Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn"

Transkript

1 Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen er foretaget på basis af Djøf Offentligs lønstatistik for september 2015, der på det statslige område er baseret på tal fra Moderniseringsstyrelsen, mens der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de regionalt og kommunalt ansatte. Blandt hovedresultaterne kan nævnes: Chefandelen er 28 procent for mændene, mens den kun er 19 procent for kvinderne. Derudover bliver offentligt ansatte mænd chefer efter kortere tid som kandidater end offentligt ansatte kvinder. Blandt offentligt ansatte djøfere uden ledelsesansvar har kvinderne en gennemsnitsløn, der udgør 97 procent af mændenes, når der ikke er korrigeret for forskelle i observerbare karakteristika. 60 procent af lønforskellen kan forklares af mændenes højere anciennitet, større andel chefkonsulenter samt ansættelsesområde. 40 procent af lønforskellen mellem kvinder og mænd, svarende 1,2 procent, kan ikke forklares af de observerbare karakteristika. Den primære udfordring blandt offentligt ansatte ikke-chefer synes at være kønsforskelle i den type slinger som mænd og kvinder opnår, og kun i mindre grad at være lønforskelle mellem mænd og kvinder i ens slinger. Indhold Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn...1 Indledning...1 Lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Flere mandlige chefer...2 Dekomponeringsanalyse for ikke-chefer...3 Deskriptiv analyse...4 Dekomponeringsanalysens resultater...5 Andre mulige forklaringer...7 Metode...8

2 Variable der indgår i analysen...9 Analysemetode Lønforskellen mellem kvinder og mænd Nedenfor analyseres lønforskellen mellem kvindelige og mandlige medlemmer af Djøf Offentlig. Analysen omhandler kun de medlemmer, der er ansat i en fuldtidssling og alene dem, der har en lang videregående uddannelse, dvs. de mellemuddannede er udeladt af denne analyse. Flere mandlige chefer Af tabel 1 fremgår de gennemsnitlige lønninger for mænd og kvinder opdelt på chefer og ikke-chefer. For begge slingsgrupper gælder det, at kvinderne har en lavere gennemsnitsløn end mændene. Bruttolønnen inkl. pension, gratiale og bonus ligger for kvinderne på kr. om måneden, mens den for mændene ligger på kr. Det betyder, at kvinderens gennemsnitlige løn udgør 92 procent af mændenes gennemsnitlige løn. Tabel 1: Den gennemsnitlige bruttoløn for kvinder og mænd med lang videregående uddannelse, fuldtidsansatte, oktober 2015 Kvinder Mænd Alle -----kr. pr. måned----- Chefer Ikke-chefer Alle Af tabel 2 fremgår det ydermere, at chefandelen blandt mændene er noget højere end blandt kvinderne. Således er 28 procent af mændene chefer, mens dette kun gælder for 19 procent af kvinderne. En del af lønforskellen mellem mænd og kvinder skyldes derfor denne vertikale kønsopdeling på arbejdsmarkedet, hvor forholdsvis flere mænd sidder i en chefsling og dermed får en højere løn. Tabel 2: Chefandelen for kvinder og mænd, oktober 2015 (n = ) Kvinder Mænd Alle procent Chefer 17 % 29 % 22 % Ikke-chefer 83 % 71 % 78 % Note: en er opgjort på baggrund af Djøfs medlemsstatistik for oktober Af figur 1 fremgår chefandelen for henholdsvis kvinder og mænd opdelt efter kandidatår. Som det fremgår, skyldes dét, at der er flere mandlige chefer ikke kun, at gennemsnitsancienniteten blandt kvinderne er lavere end blandt mændene. Chefandelen blandt kvinderne er nemlig lavere end chefandelen blandt mændene for alle kandidatårsgrupper. Der er således tendens, at mændene hurtigere bliver 2

3 chef end kvinderne, og samtidigt er der en markant større andel mænd, der ender i en chefsling. Figur 1: en af mandlige og kvindelige offentligt ansatte medlemmer i chefslinger opdelt efter kandidatår, oktober % 50% 40% 30% 20% 10% Mænd Kvinder 0% Før Efter 2011 Note: en er opgjort på baggrund af Djøfs medlemsstatistik for oktober Når lønforskellen mellem mænd og kvinder analyseres, bør det afdækkes, hvor stor en del af forskellen, der skyldes forskelle i de faktorer, det er muligt at kontrollere for. Som nævnt ovenfor inkluderer disse faktorer bl.a. anciennitet og karrieremønster. Når der er taget højde for disse faktorer, kan forskellen i aflønningen af kvinder og mænd på samme niveau betegnes som kønsspecifik. Dekomponeringsanalyse for ikke-chefer I det følgende analyseres lønforskellen mellem mænd og kvinder i gruppen af ikkechefer. I notatet analyseres ikke på gruppen af chefer, da gruppen ikke er homogen og der er forholdsvis få kvinder. De kvindelige medlemmer af Djøf Offentlig, der ikke besidder en chefsling, tjener i gennemsnit kr. brutto om måneden, mens den svarende gennemsnitsløn for mænd er kr. om måneden. I denne gruppe udgør kvindernes gennemsnitlige løn således 97 procent af mændenes gennemsnitlige løn. Løngabet 1 mellem mænd og kvinder, der ikke er chefer, er således 3,1 procent. Ifølge human kapital teorien 2 bør anciennitet og uddannelse inkluderes i modellen. Ansættelsesområdet er ligeledes en vigtig faktor, da der kan være forskel på 1 Løngabet er beregnet som den absolutte forskel divideret med den gennemsnitlige løn for alle respondenter jf. Lønforskelle mellem mænd og kvinder , SFI Human kapital-teorien siger, at indtjeningen øges med uddannelse og erhvervserfaring. Derfor er kandidatanciennitet og uddannelsesgruppe inkluderet i modellen. Hvis kvinder følger traditionelle kønsroller, må det forventes, at de opnår mindre erhvervserfaring. 3

4 kønsfordelingen og lønniveauet mellem områderne. Herudover inddrages slingsgruppe, på baggrund af en hypotese om kønsforskelle i andelen af personer, der har en special- eller chefkonsulent sling. Modellen inkluderer derfor følgende variable: Kandidatanciennitet Uddannelsesgruppe Ansættelsesområde Slingsgruppe Deskriptiv analyse I tabellerne nedenfor fremgår fordelingen af mænd og kvinder på de udvalgte variable, samt gennemsnitslønnen. En stjerne (*) angiver at der er tale om signifikante forskelle mellem andelen af mænd og kvinder på den pågældende variabels udfald. I tabel 3 fremgår mænds og kvinders kandidatanciennitet. Her fremgår det, at der er en større andel kvinder med kandidatanciennitet under 15 år, mens en større andel af mændene har en kandidatanciennitet på over 16 år. Tabel 3: Kandidatanciennitet* Kvinder Mænd 0 5 år 28 % 24 % 6 10 år 26 % 22 % år 16 % 15 % år 22 % 23 % Over 25 år 8 % 16 % Alle (7.711) (5.307) Det fremgår af tabel 4 at der er en højere andel mænd end kvinder, der er uddannet indenfor samfund og forvaltning eller har en uddannelse som universitetsøkonom eller handelshøjskoleøkonom. Jurister udgør med 38 procent den største andel blandt kvinderne. Tabel 4: Uddannelsesgruppe* Kvinder Mænd Universitetsøkonomer 9 % 16 % Samfunds- og forvaltningsudd. 28 % 37 % Jurister 38 % 21 % Handelshøjskoleøkonomer 9 % 14 % Øvrige 16 % 12 % Alle 4

5 (7.912) (5.457) Tabel 5 viser fordelingen af mænd og kvinder på de offentlige ansættelsesområder. Her fremgår det, at 60 procent af kvinderne er ansat indenfor statsadministrationen mod 56 procent blandt mændene. Indenfor undervisning og universiteter og forskning er der gengæld en større andel mænd ansat. Tabel 5: Ansættelsesområde* Kvinder Mænd Statsadministrationen 60 % 56 % Regioner 6 % 6 % Kommuner 18 % 18 % Anklagemyndighed og domstole 5 % 3 % Undervisning 5 % 9 % Universiteter og forskning 5 % 9 % Alle (7.916) (5.459) Af tabel 6 fremgår det, at der er en lidt større andel chef- og specialkonsulenter blandt mændene. Tabel 6: Slingsgruppe* Kvinder Mænd Chefkonsulent 11 % 13 % Specialkonsulent 17 % 18 % Øvrige 72 % 70 % Alle (7.916) (5.459) Dekomponeringsanalysens resultater Dekomponeringsanalysen viser, at der er en samlet lønforskel på 3,0 procent, hvor 40 procent af denne lønforskel er uforklaret, og de resterende 60 procent kan forklares af de variable, der er inkluderet i modellen. Den forklarede del For de 60 procent af lønforskellen, der kan forklares af de inkluderede variable, er der overordnet set tale om at forskelle i andelen af mænd og kvinder med et bestemt karakteristika afføder de lønforskelle vi ser. Ansættelse indenfor universiteter og forskning, slingen chefkonsulent i staten samt anciennitet viser sig i særlig grad at bidrage at forklare, hvorfor mændene tjener mere end kvinderne. 5

6 Indenfor universitetsområdet er der en del af lønforskellen, der kan forklares med, at der er flere mænd end kvinder ansat (8,6 procent mænd mod 4,9 procent kvinder), og at gennemsnitslønnen indenfor området er den anden højeste kun overgået af ansættelsesområdet anklagemyndighed og domstole. Herudover er der flere mænd end kvinder ansat i statsadministrationen som chefkonsulenter (12,5 procent blandt mændene mod 10,7 procent blandt kvinderne). Da chefkonsulenter med en gennemsnitsløn på kr. er den slingskategori, der tjener mest medvirker dette også at forklare lønforskellen mellem mænd og kvinder. Det er dog værd at bemærke at denne forskel i andelen af chefkonsulenter blandt mænd og kvinder i sig selv er interessant ud fra et ligeslingsperspektiv. Dette står også klart, når dekomponeringsanalysen laves uden at inddrage variablen for om en person er special- eller chefkonsulent eller øvrig ansat. Her er den uforklarede lønforskel mellem mænd og kvinder 1,7, mod de 1,2, den er, når der tages højde for slingskategori en stigning i den uforklarede del af lønforskellen på 15 procentpoint. Den variabel, der i størst grad bidrager at forklare den fundne lønforskel mellem mænd og kvinder, er dog kandidatanciennitet. Mændene har i gennemsnit 14,0 års anciennitet, mens kvinderne i gennemsnit har 11,8 års anciennitet. Da lønnen stiger i takt med ancienniteten er denne forskel i anciennitet mellem mænd og kvinder med at forklare en del af lønforskellen. Modsat ser vi, at ansættelse indenfor anklagemyndighed og domstole trækker i den modsatte retning i forhold at forklare lønforskellen. Ansættelsesområdet har den højeste gennemsnitsløn, og der er en overvægt af kvinder ansat indenfor området. De mænd, der er ansat indenfor området tjener dog gennemsnitligt kr. mod kr. blandt kvinderne. Var der ligeså mange mænd som kvinder ansat indenfor området ville lønforskellen mellem mænd og kvinder med andre ord have været større. Den uforklarede del Når der er korrigeret for de målelige forhold er der en lønforskel på 1,2 procent, der ikke umiddelbart kan forklares svarende 40 procent af den samlede lønforskel på 3 procent. En stor del af denne skyldes forhold, der ikke er inddraget i modellen. Det er dog også muligt at pege på at der indenfor nogle områder i særlig grad er lønforskelle, der ikke kan forklares med kønsfordelingen indenfor området, og som derfor øger den uforklarede del. Det gælder blandt andet ansættelsesområdet universiteter og forskning. På trods af at ansættelse indenfor dette område som tidligere beskrevet bidrager at forklare forskellen i mænds og kvinders løn viser analysen også, at en stor del af den lønforskel, der gør sig gældende indenfor området er uforklaret. Lønforskellen mellem mænd og kvinder indenfor universitets- og forskningsverdenen er markant større end blandt statsansatte, der ikke er special- eller chefkonsulenter. Rent deskriptivt ses dette i at mænd indenfor området gennemsnitligt tjener kr., mens kvinder gennemsnitligt tjener kr. Det kan ikke udelukkes at dette skyldes mands- og kvindedominerede forskningsområder, som er aflønnet 6

7 forskelligt, men med udgangspunkt i den opslede model bidrager lønforskellene indenfor området betydeligt den uforklarede lønforskel mellem mænd og kvinder i det offentlige. Det samme gør sig gældende for kandidatanciennitet. På trods af at anciennitet som beskrevet er med at forklare en del af lønforskellen mellem mænd og kvinder har anciennitet forskellig betydning for mænd og kvinder. Mellem mænd og kvinder med samme anciennitet er der altså fortsat forskelle som ikke lader sig forklare. Herudover bidrager det at være statsansat specialkonsulent også særligt den uforklarede lønforskel på trods af at der deskriptivt ikke er stor forskel på lønnen blandt mænd og kvinder indenfor denne kategori. Forklaringen kan være forskelle i uddannelse eller kandidatanciennitet blandt mænd og kvinder indenfor gruppen. Udover at vi finder en uforklaret lønforskel på 1,2 procent er der som belyst ovenfor forskelle i andelen af mænd og kvinder, der bliver special- og chefkonsulenter og ikke mindst chefer. Der er således ét aspekt, der handler om lige løn for lige arbejde, og et andet aspekt, der handler om hvem, som får de slinger, der giver den højeste løn. Med udgangspunkt i nærværende analyse synes den primære udfordring at være kønsforskelle i den type slinger som mænd og kvinder opnår, og kun i mindre grad at være lønforskelle mellem mænd og kvinder i ens slinger. Andre mulige forklaringer Udover de allerede inkluderede målelige faktorer, kan det tænkes, at der er andre forhold, der kan være med at forklare lønforskellen. Arbejdsfunktion I gruppen af ikke-chefer kan der være forskel på mænd og kvinders arbejdsfunktioner. Vi kender ikke medlemmernes nøjagtige arbejdsfunktioner, men arbejdsfunktionen afhænger bl.a. af uddannelsen, ansættelsesområdet og ancienniteten. Disse variable indgår alle i analysen, og det er derfor tvivlsomt om inddragelse af arbejdsfunktionen ville bidrage ret meget i forklaringen af lønforskellen. Barselsorlov/forældreorlov En mulig forklaring kan være, at en vis andel af de kvindelige medlemmer har haft barselsorlov og evt. forældreorlov og dermed i en periode har været fraværende fra arbejdspladsen. Hvis dette er fældet, kan det have haft betydning for deres løn, hvis de eksempelvis ikke har fået samme andel af lønforbedringerne som de andre på arbejdspladsen og derved sakker agterud i forhold jævnaldrende kollegaer i den pågældende periode. Det er ikke direkte muligt at afdække, om det kan være en forklaring på noget af lønforskellen. 7

8 Ledighedsperioder Kandidatåret indgår i analyserne som et mål for anciennitet på arbejdsmarkedet. Hvis kvinder har flere og længere ledighedsperioder end mændene kan deres jobanciennitet på arbejdsmarkedet være kortere en mændenes, selvom de har samme kandidatanciennitet. Vi har ikke mulighed for at korrigere for dette i analysen. Andre undersøgelser viser dog, at der ikke er de store forskelle på mandlige og kvindelige djøferes ledighedsperioder når der korrigeres for forskelle i anciennitet og uddannelse og derfor ville en korrektion for ledighedsperioder næppe betyde noget for analysens resultater. Ikke målbare forhold Ud over de ovennævnte mere eller mindre målelige karakteristika og forhold, er der også en række karakteristika, som ikke er direkte målbare, der kan have betydning for lønnens størrelse og dermed for lønforskellen. Det kan f.eks. være arbejdstid, personlig indsats, prioritering af arbejdsliv/privatliv, effektivitet samt forhandlingsevne. Metode Analysen er baseret på offentligt ansatte medlemmer med en kandidatuddannelse, der samtidig er ansat på fuld tid. Analysen er foretaget på basis af Djøf Offentligs lønstatistik for september 2015, der på det statslige område er baseret på tal fra Moderniseringsstyrelsen, mens der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de regionalt og kommunalt ansatte. Moderniseringsstyrelsen leverer fyldestgørende oplysninger på cirka 90 procent af de statsansatte, mens andelen af besvarede er noget lavere blandt de regionalt og kommunalt ansatte, hvor der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Nedenfor er der derfor foretaget en bortfaldsanalyse, hvor udtrækket undersøgelsen sammenlignes med de indkomne svar 3. De sammenlignede grupper består af personer, der er medlem af Djøf Offentlig og som er ansat i region eller kommune. Spørgeskemaet er udsendt offentligt ansatte i kommuner eller regioner. Heraf har personer besvaret spørgeskemaundersøgelsen, svarende 56 procent. Den kønsmæssige fordeling er således, at af respondenterne er kvinder og er mænd. Der er foretaget en bortfaldsanalyse i forhold køn, alder og uddannelse. Resultaterne er vist i tabel 3, og det fremgår, at respondenterne, der har deltaget i undersøgelsen, er godt repræsenteret i forhold populationen. I forhold uddannelse er de samfunds- og forvaltningsuddannede lidt overrepræsenterede i undersøgelsen, mens personer med en anden kandidatuddannelse er lidt 3 Bemærk at bortfaldsanalysen er lavet på baggrund af de indkomne svar. Denne gruppe er lidt større end analyseudvalget, da der er foretaget rensning forud for analysen. 8

9 underrepræsenterede. Dog vurderes det, at disse mindre skævheder ikke har betydning for selve analysen af lønforskellen mellem kvinder og mænd. Tabel 3: Bortfaldsanalyse Analyseudvalg Population Køn Mænd 38 % 37 % Kvinder 62 % 63 % Alder 30 år eller derunder 12 % 12 % år 61 % 59 % år 25 % 26 % Over 60 år 2 % 3 % Uddannelse Jurist 14 % 15 % Universitetsøkonom 12 % 12 % Handelshøjskoleøkonom 9 % 9 % Samfunds- og forvaltningsudd. 46 % 42 % Anden kandidatudd. 19 % 22 % Til analysen af lønforskellen mellem kvinder og mænd anvendes den traditionelle Blinder-Oaxaca-dekomponeringsmetode. Ved hjælp af denne metode beregnes, hvor stor en del af den observerede lønforskel, der kan forklares ved hjælp af forskelle i sammensætningen af gruppen af hhv. mænd og kvinder, fx at mænd har højere anciennitet, og hvor meget der ikke kan forklares ud fra disse forskelle i sammensætningen. Når der er korrigeret for de forklarende variable, kan den resterende del af lønforskellen betegnes som uforklarlig. Dvs. den uforklarede del af lønforskellen mellem kvinder og mænd er defineret ved lønforskellen, efter at der er korrigeret for forskelle i kvinder og mænds karakteristika. Variable der indgår i analysen Modellen er opslet med bruttolønnen som den afhængige variabel og kandidatanciennitet, uddannelsesgruppe, ansættelsesområde, og slingskategori som forklarende variable. I analysen indgår kun fuldtidsansatte ikke-chefer. Bruttoløn Bruttolønnen er den afhængige variabel og indgår i modellen som den naturlige logaritme bruttolønnen. Fordelen ved, at den afhængige variabel er logaritmetransformeret, er, at koefficienterne de forklarende variable kan fortolkes som procentvise afvigelser. Uddannelsesgruppe Der indgår fem forskellige uddannelsesgrupper i datamaterialet. Jurister, samfunds- og forvaltningsuddannede, universitetsøkonomer, handelshøjskoleøkonomer og øvrige kandidater. Der er konstrueret en effektvariabel (dummy) for universitetsøkonomer, handelshøjskoleøkonomer, samfunds- og forvaltningsuddannede og øvrige uddannelser. Det vil sige, at forskellen i bruttolønninger måles med udgangspunkt i gruppen af jurister. 9

10 Kandidatanciennitet Kandidatanciennitet er beregnet i forhold kandidatår og indgår som en kontinuert forklarende variabel. Ansættelsesområde I analysen indgår seks forskellige ansættelsesområder. Der er konstrueret dummy variable for statsadministration, anklagemyndighed og domstole, universiteter og forskning, regioner og kommuner, hvor effekten måles i forhold ansættelsesområdet undervisning. Analysemetode Til analysen anvendes som nævnt dekomponeringsmetoden. Analysen foretages i to trin. Først estimeres en regressionsmodel med de forklarende variable for hhv. kvinder og mænd. Derefter dekomponeres lønforskellen ved hjælp af de to lønregressioner. Resultaterne fra de to lønregressioner gør det muligt at opdele lønforskellen i effekten af de forklarende variable og et restled. De to effekter beskrives som hhv. den forklarede og den uforklarede del af lønforskellen. Den forklarede del af lønforskellen er med andre ord den del, der kan henføres forskelle i de målelige karakteristika. Den uforklarede del hentyder, at det ikke kan forklares, hvorfor der er den pågældende forskel på aflønningen kvinder og mænd. 10

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,1 pct.

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,1 pct. Djøf Privats lønstatistik 2015 6.11.2015 Lønstigning på 3,1 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 3,1 pct. fra september 2014 til september 2015. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,3 pct.

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,3 pct. Djøf Privats lønstatistik 2014 31.10.2014 Lønstigning på 3,3 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 3,3 pct. fra september 2013 til september 2014. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik 2016

Djøf Privats lønstatistik 2016 Djøf Privats lønstatistik 2016 01.11.2016 Lønstigning på 4,2 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 4,2 pct. fra september 2015 til september 2016. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag... Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006 Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed

Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed Ref.PEJ/- Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed 09.04.2013 Den omfattende ledighed, der har et fast tag i det danske arbejdsmarked, rammer i den grad også nyuddannede djøfere.

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 INDHOLD Overordnede tendenser Beskæftigelse Løn Overenskomster /fagområder Løn og overenskomster En enkelt overenskomst Hermed udgives Ligestillingsstatistikken 2008 for

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Notat 19. november Hovedresultater fra IDA Lønstatistik Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet

Notat 19. november Hovedresultater fra IDA Lønstatistik Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet Notat 19. november 2015. Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Indhold: 1. Lønudvikling 2014-2015 2. Vejledende minimalløn for år 2016 3. Svarprocent og

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Økonometri 1. Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober Økonometri 1: F9 1

Økonometri 1. Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober Økonometri 1: F9 1 Økonometri 1 Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober 2006 Økonometri 1: F9 1 Program frem til efterårsferien Om goodness-of-fit, prediktion og residualer (kap. 6.3-4) Kvalitative egenskaber i den multiple

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009 INDHOLD Forord Den kommunale sektor ansættelse fagområder løn Den regionale sektor ansættelse fagområder løn Afsluttende bemærkninger Ligestillingsstatistikken er en samling

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Lønstatistik for Danske Skov- og Landskabsingeniører, september 2014 DSL

Lønstatistik for Danske Skov- og Landskabsingeniører, september 2014 DSL Lønstatistik for Danske Skov- og Landskabsingeniører, september 2014 DSL 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for Danske Skov- og Landskabsingeniører, september 2014 DSL Udarbejdet af Huge Consulting ApS

Læs mere

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag Lønstatistik Konstruktørforeningen, marts 2009 Af Jeppe Krag Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indhold 1 Metode og omfang...1 1.1 Udsendelse...1

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

DdL Lønstatistik Ansatte i landinspektørfirmaer. Ansatte i andre private firmaer. Offentligt ansatte i kommuner/regioner

DdL Lønstatistik Ansatte i landinspektørfirmaer. Ansatte i andre private firmaer. Offentligt ansatte i kommuner/regioner DdL Lønstatistik 2016 Ansatte i landinspektørfirmaer Ansatte i andre private firmaer Offentligt ansatte i kommuner/regioner Offentligt ansatte i staten Lønstatistik 2016 for DdL-medlemmer Side 1 Om lønstatistikken

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 INDHOLD Forord Kommunerne ansættelse fagområder løn Regionerne ansættelse fagområder løn Ligestillingsstatistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse

Læs mere

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax Lønstatistik 2011 Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD 1. METODE OG OMFANG... 3 1.1. Udsendelse... 3 1.2. Svarprocent...

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 464 Offentligt T A L E Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015 Side af 5 Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 5 Oversigten baseres på lønnen i september 5. Der er udsendt spørgeskemaer til 7 privatansatte medlemmer. Denne oversigt omhandler medlemmer med

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

mellem mænd og kvinder

mellem mænd og kvinder Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006 08:28 Mette Deding Mona Larsen 08:28 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER 1997-2006 METTE DEDING MONA LARSEN KØBENHAVN 2008 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Djøf Advokat. Lønstatistik Tænk længere

Djøf Advokat. Lønstatistik Tænk længere Djøf Advokat Lønstatistik 2016 Tænk længere 2 // Djøfs lønstatistik 2016 Djøf Advokat Et redskab til din lønforhandling Lønstatistikken er et vigtigt redskab i en lønforhandling. Det gælder både, når der

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax Lønstatistik 2013 Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD 1. INDLEDNING... 2 2. LØNTABELLER... 2 2.1. Alle bygningskonstruktører.

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 28. januar 2015 På KRL hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til Ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006

ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006 ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006 ARKITEKTFORBUNDET LØNSTATISTIK 2006 Hvorfor en lønstatistik? Lønstatistikken er vigtig, fordi medlemmer og tillidsrepræsentanter får et bedre grundlag for at forhandle

Læs mere

DdL Lønstatistik 2015. Ansatte i landinspektørfirmaer. Ansatte i andre private firmaer. Offentligt ansatte i kommuner/regioner

DdL Lønstatistik 2015. Ansatte i landinspektørfirmaer. Ansatte i andre private firmaer. Offentligt ansatte i kommuner/regioner DdL Lønstatistik 2015 Ansatte i landinspektørfirmaer Ansatte i andre private firmaer Offentligt ansatte i kommuner/regioner Offentligt ansatte i staten Lønstatistik 2015 for DdL-medlemmer Side 1 Om lønstatistikken

Læs mere

Data for oktober 2007

Data for oktober 2007 Data for oktober 2007 7. januar 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 2 Beskæftigelsesgrader 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Datagrundlaget Data for oktober 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor vises

Læs mere

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold Data for august 2007 05. november 2007 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Tema: tjenestemandspension 6 Datagrundlaget Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2014

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2014 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2014 AE januar 2015 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere)

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Layout: Dansk Sygeplejeråd 16-78 Copyright Dansk Sygeplejeråd november

Læs mere

Byrådet anmodede den 27. oktober 2011 om, at der på baggrund af ligestillingsredegørelsen udarbejdes en ligestillingspolitik.

Byrådet anmodede den 27. oktober 2011 om, at der på baggrund af ligestillingsredegørelsen udarbejdes en ligestillingspolitik. Mangfoldighedspolitik Byrådssekretariatet Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 81.00.15-P20-1-11 Ref.: Jesper Poder Olsen Direkte tlf.

Læs mere

Indhold. Konklusioner Side 2. Metode Side 3. Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6

Indhold. Konklusioner Side 2. Metode Side 3. Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6 Indhold Konklusioner Side Metode Side Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6 Forventninger til antal ansatte og grad af sikkerhed i jobbet Side 7-9 Udfordringer som salgsleder Side 10 1 Konklusioner

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sladder

Det siger FOAs medlemmer om sladder FOA Kampagne & Analyse Januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om sladder I oktober 2008 gennemførte FOA en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om blandt andet sladder på arbejdspladsen.

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Bibliotekar Forbundet. Lønstatistik for offentligt ansatte september måned 2009

Bibliotekar Forbundet. Lønstatistik for offentligt ansatte september måned 2009 Bibliotekar Forbundet statistik for offentligt ansatte september måned 2009 UNI C, november 2009 Indholdsfortegnelse. 1. undersøgelsens metode og svarprocent... s. 1 2. Statistiske kommentarer... s. 2

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere