Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Transkript

1

2 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt. Civilingeniør, lic. techn. Oplag: 700 eksemplarer Tryk: Vejdirektoratet Udgiver: Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juelsgade København K Telefon Telefax Copyright: Eftertryk tilladt med kildehenvisning Pris: Gratis ISBN: ISSN:

3 Vejdirektoratet Transportrådet Cyklens potentiale i bytrafik Bilagsrapport Trafiksikkerhed og Miljø Rapport

4

5 Bilagsliste Bilag 1: Projektorganisation. Bilag 2a: Skema 1, Voksenspørgeskema (16-85 årige). 2b: Skema I. a, Turbog. 2c: Zonekort. Kort 1 er over Horsens og kort 2 er over Gladsaxe. Bilag 3: Selvudfyldte spørgeskema, Skema II. Skemaet blev udleveret til årige. Bilag 4a: Skema III, Spørgeskema for unge (12-15 årige). 4b: Skema III. a, Turbog. 4c: Zonekort. Kort 1 er over Horsens og kort 2 er over Gladsaxe. Bilag 5: Interviewskemaer anvendt ved pilotinterviewene (skema for voksne og unge). Bilag 6: Fordeling af persontransportarbejde og antal ture på transportmidler i Gladsaxe og Horsens (voksne og unge). Reel og estimeret cykeltid. Bilag 7: Årsags- og virkemiddellister for voksne og unge. Bilag 8: Potentialeudsagn for voksne knyttet til korte ture < 5 km. Bilag 9: Personprofil for potentialegruppen, fordelt på bilførere, bilpassagerer og kollektivister. Bilag 10: Årsager og virkemidler for alle potentielle cyklister (nuværende bilførere, bilpassagerer og kollektivister). Bilag 11: Potentialet i Gladsaxe og Horsens fordelt på bilførere, bilpassagerer og kollektivister. Bilag 12: Årsager og virkemidler for 92 bilister der er potentielle cyklister. Bilag 13: Det udvidede potentiale. Potentielle cykelture og potentielt persontransportarbejde ved det udvidede potentiale fordelt på bilførere, bilpassagerer og kollektivister.

6

7 Projektorganisation B I L A G 1

8

9 PROJEKTORGANISATION FOR "CYKLENS POTENTIALE I BYTRAFIK" 3. november 1993

10

11 2a Skema I, Voksenspørgeskema 2b Skema I.a, Turbog 2c Zonekort, Gladsaxe/Horsens B I L A G 2

12

13 Vejdirektoratet SOCIAL FORSKNINGS INSTITUTTET IP. nr: Int. nr: Transportmidler i dagligdagen August september 1994 Us.nr Skema I

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45 Vejdirektoratet IP. nr: Int. nr: Transportmidler i dagligdagen Turdagbog til skema I August september 1994 Us. nr Skema I.a

46

47

48

49 Selvudfyldte spørgeskema, Skema II B I L A G 3

50

51 Vejdirektoratet IP. nr: SOCIAL FORSKNINGS INSTITUTTET Transportmidler i dagligdagen August september 1994 Undersøgelse nr Skema II

52 2 Sådan udfylder De skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse spørgsmålet og svarmulighederne igennem. Spørgsmålene besvares ved at sætte én ring om tallet udfor det svar, der passer bedst. Ved alle spørgsmålene er der skrevet, hvordan de skal besvares. Nogle af spørgsmålene består af flere delspørgsmål med samme svarmuligheder, og alle steder skal der kun sættes én ring ved hvert delspørgsmål. Afhængigt af hvordan spørgsmålet er opstillet, står der, at der skal sættes én ring i hver række eller søjle. Se for eksempel spørgsmål 4 på side 5 eller spørgsmål 6 på side 6. Ud for nogle af svarmulighederne står der en pil og en bemærkning om, at De skal gå til et andet spørgsmålsnummmer, hvis De har sat en ring om tallet ud for den pågældende svarmulighed. For eksempel skal De, hvis De hverken cykler mere eller mindre end for 5 år siden, efter besvarelsen af første del af spørgsmål 3 på side 4, gå direkte til spørgsmål 5 på side 5 og springe de mellemliggende spørgsmål over. Hvis De er i tvivl om svaret på et spørgsmål, er De meget velkommen til at skrive en kort bemærkning om hvorfor ved siden af spørgsmålet. Udfyld venligst spørgeskemaet og tilbagesend det til: Socialforskningsinstituttet Borgergade København K i vedlagte portofri konvolut. På forhånd mange tak for hjælpen

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63 4a Skema III, Spørgeskema for unge 4b Skema III.a, Turbog 4c Zonekort, Gladsaxe/Horsens B I L A G 4

64

65 Vejdirektoratet IP. nr: Int. nr: Transportmidler i dagligdagen Børneskema August september 1994 Us.nr Skema III

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87 Vejdirektoratet IP. nr: Int. nr: Transportmidler i dagligdagen Turdagbog til skema III Børneskema August september 1994 Us.nr Skema Ill.a

88

89

90

91 Interviewskemaer fra pilotinterviews (Skema for voksne og unge) B I L A G 5

92

93 Vejdirektoratet IPnr.:... INT. nr.:... Interviews i Horsens & Gladsaxe Cyklens potentiale i bytrafik Juni 1994

94

95 Indledende kommentarer Vi vil lige fortælle dig, at du/de er helt anonym. Dvs. vi vil efter dette interview give interviewet et nummer og herefter vil vi ikke kunne vide at det netop er dig/- dem der har svaret på dette interview. (For ældre eller over for nogen man fornemmer vil tiltales med De): Skal vi i dette interview tiltale Dem med du eller de?, "hvis De": det vil vi bestræbe os på at huske! Først vil vi stille dig/dem nogle generelle spørgsmål, som antal personer i husstanden, alder, osv.. Derefter vil vi komme ind på familiens transportbehov og turmønster. Dette interview er lagt op, som et åbent interview dvs. du/de må meget gerne komme med kommentarer udover de eksakte spørgsmål vi stiller dig/dem. Dvs. det er meningen du/de skal fortælle frit om de ting du/de synes er vigtigt for dine/deres valg af transportmidler og du/de må meget gerne komme med dine/deres meninger om spørgsmålene eller andet. Netop fordi det er et åbent interview, kan det godt forekomme at vi kommer ind på nogle af de samme ting flere gange, da håber vi at du/de vil bære over med os. Vi regner med interviewet tager ca. 1 time, men det kan godt komme til at tage noget længere.

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121 Vejdirektotratet IPnr.:... INT. nr.:... Interviews i Horsens & Gladsaxe Cyklens potentiale i bytrafik Børneskema Juni 1994

122

123 Indledende kommentarer Vi vil lige fortælle dig, at du/de er helt anonym. Dvs. vi vil efter dette interview give interviewet et nummer og herefter er der ingen, der kan finde ud af hvad du har svaret på vore spørgsmål. Først vil vi stille dig nogle generelle spørgsmål, som hvor stor din familie er, din alder, osv.. Derefter vil vi gerne høre lidt om hvordan du kommer i skole, på besøg hos kammerater og lign. - dvs. om du cykler, tager bussen eller om dine forældre kører dig. Dette interview er lagt op, som et åbent interview dvs. du må meget gerne komme med kommentarer udover de spørgsmål vi stiller dig. Det er meningen at du skal fortælle frit om de ting du synes er vigtige for dine valg af transportmidler og du må meget gerne komme med dine/deres meninger om spørgsmålene eller andet. Netop fordi det er et åbent interview, kan det godt forekomme at vi kommer ind på nogle af de samme ting flere gange, da håber vi at du/de vil bære over med os. Vi regner med interviewet tager ca. 1 /2 time, men det kan godt komme til at tage noget længere.

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135 Fordeling af persontransportarbejde og antal ture på transportmidler i Gladsaxe og Horsens Reel og estimeret cykeltid B I L A G 6

136

137 Fordeling af persontransportarbejde og antal ture på transportmidler i Gladsaxe og Horsens. Figur B7.1 og B7.2 viser fordelingen af persontransportarbejdet og antal ture på transportmidler for voksne årige i hhv. Gladsaxe og Horsens. Det ses, at der bliver foretaget flere togture i Gladsaxe (Figur B7.1) end i Horsens (Figur B7.2). ' Endvidere ser man, at persontransportarbejdet for voksne bilpassagerer i Horsens er på ca. 30%, mens det i Gladsaxe ligger lidt lavere med ca. 23%. Ligeledes er antallet af ture for bilpassagerer lavere i Gladsaxe end i Horsens. Fordelingen på de resterende transportmidler er ensartet de to byer imellem. Gladsaxe Fordeling på transportmidler Figur B7.1 Persontransportarbejdet og turantallets fordeling på transportmidler i Gladsaxe (voksne), Bilag 2, Skema I.a, spm Det skal bemærkes, at S-Tog er slået sammen med almindelige togture, da stikprøven kun afdækker i alt 15 togture.

138 Horsens Fordeling på transportmidler Figur B7.2 Persontransportarbejdet og turantallets fordeling på transportmidler i Horsens (voksne), Bilag 2, Skema I.a, spm. 32.

139 Figur B7.3 og B7.4 belyser fordelingen af persontransportarbejde og antal ture for de unge årige i hhv. Gladsaxe og Horsens. Figur B7.3 Persontransportarbejdet og turantallets fordeling på transportmidler i Gladsaxe (unge årige), Bilag 4, Skema III.a, spm. 23. Andelen af persontransportarbejde og antal ture for bilpassagerer er størst i Horsens. Derimod er persontransportarbejdet for cyklen mere end dobbelt så stort i Gladsaxe. I modsætning til fordelingen for voksne er persontransportarbejdet/antal ture for Tog/S-tog større i Horsens end i Gladsaxe. Figur B7.4 Persontransportarbejdet og turantallets fordeling på transportmidler i Horsens (unge årige), Bilag 4, Skema III.a, spm. 23.

140 Reel og estimeret cykeltid Figur B7.5 Cyklisternes cykeltid som funktion af cykelturens længde, Bilag 2, Skema I.a, spm. 32.a, e, f Kun turtider på 60 minutter og turlængder 10 km er medtaget ved beregningen Figur B7.6 Bilførernes estimerede cykeltid som funktion af turens længde, Bilag 2, Skema I.a, spm. 32f, k. Kun turtider på 60 minutter og turlænger på 10 km er medtaget ved beregningen.

141 Årsager- og virkemiddellister for unge og voksne B I L A G 7

142

143 Årsags- og virkemiddellister for unge og voksne. Tabel B8.1 og B8.2 viser årsager til fravalg og valg af cyklen for voksne, mens Tabel B8.3 og B8.4 viser de unges årsager. Tabellerne B8.5-B8.8 angiver de voksnes årsager til valg af det aktuelle transportmiddel, fundet udfra turbogen (Bilag 2, Skema I.a). De unges årsager er angivet i Tabel B8.9-B8.11 ligeledes fundet af turbogen (Bilag 4, Skema III.a). Tabel B8.1 Forhold der har stor eller meget stor betydning for om respondenten vil vælge et andet transportmiddel end cyklen, voksne, Bilag 3, Skema II, spm. 19.

144 Tabel B8.2 Årsager der har stor eller meget stor betydning for om respondenten vælger al cykle, voksne, Bilag 3, Skema II, spm.17.

145 Tabel B8.3 Forhold der har stor eller meget stor betydning for om respondenten vil vælge et andet transportmiddel end cyklen, unge, Bilag 4, Skema III, spm. 43.

146 Tabel B8.4 Årsager der har stor eller meget stor betydning for om respondenten vælger at cykle, unge, Bilag 4, Skema III, spm. 41. Tabel B8.5 Årsager, Top 10, fundet udfra voksne bilføreres turbøger, Bilag 2, Skema I. a, spm. 32 h). N=antal bilførerture.

147 Tabel B8.6 Årsager, Top 10, fundet udfra voksne bilpassagerers turbøger, Bilag 2, Skema I.a, spm 32 h). N=antal bilpassagerture.

148 Tabel Årsager, Top 10, fundet udfra voksne kollektivisters turbøger, Bilag 2, Skema I. a, spm 32 h). N=antal kolektivture.

149 Tabel B8.8 Årsager, Top 10, fundet udfra voksne cyklisters turbøger, Bilag 2, Skema I.a, spm. 32 h). N=antal cykelture.

150 Tabel B8.9 De unges årsager til valg af netop bilen som transportmiddel (passager), Bilag 4, Skema III, spm. 24h). N=antal bilpassagerture. Tabel B8.10 De unges årsager til valg af netop kollektiv transport, Bilag 4, Skenor III, spm. 24h). N=antal kollektivture

151 Tabel B8.11 Top 10 årsager til unges af cyklen, Bilag 4, Skema III, spm. 24h). N=antal cykelture.

152

153 Potentialeudsagn for voksne knyttet til konkrete korte ture under 5 km B I L A G 8

154

155 Potentialeudsagn for voksne knyttet til konkrete korte ture under 5 km. Tabel B10.1 Virkemidler fundet udfra voksne turbøger, Bilag 2, Skema I.a, spm. 32 i.

156

157 Personprofil for potentialegruppen, fordelt på bilførere, bilpassagerer og kollektivister B I L A G 9

158

159 Bilaget angiver en personprofil for voksne potentielle cyklister, fordelt på bilførere, bilpassagerer og kollektivister. Personprofil for bilførere De 62 bilførere (Figur 11.1) som er fællesmængden for de tre metoder har følgende karakteristika: 53,2% mænd og 46,8% kvinder, aldersfordelingen er jævn mellem år. Af de 62 personer er 7% pensionister, 3% under uddannelse og 52% funktionærer. Funktionærgruppen er i forhold til den samlede stikprøve en smule overrepræsenteret på bekostning af de øvrige erhvervsgrupper. Årsagen kan være, at mange under uddannelse allerede cykler, at mange pensionister måske ikke har en cykel eller ikke har helbred til det. 15% bor alene, 27% bor to i hustanden og 58% bor flere end to. 77% er gift eller har en samlever. Der er 8% som ikke har bil, 70% af potentialegruppen bruger dagligt bil, ca. 25% af potentialegruppen cykler dagligt om sommeren og 92% af potentialegruppen ejer én cykel, mens de øvrige 8% har mere end én cykel. Mht. lokalforhold så mener mange fra potentialegruppen, at snerydning/saltning på cykelarealet er dårligt. Mht. cykelparkering, cykelstiruter, vedligeholdelse af cykelfaciliteter, falder positive og negative svar ligeligt. Vedrørende potentialegruppens kendskab til cykelstinet, kollektivnettet og bilvejnettet, så ytrer 60% at de kender afgangstider og ruter for kollektiv transport dårligt, mens kun 23% hhv. 5% er tilsvarende dårligt bekendt med cykelsti- og bilvejnettet. 58% af potentialegruppen, svarende til 36 personer, kommer fra Horsens og gennemfører tilsammen 97 potentielle ture. De resterende 42% (26 personer) kommer fra Gladsaxe og gennemfører tilsammen 80 potentielle ture. I Gladsaxe er 17 ud af de 26 respondenter potentielle cyklister mænd, mens der i Horsens er 16 mænd ud af de i alt 36 potentielle cyklister. På ca. 20% af turene havde respondenterne følgeskab (hhv. børn og/eller voksne). Bortset fra en lille forskel i kønssammensætningen, har de bilførerture, der er potentielle cykelture, samme karakteristika i de to modelbyer. Personprofil for bilpassagerer Bilpassagererne adskiller sig fra bilførerne på følgende områder: 77% af bilpassagererne er kvinder, 55% af bilpassagererne kører dagligt på cykel mod 25% af bilførerne, og samtlige bilpassagerer ejer mindst én cykel. 70% af gruppen ytrer "rimeligt" eller bedre kendskab til rutenet og afgangstider for kollektiv transport, og 23% hhv. 17% er dårligt eller meget dårligt bekendt med cykelsti- og bilvejnettet. I forhold til bilførerne, er passagererne bedre bekendt med det kollektive transportsystem, men dårligere bekendt med de almindelige trafikale forhold i byerne. Der er 17 personer i Horsens og 18 personer i Gladsaxe. Byerne adskiller sig ved at 4 af de potentielle cyklister er under uddannelse i Horsens mod 1 i Gladsaxe, samt at 8 personer i Gladsaxe er funktionærer/tjenestemænd mod 5 i Horsens.

160 Personprofil for kollektivister Af de 23 potentielle cyklister udgør kvinderne de 19. Ligesom ved bilpassagererne er majoriteten i denne gruppe altså kvinder. 14 personer i gruppen er hverken gift eller samlevende, og hvor funktionærerne var den hyppigst repræsenterede erhvervsgruppe i de to andre potentielle grupper, er kun 5 ud af de aktuelle 23 personer funktionærer. Pensionister og uddannelsessøgende er repræsenteret med 5 af hver. Alle 23 har en cykel, og 8 har endvidere abonnementskort til kollektiv transport. Fordelt på byerne er der 7 personer fra Horsens og 16 fra Gladsaxe.

161 Årsager og virkemidler for alle potentielle cyklister B I L A G 10

162

163 Respondenter, årige Årsager Nedenstående Tabel B11.1 angiver "Top 5" for årsager til transportmiddelvalg, dels for de i afsnit fundne potentielle cyklister (62 bilførere, 35 voksne bilpassagerer samt 23 voksne kollektivister), og dels for alle voksne respondenter. De anførte årsagsbeskrivelser henfører til specifikke ture, hvilket betyder, at tabellen er lavet ud fra turbøgerne, Skema I, spm. 32. (Tabellens nederste række, "Alle", fås af Tabel B8.5- B8.8). Tabel B11.1 Top 5 årsager til valg af transportmiddel på de potentielle ture samt på alle ture foretaget af bilførere, bilpassagerer samt kollektivbrugere i Gladsaxe og Horsens. Bilag 2, Skema I, spm. 32. Af tabellen ses, at de væsentligste årsager til transportmiddelvalget er behagelighed, tidsbesparelse, afstand og bagagemængde og for bilførere tillige bilrådighed. Dette gælder dels for gruppen af potentielle cyklister, men også for alle voksne respondenter. Årsagerne afviger desuden heller ikke væsentligt fra årsagerne, der er ytret på generelt plan (Tabel 8.1). Disse har vi dog valgt ikke at liste i Tabel B 11.1's Top 5, idet det, som det fremgår af afsnit 11.1, er de turbogsbaserede udregningsmetoder der har størst overlap. En del af de enkelte trafikantgrupper benytter tillige kategorien andet rimeligt hyppigt, hvilket også ses af følgende Tabel B11.2. Tabellen angiver alle årsager til transportmiddelvalg for hhv. bilfører- bilpassager- og kollektivture fordelt på de to byer.

164 Tabel B11.2 Årsager til valg af transportmiddel på de bilførerture der er potentielle cykelture, bilpassagerture og ture foretaget af kollektivbrugere i hhv.gladsaxe og Horsens. N i tabellens næst- Øverste række angiver antallet af ture. Det er især inden for forholdene behagelighed, bilrådighed, afstand, dårligt vejr og manglende eller dårlig adgang til kollektiv transport, at Horsens/Gladsaxe bilførernes årsager adskiller sig fra hinanden. Eksempelvis er der på 32 ture i Horsens, respondenter der ytrer behagelighed som årsag til transportmiddelvalg mod 10 i Gladsaxe. På 20 ture udført af potentialegruppen i Gladsaxe er bilrådighed nævnt mod kun 6 i Horsens. Det er dog muligt, at de to faktorer, behagelighed og bilrådighed, dækker over det samme. For passagerernes vedkommende er der enighed om, at det er behagelighed som er den vigtigste årsag. Tidsbesparelse er af betydning for passagererne i Gladsaxe, mens bagagemængden er en vigtig årsag for passagererne i Horsens. Kollektivisternes ytrede årsager skiller sig ikke væsentligt ud de to byer imellem. Det skal nævnes, at bilen var til rådighed på 9% af kollektivturene, dvs. for hele 91% var bilkørsel ikke en reel valgmulighed på den eksakte tur. For cykelturene derimod havde ca. 25% bilen til rådighed.

165 Virkemidler Af Tabel B 11.3.ses de potentielle respondenters virkemidler. Man ser, at virkemidlerne rådighed over cykel, ændring af vaner og bedre vejr er ofte forekommende for alle tre trafikantarter. Ligeledes er kategorien andet en hyppigt forekommende svarkategori. Tabel B11.3 Virkemidler til overflytning af de bilførerture, bilpassagerture og ture foretaget med kollektivtransport i Gladsaxe og Horsens. (Turbogen, Bilag 2b, Skema I.a. spm. 32i) N i tabellens næstøverste række angiver antallet af potentielle ture. Eventuelle byforskelle fremgår ikke af tabellen, men beskrives nedenfor: Hvis der ses på bilføreres virkemidler er der kun en lille forskel de to byer imellem: bedre cyklistsikkerhed samt cykelreparation bliver nævnt i forbindelse med hhv. 2 og 4 ture i Gladsaxe. Disse to virkemidler nævnes ikke af bilførerne i Horsens. Iøvrigt er fordelingen af bilførernes potentielle cykelture, på de i ovennævnte Tabel B11.3 virkemidler, ensartet i de to byer, med undtagelse af virkemidlet bedre vejr. I Gladsaxe bliver dette virkemiddel nævnt af 5%, mens værdien ligger helt oppe på 22% i Horsens. Der er ingen forskel mellem, typer af samt størrelse på, bilpassagerernes ytrede virkemidler i hhv. Gladsaxe og Horsens. Der er få kollektivture og virkemidlerne er forskellige byerne imellem, og da maksimalt fire personer har valgt samme svarkategori, er der ikke konkluderet yderligere herpå.

166 Respondenter, årige Tabel B11.4 viser årsager og virkemidler til overflytning af de potentielle børn. Tabel B11.4 Årsager og virkemidler til overflytning af potentielle børn, såvel bilpassagerer som kollektivister. De 9 potentielle respondenters årsager til transportmiddelvalget er nævnt i faldende rangorden. Årsagerne for bilpassagerene stemmer nogenlunde overens med dels den generelle årsagsliste for børn, Tabel 9.7, dels den turspecifikke for bilpassagerer, Tabel De virkemidler som kan overflytte de 9 respondenter fra at være bilpassagerer til at være cyklister er ifølge eget udsagn: Andet, dvs. et tiltag som ikke var nævnt i spørgeskemaets spm. 23, Bilag 4, bedre vejr samt ændring af vaner.

167 Potentialet i Gladsaxe og Horsens B I L A G 11

168

169 Potentialet i Gladsaxe og Horsens Tabel B11.5 Antal potentielle personel-, potentielle ture samt potentielt persontransportarbejde fordelt på de enkelte trafikantarter, såvel voksne som børn i Gladsaxe. Tabel B11.6 Antal potentielle personer, potentielle ture samt potentielt persontransportarbejde fordelt på de enkelte trafikantarter, såvel voksne som børn i Horsens.

170 Af tabel B11.5 og B11.6 fremgår, at der i alt er 62 potentielle cyklister i Gladsaxe mod 65 i Horsens, 145 potentielle cykelture i Gladsaxe og 157 potentielle cykelture i Horsens. Begge steder kan 14-15% af alle bil/kollektivture overflyttes. Dette svarer til 6,6% af persontransportarbejdet med bil/kollektiv i Gladsaxe og 3,1% i Horsens. Den relativ store forskel i andelen af potentielt persontransportarbejde de to byer imellem skyldes, at de potentielle ture i Horsens er kortere end i Gladsaxe, nemlig hhv. 3 km i Horsens og 4,5 km i Gladsaxe. Den gennemsnitlige længde af kollektivture i Gladsaxe er på 8,1 km mod 4,5 km i Horsens, potentielle bilførerture har en gennemsnitlig længde på 3,8 km i Gladsaxe mod 2,7 km i Horsens. De potentielle ture i Gladsaxe er altså længere end i Horsens, men selve turantallet i de to byer er ikke forskelligt. Til gengæld er gennemsnitslængden af alle bil/kollektivture hhv. 13 km i Horsens og 10 km i Gladsaxe, dvs. "modsatte" effekt. Årsagen til at de potentielle ture er længere i Gladsaxe end i Horsens kunne være, at mange af respondenterne fra Gladsaxe har ture til København, hvor der er vanskeligheder med at parkere. Endvidere er det muligt, at der er mere myldretidstrafik i Gladsaxe, hvorfor cyklen tidsmæssigt er mere konkurrencedygtig her. I Figur 7.4, Kapitel 7, ses, at cykelturene i Horsens generelt er kortere, end i Gladsaxe.

171 Årsager og virkemidler for de 92 potentielle cyklister B I L A G 12

172

173 Årsags- og virkemiddelliste for de 92 potentielle cyklister der idag er bilister I det nedenstående foreligger en årsags- og virkemiddelliste alene for de potentielle cykelture, som i dag er bilture. Tabel B 12.1 og B 12.2 viser årsager til valg af hhv. bil og cykel. Tabel B 12.3 og B 12.4 angiver virkemidler tilkendegivet dels turspecifikt, dels på generelt plan. Tabel B12.1 Bilisters (bilfører + bilpassager) - der er- potentielle cyklister - årsager til valg af bil, Bilag 2, Skema I.a, spm. 32.h).

174 Tabel B12.2 Forhold der har stor eller meget stor betydning for at bilister vil vælge cyklen, Bilag 3, Skema II, spm. 17. Tabel B12.3 Virkemidler fundet ud fra turbøgerne i Bilag 2, skema I.a, tekst 3.

175 Tabel B12.4 Virkemidler tilkendegivet (på generelt plan) af de 92 bilister som er potentielle cyklister, Bilag 2, Skema 1, spm. 36. Foranstaltninger der af respondenterne er ytret som havende nogen eller stor betydning. Det skal bemærkes, at det for den enkelte respondent har været muligt at nævne mere end ét af de i spørgsmål 36 listede virkemidler.

176

177 Det udvidede potentiale B I L A G 13

178

179 Potentielle cykelture og potentielt persontransportarbejde ved det udvidede potentiale fordelt på bilførere, bilpassagerer og kollektivister. Figur B13.1 Antal ture der kan overflyttes til cykel ved det udvidede potentiale. Figur B13.2 Antal personkilometer der kan overflyttes til cykel ved det udvidede potentiale.

180