T45 er et 5 døgnsafsnit under Ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospital Viborg, Skive, Region Midtjylland.

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskle Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted Afdeling Vibrg Generel Klinisk Studieplan Mdul 11: Kmpleks klinisk virksmhed Ortpædkirurgisk afsnit T45 Reginshspitalet Vibrg Juni 2010 Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering T45 er et 5 døgnsafsnit under Ortpædkirurgisk afdeling på Reginshspital Vibrg, Skive, Regin Midtjylland. Se mere på vres hjemmeside g Samarbejdsrelatiner På afsnit T45 er der ansat sygeplejersker g scial- g sundhedsassistenter. I afsnittet uddannes sygeplejestuderende g der er punktpraktik fr serviceassistent-elever. Vres nærmeste samarbejdspartnere er: Ortpædkirurgiske læger Lægesekretær Fysi- g ergterapeuter Prtører Htelsygeplejersker Serviceassistenter Kkke Vi samarbejder tæt med følgende afdelinger: Operatins- g pvågningsafsnit Anæstesiafdeling Billeddiagnstisk afdeling Klinisk bikemisk afdeling Klinisk mikrbilgisk afdeling Sygehusapteket Sengeafsnit T10-1 g T10-3 Ortpædkirurgisk ambulatrium Primær kmmuner Vres plejefrm er tildelt patientpleje med kntaktpersnrdning Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 1 af 15

2 Patient/brger kategrier T45 mdtager patienter til elektiv rtpædkirurgi, primært til knæ- g hfteallplastik, revisinsknæ- g hfteallplastik, tibiastetmi (kileperatin af tibiaknglen med ekstern fiksatinsskinne) samt af g til patienter til knæartrskpi g brissement (udstrækning af stift led, her knæled efter knæallplastikperatin). Desuden indlægges/verflyttes patienter med andre rtpædkirurgiske lidelser. Fra ultim august 2010 frventer det at T45 mdtager akutte patienter med clles fractur. Patienterne er kategriseret i ASA I g II. Afsnittet er nrmeret til 13 patienter Centrale kliniske prblemstillinger T45 mdtager patienter til elektive peratiner g indgreb De primære prblemstillinger er: Grundlæggende sundheds- g sygepleje f.eks. ved mbilisering, udskillelse, ernæring/væsketerapi, respiratin, kredsløb, smerter, kvalme g pkast, feber, persnlig hygiejne g sårbservatin. Sygepleje til patienter i accelererede patientfrløb Sygepleje til patienter i genptræning Sygepleje til elektive rtpædkirurgiske patienter, præ- g pstperativ sygepleje Patientvejledning, infrmatin g undervisning Sygeplejeadministratin i frbindelse med accelererede, intensiverede patientfrløb Tværfaglige g tværsektrielle frhld I afsnittet fregår der et tværfagligt samarbejde mkring sundheds- g sygepleje mellem sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter g sygeplejestuderende. Desuden samarbejder vi med mange andre faggrupper. Htelsygeplejersker byder patienterne velkmmen, viser dem til rette på stuen g infrmerer m nøglekrt, telefn g restaurant 4 dage m ugen kmmer der en rtpædkirurgisk verlæge g går stuegang. Desuden deltager rtpædkirurgiske verlæger én gang ugentlig i en mikrbilgisk knference, hvr patientprblematikker i hele rtpædkirurgisk regi diskuteres. Bianalytiker kmmer dagligt på T45 g tager bldprøver på patienterne Fysi- g ergterapeuter kmmer alle dage i afsnittet. De varetager genptræning, ADL (Activities f daily living), tilretning g rekvirering af hjælpemidler, samt underviser på patientseminar. De laver genptræningsplan til brug efter udskrivelsen g varetager den ambulante 3 måneders kntrl af patienterne. Fra august 2010 vil fysiterapeuterne se knæallplastik patienterne til 14 dages kntrl g hfteallplastik patienter vil blive set til 6 ugers pstperativ kntrl. Ved disse kntrller vil der blive taget stilling til m patienterne har behv fr en genptræningsplan Prtørerne bringer patienterne retur efter peratin. De bringer varer ud g henter affald g linned g har selvstændig funktin med hensyn til pfyldning af IV-væsker Farmaceuter kntrllerer g fylder p i vres medicinskab Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 2 af 15

3 Serviceassistenter rengør stuerne g følger patienter til peratin g røntgen. Kkkene laver maden i restauranten g bidrager gerne med specialkst. Der laves dagligt et snackbrd til vres patienter Patienterne deltager i patientseminar inden indlæggelsen, hvr de undervises af en af afsnittets verlæger samt af en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske. På billeddiagnstisk laves relevante røntgenbilleder såvel præ- sm pstperativt. Patienterne kmmer til frundersøgelse i ambulatriet frud fr indlæggelsen. Der tages præperative bldprøver på klinisk bikemisk afdeling g patienterne får fretaget anæstesilgisk tilsyn på anæstesiafdelingen Ved behv fr hyppigere vervågning af patienter eller hvis de til weekenden ikke er færdigbehandlet verflyttes patienterne til T10-1 eller T10-3. Ved nedlukning af T45 i ferieperider arbejder afsnittets persnale på T10-1 g T10-3. Ortpædkirurgisk ambulatrium er en integreret del af rtpædkirurgisk afsnit, idet ambulatriet bemandes af sygeplejersker fra sengeafsnittet. I ambulatriet varetages udredning, frundersøgelser, efterkntrl samt behandling af rtpædkirurgiske patienter. Læs mere m rtpædkirurgisk ambulatrium på: Visitatr i primær sektr kntaktes med fax angående indlagte patienter, der allerede mdtager ydelser fra primær sektr. Visitatr kntaktes pr fax eller telefnisk, hvis en patient har behv fr sygepleje eller hjemmehjælp efter udskrivelsen. Klinisk mikrbilgisk afdeling fretager undersøgelser af diverse prøver bl.a urin g blddyrkning. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner Præperativ sygepleje begynder i rtpædkirurgisk ambulatrium. Når patienten skrives p til peratin er det sygeplejerskens pgave at måle BT, infrmere patienten m patientseminar g accelereret, intensiveret indlæggelsesfrløb på T45. Sygeplejersken udfylder bldprøvesedler, sørger fr at jurnalntat skrives g sender patienten til bldprøvetagning g anæstesitilsyn. Præperativt deltager patienterne i patientseminar. Sygeplejersken underviser ud fra pwerpint m indlæggelsesfrløbet har en individuel samtale med patient g evt pårørende, hvr specifikke sygeplejeprblemer identificeres g afklares Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 3 af 15

4 måler BT, puls, saturatin g stixer urin. Bldprøver kntrlleres dkumenterer i EPJ Sygeplejersken klargør patienten til peratin: Der måles Bt, puls, saturatin g tp Præmedicin g væske gives g nteres Rasering mkring peratinsmråde Op-tøj Melde patient klar til peratin Dkumenterer i EPJ Pstperativt mdtager sygeplejersken telefnisk eller direkte infrmatin m peratinsfrløb g patientens tilstand fra sygeplejerske på Opvågningsafsnittet. Sygeplejersken mdtager patienten i afsnittet g fretager bservatiner ift respiratin, kredsløb, væskestatus, udskillelse, mbilisering, smerter, kvalme/pkast, sårbservatin g udfører pstperative rdinatiner. Der dkumeteres i Epj. Sygeplejersken planlægger, krdinerer, udfører sygepleje pstperativt især i frhld til smerter, kvalme/pkast, mbilisering, instruktin, infrmatin, undervisning g udskrivelse. I det pstperative frløb varetager sygeplejersken en uddelegeret, selvstændig ambulatriefunktin i agrafambulatriet. Patient g pårørende kmmer i ambulatriet ca dage pstperativt. Sygeplejersken har følgende pgaver vedr.: Fjernelse af Agraffer Cikatricetilsyn Smerteprblematik Genptræningsfrløb Fleksin g ekstensin af benet Ødemprblematik Evt andet Dkumentatin via Speechmax Patienter har mulighed fr g pfrdres til at kntakte T45 ved tvivlsspørgsmål efter udskrivelsen Sygeplejefaglige pgaver Der fkuseres på viden indenfr curlgi (læren m sygepleje), patientlgi (læren m det at være patient), filsfi, religin, etik, sygdmslære g farmaklgi. Indhldet tager afsæt i praksis, udviklings- g frskningsbaseret viden. Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehv ud fra sygeplejeanamnese g Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 4 af 15

5 indlæggelsesstatus Mdtage en patient herunder udføre indlæggelsessamtale Dataindsamling i frhld til tildelte patienter Mdtage patienter fra pvågningsafsnittet Selvstændigt kan analysere g knkludere på knkrete sygeplejefaglige prblemstillinger g drøfte mulige sammenhænge, årsager g knsekvenser knyttet til disse Kan anvende sygeplejeprcessen Kan anvende sygeplejefaglige erfaringer i analysen af patientens sygeplejebehv Kan se årsagssammenhænge mellem patientens frskellige sygeplejebehv Selvstændigt kan pstille mål fr g tilrettelægge sygeplejen fr udvalgte patienter Kan planlægge g udføre sygeplejen til fr 1-3 patienter i alle afsnittes patientkategrier Kan bservere g reagere på ændringer i patientens tilstand Kan udskrive en patient Selvstændigt kan krdinere ud fra faglighed g udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer Kan varetage helhedsplejen til 1-3 patienter med de mest almindeligt frekmmende sygeplejefaglige prblemstillinger Præ- g pstperativ sygepleje, bl.a. patientseminar Kan anvende kliniske retningslinier, afsnittets retningslinier, E-dk i planlægningen g udføreslen af sygeplejen Selvstændigt kan fagligt vurdere, priritere g justere sygeplejepgaver fr at sikre et gdt patientfrløb fr udvalgte patienter I samarbeje med patienter g pårørende selvstændigt kunne planlægge, udføre, evaluere g justere sygeplejen, under hensyntagen til patientens ønsker, ressurcer eller risici Inddrage patientens g de pårørendes reaktin på sygdm g indlæggelse i mål, planlægning g udførelse af plejen Kan anvende viden m det at være patient Kan mundtligt g skriftligt frmidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprg I rapprtsituatiner g tværfaglige g tværsektrielle samarbejdspartnere Kan infrmere, vejlede g undervise patienter g pårørende Kan vurdere anvendelsen af fagsprg verfr patienter g pårørende således at den givne infrmatin er frståelig Kan anvende erhvervede kmmunikatinskmpetencer Kan dkumentere sygeplejeresultat i det anvendte dkumentatinsredskab Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 5 af 15

6 Dkumentere i EPJ: sygeplejefænmener, sygeplejeepikriser, udskrivningsrapprt g bservatinsskemaer Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger F.eks. anlæggelse af KAD, SIK, venfln Kan varetage rasering, skiftning af frbindinger, sepnering af dræn g smertekateter, agraffjernelse, nasal iltbehandling Måling af bldsukker, BT, puls, saturatin, stixe g sende urin til D+R Kan registre g pleje epiduralkateter Kan tage mål til Ted-strømper Kan søge, vurdere g srtere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventinsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer Kan anvende afsnittets kliniske retningslinier g intrukser sm nævnt under sygeplejens metder Udviser initiativ til at søge relevant viden, bl.a i litteratur g på internettet Kan argumentere fr sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger g vurderinger ud fra faglige begreber I rapprtsituatiner g refleksiner med vejledere g medstuderende Er ansvarsbevidst g har verblik ver udvalgte patientfrløb Tager ansvar fr tildelte patienter Knfererer den planlagte sygepleje, bservatiner g begrundelser herfr med vejleder/sygeplejerske Kan priritere egne sygeplejefaglige pgaver Kan uddelegere arbejdspgaver til klleger Filsfi, religin g etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører msrg under hensyntagen til patientens ret til medbestemmelse g autnmi Medvirker til at bevare patientens medbestemmelse g autnmi under indlæggelsen Medinddrager patient g pårørende i plejen Medvirker til at imødekmme patientens ønsker når det er fagligt frsvarligt g praktisk muligt Identificere g reflektere ver fagetiske dilemmaer g magtrelatiner i sygeplejen Tager hensyn til patienternes blufærdighed Anvender e-prtfli g afsnittets persnale til refleksin ver plevede dilemmaer Frmidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse Deltager i infrmatin m behandling, risici m.m. Kender g verhlder tavshedspligten Anvender tidlre erhvervede kmmunikatinskmpetencer g terier Inddrager sundhedslven i sin argumentatin Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 6 af 15

7 Handler mralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient Udviser respekt fr patienten Tager hensyn til patientens integritet Arbejder ud fra afdelingens værdigrundlag Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse verbevisning g/eller eksistentielle behv Inddrager sygeplejeetiske retningslinier g Sundhedslven i sin argumentatin Sygdmslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden m afsnittets mest almindelige smatiske sygdmme, artrse g kan anvende denne viden i relatin til udvalgte patienter Se patientkategrier g patientfrløb Har viden m anatmi g fysilgi af kngler g muskler i bækken g underekstremiteter Har viden m anatmi g fysilg af respiratin g kredsløb, samt KOL Har viden m Diabetes Har viden m antikagulatinsbehandling Kan planlægge, tilrettelægge g medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnstiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner, f.eks. ved Frundersøgelse i rtpædkirurgisk ambulatrium Bldprøvetagning Anæstesitilsyn Røntgenundersøgelse BT-, puls- g saturatinsmåling Stixe urin Kan identificere patientens sundhedstilstand i relatin til undersøgelser, behandlinger g bservatiner hs udvalgte patienter Herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand sv Inddrage patientdata fra stamplysningsskema g plysninger fra individuel samtale med patient g evt. pårørende Kan udføre bservatiner af patienten før, under g efter undersøgelse g behandling samt sygeplejehandlinger i relatin hertil Præ- g pstperativ sygepleje Kan vurdere g reagere på patientens sygdmssymptmer g respns på behandling Farmaklgi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministratin krrekt til udvalgte patienter Kendskab til medicinrummets pdeling, ACT-kden Krrekt effektuering af lægemiddelrdinatin Patientidentifikatin Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 7 af 15

8 Lægemiddel Styrke, dsis, mængde Administratinsmåde Dseringstidspunkt Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter Selvstændigt kan bservere g vurdere medicinens virkning g bivirkning samt evt. interaktin g reagere på disse hs tildelte patienter Kan undervise den udvalgte patient/brger i dennes medicinhåndtering Overhlder hygiejniske principper g sikkerhedsfranstaltninger Håndhygiejne ved phældning Sikre md berøring / kntakt med medicin (allergi) Opbevaring Hldbarhed Kassatin Kan selvstændig søge infrmatin m lægemidler i Lægemiddelkatalget / Medicin.dk Udviklings- g frskningsmråder g -tiltag På T45 arbejdes løbende med at ptimere patientfrløbene g frbedre arbejsmiljøet. Det fregår bl.a. ved: Patienttilfredshedsundersøgelse Den danske kvalitetsmdel Lup-undersøgelser Arbejspladsvurdering På T45 deltager vi i frskingstiltag i samarbejde med læger g prjektsygeplejerske. Det kan bl.a. være indenfr følgende mråder Bldfrtyndene behandling Bruskfremmende behandling Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder Sygeplejersken anvender frskellige metder i sin sygepleje fr at kunne vurdere g handle. Eksempelvis bservatiner, standarder g prcedurer. Men ingen af metderne har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejersken samtidig bruger sin faglige viden g reflekterer. På T45 kan den studerende se eller anvende nedenstående metder: Kliniske bservatiner sanser Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 8 af 15

9 Objektive bservatiner BT-, puls g tp-måling etc. Sygeplejeprcessen bruges sm et grundlæggende redskab til at strukturere samt dkumentere pleje g behandling af patienten. Sygeplejeprcessen er en integreret del af EPJ Standardplejeplaner, kliniske retningslinjer, instrukser g plitikker bruges til at sikre kvaliteten g kntinuiteten af sygeplejen Sygepleje ud fra Virginia Hendersns 14 behvsmråder sm er integreret i EPJ Patientseminar g indlæggelsessamtale gennemføres, fr at afdække patientens behv g mål under indlæggelse samt sikre frståelse fr den planlagte behandling Udskrivelsessamtale gennemføres, fr at sikre frståelse fr den frtsatte behandling g ambulante kntrl Ernæringsrisikvurdering fretages vha. ernæringsscreening i EPJ, fr at vurdere patientens ernæringstilstand, ernæringsbehv g identificere evt. risik fr fejlernæring Praksisbeskrivelser/frløbsbeskrivelser beskriver det verrdnede patientfrløb Patientvejledninger anvendes til at frberede patienten på frestående undersøgelser eller behandling VAS scre anvendes til at vurdere smerteintensitet Udviklingsmetder Persnalet deltager i efter- g videreuddannelse Bevidst arbejde med at implementere ny viden Organiseret undervisning g pkvalificering af persnale f.eks. supervisin Medarbejder udviklingssamtaler Systematiseret intrduktin af nyt persnale Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse I Reginshspitalets kvalitets- g uddannelsesafdelingen er ansat en uddannelseskrdinatr g fire uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. Læs m klinisk undervisning på hjemmesiden. Intrduktin til klinisk undervisning g klinik frberedende undervisning fregår før hvert mdul g varetages af de uddannelsesansvarlige g krdinatr. De uddannelsesansvarlige har ansvaret fr at anvise unifrmer g mklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hspitalet. Der er kliniske vejledere på afsnittet, sm er ansvarlig fr den kliniske undervisning. Desuden tager det øvrige persnale del i den daglige vejledning. Læs m de kliniske vejledere på hjemmesiden: Den studerende, der skal starte på T45, får tilsendt et velkmstbrev ca. 14 dage før start på klinisk undervisning. Dette indehlder bl.a. navne på kliniske vejledere g mødetider. Den første dag intrduceres den studerende til afsnittet af den kliniske vejleder. I løbet af Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 9 af 15

10 de første dage afhldes en planlægningssamtale med klinisk vejleder. Den studerende bliver tilknyttet en klinisk vejleder. Vejledningen varetages i dagligdagen af den kliniske vejleder, der sammen med den studerende har hvedansvaret fr uddannelsesfrløbet i afsnittet. Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra den studerendes frudsætninger g læringsudbyttet fr mdulet. Det kan i frhld til studiefkus være hensigtsmæssigt, at vejledning varetages af et andet persnale end den kliniske vejleder. Der er læringstilbud både dag, aften g nat sammen med klinisk vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi lægger str vægt på, at den studerende føler sig tilpas i afsnittet g er meget pmærksmme på, at det sciale miljø g arbejdsfællesskabet har str betydning fr læring. På T45 arbejder vi bevidst med at tydeliggøre følgende værdier i samarbejdsrelatiner, hvilket gså mhandler samarbejdet med elever g studerende i afsnittene: Infrmere g kmmunikere klart g med respekt fr hinanden Er fleksible g hjælper hinanden Bidrager til fællesskabet med vres faglige g menneskelige ressurcer Anvender hinandens ressurcer Har respekt fr hinandens faglighed Hlder aftaler g efterlever beslutninger Afsnittets frventninger til den studerende: Præsenterer sig selv fr persnalegruppen Viser engagement g tager ansvar fr egen læring Har kendskab til afsnittets patientkategri Har sat sig ind i afsnittets uddannelsestilbud Har udarbejdet skriftlige frventninger til planlægningssamtaler Bruger e-prtflien sm studieredskab g kmmunikatinsredskab mellem klinisk vejleder g den studerende Er bevidst m egne kmpetencer, såvel faglige sm persnlig i sit arbejde / sin væren i afdelingen Overhlder aftaler g er ærlig Deltager i plejefællesskabet Fr at kmme i dybden med den enkelte patient frventes det, at den studerende tager sig tid til litteratursøgning, søgning i dkumenthåndbgen samt udvider sin faglige viden med diverse faglitteratur. Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledning Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 10 af 15

11 Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperide i henhld til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang m ugen planlægges der med en evaluerings g planlægningssamtale hvr målene fr den frløbne uge evalueres g den efterfølgende uge planlægges Den studerende får dagligt før-, under- g eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relatin til sygeplejesituatiner g træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang m ugen afsættes tid til refleksin ver udvalgte sygeplejesituatiner. Derudver er vejledning g refleksin rettet md, at den studerende lærer at dkumentere, udvikler fagsprg, udvikler verblik g arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituatin til andre situatiner Vi har ønske m at anvende empwerment evaluering sm redskab ved statussamtale med teretisk underviser Fælles refleksin sm planlagt studieaktivitet afhldes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed fr på tværs af afsnittene at diskutere emner g erfaringer fra klinisk undervisning Studieredskaber: E-prtfli er et bligatrisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indehlder en præsentatins- g en arbejdsprtfli, sm den studerende skriver i Individuel klinisk studieplan g ugeplaner er en del af e-prtfli Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig g teretisk underviser adgang til e-prtflien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, g give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, fr at ptimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfr de sidste 2 uger af det kliniske frløb Den studerende mdtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Vibrg med plysninger m evalueringsprceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Faglig kmpetent sygeplejerske Pædaggiske kvalifikatiner svarende til 9 ECTS pint Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Interesse fr at vejlede/undervise Løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/møder/supervisin af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Relevant diplm, master eller kandidatgrad Vejlednings- g undervisningserfaring Løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/kurser/supervisin af ekstern supervisr Gde samarbejds- g rganisatriske evner Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 11 af 15

12 Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på sider pr. ects pint. Pensum afspejler mdulets læringsudbytte g bygger på praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudver søger den studerende selv litteratur, bl.a. i frbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dkumenterer sit samlede pensum i e-prtflien. Aarhus, R. (2008) Jint Care/Døgnhfte Reginshspitalet Silkebrg. Rapprt ver feltstudie. Centre fr Pervasive Healthcare Datalgisk Institut, Aarhus universitet. (30 s) Allerslev Hrsbøll, T. (2009) Sygeplejeinterventin efter hfteallplastik - en systematisk litteraturgennemgang af hvilke evidensbaserede sygeplejefaglige, mekanisk interventiner, der pstperativt kan frebygge g behandle ødematøse underekstremiteter efter hfteallplastik. Kandidatspeciale. Afdeling fr Sygeplejevidenskab. Institut fr Flkesundhed. s.6-18, s (27 s) Dansk Ortpædisk Selskab & Dansk Selskab fr Hfte- g Knæallplastik. Kirurgi Kap. 9 (det accelererede frløb). Nvember 2006 (8 s) Det Reginale Dkumentatinsråd. (2009) Strategi fr dkumentatin af sygeplejen på hspitalerne i Regin Midtjylland (15 s) 0af%20sygeplejen%20p%C3%A5%20hspitalerne%20i%20Regin%20Midtjylland% pdf Egerd, I. et al (2006). En pakkeløsning til patienten -accelererede peratinsfrløb g kliniske vejledninger. Sygeplejersken nr. 17/2006. (8 s) Hall, Sidsel. (2009). Hvrdan kan msrg til patienter i accelererede knæ- g hfteallplastikfrløb defineres g har denne definitin en betydning fr min prffessinsidentitet. Dimplmpgave. VIA Univertsity Cllege. (11 s) Halling, L.J g Skjødt (2008). Præ- g pstperativ sygepleje. I: Sygeplejebgen 2. Teri g metde. 1. del.(nielsen, B.K.N., red.) GADs frlag Kbh. S (21 s) Husted, H. (2006). Patienttilfredshed efter hfte- g knæallplastik med krt vs. lang indlæggelse. Ugeskrift fr læger (22). (4 s) Hervik, S g Nrtvedt, M.W. Ernæringens betydning fr pstperativ sårheling. (2009) Sykepleien Frskning nr 4/2009 side (9 sider) Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 12 af 15

13 Infmatum A/S. Medicin.dk s , g (28 s) Kehlet, Henrik g Dahl, Jørgen B. (2006). Hvrfr er det farligt at blive pereret? i Den kirurgiske risikpatient, Ugeskrift fr læger 168/ , side (2 sider) Kblen, A. (2001). Etiske frtællinger. Sygeplejersken nr. 16. (7 s) Knutstad, U. (2007). Kvalme g pkastning. I. Syplejebgen 1. Grundlæggende behv. (Nielsen, B.K.N., red.) GADs frlag Kbh s (17 s.) Larsen, M D, m.fl. (2006) Medicineringsfejl ved indlæggelse på sygehus. Ugeskrift fr læger. 168/ 35, s (4 s) Lund Møller, L. (2000) Seriøse sygeplejersker på stuegang. Sygeplejersken nr. 14/2000 (1 s) Lund, Bengt g Jørgensen, Uffe. Ortpædkirurgi -Basisbg. 4. udgave. Munksgaard Danmark, København s s , s g s (17 s) Nrlyk, A. g Harder, I (2010). Accelererede pratinsfrløb -patientens perspektiv. Sygeplejersken nr. 8/2010. (6 s) Rischel, V et al. (2008) Sygepleje til rtpædkirurgiske patienter. I: Sygeplejebgen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., Knutstad, U., red.) GADs frlag Kbh., s (48 s) Saugstad, T., Mach-Zagal, R Sundhedspædaggik fr praktikere. Munksgaard Danmark udgave, 1 plag 2009 S g (22 sider) Schreder, Trben V m.fl. Basisbg i medicin g kirurgi. Munksgaard Danmark. 4. udgave. 1. plag. København 2007 s (12 s) Skytt, A (2008) Sygepleje til patienter med smerter. I: Sygeplejebgen 2. Teri g metde. 1. del.(nielsen, B.K.N., red.) GADs frlag Kbh s (34 s.) Snedker Grøndahl, M (2009) Patienters plevelse af frhldet mellem nærvær g effektivitet i accelererede patientfrløb. Et kvalitativt studie. SD afgangsprjekt. VIA University Cllege. (41 s) Stephensen, Niels Kirurgi. Ortpædkirurgi s Nyt Nrdisk Frlag. (11 s) Søndergaard, B. (2008). Opringning får hfter på gled. Sygeplejersken 7/2008. (2 s) Søndergaard B. (2007) Fucault g Kant kan stadig ikke undværes. Sygeplejersken nr 1/2007 (1 s) Temanummer (2006) Medicin ved indlæggelse. Sygehusaptek Vibrg. (4 sider) df Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 13 af 15

14 Temanummer (2005) Smertebehandling (7 sider) Temanummer (2010) Afføringsmidler (4 sider) %20Afføringsmidler.pdf Temanummer (2010) Glukkrtikider (3 sider) %20Glukkrtikider.pdf Temanummer (2010) Kvalme (3 sider) %20Kvalme.pdf Tønnesen, H. g Møller, A.M. (2006) Den rygende g drikkende patient. Ugeskrift fr læger 168/ , side (5 sider) Vldum, Lars. Anatmi g fysilgi. bind II. Nyt Nrdisk frlag Arnld Busck. København s , s , (34 s) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige pgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige pgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer m ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Instrumentel sygeplejehandling Den planlagte studieaktivitet placeres i e-prtflien i præsentatinsprtflien g dkumenteres i den individuelle kliniske studieplan Fælles refleksin Deltage i fastlagt studieaktivitet: Patientfrløb Den fastlagte studieaktivitet placeres i e-prtflien i præsentatinsprtflien g dkumenteres i den individuelle kliniske studieplan Gdkendt fastlagt studieaktivitet er en frudsætning fr deltagelse i intern klinisk prøve på mdul 11. Intern klinisk prøve er uddybet i det lkale tillæg til studierdningen Gdkendelse af den generelle kliniske studieplan Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig Ortpædkirurgisk afd. Side 14 af 15

15