Advokatbranchens omdømme som arbejdsplads blandt jurastuderende. Rapport om advokatbranchens omdømme for Danske Advokater Maj 2010

Transkript

1 Advokatbranchens omdømme som arbejdsplads blandt jurastuderende Rapport om advokatbranchens omdømme for Danske Advokater Maj 2010

2 Indholdsfortegnelse 01: Executive Summary 04 02: Introduktion til omdømmeanalysen : Jurastuderendes præferencer og forventninger 19 04: Advokatbranchens omdømme 68 05: Appendiks til omdømmestudie : Nominerings- og kendskabsstudie 103 2

3 Brancherapportens indhold Denne rapport analyserer advokatbranchens omdømme som arbejdsplads. Rapporten har til formål at afdække advokatbranchens omdømme blandt jurastuderende i Danmark. De advokatvirksomheder som brancheanalysen er baseret på, fremgår af side 69 Hvis disse eller andre advokatvirksomheder ønsker uddybende analyser af deres omdømme og attraktivitet som arbejdsplads, kan de kontakte Øyvind Fagerstrand eller Peter Gade Stendal for mere information. Denne rapport baserer sig på kvantitative og kvalitative studier. Resultaterne i det kvantitative studie baserer sig på svar fra jurastuderende i Danmark. Svarene blev indsamlet i perioden 8. marts til 5. april De kvalitative studier baserer sig på fokusgrupper med 2 grupper á 8 jurastuderende i hhv. København og Århus i maj Studierne og analysen er udført af Reputation Institute (RI) i samarbejde med Moment. Rapporten er inddelt i 6 kapitler: 1. Executive Summary. Her præsenteres konklusionerne fra brancherapporten. 2. Introduktion til brancherapporten. Her præsenteres formål og baggrund for brancherapporten sammen med fremgangsmåden. WorkRep-modellen som danner grundlag for analyserne, præsenteres og dennes terminologi forklares. 3. Jurastuderendes præferencer og forventninger. Kapitlet viser hvilke karrierepræferencer jurastuderende har og hvad de forventer af deres kommende arbejdsgiver. 4. Advokatbranchens omdømme. Kapitlet viser, hvordan jurastuderende opfatter branchen som arbejdsplads. Dette omhandler også hvad der driver omdømme blandt jurastuderende. 5. Appendiks. Her forklares metoden bag studiet, og respondentprofilen præsenteres. 6. Nominerings- og kendskabsstudie. Virksomhederne i omdømmeanalysen 2010 er nomineret af de jurastuderende i et kombineret nominerings-studie og kendskabsstudie forud for omdømmeanalysen. Resultaterne af nominerings- og kendskabsstudiet fremgår af dette kapital. Har du spørgsmål i forbindelse med denne rapport, er du meget velkommen til at kontakte os. Peter Gade Stendal Øyvind Fagerstrand pstendal@reputationinstitute.com ofa@danskeadvokater.dk Tlf.: Tlf.:

4 1. Executive Summary Konklusioner fra brancherapporten 4

5 Executive summary (1/6) Indledning og formål På trods af finanskrisen er der stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt nogle typer medarbejdere den videnstunge arbejdskraft er stadig en kritisk ressource for virksomheder. Advokatbranchen er én af flere brancher som er videnstung, og hvis forretning og succes i høj grad afhænger af medarbejdernes kompetencer og ydeevne. For branchen er det essentielt at være en attraktiv og spændende arbejdsplads som kan tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere nu og i fremtiden. Reputation Institutes og andres undersøgelser har vist, at en virksomheds omdømme er en afgørende faktor for potentielle medarbejdere når de skal vælge deres kommende arbejdsplads. Medarbejderne forventer en arbejdsplads der er fleksibel og skaber en god balance mellem arbejde og fritid, samtidig med at faglig og personlig udvikling samt udfordringer tilbydes. Og etikken skal være i orden. Kravene er flere, men ikke altid entydige. Denne brancherapport sætter fokus på hvad der skaber et stærkt omdømme blandt jurastuderende i Danmark, og hvad der driver disse til at ville søge ind i advokatbranchen eller vælge den fra. 5

6 Executive summary (2/6) Metode og fremgangsmåde Brancheanalysen er baseret på en omdømmemåling af 15 advokatvirksomheder, som har fået målt deres omdømme som arbejdsplads på baggrund af Reputation Institutes anerkendte omdømmemodel, WorkRep. WorkRep-modellen er udviklet i samarbejde med Professor Majken Schultz og Professor Henrik Holt Larsen, begge fra Copenhagen Business School. WorkRep-modellen har været anvendt til at analysere virksomheders omdømme i Danmark, Skandinavien og internationalt gennem de sidste 5 år, og den anvendes af ledende danske og internationale virksomheder i deres arbejde med at styrke omdømmet og attraktiviteten som arbejdsplads. Advokatvirksomhederne i nærværende brancherapport er udvalgt af de jurastuderende selv på baggrund af et omfattende nomineringsstudie som foregik i november Hver advokatvirksomhed er blevet vurderet af jurastuderende, som har angivet, at de har kendskab til virksomheden og således kender virksomheden mere end blot af navn. Med kendskab som screenings-spørgsmål sikres det, at vurderingerne af virksomhederne er forankret i konkret viden om virksomhederne. Analyserne er baseret på svar fra jurastuderende over hele landet. Svarene er indsamlet ved hjælp af en online undersøgelse, der er foretaget i samarbejde med vikar- og rekrutteringsvirksomheden Moment, Københavns Universitet, Aalborg universitet, Syddansk Universitet og Århus Universitet. Resultaterne der præsenteres i denne rapport, er repræsentative for jurastuderende på variablene køn og alder. I tillæg til omdømmemålingen har Reputation Institute gennemført fokusgrupper med jurastuderende i København og Århus. 6

7 Executive summary (3/6) Advokatbranches omdømme For hele advokatbranchen gælder det at omdømme-gennemsnittet falder fra 65,3 i 2009 til 61.9 i 2010, et mærkbart fald på 3.4 point. Omdømmet faldt også fra 2008 til 2009 (1.5 points fald), og kigger man på tværs af de tre år, tegner der sig altså en tendens til at branchens omdømme som arbejdsplads falder blandt de kommende medarbejdere. Den samlede score for branchens attraktivitet er dog stadig over 60 og afspejler således et stærkt arbejdspladsomdømme. Den faglige udvikling er stadig den stærkeste dimension efterfulgt af præstation & ledelse og produkter & etik. Det er værd at bemærke at arbejdsplads-dimensionen ikke er faldet signifikant på tværs af de tre år, men har ligget konstant omkring de 56 point. Godt nok er arbejdspladsdimensionen branchens relative svaghed, men det er ikke arbejdspladsdimensionen som trækker det samlede omdømme ned. Det er derimod de tre andre dimension som alle falder en smule hvert år fra 2008 til Alle fire dimensioner modtager stærke scores omkring eller over 60, undtaget arbejdsforhold som får 55.1 point hvilket afspejler et middel til godt omdømme. Branchens største styrker er fortsat de dygtige medarbejdere, virksomhedernes økonomiske situation, produkter & service-ydelser af høj kvalitet, og de udfordrende arbejdsopgaver. Hvad driver advokatbranchens omdømme som arbejdsplads? Reputation Institute har foretaget faktor-justerede regressionsanalyser, som er statistiske analyser, der anvendes til at finde omdømmedrivere for virksomheder. På denne måde er vi i stand til at identificere hvor vigtige de fire WorkRep dimensioner er for jurastuderende. Analyserne viser at mandlige og kvindelige jurastuderende har forskellige præferencer. De mandlige jurastuderendes præferencer har ikke ændret prioritet i år, men de har ændret vægt. Den faglige udviklingen er blevet markant mere vigtig for de mandlige studerende i år og driver nu % af det samlede omdømme for dem. Den faglige udvikling handler især om at have dygtige kolleger omkring sig, udfordrende opgaver, god løn og gode forfremmelsesmuligheder. Produkter & etik driver fortsat omkring 27 % af omdømmet og handler især om at man kan stå inde for virksomhedens produkter/serviceydelser, og at man leverer produkter & serviceydelser af høj kvalitet. De kvindelige studerendes overordnede præferencer har ændret sig mindre end mændenes. Arbejdsforhold er faldet i vigtighed og deler nu førstepladsen med faglig udvikling. Kvinderne drives primært af at man kan stå inde for virksomhedens produkter/serviceydelser, af lige muligheder på arbejdspladsen, godt socialt klima, og indflydelse på arbejdsopgaver. De er også mere optagede af virksomhedernes økonomiske situation end mændene. 7

8 Executive summary (4/6) Kendskab til advokatvirksomhederne I 2009 var der et klart skel i kendskab mellem de store og de mellemstore advokatvirksomheder hvor fire store virksomheder dominerede. Og der var ligeledes et kendskabsskel mellem de mellemstore og de specialiserede virksomheder, inklusiv kæderne. Dette billede gentager sig i 2010, hvor det fortsat er Kammeradvokaten, Kromann Reumert, Bech-Bruun og Plesner som skiller sig ud i toppen af kendskabet. Længere mellem branchens vinderne og tabere Siden 2009 er der blevet længere mellem de bedste og de dårligste i branchen. Generelt er de bedste omdømmer enten gået frem eller har holdt status quo, mens omdømmerne i bunden af listen er gået mærkbart tilbage. Der er ligeledes blevet færre omdømmer som ligger over den magiske grænse på 60 point. Af de 15 målte advokatvirksomheder er der kun er 8 virksomheder som modtager stærke WorkRep-scores over 60. Scores over 60 betyder at de betragtes som meget attraktive arbejdspladser. I 2009 var der 12 virksomheder ud af 15 som fik stærke scores over 60. Dermed er der en række virksomheder som i år er faldet under den magiske grænse og ikke længere står forrest i konkurrencen om de bedste kandidater. Ranglisten I 2009 blev ranglistens førsteplads erobret af Bruun & Hjejle, det nyligt fusionerede selskab. I år henvises Bruun & Hjejle til andenpladsen af Kammeradvokaten som er årets højdespringer med en fremgang på 7.4 point. Kammeradvokaten har dermed en score på 73.7 som er en meget stærk score. Bech-Bruun springer fra en femteplads frem til en tredjeplads med en fremgang på 4.8 point. Plesner falder samtidig fra en andenplads i 2009 til en sjetteplads i 2010 med et fald på 5.7 point. I bunden af listen oplever de mindre selskaber og kæderne markante fald på mellem 4 og 9 point. Dimensionsvindere Ifølge de studerende tilbyder Kromann Reumert og Bech-Bruun den bedste faglige udvikling, og Kromann Reumert klarer sig bedst på dimensionen præstation & ledelse. Kammeradvokaten har de bedste produkter & etik, og Kammeradvokaten deler førstepladsen for de bedste arbejdsforhold med Holst Advokater. 8

9 Executive summary (5/6) Advokatbranchens omdømme drives af etik, faglig udvikling og arbejdsforhold Omdømmeanalyserne viser, at advokatbranchen har en række strategiske styrker og svagheder. Blandt styrkerne finder vi igen i år etikken. Det er afgørende for de jurastuderende at advokatbranchen er en branche som opfører sig ordentligt, kan stå inde for sine serviceydelser og levere services af høj kvalitet. De studerende efterspørger også faglig udvikling, og de finder især at branchen kan give dem dygtige kolleger, udfordrende arbejdsopgaver og gode lønforhold. Blandt de strategiske svagheder finder vi arbejdsforholdene. Branchen er udfordret på, det sociale klima, personaleledelsen og indflydelsen på arbejdsopgaverne. De studerende efterspørger disse ting, men oplever ikke at branchen kan levere det i dag. Arbejdsforhold er den dimension der trækker branchens samlede omdømme ned, men som også kan trække det op i fremtiden. Det kræver at de enkelte virksomheder satser målrettet på at forbedre arbejdsforholdene. Endvidere savner de studerende at advokatvirksomhederne viser hvilken positiv indflydelse de har på samfundets udvikling. Loyaliteten er intakt De studerendes loyalitet over for advokatbranchen er intakt og fortsat høj. Advokatbranchen er det foretrukne sted at arbejde for omkring 70% af de studerende, og mere end 80% forventer at blive i branchen efter en fuldmægtiguddannelse. Krise Finanskrisen viser nu sin effekt på de studerende som er blevet mere åbne over for at gå på kompromis med egne præferencer. Næsten 50% af de studerende mener at finanskrisen påvirker deres overvejelser omkring job. Det er en markant stigning ift hvor tallet var 31%. Der er nu udbredt villighed til at tilpasse sig finanskrisen, især med hensyn til type af job og løn. De studerende holder imidlertid fast i at deres kommende arbejdsplads i høj grad skal have de samme værdier som dem selv. De giver altså ikke køb på alt. Løn På trods af efterdønningerne af finanskrisen fortsætter de studerendes forventninger til løn i første job med at stige. I det første job forventer de jurastuderende i dag ca kr. i løn, det er en stigning på næsten 7 % ift De mandlige studerende forventer fortsat mest, nemlig kr. som startløn i første job. Kvinderne er mere beskedne med kr. i første job. 9

10 Executive summary (6/6) Andre arbejdsområder Som noget nyt i årets omdømmeanalyse er de studerende blevet spurgt til hvilke arbejdsområder de kunne forestille sig at arbejde med ved siden af det juridiske arbejde. Det viser sig at personale-ledelse og forretningsudvikling er de mest populære arbejdsområder ved siden af den juridiske praksis % af de studerende synes at akkvisitivt arbejde kunne være interessant, og her er mændene overrepræsenteret. Administration og drift er uinteressant for de studerende. Opgavetyper De studerende er også blevet spurgt om hvilke typer opgaver de foretrækker at arbejde med. Den traditionelle retssagsbehandling er mest attraktiv, mens kommercielle områder følger lige efter. Mindst attraktive er miljøret og skatteret. Endelig viser det sig at flertallet af de jurastuderende foretrækker at arbejde på et generalistkontor, hvor mændene hælder mod generalistkontoret mens kvinderne hælder til specialistkontor Advokatvirksomheder kan få egen omdømmeanalyse Den enkelte virksomhed i advokatbranchen har mulighed for at styrke sit omdømme som arbejdsplads og øge sin tiltrækningskraft over for jurastuderende. Første skridt på vej mod dette er, at få en detaljeret analyse af virksomhedens eget omdømme for derigennem at kunne identificere hvad virksomheden bør gøre, og hvordan virksomheden kan adskille sig fra sine konkurrenter i branchen. En virksomhedsspecifik omdømmeanalyse kan endvidere give vigtig strategisk viden om hvilke budskaber og temaer der driver den specifikke virksomheds omdømme som arbejdsplads blandt jurastuderende. Denne viden kan anvendes til at optimere rekrutteringskommunikation og rekrutteringsaktiviteter, så de imødekommer de studerendes præferencer og forventninger til advokatvirksomhederne. Såfremt en advokatvirksomhed har interesse i at købe sin egen omdømmeanalyse, opfordres de til at kontakte Reputation Institute eller Danske Advokater. 10

11 2. Introduktion til omdømmeanalysen 2010 Introduktion Fremgangsmåde WorkRep-model & terminologi Virksomhederne bag WorkRep 11

12 Projektet er igen i år lavet i et samarbejde mellem Danske Advokater, Reputation Institute, Moment og universiteterne 12

13 Formålet med projektet er at afdække advokatbranchens omdømme og de jurastuderendes karriere-præferencer 13

14 Omdømme handler om både opfattelse og virkelighed. Man skal balancere de to og sørge for at levere det man lover negativ Virkelighed positiv Opfattelse positiv negativ Et løfte der er ved at implodere Et løfte der er imploderet Et løfte der fortælles og indfries Et løfte der venter på at blive fortalt 14

15 Projektet er baseret på WorkRep-modellen og trækker på solide kvantitative data og kvalitative indsigter Research Analyser Download Dit omdømme? Advokatbranchens omdømme og studerendes karrierepræferencer Fokusgrupper med jurastuderende i København og Århus i maj (2 grupper à 8 studerende) Kvantitativ online omdømmemåling af advokatbranchen svar fra jurastuderende Svar er indsamlet i perioden 8. marts til 5. april 2010 Omdømmeanalyser og kortlægning af job- og karrierepræferencer Statistiske og kvantitative analyser af jurastuderendes karrierepræferencer og deres opfattelser af advokatbranchen Kvalitative analyser af jura-studerendes holdning til studievalg, karriere og arbejdet som advokat Download omdømmeanalysen 2010 på Danske Advokaters website I lighed med tidligere år kan medlemmer af Danske Advokater downloade årets omdømmeanalyse Hvad er din egen virksomheds styrker og svagheder som arbejdsplads? Hvor ligger dine strategiske styrker og svagheder? Mulighed for at købe virksomhedsspecifik rapport som kan bruges i tilrettelæggelsen af rekrutteringskommunikationen Rapport og workshop koster DKK. 15

16 WorkRep-modellen danner baggrund for omdømme-analyserne. Den viser hvilke faktorer der udgør virksomhedens omdømme som arbejdsplads Vertikal akse Virksomheds-dimensioner Horisontal akse HR-dimensioner 16

17 Terminologi som anvendes i rapporten WorkRep score WorkRep scorer angives på en skala og viser virksomhedens omdømme som arbejdsplads. Dimension WorkRep-modellen har fire centrale dimensioner: Faglig Udvikling, Arbejdsforhold, Produkter & Etik samt Præstation & Ledelse. En dimensionsscore angives på en skala og viser således virksomhedens omdømme på dimensionsniveau. Attribut WorkRep-modellen har 23 såkaldte attributter, som findes under de fire dimensioner. En attributscore angives på en skala og viser virksomhedens omdømme på attributniveau. Driver En driver viser, hvad der er vigtigst for virksomhedens omdømme som arbejdsplads. Driverne udregnes på baggrund af en faktorjusteret regressionsanalyse. Driverne findes blandt de 23 WorkRep-attributter, som hver især har en påvirkning på virksomhedens omdømme som arbejdsplads. Signifikant forskel Når to scorer sammenlignes, angives en grænse for den signifikante forskel mellem de to scorer. En signifikant forskel på 0,5 betyder eksempelvis, at der skal være en forskel på mere end 0,5 point, når to scorer sammenlignes, for at forskellen kan siges at være statistisk signifikant. 17

18 Virksomhederne bag brancherapporten Reputation Institute Reputation Institute (RI) er en international konsulentvirksomhed, der er førende i omdømmemålinger og udvikling og implementering af omdømmestrategier. RI hjælper nationale og internationale virksomheder med at skabe værdi gennem deres arbejde med omdømme. RI afholder regelmæssigt internationale konferencer og udgiver 4 gange årligt Corporate Reputation Review. RI har kontorer i København, New York, London, Madrid, Johannesburg, São Paulo, Santiago, Beijing samt en række internationale partnere i resten af verden. Moment A/S Moment har etableret sig som en unik kontaktflade mellem erhvervslivet på den ene side og både studerende og færdiguddannede kandidater på den anden. Ved hjælp af Moments stærke netværk og effektive medier skabes der med sikker sans for alle parters behov de helt rette forbindelser. Moment har i dag mere end 100 ansatte og har siden 1997 leveret vikar- og rekrutteringsydelser på alle niveauer. Desuden tilbyder Moment nogle af branchens mest professionelle værktøjer til employer branding. 18

19 3. Jurastuderendes præferencer og forventninger Præferencer ved valg af arbejdsplads 19

20 Advokatbranchen er det foretrukne sted at arbejde, men private virksomheder og Justitsministeriet stiger i betydning Alle jurastuderende 0% 20% 40% 60% 80% 100% Advokatbranchen 71,1% 72,6% En juridisk afdeling i en privat virksomhed 52,5% 55,5% Justitsministeriet 30,4% 38,0% Domstolene 33,6% 31,4% Den offentlige sektor 20,0% 19,8% Ingen af disse 2,1% 2,0% 2009 n = n = Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? (Sæt gerne flere krydser) 20

21 De mandlige studerende er fortsat mere tiltrukket af advokatbranchen og private virksomheder end kvinderne som søger mere mod stillinger i det offentlige Mandlige og kvindelige jurastuderende 0% 20% 40% 60% 80% 100% Advokatbranchen 63,2% 85,1% En juridisk afdeling i en privat virksomhed 56,4% 54,7% Justitsministeriet 30,7% 43,4% Domstolene 26,7% 34,9% Den offentlige sektor 14,9% 23,6% Ingen af disse 1,0% Mænd ,8% Kvinder 2010 Mænd n = 88 Kvinder n = 118 Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? (Sæt gerne flere krydser) 21

22 De dygtigste studerende er mest interesseret i advokatbranchen og private virksomheder. Domstolene er faldet betragteligt i popularitet siden 2009 Jurastuderende med gennemsnit % 20% 40% 60% 80% 100% Advokatbranchen 68,6% 72,6% En juridisk afdeling i en privat virksomhed 49,0% 55,5% Justitsministeriet 33,4% 38,0% Domstolene 26,3% 31,4% Den offentlige sektor 10,7% 19,8% Ingen af disse 0,0% 2,0% Alle jurastuderende n = 31 Alle jurastuderende n = 206 Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? (Sæt gerne flere krydser) 22

23 Studerende med et lavere gennemsnit er fortsat mest interesseret i advokatbranchen og private juridiske afdelinger Jurastuderende med gennemsnit % 20% 40% 60% 80% 100% Advokatbranchen 72,6% 78,7% En juridisk afdeling i en privat virksomhed 55,9% 55,5% Justitsministeriet 35,4% 38,0% Domstolene 24,0% 31,4% Den offentlige sektor 16,4% 19,8% Ingen af disse n = 105 Alle jurastuderende n = 206 3,0% 2,0% Alle jurastuderende Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? (Sæt gerne flere krydser) 23

24 Jurastuderende med gennemsnit har fortsat samme præferencer som de middeldygtige studerende, men er mere åbne overfor jobmuligheder Jurastuderende med gennemsnit % 20% 40% 60% 80% 100% Advokatbranchen 59,3% 72,6% En juridisk afdeling i en privat virksomhed 59,3% 55,5% Justitsministeriet 38,0% 44,1% Domstolene 31,4% 47,1% Den offentlige sektor 19,8% 31,9% 2,5% Ingen af disse ,0% Alle jurastuderende n = 45 Alle jurastuderende n = 206 Spørgsmål: Hvor vil du foretrække at arbejde? (Sæt gerne flere krydser) 24

25 Mere end 80 % af de jurastuderende forventer at blive i branchen efter fuldmægtiguddannelsen Fortsat arbejde i advokatbranchen 70% 60% 53,8% 52,3% 55,2% 50% 40% 30% 31,0% 33,7% 28,4% 20% 10% 8,1% 5,8% 10,4% 1,3% 1,2% 1,5% 5,7% 7,0% 4,5% 0% Ja, helt sikkert Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Jurastuderende Mænd Kvinder n = 149 n = 75 n = 74 Spørgsmål: Forventer du at blive i advokatbranchen efter en færdiggjort fuldmægtiguddannelse? 25

26 Ansættelse: Hvor vil de studerende arbejde? 26

27 I 2010 fortsætter tendensen med at færre jurastuderende har lyst til at arbejde for små og mellemstore virksomheder. Samtidig mener flere og flere at virksomhedens størrelse ikke har nogen betydning 70% Foretrukken størrelse virksomhed % 50% 51,3% 40% 30% 20% 34,6% 33,5% 33,6% 33,0% 14,2% 21,6% 27,3% 31,5% 10% 0% 9,0% 4,9% 2,5% 1,1% 1,3% 0,5% Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Mellemstor virksomhed (20-50 ansatte) Stor virksomhed (50 eller flere ansatte) Størrelse har ingen betydning Ved ikke n = 265 n = 141 n = 204 Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? (sæt kun et kryds) 27

28 De mandlige studerende vil i meget høj grad arbejde i store advokatvirksomheder med 50 eller flere ansatte 70% Mandlige studerende % 60,0% 50% 40% 30% 33,3% 29,2% 41,0% 41,7% 25,0% 29,0% 20% 10% 0% 9,0% 4,2% 2,0% 9,0% Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Mellemstor virksomhed (20-50 ansatte) Stor virksomhed (50 eller flere ansatte) Størrelse har ingen betydning Ved ikke 15,4% 1,3% 0,0% 0,0% n = 100 n = 54 n = 87 Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? (sæt kun et kryds) 28

29 De kvindelige studerende er mere åbne for mellemstore virksomheder, men foretrækker også store virksomheder 70% Kvindelige studerende % 50% 44,8% 40% 30% 35,4% 36,2% 29,1% 27,7% 28,7% 25,4% 33,3% 20% 18,1% 10% 0% 9,0% 5,3% 2,9% 1,1% 2,1% 1,0% Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Mellemstor virksomhed (20-50 ansatte) Stor virksomhed (50 eller flere ansatte) Størrelse har ingen betydning Ved ikke n = 165 n = 87 n = 117 Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? (sæt kun et kryds) 29

30 Splitter man kategorien Stor virksomhed: 50 eller flere ned i ansatte og over 200 ansatte, bliver det klart at de studerende foretrækker virksomheder med mellem 50 og 200 medarbejdere Foretrukken størrelse virksomhed 2010 Nye kategorier 50% 40% 38,0% 30% 34,8% 32,4% 31,5% 29,0% 33,3% 22,0% 20% 14,2% 18,1% 16,5% 12,4% 10% 9,0% 0% 2,5% 2,0% 2,9% Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Mindre virksomhed (20-50 ansatte) Mellemstor virksomhed ( ansatte) Stor virksomhed (200 eller flere ansatte) Størrelse har ingen betydning 0,5% 1,0% 0,0% Ved ikke Alle Mænd Kvinder n = 204 n = 87 n = 117 Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? (sæt kun et kryds) 30

31 De små virksomheder er mest eftertragtede på Sjælland og øerne, mens mellemstore virksomheder er mest eftertragtede i Jylland. De store virksomheder er mest eftertragtede i hovedstaden Foretrukken størrelse virksomhed Fordelt efter region 80% 76,6% 70% 60% 50% 40% 30% 34,3% 31,3% 28,8% 33,8% 28,8% 20% 12,1% 19,6% 13,1% 10% 0% 2,4% 4,5% 0,0% Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Mindre virksomhed (20-50 ansatte) 5,1% 5,1% 3,6% Mellemstor virksomhed ( ansatte) Stor virksomhed (200 eller flere ansatte) Størrelse har ingen betydning 0,7% 0,0% 0,0% Ved ikke Hovedstaden Sjælland og Øerne Jylland n = 162 n = 24 n = 17 Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? (sæt kun et kryds) 31

32 Studerende med højt og middel karaktergennemsnit foretrækker de mellemstore og store virksomheder. Mindre virksomheder har mulighed for at tiltrække studerende for hvem størrelse ikke er vigtigt Foretrukken størrelse virksomhed Fordelt efter gennemsnit 50% 45% 40% 41,6% 38,6% 44,8% 35% 30% 25% 24,4% 29,4% 25,1% 20% 19,6% 19,1% 18,3% 15% 13,6% 10% 10,0% 9,4% 5% 0% 0,0% 3,3% 1,8% Lille virksomhed (færre end 20 ansatte) Mindre virksomhed (20-50 ansatte) Mellemstor virksomhed ( ansatte) Stor virksomhed (200 eller flere ansatte) Størrelse har ingen betydning 1,1% 0,0% 0,0% Ved ikke Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit n = 29 n = 101 n = 49 Spørgsmål: I hvilken størrelse advokatvirksomhed vil du helst arbejde? (sæt kun et kryds) 32

33 Flertallet er fortsat ikke villige til at flytte efter job. Jylland, Fyn og Bornholm er fortsat de mindst attraktive steder at arbejde Jurastuderende 0% 10% 20% 30% 40% Nej, jeg er ikke villig til at flytte 27,1% Ja, til Storkøbenhavn 23,8% Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne 14,1% Ja, til Jylland 12,2% Ja, til Fyn 3,8% Ja, til Bornholm 1,0% Ved ikken = ,0% n = 203 Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? (sæt kun et kryds) 33

34 I år er det kvinderne som er marginalt mere mobile end mændene. Både mænd og kvinder rejser helst til Storkøbenhavn eller Sjælland. Mænd er en smule nemmere at flytte til Jylland og fyn Mandlige og kvindelige jurastuderende 0% 10% 20% 30% 40% Nej, jeg er ikke villig til at flytte 25,7% 28,8% Ja, til Storkøbenhavn 20,2% 26,7% Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne Ja, til Jylland 14,4% 13,9% 12,5% 11,9% Ja, til Fyn Ja, til Bornholm 4,8% 3,0% 1,0% 1,0% Ved ikke 18,3% 17,8% Mænd n = 91 Kvinder = 112 Mænd 2010 Kvinder 2010 Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? (sæt kun et kryds) 34

35 Studerende i Hovedstaden er mindst villige til at flytte. De foretrækker at blive i Storkøbenhavn og på Sjælland Hovedstaden 0% 10% 20% 30% 40% Nej, jeg er ikke villig til at flytte 31,9% Ja, til Storkøbenhavn 19,6% Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne 12,7% Ja, til Jylland 11,5% Ja, til Fyn 3,9% Ja, til Bornholm 0,5% Ved ikke 20,0% n = 170 Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? (sæt kun et kryds) 35

36 Meget få studerende fra Sjælland og Øerne afviser at ville flytte. Flertallet er klar til at flytte til Storkøbenhavn og Jylland hvis det rigtige job byder sig Sjælland og øerne 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ja, til Storkøbenhavn 39,0% Ja, til Jylland 18,0% Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne 12,5% Ja, til Fyn 7,0% Ja, til Bornholm 7,0% Nej, jeg er ikke villig til at flytte 5,5% Ved ikke 11,0% n = 16 Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? (sæt kun et kryds) 36

37 Ingen studerende i Jylland afviser at ville flytte. De vil gerne til Storkøbenhavn og Sjælland, men 13 % vil også gerne blive i Jylland Jylland 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Ja, til Storkøbenhavn 51,9% Ja, til Sjælland (ekskl. Storkøbenhavn) eller Øerne 29,9% Ja, til Jylland 13,1% Ja, til Fyn 0,0% Ja, til Bornholm 0,0% Nej, jeg er ikke villig til at flytte 0,0% Ved ikke 5,1% n = 17 Spørgsmål: Er du villig til at flytte hvis det helt rigtige job tilbyder sig? (sæt kun et kryds) 37

38 Arbejdsopgaver og -områder: Hvad vil de studerende arbejde med? 38

39 Flertallet af de jurastuderende foretrækker at arbejde i et generalistkontor. Flere kvinder end mænd foretrækker at arbejde i et specialistkontor Foretrukken type advokatvirksomhed 0% 20% 40% 60% 80% Specialist kontor (fx ansættelsesret) 37,7% 33,7% 41,8% Generalist kontor (Fuld service) 62,3% 66,3% 58,2% Alle Mænd Kvinder n = 149 n = 75 n = 74 Spørgsmål: I hvilken type advokatvirksomhed vil du helst arbejde? (sæt kun et kryds) 39

40 Personale-ledelse og forretningsudvikling er mere interessant end akkvisitivt arbejde og kompetence-udvikling. Administration og drift er ikke interessant for de studerende. Mange er uafklarede ift. spørgsmålet om andre fagområder Fagområder 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Personaleledelse 23,5% Forretningsudvikling 17,4% Akkvisitivt arbejde (skaffe klienter) 16,5% Kompetenceudvikling (uddannelse og videndeling) 14,4% Administration og drift 5,9% Ved ikke 22,4% n = 149 Spørgsmål: Har du overvejet at arbejde med nogle af de nævnte områder nedenfor, hvis du får ansættelse på et advokatkontor? (Sæt gerne flere krydser) 40

41 Kvinderne er mere interesseret i personaleledelse og forretningsudvikling end mændene. Mændene er mere interesserede i akkvisitivt arbejde og kompetenceudvikling end kvinder Mandlige og kvindelige studerende 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Personale-ledelse 18,6% 28,4% Forretningsudvikling 14,0% 20,9% Akkvisitivt arbejde (skaffe klienter) 11,9% 20,9% Kompetenceudvikling (uddannelse og videndeling) 9,0% 19,8% Administration og drift 5,8% 6,0% Ved ikke 20,9% 23,9% Mænd Kvinder Mænd n = 75 Kvinder n = 74 Spørgsmål: Har du overvejet at arbejde med nogle af de nævnte områder nedenfor, hvis du får ansættelse på et advokatkontor? (Sæt gerne flere krydser) 41

42 De studerende er åbne for at arbejde med forskellige typer opgaver ud over juridiske opgaver. Især opgaver som forbindes med partner-rollen er attraktive Jeg gider ikke tage stilling til overenskomst og barsel i Excelark, men jeg vil gerne arbejde med personaleledelse, hvis jeg bliver partner. Jeg kan godt lide coachingaspektet. Forretningsudvikling lyder attraktivt. Jeg vil gerne hjælpe virksomheder med at udvikle deres mindre stærke sider. Jeg tror forretningsudvikling er spændende, selvom jeg tror det er svært, fordi jeg ikke har erfaring med det endnu. Det er tiltalende at hjælpe sine kolleger med både sociale og faglige ting. Det er rart at være den person, folk kommer til. Det er en fed mulighed for at være sparringspartner. Generelt vil de studerende gerne have et alsidigt arbejde med forskellige typer opgaver, og ikke kun strengt juridiske opgaver. Forretningsudvikling er interessant, fordi arbejdet både indeholder faglighed, rådgivning og strategi. Især kvindelige jurastuderende mener at ledelse og coaching giver mulighed for at være sparringspartner Kompetenceudvikling forbindes med at være partner og stå for at klæde sine medarbejdere fagligt på. 42

43 Det er vigtigt for de studerende at de føler sig klædt godt på fagligt hvis de skal påtage sig andre typer opgaver Jeg forbinder akkvisitivt arbejde med at dele flyers ud. Det er et sælgerjob, som jeg ikke lært på studiet, og derfor synes jeg ikke om det. Jeg vil rigtig gerne undervise ved siden af mit arbejde, jeg har altid syntes, at det var sjovt at formidle noget videre. Jeg tror vi har et lidt forsimplet billede af, hvordan man skaffer klienter. Men de må jo skaffe dem på en eller anden måde. Jeg gider bare ikke sælge noget og føle, at jeg fører folk bag lyset. Adm. og drift er sikkert sjovt, men jeg vil være forsigtig med at bevæge mig ud i det, fordi jeg på nuværende tidspunkt ikke har nogen en ide om, hvordan man gør. De studerende har en komfort-zone som er bestemt af deres faglighed, og det kan være svært at bevæge sig ud over denne uden efteruddannelse. De studerende er skeptiske overfor at optræde som sælgere, da det lader til at gå ud over deres faglige integritet. Administration og drift på lavt niveau er uinteressant, og på højt niveau spiller manglen på faglighed ind Kompetenceudvikling forbindes også med undervisning på landets universiteter 43

44 Den traditionelle retssagsbehandling er mest attraktiv, mens kommercielle områder følger lige efter. Mindst attraktive er miljøret og skatteret Fagområder i første fuldtidsjob 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Retsagsbehandling 37,1% Corporate commercial og aftaleret 32,3% Virksomhedsoverdragelser 23,5% Ejendomsret and entreprise 21,8% IP ret 21,0% Arbejds- og ansættelsesret 19,5% Familieret 17,3% Insolvens og rekonstruktioner 17,0% Kapitalmarkeds- og finansieringsret 15,4% Skatteret 10,0% Miljø- og energiret 9,4% Ved ikke 13,4% n = 206 Spørgsmål: Hvilke områder ønsker du at arbejde med i dit første fuldtidsjob? (Sæt gerne flere krydser) 44

45 Mændene er klart mere interesseret i de kommercielle områder mens kvinderne er mere interesserede i retssagsbehandling, familieret og miljøret Mandlige og kvindelige studerende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Corporate commercial & aftaleret Virksomhedsoverdragelser Retsagsbehandling IP ret Ejendomsret and entreprise Kapitalmarkeds- og finansieringsret Insolvens og rekonstruktioner Arbejds- og ansættelsesret Skatteret Familieret Miljø- og energiret Ved ikke 20,7% 35,8% 15,3% 34,7% 38,7% 34,7% 11,7% 31,6% 15,3% 26,3% 8,1% 22,1% 13,5% 18,9% 19,8% 11,6% 9,0% 9,5% 22,5% 7,4% 10,8% 10,5% 15,3% 49,5% Mænd Kvinder Mænd n = 83 Kvinder n = 123 Spørgsmål: Hvilke områder ønsker du at arbejde med i dit første fuldtidsjob? (Sæt gerne flere krydser) 45

46 De jurastuderende vil gerne arbejde inden for områder, der er mindre regulerede, og hvor det er muligt at skabe nye løsninger Jeg synes Corporate commercial & aftaleret er interessant, fordi det ikke er særlig reguleret. Derfor er der plads til egne og alternative input og på den måde har jeg større mulighed for selv at styre slutresultatet. Virksomhedsoverdragelse er spændende, fordi det er udfordrende, og det kræver, at du kan have mange bolde i luften samtidig. Derudover er der også gode penge i det. Jeg kan godt lide det mundtlige forsvar ved retsagsbehandling. Altså proceduren. Der er forskel på om du sidder med det bag skrivebordet, og hvordan det er i retten. Forhandlingen og processen er sjov og spændende. Det er prestigefyldt at arbejde med IPret, fordi mange synes det er interessant, og fordi du får lov at tænke kreativt og arbejde med spændende problemstillinger. De studerende vil gerne have indflydelse på hvordan opgaven skal løses. Den slags selvstændighed og kreativitet øger arbejdsglæden. Udfordrende arbejdsområder, der kræver originalitet og kreativitet, er derfor populære blandt studerende. Arbejdsområder som forbindes med høj løn, såsom virksomhedsoverdragelse, er også attraktive 46

47 Kedelige arbejdsområder er områder som er forudbestemt af regler og direktiver, og områder som ikke har konsekvenser for samfundet Jeg forbinder skatteret med en mand der tjener mange penge. En dygtig, men samtidig en lidt kedelig og tør type. Sådan en type, man ikke vil sidde ved siden af til en familiefest. Jeg synes Familieret er lidt trivielt. Jeg vil gerne arbejde med lidt større og vigtigere ting. Derudover er området også meget reguleret. Jeg kan godt lide familieret, fordi det har med mennesker at gøre. Ja, det er sikkert fordi jeg er kvinde, men helt ærlig, det kan man da forholde sig til. Skilsmisse og dødsfald, det ved man hvad er! Jeg synes Miljø og energiret er uinteressant, fordi der er så mange EU-direktiver og regler, man skal forholde sig til. Jurastuderende ønsker ikke, at løsningen på arbejdsopgaven på forhånd er bestemt af regler og direktiver. Jurastuderende forbinder skatteret samt miljø og energiret med kedelige og trivielle arbejdsopgaver. Kvindelige studerende vil gerne arbejde med familieret, fordi det er konkret og har med mennesker at gøre. Det lader til at de spændende sager ligger et sted mellem den fjerne EU-ret og den nære familieret 47

48 Finanskrise og jobsikkerhed 48

49 Næsten 50% af de studerende mener at finanskrisen påvirker deres overvejelser omkring job. Det er en markant stigning ift hvor tallet var 31% Påvirker finanskrisen dine overvejelser ift. job? Finanskrisen påvirker ikke mine overvejelser for hvilke typer job jeg ville kunne finde på at søge Finanskrisen påvirker mine overvejelser for hvilke typer job jeg ville kunne finde på at søge 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 51,6% 57,1% 47,6% 48,4% 42,9% 52,4% All Mænd Kvinder n = 202 n = 85 n = 117 Spørgsmål: Påvirker finanskrisen dine overvejelser? (Sæt gerne flere krydser) 49

50 Der er udbredt villighed til at tilpasse sig finanskrisen, især mht. type af job og løn, men i mindre grad mht. virksomhedens værdier Hvis ja, på hvilken måde? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Jeg ville overveje flere typer af job som lå uden for mit normale arbejdsområde end jeg normalt ville gøre Jeg ville være villig til at acceptere en lavere løn end normalt Jeg ville være mere tilbøjelig til at søge arbejde i den offentlige sektor frem for det private erhvervsliv end jeg normalt ville Jeg ville være mere tilbøjelig til at kigge efter job i udlandet end normalt 60,9% 54,5% 47,2% 50,0% 45,5% 46,1% 38,1% 50,9% 45,0% 38,1% 49,1% 71,4% Jeg ville være villig til at gå på kompromis med jobindholdet i mit kommende arbejde Jeg ville i højere grad være villig til at gå på kompromis med hvorvidt virksomheder står for de samme værdier som mine egne 22,3% 26,2% 20,0% 44,5% 42,9% 45,5% Ingen af ovenstående 6,1% 7,1% 5,5% Alle Mænd Kvinder n = 98 n = 37 n = 61 Spørgsmål: Hvis ja, på hvilken måde? (Sæt gerne flere krydser) 50

51 Omkring 50% af de jurastuderende opfatter advokatbranchen som meget sikker, mens omkring 50% er neutrale Advokatbranchens jobsikkerhed under finanskrisen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 49,0% Meget sikker (6-7) 51,8% 47,6% 47,7% Neutral (3-5) 43,4% 50,0% 2,8% Slet ikke sikker (1-2) 3,6% 2,4% 0,4% Ved ikke 1,2% 0,0% Alle Mænd Kvinder n = 210 n = 72 n = 138 Spørgsmål: Hvor sikker vurderer du advokatbranchen er som arbejdsplads under finanskrisen på en skala fra 1 til 7? (sæt kun et kryds) 51

52 Advokatbranchen fremstår endnu mere jobsikker under finanskrisen når de studerende sammenligner med andre brancher Advokatbranchens jobsikkerhed ift. andre brancher 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget sikker (6-7) 79,7% 83,7% 77,2% Neutral (3-5) 13,5% 9,8% 15,8% Slet ikke sikker (1-2) 5,9% 5,4% 6,1% Ved ikke 1,0% 1,1% 0,9% Alle Mænd Kvinder n = 207 n = 80 n = 127 Spørgsmål: Hvor sikker vurderer du advokatbranchen er som arbejdsplads i forhold til andre brancher under finanskrisen? (sæt kun et kryds) 52

53 Ansættelse: Hvor længe vil studerende blive i første job? 53

54 Færre studerende går fortsat efter de helt korte ansættelser, mens flere går efter 4-5 årige ansættelser og de lange ansættelser på mere end 5 år Forventet ansættelsestid i første job 35% 30% 28,9% 26,7% 25% 20% 15% 21,3% 19,5% 18,8% 19,4% 20,0% 14,1% 14,1% 18,1% 20,8% 17,5% 16,0% 16,0% 10% 7,4% 10,4% 5% 0% 0,3% 2,0% 0,4% 4,9% 3,3% år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Mere end 5 år Ved ikke n = 291 n = 140 n = 206 Spørgsmål: Hvor længe forventer du at blive i dit første job efter endt uddannelse? (sæt kun et kryds) 54

55 De mandlige studerende går primært efter de lange ansættelser på mere end 5 år. De mellemlange ansættelser bliver mere attraktive mens de korte bliver mindre attraktive Mandlige studerende % 35% 34,0% 33,0% 30% 28,3% 25% 20% 15% 16,3% 21,3% 13,6% 19,4% 17,5% 12,8% 12,8% 12,0% 19,6% 15,2% 14,9% 11,7% 10% 8,7% 5% 0% 1,0% 0,0% 0,0% 4,3% 3,9% år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Mere end 5 år Ved ikke n = 118 n = 53 n = 90 Spørgsmål: Hvor længe forventer du at blive i dit første job efter endt uddannelse? (sæt kun et kryds) 55

56 De kvindelige studerendes forventninger til ansættelsens længde har ændret sig mindre. Den største ændring er at den lange ansættelse på mere end 5 år er blevet markant mere attraktiv Kvindelige studerende % 25,6% 25,7% 25% 22,9% 21,6% 21,3% 23,4% 21,9% 20% 19,1% 15% 17,1% 15,6% 14,9% 13,6% 12,8% 16,6% 10% 9,5% 5% 3,2% 6,5% 5,3% 2,9% 0% 0,5% 0,0% år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Mere end 5 år Ved ikke n = 173 n = 87 n = 117 Spørgsmål: Hvor længe forventer du at blive i dit første job efter endt uddannelse? (sæt kun et kryds) 56

57 Studerende med højt gennemsnit går efter lange ansættelser i højere grad end dem med middel og lavt gennemsnit. Sidstnævnte går i højere grad efter mellemlange ansættelser Forventet ansættelsestid i første job Fordelt efter karakter 40% 35% 35,4% 30% 29,4% 26,0% 25% 20% 15% 16,5% 15,0% 18,7% 23,5% 21,4% 20,5% 20,5% 19,0% 14,6% 12,5% 10% 9,9% 5% 0% 5,2% 3,1% 3,2% 4,0% 1,6% 0,0% 0,0% 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Mere end 5 år Ved ikke n = 28 n = 98 n = 54 Spørgsmål: Hvor længe forventer du at blive i dit første job efter endt uddannelse? (sæt kun et kryds) 57

58 Studerende med højt gennemsnit er fortsat mest skeptiske over for advokatbranchen. Branchen er mest attraktiv for de yngre studerende på de første semestre. Det lader til at branchens omdømme falder jo ældre og mere viden de studerende får Branchens WorkRep score (0-100) På tværs af 5 kategorier 80 68,4 67, ,9 62,8 61,3 63,5 60,7 58,4 59,0 62,3 62,8 61,0 63,6 68,4 67,6 65,7 57, Samlet Mand Kvinde år år 28+ år Køn Alder Karakter Region Semester Hovedstaden Sjælland og øerne Jylland 1-4 semester 5-6 semester 7-10 semester Signifikant forskel: 1,2 n =

59 Kommunikation: Hvordan når man de studerende? 59

60 Jurastuderende kigger fortsat primært efter potentielle job på internettet og i deres faglige og personlige netværk. Reklamer i TV og sociale internetmedier har lav effekt Kilder for jobsøgning 0% 20% 40% 60% 80% 100% Virksomhedernes hjemmesider Jobportaler på Internettet Mit faglige netværk (kollegaer, medstuderende eller lignende) Stillingsopslag i trykte medier Mit personlige netværk (venner, bekendte, familie eller lignende Internetsøgninger generelt Karriere- eller jobmesser Virksomhedspræsentationer på min uddannelsesinstitution Virksomhedspræsentationer hos virksomheden Avisers hjemmesider Headhuntere, rekrutteringsbureauer eller lignende Karriererådgivning Gratisaviser (trykte) Betalingsaviser (trykte) Facebook, LinkedIn eller lignende Reklamer i TV Andet Ved ikke 32,7% 25,4% 20,0% 19,4% 15,9% 15,3% 12,0% 8,3% 2,2% 0,4% 51,0% 49,5% 48,9% 76,5% 73,7% 68,9% 66,4% 89,5% n = 207 Spørgsmål: Hvor vil du kigge efter jobmuligheder, hvis det blev aktuelt for dig? (sæt gerne flere krydser) 60

61 Mandlige studerende kigger primært efter potentielle job på internettet og i deres faglige og personlige netværk. Trykte stillingsopslag er blevet vigtigere, måske pga. finanskrisen Mandlige studerende 0% 20% 40% 60% 80% 100% Virksomhedernes hjemmesider Mit faglige netværk (kollegaer, medstuderende eller lignende) Mit personlige netværk (venner, bekendte, familie eller lignende Jobportaler på Internettet Stillingsopslag i trykte medier Virksomhedspræsentationer på min uddannelsesinstitution Internetsøgninger generelt Virksomhedspræsentationer hos virksomheden Karriere- eller jobmesser Headhuntere, rekrutteringsbureauer eller lignende Avisers hjemmesider Karriererådgivning Betalingsaviser (trykte) Gratisaviser (trykte) Facebook, LinkedIn eller lignende Reklamer i TV Andet Ved ikke 75,0% 72,8% 68,5% 58,7% 50,0% 45,7% 35,9% 34,8% 29,3% 23,9% 14,1% 13,0% 12,0% 8,7% 7,6% 4,3% 1,1% 88,0% n = 80 Spørgsmål: Hvor vil du kigge efter jobmuligheder, hvis det blev aktuelt for dig? (sæt gerne flere krydser) 61

62 Kvindelige studerende kigger også primært efter potentielle job på internettet og i deres faglige og personlige netværk. Trykte stillingsopslag er også vigtige Kvindelige studerende 0% 20% 40% 60% 80% 100% Virksomhedernes hjemmesider Jobportaler på Internettet Stillingsopslag i trykte medier Mit faglige netværk (kollegaer, medstuderende eller lignende) Mit personlige netværk (venner, bekendte, familie eller lignende Karriere- eller jobmesser Internetsøgninger generelt Virksomhedspræsentationer på min uddannelsesinstitution Virksomhedspræsentationer hos virksomheden Avisers hjemmesider Karriererådgivning Gratisaviser (trykte) Betalingsaviser (trykte) Headhuntere, rekrutteringsbureauer eller lignende Facebook, LinkedIn eller lignende Reklamer i TV Andet Ved ikke 30,7% 26,3% 22,8% 18,4% 16,7% 14,0% 14,0% 8,8% 0,9% 0,0% n = ,4% 81,6% 75,4% 72,8% 62,3% 58,8% 54,4% 48,2% Spørgsmål: Hvor vil du kigge efter jobmuligheder, hvis det blev aktuelt for dig? (sæt gerne flere krydser) 62

63 Løn: Hvad forventer de studerende? 63

64 I det første job forventer jurastuderende ca kr. i løn. På trods af finanskrisen stiger forventningerne med næsten 7 % ift Gennemsnit for alle jurastuderende 2010: Gennemsnit for alle jurastuderende 2009: kr. 25% 20% 19,3% 21,8% 15% 12,0% 10,4% 11,8% 11,9% 13,5% 15,9%,0% 15, 12,3% 10% 8,5% 5% 0% 1,1% 0,0% 1,1% 1,0% 1,3% 1,6% 3,4% 1,5% 4,5% 4,7% 4,6% 3,4% 5,6% 1,1% 2,5% 0,0% 1,4% 1,3% 1,4% 0,0% 0,4% 0,0% 0,4% 1,1% 4,3% kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. or above Ønsker ikke at svare n = 88 n = 205 Spørgsmål: Hvor meget forventer du at få i grundløn om måneden (før skat) i dit første job efter uddannelsen? (sæt kun et kryds) 64

65 De mandlige jurastuderende forventer markant mest, og deres lønforventninger stiger med mere end 8 procent Gennemsnit for mandlige jurastuderende 2010: Gennemsnit for mandlige jurastuderende 2009: kr. 25% 21,6% 21,2% 20% 15% 16,2% 16,2% 13,5% 13,5% 14 4,4% 10% 5% 0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 2,7% 0,0% 2,7% 1,0% 5,4% 5,8% 10,8% 2,9% 9,6% 5,4% 6,7% 2,7% 7,7% 0,0% 5,8% 0,0% 1,9% 2,7% 1,9% 0,0% 1,0% 0,0% 1,0% 0,0% 4,8% kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. or above Ønsker ikke at svare n = 42 n = 91 Spørgsmål: Hvor meget forventer du at få i grundløn om måneden (før skat) i dit første job efter uddannelsen? (sæt kun et kryds) 65

66 De kvindelige jurastuderende forventer mindst, og deres lønforventninger stiger mindre end mændenes i år, nemlig ca. 6 procent Gennemsnit for kvindelige jurastuderende 2010: kr. Gennemsnit for kvindelige jurastuderende 2009: kr. 25% 22,0% 22,3% 20% 18,0% 18,0% 15% 13,6% 13,6% 15,5% 10% 10,7% 10,0% 8,0% 5% 0% 2,0% 0,0% 2,0% 1,0% 0,0% 2,9% 4,0% 1,9% 5,8% 4,0% 4,0% 2,9% 4,0% 3,9% 2,0% 0,0% 0,0% 1,0% 0,0% 1,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2,0% 3,9% kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. or above Ønsker ikke at svare n = 46 n = 114 Spørgsmål: Hvor meget forventer du at få i grundløn om måneden (før skat) i dit første job efter uddannelsen? (sæt kun et kryds) 66

67 Ser man på tværs af 2008, 2009 og 2010 er det tydeligt at forventningerne til lønnen i første job stiger for hvert år Lønforventninger kr, Jurastuderende kr, kr, kr, Mænd kr, kr, kr, Kvinder kr, kr, n = 205 n = 88 n = 59 Spørgsmål: Hvor meget forventer du at få i grundløn om måneden (før skat) i dit første job efter uddannelsen? (sæt kun et kryds) 67

68 4. Advokatbranchens omdømme Jurastuderendes opfattelse af advokatbranchen som arbejdsplads Hvad driver omdømmet blandt jurastuderende 68

69 Der er ikke sket væsentlige ændringer i kendskabet til branchens virksomheder. Det er fortsat muligt at identificere en 1. division af virksomheder med højt kendskab, en 2. division med lavere kendskab og en 3. division med relativt lavt kendskab Kendskab blandt jurastuderende 2010 Alle virksomheder (2010) Ved ikke Kender ikke Har kun hørt navnet Kender nogenlunde Kender godt Kromann Reumert Kammeradvokaten Bech-Bruun Plesner 10,9% 11,1% 13,5% 12,9% 37,0% 37,6% 37,5% 38,9% 49,2% 49,0% 47,4% 44,9% Lett Advokatfirma 5,6% 19,4% 40,0% 34,4% Bruun & Hjejle 7,0% 27,5% 31,8% 33,0% Gorrissen Federspiel 16,4% 19,1% 32,5% 31,1% Horten 9,9% 24,9% 34,8% 30,0% Ret & Råd 9,4% 38,5% 34,5% 16,7% Advodan 15,9% 43,0% 25,0% 14,8% DELAC OUR DANIA 30,7% 38,5% 18,6% 11,0% Accura 25,9% 43,5% 19,0% 10,6% DAHL 41,2% 37,4% 13,6% 6,6% FOC US ADVOKATER 48,5% 37,6% 8,4% 4,2% Holst Advokater * 63,2% 25,6% 6,5% 3,5% n = * Holst Advokater s kendskabsscore er mindre sikker idet den er baseret på kun 34 besvarelser. Alle andre virksomheders scores er baseret på besvarelser. Det ideelle er 45 besvarelser. 69