ikke et udtryk for antallet af beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Formålet med denne publikation er at gå mere i dybden med analyser af lønniveauer, end de formidlingskanaler der normalt benyttes, giver mulighed for. For det første graves der i publikationen lidt dybere i de lønmodtager karakteristika som normalt ligger til grund for analyser af løn: sektor, arbejdsfunktion, uddannelse og alder. For det andet beskriver publikationen lønforholdene for lønmodtagere fordelt efter nogle lidt mere utraditionelle karakteristika, som herkomst, familieforhold, pendlingsafstande, bopælskommune mm. Publikationens kapitel 2 analyserer lønnen på arbejdsmarkedet som helhed, fordelt efter arbejdsfunktioner uddannelsesbaggrund og alder. Da arbejdsmarkedet på mange måder er opdelt via sektorafgrænsningen, foretages ligeledes analyser af sektorerne indbyrdes og hver for sig. I kapitel 3 analyseres lønnen for grupper af lønmodtagere indenfor samme arbejdsfunktion; Det drejer sig om henholdsvis murere, tømrere, elektrikere. Derudover sammenholdes de to tværsektorelle arbejdsfunktioner rengøringspersonale og kontorpersonale. De efterfølgende kapitler 4-6 går i dybden med lønmodtagergrupper, som er fordelt efter nogle i lønanalysesammenhænge mere utraditionelle karakteristika; Familieforhold, geografiske og mobilitets forhold samt herkomst. Kapitel 7 analyseres, i det omfang det er muligt, lønforholdene EUlandene imellem. Det sidste kapitel indeholder forklaringer af mere metodemæssig karakter. Her beskrives lønbegreberne, publikationens datagrundlag og de baggrundsvariable, der benyttes som analyseenheder igennem publikationen.

13 12 2. Arbejdsmarkedet og sektorerne Lønningerne på arbejdsmarkedet er i meget høj grad bestemt af tre forhold: Den enkelte lønmodtagers alder, arbejdsfunktion og uddannelse. Dette kapitel viser de helt overordnede tendenser for lønniveauet på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i disse tre karakteristika for lønmodtagere. Der kan argumenteres for, at det er svært at tale om ét samlet arbejdsmarked. Løndannelsen er forskellig mellem den offentlige og private sektor, hvor der ligeledes er forskelle på de arbejdsopgaver der varetages, og som generelt kræver forskellige uddannelser. Kapitlet går derfor lidt dybere i analysen af de sektormæssige ligheder og forskelle i lønningerne, som eksisterer på det samlede arbejdsmarked. 2.1 Alle lønmodtagere Gennemsnitsløn på 243 kr. i timen Faktaboks 2.1 I 2012 dækkede lønstatistikken, voksne lønmodtagere, med en stort set lige fordeling mellem mænd og kvinder. De havde en gennemsnitlig timeløn på 243 kr., svarende til kr. pr. måned. Mændene tjente i gennemsnit 261 kr. i timen, mens kvinderne tjente 222 kr., svarende til henholdsvis kr. og kr. pr. måned. Løngabet mellem mænd og kvinder er således på 15 pct. Løngabet mellem mænd og kvinder defineres som den procentvise forskel mellem mænds og kvinders løn med udgangspunkt i mændenes løn. 50 pct. af de ansatte har en løn mellem 182 kr. og 269 kr. Der er en forskel på 25 kr. mellem medianen på 218 kr. og gennemsnittet på 243 kr. Grunden til den store forskel er, at der er få, men meget høje lønninger, som trækker gennemsnittet op. Figur 2.1 Fordelingen af lønmodtagere på lønintervaller Anm.: For en udførlig beskrivelse af medianen og kvartilerne se side 88.

14 13 Det gælder både for mændene og kvinderne, at langt den største del af lønnen ligger i basisfortjenesten, som bl.a. indeholder lønmodtagerens grundløn. Tabel 2.1 Lønkomponenter fordelt efter køn Mænd Kvinder Alle kr. pct. kr. pct. kr. pct. Løn ,64 100,0 222,36 100,0 242,52 100,0 Genetillæg... 3,84 1,5 4,01 1,8 3,92 1,6 Personalegoder... 2,60 1,0 0,63 0,3 1,67 0,7 Uregelmæssige betalinger... 6,08 2,3 3,10 1,4 4,67 1,9 Pensionsbidrag... 31,76 12,2 27,94 12,6 29,95 12,3 Basisfortjeneste ,37 83,0 186,68 84,0 202,31 83,4 Ligesom gennemsnitslønnen, så er også lønspredningen størst blandt mændene. Det kan skyldes, at der er flere mandlige ledere. Det kan også skyldes, at mænd og kvinder varetager forskellige arbejdsfunktioner, er ansat i forskellige sektorer, har forskellige uddannelser m.m. Figur 2.2 Lønspredning fordelt efter køn Alle Mænd Kvinder Kr. Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for lønspredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side Arbejdsfunktion Mænd og kvinder udfører forskellige arbejdsopgaver De arbejdsopgaver som mænd og kvinder udfører, er overordnet set forskellige. Fx er 75 pct. af kvinderne beskæftiget med omsorgsarbejde, mens 28 pct. af mændene er beskæftiget med salgsarbejde, inden for arbejdsfunktionen Service- og salgsarbejde.

15 14 Faktaboks 2.2 Grupperingen efter arbejdsfunktion er baseret på DISCO-08 i lønstatistikken, som er en dansk version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO 08, som er udarbejdet af International Labour Organization, ILO. og har forskellig løn Tabel 2.2 De lønmodtagere som udfører ledelsesarbejde tjener mest. Det gælder både blandt mændene og kvinderne. De tjener hele 47 pct. mere end de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau, og som i gennemsnit er den anden bedst betalte lønmodtagergruppe. De lønmodtagere der udfører andet manuelt arbejde tjener i gennemsnit 177 kr. i timen, og er således de lønmodtagere som har den laveste gennemsnitsløn. Løn fordelt efter arbejdsfunktion og køn Løn Lønmodtagere Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle kr./time Alle ,64 222,36 242, Militært arbejde ,08 213,92 234, Ledelsesarbejde ,18 336,41 407, Højt kvalifikationsniveau ,22 252,57 277, Mellemhøjt kvalifikationsniveau ,65 229,67 254, Kontorarbejde ,44 206,36 208, Salgs-, service- og omsorgsarbejde ,06 179,78 185, Arbejde i landbrug, gartneri mv ,39 182,84 189, Håndværkspræget arbejde. 214,17 188,47 212, Proces- og maskinoperatørarbejde ,12 181,76 197, Andet manuelt arbejde ,38 160,73 177, antal Løngab størst blandt ledere Selvom lønmodtagere der udfører ledelsesarbejde tjener mest, både blandt kvinder og mænd, så er det også her man finder det største løngab på 23 pct. Det er noget højere end inden for arbejdsfunktionen almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, hvor man finder det mindste løngab på 3,3 pct. 2.3 Uddannelse De arbejdsfunktioner som lønmodtagerne hver især varetager, hænger ofte sammen med den uddannelse, som de har taget. Placeringen i en uddannelsesgruppe er dog uafhængig af, om lønmodtageren bruger uddannelsen i sit arbejde. Fx bliver en lønmodtager med en lang videregående uddannelse, der arbejder som taxachauffør, indplaceret i gruppen lange videregående uddannelse.

16 15 Faktaboks 2.3 Lønmodtagerne fordeles efter uddannelse på baggrund af deres højeste fuldførte uddannelse. Tabel 2.3 Løn fordelt efter uddannelse og køn Løn Lønmodtagere Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle kr./time Alle ,64 222,36 242, Grundskole ,60 182,59 196, Almengymnasiale ,44 195,57 222, Erhvervsgymnasiale ,42 211,50 232, Erhvervsfaglige ,21 204,26 221, Korte videregående ,79 228,77 253, Mellemlange videregående ,78 233,65 259, Bachelor ,41 232,34 260, Lange videregående.. 367,27 303,25 338, Forskeruddannelser ,97 350,92 368, antal De højeste lønninger tjenes af lønmodtagere med forskeruddannelse, mens de laveste tjenes af lønmodtagere med grundskoleuddannelse. Det umiddelbare indtryk af gennemsnittene er, at jo længere uddannelse man har fuldført, jo højere er lønnen. Den største lønspredning findes blandt lønmodtagere med lange videregående uddannelser. Figuren viser, at det lønmæssigt kan betale sig at gå fra bacheloruddannelse til lange videregående uddannelser. 90 pct. af bachelorerne tjener mere end 151 kr., mens 90 pct. af dem med lange videregående uddannelser tjener mere end 210 kr. Figur 2.3 Lønspredning fordelt efter uddannelse Alle Grundskole Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Forskeruddannelser Kr. Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for lønspredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.

17 Arbejdsfunktion og uddannelse Afsnit 2.2 og 2.3 har belyst forskelle i de gennemsnitlige lønninger på baggrund af arbejdsfunktion og uddannelse. Flere kombinationer øger sammenligneligheden Kombination af uddannelse og arbejdsfunktion skaber homogene grupper Dette kapitel tilføjer en ekstra dimension ved at kombinere arbejdsfunktion og uddannelse under ét. Ved at tilføje den ekstra dimension gøres grupperne mere sammenlignelige. Ved at kombinere arbejdsfunktion og uddannelse tages der for det første højde for, om lønmodtagere med en given uddannelse, rent faktisk bestrider en arbejdsfunktion, som kræver en sådan uddannelse. Da nogle lønmodtagere med mellemlange videregående uddannelser også kan være rengøringsassistenter eller taxichauffører, kan en sammenligning blot på baggrund af lønmodtagere med samme uddannelse give et skævt billede. For det andet tager kombinationen af uddannelse og arbejdsfunktion højde for, om de lønmodtagere der bestrider en given arbejdsfunktion, har samme uddannelse. Da et højere uddannelsesniveau er kompetencegivende, og dermed kan give adgang til et højere løntrin, vil det være mindre retvisende, at belyse lønforskelle alene ud fra, hvilken arbejdsfunktion lønmodtageren varetager. Tabel 2.4 er et udsnit af kombinationen mellem uddannelse og arbejdsfunktion og viser den gennemsnitlige løn for lønmodtagere, for hvem den højest fuldførte uddannelse er en mellemlang eller en lang videregående uddannelse fordelt efter arbejdsfunktion. Tabellen underbygger påstanden om at det ikke er nok at belyse forskelle i gennemsnitslønninger alene på baggrund af uddannelse. Lønnen varierer i de underliggende arbejdsfunktioner både på hele arbejdsmarkedet og blandt mændene og kvinderne Som det også blev vist i afsnit 2.3 er den gennemsnitlige løn for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse 338 kr. pr. time. Det overordnede lønniveau varierer mellem arbejdsfunktionsgrupperne. Lønmodtagere med en lang videregående uddannelse, som varetager et arbejde som kræver mellemhøjt kvalifikationsniveau tjener 306 kr. pr. time. Den tilsvarende løn indenfor arbejdsfunktionerne højt kvalifikationsniveau og ledelsesarbejde er henholdsvis 324 kr. og 534 kr. pr. time. Når uddannelse og arbejdsfunktion kombineres ses således tydelige lønforskelle blandt arbejdsfunktionerne indenfor uddannelsesgrupperne, også indenfor kønnene. Derudover er det bemærkelsesværdigt at gennemsnitslønnen for lønmodtagere med en mellemlang videregående uddannelse inden for arbejdsfunktionen mellemhøjt kvalifikationsniveau er højere end gennemsnitslønnen inden for arbejdsfunktionen højt kvalifikationsniveau.

18 17 Tabel 2.4 Løn fordelt efter uddannelse og arbejdsfunktion Løn Lønmodtagere Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle kr./time Mellemlange videregående uddannelser Alle Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveauniveau Lang videregeånde uddannelse Alle Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveauniveau antal 2.5 Alder Selvom en given lønmodtager har en høj uddannelse og varetager en arbejdsfunktion, som kræver højt kvalifikationsniveau, så vil det normalt kræve en vis form for anciennitet, at tjene den relativt høje løn, som normalt kendetegner disse lønmodtagere. Den højere anciennitet hænger uløseligt sammen med lønmodtagerens alder. Tabel 2.5 Løn fordelt efter alder Gnsn. Nedre kvartil Løn Median Øvre kvartil Lønmodtagere kr./time Alle ,52 181,81 217,90 268, år ,79 118,02 127,09 141, år ,07 131,78 152,68 180, år ,16 162,27 189,57 219, år ,80 179,36 210,65 252, år ,09 187,50 223,12 275, år ,84 189,21 227,06 288, år ,80 190,30 226,82 286, år ,12 189,52 224,78 278, år ,60 189,86 225,40 273, år ,06 191,18 230,85 287, antal Den højeste gennemsnitsløn findes i aldersgruppen år. Lønnen stiger med alderen til og med år, og herefter falder den igen.

19 Privat og offentlig sektor Lønforskelle mellem offentlig og privat sektor har stor interesse Faktaboks 2.4 Lønudviklingen beregnes både for den private og den offentlige sektor, og der er altid stor bevågenhed fra medier og analytikere, når der udkommer nye tal til belysning af dette område. Især hvis lønudviklingen i den private sektor divergerer fra lønudviklingen i det offentlige. Den offentlige sektor består af staten, regionerne og kommunerne. Vigtigt også at se på niveauer og ikke kun på udvikling Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at analysere lønforskelle alene på baggrund af lønudviklingen, da selve udgangspunktet for udviklingen er mindst ligeså vigtigt. En lønstigning på 1 pct. ud af en løn på én million ( kr.) giver trods alt flere penge i hånden end en stigning på 2 pct. af en løn på ét hundrede tusinde kroner (2.000 kr.). Dette afsnit går i dybden med analyser af forskellene i lønniveauerne mellem lønmodtagere i den private og den offentlige sektor. Faktaboks 2.5 De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor. Af lønstatistikkens lønmodtagere er ansat i den private sektor og ansat i den offentlige sektor. 71 pct. af mændene og 39 pct. af kvinderne arbejder i den private sektor. Tabel 2.6 Lønmodtagere i lønstatistikken fordelt efter sektor og køn Sektor Privat Offentlig Alle Privat Offentlig antal Alle ,7 45,3 Mænd ,3 28,7 Kvinder ,5 61,5 pct. Gennemsnitslønnen i Danmark er 243 kr. pr. time. I den private sektor er gennemsnitslønnen 249 kr., mens den i den offentlige sektor er 231 kr. Blandt de enkelte lønkomponenter som lønnen består af, udgør basisfortjenesten klart den største andel. Basisfortjenesten i den private sektor er 19 kr. højere end basisfortjenesten i den offentlige sektor. Den private sektor er desuden kendetegnet ved at personalegoderne udgør en større del af lønnen end i den offentlige sektor. Det modsatte er tilfældet for genetillægget som er højest i den offentlige sektor.

20 19 Tabel 2.7 Lønkomponenter fordelt efter sektor og lønkomponenter Sektor Privat Offentlig Alle kr. pct. kr. pct. kr. pct. Løn ,48 100,0 230,84 100,0 242,52 100,0 Genetillæg... 2,59 1,0 6,15 2,7 3,92 1,6 Personalegoder... 2,60 1,0 0,10 0,0 1,67 0,7 Uregelmæssige betalinger... 5,17 2,1 3,83 1,7 4,67 1,9 Pensionsbidrag... 29,87 12,0 30,08 13,0 29,95 12,3 Basisfortjeneste ,24 83,9 190,69 82,6 202,31 83,4 kr. Månedsløn Mens lønspredningen er størst i den private sektor, så er medianlønnen stort set ens (218 kr.) i de to sektorer. Til gengæld er de lavtlønnede i den offentlige sektor lønmæssigt bedre stillede end de lavtlønnede i den private sektor, og omvendt er de højtlønnede i den private sektor bedre lønnet end de tilsvarende højtlønnede i den offentlige sektor. Figur 2.4 Lønspredning fordelt efter sektor Alle Privat Offentlig Kr. Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for lønspredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side Sektorvise lønforskelle Forskel på 7,5 pct. mellem privat og offentlig sektor Forskellen mellem lønningerne i den private og den offentlige sektor er 7,5 pct. Lønmodtagere ansat i den offentlige sektor tjener således gennemsnitlig 7,5 pct. (18 kr.) mindre end lønmodtagere i den private sektor. Opdeles lønmodtagerne på køn ses det at mænd i den offentlige sektor tjener 3,6 pct. (9 kr.) mindre end mænd i den private sektor. Den tilsvarende forskel blandt kvinderne er 2,1 pct (5 kr.).

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

HK s lønstatistik 2007

HK s lønstatistik 2007 HK s lønstatistik 2007 HK samlet Hvert fjerde HK-medlem tjente over 340.000 kr. i 2007 I 2007 svarede 49 procent af medlemmerne på lønstatistikken. Det giver et godt og veldokumenteret redskab i HK s daglige

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK FORSIKRING 2012. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion...

FA STRUKTURSTATISTIK FORSIKRING 2012. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion... FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK ISSN 1903-4784 UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON: FA KONTAK T: MAS@FANET.DK FORSIKRING

Læs mere

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion...

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion... FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA STRUKTURSTATISTIK TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4784 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t:

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 6 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Forsikring

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 6 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Forsikring FOKUS JUNI 2015. NR. 6 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4 FA Strukturstatistik 2014 Forsikring 1 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Økonomisk konsulent Maria Søndergaard Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken Tabel 1a: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion, gamle løbegreber..

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken Tabel 1a: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion, gamle løbegreber.. FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA STRUKTURSTATISTIK TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4784 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t:

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion...

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion... FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA STRUKTURSTATISTIK TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4784 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t:

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

StrukturStatistik 2010

StrukturStatistik 2010 StrukturStatistik 2010 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon: 33 38 90 00 Redaktion: Fini Beilin Detaljeret lønstatistik for året 2010 Dette nyhedsbrev sammenfatter

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN

LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN MEDARBEJDERE MED HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE ELLER OPERATØR- OG MONTERINGSARBEJDE 13:35 MONA LARSEN 13:35 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011 7. juni 2013 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Overordnet om tallene Løn og fravær, KL Køn

Læs mere

Ingeniørarbejde. December 2011, Baseret på august 2011. (Almindelige lønmodtagere) Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Ingeniørarbejde. December 2011, Baseret på august 2011. (Almindelige lønmodtagere) Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau lønstatistik 2012 Ingeniørarbejde December 2011, Baseret på august 2011 2 Lønbegreber 4 Hovedresultater 9 arbejdsfunktioner () Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau 31 uddannelsesbaggrund

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken Tabel 1a: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion, gamle løbegreber..

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken Tabel 1a: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion, gamle løbegreber.. FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA STRUKTURSTATISTIK TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4784 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t:

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Mobilitet og ændring i løn En analyse af beskæftigede der mistede deres arbejde under den økonomiske krise

Mobilitet og ændring i løn En analyse af beskæftigede der mistede deres arbejde under den økonomiske krise 3. december 2015 Mobilitet og ændring i løn En analyse af beskæftigede der mistede deres arbejde under den økonomiske krise Af Michael Drescher Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2007

STRUKTURSTATISTIK 2007 STRUKTURSTATISTIK 2007 STRUKTURSTATISTIK 2007 StrukturStatistik 2007 er baseret på lønoplysninger for ca. 676.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 616.000, hvoraf 257.000

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark 15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 8 0 8 5 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010 22. december 2011 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID FOR 2010 ER UDKOMMET OG KAN HENTES PÅ FLD S HJEMMESIDE WWW.FLDNET.DK/PUBLIKATIONER INDHOLD Præsteret tid

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

LØNSTATISTIK 2015. Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014

LØNSTATISTIK 2015. Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014 LØNSTATISTIK 2015 Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014 2 Lønbegreber 4 Hovedresultater 9 ARBEJDSFUNKTIONER (Almindelige lønmodtagere) Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 5 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Penge- og realkreditområdet

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 5 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Penge- og realkreditområdet FOKUS JUNI 2015. NR. 5 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4 FA Strukturstatistik 2014 Penge- og realkreditområdet 1 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Økonomisk konsulent Maria Søndergaard Layout: Grafisk designer

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Lønkommissionens sekretariat. Bilag marts 2009

Lønkommissionens sekretariat. Bilag marts 2009 Bilag 3 Sammenfatning af Danmarks Statistiks rapport om fastlæggelse af lønbegreber 1. Indledning... 1 2. Danmarks Statistiks lønstatistik... 2 2.1 Lønelementer... 2 2.2 Timeelementer... 5 2.3 Lønbegreber...

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla.dk

Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla.dk Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 26 24 68 06 mbla.dk Indledning Lønanalysen af lærerlønninger inden for den danske folkeskole er foretaget af Moos-Bjerre & Lange (MBLA) for Danmarks Private

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere