HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013"

Transkript

1 HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

2 2 Tabeloversigt Tabel 1. Baggrundsvariabler Tabel 2. Antal computere i hjemmet Tabel 3. Type computere i husstande. Tabel 4. Brug af computer Tabel 5A. Bruger computer hjemme Tabel 5B. Bruger computer på arbejdet Tabel 5C. Hos familie og venner Tabel 5D. På biblioteket/skolen. Tabel 6A. Spille spil på computeren Tabel 6B. Gå på internettet. Tabel 6C. Skrive og behandle tekst. Tabel 6D. Beregne og holde styr på tal. Tabel 6E. Installere og forbinde nye enheder Tabel 6F. Overføre filer, billeder mv. til andre medier Tabel 6G. Installere programmer købt på nettet eller CD. Tabel 7. Gennemsnitligt ugentlige timer ved computer. Arbejde/privat Tabel 8. Adgang til internettet hjemme Tabel 9. Personlig adresse Tabel 10. Grunde til intet internet Tabel 11A. Spille spil og høre musik på internettet. Tabel 11B. Hente nyheder. Tabel 11C. Søge information i øvrigt Tabel 11D. Køb af varer. Tabel 11D1. Sidste varekøb på internettet. Tabel 11E. Sociale medier. Tabel 11F. Skrive og modtage s. Tabel 11G. Læring og uddannelse. Tabel 11H. Oplysning og selvbetjening fra de offentlige. Tabel 11H1 H3. Fra det offentlige. Andel der bekræfter Tabel 11I. Internettet i forbindelse med arbejde. Tabel 12. Foretrukne form for kommunikation med det offentlige Tabel 13. Gennemsnitligt ugentlige timer på internettet. Arbejde/privat Tabel. Mobiltelefoner. Tabel 15A. Skriver SMS. Tabel 15B. Gå på internettet. Tabel 15C. Høre musik Tabel 15D. Sende billeder Tabel 15E. Bruger . Tabel 15F. Går på sociale medier Tabel 15G. Downloade apps Tabel 15H. Skype eller lignende. Tabel 15I. Spille spil.

3 3 Indledning, metode og deltagere I denne tabelsamling ses, hvordan et repræsentativt udsnit af befolkningen har svaret på de spørgsmål om brug af it, som HS Analyse har stillet på vegne af Grønlands Selvstyre. Formålet med undersøgelsen har været at lave en status over, hvor udbredt brugen af it er i dag og hvordan forskellige befolkningsgrupper har taget den nye teknologi til sig. Undersøgelsen er gennemført i maj/juni 2013 ved hjælp af telefoninterviews med 706 tilfældigt valgte enter over 16 år. Telefonnumrene er tilvejebragt af Tele-Post, som har vægtet andelen af fastnet/mobil kunder med andelen af aktive Tusass kunder for at få et korrekt forhold imellem de to grupper i undersøgelsen. Imidlertid viste det sig, at de i forhold til tidligere undersøgelser mange Tusass numre medførte, at især unge blev overrepræsenteret i undersøgelsen, hvorfor interviewerne til sidst i interviewforløbet gik over til alene at ringe til fastnet/mobil abonnenter. Derved blev en del af skævvridningen ophævet, men unge tegner sig dog stadig for en lille overrepræsentation. Tabel 1. Respondenter fordelt på baggrundsvariabler I tabel 1 ses fordelingen af enter på de baggrundsvariabler, som anvendes i tabellerne for at vise forskellige befolkningsgruppers besvarelser. Af tabel 1a) fremgår, at der i undersøgelsen indgår en lille overvægt af mænd i forhold til kvinder, hvilket svarer til kønsfordelingen i den samlede voksne befolknings. Med hensyn til alder i tabel 1b) er der en lille overvægt af enter i aldersgruppen 16 til 29 år og en tilsvarende underrepræsentation af enter i den ældste aldersgruppe år. Da der i undersøgelsen er stor forskel på aldersgruppernes brug af it med de yngste enter som de flittigste brugere, vil det samlede billede i undersøgelsen dvs. den øverste linje i tabellerne, have tendens til at være et maksimumsresultat. Dette kunne rettes op ved at vægte besvarelserne, men udsvingene er trods alt så små, at det ikke vil have en væsentlig indflydelse på de tendenser der ses i materialet. I tabel 1c) og 1d) ses enterne fordelt på bosted by/bygd og region. Relationen by/bygd svarer nøje til fordelingen i hele befolkningen, mens der på regionalt niveau er en lille underrepræsentation af folk i yderområderne. Regionerne er indtil Paamiut,, er Maniitsoq og Sisimiut, strækker sig fra Kangaatsiat til Qeqertarsuaq, mens er Uummannaq, Upernavik, Avanersuaq, Tasiilaq og Illoqqortoormiut. Vedr. uddannelse i tabel 1e) er der i gruppen lav boglig kortere bogligt orienterede uddannelser fx TNI/HK og kateket, mens skolelærere og personer med længere boglig uddannelse hører hjemme i gruppen øvrig boglig. Da unge er overrepræsenteret i undersøgelsen er gruppen under uddannelse i tabel 1f) forholdsvis stor. Her skal det bemærkes, at enter under uddannelse og som ikke tidligere har gennemført en egentlig erhvervsuddannelse, er placeret i gruppen ufaglærte i tabel 1e). Gruppen af selvstændige er formentlig undervurderet da nogle enter som er noteret under fx renovation (ufaglært) eller oversætter (lav boglig) ikke er ansatte, men selvstændige. Da der er så få enter i gruppen af selvstændige skal man være varsom med at

4 4 udlede håndfaste konklusioner for denne gruppe, men nøjes med at se tendenser. Det samme gælder til dels for gruppen af fisker/fangere, når denne deles op i forhold til en variabel med mange svarkategorier. Til højre i tabel 1 er enterne delt op i forhold til sproglige evner. Respondenterne blev bedt om at tilkendegive deres evner i henholdsvis grønlandsk, dansk og engelsk på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er dårligt og 5 er flydende. Tallene der vises i tabellen er gennemsnit af alle besvarelser. Det ses at grønlandsk scorer 4,4, dansk 3,6 og engelsk 2,7. Ser man i forhold til baggrundsvariablerne bemærkes, at kvinder føler sig lidt bedre til grønlandsk end mænd (4,6 mod 4,3), mens mænd føler sig lidt bedre til engelsk (2.8 mod 2,6). Ellers ses der generelt et mønster hvor alder og uddannelsesniveau har stor indflydelse på evnerne i engelsk. Endelig skal det vedr. sprogkundskaber bemærkes, at grønlandsk fortsat er et stærkt sprog i alle kategorierne bortset fra de mest veluddannede, hvoraf mange er født uden for Grønland. Respondenterne blev også bedt om at oplyse deres husstands samlede indkomst i Desværre var det kun godt 45 procent som kunne eller ville oplyse dette, hvorfor variablen ikke er medtaget blandt baggrundsvariablerne. På baggrund af det relativt store enter, hvis fordeling på baggrundsvariablerne ligger tæt på den reelle fordeling i befolkningen er det rimeligt at antage, at resultaterne af denne undersøgelse giver et korrekt billede af hele befolkningens forhold til den nye teknologi. Sammenfatning Formålet med undersøgelsen har været at lave en status over, hvor udbredt brugen af it er i dag og hvordan forskellige befolkningsgrupper har taget den nye teknologi til sig. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af telefoninterviews i maj/juni personer over 16 år tilfældigt udvalgt fra hele landet har deltaget. 18 procent af enterne ikke har en computer i hjemmet. Andre 29 procent har én computer, 21 procent har to computere, mens 32 procent har 3 eller flere computere i hjemmet. Til sammenligning var de tilsvarende tal i 2010 undersøgelsen henholdsvis 32, 36, 19 og 13 procent. Computere findes i 86 procent af de hjem, hvor enten er mellem 16 og 29 år, men kun i 62 procent af de hjem, hvor enten er over 60 år. 52 procent af enterne bruger computer mange eller flere gange om dagen mens yderligere 6 procent bruger computer én gang om dagen. Det er således at næsen 60 procent af befolkningen over 16 år dagligt bruger computer. Heroverfor står 19 procent der aldrig bruger computer, en andel der var på 28 procent i Uddannelse har en stor betydning for brugen af computer. Der findes mindst én computer i 96 procent af de hjem, hvor enten har en længere boglig uddannelse, mens det samme kun er tilfældet i procent af de hjem, hvor enten var uden uddannelse. 41 procent anvender ofte computer på arbejde, mens andre 47 procent aldrig gør det. Vedr. typer af computere er andelen af samtlige husstande i landet der har en stationær computer 37 procent, en bærbar computer 73 procent og/eller en tablet 27 procent.

5 5 Det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug blandt de enter der bruger computer er 19,3 timer. Heraf anvendes 8,8 timer i forbindelse med arbejde, mens de 10,5 timer bruges til ikke arbejdsrelaterede formål. De to køn har omtrent det samme ugentlige tidsforbrug ved computeren, men fordelingen mellem arbejde og ikke-arbejde er forskelligt. r bruger forholdsvis mere tid ved computeren i forbindelse med arbejde, mens mænd bruger mere tid til ikke arbejdsrelaterede aktiviteter. 48 procent af alle enter har adgang til internettet i deres hjem via computer, mens 12 procent kommer på nettet via en smartphone og yderligere 12 procent har mulighed for begge dele. I alt har procent af enterne adgang til internettet i hjemmet, hvor det tilsvarende tal i 2010 undersøgelsen var 63 procent. De enter der ikke har adgang til internettet i deres hjem er typisk ældre, beboere i bygder og yderområder. De hyppigst nævnte årsager til at enter ikke har internet hjemme har udgangspunkt i økonomi. Således nævner 39 procent at prisen for at bruge internettet er høj og 35 procent at det er dyrt at købe en computer. Det er især enter i bygder og yderområder der fokuserer på omkostningerne ved at have adgang til internettet. De varer der især købes på nettet er tøj (39 procent), musik (18 procent) og elektronik ( procent). Brugen af sociale medier har for alvor taget fart og 50 procent af internet brugerne oplyser, at de ofte er de sociale medier, mens andre procent svarer at de er det en gang imellem. Lidt over halvdelen af de enter som anvender internettet ville foretrække at få oplysninger fra det offentlige pr. mail. Heroverfor står 21 procent der foretrækker almindelig post og 12 procent der svarer at det er lige meget. De sidste procent har svaret ved ikke. Respondenterne anvender i alt 16,2 timer om ugen på internettet, hvoraf de 10 timer er til private gøremål og de 6,2 er arbejdsrelateret. Blandt alle 706 enter i undersøgelsen tilkendegave 44 procent at de har en almindelig mobiltelefon, mens 53 procent har en smartphone mens 2 procent har begge. Kun 1 procent af enterne svarede at de ikke har en mobiltelefon. Smartphones er især udbredt blandt de yngste alderskategorier og geografisk skiller sig ud.

6 6 Gennemgang af tabeller I det følgende vises undersøgelsens spørgsmål og svarmuligheder, ligesom de væsentligste sammenhænge kommenteres. De generelle kommentarer der understøtter læsningen af alle tabellerne, knyttes især til de første spørgsmål, hvorefter kommentarerne kun retter sig mod de specifikke sammenhænge der findes i de enkelte tabeller. For mange tabeller forekommer kommentarer overflødige, da de fleste årsagssammenhænge er ens i de forskellige spørgsmål og temmelig oplagte. Fx er det klart at enter med boglige uddannelser og funktionær stillinger i højere grad bruger computer i deres arbejde end fisker/fangere eller ufaglærte arbejdere. Et sted som, hvor der findes mange administrative enheder og derfor mange funktionærer vil der derfor også være flere som er super brugere af computere. Tabel 2. Antal computere i hjemmet Spørgsmål: Hvor mange computere (ikke smartphones) har I i jeres hjem? Af den øverste linje i tabel 2 fremgår, at 18 procent af enterne ikke har en computer i hjemmet. Andre 29 procent har én computer, 21 procent har to computere, mens 32 procent har 3 eller flere computere i hjemmet. Neden under disse tal ses resultatet for det tilsvarende spørgsmål i 2010, hvor fordelingen var henholdsvis 32, 36, 19 og 13 procent. Der ses således at være betydeligt flere der har computer i dag og især flere, der har mere end én computer i hjemmet. Neden for i tabel 2a) bemærkes, at der er flere kvinder end mænd der har 3 eller flere computere i hjemmet. Denne forskel skyldes formentlig, at kvinder i højere grad end mænd bor i husstande med flere beboere. Fx vil børn som oftest bo hos kvinden i tilfælde af skilsmisse el.lign. I tabel 2b) ses, at computeren findes i 86 procent af de hjem, hvor enten er mellem 16 og 29 år, men kun i 62 procent af de hjem, hvor enten er over 60 år. I tabel 2c) bemærkes, at selv om computeren stadig er mest udbredt i byer, er bygderne godt med, idet næsten 3 ud af 4 husstande i bygder har computer. Da bygder har en forholdsvis stor overvægt af ældre betyder det, at sammenligner man andre grupper fx vedr. alder så er forskellen imellem by og bygd ikke så stor. I tabel 2d) ses, at flest husstande i har computer nemlig 91 procent, mens der er færrest i hvor procent af husstandene har computer. Det er bemærkelsesværdigt, at der er en større andel af husstande i ne der har computer 77 procent, end i, men denne sammenhæng blev fundet allerede ved undersøgelsen i Uddannelse har en stor betydning for brugen af computer. I tabel 2e) ses, at der findes mindst én computer i 96 procent af de hjem, hvor enten har en længere boglig uddannelse, mens det samme kun er tilfældet i procent af de hjem, hvor enten var uden uddannelse. Sammenhængen forstærkes af, at mange af de enter der ingen uddannelse har, må antages at bo i husstande, hvor andre har en uddannelse og derfor sandsynligvis en computer. Sammenhængen forstærkes yderligere af, at unge under uddannelse typisk er noteret som ufaglært, men som det ses i tabel 2f) har computer eller bor i husstande, hvor der findes computer.

7 Erhverv har naturligvis også en stor betydning især på let af computere i hjemmet. Hvor der således er 10 procent af fisker/fanger familier som har 3 eller flere computere i hjemmet, gælder det samme for 53 procent af de hjem, hvor enten var en øvrig funktionær. Sammenhængen forstærkes her af, at fisker/fanger familiernes husstande formentlig består af forholdsvis flere personer. 7 Tabel 3. Type af computere i hjemmet Spørgsmål: Type af computere i husstanden fordelt på stationær, bærbar og tablets (I-pad ol.) I tabel 3 ses andelen af samtlige husstande i landet der har henholdsvis en stationær computer 37 procent, en bærbar 73 procent og/eller en tablet 27 procent. har 82 procent af husstandene en mindst én af disse. Bemærk at procenterne ikke skal summere op til, da nogle husstande har svaret ja til to eller tre af kategorierne. I tabel 3a) bemærkes, at forholdsvis mange mandlige enter kommer fra husstande med stationære computere, mens kvinder kommer fra husstande med bærbare computere. Sammenhængen er umiddelbart lidt svær at forklare, men måske kan det skyldes at mænd var de første på computerbølgen og derfor har opretholdt den stationære, mens en del kvinders første computer var en bærbar. Ellers ses der at være forskelle som følger den generelle tendens; jo yngre og jo mere veluddannet, jo flere bærbare computere og/eller tablets. Tabel 4. Brug af computer. Spørgsmål: Hvor ofte plejer du at bruge computer? Svarmuligheder: Mange eller flere gange om dagen, ca. en gang om dagen, et par gange om ugen, et par gange om måneden, sjældnere. Alle enter er blevet bedt om at svare på dette spørgsmål uanset, om de har computer i hjemmet eller ej. I den øverste linje i tabel 3 ses, at 52 procent af enterne bruger computer mange eller flere gange om dagen. Yderligere 6 procent bruger computer én gang om dagen, således at næsen 60 procent af befolkningen over 16 år dagligt bruger computer. I den anden side i tabellen ses, at 19 procent aldrig bruger computer. At der til stadighed sker en ændring i retning af øget brug af computere ses ved at sammenligne tallene med de tilsvarende tal for 2010 i rækken neden for. Her ses bl.a. at 28 procent af enterne i 2010 slet ikke brugte computer. I tabel 3c) bemærkes, at der er særdeles stor forskel i brugen af computer i by og i bygd. Af forklaringer på denne sammenhæng er dels uddannelsesniveau, typen af erhverv og alderssammensætningen på enterne. Et forhold som sprog kan også have betydning, da manglende dansk og engelskkundskaber kan være med til at gøre den nye teknologi mindre interessant. Generelt vedr. brug af computer ses de sammenhænge at gøre sig gældende, som også blev påvist i tabel 2 vedr. computere i hjemmene.

8 8 Tabel 5A. Bruger computer hjemme Spørgsmål: Plejer du jævnligt at bruge computer hjemme? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Dette og følgende spørgsmål er besvaret af alle dem, der har tilkendegivet, at de bruger computer. Næste gang de 19 procent af enterne som aldrig bruger computer er på banen, er i spørgsmål om internettet. I den øverste linje i tabel 5A ses, at 59 procent af enterne ofte bruger computeren i hjemmet, mens andre 16 procent bruger den en gang imellem. Yderligere 16 procent har svaret at de sjældent bruger computeren i hjemmet, mens 9 procent aldrig bruger den. Tabel 5B. Bruger computer på arbejde Spørgsmål: Plejer du jævnligt at bruge computer på arbejde? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Generelt kan man sige at enten er ens arbejdsplads baseret på brugen af computer eller også er den ikke. Således svarer 41 procent at de ofte bruger computer på arbejde, mens andre 47 procent svarer, at det gør de aldrig. Tabel 5C. Bruger computer hos familie og venner Spørgsmål: Plejer du jævnligt at bruge computer hos familie og venner? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Kun 30 procent bruger jævnligt computer hos familie og venner og heraf er har de 17 procent tilkendegivet at det sjældent. En gruppe der især benytter sig af muligheden er fisker/fangere, hvoraf forholdsvis mange ikke selv har computer. Tabel 5D. Bruger computer på biblioteket/skolen Spørgsmål: Plejer du jævnligt at bruge computer på biblioteket eller skolen? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej

9 Af de 9 procent der har svaret ofte er det især studerende, som udnytter denne mulighed. Da der findes forholdsvis mange studerende i, er det her at man finder mange som bruger skolernes computere. Da de fleste studerende findes under erhvervskategorien ufaglærte er der også i denne gruppe mange som ofte benytter bibliotekets eller skolens computer. 9 Tabel 6A. Spille spil på computeren Spørgsmål: Bruger du computeren til at spille spil, se film og/eller høre musik? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej 26 procent af dem der har computer spiller ofte spil på nettet, mens andelen der slet ikke spiller er på 35 procent. Spørgsmålet blev også stillet i 2010 og her var de to tilsvarende tal procent der spillede ofte og 52 procent der aldrig spillede. Det er især unge der er spiller spil på computeren. Tabel 6B. Gå på internettet Spørgsmål: Bruger du computeren til at gå på internettet (herunder s, facebook ol.)? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej For mange er brug af computer det samme som at være på internettet. I tabel 6B) ses, at der i 2010 var der lidt flere som anvendte computeren til at gå på internettet end i dag. En årsag kan være, at de mange smartphones nu dækker en del af behovet (se tabel 8) Tabel 6C. Skrive og behandle tekst Spørgsmål: Bruger du computeren til at skrive og behandle tekst (fx word)? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Svarene er denne gang fordelt nogenlunde jævnt i de fire svarkategorier. Det bemærkes ikke overraskende, at det er enter med boglige uddannelser der oftest bruger computeren til tekstbehandling. Ved undersøgelsen i 2010 blev der stillet et samlet spørgsmål om tekstbehandling og anvendelse af regneark, hvorfor resultaterne herfra er sat i parentes i tabel 6C og 6D. Umiddelbart ser det imidlertid ud til at andelen af computerbrugere der i dag anvender tekstbehandling og regneark er faldet, antageligvis som følge af at flere mindre bogligt orienterede personer er kommet til.

10 10 Tabel 6D. Beregne og holde styr på talt Spørgsmål: Bruger du computeren til at beregne og holde styr på tal (regneark fx excel)? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Se kommentarer til tabel 6C. Bemærk endvidere at der i dette spørgsmål ser ud til at være en aldersforskel således, at der er forholdsvis flere i de ældre aldersgrupper som anvender regneark. Dette skyldes formentlig at der bliver flere tal at holde styr på jo ældre man bliver. Tabel 6E. Installere og forbinde nye enheder Spørgsmål: Bruger du computeren til at installere og forbinde nye enheder fx en printer? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Ved tolkningen af tallene skal man være opmærksom på, at selv en superbruger ikke nødvendigvis særlig ofte skal installere og forbinde nye enheder. Tabel 6F. Overføre filer, billeder, musik mv. til andre medier Spørgsmål: Bruger du computeren til at overføre filer, billeder, musik mv. til andre medier? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Af tabellen fremgår at især unge benytter mulighederne, men også en lille gruppe af enter over 60 år er godt med. Generelt skal man dog være varsom med at tolke vedr. pensionister og selvstændige, da der kun er henholdsvis 16 og enter i disse grupper i denne del af undersøgelsen. Tabel 6G. Installere programmer Spørgsmål: Bruger du computeren til at installere programmer som er købt på nettet eller på CD? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Også her skal det bemærkes, at da der er meget få pensionister med i undersøgelsen er tallene for denne gruppe meget usikre og burde måske have været undladt.

11 11 Tabel 7. Timer om ugen foran computeren Spørgsmål: Ca. hvor mange timer om ugen plejer du at bruge computer? Og ca. hvor mange af disse timer er ikke relateret til arbejde? Det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug blandt de enter der bruger computer er 19,3 timer. Heraf anvendes 8,8 timer i forbindelse med arbejde, mens de 10,5 timer bruges til ikke arbejdsrelaterede formål. I tabel 7a) bemærkes, at de to køn har omtrent det samme ugentlige tidsforbrug ved computeren, men at fordelingen mellem arbejde og ikke-arbejde er forskelligt. Således bruger kvinder forholdsvis mere tid ved computeren i forbindelse med arbejde, mens mænd bruger mere tid til ikke arbejdsrelaterede aktiviteter. Neden for i tabellen ses at skiller sig ud som værende det sted i landet hvor der bruges mest tid ved computeren, mens og er de områder hvor der bruges mindst tid. Tabel 8. Adgang til internettet hjemme Spørgsmål: Har I adgang til internettet i hjemmet? Svarmuligheder: Ja - via computer eller tablets (fx I-pad), ja - via smartphone, ja - via begge, nej-men bruger internettet andre steder, nej - og jeg bruger det ikke andre steder Af tabel 8 fremgår, at 48 procent af alle enter har adgang til internettet i deres hjem via computer, mens 12 procent kommer på nettet via en smartphone og yderligere 12 procent har mulighed for begge dele. giver det procent af enterne som har adgang til internettet i hjemmet, hvor det tilsvarende tal i 2010 undersøgelsen var 63 procent. De enter der ikke har adgang til internettet i deres hjem er typisk ældre, beboere i bygder og yderområder. I tabel 10) ses hvilke begrundelser disse har angivet for ikke at have internetadgang hjemme. Tabel 9. Personlig adresse Spørgsmål: Har du en personlig adresse? (til dem der anvender internettet) Svarmuligheder: Ja, nej, ved ikke 88 procent af alle der bruger internettet inklusiv dem der ikke har adgang til internettet hjemme, men bruger internet andre steder, har oprettet en adresse. Tabel 10. Grunde til at husstanden ikke har internet

12 12 Spørgsmål: Hvis ikke internet nævn op til tre vigtige grunde til at husstanden ikke har adgang til internettet: Svarmuligheder: Har adgang til internettet andre steder, har slet ikke brug for internet (er ikke interesseret), ved ikke hvordan man bruger internettet, computere koster for meget, internetforbindelse koster for meget, er bekymret for sikkerhed/privatlivets fred, der er ikke adgang til internettet i området, for lidt indhold på grønlandsk, andet De hyppigst nævnte årsager til at enter ikke har internet hjemme har udgangspunkt i økonomi. Således nævner 39 procent at prisen for at bruge internettet er høj og 35 procent at det er dyrt at købe en computer. Det er især enter i bygder og yderområder der fokuserer på omkostningerne ved at have adgang til internettet. Ellers nævner 28 procent at de slet ikke har brug for internet (er ikke interesseret) og 20 procent at de ikke ved hvordan man bruger internettet. Tabel 11A. Spille spil og høre musik på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til at spille spil og høre musik? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej I den øverste linje i tabellen bemærkes, at lidt over halvdelen af enterne ikke bruger computeren til at spille spil og høre musik. I 2010 blev der kun spurgt til at spille spil og dengang svarede 71 procent nej. Der ses en klar tendens til faldende interesse med stigende alder. Tabel 11B. Hente nyheder på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til at hente nyheder? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej 39 procent af enterne henter ofte nyheder på nettet mens andre 20 procent gør det en gang imellem, 17 procent sjældent, mens 24 procent har tilkendegivet at de aldrig henter nyheder på nettet. Sammenligner man tallene med undersøgelsen i 2010 (tal neden for i kursiv) bemærkes et fald i interessen for nyheder via internettet. En del af forklaringen på den store forskel er, at der i denne undersøgelse er flere unge enter, en gruppe som har en lav tilbøjelighed til at følge nyheder på nettet. Faldet ses imidlertid også i andre aldersgrupper, så der er tale om en et reelt fald. Formuleringen af spørgsmålet er ændret fra i 2010 at være læser avis på nettet til i 2013 at hedde hente nyheder og det er muligt at ændringen i formuleringen kan have noget med resultatet at gøre. At hente noget betyder for mange måske at downloade og ikke bare læse.

13 13 Tabel 11C. Søge information i øvrigt på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til at søge information i øvrigt? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Samme som ovenfor med hensyn til andelen af unge i undersøgelsen. Da spørgsmålsformuleringen er ens i de to undersøgelser, kan der være tale om et ændret forbrugsmønster og/eller at forbrugsmønsteret for de nye der er kommet på nettet, adskiller sig væsentligt fra de enter der var på nettet i I tabel 11E antydes det, at brugerne af internettet i dag er mere fokuseret på de sociale medier, end på nyheder og information. Tabel 11D. Køb af varer på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til at købe varer? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Spørgsmålsformulering købe varer kan have givet anledning til misforståelser, idet det forekommer at mange tager ordet varer bogstaveligt noget man kan have i hånden. Fx er der ikke ret mange som oplyser at de køber Tusass på nettet, selv om man må formode de mange Tusass brugere i undersøgelsen jævnligt køber taletid. Tabel 11D1. Senest købte vare på internettet Spørgsmål: Hvis køb af varer på internettet hvad var dit seneste køb? I tabel 11D1 er 256 enters varekøb fordelt på en række udvalgte kategorier. Det ses at tøj med 39 procent af svarene skiller sig ud som den varekategori der er klart den mest populære at købe på nettet. Dernæst følger musik med 18 procent, men her kan der være mange som ikke har opfattet musik som en vare, såfremt den kun er downloaded til brug på fx i-pot. Den tredje mest populære varekategori på internettet er elektronik med procent. Neden for i tabellen bemærkes at tøj især er populært blandt de yngste enter, mens elektronik scorer højt i gruppen af 50 til 59 årige. I er det forholdsvis populært at købe værktøj, redskaber og møbler via internettet. Bemærk i øvrigt at i de kategorier hvor let af enter er under 20, giver det ingen mening at tolke tallene. Tabel 11E. Bruger sociale medier på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til sociale medier som facebook, twitter, messenger mv.? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej

14 Brugen af sociale medier har for alvor taget fart siden undersøgelsen i begyndelsen af Således tilkendegiver 50 procent af internet brugerne, at de ofte er de sociale medier, mens andre procent svarer at de er det en gang imellem. Heroverfor står 9 procent der sjældent er på de sociale medier og 27 procent der aldrig er det. Som det ses i tabellen er der betydeligt flere der i dag bruger tid på de sociale medier. Længere nede i tabellen ses, at kvinder, unge og byboere er superbrugere af de sociale medier. Tabel 11F. Skrive og modtage s Spørgsmål: Bruger du internettet til at skrive og modtage s? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Igen ser det ud til, at mønsteret for brug af internettet har ændret sig en del fra 2010 til Med de forbehold som tidligere er nævnt forekommer det at brugerne af internettet i stigende omfang bruger tiden på de sociale medier frem for internettet andre muligheder. En del s er formentlig erstattet af kommentarer på Facebook. Tabel 11G. Læring, kurser og uddannelse på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til læring, kurser, uddannelse? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Kun få anvender internettet til at dygtiggøre sig fagligt. Der er ofte folk under uddannelse eller som allerede har en højere boglig uddannelse. Tabel 11H. Oplysning og selvbetjening fra det offentlige på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til oplysning og selvbetjening fra det offentlige? Svarmuligheder: Ja-ofte, ja-en gang imellem, ja-men sjældent, nej 58 procent af de enter der er på internettet, bruger aldrig internettet til at skaffe sig oplysning eller få lavet serviceydelser i relation til det offentlige. Andre 18 procent gør det sjældent, men er dog derved opmærksomme på muligheden. Det forekommer at internettets muligheder vedr. information fra det offentlige ikke er ordentligt belyst for en stor del af befolkningen.

15 15 Tabel 11H1-H3. Type af interaktion med det offentlige Spørgsmål: Hvis ja til interaktion med det offentlige; har du søgt information? Har du hentet/printet skemaer? Har du indsendt oplysninger eller lign. til? Svarmuligheder til hvert af de tre spørgsmål: Ja, nej Af dem der har været inde på offentlige hjemmesider tilkendegiver 85 procent, at det var for at hente oplysninger. 55 procent har hentet skemaer og 48 procent har udfyldt og retursendt disse skemaer. Tabel 11I. Bruger internettet i forbindelse med arbejde Spørgsmål: Bruger du internettet i forbindelse med arbejde? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Af de enter der anvender internettet, bruger 23 procent af enterne ofte internettet i forbindelse med arbejde, mens 10 procent gør det en gang imellem. Andre 11 procent bruger sjældent internettet på arbejde mens flertallet på 56 procent aldrig gør det. Tabel 12. Foretrukne form for kommunikation med det offentlige Spørgsmål: Hvis du kunne vælge ville du så helst have oplysninger fra det offentlige på eller via traditionel post? Svarmuligheder: På , ved almindelig post, det er lige meget, ved ikke Lidt over halvdelen af de enter som anvender internettet ville foretrække at få oplysninger fra det offentlige pr. mail. Heroverfor står 21 procent der foretrækker almindelig post og 12 procent der svarer at det er lige meget. De sidste procent har svaret ved ikke. Tabel 13 Timer om ugen foran computeren Spørgsmål: Ca. hvor mange timer om ugen plejer du at bruge internettet? Og ca. hvor mange af disse timer er ikke relateret til arbejde? (blandt dem der bruger internettet) Respondenterne anvender i alt 16,2 timer om ugen på internettet, hvoraf de 10 timer er til private gøremål og de 6,2 er arbejdsrelateret.

16 16 Tabel Mobiltelefoner Spørgsmål: Har du mobiltelefon? Svarmuligheder : Ja kun almindelig, ja kun smartphone, ja begge, nej Blandt alle 706 enter i undersøgelsen tilkendegave 44 procent at de har en almindelig mobiltelefon, mens 53 procent har en smartphone mens 2 procent har begge. Kun 1 procent af enterne svarede at de ikke har en mobiltelefon. Smartphones er især udbredt blandt de yngste alderskategorier og geografisk skiller sig ud. Tabel 15A. Skriver SMS fra mobiltelefon Spørgsmål: Skriver du SMS fra mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Halvdelen af enterne skriver flere SMS om dagen, mens 22 procent gør det en gang imellem. Kun 9 procent af dem der har en mobiltelefon skriver aldrig SMS. Det er især blandt de ældre enter at SMS ikke benyttes så meget. Tabel 15B. Går på internettet fra mobiltelefon Spørgsmål: Går du på internettet fra mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Spørgsmålet blev stillet til alle som har en mobiltelefon også dem, der ikke har en smartphone. Da 44 procent af enterne ikke har en smartphone forekommer der at være mindst 5 procentpoint for meget, som har svaret nej til dette spørgsmål. Foreklaringen kan være at enter der ikke selv ejer en smartphone fra tid til anden benytter en andens smartphone til at gå på internettet. Tabel 15C. Hører musik med mobiltelefon Spørgsmål: Hører du musik på mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Det er bemærkelsesværdigt at kvinder hører mere musik på deres mobiltelefon end mænd, selv om fordelingen mellem almindelig og smartphone er ens for de to køn. Mindre bemærkelsesværdigt er det, at det især er de yngste alderskategorier der har denne interesse.

17 17 Tabel 15D. Sende billeder fra mobiltelefon Spørgsmål: Sender du billeder på mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Kun en lille del af enterne sender billeder med deres mobiltelefon og lidt over halvdelen gør det aldrig. Tabel 15E. Skriver/modtager s på mobiltelefon Spørgsmål: Skriver og/eller modtager du s på mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Der bliver ikke skrevet så mange s fra telefonerne. Der skrives SMS i stedet for. Tabel 15F. Går på sociale medier via mobiltelefon Spørgsmål: Går du på sociale medier fx facebook, twitter, youtube el.lign fra mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Knap en tredjedel af de enter der har mobiltelefon, bruger dem til at gå på sociale medier som facebook, twitter, youtube eller lignende. Lidt under halvdelen gør det aldrig bl.a. fordi de ikke har en smartphone. Tabel 15G. Downloade Apps Spørgsmål: Downloader du apps til din mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Der er en snæver sammenhæng imellem alder og det at downloade apps, hvilket bl.a. skyldes at smartphones er mest udbredt blandt de unge. Tabel 15H. Skype eller lignende

18 18 Spørgsmål: Bruger du Skype eller lignende fra din mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Der er endnu kun få der udnytter muligheden for at skype eller lignende med mobiltelefonen. Tabel 15I. Spiller du spil på internettet via mobiltelefon Spørgsmål: Spiller du spil på internettet via mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Halvdelen af enterne spiller i et eller andet omfang spil fra internettet på deres mobiltelefon, mens den anden halvdel ikke gør. Igen er alder den afgørende faktor. Tabel 1. Baggrundsvariabler procent grønl. dansk engelsk 4,3 3,6 2,8 4,6 3,5 2,6 4,4 3,6 2,7 4,4 3,4 2,9 4,3 3,5 2,8 4,5 3,6 2,5 4,5 4,0 2,7 4,4 3,3 2,0 4,4 3,6 2,7 4,4 3,7 2,8

19 19 gd ,6 2,8 2,2 4,4 3,6 2,7 4,6 3,3 2,3 4,2 4,1 3,2 4,5 3,5 2,6 4,5 3,4 2,5 4,7 3,0 2,2 4,4 3,6 2,7 4,5 3,2 2,4 4,6 3,3 2,4 4,4 3,8 2,6 4,4 4,0 2,9 4,1 4,4 3,5 4,4 3,6 2,7 4,5 3,2 2,5 4,4 3,7 2,5 4,4 4,0 2,9 4,1 4,3 3,4 4,7 3,2 2,1 4,1 4,1 3,4 4,6 3,1 1,9 4,5 3,6 3,0 4,4 3,6 2,7 Tabel 2. Antal computere i hjemmet. Procent

20 gd Tabel 3. Type computere i husstande. Andel der bekræfter.

21 21 mindst station bærbar tablet én gd Tabel 4. Brug af computer. Procent

22 22 flere ca. én et par et par sjælddagen dagen ugen måned nere aldrig gd Tabel 5A. Bruger computer hjemme. Procent.

23 23 ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd Tabel 5B. Bruger computer på arbejdet. Procent.

24 24 ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

25 25 Tabel 5C. Hos familie og venner. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

26 26 Tabel 5D. På biblioteket/skolen. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

27 27 Tabel 6A. Spille spil på computeren. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

28 28 Tabel 6B. Gå på internettet. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

29 29 Tabel 6C. Skrive og behandle tekst. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej ( ) gd

30 30 Tabel 6D. Beregne og holde styr på tal. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej ( ) gd

31 31 Tabel 6E. Installere og forbinde nye enheder. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

32 32 Tabel 6F. Overføre filer, billeder mv. til andre medier. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

33 33 Tabel 6G. Installere programmer købt på nettet eller CD. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

34 34 Tabel 7. Gennemsnitligt ugentlige timer ved computer. Arbejde/privat. (blandt dem der anvender computer) arbejde privat i alt 8,8 10,5 19, ,1 11,6 9,6 9,3 19,7 18, ,3 11,7 11,2 10,5 9,3 9,2,6 9,1 7,4 11,0 17,0 21,7 18,5 23,7 18, gd 9,5 10,5 4,2 10,4 20,0, ,2 10,6 11,8 11,7 6,7 9,1 8,6 9,2 6,0 10,8 16,8 23,5 15,8 17,8 16, ,9 9,8 6,6 8,5 6,8 11,2 15,4 10,0 16,0 11,9,7 15,1 18,0 25,4 27, ,1 10,3 6,8 8,0 15,7 7,6 17,6 12,7 1,0 8,4 8,4,9 3,3 20,3 7,2 10,0,4,8 23,3 30,3 9,4 23,3 23,6 17,

35 35 Tabel 8. Adgang til internettet hjemme. Procent. ja- via ja-via nej-bruger bruger computer smart begge andet sted ikke gd

36 36 Tabel 9. Personlig adresse. Procent. ja nej gd

37 37 Tabel 10. Grunde til intet internet. Procent. adgang comp. ikke kan adgang risiko for lidt ikke for for brug ikke andre privat grøn- adgang dyrt dyre for andet bruge steder fred landsk område gd

38 38 Tabel 11A. Spille spil og høre musik på internettet. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej ( ) gd

39 39 Tabel 11B. Hente nyheder. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej ( ) gd

40 40 Tabel 11C. Søge information i øvrigt. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

41 41 Tabel 11D. Køb af varer. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

42 42 Tabel 11D1. Sidste varekøb på internettet. procent. gd Lav funktio. Øvrig funktio. Under uddan. elek- bøger redskaber tøj musik tronik blade værktøj møbler spil legetøj andet

43 43 Tabel 11E. Sociale medier. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

44 44 Tabel 11F. Skrive og modtage s. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

45 45 Tabel 11G. Læring og uddannelse. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

46 46 Tabel 11H. Oplysning og selvbetjening fra de offentlige. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

Befolkningens brug af radio, TV og Internet Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 1 Befolkningens brug af radio, TV og Internet - kommenteret tabelsamling på baggrund af spørgeskemaundersøgelse gennemført for Radio- og TV-nævnet,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger 12 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 12 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 12 Udgivet af Danmarks Statistik 24. juni 13 Foto

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:10 x 25. februar 2004 Befolkningens brug af internet 2003 I 2003 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Fire ud af ti har adgang til internettet

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Forbrugerundersøgelse om detailhandel

Forbrugerundersøgelse om detailhandel Forbrugerundersøgelse om detailhandel Introduktion Denne undersøgelse handler om, hvad du oplever og godt kunne tænke dig, når du køber varer i detailhandlen. Undersøgelsen gennemføres for Konkurrence-

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig Notat Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace E-handlen har længe oplevet en hastig fremgang, og det gælder ikke mindst i julehandlen, når tusinder af danskere skal finde gode gaveidéer eller købe gaver

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Evaluering af BIT foråret 2014

Evaluering af BIT foråret 2014 Evaluering af BIT foråret 2014 Køn Uddannelse Går du på et bestemt forløb Går du på et bestemt forløb Hvilken klasse går du i Dine it-kundskaber I dette afsnit vil vi bede dig om at besvare nogle spørgsmål

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2005:30 x 25. maj 2005 Befolkningens brug af internet 2005 I 2005 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjemmet. Syv ud af ti har adgang til internettet fra hjemmet via en

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder

En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder Denne rapport må ikke distribueres uden forudgående tilladelse fra TNS Gallup, Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation Indhold 1 Baggrund og research

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE 2004 Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

Ældremobiliseringens datastuer

Ældremobiliseringens datastuer Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:42 10. juli 2007. Befolkningens brug af internet 2007

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:42 10. juli 2007. Befolkningens brug af internet 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2007:42 10. juli 2007 Rettet 31. juli kl. 16. Figur 11 på side 13 er rettet i forhold til oprindelig version Befolkningens brug af internet 2007 Resumé: I 2007

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud.

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. Konklusioner Undersøgelsen viser at: Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. I husstanden læser de

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:27 26. maj 2004 Befolkningens brug af internet 2004 I 2004 har 83 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Næsten hver anden har adgang til internettet via

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere