Advokatbranchens omdømme som arbejdsplads blandt jurastuderende. Rapport om advokatbranchens omdømme for Danske Advokater Maj 2009

Transkript

1 Advokatbranchens omdømme som arbejdsplads blandt jurastuderende Rapport om advokatbranchens omdømme for Danske Advokater Maj 2009

2 Indholdsfortegnelse 01: Executive Summary 04 02: Introduktion til brancherapporten 12 03: Jurastuderendes præferencer og forventninger 21 04: Advokatbranchens omdømme 59 Appendiks 77 2

3 Brancherapportens indhold Denne rapport analyserer advokatbranchens omdømme som arbejdsplads. Rapporten har til formål at afdække advokatbranchens omdømme blandt jurastudrende i Danmark. De advokatvirksomheder som brancheanalysen er baseret på, fremgår af side 62 Hvis disse eller andre advokatvirksomheder ønsker uddybende analyser af deres omdømme og attraktivitet som arbejdsplads, kan de kontakte Ulrikke Weinreich Krogbeck eller Kristian Andersen for mere information. Denne rapport baserer sig på kvantitative og kvalitative studier. Resultaterne i det kvantitative studie baserer sig på svar fra jurastuderende i Danmark. Svarene blev indsamlet i perioden 3. marts til 24. april De kvalitative studier baserer sig på fokusgrupper med 2 grupper á 8 jurastuderende i hhv. København og Århus i maj Ligeledes er der foretaget kvalitativt interview med en karrierevejleder på Københavns universitet. Studierne og analysen er udført af Reputation Institute (RI) og Moment. Rapporten er inddelt i 5 kapitler: 1. Executive Summary. Her præsenteres konklusionerne fra brancherapporten. 2. Introduktion til brancherapporten. Her præsenteres formål og baggrund for brancherapporten sammen med fremgangsmåden. WorkRep-modellen som danner grundlag for analyserne, præsenteres og dennes terminologi forklares. 3. Jurastuderendes præferencer og forventninger. Kapitlet viser hvilke karrierepræferencer jurastuderende har og hvad de forventer af deres kommende arbejdsgiver. 4. Advokatbranchens omdømme. Kapitlet viser, hvordan jurastuderende opfatter branchen som arbejdsplads. Dette omhandler også hvad der driver omdømme blandt jurastuderende. 5. Opsamling. Her opsamles hovedkonklusionerne fra brancherapporten. Har du spørgsmål i forbindelse med denne rapport, er du meget velkommen til at kontakte os. Kristian Andersen Ulrikke Weinreich Krogbeck kandersen@reputationinstitute.com uwk@danskeadvokater.dk Tlf.: / Tlf.:

4 1. Executive Summary Konklusioner fra brancherapporten 4

5 Executive summary (1/7) Indledning og formål På trods af finanskrisen er der stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt nogle typer medarbejdere den videnstunge arbejdskraft er stadig en kritisk ressource for virksomheder. Advokatbranchen er én af flere brancher som er videnstung, og hvis forretning og succes i høj grad afhænger af medarbejdernes kompetencer og ydeevne. For branchen er det essentielt at være en attraktiv og spændende arbejdsplads som kan tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere nu og i fremtiden. Reputation Institutes og andres undersøgelser har vist, at en virksomheds omdømme er en afgørende faktor for potentielle medarbejdere når de skal vælge deres kommende arbejdsplads. Medarbejderne forventer en arbejdsplads der er fleksibel og skaber en god balance mellem arbejde og fritid, samtidig med at faglig og personlig udvikling samt udfordringer tilbydes. Og etikken skal være i orden. Kravene er flere, men ikke altid entydige. Denne brancherapport sætter fokus på hvad der skaber et stærkt omdømme blandt jurastuderende i Danmark, og hvad der driver disse til at ville søge ind i advokatbranchen eller vælge den fra. 5

6 Executive summary (2/7) Metode og fremgangsmåde Brancheanalysen er baseret på en omdømmemåling af 14 advokatvirksomheder, som har fået målt deres omdømme som arbejdsplads på baggrund af Reputation Institutes anerkendte omdømmemodel, WorkRep. WorkRep-modellen er udviklet i samarbejde med Professor Majken Schultz og Professor Henrik Holt Larsen, begge fra Copenhagen Business School. WorkRep-modellen har været anvendt til at analysere virksomheders omdømme i Danmark, Skandinavien og internationalt gennem de sidste 5 år, og den anvendes af ledende danske og internationale virksomheder i deres arbejde med at styrke omdømmet og attraktiviteten som arbejdsplads. Advokatvirksomhederne i nærværende brancherapport er udvalgt i samarbejde med Danske Advokater ud fra kriterier om synlighed og arbejdsområder. Hver advokatvirksomhed er blevet vurderet af jurastuderende, som har angivet, at de har kendskab til virksomheden og således kender virksomheden mere end blot af navn. Med kendskab som screenings-spørgsmål sikres det, at vurderingerne af virksomhederne er forankret i konkret viden om virksomhederne. Analyserne er baseret på svar fra jurastuderende over hele landet. Svarene er indsamlet ved hjælp af en online undersøgelse, der er foretaget i samarbejde med vikar- og rekrutteringsvirksomheden Moment, Københavns Universitet, Aalborg universitet, Syddansk Universitet og Århus Universitet. Resultaterne der præsenteres i denne rapport, er repræsentative for jurastuderende på variablene køn og alder. I tillæg til omdømmemålingen har Reputation Institute gennemført fokusgrupper med jurastuderende i København og Århus. 6

7 Executive summary (3/7) Jurastuderendes associationer med advokatbranchen Advokatbranchen forbindes med mange positive ting så som faglig udvikling, spændende opgaver, prestige og god løn. Der er dog også mange negative opfattelser om lange arbejdstider, konservativ kultur, ikke-kvindevenlig arbejdskultur, intern konkurrence og konstant vurdering (overvågning) af medarbejdernes indsats. Etik i advokatbranchen er også et emne som optager de jurastuderende og en vigtig faktor når de vurderer hvor attraktiv en arbejdsplads er. Ifølge de studerende, findes der brodne kar som ikke lever op til de etiske standarder, men for det meste er advokater og advokatvirksomheder samvittighedsfulde og følger spillereglerne. De studerende har en nuanceret forståelse for hvad etik er for advokatvirksomheder. Advokatbranches omdømme For hele advokatbranchen gælder det at omdømme-gennemsnittet er faldet en smule fra 66,8 i 2008 til 65,3 i Scoren over 60 point afspejler dog stadig et stærkt arbejdspladsomdømme. Den faglige udvikling er stadig den stærkeste dimension efterfulgt af produkter & etik. Det er positivt at arbejdsplads-dimensionen ikke er faldet ift. sidste år da denne dimension var ét af de strategiske områder for branchens arbejdspladsomdømme i 2008 analysen. Faglig udvikling falder 3,1 point, præstation & ledelse falder 3,9 point. Produkter & etik holder samme niveau som i Alle fire dimensioner modtager stærke scores over 60, undtaget arbejdsforhold som får 56 point hvilket afspejler et middel til godt omdømme. Branchens største styrker er de dygtige medarbejdere, produkter & service-ydelsers kvalitet, virksomhedernes økonomiske situation og de udfordrende arbejdsopgaver. Hvad driver advokatbranchens omdømme som arbejdsplads? Reputation Institute har foretaget faktor-justerede regressionsanalyser, som er statistiske analyser, der anvendes til at finde omdømmedrivere for virksomheder. På denne måde er vi i stand til at identificere hvor vigtige de fire WorkRep dimensioner er for jurastuderende. Analyserne viser at mandlige og kvindelige jurastuderende har forskellige præferencer. De mandlige jurastuderende drives primært af den faglige udvikling og produkter & etik. Den faglige udvikling handler især om at have dygtige kolleger omkring sig, udfordrende opgaver og god kompetenceudvikling. Produkter & etik handler især om at man kan stå inde for virksomhedens produkter/serviceydelser, og at man lever op til de etiske standarder i forretningsgangene. De kvindelige studerende drives primært af gode arbejdsforhold efterfulgt af den faglige udvikling. Gode arbejdsforhold handler om et godt socialt klima, at man har indflydelse på opgaver, og at der en god balance mellem arbejde og privatliv. For både mænd og kvinder gælder det at arbejdsforholdene er blevet markant 7 vigtigere siden sidste år.

8 Executive summary (4/7) Kendskab til advokatvirksomhederne I 2008 var der et klart skel i kendskab mellem de store og de mellemstore advokatvirksomheder hvor fire store virksomheder dominerede. Og der var ligeledes et kendskabsskel mellem de mellemstore og de specialiserede virksomheder. I 2009 skiller fire store advokatvirksomheder sig fortsat ud som de mest kendte. Det drejer sig om Kromann Reumert, Bech-Bruun, Kammeradvokaten og Plesner. Men en række af de mellemstore er blevet mere synlige siden sidste år og er således ved at lukke hullet op til de store. De specialiserede virksomheder er fortsat mindst kendte blandt de studerende. Stærkt branche-omdømme Af de 14 målte advokatvirksomheder får de 12 virksomheder stærke WorkRep-scores over 60. Dvs. at de betragtes som meget attraktive arbejdspladser. Til sammenligning kan nævnes konsulentbranchen som i gennemsnit fik 58,5 point i 2008 og revisionsbranchen som i gennemsnit fik 48,9 point. Begge disse brancher betragtes altså som mindre attraktive brancher at arbejde i (dog baseret på svar fra studerende fra alle studieretninger). Ranglisten Sidste år var Kromann Reumert den mest attraktive arbejdsplads og lå på førstepladsen med en omdømmescore på 72,4. I år falder Kromann Reumert ned på en tredjeplads med et fald i score på 4 point. Ny etter er den nyligt fusionerede Bruun & Hjejle med en omdømmescore på hele 76,2, hvilket er en meget høj score. I bunden af listen findes fortsat kæderne Advodan og Ret & Råd hvis omdømmescores ikke er dårlige, de er blot relativt dårligere end de andre målte virksomheder. Advodan og Ret & Råd har begge forbedret deres omdømme med hhv. 5,5 og 1,6 point siden sidste år. Dimensionsvindere Ifølge de studerende tilbyder Kromann Reumert og Bruun & Hjejle den bedste faglige udvikling, og Plesner og Bruun & Hjejle klarer sig bedst på dimensionen præstation & ledelse. Bruun & hjejle og Kammeradvokaten har de bedste produkter & etik mens Sirius, og Ret & Råd tilbyder de bedste arbejdsforhold ifølge de studerende. 8

9 Executive summary (5/7) Advokatbranchens omdømme drives af faglig udvikling, etik og arbejdsforhold Omdømmeanalyserne viser, at advokatbranchen har en række strategiske styrker og svagheder. Blandt styrkerne finder vi etikken. Det er afgørende for de jurastuderende at advokatbranchen er en branche som opfører sig ordentligt, kan stå inde for sine serviceydelser og har etikken i orden i forretningsgangene. Det vurderer de også at den gør, så det er en styrke som bør kommunikeres. De studerende efterspørger også faglig udvikling i form af udfordrende opgaver og dygtige kolleger. Det kan branchen i meget høj grad levere ifølge de studerende, og det er en styrke som ligeledes bør kommunikeres. Blandt de strategiske svagheder finder vi arbejdsforholdene. Branchen er udfordret på Work-Life-Balance, det sociale klima og god personaleledelse. De studerende efterspørger disse ting, men oplever ikke at branchen kan levere det i dag. Arbejdsforhold er den dimension der trækker branchens samlede omdømme ned, men som også kan trække det op i fremtiden. Det kræver at de enkelte virksomheder satser målrettet på at forbedre arbejdsforholdene. Endvidere savner de studerende indflydelse på arbejdsopgaver. Det er et ønske som branchen ikke opfylder. Endelig savner de studerende et mere klart ansigt ud ad til for hver virksomhed. Det er vigtigt at virksomhederne har en appellerende topledelse som repræsenterer virksomheden og sætter ansigt på virksomheden. 9

10 Executive summary (6/7) Jurastuderende foretrækker de private virksomheder Generelt foretrækker jurastuderende som udgangspunkt at arbejde i private virksomheder fordi de forventer et mere dynamisk miljø her ift. det offentlige. Mange jurastuderende fortrækker at arbejde i advokatbranchen - 71 % svarer, at de vil vælge advokatbranchen som første karrierepræference. Dette er især gældende for mandlige jurastuderende (83%), mens lidt færre af kvinderne ville vælge advokatbranchen (63%). 53% svarer at de også kunne forestille sig at starte karrieren i en juridisk afdeling i en privat virksomhed. For kvindernes vedkommende trækker justitsministeriet og det offentlige også. De fleste jurastuderende, 80%, forventer at blive i advokatbranchen efter endt fuldmægtiguddannelse. Igen i år viser de kvalitative analyser at mange jurastuderende i begyndelsen af uddannelsen forventer at blive i branchen, men senere i uddannelsen ændrer deres syn på advokatbranchen sig som en langtidsholdbar karrierevej. Advokatbranchen som træningslejr Fuldmægtig-uddannelsen opfattes i høj grad som en uddannelse som ligger i forlængelse af studierne. Fuldmægtiguddannelsen i de store advokatvirksomheder er krævende, og opfattes af mange studerende som en boot camp hvor de grundlæggende evner indlæres i et krævende miljø med lange arbejdstider og stort arbejdspres. I de mellemstore og mindre advokatvirksomheder opfattes den faglige udvikling som værende mindre, men disse virksomheder ses som værende bedre til at tilbyde ansvar, sparring og et godt socialt klima. De store virksomheder i de store byer er populære I 2009 ser vi en tendens til at virksomhedens størrelse ikke spiller så tor en rolle som det gjorde i Det kan de små og mellemstore virksomheder udnytte. De mandlige jurastuderende er mest interesseret i at arbejde i store virksomheder (42%), mens kvinderne vil satse på de mellemstore virksomheder (36%). For flertallet af mændene har finanskrisen ingen betydning for deres overvejelser omkring job. For kvinderne er påvirkningen større, og en del af dem overvejer at søge job i det offentlige. De studerende foretrækker at arbejde på Sjælland, Øerne og Storkøbenhavn, men 15 % er også villige til at flytte til Jylland hvis det rigtige job byder sig. 20% er dog ikke villige til at flytte efter et job, og kvinderne er en smule mindre mobile end mændene. De kvalitative data viser, at de studerende ofte hellere vil flytte til en stor by i udlandet end til en mindre provinsby i Danmark. Det er storby-effekten der slår igennem her. 10

11 Executive summary (7/7) Nyt syn på ansættelseslængden Mht. ansættelseslængde er der to modsatrettede tendenser i En stor gruppe får et kortere perspektiv på deres første ansættelse, mens en ligeså stor gruppe får et længere perspektiv. 21% af de jurastuderende forventer at blive i deres første job i 2-3 år, men lige så mange forventer at blive der i mere end 5 år. Det er især de mandlige studerende som går efter en lang karriere i deres første job. En del af kvinderne er mere i tvivl (19%), og en del forventer et helt kort forløb i første job (3 %). Finanskrisen kan meget vel have indflydelse på disse forventninger. Advokatvirksomhedernes kommunikation De jurastuderende har svært ved at se forskel på de forskellige advokatvirksomheder. Opfattelsen er at de alle har samme profil, og alle siger at de er førende. Derfor er det mange gange et personligt møde med en underviser (fra en advokatvirksomhed) eller en repræsentant på en messe som gør forskellen for de studerende. Når de jurastuderende skal kigge efter nye jobs, kigger de primært i deres faglige og personlige netværk og på internettet. Det viser sig at blandt andet at reklamer i TV og de nye sociale internetmedier som Facebook kun har en begrænset appel for jurastuderende. Forventningerne til løn er stigende Forventninger til løn i første job efter endt uddannelse er fortsat markant forskellig fra mandlige til kvindelige jurastuderende. De mandlige jurastuderende forventer ca kr., mens de kvindelige jurastuderende forventer ca kr. i deres første job efter endt uddannelse. På trods af finanskrisen og en stigende arbejdsløshed stiger de jurastuderendes forventninger til løn med ca. 5% i forhold til Advokatvirksomheder kan få egen omdømmeanalyse Den enkelte virksomhed i advokatbranchen har mulighed for at styrke sit omdømme som arbejdsplads og øge sin tiltrækningskraft over for jurastuderende. Første skridt på vej mod dette er, at få en detaljeret analyse af virksomhedens eget omdømme for derigennem at kunne identificere hvad virksomheden bør gøre og hvordan virksomheden kan adskille sig fra sine konkurrenter i branchen. En virksomhedsspecifik omdømmeanalyse kan endvidere give vigtig strategisk viden om hvilke budskaber og temaer der driver den specifikke virksomheds omdømme som arbejdsplads blandt jurastuderende. Denne viden kan anvendes til at optimere rekrutteringskommunikation og rekrutteringsaktiviteter, så de imødekommer de studerendes præferencer og forventninger til advokatvirksomhederne. Såfremt en advokatvirksomhed har interesse i at købe sin egen omdømmeanalyse, opfordres de til at kontakte Reputation Institute eller Danske Advokater. 11

12 2. Introduktion til Brancherapporten Formål og metode Introduktion Fremgangsmåde WorkRep-model & terminologi Virksomhederne bag WorkRep 12

13 Projektet er igen i år lavet i et samarbejde mellem Danske Advokater, Reputation Institute, Moment og universiteterne 13

14 Formålet med projektet er at afdække advokatbranchens omdømme og de jurastuderendes karriere-præferencer 14

15 Advokatvirksomhedernes omdømme er endnu vigtigere nu under finanskrisen end det var før 80% 70% 60% 64,1% 72,7% 59,6% 50% 40% 30% 30,9% 27,3% 32,7% 20% 10% 0% 5,1% 0,0% 7,7% Under finanskrisen er en virksomheds ry mindre vigtigt end "normalt" Under finanskrisen er en virksomheds ry lige så vigtigt som "normalt" Under finanskrisen er en virksomheds ry mere vigtigt end "normalt: Alle Mænd Kvinder Spørgsmål: Det næste spørgsmål handler om finanskrisen. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 15

16 Omdømme handler om både opfattelse og virkelighed. Man skal balancere de to og sørge for at levere det man lover negativ Virkelighed positiv Opfattelse positiv negativ Et løfte der er ved at implodere Et løfte der er imploderet Et løfte der fortælles og indfries Et løfte der venter på at blive fortalt 16

17 Projektet er baseret på WorkRep-modellen og trækker på solide kvantitative data og kvalitative indsigter Research Analyser Præsentation Dit omdømme? Advokatbranchens omdømme og studerendes karrierepræferencer Fokusgrupper med jurastuderende i København og Århus i maj (2 grupper à 8 studerende) Kvantitativ online omdømmemåling af advokatbranchen svar fra jurastuderende i perioden 3. marts til 24. april 2009 Interview med karrierevejleder for jurastuderende på KU Omdømmeanalyser og kortlægning af job- og karrierepræferencer Statistiske og kvantitative analyser af jurastuderendes karrierepræferencer og deres opfattelser af advokatbranchen Kvalitative analyser af jurastuderendes holdning til studievalg, karriere og arbejdet som advokat Præsentation af jurastuderendes præferencer Præsentation af advokatbranchens omdømme Styrker, svagheder og strategiske emner Hvad er din virksomheds styrker og svagheder som arbejdsplads? Hvor ligger dine stategiske styrker og svagheder? 17

18 WorkRep-modellen danner baggrund for omdømme-analyserne. Den viser hvilke faktorer der udgør virksomheden omdømme som arbejdsplads Vertikal akse Virksomheds-dimensioner Horisontal akse HR-dimensioner 18

19 Terminologi- begreber som anvendes i rapporten WorkRep score WorkRep scorer angives på en skala og viser virksomhedens omdømme som arbejdsplads. Dimension WorkRep-modellen har fire centrale dimensioner: Faglig Udvikling, Arbejdsforhold, Produkter & Etik samt Præstation & Ledelse. En dimensionsscore angives på en skala og viser således virksomhedens omdømme på dimensionsniveau. Attribut WorkRep-modellen har 23 såkaldte attributter, som findes under de fire dimensioner. En attributscore angives på en skala og viser virksomhedens omdømme på attributniveau. Driver En driver viser, hvad der er vigtigst for virksomhedens omdømme som arbejdsplads. Driverne udregnes på baggrund af en faktorjusteret regressionsanalyse. Driverne findes blandt de 23 WorkRep-attributter, som hver især har en påvirkning på virksomhedens omdømme som arbejdsplads. Signifikant forskel Når to scorer sammenlignes, angives en grænse for den signifikante forskel mellem de to scorer. En signifikant forskel på 0,5 betyder eksempelvis, at der skal være en forskel på mere end 0,5 point, når to scorer sammenlignes, for at forskellen kan siges at være statistisk signifikant. 19

20 Virksomhederne bag brancherapporten Reputation Institute Reputation Institute (RI) er en international konsulentvirksomhed, der er førende i omdømmemålinger, udvikling og implementering af omdømmestrategier. RI hjælper nationale og internationale virksomheder med at skabe værdi gennem deres arbejde med omdømme. RI afholder regelmæssigt internationale konferencer og udgiver 4 gange årligt Corporate Reputation Review. RI har kontorer i København, New York, London, Madrid, Johannesburg, São Paulo, Santiago, Beijing samt en række internationale partnere i resten af verden. Moment A/S Moment har etableret sig som en unik kontaktflade mellem erhvervslivet på den ene side og både studerende og færdiguddannede kandidater på den anden. Ved hjælp af Moments stærke netværk og effektive medier skabes der med sikker sans for alle parters behov de helt rette forbindelser. Moment har i dag mere end 100 ansatte og har siden 1997 leveret vikar- og rekrutteringsydelser på alle niveauer. Desuden tilbyder Moment nogle af branchens mest professionelle værktøjer til employer branding. 20

21 3. Jurastuderendes præferencer og forventninger Valg af jurastudiet Præferencer ved valg af arbejdsplads 21

22 Jura er fortsat det sikre valg som giver mange muligheder Min mor er jurist, og det har inspireret mig. Jeg vidste det skulle være den vej Jeg har ingen familierelationer som er advokater eller jurister, men jura åbner mange muligheder, og på studiet kommer man igennem mange interessante ting Jeg ville ikke låse mig selv fast i en profession, og derfor valgte jeg jura. Samtidig er jura meget samfundsrelateret Jeg var i tvivl og valgte først økonomi. Men gik derefter tilbage til jura fordi det er bredere og giver flere muligheder De fleste vælger jura fordi det er et sikkert studievalg Jurastudiet opfattes som et springbræt til mange forskellige karrierer, både indenfor det offentlige og private Grundlæggende anfører de studerende to grunde til at vælge jura: Enten fordi nogen i deres familie er jurister eller fordi det er et springbræt til en fremtidig karriere 22

23 Advokatbranchen er forsat det foretrukne sted at udnytte de mange muligheder, men de andre karriereveje er også vigtige. Generelt er de studerende åbne overfor andre muligheder end blot advokatbranchen Jurastuderende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Advokatbranchen 71.1% En juridisk afdeling i en privat virksomhed 52.5% Domstolene 33.6% Justitsministeriet 30.4% 2009 Den offentlige sektor 20.0% Ingen af disse 2.1% Ved ikke 0.0% Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? Sæt gerne flere kryds 23

24 De mandlige studerende er mere tiltrukket af advokatbranchen end kvinderne som stiler mere mod stillinger i det offentlige Mandlige og kvindelige jurastuderende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Advokatbranchen 63.2% 83.3% En juridisk afdeling i en privat virksomhed 54.5% 51.2% Domstolene 34.8% 32.8% Mænd 2009 Justitsministeriet 24.2% 34.4% Kvinder 2009 Den offentlige sektor 13.6% 24.0% Ingen af disse 1.5% 2.4% Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? 24

25 De dygtigste studerende er mest interesseret i advokatbranchen og domstolene. De er mere skeptiske overfor domstolene og de private virksomheder end gennemsnittet Jurastuderende med gennemsnit % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Advokatbranchen 73,4% 71,1% Domstolene 44,3% 52,5% En juridisk afdeling i en privat virksomhed Justitsministeriet 32,1% 33,6% 30,4% 30,4% Alle jurastuderende Den offentlige sektor 19,8% 20,0% Ingen af disse 0,0% 2,1% Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? (sæt gerne flere kryds) 25

26 Studerende med et lavere gennemsnit er mest interesseret i advokatbranchen og private juridiske afdelinger Jurastuderende med gennemsnit % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Advokatbranchen 70,5% 71,1% En juridisk afdeling i en privat virksomhed 55,6% 52,5% Justitsministeriet Domstolene 28,6% 33,6% 28,0% 30,4% Alle jurastuderende Den offentlige sektor 12,9% 20,0% Ingen af disse 2,4% 2,1% Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? (sæt gerne flere kryds) 26

27 Jurastuderende med gennemsnit har samme præferencer som de middeldygtige studerende, men er er mere åbne overfor jobmuligheder Jurastuderende med gennemsnit % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Advokatbranchen 70,6% 71,1% En juridisk afdeling i en privat virksomhed 52,8% 52,5% Justitsministeriet Domstolene Den offentlige sektor 38,0% 33,6% 36,6% 30,4% 27,2% 20,0% Alle jurastuderende Ingen af disse 3,5% 2,1% Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? (sæt gerne flere kryds) 27

28 Hovedparten forventer at blive i branchen efter fuldmægtiguddannelsen 70% 60% 50% 49.7% 54.5% 45.6% 40% 30% % 29.1% % 20% 10% 0% 0.7% 0.0% 1.3% Nej, helt sikkert ikke 10.2% 7.3% 12.7% Nej, sandsynligvis ikke Ja, sandsynligvis Ja, helt sikkert 9.7% 9.1% 10.1% Ved ikke Jurastuderende Mænd Kvinder Spørgsmål: Forventer du at blive i advokatbranchen efter en færdiggjort fuldmægtiguddannelse? 28

29 En del opfatter dog også advokatbranchen som en boot camp Det er en træningslejr i 3 år hvor man får mulighed for at prøve teorien af i praksis Man finder først ud af hvad man egentligt vil efter de 3 års fuldmægtig-uddannelse. Det er en forlængelse af studiet Advokatbranchen opfattes som en træningslejr for rekrutter Det er en forlængelse af studiet, en basisuddannelse Det er en stor udfordring, men det giver autoritet at gennemføre Fuldmægtiguddannelsen er en slags basisuddannelse hvor man får lejlighed til at komme omkring mange forskellige typer opgaver Det er en udfordring at få uddannelsen. Det går for at være hårdt, så hvis man klarer det, får man den der autoritet og selvfølelse 29

30 Ansættelse: Hvor vil de studerende arbejde? 30

31 I 2009 har færre jurastuderende lyst til at arbejde for små virksomheder, men for flere end sidste år spiller virksomhedens størrelse ingen rolle Jurastuderende 33,0% 33,6% 33,5% 34,6% 27,3% 21,6% 4,9% 9,0% 1,3% 1,1% Stor virksomhed (50 eller flere ansatte) Mellemstor virksomhed (20-50 ansatte) Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Størrelse har ingen betydning Ved ikke Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? 31

32 For de mandlige studerendes vedkommende har de fået mindre lyst til at arbejde for mellemstore og små virksomheder, men for markant flere har størrelsen af virksomheden ingen betydning Mænd 41,7% 41,0% 29,2% 33,3% 25,0% 4,2% 9,0% 15,4% 0,0% 1,3% Stor virksomhed (50 eller flere ansatte) Mellemstor virksomhed (20-50 ansatte) Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Størrelse har ingen betydning Ved ikke Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? 32

33 For kvinderne sker der en lille forskydning fra de store virksomheder til de mellemstore, mens færre kvinder ønsker at arbejde for de små virksomheder. For lidt flere kvindelige studerende har virksomhedens størrelse ingen betydning Kvinder 27,7% 29,1% 36,2% 35,4% 28,7% 25,4% 5,3% 9,0% 2,1% 1,1% Stor virksomhed (50 eller flere ansatte) Mellemstor virksomhed (20-50 ansatte) Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Størrelse har ingen betydning Ved ikke Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? 33

34 De små virksomheder er mest eftertragtede i Jylland, mens størrelse betyder mindst på Sjælland og Øerne. Studerende i Hovedstadsområdet er lige meget tiltrukket af store og mellemstore advokatvirksomheder 50% 40% 30% 36.3% 9% % 35.7% 29.6% % % % 40.9% 27.6% 20% 10% 0% Stor virksomhed (50 eller flere ansatte) Mellemstor virksomhed (20-50 ansatte) 2.0% 0.0% Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Størrelse har ingen betydning 0.9% 5.7% 0.0% Ved ikke Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? Hovedstaden Sjælland og Øerne Jylland Region 34

35 Studerende med højt karaktergennemsnit foretrækker de store virksomheder. De mellemstore virksomheder har bedst mulighed for at tiltrække studerende med middel gennemsnit. Mindre virksomheder kan tiltrække studerende for hvem størrelse ikke er vigtigt 50% 40% 30% 20% 41.5% 30.2% 35.3% 19.7% 43.5% 18.7% 12.3% 33.8% 21.5% 30.2% 10% 0% Stor virksomhed (50 eller flere ansatte) Mellemstor virksomhed (20-50 ansatte) 4.9% 3.6% Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Størrelse har ingen betydning 0.0% 1.2% 3.6% Ved ikke Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

36 Studerende med højt gennemsnit er mest skeptiske overfor advokatbranchen. Branchen er mest attraktiv for de yngre studerende på de første semestre. Det lader til at branchens omdømme falder jo ældre og mere viden de studerende får Branchens WorkRep score (0-100) på tværs af 5 kategorier Mand Kvinde år år Over 28 år Køn Alder Karaktergennemsnit Region Nuværende semester Under 2.0 Hovedstaden Sjælland & Øerne Jylland semester semester semester Signifikant forskel: 1,2 36

37 Flertallet er ikke afklaret eller ønsker ikke at flytte efter job. I år trækker Sjælland og Øerne mere end Storkøbenhavn, mens Jylland og Fyn falder bag om dansen Alle jurastuderende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Ved ikke Nej, jeg er ikke villig til at flytte Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne Ja, til Storkøbenhavn Ja, til Jylland 22,5% 19,9% 19,6% 17,6% 15,1% 2009 Ja, til Fyn 5,3% Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? 37

38 Mandlige studerende er marginalt mere mobile og rejser helst til Sjælland og Øerne. Kvinderne rejser hellere til Storkøbenhavn og Jylland Mandlige og kvindelige jurastuderende 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne 16.3% 25.0% Ved ikke 20.9% 25.0% Nej, jeg er ikke villig til at flytte Ja, til Storkøbenhavn 18.2% 20.9% 15.9% 18.6% Mænd Kvinder Ja, til Jylland 11.4% 17.4% Ja, til Fyn 4.5% 5.8% Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? 38

39 Studerende i Hovedstaden er mest i tvivl og mindst villige til at flytte. De foretrækker at rejse til Sjælland og Øerne Hovedstaden 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ved ikke 26.5% Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne 22.4% Nej, jeg er ikke villig til at flytte 22.4% Ja, til Jylland 11.7% Ja, til Storkøbenhavn 11.7% Ja, til Fyn 5.3% Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? 39

40 Studerende fra Sjælland og Øerne er mest villige til at flytte til både Storkøbenhavn og Jylland hvis det rigtige job byder sig. Ingen ønsker at blive på Sjælland og Øerne Sjælland og Øerne 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ja, til Storkøbenhavn 34.4% Ja, til Jylland 32.8% Nej, jeg er ikke villig til at flytte 15.6% Ved ikke 9.4% Ja, til Fyn 7.8% Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne 0.0% Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? 40

41 Studerende i Jylland vil gerne til Storkøbenhavn, men en femtedel vil også gerne blive i Jylland Jylland Region 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ja, til Storkøbenhavn 32.8% Ja, til Jylland 19.9% Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne 18.5% Ved ikke 12.8% Nej, jeg er ikke villig til at flytte 12.0% Ja, til Fyn 4.0% Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? 41

42 For flertallet af mændene har finanskrisen ingen betydning for deres overvejelser omkring job. For kvinderne er påvirkningen større, og en del af dem overvejer at søge job i det offentlige Påvirker finanskrisen dine overvejelser ift. Job? Finanskrisen påvirker ikke mine overvejelser for hvilke typer job jeg ville kunne finde på at søge Finanskrisen påvirker mine overvejelser for hvilke typer job jeg ville kunne finde på at søge Jurastuderende Jurastuderende Mænd Kvinder 64% 91% 52% 31% 4% 44% Hvis ja, på hvilken måde? Jeg ville være mere tilbøjelig til at søge arbejde i den offentlige sektor frem for det private erhvervsliv end jeg normalt ville Jeg ville overveje flere typer af job som lå uden for mit "normale arbejdsområde" end jeg normalt ville gøre Jeg ville være villig til at gå på kompromis med jobindholdet i mit kommende arbejde Mænd Kvinder 6% 0% 8% 3% 0% 5% 2% 0% 3% Jeg ville være mere tilbøjelig til at kigge efter job i udlandet end normalt 2% 0% 3% Jeg ville være villig til at acceptere en lavere løn end normalt 1% 0% 2% Jeg ville i højere grad være villig til at gå på kompromis med hvorvidt virksomheder står for de samme værdier som mine egne 1% 0% 2% Ingen af ovenstående 5% 4% 5% Spørgsmål: Det næste spørgsmål handler om finanskrisen. Hvilke af følgende udsagn er du mest enig i? Sæt gerne flere krydser 42

43 De store advokatvirksomheder giver flest udviklingsmuligheder mens de mellemstore steder giver mere indflydelse, ansvar, sparring og nært socialt klima De store steder spiller det sociale en større rolle. Der er flere mennesker og mere liv. Der er nok ikke en vinklub hvis der kun er 4 medarbejdere... En af fordelene ved et mindre kontor er at man indgår i et hold, der er en familiær følelse. Desuden får man mulighed for at følge opgaverne til dørs og er med hele vejen I de store advokatvirksomheder er det nok svært at skabe sig en identitet. Desuden vil de gerne have dig mens du er ung, så de kan forme dig. I de større advokatvirksomheder er der ofte flere muligheder. Man kan specialisere sig indenfor forskellige ting og rykke rundt uden at forlade virksomheden De store kontorer giver et stempel på CV et og de vigtigste kompetencer til det næste job. Desuden er der bedre personalegoder de store steder Der er flere muligheder i de store advokatvirksomheder Til gengæld kan man drukne i mængden og får mindre lov til at være sig selv I de mindre kontorer får man mere indflydelse og ansvar og er med hele vejen I de mindre kontorer er det nemmere at få en team-følelse, og der er mere sparring I store virksomheder bliver opgaverne mere specialiserede på trods af at de er bredere i udbuddet af services I de små og mellemstore er der bredde i ens opgaver, på trods af at udbuddet af services ofte er mere snæver 43

44 Ansættelse: Hvor længe vil studerende blive i første job? 44

45 Færre studerende går efter de helt korte ansættelser, mens flere går efter 2-3 årige ansættelser og de lange ansættelser på mere end 5 år Jurastuderende 2,0% 0,3% 4,9% 7,4% 21,3% 19,5% 19,4% 26,7% 14,1% 14,1% 20,8% 16,0% 17,5% 16,0% år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Mere end 5 år Ved ikke Spørgsmål: Hvor længe forventer du at blive i dit første job? 45

46 De mandlige studerende går i markant højere grad efter 2-3 årige ansættelser og ansættelser på mere end 5 år. Ansættelser på 3-4 år er blevet markant mindre tiltrækkende Mænd 28,3% 34,0% 0,0% 0,0% 4,3% 8,7% 21,3% 16,3% 12,8% 12,8% 12,0% 19,6% 14,9% 15,2% år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Mere end 5 år Ved ikke Spørgsmål: Hvor længe forventer du at blive i dit første job? 46

47 De kvindelige studerendes forventninger til ansættelsens længde har næsten ikke ændret sig. Dog tendens til at de i højere grad går efter den helt korte ansættelse på 0-1 år Kvinder 3,2% 0,5% 5,3% 6,5% 21,3% 21,6% 23,4% 25,6% 14,9% 15,6% 12,8% 13,6% 19,1% 16,6% år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Mere end 5 år Ved ikke Spørgsmål: Hvor længe forventer du at blive i dit første job? 47

48 Flertallet af de dygtigste studerende er mindre trofaste på den korte bane, mens en stor del af dem går efter lange ansættelser. De middelgode og mindre gode studerende fordeler sig relativt jævnt over korte og lange ansættelser 40% 30% 20% 28.9% 19.5% 21.8% 15.4% % % 20.6% 24.9% % 21.2% 15.4% 18.8% 21.2% 10% 0% 5.1% 1.3% 2.8% 5.1% 3.8% 6.7% 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Mere end 5 år 5.1% 8.3% Ved ikke Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Spørgsmål: Hvor længe forventer du at blive I dit første job? 48

49 De fleste unge tiltrækkes af storbyen og dens muligheder. De vil være midt i det hele, med mindre de søger familiefreden på landet eller i provinsbyen Der er mere prestige i at arbejde i København end i Esbjerg Jeg vil ikke pendle, jeg vil kunne cykle til alt. Bare at tage til Horten i Hellerup er langt Jeg vil helst ikke skulle flytte til en lille provinsby, men jeg vil gerne flytte til Brussel eller lignende Jeg er i fast parfohold og har mere fokus på familien. Jeg vil gerne have et job tæt på hvor jeg bor i dag. Desuden er der mere trygt på landet end i det hurtige liv i storbyen Arbejdssted er et spørgsmål om muligheder og prestige Mange studerende vil hellere flytte en storby i udlandet end til en provinsby Pendling er sjældent særligt attraktivt Studerende med familie er mere villige til arbejde i provinsen 49

50 Kommunikation: Hvordan når man de studerende? 50

51 Jurastuderende kigger primært efter potentielle job i deres faglige og personlige netværk og på internettet. Det betyder at advokatvirksomhederne bør prioritere at skabe ambassadører og drive gode hjemmesider. Reklamer i TV og sociale internetmedier har lav effekt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mit faglige netværk (kollegaer, medstuderende eller lignende) Job portaler på Internettet Virksomhedernes hjemmesider Internetsøgninger generelt Mit personlige netværk (venner, bekendte, familie eller lignende) Stillingsopslag i trykte medier Virksomhedspræsentationer på min uddannelsesinstitution Karriere- eller jobmesser Virksomhedspræsentationer hos virksomheden Gratisaviser (trykte) Karriererådgivning Headhuntere, rekrutteringsbureauer eller lignende Avisers hjemmesider Betalingsaviser (trykte) Facebook, LinkedIn eller lignende Andet Reklamer i TV Ved ikke 42.3% 32.5% 27.3% 19.0% 19.0% 18.2% 16.7% 9.6% 9.4% 6.6% 1.2% 82.8% 78.7% 74.4% 65.5% 64.5% 60.8% 57.0% Spørgsmål: Hvor vil du kigge efter jobmuligheder, hvis det blev aktuelt for dig? (sæt gerne flere krydser) 51

52 Mandlige studerende kigger primært efter potentielle job i deres faglige netværk, på internettet og ved virksomheds-præsentationer Mandlige jurastuderende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mit faglige netværk (kollegaer, medstuderende eller lignende) 83.9% Virksomhedernes hjemmesider Internetsøgninger generelt Virksomhedspræsentationer på min uddannelsesinstitution Job portaler på Internettet Stillingsopslag i trykte medier Mit personlige netværk (venner, bekendte, familie eller lignende) Karriere- eller jobmesser Virksomhedspræsentationer hos virksomheden Karriererådgivning Headhuntere, rekrutteringsbureauer eller lignende Gratisaviser (trykte) Avisers hjemmesider Facebook, LinkedIn eller lignende Betalingsaviser (trykte) Andet Reklamer i TV 22.6% 22.6% 19.4% 12.9% 12.9% 9.7% 9.7% 6.5% 38.7% 38.7% 71.0% 67.7% 67.7% 64.5% 54.8% 54.8% Spørgsmål: Hvor vil du kigge efter jobmuligheder, hvis det blev aktuelt for dig? (sæt gerne flere krydser) 52

53 Kvindelige studerende kigger primært efter potentielle job på internettet, i deres faglige og personlige netværk og i avisernes stillingsannoncer Kvindelige jurastuderende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Job portaler på Internettet Mit faglige netværk (kollegaer, medstuderende eller lignende) Virksomhedernes hjemmesider Mit personlige netværk (venner, bekendte, familie eller lignende) Stillingsopslag i trykte medier Internetsøgninger generelt Virksomhedspræsentationer på min uddannelsesinstitution Karriere- eller jobmesser Gratisaviser (trykte) Virksomhedspræsentationer hos virksomheden Avisers hjemmesider Betalingsaviser (trykte) Karriererådgivning Headhuntere, rekrutteringsbureauer eller lignende Andet Facebook, LinkedIn eller lignende Reklamer i TV Ved ikke 34.1% 27.3% 22.7% 22.7% 15.9% 15.9% 9.1% 6.8% 6.8% 2.3% 47.7% 45.5% 90.9% 81.8% 77.3% 72.7% 65.9% 63.6% Spørgsmål: Hvor vil du kigge efter jobmuligheder, hvis det blev aktuelt for dig? (sæt gerne flere krydser) 53

54 De studerende har svært ved at se forskel på de forskellige advokatvirksomheder Alle siger at de er Danmarks førende, men det kan de jo ikke være alle sammen Facebook ville virke desperat. Ligesom når politikere bruger det. Hvis man bruger Facebook, så skal dialogen være der, og de skal svare på deres vennerequests Hvis advokaternes undervisere er dårlige eller usympatiske, så forbinder man ham med advokatfirmaet De burde vende indtrykket af advokater og advokatbranchen. Advokaten er ikke kun ham med det høje salær for 10 minutter. Det er ham som hjælper folk Opfattelsen er at alle har den samme profil Fordi medieprofilen er den samme for alle, er personerne meget vigtigere: Den gode underviser eller den sjove fuldmægtige på messen er de bedste ambassadører Summer university og processpil er gode måder at træne det praktiske og lære virkosmhederne at kende Det ville ikke være en entydigt god ide at bruge de nye sociale medier. De virker uprofessionelle 54

55 Løn: Hvad forventer de studerende? 55

56 I det første job forventer jurastuderende ca kr. i løn. På trods af finanskrisen stiger forventningerne med ca. 5 % ift Gennemsnit for alle jurastuderende 2009: kr. Gennemsnit for alle jurastuderende 2008: kr. 25,0% Virksomhederne skal minimum lever op til 21,2% DJØF s satser. Ellers får de et dårligt rygte. 20,0% 19,3% 18,4% 19,1% 15,0% 15,9% 10,0% 8,1% 12,0% 10,4% 12,5% 11,9% 12,3% 8,8% ,0% 1,1% 1,1% 1,3% 1,5% 3,4% 5,2% 0,0% 0,0% 0,0% kr kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Spørgsmål: Hvor meget forventer du at få i grundløn om måneden (før skat) i dit første job efter uddannelsen? 4,7% 2,2% 3,4% 1,1% 1,3% 1,1% 0,0% 0,0% 0,0% kr kr. 3,0% Ønsker ikke at svare 56

57 De mandlige jurastuderende forventer markant mest, og deres lønforventninger stiger med ca. 4 procent Gennemsnit for mandlige jurastuderende 2009: kr. Gennemsnit for mandlige jurastuderende 2008: kr. 35,0% 31,8% 30,0% 25,0% 21,6% 20,0% 15,0% 18,2% 16,2% 16,2% 13,6% 13,6% 13,5% ,0% 10,8% 9,1% 5,0% 2,7% 2,7% 4,5% 5,4% 4,5% 5,4% 4,5% 2,7% 2,7% 0,0% kr. 0,0% 0,0% 0,0% kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Spørgsmål: Hvor meget forventer du at få i grundløn om måneden (før skat) i dit første job efter uddannelsen? 57

58 De kvindelige jurastuderende forventer mindst, men deres lønforventninger stiger mere end mændende, nemlig ca. 6 %. Gennemsnit for kvindelige jurastuderende 2009: kr. Gennemsnit for kvindelige jurastuderende 2008: kr. 22,0% 22,9% 20,0% 18,0% 18,0% 11,4% 10,0% 11,4% 11,4% 8,0% 8,6% ,7% 5,7% 2,0% 2,0% 4,0% 2,9% 4,0% 4,0% 4,0% 2,0% 2,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% kr kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Spørgsmål: Hvor meget forventer du at få i grundløn om måneden (før skat) i dit første job efter uddannelsen? kr. Ønsker ikke at svare 58

59 4. Advokatbranchens omdømme Jurastuderendes opfattelse af advokatbranchen som arbejdsplads Hvad driver omdømmet blandt jurastuderende 59

60 Advokatbranchen er en kompetitiv branche hvor hårdt arbejde belønnes Jakkesæt, pæne rammer og prestige. Nogen synes at advokater er gammeldags og konservative Som kvinde er jeg dog bange for at jeg skal træffe et valg mellem familie og karriere. Kan jeg komme hjem hver aften kl. 20 hvis jeg har børn? Nogen af fordommene er at man ikke hjælper hinanden, der er spidse albuer og karriereræs. Folk er egoister og tænker kun på pengene Jeg forbinder advokatbranchen med lange arbejdstider, masser af faglig udvikling, høj løn og prestige. Arbejdet bliver ens liv på den gode måde. Det virker hårdt at man skal registrere alle sine timer på kunder. Man skal være sin egen tid værd. Jeg har ikke lyst til selv at sidde på vægten hele tiden Advokatbranchen forbindes med mange positive ting så som faglig udvikling, spændende opgaver, prestige og god løn Der er dog også mange negative opfattelser om lange arbejdstider, konservativ kultur, ikke-kvindevenlig arbejdskultur, intern konkurrence og konstant vurdering af ens indsats 60

61 I 2008 var der et klart skel mellem de store og de mellemstore advokatvirksomheder. Og der var ligeledes et kendskabsskel ned til de specialiserede virksomheder Kendskab blandt jurastuderende 2008 Rangeret efter kender godt Kender ikke Har kun hørt navnet Kender nogenlunde Kender godt Kromann Reumert 5.0% 12.1% 34.2% 48.4% 48.4% Bech-Bruun 3.5% 10.7% 40.3% 45.4% 45.4% Plesner 4.2% 16.4% 38.1% 41.3% 41.3% Kammeradvokaten (Poul Schmidt) 4.5% 12.3% 42.1% 40.8% 40.8% Gorrissen Federspiel Kierkegaard 29.0% 15.9% 28.7% 25.9% 25.9% Lett 20.2% 23.0% 33.3% 22.4% 22.4% Ret&Råd 6.5% 32.6% 38.8% 21.2% 21.2% Horten (tidligere DLA Nordic) 25.7% 23.9% 32.0% 17.9% 17.9% Advodan 14.0% 44.4% 24.8% 16.3% 16.3% Sirius 42.5% 36.4% 12.0% 8.4% Accura 39.1% 30.6% 21.1% 8.3% Delacour 39.7% 36.0% 17.2% 6.5% 6.5% DAHL 52.5% 25.0% 15.5% 6.2% 6.2% n = 1,320 61

62 I 2009 skiller de fire største advokatvirksomheder skiller sig fortsat ud ud som de mest kendte, men konkurrenterne er blevet mere synlige siden sidste år. Specialisterne er fortsat mindre kendte blandt de studerende Kendskab blandt jurastuderende 2009 Rangeret efter kender godt Kromann Reumert Bech-Bruun Kammeradvokaten (Poul Schmidt) Plesner Lett Gorrissen Federspiel Kierkegaard Horten (tidligere DLA Nordic) Ret&Råd Advodan Bruun & Hjejle Delacour Accura Sirius DAHL Kender ikke Har kun hørt navnet Kender nogenlunde Kender godt 4.0% 3.3% 3.7% 4.8% 15.0% 15.5% 17.9% 16.5% 37.4% 39.3% 37.5% 39.0% 43.6% 41.7% 40.5% 39.7% 8.1% 22.4% 37.8% 31.6% 18.9% 20.2% 33.5% 27.1% 15.7% 28.8% 31.8% 23.5% 8.9% 34.6% 35.4% 21.0% 13.3% 43.7% 24.8% 17.7% 29.1% 30.2% 23.1% 17.0% 28.6% 43.6% 17.3% 10.2% 31.2% 40.4% 17.6% 10.0% 32.3% 41.1% 15.9% 10.0% 43.9% 35.4% 13.7% 6.1% n = 1,042 62

63 Hvad er en god WorkRep-score? Generelt kan man tale om tre bånd for WorkRep-scores: Meget god, Middel og meget dårlig. Nedenstående er eksempler fra andre brancher end advokatbranchen Score over 60 Meget god Score Midde el Score under 30 Meget dårlig Kilde: WorkRep students

64 Sidste år opnåede de fire største kontorer de højeste omdømmescores stolthed og prestige ved de store advokatvirksomheder gav godt på omdømmekontoen Ranking 2008 Virksomhed Kromann Reumert 2. Bech-Brunn 3. Gorrissen Federspiel Kierkegaard 4. Plesner 5. Lett 6. Accura 7. Kammeradvokaten (Poul Schmidt) 8. Horten (tidligere DLA Nordic) 9. Delacour 10. Sirius 11. DAHL 12. Ret&Råd 13. Advodan Score Kendskabsscore 72,4 75,2 71,2 75,6 68,0 50,3 67,8 71,9 66,4 52,6 65,6 32,6 65,5 72,8 64,7 47,1 64,5 29,9 63,3 28,5 62,0 25,0 53,9 58,1 52,4 47,6 Signifikant forskel: 0,9 64

65 I 2009 bliver de store udfordret af de små og specialiserede kontorer. Bruun & Hjejle er ny på ranglisten og ryger direkte til tops med det bedste arbejdspladsomdømme. Sirius tager 4. pladsen. De store kontorer oplever generelt de største omdømmefald. Ranking 2009 Virksomhed 1-15 Score 2009 Score 2008 Gap 2009 vs Bruun & Hjejle Plesner Kromann Reumert Sirius Bech-Bruun Kammeradvokaten (Poul Schmidt) Gorissen Federspiel Kierkegaard Horten Delacour Accura Dahl Lett Advodan Ret & Råd Gennemsnitsscoren for advokatbranchen (2009): Gennemsnitsscoren for konsulentbranchen (2008): Gennemsnitsscoren for revisionsbranchen (2008): 65,0 point 58,5 point 48,9 point Signifikant forskel: 1,2 65

66 De store advokatvirksomheder er fortsat bedst på den faglige udvikling, mens de mindre er bedre på arbejdsforhold. Bruun & Hjejle er jokeren på alle dimensioner Faglig Udvikling 1. Kromann Reumert 74,8 2. Bruun & Hjejle 74,8 3. Plesner 74,0 Industrigennemsnit 67,4 Arbejdsforhold 1. Sirius 68,3 2. Ret & Råd 67,4 3. Bruun & Hjejle 60,3 Industrigennemsnit 56,0 Præstation & Ledelse 1. Plesner 69,4 2. Bruun & Hjejle 68,8 3. Kromann Reumert 68,0 Industrigennemsnit 61,2 Produkter & Etik 1. Bruun & Hjejle 73,1 2. Kammeradvokaten (Poul Schmid 69,0 3. Sirius 67,6 Industrigennemsnit 63,4 Signifikant forskel dimensionsscore: 1,0 66

67 For hele advokatbranchen gælder det at omdømme-gennemsnittet er faldet en smule ift Den faglige udvikling er stadig den stærkeste dimension. Arbejdsplads-dimensionen ikke er faldet ift. sidste år Gennemsnit for hele advokatbranchen 65,3 66,8 67,4 70,5 56,0 56,0 61,2 65,1 63,4 64, Work Rep Faglig Udvikling Arbejdsforhold Præstation & Ledelse Produkter & Etik Signifikant forskel WorkRep score: 1,2 Signifikant forskel dimensionsscore: 1,0 67

68 Branchen anses for at tilbyde faglig udvikling på bekostning af arbejdsforholdene. Kvinderne vurderer alle dimensioner bedre end mændene på nær arbejdsforhold hvor kvinderne er mest skeptiske 65,3 65,5 65,1 67,4 65,8 68,5 56,0 56,9 55,4 61,2 59,2 62,6 63,4 62,2 64,3 Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Work Rep Faglig Udvikling Arbejdsforhold Præstation & Ledelse Produkter & Etik Signifikant forskel WorkRep score: 1,2 Signifikant forskel dimensionsscore: 1,0 68