Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere"

Transkript

1 Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for Skatteministeriet Oktober 2016

2 EVALUERING AF EKSTRA BESKÆFTIGELSESFRADRAG FOR ENLIGE FORSØRGERE 2016 Højbjerre Brauer Schultz Højbjerre Brauer Schultz Frederiksholms Kanal 1, 2. sal 1220 København K Tlf Højbjerre Brauer Schultz publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 4 2. REGLER OG FORVENTEDE ARBEJDSUDBUDSEFFEKTER 6 Regler 6 Arbejdsudbudseffekter 8 3. METODE OG DATA 9 Statistisk model 9 Udvælgelse af kontrolgruppe 10 Beskrivelse af data RESULTATER 15 Deltagelseseffekt 15 Timeffekten 17 Diskussion af de fundne resultater 19 LITTERATUR 23 APPENDIKS 24

4 FORORD Som led i arbejdet med at levere evidensbaseret rådgivning har Skatteministeriet bedt Højbjerre Brauer Schultz om at gennemføre en kvantitativ evaluering af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Evalueringens formål er at undersøge, om det ekstra beskæftigelsesfradrag har øget enlige forsørgeres arbejdsudbud på kort sigt. Der er ikke tidligere foretaget systematiske undersøgelser af arbejdsudbudseffekter af beskæftigelsesfradrag i Danmark, og denne evaluering bidrager således med ny viden herom. Rapporten er udarbejdet af Christian Langholz Carstensen, Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og DREAM, og Esben Anton Schultz, partner i Højbjerre Brauer Schultz. København, oktober Christian Langholz Carstensen Esben Anton Schultz Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 4

5 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING I denne evaluering undersøges beskæftigelseseffekten af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på helt kort sigt. Rapportens hovedresultat er, at beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere har øget beskæftigelsen. Det ekstra beskæftigelsesfradrag trådte i kraft 1. januar 2014 og indebærer, at enlige forsørgere kan opnå et ekstra beskæftigelsesfradrag på op til kr. om året (2016). Det har kun været muligt at undersøge effekten på kort sigt, da der kun er tilgængelige data frem til og med Fradraget blev indført for at give enlige forsørgere et større økonomisk incitament til at arbejde, både for personer uden for arbejdsmarkedet (kaldet deltagelseseffekten) og for beskæftigede personer (kaldet timeeffekten). En lang række internationale studier peger på, at enlige forsørgere reagerer mere på ændringer i lønnen efter skat end andre persongrupper. Ligeledes har enlige forsørgere typisk en lavere økonomisk gevinst ved at arbejde frem for at være ledig end andre personer. Det skyldes bl.a., at mange enlige forsørgere både aftrappes i boligstøtte og tilskud til daginstitutionsplads, når deres indkomst stiger. Metoden, der anvendes til at undersøge, om der kan måles en arbejdsudbudseffekt af det ekstra beskæftigelsesfradrag, er at sammenligne lønudviklingen fra 2013 til 2015 for enlige forsørgere med en matchet kontrolgruppe af enlige uden børn, som dermed ikke er berettiget til det ekstra beskæftigelsesfradrag. Evalueringen er baseret på registerdata fra Lovmodellen og omfatter en fuldtælling af den danske population. Evalueringens hovedresultat er, at beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere har virket efter hensigten, dvs. har øget beskæftigelsen for målgruppen. Dvs. der findes statistisk signifikante kortsigtede arbejdsudbudseffekter. Der undersøges overordnet for tre effekter; 1) deltagelseseffekten (deltagere på arbejdsmarkedet, både nye deltagere og dem, som fastholdes på arbejdsmarkedet), 2) timeeffekten for beskæftigede personer, som er i det såkaldte indfasningsinterval (dvs. som opnår større fradrag ved at øge arbejdsudbuddet) og 3) timeeffekten for personer i det såkaldte konstante interval, der ligger over indfasningsintervallet (dvs. som ikke opnår større fradrag ved at øge arbejdsudbuddet men som får en indkomstfremgang på grund af fradraget). Resultaterne viser, at arbejdsmarkedsdeltagelsen for enlige forsørgere steg med 3-5 pct. relativt til enlige uden børn (deltagelseseffekten). For beskæftigede enlige forsørgere med indkomster i indfasningsintervallet har beskæftigelsesfradraget medført en stigning i den årlige lønindkomst for enlige forsørgere på ca kr. relativt til enlige uden børn (timeeffekten i indfasningsintervallet). Beskæftigede enlige forsørgere i det konstante interval øger også deres lønindkomst, svarende til ca kr. (timeeffekten i det konstante interval), hvor økonomisk teori egentlig ville tilsige den modsatte effekt (pga. indkomsteffekten). Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 5

6 Det har som nævnt kun været muligt at undersøge kortsigtede effekter, men det kan meget vel tænkes, at effekterne vil være større på længere sigt, da det kan tage lidt tid, før den fulde adfærdsvirkning slår igennem ved ændringer i skattesystemet. Der er foretaget flere følsomhedstjek af resultaterne. Disse støtter overordnet set robustheden af hovedresultaterne om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag har øget beskæftigelsen for enlige forsørgere. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med resultaterne. Eksempelvis bliver arbejdsudbudseffekterne insignifikante, hvis kontrolgruppen består af gifte/samlevende med børn frem for enlige uden børn, jf. appendiks. Det er dog den overordnede vurdering, at de mest troværdige resultater findes, når enlige uden børn anvendes som kontrolgruppe, fordi den såkaldte secondary-earner problematik undgås, jf. afsnit om diskussion af resultater. Resten af evalueringen er struktureret således: I det næste afsnit redegøres for reglerne omkring det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere og de mulige arbejdsudbudseffekter. Herefter præsenteres den statistiske model og de data, der ligger til grund for evalueringen. Endelig præsenteres og diskuteres resultaterne. I appendiks findes resultater for gifte/samlevende med børn som kontrolgruppe. 2. REGLER OG FORVENTEDE ARBEJDSUDBUDSEFFEKTER REGLER Som led i Aftale om skattereform juni 2012 Danmark i arbejde blev der med virkning fra 1. januar 2014 indført et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Oprindelig skulle fradraget indfases gradvist i 2014 og 2015, men med finanslovsaftalen for 2014 blev indfasningen fremrykket ét år, således at fradraget var fuldt indfaset allerede fra Det ekstra beskæftigelsesfradrag udgør 5,6 pct., dog maksimalt kr., hvor skatteværdien udgør ca kr. (2016-regler). 1 Fradraget beregnes af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget og kan fratrækkes i kommuneskat og sundhedsbidrag på samme måde som det almindelige beskæftigelsesfradrag. Fradraget blev indført for at give enlige forsørgere et større økonomisk incitament til at arbejde. Enlige forsørgere har typisk en lavere økonomisk gevinst ved at arbejde frem for at være ledig end andre personer. Det skyldes bl.a., at mange enlige forsørgere både aftrappes i boligstøtte og i tilskud til daginstitutionsplads, når deres indkomst stiger (Familiernes Økonomi, Økonomi- og Indenrigsministeriet 2014). En enlig forsørger, der kommer i beskæftigelse og opnår det fulde fradrag, får ca. 440 kr. ekstra om måneden (5.250 kr./12). 1 Der sker en aftrapning af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag frem mod For at fastholde skatteværdien af det ekstra beskæftigelsesfradrag, øges satsen gradvist til 6,25 pct. i Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 6

7 Skatteværdi, kr. For at kvalificere sig til det ekstra beskæftigelsesfradrag skal personen være enlig forsørger og berettiget til og modtage ekstra børnetilskud. Ekstra børnetilskud ydes sammen med ordinært børnetilskud til de enlige forsørgere, som har børnene boende hos sig. Enlige forsørgere, som kun har ret til det ekstra børnetilskud en del af året, gives et forholdsmæssigt beskæftigelsesfradrag. I Danmark er der ca enlige forsørgere, der modtager det ekstra børnetilskud. Skatteværdien af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere afhænger som nævnt af indkomsten (grundlag for arbejdsmarkedsbidrag), jf. figur 1. Skatteværdien er beregnet for en enlig forsørger, som modtager ekstra børnetilskud hele året og som bor i en gennemsnitskommune (hvor skatten er inkl. kirkeskat) og ikke har anden indkomst end lønindkomst. Alle indkomster er opgjort i 2016-niveau. For enlige forsørgere med lønindkomster over ca kr. (før AM-bidrag) er skatteværdien af fradraget stigende med indkomsten, indtil en lønindkomst på ca kr. (før AMbidrag), hvor det maksimale fradrag nås, det såkaldte indfasningsinterval (indkomster mellem kr. og kr.). For enlige forsørgere med indkomster over kr. er skatteværdien af fradraget konstant, det såkaldte konstante interval. Det er i denne evaluering valgt at afgrænse dette konstante interval til personer med indkomster fra kr. og op til kr. 2 Figur 1 Skatteværdien af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, 2016-regler Lønindkomst, kr. Anm.: Skatteværdien af det ekstra beskæftigelsesfradrag er beregnet for en enlig forsørger, som modtager ekstra børnetilskud hele året og som bor i en gennemsnitskommune og ikke har anden indkomst end lønindkomst. I 2016 udgør fradraget 5,6 pct. af lønindkomsten, dog højest kr. Kilde: Egne beregninger. 2 Ved at sætte en øvre grænse på kr. for de personer, der indgår i det konstante interval, afgrænses der til personer, som får påvirket deres disponible indkomst relativt meget i forhold til, hvis personer med meget høje indkomster var medtaget (hvor fradraget kun har en mindre effekt på den disponible indkomst). Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 7

8 Det er først for lønindkomster over ca kr., at fradraget begynder at få effekt, og det er derfor valgt at anvende denne grænse til at opdele personerne som undersøges i to grupper. Den ene gruppe har ingen beskæftigelse eller meget begrænset beskæftigelse (hvor lønindkomsten højst udgør kr.), og benævnes herefter ikke-beskæftigede. 3 Den anden gruppe udgør personer i beskæftigelse med lønindkomster over kr., og benævnes herefter beskæftigede. ARBEJDSUDBUDSEFFEKTER Teoretisk påvirker det ekstra beskæftigelsesfradrag arbejdsudbuddet på to måder. En deltagelseseffekt, der øger antallet af beskæftigede personer (dvs. flere personer der er beskæftigede fremfor ikke-beskæftigede), og en timeeffekt, hvor allerede beskæftigede arbejder mere (arbejdstid eller løn betinget af arbejde). Deltagelseseffekten kan opdeles i to effekter. For det første vil fradraget øge incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet for personer i gruppen af ikkebeskæftigede, fordi gevinsten ved at arbejde frem for at være ledig stiger. Denne effekt kaldes herefter effekt af nye deltagere. For det andet vil personer i gruppen af beskæftigede have en større økonomisk tilskyndelse til at fortsætte med at være i beskæftigelse (fremfor at være ledige), end før fradraget blev indført. Denne effekt kaldes herefter fastholdelseseffekten. Teoretisk er deltagelseseffekten af det ekstra beskæftigelsesfradrag positiv. Det ekstra beskæftigelsesfradrags indvirkning på timeeffekten (arbejdsudbuddet for gruppen af beskæftigede) vil teoretisk afhænge af, hvilket indkomstinterval personen befandt sig i, før fradraget blev indført; indfasningsintervallet eller det konstante interval. For personer med lønindkomster i indfasningsintervallet vil det ekstra beskæftigelsesfradrag påvirke arbejdsudbuddet via timeeffekten, som består af to modsatrettede effekter. På den ene side reducerer det ekstra beskæftigelsesfradrag marginalskatten 4, og det bliver isoleret set mere attraktivt at arbejde mere, hvilket trækker i retning af at øge arbejdsudbuddet den såkaldte substitutionseffekt. På den anden side medfører fradraget, at personen kan opnå den samme indkomst efter skat ved at arbejde færre timer, idet gennemsnitsskatten er blevet mindre. Det trækker i retning af at reducere arbejdsudbuddet den såkaldte indkomsteffekt. Størstedelen af den empirisk litteratur peger på, at substitutionseffekten er stærkest. Personerne i indfasningsintervallet oplever en lavere marginalskat, og øger således arbejdsudbuddet. Personer i det konstante interval som har en lønindkomst lige over indfasningsintervallet, opnår ikke en lavere marginalskat (kun lavere gennemsnitsskat), og disse 3 Det er valgt, at tillade gruppen af ikke-beskæftigede at have lønindkomster på op til kr., da det først er efter kr. (før AM-bidrag), at en enlig forsørger typisk kan få en økonomisk gevinst ved det ekstra beskæftigelsesfradrag. 4 Beskæftigelsesfradraget fungerer i praksis som en nedsættelse af marginalskatten, svarende til en nedsættelse af marginalskatten på ca. 1,6 pct., i 2016 (lig 5,6pct. * 28,6pct.), hvor de 28,6 pct. er skatteværdien af ligningsmæssige fradrag i Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 8

9 personer vil således have et incitament til at sænke arbejdsudbuddet som følge af den negative indkomsteffekt. I evalueringens resultater skelnes der mellem deltagelseseffekten og timeeffekten. Timeeffekten estimeres separat for personer i indfasningsintervallet og det konstante interval (dvs. mellem kr. og kr.) Deltagelseseffekten for nye deltagere estimeres for ikke-beskæftigede (indkomst mellem 0 kr. og kr.) og fastholdelseseffekten estimeres for indkomster over kr. (dvs. mellem kr. og kr.). 3. METODE OG DATA Dette afsnit præsenterer den statistiske model og de data, der danner grundlag for evalueringens resultater. STATISTISK MODEL Den statistiske model, der anvendes til at identificere en evt. arbejdsudbudseffekt, er en såkaldt difference-in-differences (DiD) model. Udgangspunktet er, at man observerer arbejdsudbuddet for to grupper af personer i to perioder. Én af grupperne kan få det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i den anden periode, men ikke i den første (deltagergruppen). Den anden gruppe (kontrolgruppen) kan ikke få det ekstra beskæftigelsesfradrag i nogen af perioderne. DiD-modellen måler herefter, om arbejdsudbuddet i deltagergruppen forøges signifikant i forhold til kontrolgruppen i den periode, hvor deltagergruppen kan få det ekstra beskæftigelsesfradrag. Hvis det er tilfældet, så har det ekstra beskæftigelsesfradrag en positiv arbejdsudbudseffekt. Hvis vi definerer E it til at være arbejdsudbuddet for gruppe i på tidspunkt t, kan DiDmodellen formuleres som følger: E it = α + β 1 deltager i + β 2 efter t + β 3 (deltager efter) it + γx it + ε it hvor deltager = 1 for personer i deltagergruppen og deltager = 0 for personer i kontrolgruppen (se nedenfor for en præsentation af grupperne). Desuden gælder, at efter = 1, efter fradraget blev indført, og efter = 0, før fradraget blev indført, mens (deltager efter) it = 1, hvis personen er i deltagergruppen, og tidspunktet er efter fradraget er trådt i kraft, mens (deltager efter) it = 0, såfremt personen ikke er i deltagergruppen. Effekten af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere angives ved estimatet på β 3, hvor en positiv arbejdsudbudseffekt kræver en statistisk signifikant effekt. 5 5 Statistik signifikant betyder, at hypotesen understøttes af en test, der viser, at der er mindre end fx 5 procents sandsynlighed for, at data er tilfældige. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 9

10 Modellen tillader, at arbejdsudbuddet i udgangspunktet kan være forskelligt i deltagergruppen og kontrolgruppen, men alene som følge af en tidsinvariant fixed effekt, som bliver opfanget i β 1. Ligeledes tillader modellen via β 2, at arbejdsudbuddet varierer over tid som følge af andre effekter end selve fradraget, så længe variationen over tid er ens for de to grupper. For at korrigere for eventuelle forskelle i gruppernes sammensætning er der endvidere inkluderet en række individuelle karakteristika, X, (kontrolvariable) for personerne i stikprøven. DiD tilgangen er baseret på to identificerende antagelser: 1) at ordningen ikke giver anledning til, at der sker systematiske ændringer i sammensætningen i de to grupper fra den første til den næste periode, og 2) at tidseffekten er identisk på tværs af grupperne, dvs. at gruppernes arbejdsudbud ville have fulgt den samme underliggende trend i fravær af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere (parallel-trends antagelsen). Nedenfor undersøges, om disse antagelser er opfyldt. UDVÆLGELSE AF KONTROLGRUPPE Udgangspunktet for DiD-tilgangen er som nævnt at sammenligne udviklingen i arbejdsudbuddet i en deltagergruppe med udviklingen i arbejdsudbuddet i en kontrolgruppe, før og efter det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere blev indført. Udfordringen ved at identificere en god kontrolgruppe er at komme så tæt på tilfældig udvælgelse som muligt. Dvs. at identificere en gruppe af personer, der ligner deltagergruppen mest muligt, men som på baggrund af eksogene karakteristika ikke kvalificerer sig til det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Deltagergruppen består af enlige forsørgere, som modtager ekstra børnetilskud og dermed er berettiget til det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. I den eksisterende litteratur anvendes typisk enlige uden børn som kontrolgruppe for enlige forsørgere (se bl.a. Eissa og Liebman, 1996). Hvis enlige uden børn skal fungere som kontrolgruppe for enlige forsørgere, kræver det imidlertid, at parallel-trend antagelsen er opfyldt. Dvs. at lønudviklingen i kontrolgruppen ville have svaret til lønudviklingen i deltagergruppen, hvis det ekstra beskæftigelsesfradrag ikke var blevet indført. For at undersøge om parallel-trend antagelsen er opfyldt, sammenlignes udviklingen i lønindkomsten for enlige forsørgere med udviklingen i lønindkomsten for enlige uden børn i perioden op til, fradraget trådte i kraft. Lønindkomsten for enlige forsørgere følger ikke den samme udvikling som lønindkomsten for enlige uden børn i perioden før det ekstra beskæftigelsesfradrag blev indført, jf. figur 2. Dermed synes parallel-trend antagelsen umiddelbart ikke opfyldt. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 10

11 Figur 2 Udvikling i lønindkomst i udvalgte grupper (2013=indeks 100) 102,0 101,5 101,0 100,5 100,0 99,5 99,0 98,5 98, Enlige forsørgere Anm.: Lønoplysninger stammer fra BFL-registret. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. Enlige uden børn For at sikre at parallel-trend antagelsen er opfyldt, konstrueres derfor en syntetisk kontrolgruppe ved hjælp af matchning. Derved sikres, at sammensætningen af personer i deltager- og kontrolgruppen statistisk set er ens på en række væsentlige karakteristika. Kontrolgruppen konstrueres i to trin. I første trin udtages en potentiel kontrolgruppe, som afgrænses på samme vis som deltagergruppen, bortset fra at kontrolgruppen ikke er enlige forsørgere, men enlige uden børn, jf. beskrivelse af data i næste afsnit. I andet trin identificeres den faktiske kontrolgruppe fra den potentielle kontrolgruppe. Det sker ved, at der for hver enkelt person i deltagergruppen identificeres en person i kontrolgruppen, som ligner deltageren mest muligt på en række baggrundskarakteristika. Konkret konstrueres kontrolgruppen ved hjælp af det såkaldte matchingsprincip nearest neighbor matching (NNM). Denne matchingmetode danner et distancemål (Mahalanobis-distancen) mellem hver person i deltagergruppen og den potentielle kontrolgruppe. Distancemålet angiver, hvor meget de variable, der matches på, statistisk set ligner hinanden. Jo mindre distancen er, jo bedre er matchet. I evalueringen anvendes alene det match, som har den mindste distance. Dvs. at hver person i deltagergruppen matches op med den ene person i den potentielle kontrolgruppe, som statistisk set ligner vedkommende mest den nærmeste nabo. En person i kontrolgruppen kan således godt være nærmeste nabo til flere personer i deltagergruppen. Der matches eksakt på køn, matchgruppe og uddannelse (videregående uddannelse). Til at beregne distancemålet matches derefter på lønindkomst i 2012 og 2013, bopæl (København/ikke-København), alder og erhvervserfaring. Lønudviklingen i deltagergruppen og den konstruerede kontrolgruppe følger i høj grad hinanden og dermed synes parallel-trend antagelsen opfyldt, jf. figur 3. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 11

12 Pct. af alle modtagere Figur 3 Udvikling i lønindkomst i deltager- og kontrolgruppen (2013=indeks 100) 100,2 99,8 99,4 99,0 98, Deltagergruppe Kontrolgruppe Note: Lønoplysninger stammer fra BFL-registret. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. En anden udfordring i forhold til beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere kunne være, at tilstedeværelsen af fradraget kunne få fx samlevende med børn til at blive enlige for at kvalificere sig til fradraget. Hvis det er tilfældet, vil antagelsen om, at der ikke sker systematiske ændringer i deltager- og kontrolgruppen ikke være opfyldt. Det viser sig dog, at indførelsen af fradraget ikke har medført en forøgelse af andelen af nye modtagere af det ekstra børnetilskud, dvs. der synes ikke at ske systematiske ændringer i deltager- og kontrolgruppen, jf. figur 4. Figur 4 Nye modtagere af ekstra børnetilskud 20% 16% 12% 8% 4% 0% Kilde: Egne beregninger på data fra Skatteministeriets lovmodel. Samlet set vurderes de identificerende antagelser bag den empiriske model således at være opfyldt. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 12

13 BESKRIVELSE AF DATA I dette delafsnit præsenteres deltager- og kontrolgruppens baggrundskarakteristika på overordnet niveau, og der redegøres for det datamateriale, der danner grundlag for den kvantitative evaluering af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Evalueringen er baseret på individdata fra Lovmodellen og omfatter en fuldtælling af befolkningen i Danmark. Data stammer fra en række administrative registre, og for hvert individ er der bl.a. oplysninger om indkomstforhold og arbejdsmarkedshistorik samt en række baggrundskarakteristika. Data dækker perioden fra 2010 til 2015, som er det senest tilgængelige dataår med indkomstoplysninger. Deltagergruppen er defineret som enlige forsørgere, der modtog ekstra børnetilskud i 4. kvartal i 2013 og 2015, og hvis yngste barn var mellem 2-15 år i Afgrænsningen af børnenes alder er valgt for at sikre, dels at personerne i deltagergruppen ikke var på barsel i 2013, dels at de var berettiget til det ekstra beskæftigelsesfradrag i I praksis består knap 90 pct. af deltagergruppen af kvinder. Kontrolgruppen afgrænses på samme vis som deltagergruppen, bortset fra at det ikke er enlige forsørgere, men i stedet enlige uden børn. For at afgrænse personkredsen til personer, som kan forventes at reagere på det ekstra beskæftigelsesfradrag, kræves endvidere, at personerne i deltagergruppen (og kontrolgruppen) havde en lønindkomst i intervallet fra 0 kr. til kr. i For at kunne måle den isolerede effekt af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, er det nødvendigt at afgrænse evalueringens personkreds. For at undgå en eventuel skævhed i estimationsresultaterne afgrænses personkredsen til alene at omfatte de årige i basisåret (2013). Ved at udelade personer under 30 år undgås at sammenblande en eventuel effekt af kontanthjælpsreformen fra 2013, mens udeladelse af de over 55-årige fjerner en eventuel tilbagetrækningseffekt. Endvidere er studerende, selvstændige førtidspensionister og personer der kvalificerer sig til jobpræmieordningen for kontanthjælpsmodtagere, udeladt af evalueringen. 6 Som led i dagpengereformen fra 2010 blev dagpengeperioden halveret fra 4 til 2 år med ikrafttrædelse 1. januar For at tage højde for en evt. effekt af dagpengeforkortelsen er der i estimationerne kontrolleret for bl.a. medlemskab af a- kasse og matchgrupper. 6 Jobpræmieordningen for kontanthjælpsmodtagere blev indført som en toårig forsøgsordning, hvor langtidsledige kontanthjælpsmodtagere kunne modtage op til 600 kr. om måneden, hvis de kom i arbejde. Kriteriet for at kvalificere sig til ordningen var, at man i perioden fra 1. marts 2011 til 29. februar 2012 modtog enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i minimum 90 procent af tiden, dvs. i 329 ud af 365 dage. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 13

14 I evalueringen er den enkeltes arbejdsudbud opgjort som lønindkomsten. Årsagen til, at antallet af arbejdstimer ikke anvendes som mål for arbejdsudbuddet, er, at de tilgængelige arbejdstidsoplysninger for mange personers vedkommende ikke svarer til deres faktiske arbejdstid. Eksempelvis er det indberettede timeantal for fastlønnede på fuldtid altid sat til 37 timer pr. uge, selvom deres faktiske arbejdstid kan være højere eller lavere. Lønindkomsten er dermed et mere nøjagtigt mål. Samtidig opfanger lønindkomsten effekten af en ændret arbejdsindsats. 7 Alle indkomster er fremskrevet til 2015-niveau ved hjælp af forbrugerprisindekset. Tabel 1 præsenterer et gennemsnit for udvalgte variable for deltager- og kontrolgruppen. Det fremgår, at deltager- og kontrolgruppen på langt de fleste baggrundskarakteristika ligner hinanden (hvilket også er målet med den anvendte matchingmetode). Tabel 1 Beskrivende statistik for deltager- og kontrolgruppen efter matching Deltagergruppe Kontrolgruppe (1) (2) Lønindkomst i 2013, kr Alder, år 41,8 41,8 Erhvervserfaring, år 12,4 12,4 Dansk herkomst 86% 89% Bor i København 24% 31% Grundskole 30% 33% Gymnasial uddannelse 44% 40% Erhvervsfaglig uddannelse 4% 5% Videregående Uddannelse 22% 22% Medlem af A-kasse 72% 70% Fuldt beskæftigede 51% 49% Deltidsbeskæftigede 19% 19% Fuldt ledige 23% 23% Ikke specificeret tilknytning 6% 8% Kvinde 89% 89% Visiteret til matchgruppe 1* 50% 51% Visiteret til matchgruppe 2* 16% 16% Visiteret til matchgruppe 3* 7% 7% Antal personer Anm.: Opgjort i Medmindre andet er angivet, er tallene angivet i procent. Der kan forekomme forskelle mellem deltager- og kontrolgruppen på nogle karakteristika fx bopæl, idet det ikke er muligt at matche eksakt på en lang række karakteristika, når der skal findes de bedste match. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. * Personer, der har skiftet matchgruppe i løbet af året, kan optræde i flere matchgrupper. 7 Som et robusthedstjek er estimationerne også gennemført med antallet af arbejdstimer som arbejdsudbudsmål. De giver kvalitativt de samme resultater, som når lønindkomsten anvendes som mål for arbejdsudbuddet. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 14

15 4. RESULTATER I dette afsnit præsenteres evalueringens resultater. Der er inkluderet en række personlige karakteristika, for at korrigere for eventuelle tilbageværende forskelle i gruppernes sammensætning, jf. tabel 1 oven for. I tabellerne nedenfor præsenteres hovedresultaterne. Evalueringen er foretaget for lønindkomsten i 2013 (før fradraget blev indført) og i 2015 (efter fradraget blev indført), som er det senest tilgængelige dataår. 8 DELTAGELSESEFFEKT Deltagelseseffekterne er estimeret for forskellige matchniveauer mellem personer i deltager- og kontrolgruppen den såkaldte Mahalanobis-distance. Jo lavere denne distance er, jo bedre er matchet. Den samlede deltagelseseffekt er estimeret ved hjælp af en probitmodel. Probitmodellen er en sandsynlighedsmodel med to udfald (binær responsmodel), som estimerer sandsynligheden for, at en person med bestemte karakteristika er ikkebeskæftiget eller beskæftiget. Som beskrevet tidligere defineres personer med en årlig lønindkomst på op til kr. (2015-niveau) som ikke-beskæftigede, mens personer med en årlig lønindkomst på over kr. defineres som beskæftigede. 9 Det positive fortegn på koefficienten for deltagelseseffekten angiver, at det ekstra beskæftigelsesfradrag har øget arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt enlige forsørgere relativt til enlige uden børn. Samtidig viser resultaterne, at effekten er større, jo bedre matchkvaliteten er, jf. tabel 2. I en probitmodel kan størrelsen af koefficienterne ikke fortolkes direkte. For at resultaterne kan fortolkes, beregnes de marginale effekter med udgangspunkt i gennemsnittet af alle forklarende variable. For en gennemsnitsperson har det ekstra beskæftigelsesfradrag øget sandsynligheden for at være i beskæftigelse med 3-5 pct. blandt enlige forsørgere relativt til enlige uden børn, jf. tabel 2. 8 Estimationerne er også gennemført med 2014 som slutår, hvilket kvalitativt fører til de samme resultater. 9 Estimationerne er også gennemført, hvor der anvendes en årlig lønindkomstgrænse på hhv kr. og kr. til at definere ikke-beskæftigede/beskæftigede, hvilket ikke ændrer på resultaterne. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 15

16 Tabel 2 Deltagelseseffekt af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Max. Mahalanobis-distance 0,1 0,3 0,5 (1) (2) (3) Koefficienter Fælles makroeffekt ( 1) -0,119** -0,242*** -0,246*** (-5,07) (-13,94) (-14,97) Tilbageværende lønforskel ( 2) -0,058** -0,020-0,014 (-3,22) (-1,23) (-0,93) Deltagelseseffekt ( 3) 0,205*** 0,149*** 0,140*** (6,62) (6,62) (6,54) Marginale effekter Fælles makroeffekt ( 1) -0,028*** -0,052*** -0,053*** (-4,98) (-13,49) (-14,51) Tilbageværende lønforskel ( 2) -0,014** -0,004-0,003 (-3,24) (-1,23) (-0,94) Deltagelseseffekt ( 3) 0,047*** 0,031*** 0,029*** (6,92) (6,85) (6,75) Antal personer Pseudo-R 2 0,749 0,653 0,653 Anm.: t-værdier i parentes. * p<0,05, ** p<0,01, *** p<0,001. Probitmodel ved hjælp af difference-indifferences estimation. For at tage højde for eventuel korrelation mellem fejlleddene på tværs af årene for det enkelte individ, er der anvendt klyngerobuste standardfejl på individniveau. 1 angiver effekten fra andre forhold end selve det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som har påvirket lønindkomsten ens i deltager- og kontrolgruppen efter reformen. 2 angiver den del af lønforskellen mellem deltager- og kontrolgruppen før reformen, som ikke kan forklares af forskelle i gruppernes sammensætning. 3 angiver deltagelseseffekten af det ekstra beskæftigelsesfradrag. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. Den samlede deltagelseseffekt af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere består af to effekter. For det første er der flere personer, der stod uden for arbejdsmarkedet, før fradraget blev indført, som kommer ind på arbejdsmarkedet, end der ellers ville have gjort (effekt af nye deltagere). For det andet er der færre personer, der var på arbejdsmarkedet, før fradraget blev indført, som forlader arbejdsmarkedet, efter fradraget blev indført, idet den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse er øget (fastholdelseseffekt). Indførelsen af beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere har også de forventede effekter, når deltagelseseffekten opdeles i en fastholdelseseffekt og en effekt af nye Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 16

17 deltagere, jf. tabel Fastholdelseseffekten er estimeret som sandsynligheden for ikke at være på arbejdsmarkedet, efter fradraget blev indført, gældende for personer, der var på arbejdsmarkedet, før fradraget blev indført. En negativ koefficient angiver således en positiv deltagelseseffekt. De marginale effekter er igen beregnet med udgangspunkt i gennemsnittet af alle forklarende variable. For en gennemsnitlig enlig forsørger har det ekstra beskæftigelsesfradrag således reduceret sandsynligheden for at forlade arbejdsmarkedet med godt 1 pct. relativt til enlige uden børn. Tilsvarende har det øget sandsynligheden med knap 2 pct. for, at en gennemsnitlig enlig forsørger, som ikke var i beskæftigelse, før fradraget blev indført, kommer i beskæftigelse. Resultaterne er igen statistisk signifikante. Tabel 3 Fastholdelseseffekt og effekt for nye deltagere Max. Mahalanobisdistance 0,1 0,3 0,5 Marginale effekter 0,1 0,3 0,5 Effekt på deltagelse Personer Pseudo-R 2 Fastholdelseseffekt -0,159 ** (-3,23) ,197 Effekt af nye deltagere 0,108 * (2,14) ,199 Fastholdelseseffekt -0,134 *** (-3,99) ,201 Effekt af nye deltagere 0,098 * (2,29) ,218 Fastholdelseseffekt -0,124 *** (-3,91) ,197 Effekt af nye deltagere 0,087 * (2,14) ,217 Fastholdelseseffekt -0,011 ** (-3,13) Effekt af nye deltagere 0,018 * (2,19) Fastholdelseseffekt -0,013 *** (-3,88) Effekt af nye deltagere 0,020 * (2,33) Fastholdelseseffekt -0,013 *** (-3,82) Effekt af nye deltagere 0,019 * (2,17) Anm.: jf. anm. til tabel 2. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. TIMEFFEKTEN I det følgende præsenteres løneffekten for personer der som udgangspunkt er i beskæftigelse. Effekten er estimeret ved hjælp af en simpel OLS-model Der er igen anvendt en årlig lønindkomst på kr. (2015-niveau) som grænse for deltagelse/ikkedeltagelse på arbejdsmarkedet. 11 En OLS-model er en regressionsmodel, der estimerer den simple lineære sammenhæng mellem den uafhængige variabel (den forklarede variabel) og en eller flere afhængige variable (de forklarende variable). Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 17

18 I indkomstintervallet, hvor beskæftigelsesfradraget indfases, peger størstedelen af den empiriske litteratur på, at der samlet set vil være en positiv timeeffekt. Ved indførelse af beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere oplever deltagergruppen et fald i marginalskatten på ca. 1,6 pct.point. 12 Resultaterne viser, at det ekstra beskæftigelsesfradrag har haft en positiv og statistisk signifikant effekt på lønindkomsten i indfasningsintervallet for alle tre Mahalanobisafstande, jf. tabel 4. Således har det ekstra beskæftigelsesfradrag øget enlige forsørgeres lønindkomst med ca kr. relativt til enlige uden børn. 13 Tabel 4 Effekt på lønindkomst af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i indfasningsintervallet (indkomst mellem og kr. i 2013). Max. Mahalanobis-distance 0,1 0,3 0,5 (1) (2) (3) Fælles makroeffekt ( 1) *** *** -4749*** (-8,07) (-6,21) (-6,00) Tilbageværende lønforskel ( 2) (1,00) (0,63) (0,06) Effekt på lønindkomst ( 3) 7.749*** 9.401*** *** (7,05) (9,44) (10,32) Antal personer R 2 0,361 0,371 0,359 Anm.: Difference-in-differences model estimeret ved hjælp af OLS. For at tage højde for evt. korrelation mellem fejlleddene på tværs af årene for det enkelte individ, er der anvendt klyngerobuste standardfejl på individniveau. 1 angiver effekten fra andre forhold end selve det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som har påvirket lønindkomsten i deltager- og kontrolgruppen ens efter reformen. 2 angiver den del af lønforskellen mellem deltager- og kontrolgruppen før reformen, som ikke kan forklares af forskelle i gruppernes sammensætning. 3 angiver effekten af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på lønindkomsten. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. For personer, der havde en lønindkomst lige over den øvre grænse for fradraget (det konstante interval ), før det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere trådte 12 Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere udgør 5,4 pct. i 2015, og skatteværdien af fradraget udgør i gennemsnit 29,6 pct. i 2015, hvilket svarer til, at marginalskatten nedsættes med ca. 1,6 pct.point (5,4*0,296) - dvs. samme værdi som i 2016, jf. tidligere. 13 Ud over timeeffekten kan der også forventes eventuelle kvalitative effekter på timelønnen, hvor lavere marginalskat eksempelvis fører til øget indsats på jobbet eller et skift til mere krævende og bedre betalt job mv. Der beregnes ikke eventuelle kvalitative effekter. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 18

19 i kraft, vil der rent teoretisk være en negativ indkomsteffekt, som vil trække i retning af lavere arbejdsudbud. Resultaterne viser dog en positiv og statistisk signifikant effekt på lønindkomsten på ca kr. i det konstante interval, hvilket isoleret set trækker i retning af øget arbejdsudbud, jf. tabel 5. Tabel 5 Effekt på lønindkomst af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i det konstante interval (indkomst mellem og kr. i 2013). Max. Mahalanobis-distance 0,1 0,3 0,5 (1) (2) (3) Fælles makroeffekt ( 1) ** -650*** -6736*** (-2,73) (-5,12) (-5,38) Tilbageværende lønforskel ( 2) ** *** *** (-3,04) (-3,52) (-3,79) Effekt på lønindkomst ( 3) *** *** *** (7,13) (8,58) (8,07) Antal personer R 2 0,067 0,064 0,063 Anm.: Jf. anm. til tabel 4. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. DISKUSSION AF DE FUNDNE RESULTATER Det overordnede resultat fra evalueringen er, at der kan identificeres signifikante kortsigtede arbejdsudbudseffekter af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Det gælder både på arbejdsmarkedsdeltagelse (deltagelseseffekten) og på løn betinget af arbejde (timeeffekten). Resultaterne i evalueringen er i tråd med den eksisterende litteratur, som almindeligvis finder, at beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere har øget arbejdsudbuddet i målgruppen. Dog er resultaterne i det konstante interval kontraintuitive, idet timeeffekten også her er positiv. Boks 1 præsenterer en række udvalgte studier af arbejdsudbudseffekter blandt enlige forsørgere. De fleste studier finder typisk, at deltagelseseffekten er større end timeeffekten. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 19

20 Boks 1 Udvalgte studier af arbejdsudbudseffekter blandt enlige forsørgere Eissa og Liebman (1996) evaluerer arbejdsudbudseffekterne af udvidelsen af det amerikanske beskæftigelsesfradrag (Earned Income Tax Credit, EITC) for enlige forsørgere, som fandt sted som en del af den amerikanske 1986-skattereform. Ved at anvende en difference-in-differences tilgang finder de, at arbejdsmarkedsdeltagelsen for enlige kvinder med børn steg med 2,8 pct.point relativt til enlige kvinder uden børn. De finder ingen ændringer i det relative timeudbud for enlige kvinder med børn, der allerede er i beskæftigelse. Ved at udnytte ændringer i fire amerikanske skattereformer fra 1984 til 1996, evaluerer Meyer og Rosenbaum (2001) ligeledes effekterne på arbejdsudbuddet for enlige forsørgere. De finder, at over 60 pct. af stigningen i beskæftigelsen for enlige mødre i perioden fra 1984 til 1996 kan tilskrives ændringer i beskæftigelsesfradrag og andre skatter, der begunstiger enlige forsørgere, som kommer i beskæftigelse. I England er Working Families Tax Credit (WFTC) ligeledes designet til at hjælpe enlige mødre fra velfærdsydelser til beskæftigelse. Blundell m.fl. (2000) viser, at indførelsen af WFTC medførte en ekstra stigning i beskæftigelsesgraden blandt enlige mødre på 2,2 pct.point. Der er også i Norge fundet positive effekter på enlige forsørgeres arbejdsmarkedstilknytning ved at forbedre de økonomiske incitamenter til at arbejde. Mogstad & Pronzato (2012) evaluerer en norsk arbejdsmarkedsreform, der bl.a. øgede beskæftigelsesfradraget til enlige mødre. Ved at anvende en difference-in-differences tilgang finder forfatterne, at reformen bidrog til at øge enlige mødres arbejdsmarkedsdeltagelse med 3,9 pct. I Danmark er der ligeledes fundet positive beskæftigelseseffekter ved at øge enlige forsørgeres tilskyndelse til at arbejde. Hansen m.fl. (2013) undersøger beskæftigelseseffekten af den midlertidige jobpræmieordning for langtidsledige enlige forsørgere i Danmark. Ordningen løb fra 1. januar 2011 til 31. december 2012 og indebar, at ledige kunne opnå en ekstra økonomisk gevinst ved at finde beskæftigelse på op til 600 kr. skattefrit pr. måned. Ved at anvende en difference-in-differences tilgang finder forfatterne, at ordningen øgede arbejdsmarkedsdeltagelsen for enlige kvinder med børn med ca. 3 uger om året relativt til enlige kvinder uden børn. Samlet vurderes ordningen at have øget beskæftigelsen i målgruppen med fuldtidspersoner om året. Det har som nævnt kun været muligt at undersøge virkningen af fradraget til enlige forsørgere på kort sigt. Omkostningerne ved at ændre økonomisk adfærd kan imidlertid være betydelige, og det kræver fx ofte, at den enkelte skifter job, måske flytter til en anden landsdel eller lignende. Det kan derfor tage noget tid, før de fulde effekter på beskæftigelsen slår igennem, og det er meget muligt, at effekterne af det ekstra beskæftigelsesfradrag vil være større på længere sigt. Hvis der sker ændringer i skattesystemet på samme tid, som det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere blev introduceret, kan det få betydning for arbejdsudbudsbeslutningen. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 20

21 Eksempelvis blev det generelle beskæftigelsesfradrag også forhøjet som følge af Aftale om skattereform juni 2012, og kan således potentielt påvirke resultaterne. Den normale antagelse er, at enlige forsørgere reagerer kraftigere på økonomiske incitamenter end den gennemsnitlige befolkning. Hvis denne antagelse holder, kan det være svært at isolere en evt. arbejdsudbudseffekt af det ekstra beskæftigelsesfradrag fra en evt. effekt af forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det skal dog bemærkes, at skatteværdien af det ekstra beskæftigelsesfradrag er omtrent ti gange højere end skatteværdien af forhøjelsen af det generelle beskæftigelsesfradrag (i 2014). Derfor vurderes det ikke, at forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag får nogen nævneværdig betydning for evalueringens resultater. Endvidere blev dagpengeperioden halveret fra 4 år til 2 år med ikrafttrædelse 1. januar 2013 som følge af dagpengereformen fra Det kan ikke udelukkes, at det isoleret set kan have påvirket resultaterne. Der er dog taget højde for dette i estimationerne ved bl.a. at kontrollere for medlemskab af a-kasse og matchgrupper. Det skal desuden bemærkes, at selvom den anvendte matchingmetode sikrer, at deltager- og kontrolgruppen ligner hinanden på en række observerbare faktorer (bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelse mv.), kan det i sidste ende ikke udelukkes, at de estimerede effekter også opfanger effekten fra andre faktorer end selve fradraget. Hvis der eksempelvis er karakteristika hos en person, som har betydning for, om personen er enlig forsørger, og disse karakteristika samtidig har indflydelse på, om personen er på arbejdsmarkedet eller ej, vil resultaterne også være drevet af andre faktorer end selve fradraget. Sådanne karakteristika kunne eksempelvis være helbred, psyke, evner, motivation mv. For at sikre at evalueringens resultater er robuste, er der foretaget forskellige følsomhedstest. Eksempelvis er estimationerne gennemført med 2014 som slutår, med antallet af arbejdstimer som arbejdsudbudsmål og med andre grænser for deltagelse/ikke-deltagelse på arbejdsmarkedet. Overordnet set ændrer disse følsomhedstest ikke på estimationerne, og understøtter således resultaternes robusthed. Som et ekstra robusthedstjek af resultaterne er der i appendiks konstrueret en anden kontrolgruppe med gifte/samlevende kvinder med børn. Her bliver resultaterne imidlertid insignifikante, jf. appendiks. Dette kan formentlig forklares ved den såkaldte secondary earner-problematik, der opstår, når gifte/samlevende kvinder med børn anvendes som kontrolgruppe, hvilket også er grunden til at den empiriske litteratur oftest anvender enlige uden børn som kontrolgruppe. 14 Secondary earnerproblematikken går i grove træk ud på, at gifte og samlevende er en del af en familie, hvor ægtefællens/samleverens indkomst og arbejdsudbud har betydning for kvindens arbejdsudbudsbeslutning (familien består af primary- og secondary earners, hvor kvinden ofte vil være secondary earner). Samtidig med indførelsen af 14 Enkelte studier anvender også gifte/samlevende med børn som kontrolgruppe for enlige forsørgere (jf. bl.a. Mogstad og Pronzato, 2012). Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 21

22 beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere blev topskattegrænsen forhøjet (fra Aftale om Skattereform juni 2012), hvilket kan påvirke arbejdsudbudsbeslutningen for gifte og samlevende. Således kan gifte og samlevendes arbejdsudbudsbeslutning være forskellig fra enlige forsørgeres. Det er den overordnede vurdering, at de mest troværdige resultater findes, når enlige uden børn anvendes som kontrolgruppe, fordi den såkaldte secondary-earner problematik hermed undgås, Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 22

23 LITTERATUR Blundell, R. W., A. Duncan, J. McCrae og C. Meghir, 2000, The Labour Market Impact of the Working Families Tax Credit, Fiscal Studies, 21(1): Eissa, N. og J. Liebman, 1996, Labor Supple Response to the Earned Income Tax Credit, Quarterly Journal of Economics, 61, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014, Familiernes økonomi. Hansen, A.O., M. Rosholm, M. Svarer og E.A. Schultz, 2013, Evaluering af jobpræmieordningen for enlige forsørgere, rapport udarbejdet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Meyer, B. og D. T. Rosenbaum, 2001, Welfare, The Earned Income Tax Credit, and The Labor Supply of Single Mothers, Quarterly Journal of Economics, Mogstad, M. & C. Pronzato, 2012, Are Lone Mothers Responsive to Policy Changes? Evidence from a Workfare Reform in Generous Welfare State, Scandinavian Journal of Economics, 114, Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 23

24 APPENDIKS Neden for præsenteres resultater, hvor kontrolgruppen består af gifte og samlevende med børn. Appendikstabel 1 Deltagelseseffekt af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Max. Mahalanobis-distance 0,1 0,3 0,5 (1) (2) (3) Koefficienter Fælles makroeffekt ( 1) 0,076** -0,056** -0,057* (2,83) (3,25) (3,76) Tilbageværende lønforskel ( 2) -0,025 0,026 0,044 (-1,22) (1,61) (2,96) Deltagelseseffekt ( 3) -0,005-0,060* -0,072*** (-0,12) (-2,51) (-3,39) Marginale effekter Fælles makroeffekt ( 1) 0,015** -0,010** -0,010*** (2,89) (-3,21) (-3,71) Tilbageværende lønforskel ( 2) -0,005 0,004 0,008** (-1,22) (1,61) (2,95) Effekt på lønindkomst ( 3) -0,001-0,010* -0,013*** (-0,12) (-2,47) (-3,32) Antal personer Pseudo-R 2 0,813 0,707 0,665 Note: t-værdier i parentes. * p<0,05, ** p<0,01, *** p<0,001. Probitmodel ved hjælp af difference-indifferences estimation. For at tage højde for evt. korrelation mellem fejlleddene på tværs af årene for det enkelte individ, er der anvendt klyngerobuste standardfejl på individniveau. 1 angiver effekten fra andre forhold end selve det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som har påvirket lønindkomsten i deltager- og kontrolgruppen ens efter reformen. 2 angiver den del af lønforskellen mellem deltager- og kontrolgruppen før reformen, som ikke kan forklares af forskelle i gruppernes sammensætning. 3 angiver deltagelseseffekten af det ekstra beskæftigelsesfradrag. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 24

25 Appendikstabel 2 Fastholdelseseffekt og effekt af nye deltagere Max. Mahalanobisdistance 0,1 0,3 0,5 Marginale effekter 0,1 0,3 0,5 Effekt på deltagelse Personer Pseudo-R 2 Fastholdelseseffekt 0,007 (0,17) ,200 Effekt af nye deltagere -0,068 (-1,52) ,182 Fastholdelseseffekt 0,015 (0,60) ,207 Effekt af nye deltagere -0,074 * (-2,19) ,214 Fastholdelseseffekt 0,012 (0,54) ,204 Effekt af nye deltagere -0,059 (-1,93) ,217 Fastholdelseseffekt 0,000 (0,17) Effekt af nye deltagere -0,010 (-1,50) Fastholdelseseffekt 0,001 (0,60) Effekt af nye deltagere -0,015 * (-2,17) Fastholdelseseffekt 0,001 (0,54) Effekt af nye deltagere -0,013 (-1,92) Note: t-værdier i parentes. * p<0,05, ** p<0,01, *** p<0,001. Probitmodel. For at tage højde for evt. korrelation mellem fejlleddene på tværs af årene for det enkelte individ, er der anvendt klyngerobuste standardfejl på individniveau. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 25

26 Appendikstabel 3 Effekt på lønindkomst af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i indfasningsintervallet (indkomst mellem og kr. i 2013). Max. Mahalanobis-distance 0,1 0,3 0,5 (1) (2) (3) Fælles makroeffekt ( 1) 1442,4* 3532,1*** 5021,1*** (2,22) (6,12) (8,75) Tilbageværende lønforskel ( 2) 3648,0*** 4396,0*** 4586,0*** (7,36) (8,94) (9,06) Effekt på lønindkomst ( 3) -476,9-1244,4-955,2 (-0,52) (-1,53) (-1,18) Antal personer R 2 0,381 0,387 0,379 Note: t-værdier i parentes. * p<0,05, ** p<0,01, *** p<0,001. Difference-in-differences model estimeret ved hjælp af OLS. 1 angiver effekten fra andre forhold end selve det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som har påvirket lønindkomsten i deltager- og kontrolgruppen ens efter reformen. 2 angiver den del af lønforskellen mellem deltager- og kontrolgruppen før reformen, som ikke kan forklares af forskelle i gruppernes sammensætning. 3 angiver effekten af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på lønindkomsten. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 26

27 Appendikstabel 4 Effekt på lønindkomst af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i det konstante interval (indkomst mellem og kr. i 2013). Max. Mahalanobis-distance 0,1 0,3 0,5 (1) (2) (3) Fælles makroeffekt ( 1) *** 8.058*** 7620*** (10,31) (9,20) (8,71) Tilbageværende lønforskel ( 2) 1615*** 1893*** 1931*** (3,58) (4,38) (4,34) Effekt på lønindkomst ( 3) (0,14) (-0,67) (-0,18) Antal personer R 2 0,068 0,054 0,053 Note: t-værdier i parentes. * p<0,05, ** p<0,01, *** p<0,001. Difference-in-differences model estimeret ved hjælp af OLS. 1 angiver effekten fra andre forhold end selve det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som har påvirket lønindkomsten i deltager- og kontrolgruppen ens efter reformen. 2 angiver den del af lønforskellen mellem deltager- og kontrolgruppen før reformen, som ikke kan forklares af forskelle i gruppernes sammensætning. 3 angiver effekten af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på lønindkomsten. Kilde: Egne beregninger på data fra Lovmodellen. Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 27

28 HØJBJERRE BRAUER SCHULTZ er et samfundsøkonomisk konsulenthus, som skaber konkret og brugbar viden til vores kunder. Det gør vi ved at levere analyser af høj økonomfaglig kvalitet med et skarpt øje for den kontekst, analyserne indgår i, og formidlet i et klart og letforståeligt sprog. I samarbejde med vores kunder skaber vi et stærkt og fagligt velfunderet videngrundlag, som kan understøtte beslutningsprocesser, skabe forandringer og sætte dagsordener i den brede offentlighed. Vi er blandt landets førende eksperter i anvendte økonomiske og statistiske metoder og har dyb policy-indsigt på bl.a. erhvervs- og velfærdsområdet. Højbjerre Brauer Schultz Frederiksholms Kanal 1, 2. sal 1220 København K Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 28

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Evaluering af jobpræmieordningen for enlige forsørgere

Evaluering af jobpræmieordningen for enlige forsørgere Evaluering af jobpræmieordningen for enlige forsørgere Andreas Orebo Hansen (Kraka) Michael Rosholm (Aarhus Universitet) Esben Anton Schultz (Kraka) Michael Svarer (Aarhus Universitet) 20. november 2013

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

11/05/2015. Analyse af effekter af BoligJobordningen. Udarbejdet af DAMVAD for Skatteministeriet

11/05/2015. Analyse af effekter af BoligJobordningen. Udarbejdet af DAMVAD for Skatteministeriet 11/05/2015 Analyse af effekter af BoligJobordningen Udarbejdet af DAMVAD for Skatteministeriet For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt enlige mødre: Effekten af en 2-årig forsøgsordning

Arbejdsudbuddet blandt enlige mødre: Effekten af en 2-årig forsøgsordning Arbejdsudbuddet blandt enlige mødre: Effekten af en 2-årig forsøgsordning En policyevaluering af effekterne af den 2-årige forsøgsordning om jobpræmie til langtidsledige enlige forsørgere Andreas Orebo

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1

Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Oktober 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere