Befolkningens. Befolkningens løn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningens. Befolkningens løn"

Transkript

1 Befolkningens løn Befolkningens løn

2 Befolkningens løn Temapubl 2013:4

3 Befolkningens løn TemaPubl 2013:4 Udgivet af Danmarks Statistik December 2013 Oplag: 105 Printet hos PRinfo Paritas Foto: Imageselect Trykt udgave: Pris: 120,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på Tlf ISBN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Forfattere: Kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen Specialkonsulent Maria Boye Fuldmægtig Jonas Schneider Afdelingsleder Claus Østberg Danmarks Statistik 2013 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

4 Forord Danmarks Statistik har siden 1996 offentliggjort en årlig statistik over lønstrukturen på det danske arbejdsmarked. Analyserne af lønstrukturen har siden statistikkens fødsel, primært taget udgangspunkt i lønmodtagernes arbejdsfunktion, branchetilhørsforhold og uddannelsesmæssige baggrund. Med denne publikation offentliggøres for første gang, en samling analyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle. Vi har med publikationen udnyttet de muligheder, der ligger for at sammenkoble andre registeroplysninger med oplysningerne om individers lønforhold i lønstatistikregistret, for på den måde at kunne foretage analyser af mere utraditionel karakter. Publikationen indeholder analyser af løn med udgangspunkt i andre personkarakteristika, som familietilhørsforhold, herkomst, pendlingsafstande og meget andet. Temapublikationen er udarbejdet af fuldmægtig Jonas Schneider, kontorchef Steen Bielefeldt, specialkonsulent Maria Boye og afdelingsleder Claus Østberg, alle ansat i kontoret Løn og fravær. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af publikationen været tilknyttet en følgegruppe. Følgegruppen har bestået af afdelingsleder Lisbeth Pedersen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, afdelingsdirektør Niels Ploug og specialkonsulent Thomas Klintefelt begge fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik, december 2013 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Steen Bielefeldt, kontorchef

5

6 Indhold Sammenfatning Introduktion Arbejdsmarkedet og sektorerne Alle lønmodtagere Arbejdsfunktion Uddannelse Arbejdsfunktion og uddannelse Alder Privat og offentlig sektor Udvalgte arbejdsfunktioner Tværsektorelle arbejdsfunktioner Elektrikere, murere og tømrere Geografi og mobilitet Løn på arbejdsstedet Løn i bopælskommunen Pendling Familier Familietyper Børn Familietyper og børn Skilsmisser Herkomst Vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande Alder Branche Arbejdsfunktion Uddannelse Løngab Verdensdel Internationalt Løn i EU Samlede arbejdsomkostninger i EU Lavindkomstgrupper i EU Løngab i EU-landene...85

7 8. Population og definitioner Løn og lønbegreber Baggrundsvariable Lønmodtagere Dækningsgrad og opregning...95 Summary...96 Temapublikationer fra Danmarks Statistik Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end 0,5 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul

8 7 Sammenfatning Formål Gennemsnitsløn på kr. om måneden Ledere og lønmodtagere i alderen tjener mest Højest løn i den private sektor, men de lavtlønnede, er bedst lønnet i det offentlige Nuancer i lønforskellene mellem sektorerne Pædagogisk uddannede aflønnes bedst i det offentlige Højest løn i det offentlige, inden for kommunegrænserne Formålet med denne publikation er at gå mere i dybden med analyser af lønniveauer end de formidlingskanaler der normalt benyttes, giver mulighed for. For det første graves der lidt dybere i de lønmodtagerkarakteristika, som normalt ligger til grund for analyser af løn: Sektor, arbejdsfunktion, uddannelse og alder. For det andet beskriver publikationen lønforholdene for lønmodtagere fordelt efter nogle lidt mere utraditionelle karakteristika, som herkomst, familieforhold, pendlingsafstande, bopælskommune mm. Lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked tjener i gennemsnit 243 kr. i timen, svarende til kr. om måneden. Mænd tjener i gennemsnit 261 kr., mens kvinder tjener 222 kr. i timen. Løngabet er således på 15 pct. De lønmodtagere der udfører ledelsesarbejde tjener mest, ligesom lønmodtagere i aldersgruppen år i gennemsnit tjener mere end lønmodtagere i andre aldersgrupper. Selvom lønmodtagere ansat i den offentlige sektor i gennemsnit tjener 7,5 pct. mindre end lønmodtagere ansat i den private sektor, så er de lavest lønnede i den offentlige sektor bedre lønnet end de lavest lønnede i den private sektor. Sådan er det generelt inden for de fleste arbejdsfunktioner, hvilket også betyder, at lønspredningen generelt er større i den private sektor, inden for de enkelte arbejdsfunktioner. Forskellene mellem sektorerne er dog mere nuancerede hvis man dykker dybere ned i de enkelte arbejdsfunktionsgrupper. Eksempelvis tjener speciallæger markant mere i den offentlige sektor end i den private sektor, mens det er omvendt for sygeplejersker. Gennemsnitslønnen for rengøringsarbejde er nogenlunde ens mellem de to sektorer. Det samme gør sig gældende inden for uddannelsesgrupperne, hvor lønmodtagerne i den private sektor uanset uddannelsesniveau tjener mest. Eksempelvis tjener kvinder med en mellemlang videregående uddannelse 20 pct. mere i den private sektor. Hvis man analyserer dybere viser nuancerne sig. Bl.a. tjener kvinder med en pædagogisk uddannelse mere i den offentlige sektor, end i den private sektor. Fordeles lønmodtagerne på arbejdsstedskommune, så er mænd og kvinder i store dele af landet, hver for sig, bedst lønnet i den offentlige sektor. Det skyldes primært to forhold, nemlig forskellen i mænds og kvinders løn og forskellen i fordelingen af mænd og kvinder mellem sektorerne.

9 8 Andre resultater med andre lønbegreber Højest løn til dem som bor i Hørsholm Kommune Det kan være en fordel ikke at arbejde, der hvor man bor Pendling betaler sig for nogen Lave lønninger til enlige mænd bedre for enlige kvinder Efterkommere fra vestlige lande tjener mere end lønmodtagere af dansk oprindelse Hvis lønforholdende i sektorerne analyseres ud fra et andet lønbegreb, hvor bl.a. fraværsbetalingerne indgår som en del af lønpakken, så er forskellene ikke helt så store, da der er mere betalt fravær i den offentlige sektor. Med et sådan lønbegreb er gennemsnitslønnen for kvinder i den offentlige sektor faktisk højere end for kvinder i den private sektor. Gennemsnitslønnen for lønmodtagere der arbejder i Ballerup Kommune er den højeste i landet og 48 pct. højere end i Jammerbugt Kommune, hvor gennemsnitslønnen er lavest. Til gengæld er det de lønmodtagere som bor i Hørsholm Kommune der tjener mest. De tjener hele 68 pct. mere end dem der bor i Langeland Kommune, som er dem der tjener mindst. Forskellen er så stor, at de 10 pct. som tjener mest i Langeland Kommune, ville være blandt den dårligst lønnede halvdel, hvis de boede i Hørsholm Kommune. I Hørsholm Kommune er lønnen høj både på arbejdsstederne og blandt beboerne. Sådan er det ikke alle steder. I både Fanø, Gribskov og Dragør Kommune er lønnen på arbejdsstederne meget lavere end blandt indbyggerne. Det modsatte gør sig gældende i Billund, Brøndby og Ikast-Brande Kommune, hvor det således umiddelbart er langt mere attraktivt at arbejde end at bo. Generelt er det sådan, at jo længere en lønmodtager rejser for at komme på arbejde, jo højere er lønnen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at 10 pct. af de lønmodtagere, som har mere end 100 km. til arbejde, er blandt de 25 pct. lavest lønnede på arbejdsmarkedet. Mere end 7,5 pct. af de lavtlønnede dvs. de lønmodtagere som tjener mindre end kr. om måneden i Faxe og Ringsted Kommune, pendler mere end 50 km. til arbejde. Der er ingen nævneværdig forskel mellem lønnen for enlige kvinder eller kvinder der lever i par. Det betyder heller ikke meget om de har børn eller ej. Til gengæld er forskellen blandt mænd markant. Enlige mænd uden børn er lavere lønnet end andre mænd. Enlige mænd i aldersgruppen år, tjener 19 pct. mindre end tilsvarende mænd, som lever i parforhold og har børn. Sidstnævnte er de bedst lønnede på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes en tendens til, at kvinder der bliver skilt er lønmæssigt relativt godt stillet, sammenlignet med mænd der bliver skilt. Indvandrere fra vestlige lande tjener stort set det sammen som lønmodtagere med dansk oprindelse. Deres efterkommere tjener til gengæld en lille smule mere. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er dårligst lønnet, til gengæld er deres efterkommere når de fordeles på aldersgrupper ikke meget dårligere lønnet end lønmodtagere med dansk oprindelse.

10 9 Vestlige indvandrere tjener mest i det videns tunge arbejde De bedst lønnede er mandlige ledere indvandret fra ikkevestlige lande Danske lønmodtagere højest lønnet i EU Når man sammenligner lønmodtagere med dansk oprindelse, med indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande er billedet generelt, at vestlige indvandrere tjener mest i de videns tunge arbejdsfunktioner, mens de ikke-vestlige indvandrere generelt tjener mindst i alle arbejdsfunktioner. Til gengæld er forskellen mellem lønnen for mænd og kvinder dvs. løngabet mindre blandt ikkevestlige indvandrere. Inden for arbejdsfunktionen kontorarbejde er det sågar negativt. Mandlige ledere indvandret fra vestlige lande tjener i gennemsnit kr. om måneden. Det er kr. mere end tilsvarende lønmodtagere med dansk oprindelse. Disse højtlønnede ledere kommer primært fra Nordamerika. Danske lønmodtagere er de højest lønnede sammenlignet med lønmodtagere i andre EU-lande, også når man sammenligner virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, som giver et mere retvisende sammenligningsgrundlag. Selvom kun 7,7 pct. af de danske lønmodtagere er lavtlønnet, så er det flere end i både Belgien, Frankrig, Finland og Sverige, hvor andelen i Sverige kun er 2,5 pct. Løngabet i Danmark ligger nogenlunde omkring gennemsnittet for hele EU. Til gengæld er det relativt lavt i mange brancher sammenlignet med de nærmeste samhandelspartnere. Eksempelvis er løngabet i branchen finansiering og forsikring 43 pct. i Storbritannien og 32 pct. i Sverige, mens det er 22 pct. i Danmark.

11 10 1. Introduktion I 2012 tjente voksne lønmodtagere i Danmark i gennemsnit 243 kr. pr. time. Den gennemsnitlige løn for mændene var 261 kr. i timen, mens kvindernes var 222 kr. i timen. Løn lig standardberegnet timefortjeneste Begrebet løn skal her og i resten af denne publikation, med mindre andet er angivet, forstås som det lønbegreb der normalt kaldes standardberegnet timefortjeneste. Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb som kommer tættest på den timesats, som lønmodtager og arbejdsgiver har aftalt, at lønmodtager skal have, for hver normaltime han/hun arbejder. Hertil er lagt eventuelle personalegoder, bonusbetalinger og feriegodtgørelse. Lønnen kan opdeles på de lønkomponenter som fremgår af faktaboks 1.1. Faktaboks 1.1 Genetillæg, fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, men ikke overtidstillæg. Personalegoder, omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten, dvs. værdi af fri bil, kost, logi og multimedier. Uregelmæssige betalinger, fx bonusbetalinger, betalinger for overskud, efterreguleringer af løn o.l. Pensionsbidrag, både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag herunder ATP. Basisfortjeneste, som er grund-, kvalifikations- og funktionsløn m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Løngab Andre statistikbegreber Dækningsgrad Den angivede løn for henholdsvis mænd og kvinder betyder at løngabet er på 15 pct. Løngabet er et begreb som bruges ofte igennem hele publikationen og siger noget om, hvor stor forskel der er mellem mænds og kvinders løn, inden for forskellige grupper af lønmodtagere. Løngabet beregnes med udgangspunkt i mændenes løn. Lønnen for en given gruppe af lønmodtagere kan beskrives mere detaljeret ved bl.a. median, kvartiler og fraktiler. Disse begreber skal ses som et supplement til den gennemsnitlige løn pr. time, hvor ekstremt høje eller lave værdier slår igennem, og eventuelt giver anledning til skævvridning af løngennemsnittene. Alle offentlige virksomheder og institutioner samt private virksomheder med mere end ni fuldtidsbeskæftigede er dækket af lønstatistikken. Efter bortcensurering af data af utilstrækkelig kvalitet er der i lønstatistikken for 2012, hvad der svarer til fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det er data for disse lønmodtagere, som ligger til grund for analyserne i denne publikation.

12 11 Ikke en beskæftigelsesstatistik Formål, læsevejledning og temapublikationens kapitler Når antallet af lønmodtagere omtales i publikationen er det et udtryk for, hvor mange der er dækket af lønstatistikken, og ikke et udtryk for antallet af beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Formålet med denne publikation er at gå mere i dybden med analyser af lønniveauer, end de formidlingskanaler der normalt benyttes, giver mulighed for. For det første graves der i publikationen lidt dybere i de lønmodtager karakteristika som normalt ligger til grund for analyser af løn: sektor, arbejdsfunktion, uddannelse og alder. For det andet beskriver publikationen lønforholdene for lønmodtagere fordelt efter nogle lidt mere utraditionelle karakteristika, som herkomst, familieforhold, pendlingsafstande, bopælskommune mm. Publikationens kapitel 2 analyserer lønnen på arbejdsmarkedet som helhed, fordelt efter arbejdsfunktioner uddannelsesbaggrund og alder. Da arbejdsmarkedet på mange måder er opdelt via sektorafgrænsningen, foretages ligeledes analyser af sektorerne indbyrdes og hver for sig. I kapitel 3 analyseres lønnen for grupper af lønmodtagere indenfor samme arbejdsfunktion; Det drejer sig om henholdsvis murere, tømrere, elektrikere. Derudover sammenholdes de to tværsektorelle arbejdsfunktioner rengøringspersonale og kontorpersonale. De efterfølgende kapitler 4-6 går i dybden med lønmodtagergrupper, som er fordelt efter nogle i lønanalysesammenhænge mere utraditionelle karakteristika; Familieforhold, geografiske og mobilitets forhold samt herkomst. Kapitel 7 analyseres, i det omfang det er muligt, lønforholdene EUlandene imellem. Det sidste kapitel indeholder forklaringer af mere metodemæssig karakter. Her beskrives lønbegreberne, publikationens datagrundlag og de baggrundsvariable, der benyttes som analyseenheder igennem publikationen.

13 12 2. Arbejdsmarkedet og sektorerne Lønningerne på arbejdsmarkedet er i meget høj grad bestemt af tre forhold: Den enkelte lønmodtagers alder, arbejdsfunktion og uddannelse. Dette kapitel viser de helt overordnede tendenser for lønniveauet på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i disse tre karakteristika for lønmodtagere. Der kan argumenteres for, at det er svært at tale om ét samlet arbejdsmarked. Løndannelsen er forskellig mellem den offentlige og private sektor, hvor der ligeledes er forskelle på de arbejdsopgaver der varetages, og som generelt kræver forskellige uddannelser. Kapitlet går derfor lidt dybere i analysen af de sektormæssige ligheder og forskelle i lønningerne, som eksisterer på det samlede arbejdsmarked. 2.1 Alle lønmodtagere Gennemsnitsløn på 243 kr. i timen Faktaboks 2.1 I 2012 dækkede lønstatistikken, voksne lønmodtagere, med en stort set lige fordeling mellem mænd og kvinder. De havde en gennemsnitlig timeløn på 243 kr., svarende til kr. pr. måned. Mændene tjente i gennemsnit 261 kr. i timen, mens kvinderne tjente 222 kr., svarende til henholdsvis kr. og kr. pr. måned. Løngabet mellem mænd og kvinder er således på 15 pct. Løngabet mellem mænd og kvinder defineres som den procentvise forskel mellem mænds og kvinders løn med udgangspunkt i mændenes løn. 50 pct. af de ansatte har en løn mellem 182 kr. og 269 kr. Der er en forskel på 25 kr. mellem medianen på 218 kr. og gennemsnittet på 243 kr. Grunden til den store forskel er, at der er få, men meget høje lønninger, som trækker gennemsnittet op. Figur 2.1 Fordelingen af lønmodtagere på lønintervaller Anm.: For en udførlig beskrivelse af medianen og kvartilerne se side 88.

14 13 Det gælder både for mændene og kvinderne, at langt den største del af lønnen ligger i basisfortjenesten, som bl.a. indeholder lønmodtagerens grundløn. Tabel 2.1 Lønkomponenter fordelt efter køn Mænd Kvinder Alle kr. pct. kr. pct. kr. pct. Løn ,64 100,0 222,36 100,0 242,52 100,0 Genetillæg... 3,84 1,5 4,01 1,8 3,92 1,6 Personalegoder... 2,60 1,0 0,63 0,3 1,67 0,7 Uregelmæssige betalinger... 6,08 2,3 3,10 1,4 4,67 1,9 Pensionsbidrag... 31,76 12,2 27,94 12,6 29,95 12,3 Basisfortjeneste ,37 83,0 186,68 84,0 202,31 83,4 Ligesom gennemsnitslønnen, så er også lønspredningen størst blandt mændene. Det kan skyldes, at der er flere mandlige ledere. Det kan også skyldes, at mænd og kvinder varetager forskellige arbejdsfunktioner, er ansat i forskellige sektorer, har forskellige uddannelser m.m. Figur 2.2 Lønspredning fordelt efter køn Alle Mænd Kvinder Kr. Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for lønspredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side Arbejdsfunktion Mænd og kvinder udfører forskellige arbejdsopgaver De arbejdsopgaver som mænd og kvinder udfører, er overordnet set forskellige. Fx er 75 pct. af kvinderne beskæftiget med omsorgsarbejde, mens 28 pct. af mændene er beskæftiget med salgsarbejde, inden for arbejdsfunktionen Service- og salgsarbejde.

15 14 Faktaboks 2.2 Grupperingen efter arbejdsfunktion er baseret på DISCO-08 i lønstatistikken, som er en dansk version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO 08, som er udarbejdet af International Labour Organization, ILO. og har forskellig løn Tabel 2.2 De lønmodtagere som udfører ledelsesarbejde tjener mest. Det gælder både blandt mændene og kvinderne. De tjener hele 47 pct. mere end de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau, og som i gennemsnit er den anden bedst betalte lønmodtagergruppe. De lønmodtagere der udfører andet manuelt arbejde tjener i gennemsnit 177 kr. i timen, og er således de lønmodtagere som har den laveste gennemsnitsløn. Løn fordelt efter arbejdsfunktion og køn Løn Lønmodtagere Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle kr./time Alle ,64 222,36 242, Militært arbejde ,08 213,92 234, Ledelsesarbejde ,18 336,41 407, Højt kvalifikationsniveau ,22 252,57 277, Mellemhøjt kvalifikationsniveau ,65 229,67 254, Kontorarbejde ,44 206,36 208, Salgs-, service- og omsorgsarbejde ,06 179,78 185, Arbejde i landbrug, gartneri mv ,39 182,84 189, Håndværkspræget arbejde. 214,17 188,47 212, Proces- og maskinoperatørarbejde ,12 181,76 197, Andet manuelt arbejde ,38 160,73 177, antal Løngab størst blandt ledere Selvom lønmodtagere der udfører ledelsesarbejde tjener mest, både blandt kvinder og mænd, så er det også her man finder det største løngab på 23 pct. Det er noget højere end inden for arbejdsfunktionen almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, hvor man finder det mindste løngab på 3,3 pct. 2.3 Uddannelse De arbejdsfunktioner som lønmodtagerne hver især varetager, hænger ofte sammen med den uddannelse, som de har taget. Placeringen i en uddannelsesgruppe er dog uafhængig af, om lønmodtageren bruger uddannelsen i sit arbejde. Fx bliver en lønmodtager med en lang videregående uddannelse, der arbejder som taxachauffør, indplaceret i gruppen lange videregående uddannelse.

16 15 Faktaboks 2.3 Lønmodtagerne fordeles efter uddannelse på baggrund af deres højeste fuldførte uddannelse. Tabel 2.3 Løn fordelt efter uddannelse og køn Løn Lønmodtagere Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle kr./time Alle ,64 222,36 242, Grundskole ,60 182,59 196, Almengymnasiale ,44 195,57 222, Erhvervsgymnasiale ,42 211,50 232, Erhvervsfaglige ,21 204,26 221, Korte videregående ,79 228,77 253, Mellemlange videregående ,78 233,65 259, Bachelor ,41 232,34 260, Lange videregående.. 367,27 303,25 338, Forskeruddannelser ,97 350,92 368, antal De højeste lønninger tjenes af lønmodtagere med forskeruddannelse, mens de laveste tjenes af lønmodtagere med grundskoleuddannelse. Det umiddelbare indtryk af gennemsnittene er, at jo længere uddannelse man har fuldført, jo højere er lønnen. Den største lønspredning findes blandt lønmodtagere med lange videregående uddannelser. Figuren viser, at det lønmæssigt kan betale sig at gå fra bacheloruddannelse til lange videregående uddannelser. 90 pct. af bachelorerne tjener mere end 151 kr., mens 90 pct. af dem med lange videregående uddannelser tjener mere end 210 kr. Figur 2.3 Lønspredning fordelt efter uddannelse Alle Grundskole Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Forskeruddannelser Kr. Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for lønspredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.

17 Arbejdsfunktion og uddannelse Afsnit 2.2 og 2.3 har belyst forskelle i de gennemsnitlige lønninger på baggrund af arbejdsfunktion og uddannelse. Flere kombinationer øger sammenligneligheden Kombination af uddannelse og arbejdsfunktion skaber homogene grupper Dette kapitel tilføjer en ekstra dimension ved at kombinere arbejdsfunktion og uddannelse under ét. Ved at tilføje den ekstra dimension gøres grupperne mere sammenlignelige. Ved at kombinere arbejdsfunktion og uddannelse tages der for det første højde for, om lønmodtagere med en given uddannelse, rent faktisk bestrider en arbejdsfunktion, som kræver en sådan uddannelse. Da nogle lønmodtagere med mellemlange videregående uddannelser også kan være rengøringsassistenter eller taxichauffører, kan en sammenligning blot på baggrund af lønmodtagere med samme uddannelse give et skævt billede. For det andet tager kombinationen af uddannelse og arbejdsfunktion højde for, om de lønmodtagere der bestrider en given arbejdsfunktion, har samme uddannelse. Da et højere uddannelsesniveau er kompetencegivende, og dermed kan give adgang til et højere løntrin, vil det være mindre retvisende, at belyse lønforskelle alene ud fra, hvilken arbejdsfunktion lønmodtageren varetager. Tabel 2.4 er et udsnit af kombinationen mellem uddannelse og arbejdsfunktion og viser den gennemsnitlige løn for lønmodtagere, for hvem den højest fuldførte uddannelse er en mellemlang eller en lang videregående uddannelse fordelt efter arbejdsfunktion. Tabellen underbygger påstanden om at det ikke er nok at belyse forskelle i gennemsnitslønninger alene på baggrund af uddannelse. Lønnen varierer i de underliggende arbejdsfunktioner både på hele arbejdsmarkedet og blandt mændene og kvinderne Som det også blev vist i afsnit 2.3 er den gennemsnitlige løn for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse 338 kr. pr. time. Det overordnede lønniveau varierer mellem arbejdsfunktionsgrupperne. Lønmodtagere med en lang videregående uddannelse, som varetager et arbejde som kræver mellemhøjt kvalifikationsniveau tjener 306 kr. pr. time. Den tilsvarende løn indenfor arbejdsfunktionerne højt kvalifikationsniveau og ledelsesarbejde er henholdsvis 324 kr. og 534 kr. pr. time. Når uddannelse og arbejdsfunktion kombineres ses således tydelige lønforskelle blandt arbejdsfunktionerne indenfor uddannelsesgrupperne, også indenfor kønnene. Derudover er det bemærkelsesværdigt at gennemsnitslønnen for lønmodtagere med en mellemlang videregående uddannelse inden for arbejdsfunktionen mellemhøjt kvalifikationsniveau er højere end gennemsnitslønnen inden for arbejdsfunktionen højt kvalifikationsniveau.

18 17 Tabel 2.4 Løn fordelt efter uddannelse og arbejdsfunktion Løn Lønmodtagere Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle kr./time Mellemlange videregående uddannelser Alle Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveauniveau Lang videregeånde uddannelse Alle Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveauniveau antal 2.5 Alder Selvom en given lønmodtager har en høj uddannelse og varetager en arbejdsfunktion, som kræver højt kvalifikationsniveau, så vil det normalt kræve en vis form for anciennitet, at tjene den relativt høje løn, som normalt kendetegner disse lønmodtagere. Den højere anciennitet hænger uløseligt sammen med lønmodtagerens alder. Tabel 2.5 Løn fordelt efter alder Gnsn. Nedre kvartil Løn Median Øvre kvartil Lønmodtagere kr./time Alle ,52 181,81 217,90 268, år ,79 118,02 127,09 141, år ,07 131,78 152,68 180, år ,16 162,27 189,57 219, år ,80 179,36 210,65 252, år ,09 187,50 223,12 275, år ,84 189,21 227,06 288, år ,80 190,30 226,82 286, år ,12 189,52 224,78 278, år ,60 189,86 225,40 273, år ,06 191,18 230,85 287, antal Den højeste gennemsnitsløn findes i aldersgruppen år. Lønnen stiger med alderen til og med år, og herefter falder den igen.

19 Privat og offentlig sektor Lønforskelle mellem offentlig og privat sektor har stor interesse Faktaboks 2.4 Lønudviklingen beregnes både for den private og den offentlige sektor, og der er altid stor bevågenhed fra medier og analytikere, når der udkommer nye tal til belysning af dette område. Især hvis lønudviklingen i den private sektor divergerer fra lønudviklingen i det offentlige. Den offentlige sektor består af staten, regionerne og kommunerne. Vigtigt også at se på niveauer og ikke kun på udvikling Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at analysere lønforskelle alene på baggrund af lønudviklingen, da selve udgangspunktet for udviklingen er mindst ligeså vigtigt. En lønstigning på 1 pct. ud af en løn på én million ( kr.) giver trods alt flere penge i hånden end en stigning på 2 pct. af en løn på ét hundrede tusinde kroner (2.000 kr.). Dette afsnit går i dybden med analyser af forskellene i lønniveauerne mellem lønmodtagere i den private og den offentlige sektor. Faktaboks 2.5 De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor. Af lønstatistikkens lønmodtagere er ansat i den private sektor og ansat i den offentlige sektor. 71 pct. af mændene og 39 pct. af kvinderne arbejder i den private sektor. Tabel 2.6 Lønmodtagere i lønstatistikken fordelt efter sektor og køn Sektor Privat Offentlig Alle Privat Offentlig antal Alle ,7 45,3 Mænd ,3 28,7 Kvinder ,5 61,5 pct. Gennemsnitslønnen i Danmark er 243 kr. pr. time. I den private sektor er gennemsnitslønnen 249 kr., mens den i den offentlige sektor er 231 kr. Blandt de enkelte lønkomponenter som lønnen består af, udgør basisfortjenesten klart den største andel. Basisfortjenesten i den private sektor er 19 kr. højere end basisfortjenesten i den offentlige sektor. Den private sektor er desuden kendetegnet ved at personalegoderne udgør en større del af lønnen end i den offentlige sektor. Det modsatte er tilfældet for genetillægget som er højest i den offentlige sektor.

20 19 Tabel 2.7 Lønkomponenter fordelt efter sektor og lønkomponenter Sektor Privat Offentlig Alle kr. pct. kr. pct. kr. pct. Løn ,48 100,0 230,84 100,0 242,52 100,0 Genetillæg... 2,59 1,0 6,15 2,7 3,92 1,6 Personalegoder... 2,60 1,0 0,10 0,0 1,67 0,7 Uregelmæssige betalinger... 5,17 2,1 3,83 1,7 4,67 1,9 Pensionsbidrag... 29,87 12,0 30,08 13,0 29,95 12,3 Basisfortjeneste ,24 83,9 190,69 82,6 202,31 83,4 kr. Månedsløn Mens lønspredningen er størst i den private sektor, så er medianlønnen stort set ens (218 kr.) i de to sektorer. Til gengæld er de lavtlønnede i den offentlige sektor lønmæssigt bedre stillede end de lavtlønnede i den private sektor, og omvendt er de højtlønnede i den private sektor bedre lønnet end de tilsvarende højtlønnede i den offentlige sektor. Figur 2.4 Lønspredning fordelt efter sektor Alle Privat Offentlig Kr. Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for lønspredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side Sektorvise lønforskelle Forskel på 7,5 pct. mellem privat og offentlig sektor Forskellen mellem lønningerne i den private og den offentlige sektor er 7,5 pct. Lønmodtagere ansat i den offentlige sektor tjener således gennemsnitlig 7,5 pct. (18 kr.) mindre end lønmodtagere i den private sektor. Opdeles lønmodtagerne på køn ses det at mænd i den offentlige sektor tjener 3,6 pct. (9 kr.) mindre end mænd i den private sektor. Den tilsvarende forskel blandt kvinderne er 2,1 pct (5 kr.).

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK FORSIKRING 2012. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion...

FA STRUKTURSTATISTIK FORSIKRING 2012. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion... FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK ISSN 1903-4784 UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON: FA KONTAK T: MAS@FANET.DK FORSIKRING

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion...

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion... FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA STRUKTURSTATISTIK TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4784 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t:

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 5 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Penge- og realkreditområdet

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 5 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Penge- og realkreditområdet FOKUS JUNI 2015. NR. 5 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4 FA Strukturstatistik 2014 Penge- og realkreditområdet 1 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Økonomisk konsulent Maria Søndergaard Layout: Grafisk designer

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

LØNSTATISTIK 2015. Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014

LØNSTATISTIK 2015. Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014 LØNSTATISTIK 2015 Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014 2 Lønbegreber 4 Hovedresultater 9 ARBEJDSFUNKTIONER (Almindelige lønmodtagere) Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION 1 Lønkommissionens redegørelse - Sundhedskartellets korte version Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005 STRUKTUR 2004 STRUKTUR 2004 Statistikken er i 2004 baseret på lønoplysninger for ca. 560.000 lønmodtagere på DA-området. Af de 560.000 lønmodtagere udgør voksne 518.000, hvoraf de 225.000 er funktionærer,

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. LIGELØN LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-065-3 Grafisk Enhed 09-105 Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION Udgivet

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

Bilag 4: Fastlæggelse af lønbegreber

Bilag 4: Fastlæggelse af lønbegreber Danmarks Statistik 20. marts 2009 Til Lønkommissionen Bilag 4: Fastlæggelse af lønbegreber 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Undersøgelsens kommissorium Kortlægning af nuværende lønbegreber Forslag til

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Bagenkop demografi Appendiks 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2014 Demografi og sundhedsprofil for Langeland- baggrundsmateriale for udviklingsplan i Bagenkop. Charlotte Lassen Olesen, cand.scient. sand.publ.stud.,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Højere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne?

Højere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne? Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået hf-eleverne? Lars Klewe Danmarks Pædagogiske Universitet og Frederiksberg hf-kursus Indholdsfortegnelse Forord... Indledning... Udtræk af oplysninger

Læs mere