Danskernes læse-regne-færdigheder i et internationalt lys

Transkript

1 Danskernes læse-regne-færdigheder i et internationalt lys af Torben Pilegaard Jensen Anders Holm AKF Forlaget Juni 2000

2

3 Forord Med denne rapport fremlægges resultater fra den danske deltagelse i»second International Adult Literacy Survey«(SIALS). Undersøgelsens formål er at skabe dækkende og sammenlignelig viden om befolkningernes læse-regnefærdigheder. Med de forudgående undersøgelsesrunder er knap personer i 20 lande testet for og udspurgt om bl.a. deres læse-regne-færdigheder. Rapporten har fokus på, hvem i den danske befolkning der har gode eller mindre gode læse-regne-færdigheder, men foretager undervejs også en række internationale sammenligninger. Samtidig med denne rapports offentliggørelse fremlægges den internationale rapport»literacy in the Information Age«, OECD (2000), hvor vægten er lagt på analyser af landeforskelle i læse-regnefærdigheder. OECD har spillet en væsentlig rolle for den internationale undersøgelses iværksættelse. I Danmark er det Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet, der har sikret den danske deltagelse. Til undersøgelsen er knyttet en følgegruppe bestående af Birgitte Bovin, Torben Christoffersen, Annelise Hauch og Rie Nielsen, Undervisningsministeriet, Jan Reitz Jørgensen og Susan Møller, Arbejdsmarkedsstyrelsen, samt Carsten Elbro, Københavns Universitet. Følgegruppen har undervejs ydet værdifulde bidrag til undersøgelsens tilrettelæggelse. Også den foreliggende rapports temaer og indhold har været drøftet i følgegruppen. Socialforskningsinstituttet (SFI) har gennemført dataindsamlingen, som i international sammenhæng er af høj kvalitet. Rapporten er udarbejdet af forskningsleder Torben Pilegaard Jensen og seniorforsker Anders Holm med støtte fra studentermedarbejderne Angelo Andersen, Søren Hastrup, Marie Bruvik Heinskou og John E. Jacobsen. Specialkonsulent Peter Linde, tidligere SFI, nu Danmarks Statistik, har udarbejdet rapportens afsnit om dataindsamling og datakvalitet. Vi håber, rapporten bringer ny viden, som bl.a. kan være til nytte i diskussionen af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Torben Pilegaard Jensen Juni 2000

4

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Danskernes læse-regne-færdigheder Faktiske og selvopfattede færdigheder Hvem har vanskeligheder med at læse og regne? Voksnes læsevaner Konklusion Undersøgelsens baggrund og begrebet læse-regne-færdigheder Undersøgelsens baggrund Undersøgelsens tilrettelæggelse Definition af læse-regne-færdigheder Tolkning af læse-regne-færdigheder Danskernes færdigheder Danskernes færdigheder i forhold til andre lande Læsefærdigheder Færdigheder i dokumentforståelse Regnefærdigheder Sammenfatning Selvvurdering af færdigheder i forhold til arbejde og dagligdag Færdigheder i forhold til krav på arbejde Læse-regne-færdigheder og læsning af forskellige typer tekst på arbejde Færdigheder i forhold til jobmuligheder Færdigheder i forhold til dagligdagen Hvem overvurderer deres læse-regne-færdigheder? Læse-regne-færdigheder på arbejde og i dagligdagen Sammenfatning Hvem har vanskeligheder med at læse og regne? Hvem har læse-regne-færdigheder på niveau 1? en samlet statistisk analyse Hvem har læse-regne-færdigheder på niveau 1 og 2? Andre forholds betydning Mønsterbrydere Sammenfatning Efteruddannelse og færdigheder Uddannelse, færdigheder og efteruddannelse Erhverv, færdigheder og efteruddannelse Kursusudbydere og efteruddannelse Sammenfatning Sammenhængen mellem alder og læse-regne-færdigheder Sammenhængen mellem færdigheder, alder og uddannelse Alder og læse-regne-færdigheder i en international sammenhæng...94

6 7.3 Sammenfatning og diskussion Læse-regne-færdigheder og arbejdsmarkedet Baggrund Det økonomiske afkast af læse-regne-færdigheder Arbejdsmarkedstilknytning og læse-regne-færdigheder Sammenfatning Voksnes læsevaner Adgang til skriftligt materiale og færdigheder Brug af skriftligt materiale Færdigheder og ordblindhed mv Forældre og børns læsevaner Sammenfatning Appendiks 1 Det danske undersøgelsesdesign Oddsratio Bilag 1 Figurer til kapitel Tabeller til kapitel Tabel til kapitel Tabeller til kapitel Tabeller til kapitel Figurer til kapitel Model for løn og bruttoindkomst (til kapitel 8) Figurer til kapitel Litteratur English Summary...185

7 Kapitel 1 Sammenfatning og konklusion Resultaterne i denne rapport er baseret på den danske deltagelse i»second International Adult Literacy Survey«(SIALS). Med denne og to forudgående undersøgelsesrunder er der tilvejebragt ensartet og dermed sammenlignelig viden om befolkningernes læse-regne-færdigheder i 20 lande. I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater i rapporten. Danskerne har gode læseregne-færdigheder Danskerne bedst i dokumentforståelse og regning 1.1 Danskernes læse-regne-færdigheder Sammenlignet med voksne i andre lande ligger danskernes læse-regnefærdigheder på et højt niveau. På de tre færdighedsområder, læsning, dokumentforståelse og regning, som tilsammen fastlægger befolkningens læseregne-færdigheder, er danskerne bedst i dokumentforståelse og regning, hvor vi internationalt ligger på henholdsvis en tredje- og en andenplads. Færdighederne er kategoriseret i fem niveauer inden for hvert færdighedsområde. I den internationale undersøgelse»international Adult Literacy Survey«(IALS) er færdigheder på de to laveste niveauer niveau 1 og 2 defineret som utilstrækkelige i forhold til de krav, der stilles i dagens informationssamfund med hensyn til at forstå og bruge information i skriftligt materiale. Men om færdighederne slår til, afhænger naturligvis af de krav, der stilles i dagligdagen. Personer, der har gode læse-regne-færdigheder, kan således også opleve, at færdighederne er utilstrækkelige. Næsten tre fjerdedele af den danske befolkning befinder sig på de tre højeste niveauer i regning, mens det samme gælder for ca. to tredjedele med hensyn til dokumentforståelse. Godt og vel halvdelen af befolkningen har læsefærdigheder på de tre højeste niveauer. Karakteristisk for danskernes læsefærdigheder er, at der er forholdsvis få meget dårlige og rigtig gode læsere. Hovedparten har således læsefærdigheder på midterniveauerne (niveau 2 og 3). Det generelt gode niveau dækker dog alligevel over, at ganske mange danskere har læse-regne-færdigheder, som er utilstrækkelige vurderet ud fra den standard, som er fastlagt i IALS. Mellem 28 og 46% af befolkningen i alderen 16 til 66 år alt efter, hvilket færdighedsområde der er tale om har på denne måde utilstrækkelige læse-regne-færdigheder i forhold til de krav, der stilles på arbejde og i dagligdagen. På det laveste færdighedsniveau befinder sig væsentligt færre. Således har 7

8 Få på det laveste færdighedsniveau i de nordiske lande og lille spredning i færdigheder Grundskolen fastlægger niveauet Marginalisering fra arbejdsmarkedet og aldring forringer færdighederne Ikke kun de kortuddannede har utilstrækkelige færdigheder knap hver tiende dansker færdigheder i læsning på dette niveau. I dokumentforståelse og regning drejer det sig om henholdsvis hver trettende og sekstende. For befolkningen i alderen 16 til 66 år kan det derfor anslås, at mellem og personer befinder sig på det laveste færdighedsniveau. Dette er relativt få sammenlignet med andre lande, og for de nordiske lande som helhed gælder, at kun få i befolkningerne er på det laveste færdighedsniveau, og mange over det minimumsniveau, som er fastlagt i den internationale undersøgelse. Et andet fællestræk i de nordiske lande er, at spredningen i færdighederne er forholdsvis små i alle aldersgrupper, sammenlignet med andre lande. Dette formodes at afspejle et uddannelsessystem, hvor alle sikres et ensartet uddannelsesforløb i grundskolen. Det er netop et højt færdighedsniveau i de unge år, der er årsagen til at de nordiske landes befolkninger internationalt set har et højt færdighedsniveau. Resultaterne kan således ikke umiddelbart bekræfte tidligere gennemførte internationale undersøgelser, der påviser, at eleverne i den danske grundskole skulle besidde ringere færdigheder end eleverne i andre lande. Det skal dog her bemærkes, at de test, der er anvendt i denne undersøgelse, adskiller sig fra dem, der er benyttet i undersøgelserne af danske skoleelever. Blandt dem, der har de ringeste læse-regne-færdigheder, er der en overvægt af: kortuddannede (ufaglærte), ældre, pensionister og hjemmegående. Det betyder, at forholdsvis mange af dem, der har de dårligste læse-regnefærdigheder, står uden for arbejdsmarkedet. Ses der bort fra de pensionerede og de hjemmegående, hvis svage læse-regne-færdigheder ikke kan siges at udgøre et problem ud fra en arbejdsmarkedspolitisk synsvinkel, befinder mellem og danskere sig på det laveste færdighedsniveau, mens mellem 0,8 og 1,3 mio. er på de to laveste færdighedsniveauer. Det er værd at bemærke, at de ledige ser ud til at besidde udmærkede færdigheder i dokumentforståelse og regning, når de sammenlignes med de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Det gælder dog, at 13% af de ledige befinder sig på det laveste niveau i læsning, sammenlignet med gennemsnittet på 9%, og det viser sig, at ledighed og marginalisering fra arbejdsmarkedet har en negativ indflydelse på færdighederne. Hvis den fjerdedel af befolkningen i alderen 16 til 66 år, som står uden for arbejdsstyrken, gjorde det permanent, kan det således vurderes, at der ville være et tab i færdigheder på mellem 16 og 20%. Da det samtidig er sådan, at færdighederne har en selvstændig betydning for at få arbejde og opnå en god løn, betyder ledighed og marginalisering fra arbejdsmarkedet, at såvel samfundet som den enkelte lider et tab. Selv om de kortuddannedes læse-regne-færdigheder i gennemsnit ligger på et væsentligt lavere niveau end de ikke-kortuddannedes, gælder det dog, at færdighederne for alle aftager med alderen, uanset uddannelsesgruppe. Det er ikke kun de kortuddannede, der har ringe læse-regne-færdigheder. Også personer med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse har i en del tilfælde utilstrækkelige læse-regne-færdigheder. Hver fjerde med en ungdomsuddannelse og hver tiende med en videregående uddannelse har således færdigheder i regning på de to laveste niveauer. 1.2 Faktiske og selvopfattede færdigheder Det er ikke mange danskere, der oplever, at deres læse-regne-færdigheder er utilstrækkelige. Men det er oftest dem med ringe færdigheder, der gør det. 8

9 Mange danskere med ringe læse-regnefærdigheder synes ikke, de har et problem sådan er det ikke i andre lande Omkring hver fjerde af dem, der har de ringeste færdigheder, oplever, at deres skrive-regne-færdigheder ikke er tilstrækkelige i forhold til arbejdets krav, mens hver tiende har den samme vurdering med hensyn til læsefærdigheder. Generelt oplever flere, at deres læsefærdigheder er tilstrækkelige i forhold til de krav, der stilles på arbejdspladsen, sammenlignet med vurderingen af færdighederne i dokumentforståelse og regning. Og det på trods af at færdighederne på disse områder er relativt bedre end i læsning. En forklaring på, at forholdsvis mange oplever, at deres færdigheder i dokumentforståelse og regning, sammenlignet med læsning, ikke er tilstrækkelige i forhold til de krav, der stilles på arbejde, kan være, at mens læsning af en given tekst kan finde sted på forskellige niveauer, så er kravene i dokumentforståelse og regning mere entydige. Med hensyn til de oplevede færdigheder i forhold til de krav, der stilles i dagligdagen i øvrigt, ses de samme tendenser som med hensyn til arbejde. Samlet er der dog lidt flere, der finder, at deres læse-regne-færdigheder er tilstrækkelige i forhold til de dagligdags udfordringer ved siden af arbejdet, sammenlignet med udfordringerne på arbejde. De betydelige forskelle afhængig af faktiske færdigheder der er med hensyn til, hvordan færdighederne opleves at være i forhold til de krav, der stilles i det daglige, angiver, at nogle danskere har en dagligdag, hvor deres færdigheder i mindre udstrækning slår til i sammenligning med andre danskeres. Dette gælder først og fremmest med hensyn til dem, der befinder sig på de to laveste færdighedsniveauer. Flest med gode læse-regne-færdigheder finder, at deres færdigheder er tilstrækkelige i forhold til dagligdagen, men der er ganske mange af dem, der har ringe færdigheder, som også finder, at de er tilstrækkelige. Danskerne har, sammenlignet med andre lande, bl.a. de nordiske, en langt mere positiv vurdering af egne færdigheder. Spørgsmålet er derfor, om dette skyldes manglende selverkendelse blandt danskerne, eller at de rent faktisk har færdigheder, som slår til i forhold til det daglige. Er årsagen manglende selverkendelse hvilket den internationale sammenligning antyder kan denne betragtes som en barriere for motivation til deltagelse i voksen- og efteruddannelse med henblik på at forbedre læse-regne-færdighederne. Sammenlignet med, hvor mange der oplever, at deres færdigheder er utilstrækkelige i forhold til dagligdagen, vurderer væsentligt flere, at deres færdigheder begrænser deres muligheder på arbejdsmarkedet. Mellem 30 og 50% af dem, der har læse-regne-færdigheder på de to laveste færdighedsniveauer, finder således, at deres færdigheder er begrænsende for fx forfremmelse eller for muligheden for at få et nyt job. På dette område ligner danskerne i høj grad befolkningerne i andre lande. Uddannelse og læseregne-færdigheder hænger tæt sammen 1.3 Hvem har vanskeligheder med at læse og regne? Det viser sig, at det ikke kun er et eller få forhold, der karakteriserer de læseregne-svage, som befinder sig på det laveste niveau for læse-regne-færdigheder. De har nemlig mange fælles karakteristika på én gang. Fx er der en overvægt af personer, som er uden uddannelse ud over grundskolen, som er over 44 år, som ser meget tv og ikke læser meget i fritiden samt har lav indkomst og dermed formodentlig ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt de enkeltfaktorer, der påvirker risikoen for at være læse-regne-svag, er uddannelse, eller rettere 9

10 Forældrebaggrund, stilling og erhverv spiller også en rolle for færdighederne Jo mere voksen- og efteruddannelse, des bedre færdigheder eller omvendt? mangel på uddannelse, den vigtigste. Men langtfra alle kortuddannede tilhører gruppen af læse-regne-svage. Her spiller stilling og erhverv en rolle. Når der ses på dem, der har læse-regne-færdigheder under det niveau, der af IALS anses som et minimumsniveau dvs. under niveau 3 for at kunne fungere i et moderne informationssamfund, viser det sig, at der ikke er forskel på etniske minoriteter og danskere, og det viser sig også, at forbrug af tv heller ikke er markant forskelligt for dem, der ligger under og over minimumskravene til læsning og regning. Omvendt betyder alene det at være kortuddannet, at man har stor sandsynlighed for at læse og regne under minimumskravene, uafhængig af etnisk baggrund, alder, indkomst mv. De, der har færdigheder over det internationalt fastsatte minimumsniveau dvs. over niveau 2 er typisk veluddannede, under 44 år, fuldtidsbeskæftigede og med gode indkomster. Forældrebaggrund, stilling og erhvervsplacering har også en selvstændig betydning for, om man har ringe henholdsvis gode færdigheder. Jo mindre uddannelse ens far har, desto større risiko er der for, at ens færdigheder ikke er så gode. Jo lavere i stillingshierarkiet man er placeret, jo større sandsynlighed for ringe færdigheder, og jo mindre informationsintensivt erhvervet er, jo større risiko har man for at have ringe færdigheder. De kortuddannede, der har gode færdigheder, er typisk placeret højt i stillingshierarkiet og arbejder inden for informationsintensive erhverv. Om betydningen af stilling og erhverv skyldes den specifikke erhvervserfaring eller kan forklares med forskelle i rekruttering af arbejdskraft, kan analysen ikke give svar på. Derudover viser analyserne, at de, der deltager i en eller anden form for voksen- og efteruddannelse, har markant mindre risiko for at ligge under minimumskravene, dvs. på de to laveste niveauer. Om dette skal tilskrives den aktuelle deltagelse i efteruddannelse eller andre forhold, der også karakteriserer deltagere i efteruddannelse, kan denne analyse imidlertid ikke vise. Samtidig påvises det, at erhvervsplacering har stor betydning for deltagelsen i voksen- og efteruddannelse uafhængigt af, hvilket færdighedsniveau man befinder sig på. I forbindelse med voksen- og efteruddannelsesindsatsen er der således grund til at være opmærksom på de betydelige forskelle i voksen- og efteruddannelsesaktiviteten mellem erhvervene. De kortuddannede deltager i mindre grad i efteruddannelse end andre. Og deres deltagelse hænger i høj grad sammen med deres færdighedsniveau, hvorimod personer med en videregående uddannelse deltager i efteruddannelse, mere eller mindre uafhængigt af færdighedsniveauet. Der er således markant færre kortuddannede på de laveste færdighedsniveauer, der har været på efteruddannelse, sammenlignet med kortuddannede med gode færdigheder. Det kan tyde på, at ringe læse-regne-færdigheder udgør en særlig barriere for kortuddannedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse. De veluddannede læser mest 1.4 Voksnes læsevaner Et gennemgående træk er, at de kortuddannede har mindre adgang til og gør mindre brug af forskellige former for skriftligt materiale, enten som følge af, at der er færre, der har de pågældende materialer i hjemmet, eller fordi de ikke benytter offentlige tilbud i samme målstok som andre grupper. Tendensen er, at brug af og adgang til forskellige typer af materialer øges markant med voksende uddannelsesniveau. Således er de højest uddannede og/eller de, der har de bedste læse-regne-færdigheder, også dem, der i størst udstrækning benytter sig af og har adgang til forskellige typer af skriftligt materiale. 10

11 Med hensyn til læsevaner i børnefamilier viser det sig, at der kun er en begrænset variation, fx mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Der er dog flere børn i familier med veluddannede forældre, der ser deres forældre læse. Og børnene i disse familier bruger i gennemsnit mere tid på læsning. 1.5 Konklusion Danskernes læse-regne-færdigheder er gode sammenlignet med andre landes befolkninger. Omkring 1 mio. danskere med tilknytning til arbejdsmarkedet ser dog ud til at have brug for at få forbedret deres færdigheder, hvis de ifølge den internationale undersøgelse hvis krav dog ikke nødvendigvis er relevante for alle skal kunne fungere i et moderne informationssamfund med dets krav om at kunne forstå og anvende skriftlig information. I forhold til befolkningens størrelse er det ikke flere end i de lande, vi normalt sammenligner os med, fx de nordiske, hvor befolkningerne generelt har læse-regne-færdigheder på et højt niveau. Et højt niveau, fordi færdighederne blandt de unge, der har forladt grundskolen, er højt. Der er således ikke noget, der tyder på, at de unge i de nordiske lande, herunder i Danmark, har mindre udbytte af skolegangen end unge i andre lande, tværtimod. At have gode læse-regne-færdigheder betyder alt andet lige højere løn og indkomst. Er man marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, forringes ens færdigheder, og chancen for at få arbejde og en god løn mindskes. Blandt dem, der har de ringeste læse-regne-færdigheder, er der en overvægt af kortuddannede, ældre, pensionister og hjemmegående. Den væsentligste enkeltfaktor, der hænger sammen med risikoen for at være læse-regne-svag, er mangel på uddannelse. Men langtfra alle kortuddannede tilhører gruppen af læse-regne-svage. Omvendt har en del af de uddannede ringe læse-regnefærdigheder. Og mange af dem, der i dag har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, står over for store udfordringer, hvis de skal kunne leve op til kravene på fremtidens arbejdsmarked. Det oplever nogle også selv. Men sammenlignet med andre landes befolkninger med de samme færdigheder er det langt færre danskere, der har denne opfattelse. Konklusionen er derfor, at der er behov for at øge indsigten i egne færdigheder for på den måde at skabe grundlag for et løft i læse-regne-færdighederne blandt en ikke ubetydelig del af befolkningen. 11

12 Kapitel 2 Undersøgelsens baggrund og begrebet læse-regnefærdigheder I dette kapitel gøres rede for undersøgelsens baggrund, den danske undersøgelses tilrettelæggelse, og begrebet læse-regne-færdigheder defineres og tolkes. 2.1 Undersøgelsens baggrund De resultater, som præsenteres i denne rapport, bygger på den danske deltagelse i»second International Adult Literacy Survey«(SIALS), der er en opfølgning af to tidligere undersøgelser:»international Adult Literacy Survey«(IALS), offentliggjort i 1995 og 1997, og»survey of Literacy Skills Used in Daily Activities«(SLUDA) fra SIALS koordineres af Statistics Canada (SC) i et fagligt samarbejde med Educational Testing Service (ETS) på Princeton University, New Jersey, USA. 20 lande har nu deltaget i undersøgelsesprogrammet 1, som giver mulighed for at foretage dækkende sammenligninger af befolkningernes læse-regne-færdigheder. Et datasæt byggende på resultater fra knap personer er opbygget. Resultaterne fra IALS omfattende samtlige lande er offentliggjort i OECD (2000). OECD har spillet en central rolle for de deltagende landes medvirken. Undervisningsministeriet har i samarbejde med Arbejdsministeriet taget initiativet til den danske deltagelse i undersøgelsen. IALS og den danske deltagelse heri skal bl.a. ses i lyset af, at der i Danmark og de øvrige vestlige industrilande foregår en hurtig forandring i og uden for arbejdslivet, som betyder, at evnen til at bearbejde information bliver mere og mere afgørende. Skal danskerne klare sig i den skærpede internationale konkurrence, herunder kunne omstille sig til nye krav, er det afgørende, at befolkningen har evne til og forudsætninger for at behandle skriftlig information, dvs. at kunne læse, regne, forstå instruktioner mv. Såfremt væsentlige dele af befolkningen ikke besidder eller erhverver sådanne evner og færdigheder, er der fare for, at de mister tilknytningen til arbejdsmarkedet med deraf følgende udgifter til overførselsindkomster og tabt produktion. Alternativet kunne være større spredning i lønindkomsterne, som ville gøre det muligt for dansk produktion at konkurrere med lavtlønslande. I begge tilfælde vil konsekvensen af befolkningens utilstrækkelige evne til informationsbearbejdning blive en polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper. Et væsentligt perspektiv for undersøgelsen er at give en dækkende, repræ- 12

13 sentativ og internationalt sammenlignelig beskrivelse af den danske befolknings læse-regne-færdigheder. I dansk sammenhæng er tidligere gennemført en mindre undersøgelse af danskernes læsefærdigheder, se Elbro m.fl. (1991). Et af undersøgelsens formål er at skabe grundlag for at udpege de grupper i befolkningen, som på grund af ringe læse-regne-færdigheder klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet, og som derfor kan være centrale målgrupper for voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i de rammer, der er fastlagt af Statistics Canada i samarbejde med Educational Testing Service. De væsentligste dele af undersøgelsens design i form af spørgeskema og opgaver (test) har således ligget fast på forhånd. Den danske undersøgelse adskiller sig dog ved at tilkoble registerdata om bl.a. uddannelse, indkomst og erhvervskarriere. I denne rapport fremlægges resultater, som såvel bygger på test- og spørgeskemadata som på registerdata. I Jensen m.fl. (2000), hvor udvalgte resultater fra undersøgelsen er fremlagt, benyttedes alene test- og spørgeskemadata. SFI har stået for dataindsamlingen, og med en svarprocent på 66 må kvaliteten af data vurderes at ligge på et højt niveau sammenlignet med de øvrige deltagende lande. I alt har danskere deltaget i undersøgelsen. 2.2 Undersøgelsens tilrettelæggelse Den danske undersøgelse er tilrettelagt således, at den opfylder alle de internationale krav, der er den metodiske forudsætning for de internationale sammenligninger. I enhver undersøgelse er spørgsmålet om datakvalitet afgørende. Ikke mindst i en international undersøgelse må man stille særlige krav, for at konklusionerne skal være fagligt bæredygtige, og for at landene skal kunne sammenlignes. Kvalitetsdiskussionen kan opdeles i det faglige og teoretiske grundlag for undersøgelsen, som er uddybende beskrevet i de internationale rapporter herom og i, hvordan de internationale standarder er udmøntet konkret i de enkelte lande. Den danske undersøgelse En international undersøgelse giver mulighed for at benchmarke med de andre landes resultater. I appendiks 1 er den danske undersøgelse nærmere beskrevet, og her skal alene hovedresultaterne fremhæves. Den danske stikprøve var udtrukket som en proportionalt stratificeret og direkte repræsentativ stikprøve i ét trin fra befolkningsstatistikregisteret. Andre lande har måttet benytte et mere komplekst repræsentativt stikprøvedesign med udvælgelse i flere trin. Målt i effektivitet af de indsamlede interview har Danmark en af de mindste stikprøveusikkerheder. Hertil kommer, at befolkningsstatistikregisteret hele tiden er opdateret, og at kun personer på særlige institutioner, i fængsler og på hospitaler, ikke er medtaget i undersøgelsen. Til dataindsamlingen i 1998 blev der udvalgt årige, og der blev opnået et interview med 66%, hvilket placerer Danmark i den bedste tredjedel med hensyn til opnåelse. Næsten samtlige (97%) af dem, der indvilgede i at lade sig interviewe, deltog også i den efterfølgende test. Sammenfattes begge disse to former for bortfald, havde Danmark den tredjehøjeste opnåelse af de 24 lande. Selv om bortfaldet ikke er lige fordelt, er der i Danmark på centrale variabler som uddannelse, alder, geografi og køn kun meget små procentafvigelser mellem populationen og de opnåede interview. Ved at efterstratificere for fx uddannelse er det muligt at reducere betydningen af bortfaldet. Samtlige lande 13

14 har efterstratificeret for uddannelse og andre centrale forhold. Efterstratifikationen kan enten gennemføres ud fra generelle nationale fordelinger på fx uddannelse eller ud fra et kendskab til de udvalgtes konkrete uddannelse. I Danmark har det været muligt at udnytte de udvalgtes konkrete uddannelse ved at bruge det danske uddannelsesregister, hvilket giver de bedste resultater. Ud over det generelle bortfald vil der også være et partielt bortfald på enkelte variabler. Spørgsmålet om deltagernes uddannelse og indkomstforhold er variabler, hvor der erfaringsmæssigt kan være en del uoplyste svar. Det partielle bortfald på disse variabler var i den bedste fjerdedel og for den personlige indkomst blandt de absolut laveste. De danske oversættelser af testene i opgavehæfterne er både blevet vurderet af danskkyndige fagfolk i Statistics Canada, der har ledet den internationale undersøgelse, og afprøvet ved en pilottest på 600 interview forud for hovedundersøgelsen. Det danske testmateriale til hovedundersøgelsen kunne på denne baggrund tilrettes, så opgaverne havde den samme relative sværhedsgrad, som den havde i de andre lande og de tidligere undersøgelser. Herved er det muligt at danne skalaer for hvert af de tre færdighedsområder, jf. afsnit 2.3, der er internationalt sammenlignelige. Kodningen af deltagernes besvarelser som rigtige eller forkerte blev gennemført ud fra en oversat rettevejledning, der blev godkendt i Statistics Canada. 300 af testhæfterne blev udvalgt til kontrolkodning i et andet land, og resultaterne blev efterfølgende evalueret. I 96% af opgaverne var de danske kodninger i første omgang korrekte. Samtlige de spørgsmål i Danmark, som kontrolkodningen viste havde systematiske fejl, blev efterfølgende gennemgået en gang til, således at det endelige resultat ikke havde systematiske fejl, hvilket er en forudsætning for den internationale analyse. Der var syv forskellige testhæfter, og deltagerne fik, tilfældigt udvalgt, et af disse. Det samlede testmateriale bestod af syv blokke, og til hvert af hæfterne var der udvalgt tre blokke, således at hver blok var med i tre hæfter, og enhver parvis kombination af to blokke forekom i netop ét hæfte. Herved var det muligt at bygge bro mellem de syv blokke, selv om deltagerne kun havde besvaret tre af dem. Modellen, der danner skalaerne, kan således udnytte det samlede testmateriale. Det er også muligt i modellen at tage højde for fx dem, der midt i testen har stoppet besvarelsen. Ved at udnytte alle til rådighed værende informationer dannes der således en skala for samtlige deltagere. Skalaen vil dog have en mindre usikkerhed, der skyldes den usikkerhed, der er i modellen. Denne usikkerhed skal lægges oven i stikprøveusikkerheden, når værdierne analyseres og sammenlignes. Dette samlede mål for den statistiske usikkerhed er det mest komprimerede mål for både stikprøvedesign, kvaliteten af testene og sikkerheden af skalaerne. Når samtlige disse kvalitetsmål således sammenfattes, har den danske undersøgelse en kvalitet, der ligger blandt de absolut bedste. Internationale sammenligninger Statistics Canada har gennemført en omfattende analyse af samtlige landes undersøgelser, hvoraf en del af resultaterne findes i appendiks 1. Generelt har alle landene kunnet opfylde samtlige kvalitetskrav, der er beskrevet i undersøgelsesoplægget. Samtlige de lande, vi normalt sammenligner os med, har en kvalitet, der betyder, at sammenligninger kan foretages fagligt forsvarligt. Når man sammenligner landene, skal man benytte det samlede mål for resultaternes sikkerhed, som ekspertgruppen i Statistics Canada har udarbejdet til undersøgelsens analyser. Dette mål for den samlede usikkerhed tager ikke kun højde for usikkerheden, der skyldes stikprøvestørrelsen og 14

15 stikprøvedesignet i de enkelte lande, men inddrager som nævnt også en komponent, der afspejler, hvor sikkert skalaerne i de enkelte lande er dannet. Altså hvor godt testspørgsmålene har fungeret i de enkelte lande. 2.3 Definition af læse-regne-færdigheder I denne rapport bruges begrebet»læse-regne-færdighed«, når der refereres til bestemte færdigheder nemlig evnen til at forstå og anvende skriftlig information i dagligdagen derhjemme, på arbejde og i samfundet at nå ens mål og at udvikle ens viden og muligheder. 2 Ved at omfatte en bred vifte af evner til at bearbejde information peger denne begrebsmæssige indfaldsvinkel på den mangfoldighed af færdigheder, som udgør læse-regne-færdigheder i udviklede industrialiserede lande. IALS blev lavet for at måle voksnes læse-regne-færdigheder ud fra fastsatte færdighedsniveauer, hvor man brugte testmaterialer, der stammede fra forskellige lande. Den begrebsmæssige ramme er baseret på en teori om voksnes læseevne, der kæder niveauer af læsefærdigheder sammen med tekstens egenskaber og de opgaver, læseren skal være i stand til at udføre. I teorien indgår også, at der i hverdagen gøres brug af forskellige læse-regne-færdigheder (Kirsch og Mosenthal, 1990). IALS medtog tre læse-regne-færdighedsområder: Færdigheder i læsning den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at forstå og bruge tekster som fx ledere, nyheder i aviser og blade samt skønlitteratur og digte. Færdigheder i dokumentforståelse den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at finde og bruge information indeholdt i forskellige formularer som fx jobansøgningsskemaer, lønblanketter, køreplaner, landkort, tabeller og diagrammer. Færdigheder i regning den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at kunne bruge de forskellige regnearter enten alene eller i sammenhæng med hensyn til tal indeholdt i skriftligt materiale som fx at afstemme et checkhæfte, regne drikkepenge ud, færdiggøre en ordreformular eller udregne rentesatsen ved et lån. Selv om der er tale om tre færdighedsområder, indgår i alle en læsedimension, og det er sådan, at hvis en person klarer sig godt på det ene område, da er sandsynligheden for, at vedkommende også klarer sig godt på de to andre, stor, jf. bilag 1, figur B1.1-B1.3. IALS brugte en avanceret test- og målemetode baseret på danskeren G. Raschs arbejde, se Fischer og Molenaar (1995). Metoden er videreudviklet af Educational Testing Service of Princeton, New Jersey. Den består af en skala, hvoraf man kan aflæse befolkningers færdighedspoint. Metoden anvender Item Response Theory (IRT) til at vurdere såvel sværhedsgrad som færdighed, og den har været brugt med succes i adskillige store undersøgelser af læse-regnefærdigheder og uddannelsespræstationer. Færdighedspointskalaen for hvert område går fra 0-500, hvor 0 repræsenterer den dårligste færdighed. Hvert område blev så grupperet i fem empirisk bestemte færdighedsniveauer. Ved hjælp af en fælles målestok giver færdighedspointskalaen et detaljeret portræt af en befolknings færdigheder. Desuden kan man estimere færdighedsprofiler for forskellige undergrupper af befolkningen. På denne måde kan man fx sammenlige unge åriges færdighedsniveau med voksne åriges niveau. 15

16 Figur 2.1 illustrerer skalaområdet og de numeriske værdier, der definerer de fem færdighedsniveauer. Disse værdier er de samme for alle tre skalaer. De fem færdighedsniveauer bestemmes af kvalitative skift i de færdigheder og strategier, der er nødvendige for at kunne udføre forskellige opgaver på skalaen strækkende sig fra nemt til indviklet. Denne skaleringsmetode tager hensyn til»afstanden«mellem efter hinanden kommende niveauer af færdigheder i at behandle information og giver mulighed for en præstationsanalyse af en række færdighedsopgaver. Figur 2.1 IRT: Skala og færdighedsniveauer Alle testopgaver, der blev benyttet i vurderingen, bestod af materialer, der stammede fra daglige anvendelsessammenhænge. Flervalgsopgaver (multiple choice) blev ikke benyttet. Opgaverne inkluderede etiketter på medicinglas, simple fakturaer og kvitteringer, monteringsvejledninger, køreplaner, artikler fra aviser og tidsskrifter og opgaver, der kræver grundlæggende regnefærdigheder, jf. afsnit 2.4. Skalapoint og opgavekarakteristika bliver beskrevet der.tilsammen kan opgaverne med stor grad af nøjagtighed forudsige, hvorvidt en interviewperson vil være i stand til at klare ukendte tekster af samme sværhedsgrad. For at blive placeret på et bestemt færdighedsniveau skal interviewpersonerne være i stand til med rimelig sikkerhed at løse opgaverne korrekt på dette niveau. Tærsklen for rimelig sikkerhed blev sat til 80%. Det er undersøgelsens udgangspunkt, at størstedelen af den voksne befolkning i OECD-landene kan læse, men den sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt en del af dem læser så godt, at de kan give ensartede svar på opgaver, som svarer til de udfordringer, folk møder i deres dagligdag. Evnen til at læse skriftligt materiale omhyggeligt og kritisk, mens man samtidig leder efter brugbare informationer, er nemlig en højt værdsat færdighed på arbejdsmarkedet og i dagligdagen i øvrigt. Det er antagelsen, jf. OECD (1997), at færdigheder på niveau 3 angiver det kompetenceniveau, der er nødvendigt for på tilfredsstillende måde at kunne klare de komplekse krav, der stilles på arbejde og i dagligdagen. Men i nogle sammehænge kan selv færdigheder på dette niveau være utilstrækkelige. Præcis hvilket færdighedsniveau der kræves i forskellige typer af job ville dog kræve en ekstern validering, hvor kravene til færdighederne for at klare dagligdags udfordringer på fx arbejde eller uddannelse blev sammenlignet med færdighedsniveauerne på de tre skalaer. 2.4 Tolkning af læse-regne-færdigheder I det følgende gives eksempler på de typer af opgaver, som er anvendt inden for de tre færdighedsområder: læsefærdigheder, færdigheder i dokumentforståelse og regnefærdigheder. 16

17 Læsefærdigheder Evnen til at forstå og anvende oplysninger, der findes i forskellige slags tekster, er et vigtigt aspekt af folks læsefærdighed. Undersøgelsen omfattede derfor en række udvalgte tekster, herunder tekster fra aviser, tidsskrifter og brochurer. Materialet var forskelligt med hensyn til længde, hvor tæt eller kompakt teksten var, indhold og anvendelsen af strukturelle eller opsætningsmæssige hjælpemidler som fx overskrifter, underpunkter og særlige skriftbilleder. Alle teksteksemplerne blev genoptrykt i deres helhed uden ændringer i den oprindelige opsætning og typografi. Hver enkelt udvalgt tekst ledsagedes af et eller flere spørgsmål, hvori læseren blev bedt om at udføre specifikke opgaver. Disse opgaver repræsenterer tre væsentlige aspekter af informationsbearbejdningen: at finde oplysninger, at forene dem og at udarbejde oplysninger. Når læseren har til opgave at finde noget, skal vedkommende finde oplysninger i teksten på basis af betingelser eller egenskaber, der er angivet i spørgsmålet eller retningslinjerne. Det kan være ord eller synonymer, der skal findes, eller læseren skal måske drage en slutning for at løse opgaven korrekt. Når læseren har til opgave at forene elementer, bliver vedkommende bedt om at samle to eller flere oplysninger i teksten. Oplysningerne kan være at finde i et enkelt afsnit eller i forskellige afsnit. Når læseren bliver bedt om at udarbejde noget, skal vedkommende udarbejde et skriftligt svar ved at bearbejde oplysninger fra teksten og ved at drage slutninger på grundlag af teksten eller trække på sin egen baggrundsviden. Alt i alt er der 34 læsefærdighedsopgaver med sværhedsgrader fra 188 til 377. Disse opgaver er fordelt efter sværhedsgrad som følger: niveau 1, 5 opgaver; niveau 2, 9 opgaver; niveau 3, 14 opgaver; niveau 4, 5 opgaver og niveau 5, 1 opgave. Det er vigtigt at huske, at de opgaver, hvor læseren skal finde, forene og udarbejde oplysninger, strækker sig over en skala af sværhedsgrader som følge af sammensætningen af andre variabler, herunder: antallet af kategorier af eller egenskaber ved oplysningerne, som læseren skal bearbejde udstrækningen i hvilken oplysningerne, der gives i spørgsmålet eller retningslinjerne, indlysende er forbundet med de oplysninger, der findes i teksten mængden og placeringen af oplysninger i teksten, der har nogle træk til fælles med de oplysninger, der bedes om, og således forekommer relevante, men som rent faktisk ikke fuldt ud besvarer spørgsmålet (disse kaldes»distraherende elementer«) tekstens længde, og hvor kompakt den er. 17

18 De fem læsefærdighedsniveauer defineres som følger: Læsefærdighed niveau 1 Point: 0 til 225 I de fleste af opgaverne på dette niveau skal læseren finde frem til en oplysning i teksten, der er identisk eller synonym med oplysningen i retningslinjerne. Hvis der findes et plausibelt ukorrekt svar i teksten, er der en tendens til, at det ikke findes i nærheden af den korrekte oplysning. Typisk skal der findes et ord ved at sammenholde opgaven og teksten, men til tider kan det være nødvendigt at drage en enkel slutning. Teksten er sædvanligvis kort, eller der er opsætningsmæssige hjælpemidler som fx overskrifter for hvert afsnit eller kursiv, der angiver, hvor læseren kan finde de angivne oplysninger. Generelt forekommer målordet eller -udtrykket kun en gang i teksten. I den nemmeste opgave på niveau 1 (sværhedsgrad 188) bedes deltagerne om at se på en medicinetiket for at finde ud af, i hvor mange dage, man højst bør tage denne medicin. Etiketten har kun en henvisning til antal dage, og denne oplysning fordes under overskriften»dos,ering«. Læseren må finde denne del af etiketten og finde udtrykket»højst 7 dage«. MEDCO ASPIRIN 500 ANVENDES VED: Hovedpine, muskelsmerter, gigtsmerter, tandpine, ørepine. LINDRER SYMPTOMER VED FORKØLELSE. DOSERING: 1 eller 2 tabletter hver 6. time, helst i forbindelse med måltid, i højst 7 dage. Opbevares køligt og tørt. BEMÆRK: Bør ikke anvendes ved mavekatar og mavesår. Bør ikke tages sammen med blodfortyndende midler. Bør ikke anvendes ved alvorlig leversygdom eller astmatisk bronkitis. Kan medføre beskadigelse af nyrer ved indtagelse i store doser i en længere periode. Før tabletterne bruges ved skoldkopper og influenza hos børn, konsulter en læge om Reyes Syndrom, der er en sjælden, men meget alvorlig sygdom. Under amning og graviditet, konsulter en læge inden dette præparat anvendes, specielt i de sidste tre måneder af graviditeten. Ved vedvarende symptomer eller mistanke om overdosering, konsulter en læge, Opbevares utilgængeligt for børn. DEKLARATION: 1 tablet indeholder 500 mg acetylsalicylsyre Tablethjælpestofc.b.p. 1 tablet. Reg. Nr Fremstillet i Canada af STERLING PRODUCTS, INC Industrial Blvd., Montreal, Quebec H9J 3P1 Gengivet med tilladelse IIIIIIIIIIIIIIIII,II,IIIIIIIIIII Læsefærdighed niveau 2 Point: 226 til 275 Generelt kræves der i opgaver på dette niveau, at læseren skal finde en eller flere oplysninger i teksten, men der kan være flere distraherende elementer, eller der kan være behov for at drage enkle slutninger. På dette niveau bliver læseren også bedt om at forene to eller flere oplysninger eller at sammenligne og modstille oplysninger.

19 Som det var tilfældet på niveau 1, bliver læseren i de fleste opgaver på niveau 2 bedt om at finde oplysninger. Der stilles imidlertid mere varierede krav, hvad angår antallet af svar, som spørgsmålet kræver, eller hvad angår distraherende oplysninger, der måtte findes i teksten. Fx bliver læseren i en opgave baseret på en artikel om balsaminplanten bedt om at finde ud af, hvad der sker, når planten udsættes for temperaturer på 14 C eller derunder. I en sætning i afsnittet»pasning«står der, at»hvis planten udsættes for temperaturer på C, taber den bladene og blomstrer ikke mere.«denne opgave blev tildelt en sværhedsgrad på 230, som er lige inden for niveau 2. Det, der gjorde denne opgave noget mere vanskelig end de opgaver, der hører ind under niveau 1, er, at den forudgående sætning i teksten indeholder oplysninger om, hvordan balsaminplanten skal behandles ved forskellige temperaturer. Disse oplysninger kunne have virket distraherende på nogle læsere og gjort opgaven lidt vanskeligere. I en lignende opgave, til hvilken samme tekst anvendes, bliver læseren bedt om at angive,»hvad de glatte blade og stængler viser om planten«. Artiklens andet afsnit har overskriften»udseende«og indeholder en sætning med følgende ordlyd:»...stængler er forgrenede og meget saftfyldte, hvilket betyder, at BALSAMIN Lige som mange andre kulturplanter, har også balsaminen en lang historie. En af de gamle sorter var næsten helt sikkert at finde i bedstemors vindueskarm. Nu om dage anvendes forædlede sorter på mange måder, både som stueplante og i haven. Oprindelse: Balsaminens stamformer, Impatiens sultani og Impatiens holstii, findes sandsynligvis stadig i bjergskovene i det tropiske Østafrika og på øerne ud for kysten, især på Zanzibar. Den kultiverede europæiske plante fik navnet Impatiens walleriana. Udseende: Det er en urteagtig, busket plante med en højde på cm. Detykke, kødfulde stængler er forgrenede og meget saftfyldte, hvilket betyder, at planten, på grund af den tropiske oprindelse, erfølsom overfor kulde. De lysegrønne eller hvidspættede blade er spidsede, ellipseformede og med småtakkede kanter. Bladenes glatte overflade og stænglerne viser, at planten kræver meget vand. Blomstring: Planterne sætter blomster i alle røde nuancer året rundt, undtagen i de mørkeste måneder. Blomsterne vokser fra "rodskud" (i stænglens "armhule"). Sorter: Nogle typer er tætte og l avtvoksende, ca cm høje, og ervelegnedetil dyrkning i potter. Flere af de forædlede sorter kan dyrkes i potter, altankasser eller blomsterbede. Ældre varianter med højere stænglergiverblomsterbedet ekstra dramatisk farve. Pasning: Om sommeren eret sted i skyggen uden direkte sollys det bedste. Om efteråret og foråret er halvskygge bedst. Hvis planten sættes et lyst sted om vinteren, skal temperaturen være mindst 20 C. På et mørkere sted vil 15 C være nok. Hvis planten udsættes for temperaturer på C, taber den bladene og blomstrer ikke mere. Stænglerne rådner i våd jord. Vanding: Jo varmere og lysere planten er placeret, desto merevand har den brug for. Brug altid vand udenformangemineraler. Detvides ikke med sikkerhed, om planten har brug for fugtig luft eller ej. l alle tilfælde bør man ikke sprøjte vand direkte på bladene, dadetforårsager pletter. Gødning: Tilførgødning hveruge i vækstperioden fra marts til september. Ompotning: Hvis det er nødvendigt, skal planten ompottes i løbet af foråret eller sommeren i let jord med humus (færdigblandet pottejord). Det er bedre at smide de gamle planter væk og begynde at kultivere nye. Formering: Ved stiklinger eller frø. Frø spirer på ti dage. Sygdomme: For megen sol om sommeren gør planten træagtig. Hvis luften erfortør, kan der komme små hvide fluer eller bladlus.

20 planten, på grund af den tropiske oprindelse, er følsom over for kulde.«denne sætning distraherede nogle læsere, så de ikke fandt den sidste sætning i samme afsnit:»bladenes glatte overflade og stænglerne viser, at planten kræver meget vand.«denne opgave blev tildelt en sværhedsgrad på 254, således at den ligger i midten af niveau 2. Øsefærdighed niveau 3 Point: 276 til 325 Generelt bliver læseren i opgaver på dette niveau bedt om at finde oplysninger, der kræver enkle slutninger eller opfylder angivne betingelser. Til tider skal læseren finde frem til flere oplysninger, der findes i forskellige sætninger eller afsnit og ikke blot i en enkelt sætning. Øseren kan også blive bedt om at forene eller sammenligne og modstille oplysninger fra flere afsnit i teksten. FIND DEN RIGTIGE STELSTØRRELSE DER SKAL VÆRE MINDST 2 cm FRIHØJDE OVER STELLETS ØVERSTE VANDRETTE STANG, NAR CYKLISTEN STÅR OVER CYKLEN MED BEGGE FØDDER PA JORDEN. BEMÆRK: Stelstørrelse på en damecykel bestemmes ud fra en herremodel. KORREKTCYKELSTØRRELSE S=TØRRELSE CYKLISTENS BENLÆNGDE 430 mm 660 mm-760 mm 460 mm 690 mm-790 mm 480 mm 710 mm-790 mm 530 mm 760 mm-840 mm 560 mm 790 mm-860 mm 580 mm 810 mm-890 mm 635 mm 860 mm-940 mm KØBERS ANSVAR 1. Valg og køb af cykel: Det er vigtigt, at cyklen passer til den, der skal bruge den. Cykler kan fås i mange forskellige størrelser. Sadel og styr bør indstilles individuelt for at opnå maksimal sikkerhed og komfort. Cykler leveres med et stort udvalg af forskelligt tilbehør og udstyr... det er vigtigt, at den, som bruger cyklen, ved, hvordan det fungerer. 2. Montering: Følg vejledningen omhyggeligt. Sørg for, at alle møtrikker, bolte og skruer er spændt ordentligt. 3. Tilpasning af cyklen: Hvis cyklen skal være sikker og komfortabel at køre på, må den tilpasses den, der skal bruge den. Kontroller sadlens indstilling, og sæt den op eller ned, så knæet er let bøjet, når foden hviler på pedalen i nederste position. Bemærk: Af skemaet til venstre fremgår det, hvorledes den korrekte stelstørrelse bestemmes. Fabrikanten er ikke ansvarlig for defekter, personskader eller andre skader, der opstår som følge af forkert montering eller mangelfuld vedligeholdelse efter levering. 20

21 I en opgave på niveau 3 (med en sværhedsgrad på 281) bliver læseren bedt om at se på en side i en instruktionsbog for en cykel for at finde ud af, hvordan sædet indstilles i den rette position. Læseren skal finde afsnittet med overskriften»tilpasning af cyklen«og skal derefter finde og kort gengive den korrekte oplysning skriftligt, idet læseren sørger for, at de angivne betingelser er med i uddraget. I en anden opgave på niveau 3, der har en sværhedsgrad på 310, bedes læseren om at se på fire filmanmeldelser og finde frem til, hvilken anmeldelse der er den mindst rosende. Nogle anmeldelser giver filmene et antal point eller fx stjerner. Anmeldelserne her indeholder ikke sådanne angivelser. Læseren må se på teksten i hver anmeldelse for at sammenligne, hvad der bliver sagt, for at finde ud af, hvilken film der blev bedømt til at være den dårligste. Et andet spørgsmål på niveau 3 vedrører en artikel om stofbleer. Her bedes læseren om skriftligt at angive tre grunde til, at forfatteren foretrækker at bruge stofbleer frem for éngangsbleer. Denne opgave er relativt vanskelig (sværhedsgrad 318), fordi der er flere variabler. Først skal læseren komme med flere svar, der kræver, at der drages slutninger på grundlag af teksten. Forfatteren siger ikke nogen steder i teksten,»jeg foretrækker stofbleer, fordi «Disse slutninger er gjort noget mere vanskelige, eftersom den type oplysning, der kræves, er en»grund«snarere end noget mere konkret som fx en dato eller en person. Og endelig indeholder teksten oplysninger, der kan distrahere læseren. Læsefærdighed niveau 4 Point: 326 til 375 Disse opgaver kræver, at læseren finder flere træk, der passer til hinanden, eller giver flere svar, hvor de oplysninger, der bedes om, skal findes ved at drage slutninger på basis af teksten. Opgaver på dette niveau kan også kræve af læseren, at han eller hun forener eller modstiller forskellige oplysninger, der til tider gives i relativt lange tekster. Disse tekster indeholder typisk flere distraherende oplysninger, og de oplysninger, der bedes om, er mere abstrakte. I en opgave, der kommer ind under niveau 4 (sværhedsgrad 338), bedes læseren om at anvende oplysninger fra et hæfte om ansættelsessamtaler til»med egne ord at beskrive en forskel mellem panelsamtalen og gruppesamtalen«. Her bliver læserne præsenteret for korte beskrivelser af hver enkelt type samtale. I stedet for blot at finde frem til en oplysning om hver af dem eller finde en lighed mellem dem, skal læserne forene det, som de har læst, og slutte sig til et karakteristisk træk, hvorved de to typer samtaler adskiller sig fra hinanden. Erfaringen fra andre store undersøgelser viser, at opgaver, hvor læserne bedes modstille oplysninger, gennemsnitligt er vanskeligere end opgaver, hvor de bliver bedt om at finde ligheder. 21