Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne"

Transkript

1 Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en del af de videregående uddannelser, så kandidaterne kommer ud med konkurrencedygtig viden også internationalt. For det andet skal nye ideer afprøves, udvikles og modnes, så de i samspil med erhvervslivet kan bidrage til fortsat vækst og velstand i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at der sikres gode rammer for forskningen. Det gælder både for de forskere, der skal udføre forskningen, samt de rammer der er for forskningsarbejdet. Samtidig skal udformning af regler, adgang til finansiering og samspil med erhvervslivet være gennemtænkt og smidigt. IDA vil med denne undersøgelse sætte fokus på rammer og vilkår for forskerne og forskningen. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse fra 2007, der blev gennemført umiddelbart efter universitetsreformen. Samtidig skal undersøgelsen ses i sammenhæng med IDAs inspirationskatalog Viden Der Styrker Uddannelse, Forskning og Innovation fra IDA anbefaler På baggrund af undersøgelsen anbefaler IDA: At langt flere yngre forskere fastansættes, så de sikres rimelige arbejdsvilkår. At forskeres arbejde tilrettelægges, så der bruges mere tid på forskning og mindre tid på bureaukrati. At universitetsforskningen fortsat forankres i offentligt finansierede universiteter, der er i stand til at matche forskernes forventninger til faglige udfordringer. At universiteterne er opmærksomme på at sikre gode rammer og vilkår for de ph.d.-studerende, så man kan opretholde fødekæden til dygtige forskere på universiteterne. At der sker en forenkling af regler og finansieringsmuligheder for samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv.

2 Tilfredshed med jobbet Universitetsansatte er generelt tilfredse med jobbet undtagen forskergruppen Overordnet ligger tilfredsheden med jobbet ganske højt blandt de universitetsansatte ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund. Højst ligger ledergruppen, hvor 86 procent er tilfredse eller endda meget tilfredse med deres job. Lederne er skarpt forfulgt af de ph.d.-studerende, som kan mønstre 85 procent tilfredse. De forskningsansatte er noget mindre tilfredse med jobbet. Her er det flere end hver fjerde, som ikke er tilfredse med deres arbejde. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige tilfredshed blandt ingeniører på tværs af brancher på 83 procent, mens den samlede funktionærgruppe på arbejdsmarkedet kun rummer 76 procent tilfredse. På hele arbejdsmarkedet inklusive både funktionærer og timelønnede ligger andelen af tilfredse medarbejdere på 72 procent. Tabel 1: Generel tilfredshed med jobbet for forskellige grupper (andel der svarer tilfreds eller meget tilfreds) Andel tilfredse Ph.d.-studerende 85% Forskere 74% Ledere på universitetet 86% Alle universitetsansatte ingeniører 79% Ingeniører i alle brancher 83% Andre funktionærgrupper på arbejdsmarkedet 76% Hele arbejdsmarkedet 72% Størst utilfredshed med løn, ledelse og karrieremuligheder At hver fjerde forskningsansatte på det teknisk/naturvidenskabelige område er utilfreds med sit job bunder i en række forskellige faktorer. Hvor der er stor tilfredshed med de faglige udfordringer i jobbet, er der til gengæld udbredt utilfredshed med især lønnen. Også tilfredsheden med karrieremulighederne og ledelsen ligger relativt lavt. Tabel 2: Tilfredshed med jobbet (andel der svarer tilfreds eller meget tilfreds) Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle De faglige udfordringer 97% 93% 88% 94% Arbejdsmiljøet 64% 61% 96% 64% Arbejdstiden 72% 49% 63% 56% Karrieremulighederne 62% 43% 63% 50% Ledelsen 53% 42% 67% 47% Lønnen 35% 25% 63% 30% IDA gennemførte i 2007 en tilsvarende undersøgelse blandt forskningsansatte ingeniører og cand.scient.er. Undersøgelsen, der fandt sted efter gennemførelsen af den nye universitetslov samt fusionen mellem universiteter og tidlige- Side 2

3 re sektorforskningsinstitutioner, viste, at der også dengang var utilfredshed med løn, ledelse og karrieremuligheder. På alle tre områder er tilfredsheden steget, men det er værd at understrege, at det stadig er et flertal, der er utilfredse. På et enkelt område, arbejdstiden, er utilfredsheden steget, så det i dag kun er 49 procent, som er tilfredse med det antal timer, de bruger på deres arbejde. Tabel 3: Udvikling i jobtilfredsheden i forskergruppen (andel der svarer tilfreds eller meget tilfreds) De faglige udfordringer 89% 93% Arbejdsmiljøet 55% 61% Arbejdstiden 53% 49% Karrieremulighederne 35% 43% Ledelsen 34% 42% Lønnen 17% 25% Overordnet tilfredshed med jobbet 68% 74% Længere arbejdsuge end de privatansatte Tidsforbrug Et af de arbejdsvilkår, som et flertal af de forskningsansatte ingeniører og cand.scient.er er utilfredse med, er arbejdstiden. I gennemsnit har forskergruppen en ugentlig arbejdstid på knap 45 timer, og den ligger dermed noget over tilsvarende grupper på det private arbejdsmarked, hvor den gennemsnitlige arbejdstid er godt 42 timer om ugen inklusive frokost. Problemerne med den lange arbejdsuge for forskerne bliver sat på spidsen af, at de kun bruger godt og vel en tredjedel af tiden på et af hovedformålene med deres ansættelse, nemlig forskning. Forskningen ligger i skarp konkurrence med tid til administration og projektansøgning (23 procent), tid til undervisning og rådgivning (34 procent) samt tid til ledelse/andet (8 procent). Forskerne må forske efter arbejdstid Dermed kan den lange arbejdsuge måske endda ses som den eneste mulighed for at leve op til forskningskravene. Når tiden til projektansøgning, administration, undervisning og andre opgaver er gået, er der således kun 8 timer tilbage, hvis forskning skal ligge inden for en 37 timers arbejdsuge. Side 3

4 Tabel 4: Tidsforbrug for forskellige personalegrupper på universiteterne Ph.d. studerende Forskere Ledere Alle Gennemsnitlig arbejdstid om ugen 41,9 timer 44,6 timer 46,0 timer 43,9 timer Projektansøgning og lignende 2% 10% 12% 7% Administration/drift 4% 13% 24% 11% Forskning 65% 35% 9% 42% Undervisning/formidling 16% 22% 7% 20% Sparring/vejledning/rådgivning 8% 12% 11% 11% Ledelse 0% 5% 35% 5% Andet 5% 3% 2% 4% I alt 100% 100% 100% 100% Over 800 forskerårsværk til administrative opgaver Højt stressniveau på universitetet I 2007 udgjorde det videnskabelige personale årsværk på det teknisk/- naturvidenskabelige område 1. Hvis man antager, at antallet er uændret i dag, svarer det til, at 358 årsværk går med projektansøgninger, mens yderligere 465 årsværk går til administration. I alt er det 823 forskerårsværk bare på det teknisk/naturvidenskabelige område, som går med administration og bureaukrati frem for forskning og undervisning. Stress Der er forskellige bud på, hvor stor en del af den danske befolkning, der kan betegnes som stressede. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skønner, at procent af den erhvervsaktive del af befolkningen er stressede hele tiden eller en stor del af tiden. Det vurderes, at andelen er stigende. Statens Institut for Folkesundhed når frem til, at 9 procent er stressede. Sammenlignet med disse to undersøgelser er de tekniske og naturvidenskabelige forskere mere stressede end gennemsnittet. For forskernes vedkommende svarer mere end hver fjerde (26 procent), at de er stressede i høj grad eller endda meget høj grad. Blandt de ph.d.-studerende er det 19 procent, mens ledergruppen med 13 procent er de mindst stressede. Tabel 5: Er du stresset? Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle I meget høj grad 5% 5% 0% 5% I høj grad 14% 21% 13% 18% I nogen grad 54% 56% 63% 56% I ringe grad 25% 14% 17% 18% Slet ikke 2% 3% 8% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 1 Danmarks Statistik Side 4

5 Det, der stresser mest, er de mange forskellige arbejdsopgaver. 60 procent af de stressede angiver, at (for) mange arbejdsopgaver er en medvirkende årsag til problemet. Som vist i tabel 4 betyder de mange forskellige arbejdsopgaver, at det er nødvendigt at have lange arbejdsdage, hvis der skal være tid til blot et minimum af forskning. Uklare mål stresser især de ph.d.-studerende, mens forskere og ledere peger på, at der ligger en betydelig stressfaktor i det bureaukrati, som er forbundet med forskningsansøgning. 30 procent af de ph.d.-studerende svarer, at kravene om publicering i internationale tidsskrifter stresser dem. Manglende fastansættelse stresser Kvinder bliver ikke fastansat Som det fremgår af tabel 6, sidder over halvdelen af de universitetsansatte i tidsbegrænsede stillinger, projektansættelser eller åremålsansættelser. For de ph.d.-studerendes vedkommende er det mere end 90 procent, der er ansat i en afgrænset periode, men også i forskergruppen er det næsten fire ud af ti, som er ansat i en begrænset periode, med den usikkerhed det nu giver i forhold til økonomi og karriere. Blandt de ikke-fastansatte forskere er der da også 57 procent som peger på den manglende fastansættelse som et stressmoment i hverdagen. Det er værd at bemærke, at mens 67 procent af de mandlige forskere er fastansat, er det kun 45 procent af de kvindelige forskere. Netop den manglende fastansættelse som forsker er da også en af de faktorer, der stresser kvinderne mest. Tabel 6: Ansættelsesform i forskergruppen Mænd Kvinder Alle Fastansat 67% 45% 62% Åremålsansat 4% 1% 3% Projektansat 3% 8% 4% Anden ansættelsesform 0% 1% 0% Tidsbegrænset ansættelse 25% 45% 30% I alt 100% 100% 100% Tabel 7: Årsager til stress Ph.d. Forsker Leder Alle For mange arbejdsopgaver 41% 67% 56% 60% Uklare mål 57% 39% 22% 43% Bureaukrati i forbindelse med forskningsansøgning 16% 44% 50% 37% Manglende fastansættelse* 16% 57% 0% 35% Dårlig ledelse 25% 38% 33% 34% Manglende balance mellem familie og arbejde 25% 32% 22% 29% Krav om publicering i internationale tidsskrifter 30% 24% 11% 25% Dårligt psykisk arbejdsmiljø 16% 14% 6% 14% Konkurrence mellem kolleger 6% 11% 6% 9% * Kun personer uden fast ansættelse har fået dette spørgsmål Side 5

6 Stadig kamp om de største talenter Rekruttering til forskerstillinger I forskerundersøgelsen fra 2007 havde 43 procent kendskab til en eller flere ubesatte stillinger, hvor man ikke kunne finde den rette naturvidenskabelige profil. I dag er den økonomiske situation anderledes, men alligevel er det hver fjerde i denne undersøgelse, der svarer, at det i høj grad eller meget høj grad er vanskeligt at tiltrække og fastholde dygtige forskere. Kun 17 procent svarer, at der ingen eller kun få problemer er med at tiltrække og fastholde dygtige forskere. Universiteterne står altså tilsyneladende stadig med en udfordring, når det gælder om at tiltrække og fastholde de dygtigste forskere på trods af den stigende ledighed blandt ingeniører og cand.scient.er. Tabel 8: Er det vanskeligt at tiltrække og fastholde dygtige forskere/rådgivere? I meget høj grad 6% I høj grad 19% I nogen grad 50% I ringe grad 14% Slet ikke 3% Ved ikke 9% I alt 100% Alle De universitetsansatte ingeniører og cand.scient.er peger selv på en række områder med plads til forbedring, hvis man skal blive bedre til at rekruttere og fastholde de største talenter. Fastansættelser og tid til forskning kan sikre talentmassen på universiteterne Først og fremmest skal der sikres mere tid til forskningen. Som tidligere omtalt har forskergruppen kun 8 timer tilbage af en 37 timers arbejdsuge til at forske, når de er færdige med undervisning, administration, projektansøgninger med mere. 50 procent af deltagerne i undersøgelsen peger da også på, at mere tid til forskningen vil have stor betydning for rekruttering og fastholdelse, mens yderlige 41 procent mener, at det vil have nogen. Det andet hovedindsatsområde synes at være adgang til flere fastansættelser. 45 procent svarer, at lettere adgang til fastansættelser vil have stor i forhold til at rekruttere og fastholde dygtige forskere, mens yderligere 36 procent mener, at det vil have nogen. Også højere løn og bedre karrieremuligheder nævnes af et flertal som gangbare veje for at sikre universiteterne adgang til endnu flere af de bedste hjerner. Som det fremgår af tabel 9, er knap hver tredje forsker ansat i en tidsbegrænset stilling. Side 6

7 Tabel 9: Ansættelsesform Ph.d. Forsker Leder Alle Fastansat 8% 63% 74% 48% Åremålsansat 1% 3% 17% 3% Projektansat 17% 4% 0% 8% Anden ansættelsesform 3% 0% 0% 1% Tidsbegrænset ansættelse 71% 30% 9% 40% I alt 100% 100% 100% 100% I den anden ende af skalaen er de relativt få, der peger på bedre seniorordninger og efteruddannelsesmuligheder som en direkte vej til at rekruttere og fastholde dygtige forskere. Tabel 10: Hvilke forhold vil efter din mening virke i forhold til at rekruttere og fastholde dygtige forskere? Stor Nogen Lille Ingen Ved ikke Mere tid til forskning 50% 41% 6% 1% 2% 100% Lettere adgang til fastansættelser 45% 36% 11% 3% 5% 100% Højere løn 34% 47% 15% 3% 2% 100% Mindre detailstyring af forskningen 28% 33% 21% 8% 10% 100% Bedre karriere muligheder 28% 52% 14% 2% 4% 100% Færre administrative opgaver 26% 49% 19% 3% 3% 100% Bedre ledelse 24% 40% 25% 4% 6% 100% Klarere organisation, fordeling af opgaver og kompetencer 18% 40% 28% 7% 7% 100% Resultatorienteret løn 10% 26% 32% 21% 10% 100% Flere personalegoder 10% 36% 41% 9% 3% 100% Mere familievenlige arbejdsvilkår 10% 32% 37% 16% 5% 100% Markedsføring - information om Universitetet som en god arbejdsplads for 5% 26% 42% 19% 7% 100% højtuddannede Bedre efteruddannelsesmuligheder 4% 31% 43% 17% 5% 100% Bedre seniorordninger 3% 12% 32% 27% 26% 100% I alt Løn nævnes som tredjevigtigste faktor til at tiltrække og fastholde de dygtigste forskere i det offentlige. Der er da også betydelig forskel på, hvad forskere kan tjene i den offentlige sektor sammenlignet med private virksomheder. Som det fremgår af tabel 11, er der i gennemsnit en lønforskel på knap kroner om måneden, hvilket svarer til 22 procent. Side 7

8 Tabel 11: Bruttoløn for forskere i privat og offentlig sektor (2009) Uddannelsesår Privat ansatte forskere Offentligt ansatte forskere Før Alle IDAs lønstatistik 2009 Universitetet som karrierevej For nogle af de forskningsansatte er forskningskarrieren et langvarigt forhold, mens andre af forskellige årsager finder helt andre karriereveje eller måske skifter forskningsmæssigt spor og søger mod laboratorierne i de private virksomheder. Af de almindeligt forskningsansatte er det tre ud af fire, der forventer at blive i samme job de næste par år eller måske søge videre til en stilling på en af de andre forskningsinstitutioner. 6 procent er nået en alder, hvor de regner med at gå på pension eller efterløn, mens de resterende knap 20 procent forventer at søge helt væk fra forskningsinstitutionerne. Samme jobmobilitet som andre ingeniørgrupper I forskergruppen er der 34 procent, som enten overvejer at søge til andre enheder i det offentlige forskningssystem, eller som forventer at søge helt væk fra forskningsinstitutionerne. I en undersøgelse for hele arbejdsmarkedet for ingeniører og cand.scient.er 2 svarer 31 procent, at de overvejer at skifte job, og ønsket om jobskifte er således ikke markant højere blandt forskere. Tabel 12: Hvordan ser din jobsituation ud inden for de næste par år? Jeg forventer at blive i mit nuværende job de næste par år Jeg overvejer at skifte til anden enhed på forskningsinstitutionerne Jeg forventer at gå på pension/efterløn inden for de næste par år Jeg forventer inden for de næste par år at søge helt væk fra forskningsinstitutionerne Forsker Leder Alle 60% 54% 59% 16% 21% 17% 6% 12% 6% 18% 12% 18% I alt 100% 100% 100% 2 Arbejdsmarkedet for ingeniører IDA analyse 2009 Side 8

9 Ph.d.erne vil arbejde I det private De tre personalegrupper på forskningsinstitutionerne (ph.d.er, forskere og ledere) er også blevet spurgt, i hvilken retning deres karriere peger. I forskergruppen håber 15 procent på at blive ansat inden for privat forskning. Blandt de ph.d.-studerende er billedet markant anderledes. Her ser 62 procent sig selv som forskere i det private. 15 procent går med en iværksætter i maven. Tabel 13: Peger din karriere i andre retninger end universitetsverdenen? Ph.d. Forsker Leder Alle Jeg håber på at blive forsker i det private 62% 15% 4% 29% Jeg håber på at kunne starte egen virksomhed 15% 6% 0% 9% Ledelse Ledergruppen i undersøgelsen er blevet spurgt, om de har de ledelsesmæssige rammer, de har behov for. 69 procent er tilfredse med deres ledelsesmæssige råderum, mens 31 procent er utilfredse. Tabel 14: Har du som leder de ledelsesmæssige rammer, du har behov for? Ja 69% Nej 31% I alt 100% Det er især manglende økonomiske rammer samt til dels manglende belønning for ledelsesansvar, der nævnes i gruppen af utilfredse ledere. Tabel 15: (Hvis nej) Hvilke rammer er mangelfulde? De økonomiske rammer 61% Manglende belønning for ledelsesansvar 44% Manglende lederuddannelse 31% De politiske rammer 27% De organisatoriske rammer 27% Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og private virksomheder Et godt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og private virksomheder er afgørende for at udnytte den kreativitet og innovation, der foregår på universiteter og andre institutioner til at sikre vækst og velstand. Når man spørger forskerne, peger de på, at virksomhederne ikke selv gør en tilstrækkelig indsats for at udnytte mulighederne i den offentlige forskning. 58 procent mener således, at virksomhederne kun i ringe grad eller slet ikke kigger mod den offentlige forskningsverden, når der skal tænkes nyt. Kun 3 pro- Side 9

10 cent af forskerne mener, at virksomhederne i høj grad gør brug af de samarbejdsmuligheder, der er med forskningsinstitutionerne. Tabel 16: Mener du, at virksomhederne selv gør en tilstrækkelig indsats for at udnytte mulighederne i den offentligt støttede forskning? I høj grad 3% I nogen grad 39% I ringe grad 51% Slet ikke 7% I alt 100% Alle Regelforenkling og bedre adgang til projektmidler kan sikre samarbejdet Forskerne i undersøgelsen peger på en række muligheder for at styrke samarbejdet. Flest peger på, at der skal sikres bedre muligheder for projektfinansiering af forskningssamarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. 37 procent mener, at det vil have stor på samarbejdet, mens yderligere 49 procent mener, at det vil have nogen. Herefter er der især positive tilkendegivelser omkring forslagene om at gøre reglerne for samarbejde mellem forskere og erhvervsliv mere enkle, at gøre forskningssamarbejde mere karrierefremmende på lige fod med videnskabelige artikler, undervisning m.m. samt at afsætte midler, så forskere vil kunne få orlov til at være i forskningspraktik i en virksomhed. Side 10

11 Tabel 17: Hvordan kan man bedst styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet? Ved at sikre bedre muligheder for projektfinansiering af forskningssamarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner Ved at gøre reglerne for samarbejde mellem forskerne og erhvervslivet mere enkle Ved at gøre forskningssamarbejde mere karrierefremmende på lige fod med videnskabelige artikler, undervisning m.m. Ved at afsætte midler, så forskere vil kunne få orlov til at være i forskningspraktik i en virksomhed Ved at afsætte flere midler til at markedsmodne forskningsresultater, fx gennem proof of concept puljer Ved at aflønne forskere, som får opstartet egen virksomhed på baggrund af eget forskningsresultat Ved at give bedre muligheder for målrettet forskningsbaseret efter- og videreuddannelse af virksomhedernes forskningsmedarbejdere Ved at arrangere flere konferencer og matchmaking møder rundt om i landet, hvor virksomhederne inviteres til at komme i dialog med forskningsinstitutionerne Ved at afsætte flere midler til GTS ere, innovationskontorer på universiteterne og innovations- og højteknologiske netværk som brobyggere mellem forskningsinstitutioner og virksomheder Ved at styrke teknologioverførselskonsortierne på forskningsinstitutionerne, så forskere og virksomheder oplever en styrket rådgivning Ved at afsætte midler, så der kan udvikles et koncept til efteruddannelsesforløb for proceskonsulenter med speciale inden for offentlig-privat forskningssamarbejde Vil have stor Vil have nogen Vil have begrænset Vil ikke have nogen I alt 37% 49% 13% 2% 100% 34% 47% 16% 2% 100% 32% 50% 15% 4% 100% 25% 50% 23% 3% 100% 16% 49% 29% 6% 100% 12% 38% 36% 14% 100% 10% 60% 27% 3% 100% 9% 50% 34% 7% 100% 7% 34% 42% 17% 100% 7% 38% 39% 16% 100% 4% 24% 41% 31% 100% Side 11

12 Bilag: Profil af ingeniører og cand.scient.er på forskningsinstitutionerne Bilagstabel 1: Aldersprofil Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle Under 30 år 70% 8% 0% 25% 30 til 39 år 28% 30% 4% 28% 40 til 49 år 1% 31% 33% 23% 50 til 59år 1% 19% 38% 15% 60 år eller derover 0% 11% 25% 9% I alt 100% 100% 100% 100% Bilagstabel 2: Køn Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle Mand 54% 78% 79% 72% Kvinde 46% 22% 21% 28% I alt 100% 100% 100% 100% Bilagstabel 3: Anciennitet Ph.d.-studerende Forskere Ledere Alle Under 1 år 22% 5% 4% 9% 1-2 år 49% 11% 17% 22% 3-5 år 26% 18% 8% 20% 6-10 år 3% 21% 17% 16% år 0% 13% 13% 9% år 0% 7% 8% 5% Over 20 år 0% 25% 33% 18% I alt 100% 100% 100% 100% Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Lotte Søndergaard Møller eller journalisterne Tine Bøge Pedersen/Ulrik Frandsen. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt IDAs medlemmer på forskningsinstitutionerne. Undersøgelsen er foretaget i perioden december personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 36 procent af de i alt inviterede paneldeltagere. Side 12

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Barrierer for selvstændige og iværksættere

Barrierer for selvstændige og iværksættere juni 2009 Barrierer for selvstændige og iværksættere Vi befinder os midt i en økonomisk krise, og det er derfor interessant at måle temperaturen på de selvstændige ingeniørvirksomheder og iværksættere.

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed august 2010 Køn, løn og ledelse Resumé Uanset krise eller opsving så er Danmarks styrke en fleksibel og højt uddannett arbejdskraft. Denne analyse ser på barrierer og muligheder for at alle, uanset køn,

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Til at lære mere om IDAs mange fordele. Viden der styrker ida.dk

Til at lære mere om IDAs mange fordele. Viden der styrker ida.dk Viden der styrker ida.dk Ingeniørforeningen, IDA er en interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere Til at lære mere om IDAs mange fordele EN GOD fagforening GÅR ALTID FORREST

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere