HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013"

Transkript

1 HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

2 2 Tabeloversigt Tabel 1. Baggrundsvariabler Tabel 2. Antal computere i hjemmet Tabel 3. Type computere i husstande. Tabel 4. Brug af computer Tabel 5A. Bruger computer hjemme Tabel 5B. Bruger computer på arbejdet Tabel 5C. Hos familie og venner Tabel 5D. På biblioteket/skolen. Tabel 6A. Spille spil på computeren Tabel 6B. Gå på internettet. Tabel 6C. Skrive og behandle tekst. Tabel 6D. Beregne og holde styr på tal. Tabel 6E. Installere og forbinde nye enheder Tabel 6F. Overføre filer, billeder mv. til andre medier Tabel 6G. Installere programmer købt på nettet eller CD. Tabel 7. Gennemsnitligt ugentlige timer ved computer. Arbejde/privat Tabel 8. Adgang til internettet hjemme Tabel 9. Personlig adresse Tabel 10. Grunde til intet internet Tabel 11A. Spille spil og høre musik på internettet. Tabel 11B. Hente nyheder. Tabel 11C. Søge information i øvrigt Tabel 11D. Køb af varer. Tabel 11D1. Sidste varekøb på internettet. Tabel 11E. Sociale medier. Tabel 11F. Skrive og modtage s. Tabel 11G. Læring og uddannelse. Tabel 11H. Oplysning og selvbetjening fra de offentlige. Tabel 11H1 H3. Fra det offentlige. Andel der bekræfter Tabel 11I. Internettet i forbindelse med arbejde. Tabel 12. Foretrukne form for kommunikation med det offentlige Tabel 13. Gennemsnitligt ugentlige timer på internettet. Arbejde/privat Tabel. Mobiltelefoner. Tabel 15A. Skriver SMS. Tabel 15B. Gå på internettet. Tabel 15C. Høre musik Tabel 15D. Sende billeder Tabel 15E. Bruger . Tabel 15F. Går på sociale medier Tabel 15G. Downloade apps Tabel 15H. Skype eller lignende. Tabel 15I. Spille spil.

3 3 Indledning, metode og deltagere I denne tabelsamling ses, hvordan et repræsentativt udsnit af befolkningen har svaret på de spørgsmål om brug af it, som HS Analyse har stillet på vegne af Grønlands Selvstyre. Formålet med undersøgelsen har været at lave en status over, hvor udbredt brugen af it er i dag og hvordan forskellige befolkningsgrupper har taget den nye teknologi til sig. Undersøgelsen er gennemført i maj/juni 2013 ved hjælp af telefoninterviews med 706 tilfældigt valgte enter over 16 år. Telefonnumrene er tilvejebragt af Tele-Post, som har vægtet andelen af fastnet/mobil kunder med andelen af aktive Tusass kunder for at få et korrekt forhold imellem de to grupper i undersøgelsen. Imidlertid viste det sig, at de i forhold til tidligere undersøgelser mange Tusass numre medførte, at især unge blev overrepræsenteret i undersøgelsen, hvorfor interviewerne til sidst i interviewforløbet gik over til alene at ringe til fastnet/mobil abonnenter. Derved blev en del af skævvridningen ophævet, men unge tegner sig dog stadig for en lille overrepræsentation. Tabel 1. Respondenter fordelt på baggrundsvariabler I tabel 1 ses fordelingen af enter på de baggrundsvariabler, som anvendes i tabellerne for at vise forskellige befolkningsgruppers besvarelser. Af tabel 1a) fremgår, at der i undersøgelsen indgår en lille overvægt af mænd i forhold til kvinder, hvilket svarer til kønsfordelingen i den samlede voksne befolknings. Med hensyn til alder i tabel 1b) er der en lille overvægt af enter i aldersgruppen 16 til 29 år og en tilsvarende underrepræsentation af enter i den ældste aldersgruppe år. Da der i undersøgelsen er stor forskel på aldersgruppernes brug af it med de yngste enter som de flittigste brugere, vil det samlede billede i undersøgelsen dvs. den øverste linje i tabellerne, have tendens til at være et maksimumsresultat. Dette kunne rettes op ved at vægte besvarelserne, men udsvingene er trods alt så små, at det ikke vil have en væsentlig indflydelse på de tendenser der ses i materialet. I tabel 1c) og 1d) ses enterne fordelt på bosted by/bygd og region. Relationen by/bygd svarer nøje til fordelingen i hele befolkningen, mens der på regionalt niveau er en lille underrepræsentation af folk i yderområderne. Regionerne er indtil Paamiut,, er Maniitsoq og Sisimiut, strækker sig fra Kangaatsiat til Qeqertarsuaq, mens er Uummannaq, Upernavik, Avanersuaq, Tasiilaq og Illoqqortoormiut. Vedr. uddannelse i tabel 1e) er der i gruppen lav boglig kortere bogligt orienterede uddannelser fx TNI/HK og kateket, mens skolelærere og personer med længere boglig uddannelse hører hjemme i gruppen øvrig boglig. Da unge er overrepræsenteret i undersøgelsen er gruppen under uddannelse i tabel 1f) forholdsvis stor. Her skal det bemærkes, at enter under uddannelse og som ikke tidligere har gennemført en egentlig erhvervsuddannelse, er placeret i gruppen ufaglærte i tabel 1e). Gruppen af selvstændige er formentlig undervurderet da nogle enter som er noteret under fx renovation (ufaglært) eller oversætter (lav boglig) ikke er ansatte, men selvstændige. Da der er så få enter i gruppen af selvstændige skal man være varsom med at

4 4 udlede håndfaste konklusioner for denne gruppe, men nøjes med at se tendenser. Det samme gælder til dels for gruppen af fisker/fangere, når denne deles op i forhold til en variabel med mange svarkategorier. Til højre i tabel 1 er enterne delt op i forhold til sproglige evner. Respondenterne blev bedt om at tilkendegive deres evner i henholdsvis grønlandsk, dansk og engelsk på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er dårligt og 5 er flydende. Tallene der vises i tabellen er gennemsnit af alle besvarelser. Det ses at grønlandsk scorer 4,4, dansk 3,6 og engelsk 2,7. Ser man i forhold til baggrundsvariablerne bemærkes, at kvinder føler sig lidt bedre til grønlandsk end mænd (4,6 mod 4,3), mens mænd føler sig lidt bedre til engelsk (2.8 mod 2,6). Ellers ses der generelt et mønster hvor alder og uddannelsesniveau har stor indflydelse på evnerne i engelsk. Endelig skal det vedr. sprogkundskaber bemærkes, at grønlandsk fortsat er et stærkt sprog i alle kategorierne bortset fra de mest veluddannede, hvoraf mange er født uden for Grønland. Respondenterne blev også bedt om at oplyse deres husstands samlede indkomst i Desværre var det kun godt 45 procent som kunne eller ville oplyse dette, hvorfor variablen ikke er medtaget blandt baggrundsvariablerne. På baggrund af det relativt store enter, hvis fordeling på baggrundsvariablerne ligger tæt på den reelle fordeling i befolkningen er det rimeligt at antage, at resultaterne af denne undersøgelse giver et korrekt billede af hele befolkningens forhold til den nye teknologi. Sammenfatning Formålet med undersøgelsen har været at lave en status over, hvor udbredt brugen af it er i dag og hvordan forskellige befolkningsgrupper har taget den nye teknologi til sig. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af telefoninterviews i maj/juni personer over 16 år tilfældigt udvalgt fra hele landet har deltaget. 18 procent af enterne ikke har en computer i hjemmet. Andre 29 procent har én computer, 21 procent har to computere, mens 32 procent har 3 eller flere computere i hjemmet. Til sammenligning var de tilsvarende tal i 2010 undersøgelsen henholdsvis 32, 36, 19 og 13 procent. Computere findes i 86 procent af de hjem, hvor enten er mellem 16 og 29 år, men kun i 62 procent af de hjem, hvor enten er over 60 år. 52 procent af enterne bruger computer mange eller flere gange om dagen mens yderligere 6 procent bruger computer én gang om dagen. Det er således at næsen 60 procent af befolkningen over 16 år dagligt bruger computer. Heroverfor står 19 procent der aldrig bruger computer, en andel der var på 28 procent i Uddannelse har en stor betydning for brugen af computer. Der findes mindst én computer i 96 procent af de hjem, hvor enten har en længere boglig uddannelse, mens det samme kun er tilfældet i procent af de hjem, hvor enten var uden uddannelse. 41 procent anvender ofte computer på arbejde, mens andre 47 procent aldrig gør det. Vedr. typer af computere er andelen af samtlige husstande i landet der har en stationær computer 37 procent, en bærbar computer 73 procent og/eller en tablet 27 procent.

5 5 Det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug blandt de enter der bruger computer er 19,3 timer. Heraf anvendes 8,8 timer i forbindelse med arbejde, mens de 10,5 timer bruges til ikke arbejdsrelaterede formål. De to køn har omtrent det samme ugentlige tidsforbrug ved computeren, men fordelingen mellem arbejde og ikke-arbejde er forskelligt. r bruger forholdsvis mere tid ved computeren i forbindelse med arbejde, mens mænd bruger mere tid til ikke arbejdsrelaterede aktiviteter. 48 procent af alle enter har adgang til internettet i deres hjem via computer, mens 12 procent kommer på nettet via en smartphone og yderligere 12 procent har mulighed for begge dele. I alt har procent af enterne adgang til internettet i hjemmet, hvor det tilsvarende tal i 2010 undersøgelsen var 63 procent. De enter der ikke har adgang til internettet i deres hjem er typisk ældre, beboere i bygder og yderområder. De hyppigst nævnte årsager til at enter ikke har internet hjemme har udgangspunkt i økonomi. Således nævner 39 procent at prisen for at bruge internettet er høj og 35 procent at det er dyrt at købe en computer. Det er især enter i bygder og yderområder der fokuserer på omkostningerne ved at have adgang til internettet. De varer der især købes på nettet er tøj (39 procent), musik (18 procent) og elektronik ( procent). Brugen af sociale medier har for alvor taget fart og 50 procent af internet brugerne oplyser, at de ofte er de sociale medier, mens andre procent svarer at de er det en gang imellem. Lidt over halvdelen af de enter som anvender internettet ville foretrække at få oplysninger fra det offentlige pr. mail. Heroverfor står 21 procent der foretrækker almindelig post og 12 procent der svarer at det er lige meget. De sidste procent har svaret ved ikke. Respondenterne anvender i alt 16,2 timer om ugen på internettet, hvoraf de 10 timer er til private gøremål og de 6,2 er arbejdsrelateret. Blandt alle 706 enter i undersøgelsen tilkendegave 44 procent at de har en almindelig mobiltelefon, mens 53 procent har en smartphone mens 2 procent har begge. Kun 1 procent af enterne svarede at de ikke har en mobiltelefon. Smartphones er især udbredt blandt de yngste alderskategorier og geografisk skiller sig ud.

6 6 Gennemgang af tabeller I det følgende vises undersøgelsens spørgsmål og svarmuligheder, ligesom de væsentligste sammenhænge kommenteres. De generelle kommentarer der understøtter læsningen af alle tabellerne, knyttes især til de første spørgsmål, hvorefter kommentarerne kun retter sig mod de specifikke sammenhænge der findes i de enkelte tabeller. For mange tabeller forekommer kommentarer overflødige, da de fleste årsagssammenhænge er ens i de forskellige spørgsmål og temmelig oplagte. Fx er det klart at enter med boglige uddannelser og funktionær stillinger i højere grad bruger computer i deres arbejde end fisker/fangere eller ufaglærte arbejdere. Et sted som, hvor der findes mange administrative enheder og derfor mange funktionærer vil der derfor også være flere som er super brugere af computere. Tabel 2. Antal computere i hjemmet Spørgsmål: Hvor mange computere (ikke smartphones) har I i jeres hjem? Af den øverste linje i tabel 2 fremgår, at 18 procent af enterne ikke har en computer i hjemmet. Andre 29 procent har én computer, 21 procent har to computere, mens 32 procent har 3 eller flere computere i hjemmet. Neden under disse tal ses resultatet for det tilsvarende spørgsmål i 2010, hvor fordelingen var henholdsvis 32, 36, 19 og 13 procent. Der ses således at være betydeligt flere der har computer i dag og især flere, der har mere end én computer i hjemmet. Neden for i tabel 2a) bemærkes, at der er flere kvinder end mænd der har 3 eller flere computere i hjemmet. Denne forskel skyldes formentlig, at kvinder i højere grad end mænd bor i husstande med flere beboere. Fx vil børn som oftest bo hos kvinden i tilfælde af skilsmisse el.lign. I tabel 2b) ses, at computeren findes i 86 procent af de hjem, hvor enten er mellem 16 og 29 år, men kun i 62 procent af de hjem, hvor enten er over 60 år. I tabel 2c) bemærkes, at selv om computeren stadig er mest udbredt i byer, er bygderne godt med, idet næsten 3 ud af 4 husstande i bygder har computer. Da bygder har en forholdsvis stor overvægt af ældre betyder det, at sammenligner man andre grupper fx vedr. alder så er forskellen imellem by og bygd ikke så stor. I tabel 2d) ses, at flest husstande i har computer nemlig 91 procent, mens der er færrest i hvor procent af husstandene har computer. Det er bemærkelsesværdigt, at der er en større andel af husstande i ne der har computer 77 procent, end i, men denne sammenhæng blev fundet allerede ved undersøgelsen i Uddannelse har en stor betydning for brugen af computer. I tabel 2e) ses, at der findes mindst én computer i 96 procent af de hjem, hvor enten har en længere boglig uddannelse, mens det samme kun er tilfældet i procent af de hjem, hvor enten var uden uddannelse. Sammenhængen forstærkes af, at mange af de enter der ingen uddannelse har, må antages at bo i husstande, hvor andre har en uddannelse og derfor sandsynligvis en computer. Sammenhængen forstærkes yderligere af, at unge under uddannelse typisk er noteret som ufaglært, men som det ses i tabel 2f) har computer eller bor i husstande, hvor der findes computer.

7 Erhverv har naturligvis også en stor betydning især på let af computere i hjemmet. Hvor der således er 10 procent af fisker/fanger familier som har 3 eller flere computere i hjemmet, gælder det samme for 53 procent af de hjem, hvor enten var en øvrig funktionær. Sammenhængen forstærkes her af, at fisker/fanger familiernes husstande formentlig består af forholdsvis flere personer. 7 Tabel 3. Type af computere i hjemmet Spørgsmål: Type af computere i husstanden fordelt på stationær, bærbar og tablets (I-pad ol.) I tabel 3 ses andelen af samtlige husstande i landet der har henholdsvis en stationær computer 37 procent, en bærbar 73 procent og/eller en tablet 27 procent. har 82 procent af husstandene en mindst én af disse. Bemærk at procenterne ikke skal summere op til, da nogle husstande har svaret ja til to eller tre af kategorierne. I tabel 3a) bemærkes, at forholdsvis mange mandlige enter kommer fra husstande med stationære computere, mens kvinder kommer fra husstande med bærbare computere. Sammenhængen er umiddelbart lidt svær at forklare, men måske kan det skyldes at mænd var de første på computerbølgen og derfor har opretholdt den stationære, mens en del kvinders første computer var en bærbar. Ellers ses der at være forskelle som følger den generelle tendens; jo yngre og jo mere veluddannet, jo flere bærbare computere og/eller tablets. Tabel 4. Brug af computer. Spørgsmål: Hvor ofte plejer du at bruge computer? Svarmuligheder: Mange eller flere gange om dagen, ca. en gang om dagen, et par gange om ugen, et par gange om måneden, sjældnere. Alle enter er blevet bedt om at svare på dette spørgsmål uanset, om de har computer i hjemmet eller ej. I den øverste linje i tabel 3 ses, at 52 procent af enterne bruger computer mange eller flere gange om dagen. Yderligere 6 procent bruger computer én gang om dagen, således at næsen 60 procent af befolkningen over 16 år dagligt bruger computer. I den anden side i tabellen ses, at 19 procent aldrig bruger computer. At der til stadighed sker en ændring i retning af øget brug af computere ses ved at sammenligne tallene med de tilsvarende tal for 2010 i rækken neden for. Her ses bl.a. at 28 procent af enterne i 2010 slet ikke brugte computer. I tabel 3c) bemærkes, at der er særdeles stor forskel i brugen af computer i by og i bygd. Af forklaringer på denne sammenhæng er dels uddannelsesniveau, typen af erhverv og alderssammensætningen på enterne. Et forhold som sprog kan også have betydning, da manglende dansk og engelskkundskaber kan være med til at gøre den nye teknologi mindre interessant. Generelt vedr. brug af computer ses de sammenhænge at gøre sig gældende, som også blev påvist i tabel 2 vedr. computere i hjemmene.

8 8 Tabel 5A. Bruger computer hjemme Spørgsmål: Plejer du jævnligt at bruge computer hjemme? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Dette og følgende spørgsmål er besvaret af alle dem, der har tilkendegivet, at de bruger computer. Næste gang de 19 procent af enterne som aldrig bruger computer er på banen, er i spørgsmål om internettet. I den øverste linje i tabel 5A ses, at 59 procent af enterne ofte bruger computeren i hjemmet, mens andre 16 procent bruger den en gang imellem. Yderligere 16 procent har svaret at de sjældent bruger computeren i hjemmet, mens 9 procent aldrig bruger den. Tabel 5B. Bruger computer på arbejde Spørgsmål: Plejer du jævnligt at bruge computer på arbejde? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Generelt kan man sige at enten er ens arbejdsplads baseret på brugen af computer eller også er den ikke. Således svarer 41 procent at de ofte bruger computer på arbejde, mens andre 47 procent svarer, at det gør de aldrig. Tabel 5C. Bruger computer hos familie og venner Spørgsmål: Plejer du jævnligt at bruge computer hos familie og venner? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Kun 30 procent bruger jævnligt computer hos familie og venner og heraf er har de 17 procent tilkendegivet at det sjældent. En gruppe der især benytter sig af muligheden er fisker/fangere, hvoraf forholdsvis mange ikke selv har computer. Tabel 5D. Bruger computer på biblioteket/skolen Spørgsmål: Plejer du jævnligt at bruge computer på biblioteket eller skolen? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej

9 Af de 9 procent der har svaret ofte er det især studerende, som udnytter denne mulighed. Da der findes forholdsvis mange studerende i, er det her at man finder mange som bruger skolernes computere. Da de fleste studerende findes under erhvervskategorien ufaglærte er der også i denne gruppe mange som ofte benytter bibliotekets eller skolens computer. 9 Tabel 6A. Spille spil på computeren Spørgsmål: Bruger du computeren til at spille spil, se film og/eller høre musik? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej 26 procent af dem der har computer spiller ofte spil på nettet, mens andelen der slet ikke spiller er på 35 procent. Spørgsmålet blev også stillet i 2010 og her var de to tilsvarende tal procent der spillede ofte og 52 procent der aldrig spillede. Det er især unge der er spiller spil på computeren. Tabel 6B. Gå på internettet Spørgsmål: Bruger du computeren til at gå på internettet (herunder s, facebook ol.)? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej For mange er brug af computer det samme som at være på internettet. I tabel 6B) ses, at der i 2010 var der lidt flere som anvendte computeren til at gå på internettet end i dag. En årsag kan være, at de mange smartphones nu dækker en del af behovet (se tabel 8) Tabel 6C. Skrive og behandle tekst Spørgsmål: Bruger du computeren til at skrive og behandle tekst (fx word)? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Svarene er denne gang fordelt nogenlunde jævnt i de fire svarkategorier. Det bemærkes ikke overraskende, at det er enter med boglige uddannelser der oftest bruger computeren til tekstbehandling. Ved undersøgelsen i 2010 blev der stillet et samlet spørgsmål om tekstbehandling og anvendelse af regneark, hvorfor resultaterne herfra er sat i parentes i tabel 6C og 6D. Umiddelbart ser det imidlertid ud til at andelen af computerbrugere der i dag anvender tekstbehandling og regneark er faldet, antageligvis som følge af at flere mindre bogligt orienterede personer er kommet til.

10 10 Tabel 6D. Beregne og holde styr på talt Spørgsmål: Bruger du computeren til at beregne og holde styr på tal (regneark fx excel)? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Se kommentarer til tabel 6C. Bemærk endvidere at der i dette spørgsmål ser ud til at være en aldersforskel således, at der er forholdsvis flere i de ældre aldersgrupper som anvender regneark. Dette skyldes formentlig at der bliver flere tal at holde styr på jo ældre man bliver. Tabel 6E. Installere og forbinde nye enheder Spørgsmål: Bruger du computeren til at installere og forbinde nye enheder fx en printer? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Ved tolkningen af tallene skal man være opmærksom på, at selv en superbruger ikke nødvendigvis særlig ofte skal installere og forbinde nye enheder. Tabel 6F. Overføre filer, billeder, musik mv. til andre medier Spørgsmål: Bruger du computeren til at overføre filer, billeder, musik mv. til andre medier? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Af tabellen fremgår at især unge benytter mulighederne, men også en lille gruppe af enter over 60 år er godt med. Generelt skal man dog være varsom med at tolke vedr. pensionister og selvstændige, da der kun er henholdsvis 16 og enter i disse grupper i denne del af undersøgelsen. Tabel 6G. Installere programmer Spørgsmål: Bruger du computeren til at installere programmer som er købt på nettet eller på CD? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Også her skal det bemærkes, at da der er meget få pensionister med i undersøgelsen er tallene for denne gruppe meget usikre og burde måske have været undladt.

11 11 Tabel 7. Timer om ugen foran computeren Spørgsmål: Ca. hvor mange timer om ugen plejer du at bruge computer? Og ca. hvor mange af disse timer er ikke relateret til arbejde? Det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug blandt de enter der bruger computer er 19,3 timer. Heraf anvendes 8,8 timer i forbindelse med arbejde, mens de 10,5 timer bruges til ikke arbejdsrelaterede formål. I tabel 7a) bemærkes, at de to køn har omtrent det samme ugentlige tidsforbrug ved computeren, men at fordelingen mellem arbejde og ikke-arbejde er forskelligt. Således bruger kvinder forholdsvis mere tid ved computeren i forbindelse med arbejde, mens mænd bruger mere tid til ikke arbejdsrelaterede aktiviteter. Neden for i tabellen ses at skiller sig ud som værende det sted i landet hvor der bruges mest tid ved computeren, mens og er de områder hvor der bruges mindst tid. Tabel 8. Adgang til internettet hjemme Spørgsmål: Har I adgang til internettet i hjemmet? Svarmuligheder: Ja - via computer eller tablets (fx I-pad), ja - via smartphone, ja - via begge, nej-men bruger internettet andre steder, nej - og jeg bruger det ikke andre steder Af tabel 8 fremgår, at 48 procent af alle enter har adgang til internettet i deres hjem via computer, mens 12 procent kommer på nettet via en smartphone og yderligere 12 procent har mulighed for begge dele. giver det procent af enterne som har adgang til internettet i hjemmet, hvor det tilsvarende tal i 2010 undersøgelsen var 63 procent. De enter der ikke har adgang til internettet i deres hjem er typisk ældre, beboere i bygder og yderområder. I tabel 10) ses hvilke begrundelser disse har angivet for ikke at have internetadgang hjemme. Tabel 9. Personlig adresse Spørgsmål: Har du en personlig adresse? (til dem der anvender internettet) Svarmuligheder: Ja, nej, ved ikke 88 procent af alle der bruger internettet inklusiv dem der ikke har adgang til internettet hjemme, men bruger internet andre steder, har oprettet en adresse. Tabel 10. Grunde til at husstanden ikke har internet

12 12 Spørgsmål: Hvis ikke internet nævn op til tre vigtige grunde til at husstanden ikke har adgang til internettet: Svarmuligheder: Har adgang til internettet andre steder, har slet ikke brug for internet (er ikke interesseret), ved ikke hvordan man bruger internettet, computere koster for meget, internetforbindelse koster for meget, er bekymret for sikkerhed/privatlivets fred, der er ikke adgang til internettet i området, for lidt indhold på grønlandsk, andet De hyppigst nævnte årsager til at enter ikke har internet hjemme har udgangspunkt i økonomi. Således nævner 39 procent at prisen for at bruge internettet er høj og 35 procent at det er dyrt at købe en computer. Det er især enter i bygder og yderområder der fokuserer på omkostningerne ved at have adgang til internettet. Ellers nævner 28 procent at de slet ikke har brug for internet (er ikke interesseret) og 20 procent at de ikke ved hvordan man bruger internettet. Tabel 11A. Spille spil og høre musik på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til at spille spil og høre musik? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej I den øverste linje i tabellen bemærkes, at lidt over halvdelen af enterne ikke bruger computeren til at spille spil og høre musik. I 2010 blev der kun spurgt til at spille spil og dengang svarede 71 procent nej. Der ses en klar tendens til faldende interesse med stigende alder. Tabel 11B. Hente nyheder på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til at hente nyheder? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej 39 procent af enterne henter ofte nyheder på nettet mens andre 20 procent gør det en gang imellem, 17 procent sjældent, mens 24 procent har tilkendegivet at de aldrig henter nyheder på nettet. Sammenligner man tallene med undersøgelsen i 2010 (tal neden for i kursiv) bemærkes et fald i interessen for nyheder via internettet. En del af forklaringen på den store forskel er, at der i denne undersøgelse er flere unge enter, en gruppe som har en lav tilbøjelighed til at følge nyheder på nettet. Faldet ses imidlertid også i andre aldersgrupper, så der er tale om en et reelt fald. Formuleringen af spørgsmålet er ændret fra i 2010 at være læser avis på nettet til i 2013 at hedde hente nyheder og det er muligt at ændringen i formuleringen kan have noget med resultatet at gøre. At hente noget betyder for mange måske at downloade og ikke bare læse.

13 13 Tabel 11C. Søge information i øvrigt på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til at søge information i øvrigt? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Samme som ovenfor med hensyn til andelen af unge i undersøgelsen. Da spørgsmålsformuleringen er ens i de to undersøgelser, kan der være tale om et ændret forbrugsmønster og/eller at forbrugsmønsteret for de nye der er kommet på nettet, adskiller sig væsentligt fra de enter der var på nettet i I tabel 11E antydes det, at brugerne af internettet i dag er mere fokuseret på de sociale medier, end på nyheder og information. Tabel 11D. Køb af varer på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til at købe varer? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Spørgsmålsformulering købe varer kan have givet anledning til misforståelser, idet det forekommer at mange tager ordet varer bogstaveligt noget man kan have i hånden. Fx er der ikke ret mange som oplyser at de køber Tusass på nettet, selv om man må formode de mange Tusass brugere i undersøgelsen jævnligt køber taletid. Tabel 11D1. Senest købte vare på internettet Spørgsmål: Hvis køb af varer på internettet hvad var dit seneste køb? I tabel 11D1 er 256 enters varekøb fordelt på en række udvalgte kategorier. Det ses at tøj med 39 procent af svarene skiller sig ud som den varekategori der er klart den mest populære at købe på nettet. Dernæst følger musik med 18 procent, men her kan der være mange som ikke har opfattet musik som en vare, såfremt den kun er downloaded til brug på fx i-pot. Den tredje mest populære varekategori på internettet er elektronik med procent. Neden for i tabellen bemærkes at tøj især er populært blandt de yngste enter, mens elektronik scorer højt i gruppen af 50 til 59 årige. I er det forholdsvis populært at købe værktøj, redskaber og møbler via internettet. Bemærk i øvrigt at i de kategorier hvor let af enter er under 20, giver det ingen mening at tolke tallene. Tabel 11E. Bruger sociale medier på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til sociale medier som facebook, twitter, messenger mv.? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej

14 Brugen af sociale medier har for alvor taget fart siden undersøgelsen i begyndelsen af Således tilkendegiver 50 procent af internet brugerne, at de ofte er de sociale medier, mens andre procent svarer at de er det en gang imellem. Heroverfor står 9 procent der sjældent er på de sociale medier og 27 procent der aldrig er det. Som det ses i tabellen er der betydeligt flere der i dag bruger tid på de sociale medier. Længere nede i tabellen ses, at kvinder, unge og byboere er superbrugere af de sociale medier. Tabel 11F. Skrive og modtage s Spørgsmål: Bruger du internettet til at skrive og modtage s? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Igen ser det ud til, at mønsteret for brug af internettet har ændret sig en del fra 2010 til Med de forbehold som tidligere er nævnt forekommer det at brugerne af internettet i stigende omfang bruger tiden på de sociale medier frem for internettet andre muligheder. En del s er formentlig erstattet af kommentarer på Facebook. Tabel 11G. Læring, kurser og uddannelse på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til læring, kurser, uddannelse? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Kun få anvender internettet til at dygtiggøre sig fagligt. Der er ofte folk under uddannelse eller som allerede har en højere boglig uddannelse. Tabel 11H. Oplysning og selvbetjening fra det offentlige på internettet Spørgsmål: Bruger du internettet til oplysning og selvbetjening fra det offentlige? Svarmuligheder: Ja-ofte, ja-en gang imellem, ja-men sjældent, nej 58 procent af de enter der er på internettet, bruger aldrig internettet til at skaffe sig oplysning eller få lavet serviceydelser i relation til det offentlige. Andre 18 procent gør det sjældent, men er dog derved opmærksomme på muligheden. Det forekommer at internettets muligheder vedr. information fra det offentlige ikke er ordentligt belyst for en stor del af befolkningen.

15 15 Tabel 11H1-H3. Type af interaktion med det offentlige Spørgsmål: Hvis ja til interaktion med det offentlige; har du søgt information? Har du hentet/printet skemaer? Har du indsendt oplysninger eller lign. til? Svarmuligheder til hvert af de tre spørgsmål: Ja, nej Af dem der har været inde på offentlige hjemmesider tilkendegiver 85 procent, at det var for at hente oplysninger. 55 procent har hentet skemaer og 48 procent har udfyldt og retursendt disse skemaer. Tabel 11I. Bruger internettet i forbindelse med arbejde Spørgsmål: Bruger du internettet i forbindelse med arbejde? Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - en gang imellem, ja - men sjældent, nej Af de enter der anvender internettet, bruger 23 procent af enterne ofte internettet i forbindelse med arbejde, mens 10 procent gør det en gang imellem. Andre 11 procent bruger sjældent internettet på arbejde mens flertallet på 56 procent aldrig gør det. Tabel 12. Foretrukne form for kommunikation med det offentlige Spørgsmål: Hvis du kunne vælge ville du så helst have oplysninger fra det offentlige på eller via traditionel post? Svarmuligheder: På , ved almindelig post, det er lige meget, ved ikke Lidt over halvdelen af de enter som anvender internettet ville foretrække at få oplysninger fra det offentlige pr. mail. Heroverfor står 21 procent der foretrækker almindelig post og 12 procent der svarer at det er lige meget. De sidste procent har svaret ved ikke. Tabel 13 Timer om ugen foran computeren Spørgsmål: Ca. hvor mange timer om ugen plejer du at bruge internettet? Og ca. hvor mange af disse timer er ikke relateret til arbejde? (blandt dem der bruger internettet) Respondenterne anvender i alt 16,2 timer om ugen på internettet, hvoraf de 10 timer er til private gøremål og de 6,2 er arbejdsrelateret.

16 16 Tabel Mobiltelefoner Spørgsmål: Har du mobiltelefon? Svarmuligheder : Ja kun almindelig, ja kun smartphone, ja begge, nej Blandt alle 706 enter i undersøgelsen tilkendegave 44 procent at de har en almindelig mobiltelefon, mens 53 procent har en smartphone mens 2 procent har begge. Kun 1 procent af enterne svarede at de ikke har en mobiltelefon. Smartphones er især udbredt blandt de yngste alderskategorier og geografisk skiller sig ud. Tabel 15A. Skriver SMS fra mobiltelefon Spørgsmål: Skriver du SMS fra mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Halvdelen af enterne skriver flere SMS om dagen, mens 22 procent gør det en gang imellem. Kun 9 procent af dem der har en mobiltelefon skriver aldrig SMS. Det er især blandt de ældre enter at SMS ikke benyttes så meget. Tabel 15B. Går på internettet fra mobiltelefon Spørgsmål: Går du på internettet fra mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Spørgsmålet blev stillet til alle som har en mobiltelefon også dem, der ikke har en smartphone. Da 44 procent af enterne ikke har en smartphone forekommer der at være mindst 5 procentpoint for meget, som har svaret nej til dette spørgsmål. Foreklaringen kan være at enter der ikke selv ejer en smartphone fra tid til anden benytter en andens smartphone til at gå på internettet. Tabel 15C. Hører musik med mobiltelefon Spørgsmål: Hører du musik på mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Det er bemærkelsesværdigt at kvinder hører mere musik på deres mobiltelefon end mænd, selv om fordelingen mellem almindelig og smartphone er ens for de to køn. Mindre bemærkelsesværdigt er det, at det især er de yngste alderskategorier der har denne interesse.

17 17 Tabel 15D. Sende billeder fra mobiltelefon Spørgsmål: Sender du billeder på mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Kun en lille del af enterne sender billeder med deres mobiltelefon og lidt over halvdelen gør det aldrig. Tabel 15E. Skriver/modtager s på mobiltelefon Spørgsmål: Skriver og/eller modtager du s på mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Der bliver ikke skrevet så mange s fra telefonerne. Der skrives SMS i stedet for. Tabel 15F. Går på sociale medier via mobiltelefon Spørgsmål: Går du på sociale medier fx facebook, twitter, youtube el.lign fra mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Knap en tredjedel af de enter der har mobiltelefon, bruger dem til at gå på sociale medier som facebook, twitter, youtube eller lignende. Lidt under halvdelen gør det aldrig bl.a. fordi de ikke har en smartphone. Tabel 15G. Downloade Apps Spørgsmål: Downloader du apps til din mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Der er en snæver sammenhæng imellem alder og det at downloade apps, hvilket bl.a. skyldes at smartphones er mest udbredt blandt de unge. Tabel 15H. Skype eller lignende

18 18 Spørgsmål: Bruger du Skype eller lignende fra din mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Der er endnu kun få der udnytter muligheden for at skype eller lignende med mobiltelefonen. Tabel 15I. Spiller du spil på internettet via mobiltelefon Spørgsmål: Spiller du spil på internettet via mobiltelefon? Svarmuligheder: Ja flere gange om dagen, ja ca. en gang om dagen, ja - men sjældent, nej Halvdelen af enterne spiller i et eller andet omfang spil fra internettet på deres mobiltelefon, mens den anden halvdel ikke gør. Igen er alder den afgørende faktor. Tabel 1. Baggrundsvariabler procent grønl. dansk engelsk 4,3 3,6 2,8 4,6 3,5 2,6 4,4 3,6 2,7 4,4 3,4 2,9 4,3 3,5 2,8 4,5 3,6 2,5 4,5 4,0 2,7 4,4 3,3 2,0 4,4 3,6 2,7 4,4 3,7 2,8

19 19 gd ,6 2,8 2,2 4,4 3,6 2,7 4,6 3,3 2,3 4,2 4,1 3,2 4,5 3,5 2,6 4,5 3,4 2,5 4,7 3,0 2,2 4,4 3,6 2,7 4,5 3,2 2,4 4,6 3,3 2,4 4,4 3,8 2,6 4,4 4,0 2,9 4,1 4,4 3,5 4,4 3,6 2,7 4,5 3,2 2,5 4,4 3,7 2,5 4,4 4,0 2,9 4,1 4,3 3,4 4,7 3,2 2,1 4,1 4,1 3,4 4,6 3,1 1,9 4,5 3,6 3,0 4,4 3,6 2,7 Tabel 2. Antal computere i hjemmet. Procent

20 gd Tabel 3. Type computere i husstande. Andel der bekræfter.

21 21 mindst station bærbar tablet én gd Tabel 4. Brug af computer. Procent

22 22 flere ca. én et par et par sjælddagen dagen ugen måned nere aldrig gd Tabel 5A. Bruger computer hjemme. Procent.

23 23 ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd Tabel 5B. Bruger computer på arbejdet. Procent.

24 24 ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

25 25 Tabel 5C. Hos familie og venner. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

26 26 Tabel 5D. På biblioteket/skolen. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

27 27 Tabel 6A. Spille spil på computeren. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

28 28 Tabel 6B. Gå på internettet. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

29 29 Tabel 6C. Skrive og behandle tekst. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej ( ) gd

30 30 Tabel 6D. Beregne og holde styr på tal. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej ( ) gd

31 31 Tabel 6E. Installere og forbinde nye enheder. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

32 32 Tabel 6F. Overføre filer, billeder mv. til andre medier. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

33 33 Tabel 6G. Installere programmer købt på nettet eller CD. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

34 34 Tabel 7. Gennemsnitligt ugentlige timer ved computer. Arbejde/privat. (blandt dem der anvender computer) arbejde privat i alt 8,8 10,5 19, ,1 11,6 9,6 9,3 19,7 18, ,3 11,7 11,2 10,5 9,3 9,2,6 9,1 7,4 11,0 17,0 21,7 18,5 23,7 18, gd 9,5 10,5 4,2 10,4 20,0, ,2 10,6 11,8 11,7 6,7 9,1 8,6 9,2 6,0 10,8 16,8 23,5 15,8 17,8 16, ,9 9,8 6,6 8,5 6,8 11,2 15,4 10,0 16,0 11,9,7 15,1 18,0 25,4 27, ,1 10,3 6,8 8,0 15,7 7,6 17,6 12,7 1,0 8,4 8,4,9 3,3 20,3 7,2 10,0,4,8 23,3 30,3 9,4 23,3 23,6 17,

35 35 Tabel 8. Adgang til internettet hjemme. Procent. ja- via ja-via nej-bruger bruger computer smart begge andet sted ikke gd

36 36 Tabel 9. Personlig adresse. Procent. ja nej gd

37 37 Tabel 10. Grunde til intet internet. Procent. adgang comp. ikke kan adgang risiko for lidt ikke for for brug ikke andre privat grøn- adgang dyrt dyre for andet bruge steder fred landsk område gd

38 38 Tabel 11A. Spille spil og høre musik på internettet. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej ( ) gd

39 39 Tabel 11B. Hente nyheder. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej ( ) gd

40 40 Tabel 11C. Søge information i øvrigt. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

41 41 Tabel 11D. Køb af varer. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

42 42 Tabel 11D1. Sidste varekøb på internettet. procent. gd Lav funktio. Øvrig funktio. Under uddan. elek- bøger redskaber tøj musik tronik blade værktøj møbler spil legetøj andet

43 43 Tabel 11E. Sociale medier. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

44 44 Tabel 11F. Skrive og modtage s. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

45 45 Tabel 11G. Læring og uddannelse. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

46 46 Tabel 11H. Oplysning og selvbetjening fra de offentlige. Procent. ja- en gang sjælofte imellem dent nej gd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Befolkningen og borgermøder om råstoffer

Befolkningen og borgermøder om råstoffer HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Programmerne i KNR. Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 2

Programmerne i KNR. Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 2 Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 2 Programmerne i KNR - en undersøgelse af befolkningens interesse for og vurdering af de programmer som sendes i KNR radio og TV, på baggrund af interviews

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

Befolkningens brug af radio, TV og Internet Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 1 Befolkningens brug af radio, TV og Internet - kommenteret tabelsamling på baggrund af spørgeskemaundersøgelse gennemført for Radio- og TV-nævnet,

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Undersøgelse af borgerne og IT Grønlands Selvstyre :: Digitaliseringsstyrelsen

Undersøgelse af borgerne og IT Grønlands Selvstyre :: Digitaliseringsstyrelsen a Undersøgelse af borgerne og IT Grønlands Selvstyre :: Digitaliseringsstyrelsen 2014 Indledning IT spiller en større og større rolle i vores hverdag, og borgerne stiller større krav til digitalisering

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Ældres it-anvendelse - 2012

Ældres it-anvendelse - 2012 Ældres it-anvendelse - 2012 Andelen af folkepensionister, der aldrig har været på internettet falder langsomt. Antallet af danskere over 65, der aldrig har været på internettet, er nu under 400.000. Det

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 16 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETBRUG OG ENHEDER WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Adgang til

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger 12 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 12 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 12 Udgivet af Danmarks Statistik 24. juni 13 Foto

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Eniro Danmark Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 30-04-2012 Indhold 1. Baggrund og metode... 2 2. Centrale fund... 3 3.1. Produktsøgning og søgetjenester/-maskiner... 3 2.2 Køb af produkter...

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Center for Selvstændige Boformer - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Beboernes brug af digitale medier... 3 Centerniveau...

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 8:22. september 8 Befolkningens it-færdigheder 7 Resumé: It-anvendelse falder med alderen, men med stor forskel på konkrete it-anvendelser. Fx er de yngste aldersgrupper

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2006:35 21. juni 2006 Befolkningens brug af internet 2006 Resumé: I 2006 har 83 pct. af befolkningen adgang til internettet fra hjemmet. Otte ud af ti har adgang

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 35 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Kapitlets opbygning Befolkningens it-produkter Adgang til pc og internettet Befolkningens brug af internettet Formål med brug af

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker

Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker 1 Indhold: 1. Indledning og sammenfatning...3 Portræt af brugerne...4 Brug af biblioteket...4 Vurdering af biblioteket...5 Brug af IT...6 Prioritering

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationære computere, bærbare computere,

De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationære computere, bærbare computere, De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationære computere, bærbare computere, notebooks, smartphones, tablets, mobiltelefoner uden internetadgang,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007 TNS GALLUP Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007 Kunde: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal DK-20 København K Indhold 1. Indledning...2 2. Demografi: Køn, alder, geografi...3 3. Socioøkonomi:

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Forbrugerundersøgelse om detailhandel

Forbrugerundersøgelse om detailhandel Forbrugerundersøgelse om detailhandel Introduktion Denne undersøgelse handler om, hvad du oplever og godt kunne tænke dig, når du køber varer i detailhandlen. Undersøgelsen gennemføres for Konkurrence-

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere