DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer
|
|
- Else Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004
2 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mere end hver fjerde DJØFer selv vurderer, at han eller hun er generet af stress. Særligt kvinderne og i særdeleshed kvindelige chefer og kvinder med en lang arbejdsuge er hårdt ramt. Analyserne peger på, at de udstrakte muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt i tid og sted indebærer, at DJØFerne arbejder mere end de ellers ville gøre - og at dette for mange resulterer i en generende stressoplevelse. Samtidig med at samme fleksibilitet betragtes som en forudsætning for at nå det hele - familie og job. Indhold 1. Indledning og baggrund 2 2. Om spørgeskemaundersøgelsen Resultater af spørgeskemaundersøgelsen. 5 Side 2
3 1. Indledning og baggrund Gennem de seneste år har der været et kraftigt fokus på danskernes og DJØFernes - arbejdsliv. Debatten kredser især om to store problematikker: Stress og barrierer i forhold til en holdbar forening af arbejdsliv og familieliv. Da det er DJØFs vurdering, at medlemmerne i stigende grad oplever, at deres arbejde er kilde til uønsket stress, iværksatte DJØF i foråret 2003 stress-projektet. Projektet har til formål at undersøge problemerne grundigt, skabe maksimal opmærksomhed og debat omkring dem, og endelig udruste DJØFs medlemmer med en anvendelig værktøjskasse til brug for både individuel og fælles problemløsning. Som led i projektets undersøgelsesdel er der udarbejdet både en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse af DJØFernes arbejdsliv i Denne rapport udgør første del af afrapporteringen af analyseresultaterne fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. I løbet af sommeren 2004 offentliggøres anden del. Resultaterne af den kvalitative undersøgelse fremgår af rapporten Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker på SFI Helle Holt. Værktøjskassen er udarbejdet af Center for Stress og tilgængelig for alle interesserede ultimo maj Rapporter, værktøjskasse, facts om projektet mm. findes på For nærmere oplysninger kontakt konsulent Jesper Holdflod Pallesen på tlf eller jhp@djoef.dk Hvorfor er DJØFere stressede? Som en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor flere DJØFere generes af stress, skal fremhæves, at vores arbejdsmarked i løbet af de seneste år har undergået flere markante forandringer. Heraf skal særligt to fremhæves. Der er formentlig ingen tvivl om, at en stor del af DJØFernes stressoplevelser kan henføres til den mangeårige effektiviserings- og moderniseringsbestræbelse af især den offentlige sektor, konkret bl.a. ved indførelsen af en række nye styringsformer. Den anden ændring af DJØFernes arbejdsmarked, både det offentlige og private, kan ses i sammenhæng med indførelsen af såkaldt nye organisationsformer som også rummer begreberne det fleksible arbejde og det udviklende arbejde. Begrebet nye organisationsformer er bredt og diffust, men forstås her som udbredelsen af fx projekt- og teamarbejde, selvstyrende grupper, fleksibel arbejdstid, hjemme/distancearbejde o.l Nye organisationsformer i fokus Projektets to undersøgelser har især fokuseret på betydningen af den sidstnævnte ændring. Det skyldes, at DJØF vurderer, at debatten om de nye organisationsformer i dag foregår på et alt for skævt grundlag: Fokus er primært på de positive sider (fx øget samarbejde, kompetenceudvikling, projektarbejde, selvrealisering, selvledelse), og kun Side 3
4 sjældent på bagsiden af medaljen (fx uklarhed om arbejdsdelinger og ledelsesroller, urealistiske deadlines, indbyrdes afhængighed, sammenblanding af arbejdsliv og familieliv). En mere nuanceret debat bør derfor også tage stilling til, om udbredelsen af nye organisationsformer kan føre til øget stress og nedslidning, og derved i sidste ende medvirke til en tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det DJØFs holdning, at arbejdsrelateret stress skal betragtes som et kollektivt problem for arbejdspladsen på linie med det fysiske arbejdsmiljø o.l. Stress betragtes fortsat alt for meget og alt for mange steder som et problem, som den enkelte selv må håndtere og løse og endnu værre: Noget man ikke taler højt om, hvis problemet er alvorligt. Det skal understreges, at DJØF grundlæggende mener, at udbredelse af nye organisationsformer er til klar fordel for vores medlemmers arbejdsliv og udviklingen af deres kompetencer og employability. Men for at kunne udnytte alle fordelene, er det vigtigt også at være opmærksom på de ulemper, der uværgeligt følger med så store ændringer af vores arbejdsmarked. Samlet set er det DJØFs målsætning, at medlemmerne har det bedst tænkelige grundlag for at kunne balancere og udvikle sig indenfor de organisationsformer, som nu og fremover gælder på arbejdsmarkedet. DJØF har til projektet modtaget støtte fra EU's Socialfond, hvilket har været afgørende for at projektet gennemføres. 2. Om spørgeskemaundersøgelsen Ultimo august 2003 modtog et repræsentativt udsnit på af DJØFs erhvervsaktive medlemmer et spørgeskema med posten. Cirka 800 besvarede og indsendte skemaet i første omgang. Medio september udsendtes en "rykker med et nyt skema, hvilket resulterede i cirka 400 flere besvarelser. Dermed har i alt medlemmer, dvs. 60 pct., besvaret skemaet, hvilket er meget tilfredsstillende. Nærmere sammenligninger af undersøgelsens respondenter i forhold til medlemsskarens sammensætning bekræfter, at undersøgelsen hviler på et repræsentativt udsnit af medlemmerne. I spørgeskemaet undersøges DJØFernes stressniveau på baggrund af to forhold, henholdsvis selvoplevet stress og klinisk stress. I den selvoplevede del skal DJØFerne selv vurdere, om de er generet af stress og derfor også selv tage stilling til begrebet stress. I den kliniske stress-test spørges til en lang række faktorer, fx koncentrationsbesvær, nervøsitet, humør o.l. Anvendelsen af målet selvoplevet stress indebærer en risiko for, at stressproblemets omfang måske overdrives sammenlignet med det kliniske stressmål. Med andre ord kan der være stor forskel på, hvordan lægmand definerer stress, og hvordan en læge gør det. Målingen af det kliniske stressniveau er baseret på de stressindikatorer, som Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) har udviklet. Side 4
5 Når der i denne afrapportering i det følgende refereres til stress, er det med mindre andet er angivet på baggrund af de medvirkendes egen vurdering, dvs. den selvoplevede og subjektivt bedømte stress. I afsnit 3.10 er resultaterne af den kliniske test gengivet og sammenlignet med den tilsvarende test, som Ingeniørforeningen (IDA) foretog blandt sine medlemmer i Resultaterne af den kliniske test uddybes endvidere i anden del af denne afrapportering, som forventes publiceret i løbet af sommeren Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Målet med spørgeskemaundersøgelsen er at opnå et dækkende og samtidig bredspektret billede af DJØFernes arbejdsliv. Der er derfor spurgt ind til en lang række forhold i arbejdslivet, herunder forholdet til kolleger, chefer, arbejdsmiljø mm. - og til DJØFernes stressoplevelse. Fra projektets start har det været afgørende at belyse stressproblematikkens omfang blandt DJØFerne. Dette er også det overvejende tema i denne rapport. Svaret er beskrevet fra to sider: Dels udfra en klinisk test baseret på Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) arbejdsmiljøundersøgelser og dels på baggrund af DJØFernes egen vurdering af deres stressniveau. Selv vurderer 41 pct. af DJØFerne i undersøgelsen, at de i høj eller nogen grad, vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen. Heraf siger to tredjedele (dvs. 28 pct. af alle medvirkende), at de samtidig er generet af deres stress. Den sidste tredjedel (13 pct.) er ikke generet af deres stressoplevelse. Resultaterne af den kliniske stresstest viser (jf. afsnit 3.10.), at DJØFerne i sammenligning med andre faggrupper generelt set har det godt. Det er i sig selv ikke overraskende, da tidligere undersøgelser har vist, at netop højtuddannede har et forholdsvis godt mentalt helbred (Csonka 2000). Men uanset at DJØFerne, sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet, ikke scorer højt i den kliniske stress-test, er det væsentligt at have for øje, at mere end hver fjerde DJØFer oplever et pres på sig selv i sin hverdag, som anses for både stressende og generende. Når der i det følgende refereres til stressede DJØFere, er det udelukkende gruppen på 28 pct. som både i høj eller nogen grad er stressede i hverdagen og samtidig vurderer, at de generet heraf. Den resterende gruppe på 13 pct. beskrives ikke nærmere, da de angiveligt ikke har et problem (men måske endda trives med stress i et vist omfang). I det følgende analyseres gruppen, som er generet af stress, i forhold til relevante baggrundsvariable. Side 5
6 3.1. Kvinder er mest stressede særligt mellemlederne Kvinder er klart mere generet af stress end mænd. Hver tredje kvinde og hver fjerde mand i rækken af erhvervsaktive DJØFere angiver, at de er generet af stress. Den forskel kendes også fra andre undersøgelser. Billedet bliver dog noget mere nuanceret, når det yderligere opdeles på stillingskategorier. Især de kvindelige mellemledere er markant mere generet af stress end de øvrige grupper. 41 procent af kvinderne i mellemlederjob er generet af stress mod kun 21 pct. hos de mandlige kolleger. I fuldmægtiggruppen er kønsforskellen langt mindre end i mellemledergruppen, mens der ikke er forskelle blandt toplederne. Tabel 1.1: Selvoplevet stress blandt DJØFere, pct. Stresset Ej stresset Antal Topleder/direktør kvinder mænd Mellemleder kvinder mænd Fuldmægtig/konsulent kvinder mænd Alle kvinder mænd Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. For mændenes vedkommende er stress-andelen afhængig af ens placering i hierarkiet. Andelen af stressede mandlige topledere/direktører er klart den laveste af alle. De mandlige mellemledere og direktører trækker med andre ord mændenes samlede stressandel ned, mens det forholder sig omvendt hos kvinderne. Her er det især lederne, som så at sige trækker stress-gennemsnittet op. Dette billede bliver endnu mere klart, når stillingskategorierne opdeles på både køn og alder De ældste kvinder er de mest stressede Helt overordnet set er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem selvopfattet stress og alder. Der er dog en svag tendens til, at de yngste og ældste aldersgrupper er mindre stressede end andre. Men opdelt på køn og alder tegner der sig et helt andet tankevækkende billede, jf. figur 3.1. Figuren viser en tydelig forskel på kvinders og mænds stress-mønster. Andelen af stressede kvinder stiger med alderen, mens andelen af mænd generet af stress topper for de årige for herefter at falde. Side 6
7 Disse tendenser hænger nøje sammen med deltagernes stillingskategori. De mandlige chefer er mindre stressede end de mandlige fuldmægtige/konsulenter i samme aldersgruppe. Dermed bliver den vigtigste stresshæmmende faktor for mændene, at så mange af dem bliver chefer, når de er fyldt 40 år eller derover. Når det samtidig er mandlige chefer, som føler sig mindst stresset betyder det, at andelen af stressede mænd samlet set - falder med alderen. Figur 3.1:Selvopfattet generende stress 40% - opdelt på køn og alder 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Over 60 Alder Mænd Kvinder Alle Det gælder ikke for kvinderne, hvor mellemlederne hyppigere er generet af stress end fuldmægtige/konsulenter i samme alder. Så kvinder er i stort omfang stressede uanset om de er chefer eller ej Mere end 40 timer om ugen giver stress Den gennemsnitlige arbejdsuge for en ikke-chef DJØFer er 41 timer. 40 for kvinder og 42 for mænd. Mellemledere og topledere har, uanset køn, en arbejdsuge, der er hhv. 4 og 8 timer længere, jf. tabel I den sammenhæng skal det næves, at på spørgsmålet om det giver prestige at arbejde meget på arbejdspladsen, viser tallene for de årige DJØFere, at der i departementerne er forbundet mest prestige med meget arbejde. Det siger 69 pct. af de adspurgte i departementerne, mod 50 og 43 pct. i hhv. amter og kommuner. Denne problematik belyses nærmere i den 2. afrapportering. Se også artiklen "Prestige i overarbejde" i DJØFbladet nr. 4, 2004 (findes også på Side 7
8 Tabel 1.2: Hvor mange timer arbejder du en typisk uge? Kvinder Mænd Stilling Pct. Timer Pct. Timer Topleder/direktør Mellemleder Fuldmægtig/konsulent I fuldmægtig-/konsulentgruppen er det arbejdstiden, der er afgørende for stressopfattelsen, jf. tabel 1.3. De, der arbejder mere end 40 timer pr. uge, føler sig mest stresset. Det gælder især for kvinderne. 43 pct. af kvinderne med en arbejdsuge over 40 timer, siger de er generet af stress, og tilsvarende 33 pct. af mændene. Det er denne gruppe af kvinder, som af alle er mest generet af stress i denne undersøgelse. Tabel 1.3: Stress og arbejdstid i fuldmægtig/konsulent-gruppen Stresset, pct. Ej Stresset, pct. Kvinder 40 timer og derunder Over 40 timer Mænd 40 timer og derunder Over 40 timer Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf Arbejdstidens placering Med DJØFernes job følger også ofte muligheden (og typisk også forpligtelsen) til at arbejde udenfor normal kontortid. Og det gør DJØFerne i stor stil. Tendensen er kort fortalt, at de der mest arbejder på forskellige tidspunkter (dvs. om aftenen eller i weekenden) også arbejder mest. De to tabeller herunder viser besvarelserne for spørgsmålene Arbejder du hjemme om aftenen og Arbejder du i weekenden. Der er opdelt på køn. Tallene viser, at det klart er mændene, som mest anvender de fleksible muligheder. Tabel 1.4: Arbejder du hjemme om aftenen? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt Sjældent/aldrig Tabel 1.5: Arbejder du i dine weekender? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt Sjældent/aldrig Note: 16 pct. af mændene svarer meget ofte, 7 pct. af kvinderne. Side 8
9 31 pct. af de adspurgte svarer, at de meget ofte/jævnlig arbejder om aftenen og samtidig meget ofte/jævnligt arbejder i weekenden (26 pct. af kvinderne og 36 pct. af mændene). Den gruppe har en gennemsnitlig arbejdsuge på 47 timer. De øvrige 69 pct. har en gennemsnitlig arbejdsuge på 41 timer. Det tyder på, at dem der arbejder uden for normal kontortid, typisk ikke gør det for at fordele en almindelig arbejdsuge mere bredt hen over ugen, men for at kunne arbejde (endnu) mere (se også artiklen Natholdet fra DJØFbladet nr. 22, 2003,). En af årsagerne til at mænd gennemsnitligt set arbejder mest er, at der blandt mændene er forholdsvis mange mellemledere og især topledere/direktører. Det er især den sidste gruppe, som arbejder mest og som spreder deres større timetal mere over ugen. Fx arbejder knap 60 pct. af toplederne meget ofte/jævnligt både aften og weekender. I tabel 1.6 herunder er andelene, som arbejder meget ofte/jævnligt i både weekender og aften, opdelt efter stillingskategorierne. Tabel 1.6: Arbejder meget ofte/jævnlig i både weekender og aftener, opdelt efter stilling Stilling Andel i pct. Topleder/direktør 59 Mellemleder 45 Fuldmægtig/konsulent Flekstid skaber mere arbejde Mere end ni ud af ti DJØFere kan flekse uformelt eller formelt med fx flekskort. Hermed følger også muligheden for bedre at kunne tilpasse arbejdets behov og/eller familiens behov. Her deler DJØFerne sig i to nogenlunde store grupper: 49 pct. svarer, at de i høj eller nogen grad anvender fleksmuligheden til at arbejde mere end de ellers ville gøre, mens 44 pct. siger at de ikke arbejder mere som følge af fleksmuligheden. De resterende 7 pct. har ikke mulighed for at placere deres arbejdstid fleksibelt. Med andre ord forstærkes billedet af, at en stor del af DJØFerne anvender deres fleksible arbejdsformer til at arbejde mere/ meget. Sammenholdes dette resultat med hvem der samtidig er generet af stress, er tendensen klar: Der er dobbelt så mange stressede i den gruppe af DJØFere, som siger, de anvender deres fleksibilitet til at arbejde mere, end de ville gøre uden fleksibiliteten. Mere præcist er 37 pct. i den gruppe generet af stress, mens det samme kun gælder 19 pct. i den anden gruppe. I den lille gruppe på 7 pct., som angiveligt ingen tidsmæssig fleksibilitet har, er hver fjerde generet af stress hvilket nogenlunde er på niveau med det samlede gennemsnit. På dette punkt dokumenterer talmaterialet altså tesen om, at nye organisationsformer med deres nye muligheder også resulterer i mere stress. Det skal dog i den sammenhæng Side 9
10 tilføjes, at DJØF ikke tidligere har undersøgt DJØFernes stressoplevelse og derfor ikke kan foretage af sammenligning over tid. Det er værd at bemærke, at stress ikke automatisk følger med en lang arbejdsdag. Det illustrerer fx de forholdsvis ustressede mandlige ledere meget præcist. For de personer, som angiver deres fleksibilitet anvendes til arbejde mere, end de ellers ville gøre, har arbejdsugens længde i sig selv ikke betydning for, om man er generet af stress eller ej. Derimod har de personer, som ikke anvender fleksibiliteten til at arbejde mere, generelt en noget lavere arbejdstid end de andre. Median-tiden er for sidstnævnte gruppe 40 timer pr. uge, mens den er 43 og 45 timer pr. uge for dem, som hhv. i nogen eller høj grad arbejder mere end de ellers ville gøre som følge af deres fleksibilitet, jf. tabel 1.7. Men igen er der ikke en klar sammenhæng mellem arbejdsugens længde og stress-oplevelsen. Tabel 1.7: Gør din mulighed for at arbejde fleksibelt, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? Typisk arbejdsuge, timer. Ej stresset, timer Stresset, timer I alt, timer N I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf Hjemmearbejde både godt og skidt Kun 11 pct. af de adspurgte DJØFere har ikke mulighed for at udføre en del af deres arbejde hjemme. 50 pct. har muligheden og bruger den, mens resten (39 pct.) har muligheden uden at bruge den. 29 pct. siger tilsvarende, at deres hjemmearbejde går ud over deres privatliv men samtidig vurderer 81 pct., at de ved at arbejde hjemme bedre kan skabe sammenhæng mellem deres arbejdsliv og privatliv. 86 pct. mener, at de bedre kan overkomme deres arbejde ved at arbejde hjemme. Der er med andre ord en forholdsvis stor gruppe, som siger de både kan skabe bedre sammenhænge, og som samtidig oplever, at hjemmearbejdet går ud over privatlivet. Men en væsentlig forklaring ligger formentlig i det forhold, at 58 pct. af de, som arbejder hjemme, vurderer at de dermed (i høj eller nogen grad) arbejder mere end de ellers ville gøre. (Desværre kan materialet ikke vise, hvordan den gruppe ville have det i forhold til privatlivet hvis de ikke havde muligheden for at arbejde hjemme.) Side 10
11 Figur 3.2 Hvis du arbejder hjemme (n=584) Går dit hjemmearbejde ud over dit privatliv? 4% 25% 42% 29% Gør dit hjemmearbejde, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? 17% 41% 30% 11% Kan du ved at arbejde hjemme, bedre overkomme dit arbejde? 35% 51% 12% 2% Kan du ved at arbejde hjemme skabe bedre sammenhæng mellem arbejde og fritid? 32% 49% 16% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3.7. Branche stort set uden betydning Når tallene korrigeres for kønssammensætningen i de enkelte brancher, ses der ikke brancher, som skiller sig ud som markant mere stressede end andre, jf. tabel 1.8. Dog er der en klar tendens til, at kvinder er forholdsvis mere generet af stress på undervisningsog forskningsområdet og inden for finansområdet. Til gengæld er der færre inden for konsulent- og rådgivningsbranchen, jf. figur 3.3. For mændenes vedkommende er der ikke sammenhæng mellem branche og selvopfattet stress. Tabel 1.8: Branche og selvopfattet stress, pct. Stresset Ej stresset N Departement Styrelser mm Politi- og retssektor Undervis. & forskning Amter Kommuner Interesseorganisationer Konsulent & rådgivning Side 11
12 Advokater Finans Øvrige private Selvstændige Alle Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. 60 Figur 3.3. Selvopfattet stress blandt alle - opdelt på køn, pct Amt Kommune Anden offentlig Finans Centraladministrationen Politiog retssektoren Undervisningsområdet Interesseorganisation Advokatvirksomhed Konsulent og rådgivningsvirk. Øvrig private Alle Kvinder Mænd 3.8. Arbejde og karriere og partneren Umiddelbart kan tallene tolkes som, at respondenterne ikke har store problemer. Således føler kun 3-8 pct. i hver aldersklasse, at de i mindre grad eller slet ikke kan få deres arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Ligeledes synes der at være enighed om, hvor meget arbejdslivet må fylde i forhold til privatlivet. Men alligevel vidner tallene om, at nogle aldersgrupper har klart større problemer end andre. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at en besvarelse i kategorien slet ikke eller i mindre grad er en temmelig barsk udmelding, som derfor kan vidne om store problemer i familien. De to tabeller illustrerer meget godt, at alder spiller en stor rolle. Respondenter i års alderen har de klart største problemer med at få arbejdsliv-privatliv-kabalen til at gå op, ligesom samme aldersgruppe i mindre grad er enige om, hvor meget karrieren må fylde. Side 12
13 Tabel 1.9: Får I almindeligvis jeres arbejde og familieliv til at hænge sammen på en god måde? Pct. Alder Over 60 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 2: Er I enige om, hvor meget Jeres job og karriere må fylde i forhold til privatlivet? Pct. Alder Over 60 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Der er et vist pres fra kærester og ægtefæller om at nedprioritere arbejdet. Således har 25 pct. af alle svaret, at de i nogen grad eller i høj grad oplever et pres fra deres partner om at nedprioritere arbejdet. På spørgsmålet om hvem i parforholdet, der prioriterer karrieren højest, svarer 36 pct. af de kvindelige mellemledere, at det gør jeg. Samme svar giver hele 63 pct. af de mandlige mellemledere. Tabel 2.1: Hvem af mellemlederne prioriterer karrieren højest pct. Kvinder Mænd Antal Pct. Antal Pct. Det gør jeg Det gør min partner Vi prioriterer karrieren ens I alt I gruppen af mellemledere har 67 pct. hjemmeboende børn, det gælder både kvinder og mænd. Men der er forskel på stress oplevelsen. 3.9 Travlhed og stress DJØFerne har travlt! Henholdsvis 39,5 pct. og 49,8 pct. har i høj eller nogen grad almindeligvis meget travlt på dit arbejde dvs. ni ud af ti. Det tyder på, at de medvirkende DJØFere i undersøgelsen ikke sætter lighedstegn mellem det at have travlt og så stress. Kun 16,3 pct. af DJØFerne finder, at deres travlhed generer dem hvilket altså er væsentligt færre end det antal, som angiver de er generet af stress. Det tyder på, at travlhed i sig selv ikke generer DJØFerne men derimod andre faktorer. Side 13
14 3.10 Den kliniske stressmåling DJØFernes stressniveau kan direkte sammenlignes med ingeniørernes, som blev målt i en tilsvarende undersøgelse i 2002 (IDA 2002). Den mest iøjefaldende konklusion er, at DJØFerne langt hen ad vejen ligger på linie med ingeniørerne. I figur 3.4 herunder er DJØFernes stressoplevelse opdelt på AMI s fem dimensioner. Tallene i parenteserne angiver resultaterne fra IDA s undersøgelse. Figur 3.4. DJØFernes stressoplevelse i fem dimensioner Somatiske stresssymptomer 4,5 (4,4) Kognitive stresssymptomer 4,4 (4,0) Adfærdsmæssige stress-symptomer 4,2 (3,9) Mentalt helbred 4,0 (3,9) Vitalitet 3,7 (3,5) Jo længere søjlerne er, jo mindre stress. Dermed viser figuren, at DJØFernes stress i lighed med ingeniørerne primært skaber et problem i forhold til deres vitalitet. DJØFernes stress kommer altså mest til udtryk som udslidthed og energiforladthed. Men det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at både ingeniører og DJØFere ligger bedre mht. vitalitet sammenlignet med gennemsnittet for danske lønmodtagere (IDA 2002). Selv om DJØFernes største problem snævert betragtet vedrører deres vitalitet, så viser figur 3.4 også klart, at DJØFerne kun i begrænset omfang er ramt af somatisk stress. Således må det som forventet - konstateres, at den selvoplevede stress vedrører flere end den somatiske, klinisk målte, stress. Det er som før nævnt langt fra det samme som, at der ikke er et (stigende) problem med negativ stress på DJØFernes arbejdspladser. Side 14
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereDJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer
DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Juni 2004 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen viser,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereIndhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereResultater af succes-undersøgelsen via Internettet
Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereStress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...
1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereTrivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse FOAs ledermedlemmer marts 2007 0 FOA-medlemsundersøgelse blandt samtlige medlemmer i Lederzonen Arbejdet som leder... 2 Kommunalreformen... 4 Ledernes baggrund... 7 Lederudvikling
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende
Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Indhold Forord Side 2 Resumé Side 3 Baggrund og metode Side 3 Ingeniørers arbejdsmiljø i forhold til
Læs mereFædre, barselsorlov og børnepasning
Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereAkademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen
Akademikernes psykiske arbejdsmiljø tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen 2 Akademikernes undersøgelse 2015 - I Fokus på akademikeres psykiske arbejdsmiljø delrapporter
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereKvinder, mænd og karriere
Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereOffentligt ansattes frokostpause
Offentligt ansattes frokostpause IDA har undersøgt de offentligt ansatte medlemmers frokostpause herunder: Om de holder pause i hele frokostpausen Om de oplever, at arbejdsgiveren forventer, at de står
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mere1: Stress. Februar 2013
1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer
Læs mereDecember Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv. Analysen viser, at:
December 2017 Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv Analysen viser, at: 65% er helt enig (37%) eller delvis enig (28%) i, at fædre skal sikres bedre rettigheder til at
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereLandinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål
Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereDeltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.
Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereIndholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...
1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereØkonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.
CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mere