A-mennesker tjener mere end B-mennesker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-mennesker tjener mere end B-mennesker"

Transkript

1 Nyt fra April 2011 Ny undersøgelse af danskernes søvnmønster: A-mennesker tjener mere end B-mennesker For første gang nogensinde i Danmark er der sat pris på, hvad det koster i kroner og ører at have et indre ur, der får en til at gå sent i seng og stå sent op. Morgenfriske A-mennesker som står tidligt op, når de har fri har nemlig en indkomst, som er 7 pct. højere i forhold til B-mennesker der står sent op, når de har fri. Helt konkret tjener et A-menneske 107 kr., hver gang et B-menneske tjener 100 kr. i gennemsnit. Det viser en undersøgelse af sammenhængen mellem søvnmønstre og indkomst, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført. I det såkaldte Danish Time Use and Consumption Survey, gennemført i 2008/2009, har knap personer mellem 18 og 64 år på et skema noteret, hvad de laver i løbet af et døgn, herunder også hvornår og hvor længe de sover. Siden er den enkeltes søvnmønster blevet kombineret med informationer om indkomst. Der er umiddelbart en god forklaring på lønforskellen. Samfundet er i høj grad indrettet på A-mennesker. De fleste job starter om morgenen og slutter hen på eftermiddagen. De, der er friske om morgenen, vil altså alt andet lige have et job, der passer til deres døgnrytme, hvorfor de må forventes at være mere effektive. Ifølge seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed bliver forskellen imellem A- og B-menneskers indkomst dog mindre og mindre. Data fra 2001 viser, at der for ti år siden var en indkomstforskel på hele 13 pct. mellem de to grupper: Det kan hænge sammen med, at vi får stadig større fleksibilitet i dagligdagen. I dag har vi flere deltidsjob end dengang, og mange udnytter den fleksibilitet, der er kommet i mange job. Flere arbejder hjemmefra, hvilket giver større frihedsgrader i retning af, at arbejdet kan lægges på de tidspunkter af døgnet, der passer bedst til den enkelte. +7% LØN A LØN Søvn er afgørende for mennesker Sammenhængen mellem søvn og indkomst er blot ét af flere resultater i Rockwool Fondens Forskningsenheds nye bog Søvn ægteskab, indkomst og helbred. Ifølge Jens Bonke forskes der i Danmark alt for lidt i søvn: Vi ved, at søvn eller mangel på samme kan påvirke parforholdet, børnevelfærden, indlæringsevnen, deltagelsen på arbejdsmarkedet og sundhedstilstanden. Med så mange konsekvenser er det et emne, der fortjener nøje undersøgelse. Morten Møller, professor i neuroanatomi ved Panum Instituttet, Københavns Universitet, bidragyder til bogen, siger: Søvn er af livsvigtig betydning for alle pattedyr, og mennesket sover ca. en tredjedel af sit liv. Får man ikke sovet, dør man til sidst. Denne undersøgelse er den første store samfundsvidenskabelige søvnstudie med mange interessante konklusioner. Indhold> Side 2 B

2 Indhold Kun hver tredje sover 8 timer 31 pct. sover mellem syv en halv og otte en halv time, hvilket netop er den søvnlængde, der anbefales medicinsk. 36 pct. sover mindre, mens 33 pct. sover mere. De fleste ligger dog ikke langt fra de anbefalede otte timer Kvinder får en ekstra nats søvn hver måned Kvinder sover 13 minutter mere end mænd i døgnet. I gennemsnit sover kvinderne 8 timer og 8 minutter, mens mændene sover 7 timer og 55 minutter. Forskellen er stor nok til, at man med 99,9 pct. sikkerhed kan konkludere, at køn er en vigtig faktor for den enkeltes søvnbehov A-mennesker har job, der giver højere løn Når A-mennesker har en 7 pct. højere indkomst end B-mennesker, skyldes det i høj grad, at der er forskel på, hvilke typer af uddannelser og job de to grupper mennesker får. Hvis B-mennesker havde samme uddannelser og job som A-mennesker ville forskellen kun være på 2 pct Kun de færreste partnere sover lige meget Det er faktisk en yderst sjælden foreteelse rundt om i de danske hjem, at manden og kvinden går i seng samtidig og står op samtidig. På en hverdag sker det kun i hver 12. hjem svarende til 8 pct Han skal stå tidligt op Mænd, som er vakse om morgenen, har større sandsynlighed for at leve i et langtidsholdbart parforhold end andre. Hvis et par består af et A- og et B-menneske, så vil forholdet være mest stabilt, hvis det er ham, der er A-mennesket Danske forældre får mindst søvn Danske fædre, der lever i parforhold og har hjemmeboende børn, har en gennemsnitlig nattesøvn, der er kortere end nogen anden gruppe i Europa. Danske mødre med hjemmeboende børn sover mere end deres mænd, men mindre end nogen anden gruppe i Europa Helbredsproblemer og kort eller lang søvn hænger sammen Mennesker, der selv mener, at de har et meget dårligt helbred, sover mere end dem, der mener, de har et rimeligt helbred. For mænd er der tale om tre kvarter mere, mens kvinder med dårligt helbred sover en halv time ekstra Søvn ægteskab, indkomst og helbred Af Jens Bonke Gyldendal, april 2011, 93 sider, 95 kr., ISBN Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2011

3 Kun hver tredje sover 8 timer Ikke flere end hver tredje dansker følger anbefalingen om at sove omkring otte timer om natten. Resten af befolkningen deler sig ligeligt mellem mennesker, der sover mere eller mindre end anbefalet. Det viser en analyse af danskernes søvnmønstre, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført på baggrund af tal fra Danish Time Use and Consumption Survey fra 2008/2009. I undersøgelsen har knap personer mellem 18 og 64 år svaret på, hvad de laver i løbet af et døgn, herunder også hvornår og hvor meget de sover. Undersøgelsen viser, at 31 pct. sover mellem syv en halv og otte en halv time, hvilket netop er den søvnlængde, der ofte anbefales medicinsk. 36 pct. sover mindre, mens 33 pct. sover mere. De fleste ligger dog ikke langt fra de anbefalede otte timer. Hele 74 pct. af danskerne får i gennemsnit mellem seks en halv og ni en halv times søvn i døgnet. Ikke synderligt overraskende viser undersøgelsen, at søvnen er kortest i hverdagen, mens danskerne har sværere ved at slippe hovedpuden i weekenden. På en helt almindelig hverdag sover gennemsnitsdanskeren 7 timer og 49 minutter. Lørdagen byder på marginalt mere søvn, nemlig 8 timer, mens søndag for mange er store-sovedag: Hele 9 timer og 7 minutter sover vi i gennemsnit om søndagen. Hver femte sover kort tid til hverdag En ting er gennemsnit hen over hele ugen, noget andet er, hvordan søvnen fordeler sig i hverdagen og i weekenden. Som det fremgår af figur 2, klarer en ikke ubetydelig del af befolkningen hver femte (21 pct.) sig i hverdagen med mindre end seks en halv times søvn. Modsat er der også en gruppe, der i hverdagen tager sig tid til at sove ni en halv time eller mere. Det drejer sig om 14 pct. Andelen, der sover henholdsvis kort og lang tid, ændrer sig markant i weekenden. Det gælder især om søndagen, hvor knap hver tiende (9 pct.) sover mindre end seks en halv time, mens hele 37 pct. sover ni en halv time eller mere. Om søvnen er lang eller kort er i høj grad noget, man regulerer om morgenen. Det Danskernes søvn i gennemsnit. 2008/09. Figur 1 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % 13 pct. 23 pct. 31 pct. 20 pct. 13 pct. 6 timer eller mindre 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer eller mere Anm.: Hver gruppe er plus/minus ½ time. Således sover personer i 8-timergruppen mellem 7,5 og 8,5 timer. For 6 eller færre-gruppen gælder derfor reelt 6,5 timer eller færre. Ligeledes gælder for 10 eller flere, at der er tale om 9,5 timer eller flere. Kun 31 pct. af befolkningen har en søvnlængde på mellem 7,5 og 8,5 timer. 13 pct. sover kort tid, nemlig under 6,5 timer. Andre 13 pct. sover mere end 9,5 time. handler om, hvorvidt man står tidligt eller sent op, og ikke om, hvornår man går i seng. Den typiske dansker går i seng lidt efter, at klokken har rundet de 23. Det gælder, uanset om det er sommer eller vinter, weekend eller hverdag. I hverdagen er Sådan sover vi hverdag og weekend. 2008/ Procent timer eller færre Figur 2 Anm.: Hver gruppe er plus/minus ½ time. Således sover personer i 8-timergruppen mellem 7,5 og 8,5 timer. For 6 eller færre-gruppen gælder derfor reelt 6,5 timer eller færre. Ligeledes gælder for 10 eller flere, at der er tale om 9,5 timer eller flere. 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer eller flere hverdag lørdag søndag Cirka 21 procent af danskerne sover under seks en halv time i hverdagen. Til gengæld sover 37 procent af danskerne over ni en halv time om søndagen. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

4 sengetidspunktet 23:10, mens tidspunktet i weekenden forskubbes til 23:20. Til gengæld er der relativ stor forskel på, hvornår vi står op på en hverdag og en weekenddag: Fra mandag til fredag forlader vi typisk sengen kl. 6:50, mens klokken når at blive 8:00 på en lørdag eller søndag. Den typiske dansker betyder i denne sammenhæng den midterste (medianen). Når den typiske dansker står op kl. 8:00, betyder det, at halvdelen af befolkningen er stået op på det tidspunkt, mens den anden halvdel stadig ligger og sover. Vinterhi Søvnen fordeler sig i øvrigt ikke jævnt hen over året. Mange kender sikkert til følelsen af at være ekstra træt om vinteren, hvor dagene er korte, kolde og mørke. Undersøgelsen viser da også, at vinteren får mange til at blive længere under dynerne. Om sommeren sover 25 pct. af befolkningen mere end otte en halv time i hverdagene. Om vinteren er andelen steget til 46 pct. I gennemsnit sover vi ca. et kvarter mere om vinteren i forhold til om somme- ren. Det gælder både i hverdagen og weekenden, hvorfor vi altså i de kolde måneder får knap to timers ekstra søvn om ugen. A- eller B-menneske hele ugen Når man sammenligner danskernes søvn i hverdagen med weekendsøvnen, viser det sig, at der er en sammenhæng. Generelt set får de, der sover lidt på en hverdag, også forholdsvis lidt søvn i weekenden. Tilsvarende gælder det, at de, der sover meget i ugens løb, også sover meget i weekenden. Medicinske studier har påvist, at et søvnunderskud i ugens løb der ikke kompenseres i weekenden kan skabe alvorlige problemer for indlæring, hukommelse og livskvalitet i almindelighed. Kvinder får en ekstra nats søvn hver måned Mænd og kvinders søvn. Gns. ugedag. 2008/ Procent mænd under 8 timer 8 timer kvinder over 8 timer Figur 3 Generelt sover kvinder mere end mænd. En relativt større andel af kvinderne sover mere end otte timer, mens en stor andel af mændene sover mindre end otte timer. Kvinder sover i gennemsnit 13 minutter mere end mænd i døgnet. Nemlig 8 timer og 8 minutter, i modsætning til mændene, som sover 7 timer og 55 minutter. Forskellen lyder måske ikke af så meget, men den er stor nok til, at man med 99,9 pct. sikkerhed kan konkludere, at køn er en vigtig faktor for den enkeltes søvnbehov: Kvinder sover simpelthen mere end mænd. De 13 minutter svarer til, at kvinder på en måned får en ekstra nats søvn i forhold til mænd. Der er stort set lige mange kvinder og mænd, der sover otte timer i døgnet. Men kønnene fordeler sig forskelligt, når man fokuserer på andelen, der sover henholdsvis mindre og mere end otte timer. Mænd er dominerende blandt dem, der sover kortere tid end otte timer det gælder 40 pct. af mændene og 31 pct. af kvinderne. Til gengæld er der flest kvinder blandt de, der sover meget: Det gælder 37 pct. af kvinderne og 30 pct. af mændene. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2011

5 Mænd i parforhold sover mindre Det spiller også en rolle for søvnlængden, om man er i parforhold men kun for mændene. For mænd er der forholdsmæssig stor forskel på, om de er alene eller har en partner i soveværelset. En singlemand sover 16 minutter længere end en mand i parforhold. Manden uden partner får således i snit 8 timer og 5 minutters søvn hver nat, hvor imod manden i parforhold får 7 timer og 49 minutter. For kvinderne, derimod, er der ikke stor forskel på søvnlængden, hvad enten de er i parforhold eller ej. Enlige kvinder sover fire minutter længere end kvinder i parforhold en forskel, der er så lille, at det er statistisk usikkert, om den overhovedet eksisterer. Også de ældste sover længe Det er en udbredt opfattelse, at søvnbehovet daler med alderen: At børn sover rigtig meget, unge en del, voksne mindre og ældre allermindst. Men sådan er det ikke. Mænd over 64 år er faktisk den gruppe, som sover flest timer af alle. De yngre mænd bruger altså mindre tid under dynen end deres bedstefædre. Forskellen på en ung mands søvnperiode og en fra den ældste generation er 31 minutter i den ældre mands favør. For kvinder er der ingen forskel i søvnomfang mellem unge og gamle. Uddannelse, job og søvn Både uddannelse og omfanget af arbejde på arbejdsmarkedet har en sammenhæng med, hvor meget vi sover. For mænd er det især uddannelsen, som gør udslaget. Generelt set sover en mand med en erhvervsfaglig uddannelse eller en høj uddannelse mindre end andre. Mænd, der alene har en grundskoleuddannelse, sover omtrent 26 minutter mere end mænd med en lang videregående uddannelse. For mændene er der ikke nogen sammenhæng mellem længden af deres arbejdstid og længden af deres søvn. Hvad enten mændene arbejder mange eller få timer, sover de tilsyneladende lige meget. Modsat forholder det sig for kvinder, hvor arbejdstid og søvnlængde hænger sammen med negativt fortegn: De kvinder, Civilstand og søvn. Gns. ugedag. 2008/09. Kvinder Mænd Enlig 8 timer og 11 minutter 8 timer og 5 minutter I parforhold 8 timer og 7 minutter 7 timer og 49 minutter som arbejder mest, sover mindst. Kvinder, der arbejder over 40 timer om ugen, sover 13 minutter kortere end de kvinder, som arbejder under 37 timer om ugen. Og for kvinder, der arbejder mere end 44 timer om ugen, er søvnen yderligere 10 minutter kortere. Tallene for uddannelse, arbejdstid og søvn siger intet om årsagssammenhængen. Det kan fx være, at mænd med et stort søvnbehov har en mindre tendens end andre til at tage en lang uddannelse. Modsat er det også muligt, at den lange uddannelse fører til, at søvnbehovet daler. Det samme gælder arbejdstiden: Måske påvirker arbejdstiden søvnomfanget, eller måske arbejder man modsat mindre, hvis man har behov for meget søvn. På baggrund af denne undersøgelse kan det ikke konkluderes, om pilen peger den ene eller anden vej. Undersøgelsen siger alene, at der er en sammenhæng. Søvnlængde fordelt på aldersgrupper. Gns. ugedag. 2008/09. 09:00 08:45 08:30 08:15 08:00 07:45 07:30 07:15 07:00 mænd kvinder år år år 65 år+ Tabel 1 Figur 4 Midaldrende mænd og kvinder sover mindst, unge og gamle mest. For mænd gælder, at de ældste sover meget mere end de yngste, mens der ikke er en sådan forskel for kvinder. Unge kvinder sover lige så meget som ældre kvinder. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

6 A-mennesker har job, der giver højere løn Når A-mennesker har en højere indkomst end B-mennesker, skyldes det i høj grad, at der er forskel på, hvilke typer af uddannelser og job de to grupper mennesker får. Det viser en analyse af de indkomstforskelle, der er mellem A- og B-mennesker. Som beskrevet på forsiden, var der i 2008/2009 en lønforskel på 7 pct. Der er i udgangspunktet to mulige forklaringer på denne indkomstforskel. Følgende eksempel med A-mennesket Andersen og B-mennesket Berthelsen kan illustrere de to forklaringer. Den ene mulige forklaring er, at Andersen tjener mest, fordi han er mere effektiv end Berthelsen. De to er kolleger, de har samme uddannelser og jobfunktioner, og de møder på samme tid på arbejde alt for tidligt, synes Berthelsen. Om morgenen springer Andersen ind ad døren til arbejdspladsen, og han er i gang med de første arbejdsopgaver allerede inden, han har fået overtøjet af. Berthelsen, der var superfrisk aftenen før, har mere end svært ved at få øjne her til morgen. Han kæmper sig gennem morgenen alting tager lang tid, han er ufokuseret i tanke, tale og handling. I denne situation er arbejdsgiveren A-menneskers merindtægt i forhold til B-mennesker. Ikke korrigeret Tabel 2 Korrigeret for uddannelse og job 2008/09 7 pct. 2 pct pct. 7 pct. ikke i tvivl om, hvem der skal have mest i løn. Medarbejdernes løn afspejler deres produktivitet, og Andersen er langt den mest effektive. Derfor får han mest i løn. Men det er også muligt, at forklaringen er en helt anden. Nemlig den, at Andersen og Berthelsen slet ikke er kolleger. Gennem livet har de valgt hver sin retning i forhold til, hvilken uddannelse og hvilke job de har taget. Andersens vælger både uddannelse og job, som passer godt til den almindelige rytme i samfundet rytmen, hvor megen væsentlig aktivitet starter om morgenen. Samtidig træffer Berthelsen valg, som passer til hans døgnrytme. Hans valg er desværre for Berthelsen ikke så meget værd i et A-samfund. Træffer forskellige valg Det er muligt at analysere, hvorvidt den ene eller anden forklaring er den rigtige. Når de to grupper sammenlignes, kan man korrigere tallene, så man sammenligner grupperne, som om de havde haft samme uddannelse og jobtype. En sådan korrektion viser, at forklaring to i høj grad holder vand: A-mennesker har uddannelser og jobtyper, som giver flere penge end B-mennesker. Hvis Berthelsen havde valgt uddannelse og job som Andersen, ville lønforskellen mellem de to kun være på 2 pct. Hvis de var kolleger, ville de altså næsten tjene det samme. Forskellen på 2 pct. er så lille, at den ikke længere er statistisk signifikant. Som det fremgår af tabel 2, førte en tilsvarende korrektion tilbage i 2001 til, at forskellen i indkomst skrumpede fra 13 til 7 pct. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2011

7 Kun de færreste partnere sover lige meget Hos to ud af ti danske par er kvindens søvnbehov så meget større end mandens, at hun sover mindst to timer mere end ham nat efter nat ugens syv dage. Det modsatte at han sover markant længere tid end hende er ikke på samme måde gældende rundt om i de danske hjem. Det sker nemlig kun i ét ud af ti parforhold. Forholdet mellem hans og hendes søvn fremgår af en analyse af pars egne optegnelser af, hvor meget de sover i løbet af ugen. Billedet af, at kvinden sover mere end manden, er ikke entydigt, men det dominerer. For 42 pct. af alle par gælder det, at hun sover i længere tid end ham. For det meste er der tale om, at hun sover op til to timer længere end ham, men der er, som nævnt, en betydelig andel, hvor forskellen er større. Faktisk gælder det i hele syv pct. af alle parforhold, at hun sover mindst tre timer længere end ham. Den omvendte situation hvor manden sover mere end kvinden gælder for 27 pct. af parrene. For godt to pct. vedkommende sover han mindst tre timer længere end hende. I 31 pct. af alle parforhold sover de to partnere stort set lige længe. At der for mange par er så stor forskel på søvn, spiller da også ind på, om man går i seng og står op samtidig. Det er faktisk en yderst sjælden foreteelse rundt om i de danske hjem, at manden og kvinden går i seng samtidig og står op samtidig. På en hverdag sker det kun i hver 12. hjem svarende til 8 pct. Der er blandt parrene store variationer i, om det er ham eller hende, der går i seng først og står op først. For dem, der ikke går i seng samtidig, er billedet dog typisk, at han lægger sig til at sove sidst. Og den efterfølgende morgen at han tillige er den første, der står op. Små børn tager fars søvn Der er også undersøgt, hvordan det påvirker mor og far at have små børn. Det viser sig måske overraskende at det især går ud over fædrenes søvn at have helt små børn. Fædre til 0-2-årige børn får i gennemsnit 36 færre minutters søvn i døgnet i forhold til mænd uden børn. Så meget sover hun i forhold til ham. Gns. ugedag. 2008/09. At småbørnsfædre på markant vis ændrer søvnmønster i forhold til andre, fremgår da også af figur 6. Her ser vi, at 53 pct. af mænd med børn på 0-2 år sover mindre end 8 timer. For mænd uden børn er der tale om 37 pct. Det fremgår af tallene bag figur 7, at småbørnsmødre sover 18 minutter mindre end andre kvinder i løbet af et døgn. Forskellen mellem mødre og andre kvinder er Figur 5 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Hun sover minimum to timer mere Kvinder sover mest i 42 pct. af alle parforhold, mens det modsatte at manden sover mest kun gør sig gældende i 27 pct. af forholdene. I 31 pct. af forholdene er antallet af timer under dynerne lige stort. Søvnlængde hos småbørnsfædre og andre mænd. Gns. ugedag. 2008/ Procent pct. 24 pct. 31 pct. 17 pct. 10 pct. Hun sover op til to timer mere De sover lige meget Under 8 timer 8 timer ingen børn Hun sover op til to timer mindre 0-2-årige Hun sover minimum to timer mindre Over 8 timer For mænd koster det på søvnen at blive småbørnsfædre. Blandt disse sover hele 53 pct. mindre end 8 timer. Figur 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

8 Figur 7 Søvnlængde hos småbørnsmødre og andre kvinder. Gns. ugedag. 2008/ Procent Under 8 timer 8 timer ingen børn 0-2-årige Over 8 timer 42 pct. af kvinderne uden børn sover over 8 timer, mens det samme kun gør sig gældende for 28 pct. af småbørnsmødrene. knap så markant som den tilsvarende forskel mellem fædre og andre mænd. Børn og voksnes søvn hænger sammen Ved siden af at afdække de voksnes søvnmønstre, så fokuseres der i undersøgelsen også på, hvor meget børn sover. De undersøgte børn er i alderen 7-17 år Det viser sig, ikke overraskende, at yngre børn sover mere end ældre årige sover ca. 10 timer både i hverdagen og i weekenden, mens årige sover mellem 8 og 9 timer i hverdagen, og omkring 10 timer i weekenden. Undersøgelsen viser i øvrigt, at der er en klar sammenhæng mellem forældre og børns søvnmønstre. Hvis forældrenes søvn er lang, er børnenes søvn det også. Til gengæld sover børn med beskæftigede mødre mindre både til hverdag og i weekenden end børn af ikke-beskæftigede mødre. A-, B-, C- og D-mennesker Mens begreberne A- eller B-mennesker nok er kendt for de fleste, så er betegnelserne C- og D- mennesker givet mindre kendt. Et A-menneske er en, der både går tidligt i seng og står tidligt op. Et B-menneske er en, der både går sent i seng og står sent op. Et C-menneske er en short sleeper der går sent i seng og står tidligt op. Et D-menneske er en long sleeper der går tidligt i seng og står sent op. I denne undersøgelse er de fire typer fundet på følgende måde: Man starter med at dele undersøgelsesgruppen op i halvdele. Nemlig den halvdel, der går tidligst i seng, og den halvdel, der går senest i seng. På samme måde deles morgenen op i en tidlig og sen halvdel. Alt efter, om man om aftenen og om morgenen hører til i den ene eller anden gruppe, får man benævnelsen A, B, C eller D. Resultatet ses i tabel 3. Opgørelsen stammer fra weekenddage i undersøgelsen, da forventningen er, at det især er i weekenden, at mennesker har størst frihed til at følge deres indre ur. Fordeling af personer efter om de er A-, B-, C-, eller D-mennesker Tidligt op Sent op Tidligt i seng A 39 pct. D 14 pct. Sent i seng C 29 pct. B 18 pct. Tabel 3 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2011

9 Han skal stå tidligt op Mænd, som er vakse om morgenen, har større sandsynlighed for at leve i et langtidsholdbart parforhold end andre. Det viser en undersøgelse af sammenhængen mellem søvnmønstre og parforholds holdbarhed. Fx er parforhold, hvor både han og hun er A-mennesker mere stabile end forhold, hvor de begge er B-mennesker. I undersøgelsen har AA-parforhold i gennemsnit varet 21,2 år. BB-parrenes forhold, derimod, har en varighed på 18,8 år. At han skal stå tidligt op, ses også i parforhold, hvor A og B er blandet. For kombinationen AB hvor det er ham, der er morgenmanden er parforholdslængden 21,5 år. For den modsatte kombination, BA hvor hun sætter morgenkaffen på bordet er varigheden 15,5 år. Samme billede ses, hvor et C-menneske (der går sent i seng og står tidligt op) lever sammen med et D-menneske (der går tidligt i seng og står sent op). Med kombinationen CD (han er vågen aften og morgen) er den gennemsnitlige parforholdslængde 23,4 år. Hvorimod den modsatte kombination, DC (han ligger under dynen, mens hun er vågen aften og morgen) har en gennemsnitlig varighed på 18,1 år. Krage søger eller får mage Undersøgelsen viser samtidig, at rigtig mange har en partner, der ligner dem selv med hensyn til søvn. Et A-menneske der går tidligt i seng og står tidligt op danner ofte par med et andet A-menneske. Pardannelse blandt A- og B-mennesker. 2008/09. Han er A Han er B Hun er A 65 pct. 8 pct. Hun er B 9 pct. 18 pct. Tabel 4 Anm.: I denne tabel er der alene er set på kombinationer af A og B, mens kombinationer, hvor C- og D-mennesker indgår, ikke er medtaget. Tabellen viser kombinationen af A- og B-mennesker i de parforhold, hvor der alene er A- eller B-partnere. Det fremgår, at kombinationen AA gælder for to ud af tre af disse parforhold. Som det fremgår af tabel 4, danner A og A par i 65 pct. af alle de tilfælde, hvor der er A- eller B-mennesker i et parforhold (C og D indgår ikke i denne opgørelse). Samme tendens, om end ikke så dominerende, ses for kombinationen B og B, som udgør 18 pct. af disse parforhold. Ens typer, altså AA eller BB udgør altså 83 pct. af parforholdene, mens AB og BA tilsammen kun udgør 17 pct. Det er ud fra denne undersøgelse ikke muligt at afgøre, hvorfor det forholder sig sådan. Det kan være et udtryk for, at krage søger mage. At A-mennesker danner par med A-mennesker. Men der kan modsat også være tale om, at par præger hinanden at et par, der i sin tid var AB eller BA, efterhånden har rettet sig ind, så de nu følger nogenlunde samme døgnrytme. Altså, at krage med tiden får mage. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

10 Danske forældre får mindst søvn Europæiske forældres daglige søvn Fædre Mødre Danmark 7:40 7:58 Norge 7:42 8:02 tabel 5 Danske fædre, der lever i parforhold og har hjemmeboende børn, har en gennemsnitlig nattesøvn, der er kortere end nogen anden gruppe i Europa. Det viser en sammenligning af en række søvnstudier fra forskellige europæiske lande. De danske fædre sover i gennemsnit 7 timer og 40 minutter om natten. Så kort en søvn har ingen anden gruppe i de europæiske lande, hvor der er foretaget søvnstudier. Som det fremgår af tabel 5, ligner de danske fædre i forhold til søvn mest af alt de norske og svenske fædre. Disse sover henholdsvis to og otte minutter mere end danskerne. Samme billede gør sig gældende for danske mødre med hjemmeboende børn. Med 7 timer og 58 minutter sover de mere end deres mænd, men mindre end nogen anden gruppe kvinder i Europa. Blandt europæiske forældre er det bulgarske fædre og franske mødre, som har den længste søvn. De bulgarske fædre sover 8 timer og 40 minutter, mens de franske mødre sover 8 timer og 44 minutter. For par uden børn er tendenserne de samme. Nemlig, at danske mænd og kvinder sammen med norske og svenske hører til blandt dem, der sover kortest tid sammenlignet med andre. I den modsatte ende har de bulgarske mænd uden børn den absolutte førerposition, når det kommer til lang søvn: 9 timer og 5 minutter. Ingen anden gruppe sover mere end det. Tilsvarende for kvinder, hvor franske kvinder uden børn sover mere end nogen anden gruppe kvinder, nemlig 8 timer og 51 minutter. Jo rigere, jo mindre søvn Sammenligningen på tværs af lande viser, at der er en sammenhæng mellem den rigdom, der er i et samfund, og den mængde af søvn, befolkningen får. Sammenhængen er negativ forstået på den måde, at jo rigere et land er, jo mindre søvn får befolkningen. Som fx i Danmark, Norge og Sverige. Det omvendte gør sig ligeledes gældende, nemlig at de fattigste sover mere end andre. Det gælder fx mennesker fra Bulgarien, Polen, Estland, Letland og Litauen. Ud fra en umiddelbar betragtning vil en nærliggende konklusion være, at man bliver rig af at stå tidligt op og være effektiv. Og modsat: At de, der sover rigtig meget, ikke bliver rige. Man kan jo som bekendt ikke dovne og sove sig til rigdom. Men sådan forholder det sig ikke. Kigger man på arbejdstid i stedet for rigdom, tegner der sig et ganske andet billede. Det viser sig, at befolkningens gennemsnitlige arbejdstid og deres gennemsnitlige søvn hænger sammen. I Norden har vi relativ kort arbejdstid og sover lidt. I lande som Bulgarien, Letland og Litauen arbejder man længe, og sover også længe. Det tyder altså på, at den negative sammenhæng mellem rigdom og søvn ikke hænger sammen med, om man er doven eller ej, men derimod med produktivitetsniveauet i landet. Jo mere produktiv, jo færre timer er det nødvendigt at sove for at hvile ud efter en arbejdsdag. Sverige 7:48 8:07 Finland 8:09 8:23 Tyskland 7:52 8:10 Frankrig 8:28 8:44 Bulgarien 8:40 8:41 Note: Udsnit af tabel fra bogen Søvn ægteskab, indkomst og helbred, hvor der tillige er tal for par uden børn og for landene Estland, Letland, Litauen, Belgien, Polen, Slovenien, England, Italien og Spanien. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2011

11 Helbredsproblemer og kort eller lang søvn hænger sammen Mennesker, der selv mener, at de har et meget dårligt helbred, sover mere end dem, der mener, de har et rimeligt helbred. For mænd er der tale om tre kvarter mere, mens kvinder med dårligt helbred sover en halv time ekstra. Modsat forholder det sig med kvinder, der mener, de har et meget godt helbred: De sover ca. tyve minutter mindre end dem, der mener, de har et rimeligt helbred. Dette billede ses dog ikke for mænd. Det viser en analyse af sammenhængen mellem søvn, helbred og levevaner. Mens analysen dokumenterer, at der er sammenhæng mellem generel sundhedstilstand og søvn, gør det samme sig fx ikke gældende for rygning og alkohol. De, der ryger, sover lige så meget som de, der ikke gør. Det samme gør sig gældende, uanset om man har et lille, normalt eller stort alkoholforbrug. Uanset om man drikker meget eller lidt, er der ikke noget i denne undersøgelse, der tyder på, at det påvirker længden af søvnen. Sammenhæng mellem helbred og søvn. Mænd Overvægtige sover mere Det viser sig, at overvægt og søvnlængde hænger sammen. Såvel moderat som svært overvægtige mænd sover mindre end normalvægtige mænd. Modsat forholder det sig for kvinder: Svært overvægtige kvinder sover mere end normalvægtige kvinder. For alle disse overvægtige grupper gælder det, at der er tale om 12 minutters ekstra søvn. Undervægt hænger også sammen med søvnlængden. Undervægtige kvinder sover knap en halv time mere om dagen end normalvægtige kvinder. Mængden af motion er en faktor, der kan påvirke søvnen. Men den påvirker forskelligt for mænd og kvinder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man motionerer mindst en halv time om dagen, svarende til 3,5 timer om ugen. For mænd, der følger anbefalingen, gælder, at de sover væsentligt mere end mænd, der ikke motionerer. Det modsatte ses for kvinder: De, der følger anbefalingen, får markant mindre søvn end ikke-motionerende kvinder. Også stress og søvn hænger sammen. Både mænd og kvinder, der ofte føler sig stressede, sover anderledes end andre. Men også her er der forskel på kønnene: Mænd, der ofte er stressede, sover mindre end andre mænd, mens kvinder, der ofte er stressede, sover mere end andre kvinder. Kvinder Meget godt helbred Sover mindre Meget dårligt helbred Sover mere Sover mere Ryger Drikker, lidt, normalt eller meget Moderat overvægt Sover mindre Svær overvægt Sover mindre Sover mere Undervægt Sover mere Motionerer mindst 3,5 time Sover mere Sover mindre om ugen Er ofte stresset Sover mindre Sover mere tabel 6 Sammenhæng mellem helbred og søvn er forskellig for mænd og kvinder. Fx sover svært overvægtige mænd mindre og tilsvarende kvinder mere end andre mænd og kvinder. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

12 Rockwool Fondens Forskningsenhed s nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker Signe Hald Andersen, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forskningsassistent Maria Elgaard, forsker Peter Fallesen, forskningsassistent Kristoffer Glavind, forsker Jane Greve, forskningsassistent Cathrine Søgaard Hansen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forsker Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, evalueringschef Helene Bie Lilleør, forskningsassistent Maja Appel Nielsen, forskningsassistent Helle Sophie Houlberg Petersen, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg, forsker Peer Skov, forskningsassistent Jesper Sørensen og forskningsassistent Helene Regitze Lund Wandsøe. Evt. praktiske spørgsmål vedrørende nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sølvgade 10, 2.sal tv., 1307 København K. E-post: Hjemmeside:

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Søvn ægteskab, indkomst og helbred

Søvn ægteskab, indkomst og helbred Søvn ægteskab, indkomst og helbred Jens Bonke Søvn ægteskab, indkomst og helbred English Summary Med bidrag af Morten Møller GYLDENDAL Søvn ægteskab, indkomst og helbred Copyright 2011 by the Rockwool

Læs mere

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Chronobiology. - at leve og arbejde i sin egen rytme. Af Camilla Kring, Ph.D. B-samfundet

Chronobiology. - at leve og arbejde i sin egen rytme. Af Camilla Kring, Ph.D. B-samfundet Chronobiology - at leve og arbejde i sin egen rytme Af Camilla Kring, Ph.D. B-samfundet Morgenmenneske - At være det er tegn på høj moral. Hvis man går i seng klokken 4 om morgenen og står op klokken 8,

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018

Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018 NOVEMBER 2018 NYT FRA RFF Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018 E n ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed om danskernes tidsanvendelse i 2018 viser, at de 18-74-åriges fritid

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere