Risikostyring i danske organisationer fakta eller fiktion? En dansk survey-undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikostyring i danske organisationer fakta eller fiktion? En dansk survey-undersøgelse"

Transkript

1 Risikostyring i danske organisationer fakta eller fiktion? En dansk survey-undersøgelse Af Per Henriksen & Preben Melander *) Risikostyring er på dagsordenen i organisationer i mange lande, hvor bl.a. ledelseskoncepter som Enterprise Risk Management holder deres indtog. Men hvordan ser det ud i Danmark? Vi har med en undersøgelse blandt 160 ledere i private og offentlige organisationer taget en pejling på, hvordan feltet håndteres i Danmark. Undersøgelsen viser, at risikostyring er et yderst aktuelt emne på den danske dagsorden. Også i Danmark arbejdes der aktivt med implementering af nye principper. Fokus rettes mod helhedsorienterede koncepter, der søges integreret i organisationens strategiske sammenhæng, men stadig med rod i økonomistyringens kontekst. Mange har etableret et beredskab i forhold til konkrete risikofaktorer, hvor ITsikkerhed og arbejdsmiljø står højt på listen. Corporate Governance i sig selv spiller ikke nogen større rolle i at sætte dagsordenen. Det er organisationens udvikling, der driver værket. Behovet for effektiv risikostyring er til stede: 53% af organisationerne har fornylig oplevet mindst en større forretningsmæssig overraskelse. Undersøgelsen viser også flere markante forskelle mellem offentlige og private organisationer. Endelig indikerer undersøgelsen et behov for ny viden, der kan føre risikostyringen fra økonomistyringens kontekst over i strategisk orienteret og videnbaseret risikoledelse. A. Introduktion Ledere skal i dag håndtere stigende usikkerhed og øget forandringshastighed. En stadig mere kompleks verden, har medvirket til at ændre vores risikoopfattelse radikalt. Globalisering,»11. september«, Enron, Parmalat er blot symptomer på en ny»verdensorden«. Med det ændrede risikobillede har mange organisationer, ikke mindst i den angelsaksiske verden, igangsat ledelsesinitiativer, der fokuserer på at forbedre bevidsthed og håndtering af risikobilledet. Nye udfordringer * Per Henriksen er cand.lact., MBA og erhvervsforsker samt direktør for brancheorganisationen DKT. Preben Melander er professor og centerdirektør. Begge tilknyttet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi på Copenhagen Business School. Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

2 Med dette udgangspunkt er der i september 2004 gennemført en undersøgelse af, hvordan danske ledere ser på risikobegrebet, og hvordan danske organisationer i praksis arbejder med risikostyring. 1 Vi undersøger også, om tendenserne i Danmark ligner de internationale, eller om»dansk ledelse«i denne henseende er anderledes. Artiklen er struktureret som følger: I afsnit A gives en kort baggrund til risikostyring i dens forskellige udviklingstrin. Afsnit B redegør for undersøgelsen og dens resultater i sammenligning med de internationale undersøgelser. I afsnit C trækkes nogle overordnede konklusioner. Risikofeltets udvikling Fra fagspecifikt fokus til strategisk integration 1. Baggrund Risikostyring (eller Risk Management) er ikke noget nyt begreb. Det har været kendt siden de tidligere 1950 ere, bl.a. relateret til styringen af forsikringsmæssige og finansielle risici (se f.eks. (Collins & Ruefli 1996) og (Williams et al. 1998)) eller som en disciplin til at kontrollere teknologiske og projektrelaterede risici (se f.eks. (Frame 2003) og (Chapman & Ward 1997)), som den f.eks. kendes fra store infrastruktur- og teknologiudviklingsprojekter. For den enkelte organisation er risikostyringens grundlæggende rationale her at undgå tab gennem et systematisk fokus på de væsentligste usikkerhedsmomenter, der i den konkrete sammenhæng omgiver organisationen. Risikostyring er, i dens traditionelle teknisk-økonomiske form, jf. (Banham 2004), fokuseret på at håndtere individuelle hazards. Fra den faglige, teknokratiske orientering har feltet gennem de seneste årtier udviklet sig mod organisatoriske helhedsopfattelser, der løftes til et strategisk niveau (se figur 1), og hvor risikodefinitionen ikke kun relateres til»tab«, men også til forfølgelsen af forretningsmæssige muligheder. Det har givet ophav til koncepter som Organizational Risk Management (se f.eks. (Young & Tippins 2001)) eller Enterprise Risk Management (ERM) (se f.eks. (Lam 2003), der formentlig er på vej til at finde en international standard med COSO s nye»erm Framework«. 2 Her ses risikobegrebet som værende forbundet til forfølgelsen af organisationens»forretningsmæssige«mål i dens strategiske kontekst (se f.eks. (Emblemsvåg & Kjølstad 2002), (Dickinson 2001), (Chapman 2003), (Banham 2004)). Hvad der i praksis driver denne risikofokuserede udvikling, giver den tyske sociolog Ulrich Beck ( (Beck 1992)) et bud på i sin bog»risk Society«. Her peger han på en helt grundlæggende foran- 448 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

3 dring, der betinges af overgangen fra industrisamfundets»fordeling af goder«til det moderne (post-industrielle) samfunds tendens til at fokusere på»risiko fordeling«, i takt med at velfærden er blevet etableret. 4. Strategisk planlægning og langtidsstyring Integration i ledelsesprocesser Specifikke forretnings Risici: Fokus: individuelle forretningsmæssige risici Helhedsorienteret, strategisk risikoledelse: Fokus: ledelse, organisation, Integration med strategi og ledelsesprocesser Finansiel Risikostyring: Fokus: hedging, valutasikring etc. Teknisk Risikostyring: Fokus: Hazard risk, skader, brand, katastrofer Forsikringsorienteret Teknisk Projektrelateret Risikostyring: Fokus: håndtere projektrisici. Opfyldelse af projektmålsætninger Finansielt Projekt og Operationelt Ledelse og Strategi 1950 erne 1970 erne Tilpasset efter Bowling et al. (2003) Tid Figur 1. Risikostyringens udvikling og perspektiver Men formålet med nærværende undersøgelse er naturligvis ikke, selv om (Beck 1992) tese nok er en refleksion eller to værd, at afdække dybereliggende sociologiske udviklingsmønstre, men at se på, hvordan praktikere i den snævrere organisatoriske ramme håndterer risikobilledet. For praktikerne er risikobegrebet blevet bredere og indtager en betydningsfuld rolle for organisationers succes eller fiasko. Organisationer, som er dygtige til at håndtere, identificere, imødegå og vende risici til nye muligheder, er også virksomheder, der har succes. Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

4 Interne og eksterne drivere Risikostyring og Corporate Governance I denne kontekst er den øgede risikofokusering fra den eksterne vinkel, utvivlsomt i høj grad drevet af de senere års krav til børsnoterede virksomheders Corporate Governance (CG), der forudsætter, at virksomhederne gennem bestyrelsens og ledelsens handlinger sikrer gennemsigtighed for investorerne. CG i dens forskellige afskygninger defineres i flere forskellige regelsæt, f.eks. den amerikanske Sarbanes-Oxley Act. 3 den engelske Turnbull-rapport 4 og herhjemme af Nørby-udvalgets anbefalinger. 5 Presset har været særlig stort i den angelsaksiske verden, tilskyndet af de mange finansskandaler (Enron, World Com), der har reduceret tilliden til virksomhedernes rapportering. (Kleffner et al. 2003) fandt i en undersøgelse blandt canadiske ledere, at 37% havde introduceret ERM-løsninger som følge af regulatoriske og Corporate Governance krav. (Tillinghast-Towers-Perrin 2002) fandt i en undersøgelse blandt nordamerikanske forsikringsvirksomheder, at 40% har introduceret ERM som følge af regulatoriske krav og CG retningslinjer. Fra den interne vinkel er den dominerende faktor sikring af organisationens målsætninger, eller som (Liebenberg & Hoyt 2003) udtrykker det, ønsket om at»maximise shareholder wealth«. Så det er tydeligt, at feltet er genstand for stor interesse internationalt. Det vidner bl.a. også det store udbud af Risk Management og ERM services om. En lang række af de store internationale konsulenthuse, forsikringsmæglere og revisionsvirksomheder udbyder i dag produkter med tilknytning til feltet og gennemfører undersøgelser, der søger at afdække virksomhedernes tilgang til risikostyring og skabe opmærksomhed om feltet. Blandt disse kan nævnes konsulentundersøgelser af Marsh, Towers-Perrin, Aon og Deloitte & Touche. Corporate Governance og Danmark Vores hypotese har været, at billedet i Danmark er mindre udviklet, bl.a. fordi der til dato har været en mere pragmatisk tilgang til det eksterne pres i forhold til den angelsaksiske verden. Der er f.eks. i Danmark en mindre rigoristisk og autoritetstro tilgang til CG, eksempelvis udtrykt gennem den herskende diskussion mellem virksomhedsledere omkring værdien af CG (jf. f.eks. (Funch & Jessen 2004), (Funch & Hansen 2004), (Jessen 2004)). Man kan også hævde, at begrebet»shareholder value«håndteres i et bredere stakeholderfokus i forhold til de angelsaksiske lande. Så vores hypotese kan beskrives som: 450 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

5 I det omfang risikoaspektet overhovedet indtager en aktiv rolle i ledelsens agenda arbejder danske organisationer med risikostyring som en overvejende teknisk-økonomisk specialistbetonet aktivitet. Formaliseret risikoledelse som en integreret, helhedsorienteret og strategisk indsats ses kun i få tilfælde, men der er en begyndende bevidsthed om vigtigheden af at inddrage risikoaspektet aktivt i organisationens ledelsesprocesser. Vores hypotese I det følgende søger vi at sammenligne denne undersøgelses resultater med relevante resultater fra internationale undersøgelser, netop for at få en pejling af, om danske ledere adskiller sig fra deres internationale (og primært angelsaksiske) kolleger hvad angår fokus og indsats. En i øvrigt generel tendens i disse er, at specielt den strukturerede ERM stadig befinder sig i en opbygningsfase (se f.eks. (Liebenberg & Hoyt 2003)). 2. Metode: Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk baseret (on-line) spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmålene var designet som lukkede spørgsmål. Invitation til deltagelse i undersøgelsen blev sendt til de potentielle respondenter via , som i invitationen fik oplyst linket til spørgeskemaet. Elektronisk baseret spørgeskemaundersøgelse Invitationen blev sendt til 795 ledere i danske organisationer, repræsenterende ca. 300 private virksomheder og ca. 350 offentlige organisationer. De potentielle respondenter er udvalgt fra CVL s, A-2 s og EIRM s respektive lister over samarbejdspartnere. Det elektroniske survey blev administreret af A-2, mens databehandlingen er udført i et samarbejde mellem A-2 og denne artikels forfattere. B. Hvad viste undersøgelsen? Linket til spørgeskemaet blev medio september 2004 sendt til i alt 795 personer via . Vi modtog i alt 160 gyldige besvarelser, en svarprocent på 20,1%. 160 ledere har deltaget Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

6 6 af 10 er direktører 1. Deltagerne: Vi har sigtet efter at få svar fra personer på relativt højt ledelsesmæssigt niveau og med en strategisk tilgang til problemstillingen. Totalt 58,8% af respondenterne angiver at have titel af direktør (adm., finans-, eller funktionsdirektør) og må således anses som værende en del af organisationernes strategiske niveau (administrerende direktører udgør 28,8%). De resterende respondenter er ledere på næste niveau (28,8%) eller angiver anden funktion (12,5%). Figur 2. Respondenterne fordelt på brancher God branchespredning Det private erhvervsliv er godt repræsenteret. 113 eller 70,6% af respondenterne repræsenterer organisationer i det private erhvervsliv, hvoraf fremstillings- og servicevirksomhed samlet udgør ca. halvdelen. 30,6% af respondenterne er offentlige organisationer (29,4%) eller not-for-profit virksomhed (1,2%). 59,4% af de repræsenterede organisationer har mere end 1000 medarbejdere (mere end en tredjedel havde mere end 2500 medarbejdere) og knap halvdelen (48,8%) har en omsætning (eller budget) på over 2 mia. kroner. 452 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

7 Omsætning / Budget (mio. kr.) % Antal medarbejdere % < > 2000 Uoplyst 4,4 15,6 26,3 48,8 5,0 < > 2501 Uoplyst 4,4 23,1 10,6 21,9 37,5 2,5 Tabel 1. De deltagende organisationers størrelser Alt i alt en ganske repræsentativ sammensætning, der opfylder målet om en god ledelsesmæssig og strategisk tyngde. 2. Forretningsmæssige overraskelser opleves hyppigt: Et af undersøgelsens nøglespørgsmål var spørgsmålet om, hvorvidt respondentens organisation har oplevet en større forretningsmæssig overraskelse inden for de sidste 5 år. Spørgsmålet er fundet relevant, bl.a. fordi det giver en pejling på grundtesen om stigende usikkerheder og kompleksitet, og dermed hvorvidt der er belæg for påstanden om behovet for at styre organisationens risici bedre. Mere end halvdelen (53,1%) af respondenterne angav, at de havde oplevet mindst en større overraskelse inden for de seneste 5 år. Det står i høj grad i kontrast til Marsh s pan-europæiske undersøgelse ((Turpin 2002)) blandt private ledere, som havde et analogt spørgsmål. Her angiver kun 12% at have været udsat for større forretningsmæssige overraskelser inden for de seneste 3 år. Forskellen kan skyldes spørgsmålets orientering idet (Turpin 2002) har spurgt om»tab«(»has your organization suffered any significant losses the past 3 years«), mens vi brugte udtrykket»forretningsmæssige overraskelser«. Heri kan ligge en opfattelsesforskel hvor»losses«er begrænset til økonomiske tab, mens udtrykket»forretningsmæssige overraskelser«kan opleves som en bredere palet. Men det er tankevækkende, at Marsh ((Turpin 2002)) i deres undersøgelse (hvor næsten 92% er CFO s/ceo s) finder 34%»Ved Ikke«svar mod kun 5% i nærværende. Det er svært at forestille sig, at CFO/CEO s ikke kender deres organisations historie på et så væsentligt område. Så andet har muligvis ligget bag. Mere end halvdelen har oplevet større forretningsmæssige overraskelser Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

8 Overraskelser ses hyppigere i det private erhversliv»vi vidste, risikoen var der, men troede ikke, der ville ske noget i praksis«der er en klar overrepræsentation af»overraskelser«blandt private ledere (59,3% vs. 38,3%). At der er en lavere andel i de offentlige organisationer, kan formodentlig dels henføres til de grundlæggende forskelle i aktiviteter, men kan også være påvirket af den særlige risikoafdækningskultur, der ofte ses i etaten. I denne sammenhæng peger (Fone & Young 2000) på en række fundamentale forskelle mellem»private«og»public sector risk«, eksemplificeret af (Melander 2003), som i et projekt i et dansk ministerium fandt, at embedsværkets risikostyring i høj grad var fokuseret på at beskytte ministerens politiske liv. Evnen til at identificere potentielle risici (risikoidentifikation), jf. figur 3 nedenfor, har haft gode kår, idet mere end 90% blandt de»overraskelses-positive«havde identificeret den risiko, der materialiserede sig forretningsmæssigt uhensigtsmæssigt. Der er i denne sammenhæng ikke forskel på offentlige og private organisationer. Når den nu var identificeret, bliver det et uundgåeligt spørgsmål, hvorfor den fik lov til at materialisere sig i praksis. Det er tydeligt et spørgsmål om valg og beslutninger, idet 34,1% i gruppen nok havde identificeret den konkrete risiko men fundet det utænkeligt, at noget ville ske i praksis, og dermed ikke havde forsøgt at imødegå den. Interessant nok tegner fremstillingsvirksomhederne sig for 31% af disse tilfælde, en relativ overhyppighed, da disse virksomheder kun udgør 19,4% af respondenterne. Figur 3. Risikoidentifikation blandt organisationer, der har oplevet forretningsmæssige overraskelser inden for de seneste år 454 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

9 Vi kan i dette tilfælde sammenligne direkte med (Viles & Easterbrook 2003) (Deloitte & Touche) undersøgelse blandt Interne Revisorer (indsat i figur 3), hvor det fremgår, at 25% ikke er lykkedes med identifikationen, mens beslutningen om ikke at imødegå den identificerede risiko forekommer i samme størrelsesorden i begge undersøgelser. Den mest markante forskel mellem de to undersøgelser er, at 53% af respondenterne hos (Viles & Easterbrook 2003), angiver brud på de interne procedurer som årsag til at risikoen materialiserede sig, mens det kun er 6% i vores undersøgelse. Gruppen af respondenter, der angiver»andet«som årsag, er ganske stor i vores undersøgelse. Desværre gav vores spørgeskema ikke respondenterne mulighed for at uddybe årsagen. 4. Strategisk planlægning og langtidsstyring 3. Men målopfyldelsen er høj: Over halvdelen af organisationerne har oplevet mindst én større forretningsmæssig overraskelse inden for de senere år. Samtidig finder over 90% (90,6) af samtlige respondenter, at deres organisations evne til at nå sine mål i dag svarer til eller er bedre end branchens gennemsnit. 6 66,3% angiver endda, at deres organisations evne til målopfyldelse er rimeligt eller markant bedre set i forhold til branchens gennemsnit (mod 42,5% for 5 år siden). Der er ingen større forskel mellem offentlige og private organisationer i denne sammenhæng, dog svarer de offentlige organisationer lidt mere ydmygt, med en højere andel på neutrale svar. Organisationerne er blevet bedre til at nå målene Man kan fristes til at postulere, at denne udvikling er drevet af en større organisatorisk bevidsthed om det vigtige i at kontrollere de relevante risikofaktorer, hvilket i sig selv kan være forstærket af oplevelsen af (uønskede) forretningsmæssige overraskelser. En sådan sammenhæng kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag, men vi kan dog få en indikation ved at se på, om risikostyringen har udviklet sig inden for samme periode. 4. Men vi håndterer også risici anderledes i dag: Sammenholdt med det relativt store omfang af forretningsmæssige overraskelser og den markant høje andel af respondenter, der angiver, at deres organisation har en forbedret målopfyldelsesevne, er det interessant at notere, at ca. 2/3 (64,4%) af respondenterne angiver, at deres organisation i dag har en væsentligt eller ligefrem markant anderledes tilgang til risikostyring i forhold til for 5 år siden (figur 4). Der kan ikke registreres nogen signifikant forskel mellem Risikostyringen har forandret sig markant Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

10 private og offentlige organisationer. De fordeler sig med 61,7% blandt private og 65,5% blandt offentlige organisationer. Det er faktisk under 4%, der angiver, at der ikke er sket nogen ændring i organisationens risikostyring. Håndterer Deres organisation sine forretningsmæssige risici anderledes i dag end for 5-7 år siden? Pct I markant eller væsentlig grad I nogen eller mindre grad Ingen ændring Figur 4. Risikostyringen i dag ift. tidligere Formaliseret risikoanalyse Så det er tydeligt indikeret, at der er sket en forandring i tilgangen til risikobegrebet. Det understøttes også af, at næsten 70% (69,4%) af respondenterne svarer, at deres organisation har gennemført formaliserede aktiviteter inden for de seneste 12 måneder for at identificere forretningsmæssige risici (se tabel 2). Den formaliserede tilgang ses hyppigere i private virksomheder (77,9% mod 48,9% blandt offentlige). Men overordnet er det tydeligt indikeret, at der er en udvikling i gang, der indbefatter et øget og mere formaliseret fokus på risikostyring. Undersøgelsen giver ikke direkte svar på, om denne udvikling f.eks. er et resultat af en oplevelse af større usikkerhed og kompleksitet, eller hvorvidt det direkte er påvirket af de stigende formalistiske krav til organisationerne, sådan som de er udtrykt gennem Turnbull, Sarbanes-Oxley, Nørby etc. 456 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

11 Men man får dog nogle fingerpeg om potentielle drivere. At det ikke i sig selv er Nørby-udvalgets retningslinjer, der retfærdiggør øget brug af ressourcer på organisationens risikostyring, understreges af, at kun 1,9% er enige i dette udsagn. Derimod angiver 93,1%, at det er en afgørende faktor at identificere, måle og kontrollere risici, mens 91,8% ser risikostyring som et instrument til at forbedre organisationens værdi. Dette indikerer et klart fokus på risikostyringens rolle i at hjælpe organisationerne med at opfylde deres forretningsmæssige mål. Organisatoriske forbedringer driver værket Det er i den forbindelse nærliggende at undersøge, om organisationer, der angiver en væsentligt forandret risikostyring, samtidigt scorer højere i relation til at opfyldelse organisationens forretningsmæssige mål. En t-test kan dog ikke påvise en statistisk signifikant forskel mellem disse to grupper. 5. Holdningerne er helhedsorienterede: Kun en meget lille del af respondenterne, 7,5%, giver udtryk for den traditionelle, snævre fagopfattelse af risikobegrebet, dvs. opfattelsen af risikostyring som teknisk ((Frame 2003)) eller finansiel specialdisciplin ((Collins & Ruefli 1996)). Den har været kendetegnende frem til fremkomsten af den mere helhedsorienterede risikoopfattelse således, som den bl.a. udtrykkes med ERM-begrebets fremkomst i slutningen af 1990 erne ((Young & Tippins 2001), (Lam 2003)). Det skal ikke tages som udtryk for, at de teknisk-økonomiske orienteringer har mistet deres berettigelse, idet helhedsopfattelsen sagtens kan (og bør) rumme disse discipliner under den brede hat. Risikoopfattelsen er blevet mere helhedsorienteret Figur 5. Respondenternes risikoopfattelse Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

12 Risici og strategi forbindes Store holdningsforskelle mellem private og offentlige ledere 40% af samtlige respondenter antager en bred, strategisk tilgang i deres opfattelse af risikobegrebet, idet risikostyring sammenkædes til opfyldelse af organisatoriske mål en sammenhæng, der netop kendetegner den helhedsorienterede, strategiske risikoopfattelse, jf. bl.a. (Dickinson 2001), (Emblemsvåg & Kjølstad 2002), (Young & Tippins 2001) og (Lam 2003). Det er dog interessant at notere, at der her er markant forskel på private og offentlige ledere næsten halvdelen (49,1%) af de private giver udtryk for en strategisk orienteret opfattelse, mens det kun er gældende for 21,7% af de offentlige ledere. Men her er de private ledere måske i højere grad påvirket af de kontante, kvantitative resultatkrav risici ses oftere som trusler, hvor de offentlige ledere i langt højere grad opfatter risici tosidigt, dvs. som muligheder såvel som trusler, jf. tabel 2 nedenfor. Private ledere Offentlige ledere Ser risici som trusler 70,0% 41,3% Ser risici som muligheder 23,6% 47,8% Tabel 2. Private hhv. offentlige lederes risikoopfattelse Der er en entydig opfattelse af, at organisationen må tage sit risikobillede seriøst. Der gives i hvert fald ikke udtryk for laissez-faire holdninger (udtrykt ved»tag tingene, som de kommer hvis vi bare kender vores kunder«), se figur 6. Det er heller ikke noget, der kun skal gøres, fordi det pålægges udefra, eller som kun er relevant for større organisationer. Der er bred enighed om, at risikostyring er vigtig (identificere, måle og kontrollere), at det er en klar ledelsesmæssig prioritet, som har afgørende betydning for organisationens værdi. Stadigt overvejende positive, men dog mere»tilbageholdende«bliver svarene, når spørgsmålet går på den organisatoriske åbenhed, og hvorledes det accepteres, at risikoviden kommunikeres på tværs af det formelle hierarki. 458 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

13 Figur 6. Holdninger til risikobegrebet 6. Sådan gør vi i praksis: Som nævnt ovenfor (figur 4) angiver 64%, at risikostyringen er enten væsentligt eller markant anderledes i dag. I forlængelse heraf (jf. figur 7), er der kun ganske få organisationer (8,1%), der i praksis helt overlader risikostyringen til tilfældighederne, mens yderligere 12,5% har et delvist struktureret, men snævert fagorienteret fokus, der ikke integreres på tværs i organisationen. Langt den største gruppe (48,8%) giver udtryk for en struktureret, integreret styring, men kun på specifikke fagområder. 27,5% angiver at have etableret en struktur, hvor risikostyringen er fuldt integreret i organisationens øvrige ledelsesprocesser. I disse organisationer er styring blevet til ledelse. Man kan måske ligefrem tale om, at risikostyring er blevet til risikoledelse. Fra risikostyring til risikoledelse Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

14 Figur 7. Sådan håndteres risikostyringen Mere end 2 af 3 udøver formaliseret og struktureret risikoledelse Denne udvikling er i harmoni med organisationernes aktiviteter rettet mod identifikation af forretningsmæssige risici (se figur 8 nedenfor). Her angiver ca. 23% en ad hoc præget tilgang, mens ca. 70% gennemfører strukturerede processer. Af disse har ca. 2/3 (64%) også implementeret formelle procedurer. Figur 8. Formaliseret risikoidentifikation 1 af 3 har integreret risikostyringen i langtidsplanlægningen For at komme tættere på risikostyringens reelle integrationsgrad i de vitale ledelsesprocesser blev deltagerne spurgt om, i hvilket omfang deres organisation i praksis integrerer identificerede risici i langtidsplanlægningen. 15,0% af organisationerne angiver, at det håndteres helt uformelt og ad hoc. Her ligger tyngden ikke uventet på de mindre virksomheder (organisationer med mindre end 100 mio. kr. i omsætning/budget udgør 42,9%). 52,5% angiver en formaliseret til- 460 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

15 gang i varierende omfang, men uden forsøg på at integrere påvirkningerne i planlægningsprocesserne. Endelig angiver 31,9%, at der gennemføres en fuldt formaliseret proces, der er integreret i planlægningsprocesserne. Her er det omvendt de helt store organisationer, der dominerer (organisationer med > 2 mia. kr. i omsætning udgør 44,6%). Det bemærkes, at der her er store forskelle mellem offentlige og private organisationer, jf. figur 9 nedenfor. Integration ses hyppigst i de store organisationer Figur 9. Integration i ledelsesprocesser Det overordnede billede harmonerer med en undersøgelse foretaget blandt private virksomheder af (CFO Research Services 2002), som fandt, at ca. 20% havde en uformel ad hoc betonet tilgang, 42% formaliseret i varierende omfang, men uden forsøg på integration, mens 37% foretager en fuldt formaliseret og integreret proces. Et centralt element i debatten omkring Corporate Governance er betoningen af topledelsens og evt. bestyrelsens ansvar i organisationens risikostyring. I den angelsaksiske verden har begrebet CRO (Corporate Risk Officer) fået en vis vægt, i betydningen af en separat funktion, der med direkte rapport og adgang til den øverste ledelse/bestyrelse har det daglige ansvar for organisationens risikostyringsstrukturer og tilsikrer, at procedurer og retningslinjer følges af organisationens aktører. (Turpin 2002) fandt eksempelvis i deres (Marsh) survey af europæiske virksomheder, at hovedvægten i praksis lå hos CFO en (73%), mens 19% havde placeret ansvaret Hvem har ansvaret? Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

16 hos CEO en og endelig 8% hos en dedikeret Risk Manager/CROfunktion. Vi spurgte, hvorvidt ansvaret for organisationens risikostyring er entydigt placeret (se figur 10). Figur 10. Ansvaret for risikostyringen i organisationen Ansvaret er hyppigst placeret i en separat funktion specielt i det offentlige Blandt samtlige respondenter angav 28,8%, at det ikke er tilfældet, enten fordi der ikke anses at være et behov, eller fordi ansvaret anses at være et fælles organisatorisk ansvar. Det er tydeligt, at det kun i begrænset omfang ses som værende et distinkt ansvar for finansdirektøren (CFO) eller den administrerende direktør (CEO), idet kun hhv. 11,3 og 13,8% angav denne mulighed. Til gengæld har hele 34,4% angivet, at ansvaret er placeret i en selvstændig funktion med rapport til den øverste ledelse (dvs. Risk Manager eller CRO). Men der er store forskelle mellem private og offentlige virksomheder 61,7% af de offentlige organisationer har ansvaret placeret i en selvstændig funktion med rapport til øverste ledelse, mens det kun gælder for knap 23% af de private virksomheder, som til gengæld har en relativt større andel placeret som CFO eller CEO ansvar (35,4%), mens ingen af de offentlige organisationer har angivet denne struktur. Dette kan skyldes, at mange offentlige organisationer i en årrække har arbejdet målrettet på risikostyringsfeltet, men typisk på et operationelt orienteret niveau (Jensen 2004). 462 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

17 Vi undersøgte også, hvilke ledelsesteknologier, hvis nogen, organisationerne anvender i risikostyringen. Resultaterne fremgår af figur 11. Respondenterne havde mulighed for at afkrydse alle relevante værktøjer, og mange angiver i praksis en bred palet af værktøjer. Vi havde blandt valgmulighederne udvalgt typiske økonomistyringsværktøjer samt Corporate Governance retningslinjer og det nyeste risikostyringskoncept, Enterprise Risk Management. Worst Case beregninger og budgetsimulering er de hyppigst anvendte (hhv. 46,3% og 43,1% af organisationerne), mens 31,9% anvender Early Warning systemer. 31,3% har angivet Balanced Scorecard som redskab i risikostyringen. Ledelsesværktøjer og risikostyring De traditionelle økonomistyringsværktøjer dominerer Figur 11. Anvendelsen af værktøjer i risikostyringen De meget specialiserede finansielle instrumenter som Capital Asset Pricing Model anvendes i under 10% af tilfældene typisk blandt organisationer i finanssektoren og blandt de helt store i den private sektor. Der ses en tydelig forskel mellem private og offentlige organisationer. Kun en meget lille del (4,4%) af de private virksomheder angiver, at de ikke anvender konkrete ledelsesværktøjer (typisk de allermindste), mens det gælder for knap en tredjedel af de offentlige organisationer (31,9%). Denne forskel afspejler formodentlig forskellene i organisatorisk fokus, f.eks. hvorvidt organisationen er profitsøgende eller ikke, og på forskellighed i budgetterings- og finansieringsform. Dette understreges også af, at 54,9% af de private virksomheder bruger Worst Case beregninger, 51,3% anvender Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

18 Budget Simulering og 39,8% Early Warning systemer. De tilsvarende tal for de offentlige organisationer er hhv. 25,5%, 23,4% og 12,8%. Samtidig er det tydeligt, at det er de velkendte økonomistyringsmodeller, der bygges på. Dog har flere respondenter nævnt andre værktøjer, der ikke var dækket af spørgeskemaets svarmuligheder. En relativt stor gruppe (15 respondenter) angiver selvudviklede systemer, tilpasset den enkelte organisations kontekst. Enkelte anvender Scenario Analyser, og endelig er der en lidt større gruppe, der lakonisk siger»sund fornuft parret med gode analyseværktøjer«. ERM vinder frem BSC og risikostyring Brede værktøjspaletter Moderne ERM-koncepter har endnu ikke opnået dyb penetration, selv om der kan spores nogen udvikling, idet de anvendes i 28,3% af de private virksomheder og 8,31% af de offentlige organisationer. Risikostyring efter Corporate Governance retningslinjer anvendes i 21,3% af organisationerne, hvilket ikke uventet dækker over langt højere hyppighed (29,2%) blandt private organisationer, mod kun 2,3% blandt offentlige virksomheder. I listen af værktøjer havde vi anført Balanced Scorecard (BSC), hvilket ikke helt uventet fik nogle af deltagerne til at kommentere, at BSC ikke har noget med risikostyring at gøre. Synspunktet er relevant, men vores rationale var bl.a., at det helhedsorienterede syn på risikostyring er forbundet til opfyldelse af organisationens strategiske målsætninger. BSC s mission er jo netop at være opfølgningsværktøj i forhold til mål og strategi (Kaplan & Norton 1996) selv om det i princippet kun sker i et retrospektivt lys, og uden indbygget fremadrettet dynamik. 31,3% angav at anvende BSC, dækkende over 39,8% blandt private og 10,6% blandt offentlige organisationer. Mange organisationer anvender en palette af værktøjer i deres risikostyring. I gennemsnit 2,4, dækkende over 2,8 blandt private og 1,5 blandt offentlige. Inddragelsen af forskellige værktøjer stiger typisk med organisationens størrelse (og må man forudsætte, kompleksitet), jf. figur Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

19 Organisationens størrelse (omsætning/medarbejderantal) vs. antal risikostyringsværktøjer 3,00 2,00 1,00 0,00 Små Mellemstore Store Meget store Figur 12. Antal værktøjer vs. organisationens størrelse Størrelsesfaktoren slår også igennem, når der ses på de moderne risikostyringskoncepter. Blandt de organisationer, der angiver at anvende ERM-principper, findes de 69,4% blandt de absolut største virksomheder. Blandt de organisationer, der anvender risikostyringsprincipper i henhold til Corporate Governance retningslinjer, skal de 82,4% ligeledes findes blandt de største virksomheder. Antal værktøjer proportionalt med organisationens størrelse Dette stemmer overens med (Colquitt et al. 1999), som fandt, at den organisatoriske størrelse var ligefrem proportional med virksomhedernes adoptering af Integrated Risk Management løsninger. (Colquitt et al. 1999) fandt endvidere, at branche spiller en rolle, idet specielt virksomheder i finanssektoren og ressourceudnyttende industrier havde en overhyppighed i implementering af integrerede løsninger. 7. IT-sikkerhed øverst på dagsordenen i Danmark: Flere af de internationale undersøgelser har spurgt lederne, hvilke risikofaktorer de vægter højest (og lavest). Det kan give et billede af, hvordan ledere opfatter verdensbilledet, og de usikkerheder, der potentielt kan have størst organisatorisk påvirkning, og hvilke faktorer man vurderer at kunne påvirke. Risikofaktorer og beredskab Vi bad også de danske ledere om en vurdering af en række organisatoriske risikofaktorer (strategisk, operationelt, finansielt og»ha- Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

20 zards«), men valgte at gå skridtet videre, idet vi fokuserede på, om organisationen havde defineret en strategi for at håndtere de enkelte faktorer. Vi har således implicit forudsat, at høje ratings betyder, at den pågældende risikofaktor opfattes som værende af stor betydning for organisationen. Denne forudsætning kan selvfølgelig debatteres, men der er ikke grund til at tro, at der udformes strategier på ligegyldige områder, og samtidig opnår vi et billede af organisationernes beredskab. Store forskelle mod internationale undersøgelser De danske resultater adskiller sig noget fra de internationale. Marsh s undersøgelse (Turpin 2002) placerede»øget konkurrence«,»tab af nøglemedarbejdere«og»ændringer i efterspørgsel«, som de klart mest markante risici, mens (Aon 2003) placerede»driftsstandsning«,»image-tab«og»produktansvar«som ledernes højest vægtede. Typisk for begge undersøgelser er en stor spredning i vægtningen af forskellige risikofaktorer. Vi fandt i vores undersøgelse en tydelig, men til gengæld begrænset spredning blandt de i alt 18 faktorer, der blev vægtet, jf. figur 13 nedenfor. Resultaterne indikerer, at danske organisationer har etableret et beredskab omkring flere af de almindelige risikofaktorer. Figur risikofaktorer og organisationens beredskab 466 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

21 Enkelte faktorer skiller sig dog ud, trods den begrænsede spredning.»it-sikkerhed/nedbrud«er den mest markante faktor, såvel blandt private som offentlige organisationer. Den markante placering af IT understøttes også af EIRM s (European Institute for Risk Management) undersøgelse vedrørende kommunalreformen (Rønnov 2004). Det indikerer en bevidsthed om den store betydning, som IT efterhånden har fået for de organisatoriske arbejdsgange og processer. Vi er simpelthen totalt afhængige af funktionelle og sikre systemer. Nedbrud og sikkerhedsbrud har direkte påvirkning på opnåelse af organisationens mål. Arbejdsmiljøfaktorer (»arbejdsulykker og arbejdsbetingende lidelser«) er den næsthøjest vægtede faktor (såvel blandt private som offentlige organisationer), hvorimod den bl.a. hos (Turpin 2002) er blandt de absolut lavest vægtede faktorer. Denne forskel er formodentlig betinget i kulturelle forskelle på arbejdsmarkederne. I hvert fald stiller den danske institutionelle kontekst klare krav og forpligtigelser til arbejdsgiverne i arbejdsmiljøspørgsmål, herunder ikke mindst krav om, at organisationerne har udformet klare politikker og procedurer på området, et niveau der ofte overrasker i angelsaksiske lande. For offentlige organisationer fremstår»naturkatastrofer, brand, skade på ejendomme, materiel mm«som den tredjehøjest vægtede faktor (hazard risk), mens det for private organisationer er»driftsstandsninger«. Forskellen indikerer formentlig en grundlæggende, men helt naturlig forskel på risikostyringsopgaverne i den offentlige og den private sektor. Risikostyring i den offentlige sektor vil netop ofte være koncentreret på bevarelse og sikring af offentlig ejendom, mens det i den private sektor er afgørende, at produktionen holdes i gang. I lyset af»11. september«, Bali, Madrid m.fl., kunne man forvente, at ledere ville vægte effekter af terror, sabotage mm højt. Men meget tyder på, at ledere ikke opfatter truslen (»terrorhandlinger, sabotage, produkt manipulation o.l.«) som overvældende relevant. I det mindste ikke i forhold til den enkelte organisations beredskab. Truslen vægtes blandt de absolut laveste, såvel i nærværende undersøgelse som i flere af de internationale (se f.eks. (Aon 2003)). Det kan der være flere forklaringer på, f.eks. at det ikke opleves som en sandsynlig påvirkning eller som risici, som man som enkeltorganisation ikke har stor påvirkningskraft på, og endelig, at man er mere fokuseret på de følgevirkninger, der kan opstå som konsekvens af disse hændelser, f.eks. stigende råvarepriser, kursudsving og faldende efterspørgsel. IT-sikkerhed skiller sig ud Arbejdsmiljø vægtes også højt Meget fokus på»hazards«i det offentlige Beredskabet mod terror er primært indirekte Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

22 8. Hvad hindrer os i at komme videre? På internationalt plan er der en klar orientering i samfundslivet og dermed også i den offentlige som private sektor, for en struktureret og helhedsorienteret håndtering af organisationens risici på strategisk niveau ((Lam 2003), (Young & Tippins 2001)). Denne forventning slår også i gennem i Danmark, tænk blot på Nørby-udvalgets anbefalinger om Corporate Governance. Ingen uoverstigelige barrierer mod strategisk risikostyring Som en naturlig afrunding af undersøgelsen fandt vi det derfor formålstjenligt at spørge lederne, i hvilket omfang en række typiske barrierer hindrer deres organisation i at løfte risikohåndteringen til et strategisk niveau. Lederne blev derfor bedt om at vægte størrelsen af 6 forskellige barrierer (fra ingen hindring til meget stor hindring), jf. figur 14. Figur 14. Barrierer i relation til udvikling af organisationens risikostyring Et spørgsmål om prioritering Det ses, at ingen af faktorerne vurderes som specielt uoverstigelige hindringer, i øvrigt uden større forskelle mellem private og offentlige organisationer. Der er med andre ord ikke enkeltfaktorer, der effektivt hindrer implementering af risikostyring på et strategisk niveau. Der er ikke uoverstigelige forhindringer, kun naturlige udfordringer, og deraf følgende prioritering. Den største hindring angives netop at være det forventede tids- og ressourceforbrug samt manglende strukturer og procedurer på tværs af organisationen. Og det er jo som bekendt et prioriteringsspørgsmål. Det er samtidig interessant at notere, at manglende ledelsesmæssig forankring anses som 468 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

23 den mindste hindring. Hele 70% af respondenterne angiver, at dette slet ikke eller kun i ringe omfang er en reel barriere. I kontrast hertil fandt (Liebenberg & Hoyt 2003) i deres canadiske undersøgelse, at organisationsstruktur og -kultur (herunder generel modstand mod forandringer), var de største hindringer mod implementering af ERM-løsninger. 4. Strategisk planlægning og langtidsstyring Man kan i den forbindelse undre sig over denne forskel mellem ledelsesvurderingerne i de to lande. Årsagerne til denne forskel kan vi ikke udlede af denne survey-undersøgelse. Men en dansk caseundersøgelse (Melander 2003) viser et billede af en organisation, hvor ledelsen har svært ved at italesætte organisationens risikoledelsesproblem og primært søger at forebygge krisesituationer gennem et simpelt ledelsesinformationssystem. Der var ingen bevidsthed om de kulturelle og politiske problemer, som var barrierer for en åben kommunikation omkring risikofaktorerne. Ikke mindst dette aspekt er vigtigt at få afklaret i et efterfølgende forskningsprojekt, som gennem dyberegående case-studier går ned på at forklare de bagvedliggende strukturelle barrierer (kultur, viden, værdier, kompetencer, relationer, afhængigheder, etiske hensyn etc.). Internationale forskelle i barriereopfattelsen C. Konklusion Selv om denne undersøgelse blandt 160 danske ledere kun kan give en overordnet pejling af, hvordan de arbejder med styring af deres organisations risikobilleder, fremtræder der et tydeligt billede i forhold til vores udgangshypotese. For det første er der intet, der tyder på, at danske organisationer er specielt bagud i en international målestok. Sammenligningen med de udenlandske undersøgelser viser, at vi i Danmark arbejder mindst lige så målrettet og struktureret med at udvikle organisationens risikostyring som i de toneangivende angelsaksiske lande. De danske ledere angiver, at deres organisationer i dag arbejder langt mere målrettet på feltet end for få år siden. Så det kan tydeligt konstateres, at der er en udvikling i gang. Der er en klar tendens til, at risikostyring bliver mere og mere strategisk orienteret, hvor der struktureret integreres med organisationens strategi- og øvrige ledelsesprocesser. Det slår også klart igennem i de ledelsesmæssige holdninger, der gives udtryk for. Risikostyring i danske organisationer er ikke kun begrænset til en snæver teknisk-økonomisk disci- Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

24 plin. Noget kan tyde på, at det helhedsorienterede risikostyringskoncept, ERM, kan være på vej til at vinde indpas i større private virksomheder, men endnu optræder konceptet ikke som det dominerende metodevalg. Dette stemmer overens med tendensen i de udenlandske undersøgelser. For det andet har undersøgelsen vist markante forskelle mellem offentlige og private organisationer. Det er i sig selv ikke overraskende som følge af den store forskellighed i organisationernes mission og risikoprofil. Men de, der arbejder allermest integreret med organisationens ledelsesprocesser, er typisk de større private virksomheder, som alt andet lige har en større organisatorisk kompleksitet og potentielt bredere risikoprofil. Der er i undersøgelsen en tydelig tendens til, at valget af risikostyringsmetode/-værktøjer, bliver stadig mere»avanceret«set i takt med organisationens øgede kompleksitet og ændrede risikoprofil. For det tredje har ganske mange organisationer etableret et beredskab i forhold til en række konkrete risikofaktorer. I modsætning til de udenlandske undersøgelser vægter danske organisationer faktorer som»it-sikkerhed/nedbrud«og»arbejdsmiljøfaktorer«(arbejdsulykker m.v.) som de mest vigtige. Derimod vægtes»terror/sabotage«ikke højt i sig selv, formodentlig fordi det ses som et område, som en enkeltorganisation har vanskeligt ved at påvirke. Derimod er der langt større fokus på at have et beredskab i relation til potentielle følgevirkninger, som f.eks. råvarepriser, kursudsving etc. Et andet tankevækkende resultat er, at godt 53% af respondenterne angiver, at deres organisation har været udsat for mindst en større forretningsmæssig overraskelse inden for de seneste år. Et forhold, der er langt mere udpræget blandt de private virksomheder. Blandt organisationerne havde over 90% rent faktisk identificeret risikoen, men af forskellige årsager valgt ikke at imødegå den. Det rummer et spændende område for yderligere forskning f.eks. i at forstå de mekanismer, der påvirker beslutningsprocesserne om at handle eller ikke handle. En interessant faktor er også, at topledelsen (CEO/ CFO) sjældent har haft tildelt det koordinerende arbejde for risikostyringen, som hyppigere ses placeret som en selvstændig funktion. Med den store opmærksomhed i offentligheden på Corporate Governance er det interessant at notere, at CG i sig selv ikke blandt lederne synes at retfærdiggøre det øgede organisatoriske og ledel- 470 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

25 sesmæssige fokus på risikostyring. Der fokuseres i langt højere grad på, at god risikostyring kan være med til at forbedre organisationens værdi. Altså befinder risikostyringen sig stadigt inden for økonomistyringens afgrænsede rum og rationaler. Og i denne henseende er det tankevækkende at notere, at danske ledere ikke ser specielle barrierer for den videre udvikling af den organisatoriske risikostyring. Det er for dem først og fremmest et spørgsmål om valg og prioritering. Undersøgelsen indikerer således et behov for ny viden, som kan udvide risikostyringens udviklingsrum fra at være en analytisk og beslutningsorienteret disciplin til at være en organisatorisk, strategisk, innovativ og kommunikativ disciplin. Der hersker et stor behov for at udvikle risikofeltet fra at være risikostyring til at være strategisk risikoledelse. 4. Strategisk planlægning og langtidsstyring Litteratur Aon. (2003). European Risk Management & Insurance Survey Retrieved from Aon Ltd., United Kingdom: Banham, R. (2004, June). Enterprising Views of Risk Management. Journal of Accountancy, pp Beck, U. (1992). Risk Society: Towards a New Modernity. London: Sage Publications. CFO Research Services. (2002). Strategic Risk Management: New Disciplines New Opportunities (Report Prepared by CFO Research Services (CFO Publishing Corp) Sponsored by Aon) (March 2002). Retrieved from CFO Publishing Corp.: ment:%20new%20disciplines,%20new%20opportunities&download=aon_report &confirm=download. Chapman, C., & Ward, S. (1997). Project Risk Management: Processes, techniques and insights. Wiley. Chapman, C. (2003, June). Bringing ERM into focus. Internal Auditor, Collins, J.M., & Ruefli, T.W. (1996). Strategic Risk: A State-Defined Approach. Norwell, Massachusetts: Kluwer Academic Publishers. Colquitt, L.L., Hoyt, R.E., & Lee, R.B. (1999). Integrated Risk Management and the Role of the Risk Manager. Risk Management and Insurance Review, 2, Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

26 Dickinson, G. (2001). Enterprise Risk Management: Its Origins and Conceptual Foundation. The Geneva Papers on Risk and Insurance, 26(3), Emblemsvåg, J., & Kjølstad, L. E. (2002). Strategic Risk Analysis. Management Decision, 40(9), Fone, M., & Young, P.C. (2000). Public Sector Risk Management. Jordan Hill, Oxford: Butterworth-Heinemann. Frame, J.D. (2003). Managing Risk in Organisations: A guide for Managers. San Francisco: Jossey-Bass. Funch, S., & Hansen, J.C. (2004, 5. oktober). A.P. Møller frygter skævvridning af god ledelse. Berlingske Tidende (København).. Funch, S., & Jessen, M.Z. (2004, 15. september). Pensionskasser: Check-liste om god selskabsledelse skal ikke afgøre investeringer. Berlingske Tidende (København).. Jensen, F.K. (2004). Personlig kommunikation (Direktør for European Institute for Risk Management, København. Jessen, M.Z. (2004, 15. september). A.P. Møller afviser EU-forslag. Berlingske Tidende (København).. Kaplan, R.S., & Norton, D.P. (1996). Linking the Balanced Scorecard to Strategy. California Management Review, 39(1), Kleffner, A.E., Lee, R.B., & McGannon, B. (2003). The Effect of Corporate Governance on the Use of Enterprise Risk Management: Evidence from Canada. Risk Management and Insurance Review, 6(1), Lam, J. (2003). Enterprise Risk Management from incentives to controls. New York: John Wiley and Sons Ltd. Liebenberg, A.P., & Hoyt, R.E. (2003). The Determinants of Enterprise Risk Management: Evidence from Appointment of Chief Risk Officers. Risk Management and Insurance Review, 6(1), Melander, P. (2003). Strategic Risk Management et totalt ledelseskoncept for politisk og organisatorisk håndtering af ukendte strategiske optioner. Økonomistyring & Informatik, 19(2), Rønnov, F. (2004). Kommunalreformens største risici. Mandagmorgen 2004 (44), Tillinghast-Towers-Perrin. (2002). Enterprise Risk Management in the Insurance Industry. Retrieved from Tillinghast Towers Perrin: 2_Benchmark_Survey/ERM_2002_all.pdf. 472 Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr. 5

27 Turpin, M. (2002). Pan European Report. Retrieved from Marsh, UK: Viles, D., & Easterbrook, G. (2003). The Value Agenda (Deloitte and Touche, Ed.). Retrieved from Deloitte and Touche Enterprise Risk Services: Williams, C.A., Smith, M., & Young, P. (1998). Risk Management and Insurance. McGraw-Hill Education. Young, P.C., & Tippins, S.C. (2001). Managing Business Risk: An organizationwide approach to risk management.. New York: AMACOM. 4. Strategisk planlægning og langtidsstyring Noter 0. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Copenhagen Business School Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi (CVL), European Institute for Risk Management (EIRM), Erhvervsorganisationen HTS og konsulentvirksomheden A-2. Vi takker direktør Lars Rasmussen, A-2 og direktør Finn Kjær Jensen, EIRM for deres faglige bidrag og indsats ved undersøgelsens design og praktiske gennemførelse. 1. Undersøgelsen skal ses som første fase af et større forskningsprojekt»strategisk risikoledelse på dansk«, som er startet op på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi (CVL) i samarbejde med en række større danske virksomheder (Mærsk, TDC, m.fl. ). Artiklens forfattere vil være centrale aktører i dette forskningsprojekt. 2. COSO eller»the Commission of Sponsored Organizations under the Treadway Commission«har i oktober 2004 udgivet deres ERM Framework. Mere information kan findes på 3. Den amerikanske Sarbanes-Oxley Act har specielt to afsnit af betydning for risikostyring sektion 302 og 404, som fokuserer på intern kontrol. Der kan findes yderligere information på hhv. eller den uafhængige portal 4. For yderligere information omkring Turnbull-rapporten, se 5. For yderligere information vedr. Nørby-udvalgets rapport og de danske retningslinjer vedr. Corporate Governance, se 6. Her er der i princippet et bias i respondenternes vurdering af organisationens relative evne idet vurderingerne bør være normalfordelt omkring»branchegennemsnittet«. Økonomistyring & Informatik 20. årgang 2004/2005 nr

Strategisk Risikostyring / - ledelse

Strategisk Risikostyring / - ledelse Strategisk Risikostyring / - ledelse - Eksempler fra det virkelige liv" Risikobegrebet hvordan bliver det strategisk? Styring eller ledelse? Helhed eller specialfokus? Nogle konkrete eksempler. Læring

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER ET SAMARBEJDE MED HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS OG SAS INSTITUTE A/S, DANMARK STEEN NIELSEN, PALL RIKHARDSSON

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Certifikat i Risk Management. Et grundlæggende onlinekursus i risk management

Certifikat i Risk Management. Et grundlæggende onlinekursus i risk management Certifikat i Risk Management Et grundlæggende onlinekursus i risk management Eksempler på god risk management Spredning af risici blev virksomhedens redning En spansk virksomheds hovedsæde blev ramt af

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov g Corporate Governance hvad er god selskabsledelse? Udvidet perspektiv Basis perspektiv Ledelsesniveauerne

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Business Transformation

Business Transformation SAS CIO NETWORKING Business Transformation IT i praksis 2006 31. oktober 2006 Underdirektør Ejvind Jørgensen IT i praksis -pilotpanelet - eksempler Agenda Resultater og best practices Forretningsudvikling

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Undersøgelsen viser at der er sket en kraftig stigning i brugen af webtracking værktøjer på danske websites over de seneste fire år. Således

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed 1. Bech-Bruun Intelligence. Persondata og it-sikkerhed

Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed 1. Bech-Bruun Intelligence. Persondata og it-sikkerhed Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed 1 Bech-Bruun Intelligence Persondata og it-sikkerhed Survey-rapport April 2015 2 Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Agenda Økonomifunktionen skal understøtte den strategiske økonomistyring som grundlag for effektive kommuner Vi mener, at økonomifunktionen skal

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige.

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige. PRESSEMEDDELELSE DLA Group Kornmarken 1 DK-8464 Galten Tlf. 7921 2121 www.dlagroup.eu Galten, den 9. januar 2012 Etablering af en bredere Koncernledelse i DLA Group DLA Group blev oprindeligt etableret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Agenda Dubex A/S Formålet med risikovurderinger Komponenterne Risikovurderinger Dubex A/S fakta og værdier Den førende sikkerhedspartner De bedste specialister

Læs mere

Risk Management. Risk Management

Risk Management. Risk Management Risk Management Alle gør det Sporadisk. Ser på nogle forud definerede risikofaktorer. Har det som et element i projektledelse. Kortlægger Risici, inden de starter et projekt. Har overvejet, hvad der kan

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING

FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Fundamental review of the trading book dækker over forskellige

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

Bestyrelser i danske børsnoterede selskaber samt forventninger til fremtidig investorkommunikation

Bestyrelser i danske børsnoterede selskaber samt forventninger til fremtidig investorkommunikation Bestyrelser i danske børsnoterede selskaber samt forventninger til fremtidig investorkommunikation Undersøgelse blandt de fjorten største danske institutionelle investorer 26. maj 2006 Copyright Reliance

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

CSR-forankring i danske virksomheder Resultater fra Deloittes CSR-undersøgelse 2011

CSR-forankring i danske virksomheder Resultater fra Deloittes CSR-undersøgelse 2011 CSR-forankring i danske virksomheder Resultater fra Deloittes CSR-undersøgelse 2011 Udenrigsudvalget - høring den 27. april 2011 Lars Konggaard, director, Deloitte Tilgang til CSR-survey Der blev identificeret

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Den klassiske Mini MBA fra IME

Den klassiske Mini MBA fra IME Den klassiske Mini MBA fra IME Som den eneste Mini MBA i Danmark er IME Mini MBA baseret på samme faglige struktur som den klassiske MBA-uddannelse IME Mini MBA IME Mini MBA er som den eneste Mini MBA

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier IT Projektleder ERFA 9. juni 2011 Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier Centerleder i Innovationscenter for ebusiness Jan Overgaard Revideret agenda 09:30 09:45 Registrering, kaffe

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Proaktiv og analytisk økonomifunktion

Proaktiv og analytisk økonomifunktion CFO konference 17. marts 2009: CFO ens nye rolle Proaktiv og analytisk økonomifunktion V/ Anne Broeng, direktør og CFO, PFA Pension Målet er at ændre Økonomiafdelingen fra passiv registreringsenhed til

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Status på udbredelsen af Lean

Status på udbredelsen af Lean Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Hjælp til fortolkning af din rapport fra ledelsesevalueringen

Hjælp til fortolkning af din rapport fra ledelsesevalueringen Dato 15-09-2014 Dok.nr. 73601/14 Sagsnr. 12/13192 Ref. KIOL Hjælp til fortolkning af din rapport fra ledelsesevalueringen I forbindelse med Varde Kommunes ledelsesevaluering er datamaterialet fundet gennem

Læs mere

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed?

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Risikostyring og interne kontroller oplysningskrav i EU s 4. og 7. direktiv Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Marts 2009 2009 PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere