Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne"

Transkript

1 Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en del af de videregående uddannelser, så kandidaterne kommer ud med konkurrencedygtig viden også internationalt. For det andet skal nye ideer afprøves, udvikles og modnes, så de i samspil med erhvervslivet kan bidrage til fortsat vækst og velstand i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at der sikres gode rammer for forskningen. Det gælder både for de forskere, der skal udføre forskningen, samt de rammer der er for forskningsarbejdet. Samtidig skal udformning af regler, adgang til finansiering og samspil med erhvervslivet være gennemtænkt og smidigt. IDA vil med denne undersøgelse sætte fokus på rammer og vilkår for forskerne og forskningen. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse fra 2007, der blev gennemført umiddelbart efter universitetsreformen. Samtidig skal undersøgelsen ses i sammenhæng med IDAs inspirationskatalog Viden Der Styrker Uddannelse, Forskning og Innovation fra IDA anbefaler På baggrund af undersøgelsen anbefaler IDA: At langt flere yngre forskere fastansættes, så de sikres rimelige arbejdsvilkår. At forskeres arbejde tilrettelægges, så der bruges mere tid på forskning og mindre tid på bureaukrati. At universitetsforskningen fortsat forankres i offentligt finansierede universiteter, der er i stand til at matche forskernes forventninger til faglige udfordringer. At universiteterne er opmærksomme på at sikre gode rammer og vilkår for de ph.d.-studerende, så man kan opretholde fødekæden til dygtige forskere på universiteterne. At der sker en forenkling af regler og finansieringsmuligheder for samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv.

2 Tilfredshed med jobbet Universitetsansatte er generelt tilfredse med jobbet undtagen forskergruppen Overordnet ligger tilfredsheden med jobbet ganske højt blandt de universitetsansatte ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund. Højst ligger ledergruppen, hvor 86 procent er tilfredse eller endda meget tilfredse med deres job. Lederne er skarpt forfulgt af de ph.d.-studerende, som kan mønstre 85 procent tilfredse. De forskningsansatte er noget mindre tilfredse med jobbet. Her er det flere end hver fjerde, som ikke er tilfredse med deres arbejde. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige tilfredshed blandt ingeniører på tværs af brancher på 83 procent, mens den samlede funktionærgruppe på arbejdsmarkedet kun rummer 76 procent tilfredse. På hele arbejdsmarkedet inklusive både funktionærer og timelønnede ligger andelen af tilfredse medarbejdere på 72 procent. Tabel 1: Generel tilfredshed med jobbet for forskellige grupper (andel der svarer tilfreds eller meget tilfreds) Andel tilfredse Ph.d.-studerende 85% Forskere 74% Ledere på universitetet 86% Alle universitetsansatte ingeniører 79% Ingeniører i alle brancher 83% Andre funktionærgrupper på arbejdsmarkedet 76% Hele arbejdsmarkedet 72% Størst utilfredshed med løn, ledelse og karrieremuligheder At hver fjerde forskningsansatte på det teknisk/naturvidenskabelige område er utilfreds med sit job bunder i en række forskellige faktorer. Hvor der er stor tilfredshed med de faglige udfordringer i jobbet, er der til gengæld udbredt utilfredshed med især lønnen. Også tilfredsheden med karrieremulighederne og ledelsen ligger relativt lavt. Tabel 2: Tilfredshed med jobbet (andel der svarer tilfreds eller meget tilfreds) Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle De faglige udfordringer 97% 93% 88% 94% Arbejdsmiljøet 64% 61% 96% 64% Arbejdstiden 72% 49% 63% 56% Karrieremulighederne 62% 43% 63% 50% Ledelsen 53% 42% 67% 47% Lønnen 35% 25% 63% 30% IDA gennemførte i 2007 en tilsvarende undersøgelse blandt forskningsansatte ingeniører og cand.scient.er. Undersøgelsen, der fandt sted efter gennemførelsen af den nye universitetslov samt fusionen mellem universiteter og tidlige- Side 2

3 re sektorforskningsinstitutioner, viste, at der også dengang var utilfredshed med løn, ledelse og karrieremuligheder. På alle tre områder er tilfredsheden steget, men det er værd at understrege, at det stadig er et flertal, der er utilfredse. På et enkelt område, arbejdstiden, er utilfredsheden steget, så det i dag kun er 49 procent, som er tilfredse med det antal timer, de bruger på deres arbejde. Tabel 3: Udvikling i jobtilfredsheden i forskergruppen (andel der svarer tilfreds eller meget tilfreds) De faglige udfordringer 89% 93% Arbejdsmiljøet 55% 61% Arbejdstiden 53% 49% Karrieremulighederne 35% 43% Ledelsen 34% 42% Lønnen 17% 25% Overordnet tilfredshed med jobbet 68% 74% Længere arbejdsuge end de privatansatte Tidsforbrug Et af de arbejdsvilkår, som et flertal af de forskningsansatte ingeniører og cand.scient.er er utilfredse med, er arbejdstiden. I gennemsnit har forskergruppen en ugentlig arbejdstid på knap 45 timer, og den ligger dermed noget over tilsvarende grupper på det private arbejdsmarked, hvor den gennemsnitlige arbejdstid er godt 42 timer om ugen inklusive frokost. Problemerne med den lange arbejdsuge for forskerne bliver sat på spidsen af, at de kun bruger godt og vel en tredjedel af tiden på et af hovedformålene med deres ansættelse, nemlig forskning. Forskningen ligger i skarp konkurrence med tid til administration og projektansøgning (23 procent), tid til undervisning og rådgivning (34 procent) samt tid til ledelse/andet (8 procent). Forskerne må forske efter arbejdstid Dermed kan den lange arbejdsuge måske endda ses som den eneste mulighed for at leve op til forskningskravene. Når tiden til projektansøgning, administration, undervisning og andre opgaver er gået, er der således kun 8 timer tilbage, hvis forskning skal ligge inden for en 37 timers arbejdsuge. Side 3

4 Tabel 4: Tidsforbrug for forskellige personalegrupper på universiteterne Ph.d. studerende Forskere Ledere Alle Gennemsnitlig arbejdstid om ugen 41,9 timer 44,6 timer 46,0 timer 43,9 timer Projektansøgning og lignende 2% 10% 12% 7% Administration/drift 4% 13% 24% 11% Forskning 65% 35% 9% 42% Undervisning/formidling 16% 22% 7% 20% Sparring/vejledning/rådgivning 8% 12% 11% 11% Ledelse 0% 5% 35% 5% Andet 5% 3% 2% 4% I alt 100% 100% 100% 100% Over 800 forskerårsværk til administrative opgaver Højt stressniveau på universitetet I 2007 udgjorde det videnskabelige personale årsværk på det teknisk/- naturvidenskabelige område 1. Hvis man antager, at antallet er uændret i dag, svarer det til, at 358 årsværk går med projektansøgninger, mens yderligere 465 årsværk går til administration. I alt er det 823 forskerårsværk bare på det teknisk/naturvidenskabelige område, som går med administration og bureaukrati frem for forskning og undervisning. Stress Der er forskellige bud på, hvor stor en del af den danske befolkning, der kan betegnes som stressede. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skønner, at procent af den erhvervsaktive del af befolkningen er stressede hele tiden eller en stor del af tiden. Det vurderes, at andelen er stigende. Statens Institut for Folkesundhed når frem til, at 9 procent er stressede. Sammenlignet med disse to undersøgelser er de tekniske og naturvidenskabelige forskere mere stressede end gennemsnittet. For forskernes vedkommende svarer mere end hver fjerde (26 procent), at de er stressede i høj grad eller endda meget høj grad. Blandt de ph.d.-studerende er det 19 procent, mens ledergruppen med 13 procent er de mindst stressede. Tabel 5: Er du stresset? Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle I meget høj grad 5% 5% 0% 5% I høj grad 14% 21% 13% 18% I nogen grad 54% 56% 63% 56% I ringe grad 25% 14% 17% 18% Slet ikke 2% 3% 8% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 1 Danmarks Statistik Side 4

5 Det, der stresser mest, er de mange forskellige arbejdsopgaver. 60 procent af de stressede angiver, at (for) mange arbejdsopgaver er en medvirkende årsag til problemet. Som vist i tabel 4 betyder de mange forskellige arbejdsopgaver, at det er nødvendigt at have lange arbejdsdage, hvis der skal være tid til blot et minimum af forskning. Uklare mål stresser især de ph.d.-studerende, mens forskere og ledere peger på, at der ligger en betydelig stressfaktor i det bureaukrati, som er forbundet med forskningsansøgning. 30 procent af de ph.d.-studerende svarer, at kravene om publicering i internationale tidsskrifter stresser dem. Manglende fastansættelse stresser Kvinder bliver ikke fastansat Som det fremgår af tabel 6, sidder over halvdelen af de universitetsansatte i tidsbegrænsede stillinger, projektansættelser eller åremålsansættelser. For de ph.d.-studerendes vedkommende er det mere end 90 procent, der er ansat i en afgrænset periode, men også i forskergruppen er det næsten fire ud af ti, som er ansat i en begrænset periode, med den usikkerhed det nu giver i forhold til økonomi og karriere. Blandt de ikke-fastansatte forskere er der da også 57 procent som peger på den manglende fastansættelse som et stressmoment i hverdagen. Det er værd at bemærke, at mens 67 procent af de mandlige forskere er fastansat, er det kun 45 procent af de kvindelige forskere. Netop den manglende fastansættelse som forsker er da også en af de faktorer, der stresser kvinderne mest. Tabel 6: Ansættelsesform i forskergruppen Mænd Kvinder Alle Fastansat 67% 45% 62% Åremålsansat 4% 1% 3% Projektansat 3% 8% 4% Anden ansættelsesform 0% 1% 0% Tidsbegrænset ansættelse 25% 45% 30% I alt 100% 100% 100% Tabel 7: Årsager til stress Ph.d. Forsker Leder Alle For mange arbejdsopgaver 41% 67% 56% 60% Uklare mål 57% 39% 22% 43% Bureaukrati i forbindelse med forskningsansøgning 16% 44% 50% 37% Manglende fastansættelse* 16% 57% 0% 35% Dårlig ledelse 25% 38% 33% 34% Manglende balance mellem familie og arbejde 25% 32% 22% 29% Krav om publicering i internationale tidsskrifter 30% 24% 11% 25% Dårligt psykisk arbejdsmiljø 16% 14% 6% 14% Konkurrence mellem kolleger 6% 11% 6% 9% * Kun personer uden fast ansættelse har fået dette spørgsmål Side 5

6 Stadig kamp om de største talenter Rekruttering til forskerstillinger I forskerundersøgelsen fra 2007 havde 43 procent kendskab til en eller flere ubesatte stillinger, hvor man ikke kunne finde den rette naturvidenskabelige profil. I dag er den økonomiske situation anderledes, men alligevel er det hver fjerde i denne undersøgelse, der svarer, at det i høj grad eller meget høj grad er vanskeligt at tiltrække og fastholde dygtige forskere. Kun 17 procent svarer, at der ingen eller kun få problemer er med at tiltrække og fastholde dygtige forskere. Universiteterne står altså tilsyneladende stadig med en udfordring, når det gælder om at tiltrække og fastholde de dygtigste forskere på trods af den stigende ledighed blandt ingeniører og cand.scient.er. Tabel 8: Er det vanskeligt at tiltrække og fastholde dygtige forskere/rådgivere? I meget høj grad 6% I høj grad 19% I nogen grad 50% I ringe grad 14% Slet ikke 3% Ved ikke 9% I alt 100% Alle De universitetsansatte ingeniører og cand.scient.er peger selv på en række områder med plads til forbedring, hvis man skal blive bedre til at rekruttere og fastholde de største talenter. Fastansættelser og tid til forskning kan sikre talentmassen på universiteterne Først og fremmest skal der sikres mere tid til forskningen. Som tidligere omtalt har forskergruppen kun 8 timer tilbage af en 37 timers arbejdsuge til at forske, når de er færdige med undervisning, administration, projektansøgninger med mere. 50 procent af deltagerne i undersøgelsen peger da også på, at mere tid til forskningen vil have stor betydning for rekruttering og fastholdelse, mens yderlige 41 procent mener, at det vil have nogen. Det andet hovedindsatsområde synes at være adgang til flere fastansættelser. 45 procent svarer, at lettere adgang til fastansættelser vil have stor i forhold til at rekruttere og fastholde dygtige forskere, mens yderligere 36 procent mener, at det vil have nogen. Også højere løn og bedre karrieremuligheder nævnes af et flertal som gangbare veje for at sikre universiteterne adgang til endnu flere af de bedste hjerner. Som det fremgår af tabel 9, er knap hver tredje forsker ansat i en tidsbegrænset stilling. Side 6

7 Tabel 9: Ansættelsesform Ph.d. Forsker Leder Alle Fastansat 8% 63% 74% 48% Åremålsansat 1% 3% 17% 3% Projektansat 17% 4% 0% 8% Anden ansættelsesform 3% 0% 0% 1% Tidsbegrænset ansættelse 71% 30% 9% 40% I alt 100% 100% 100% 100% I den anden ende af skalaen er de relativt få, der peger på bedre seniorordninger og efteruddannelsesmuligheder som en direkte vej til at rekruttere og fastholde dygtige forskere. Tabel 10: Hvilke forhold vil efter din mening virke i forhold til at rekruttere og fastholde dygtige forskere? Stor Nogen Lille Ingen Ved ikke Mere tid til forskning 50% 41% 6% 1% 2% 100% Lettere adgang til fastansættelser 45% 36% 11% 3% 5% 100% Højere løn 34% 47% 15% 3% 2% 100% Mindre detailstyring af forskningen 28% 33% 21% 8% 10% 100% Bedre karriere muligheder 28% 52% 14% 2% 4% 100% Færre administrative opgaver 26% 49% 19% 3% 3% 100% Bedre ledelse 24% 40% 25% 4% 6% 100% Klarere organisation, fordeling af opgaver og kompetencer 18% 40% 28% 7% 7% 100% Resultatorienteret løn 10% 26% 32% 21% 10% 100% Flere personalegoder 10% 36% 41% 9% 3% 100% Mere familievenlige arbejdsvilkår 10% 32% 37% 16% 5% 100% Markedsføring - information om Universitetet som en god arbejdsplads for 5% 26% 42% 19% 7% 100% højtuddannede Bedre efteruddannelsesmuligheder 4% 31% 43% 17% 5% 100% Bedre seniorordninger 3% 12% 32% 27% 26% 100% I alt Løn nævnes som tredjevigtigste faktor til at tiltrække og fastholde de dygtigste forskere i det offentlige. Der er da også betydelig forskel på, hvad forskere kan tjene i den offentlige sektor sammenlignet med private virksomheder. Som det fremgår af tabel 11, er der i gennemsnit en lønforskel på knap kroner om måneden, hvilket svarer til 22 procent. Side 7

8 Tabel 11: Bruttoløn for forskere i privat og offentlig sektor (2009) Uddannelsesår Privat ansatte forskere Offentligt ansatte forskere Før Alle IDAs lønstatistik 2009 Universitetet som karrierevej For nogle af de forskningsansatte er forskningskarrieren et langvarigt forhold, mens andre af forskellige årsager finder helt andre karriereveje eller måske skifter forskningsmæssigt spor og søger mod laboratorierne i de private virksomheder. Af de almindeligt forskningsansatte er det tre ud af fire, der forventer at blive i samme job de næste par år eller måske søge videre til en stilling på en af de andre forskningsinstitutioner. 6 procent er nået en alder, hvor de regner med at gå på pension eller efterløn, mens de resterende knap 20 procent forventer at søge helt væk fra forskningsinstitutionerne. Samme jobmobilitet som andre ingeniørgrupper I forskergruppen er der 34 procent, som enten overvejer at søge til andre enheder i det offentlige forskningssystem, eller som forventer at søge helt væk fra forskningsinstitutionerne. I en undersøgelse for hele arbejdsmarkedet for ingeniører og cand.scient.er 2 svarer 31 procent, at de overvejer at skifte job, og ønsket om jobskifte er således ikke markant højere blandt forskere. Tabel 12: Hvordan ser din jobsituation ud inden for de næste par år? Jeg forventer at blive i mit nuværende job de næste par år Jeg overvejer at skifte til anden enhed på forskningsinstitutionerne Jeg forventer at gå på pension/efterløn inden for de næste par år Jeg forventer inden for de næste par år at søge helt væk fra forskningsinstitutionerne Forsker Leder Alle 60% 54% 59% 16% 21% 17% 6% 12% 6% 18% 12% 18% I alt 100% 100% 100% 2 Arbejdsmarkedet for ingeniører IDA analyse 2009 Side 8

9 Ph.d.erne vil arbejde I det private De tre personalegrupper på forskningsinstitutionerne (ph.d.er, forskere og ledere) er også blevet spurgt, i hvilken retning deres karriere peger. I forskergruppen håber 15 procent på at blive ansat inden for privat forskning. Blandt de ph.d.-studerende er billedet markant anderledes. Her ser 62 procent sig selv som forskere i det private. 15 procent går med en iværksætter i maven. Tabel 13: Peger din karriere i andre retninger end universitetsverdenen? Ph.d. Forsker Leder Alle Jeg håber på at blive forsker i det private 62% 15% 4% 29% Jeg håber på at kunne starte egen virksomhed 15% 6% 0% 9% Ledelse Ledergruppen i undersøgelsen er blevet spurgt, om de har de ledelsesmæssige rammer, de har behov for. 69 procent er tilfredse med deres ledelsesmæssige råderum, mens 31 procent er utilfredse. Tabel 14: Har du som leder de ledelsesmæssige rammer, du har behov for? Ja 69% Nej 31% I alt 100% Det er især manglende økonomiske rammer samt til dels manglende belønning for ledelsesansvar, der nævnes i gruppen af utilfredse ledere. Tabel 15: (Hvis nej) Hvilke rammer er mangelfulde? De økonomiske rammer 61% Manglende belønning for ledelsesansvar 44% Manglende lederuddannelse 31% De politiske rammer 27% De organisatoriske rammer 27% Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og private virksomheder Et godt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og private virksomheder er afgørende for at udnytte den kreativitet og innovation, der foregår på universiteter og andre institutioner til at sikre vækst og velstand. Når man spørger forskerne, peger de på, at virksomhederne ikke selv gør en tilstrækkelig indsats for at udnytte mulighederne i den offentlige forskning. 58 procent mener således, at virksomhederne kun i ringe grad eller slet ikke kigger mod den offentlige forskningsverden, når der skal tænkes nyt. Kun 3 pro- Side 9

10 cent af forskerne mener, at virksomhederne i høj grad gør brug af de samarbejdsmuligheder, der er med forskningsinstitutionerne. Tabel 16: Mener du, at virksomhederne selv gør en tilstrækkelig indsats for at udnytte mulighederne i den offentligt støttede forskning? I høj grad 3% I nogen grad 39% I ringe grad 51% Slet ikke 7% I alt 100% Alle Regelforenkling og bedre adgang til projektmidler kan sikre samarbejdet Forskerne i undersøgelsen peger på en række muligheder for at styrke samarbejdet. Flest peger på, at der skal sikres bedre muligheder for projektfinansiering af forskningssamarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. 37 procent mener, at det vil have stor på samarbejdet, mens yderligere 49 procent mener, at det vil have nogen. Herefter er der især positive tilkendegivelser omkring forslagene om at gøre reglerne for samarbejde mellem forskere og erhvervsliv mere enkle, at gøre forskningssamarbejde mere karrierefremmende på lige fod med videnskabelige artikler, undervisning m.m. samt at afsætte midler, så forskere vil kunne få orlov til at være i forskningspraktik i en virksomhed. Side 10

11 Tabel 17: Hvordan kan man bedst styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet? Ved at sikre bedre muligheder for projektfinansiering af forskningssamarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner Ved at gøre reglerne for samarbejde mellem forskerne og erhvervslivet mere enkle Ved at gøre forskningssamarbejde mere karrierefremmende på lige fod med videnskabelige artikler, undervisning m.m. Ved at afsætte midler, så forskere vil kunne få orlov til at være i forskningspraktik i en virksomhed Ved at afsætte flere midler til at markedsmodne forskningsresultater, fx gennem proof of concept puljer Ved at aflønne forskere, som får opstartet egen virksomhed på baggrund af eget forskningsresultat Ved at give bedre muligheder for målrettet forskningsbaseret efter- og videreuddannelse af virksomhedernes forskningsmedarbejdere Ved at arrangere flere konferencer og matchmaking møder rundt om i landet, hvor virksomhederne inviteres til at komme i dialog med forskningsinstitutionerne Ved at afsætte flere midler til GTS ere, innovationskontorer på universiteterne og innovations- og højteknologiske netværk som brobyggere mellem forskningsinstitutioner og virksomheder Ved at styrke teknologioverførselskonsortierne på forskningsinstitutionerne, så forskere og virksomheder oplever en styrket rådgivning Ved at afsætte midler, så der kan udvikles et koncept til efteruddannelsesforløb for proceskonsulenter med speciale inden for offentlig-privat forskningssamarbejde Vil have stor Vil have nogen Vil have begrænset Vil ikke have nogen I alt 37% 49% 13% 2% 100% 34% 47% 16% 2% 100% 32% 50% 15% 4% 100% 25% 50% 23% 3% 100% 16% 49% 29% 6% 100% 12% 38% 36% 14% 100% 10% 60% 27% 3% 100% 9% 50% 34% 7% 100% 7% 34% 42% 17% 100% 7% 38% 39% 16% 100% 4% 24% 41% 31% 100% Side 11

12 Bilag: Profil af ingeniører og cand.scient.er på forskningsinstitutionerne Bilagstabel 1: Aldersprofil Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle Under 30 år 70% 8% 0% 25% 30 til 39 år 28% 30% 4% 28% 40 til 49 år 1% 31% 33% 23% 50 til 59år 1% 19% 38% 15% 60 år eller derover 0% 11% 25% 9% I alt 100% 100% 100% 100% Bilagstabel 2: Køn Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle Mand 54% 78% 79% 72% Kvinde 46% 22% 21% 28% I alt 100% 100% 100% 100% Bilagstabel 3: Anciennitet Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle Under 1 år 22% 5% 4% 9% 1-2 år 49% 11% 17% 22% 3-5 år 26% 18% 8% 20% 6-10 år 3% 21% 17% 16% år 0% 13% 13% 9% år 0% 7% 8% 5% Over 20 år 0% 25% 33% 18% I alt 100% 100% 100% 100% Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Lotte Søndergaard Møller eller journalisterne Tine Bøge Pedersen/Ulrik Frandsen. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt IDAs medlemmer på forskningsinstitutionerne. Undersøgelsen er foretaget i perioden december personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 36 procent af de i alt inviterede paneldeltagere. Side 12

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport Ph.d.-undersøgelse Sammenfatningsrapport Er du Svarprocent: 1% (N=332)Spørgsmålstype: Vælg en Ph.d.-studerende 154 Færdig ph.d./licentiat 161 Tidligere ph.d.-studerende, der har afbrudt uddannelsen 17

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

phdundersøgelse3 Sammenfatningsrapport 1. Er du Svarprocent: 100% (N=331)

phdundersøgelse3 Sammenfatningsrapport 1. Er du Svarprocent: 100% (N=331) 1. Er du Svarprocent: 100% (N=331) Spørgsmålstype: Vælg en Ph.d.-studerende 154 47% Færdig ph.d./licentiat 160 48% Tidligere ph.d.-studerende, der har afbrudt uddannelsen 17 5% Svar i alt 331 Side 1 af

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner. Spørgeskema

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner. Spørgeskema Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner Spørgeskema Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi Skovgaard

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Arbejdsmarkedet for ingeniører og andre med naturvidenskabelig

Arbejdsmarkedet for ingeniører og andre med naturvidenskabelig Juni 2010 Arbejdsmarkedet for ingeniører andre med naturvidenskabelig baggrund Resume Rammer vilkår på arbejdspladsen har helt afgørende indflydelse på den enkelte medarbejders trivsel dermed så på forhold

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet november 2008 Undersøgelsen viser, at der for tiden er pres på ingeniørernes arbejdsmarked, og at det kræver én eller anden form for ekstra indsats fra virksomhedernes

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder

Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Fusioner Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Ledernes Hovedorganisation August 2004 Indledning Eksemplerne på mislykkede fusioner mellem store virksomheder er mange og

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Nej Ja, leder af ledere Ja, leder af ledere og medarbejdere Ja, leder af medarbejdere

Nej Ja, leder af ledere Ja, leder af ledere og medarbejdere Ja, leder af medarbejdere BILAG 2 VIP SPØRGESKEMA ÅRLIG MÅLING AF TRIVSEL OG TILFREDSHED KU ønsker at være en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og hvor den administrative understøttelse fungerer godt. I forlængelse af strategi

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Balance, Stress og Psykisk Arbejdsmiljø for Djøferne i Undervisnings- og Forskningssektoren (UFO)

Balance, Stress og Psykisk Arbejdsmiljø for Djøferne i Undervisnings- og Forskningssektoren (UFO) Balance, Stress og Psykisk Arbejdsmiljø for Djøferne i Undervisnings- og Forskningssektoren () Delrapport fra DJØF s Balance- og Stressundersøgelse 2008 Oktober 2009 Indledning Resultaterne fra DJØFs seneste

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere