DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer"

Transkript

1 DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004

2 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mere end hver fjerde DJØFer selv vurderer, at han eller hun er generet af stress. Særligt kvinderne og i særdeleshed kvindelige chefer og kvinder med en lang arbejdsuge er hårdt ramt. Analyserne peger på, at de udstrakte muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt i tid og sted indebærer, at DJØFerne arbejder mere end de ellers ville gøre - og at dette for mange resulterer i en generende stressoplevelse. Samtidig med at samme fleksibilitet betragtes som en forudsætning for at nå det hele - familie og job. Indhold 1. Indledning og baggrund 2 2. Om spørgeskemaundersøgelsen Resultater af spørgeskemaundersøgelsen. 5 Side 2

3 1. Indledning og baggrund Gennem de seneste år har der været et kraftigt fokus på danskernes og DJØFernes - arbejdsliv. Debatten kredser især om to store problematikker: Stress og barrierer i forhold til en holdbar forening af arbejdsliv og familieliv. Da det er DJØFs vurdering, at medlemmerne i stigende grad oplever, at deres arbejde er kilde til uønsket stress, iværksatte DJØF i foråret 2003 stress-projektet. Projektet har til formål at undersøge problemerne grundigt, skabe maksimal opmærksomhed og debat omkring dem, og endelig udruste DJØFs medlemmer med en anvendelig værktøjskasse til brug for både individuel og fælles problemløsning. Som led i projektets undersøgelsesdel er der udarbejdet både en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse af DJØFernes arbejdsliv i Denne rapport udgør første del af afrapporteringen af analyseresultaterne fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. I løbet af sommeren 2004 offentliggøres anden del. Resultaterne af den kvalitative undersøgelse fremgår af rapporten Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker på SFI Helle Holt. Værktøjskassen er udarbejdet af Center for Stress og tilgængelig for alle interesserede ultimo maj Rapporter, værktøjskasse, facts om projektet mm. findes på For nærmere oplysninger kontakt konsulent Jesper Holdflod Pallesen på tlf eller 1.1. Hvorfor er DJØFere stressede? Som en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor flere DJØFere generes af stress, skal fremhæves, at vores arbejdsmarked i løbet af de seneste år har undergået flere markante forandringer. Heraf skal særligt to fremhæves. Der er formentlig ingen tvivl om, at en stor del af DJØFernes stressoplevelser kan henføres til den mangeårige effektiviserings- og moderniseringsbestræbelse af især den offentlige sektor, konkret bl.a. ved indførelsen af en række nye styringsformer. Den anden ændring af DJØFernes arbejdsmarked, både det offentlige og private, kan ses i sammenhæng med indførelsen af såkaldt nye organisationsformer som også rummer begreberne det fleksible arbejde og det udviklende arbejde. Begrebet nye organisationsformer er bredt og diffust, men forstås her som udbredelsen af fx projekt- og teamarbejde, selvstyrende grupper, fleksibel arbejdstid, hjemme/distancearbejde o.l Nye organisationsformer i fokus Projektets to undersøgelser har især fokuseret på betydningen af den sidstnævnte ændring. Det skyldes, at DJØF vurderer, at debatten om de nye organisationsformer i dag foregår på et alt for skævt grundlag: Fokus er primært på de positive sider (fx øget samarbejde, kompetenceudvikling, projektarbejde, selvrealisering, selvledelse), og kun Side 3

4 sjældent på bagsiden af medaljen (fx uklarhed om arbejdsdelinger og ledelsesroller, urealistiske deadlines, indbyrdes afhængighed, sammenblanding af arbejdsliv og familieliv). En mere nuanceret debat bør derfor også tage stilling til, om udbredelsen af nye organisationsformer kan føre til øget stress og nedslidning, og derved i sidste ende medvirke til en tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det DJØFs holdning, at arbejdsrelateret stress skal betragtes som et kollektivt problem for arbejdspladsen på linie med det fysiske arbejdsmiljø o.l. Stress betragtes fortsat alt for meget og alt for mange steder som et problem, som den enkelte selv må håndtere og løse og endnu værre: Noget man ikke taler højt om, hvis problemet er alvorligt. Det skal understreges, at DJØF grundlæggende mener, at udbredelse af nye organisationsformer er til klar fordel for vores medlemmers arbejdsliv og udviklingen af deres kompetencer og employability. Men for at kunne udnytte alle fordelene, er det vigtigt også at være opmærksom på de ulemper, der uværgeligt følger med så store ændringer af vores arbejdsmarked. Samlet set er det DJØFs målsætning, at medlemmerne har det bedst tænkelige grundlag for at kunne balancere og udvikle sig indenfor de organisationsformer, som nu og fremover gælder på arbejdsmarkedet. DJØF har til projektet modtaget støtte fra EU's Socialfond, hvilket har været afgørende for at projektet gennemføres. 2. Om spørgeskemaundersøgelsen Ultimo august 2003 modtog et repræsentativt udsnit på af DJØFs erhvervsaktive medlemmer et spørgeskema med posten. Cirka 800 besvarede og indsendte skemaet i første omgang. Medio september udsendtes en "rykker med et nyt skema, hvilket resulterede i cirka 400 flere besvarelser. Dermed har i alt medlemmer, dvs. 60 pct., besvaret skemaet, hvilket er meget tilfredsstillende. Nærmere sammenligninger af undersøgelsens respondenter i forhold til medlemsskarens sammensætning bekræfter, at undersøgelsen hviler på et repræsentativt udsnit af medlemmerne. I spørgeskemaet undersøges DJØFernes stressniveau på baggrund af to forhold, henholdsvis selvoplevet stress og klinisk stress. I den selvoplevede del skal DJØFerne selv vurdere, om de er generet af stress og derfor også selv tage stilling til begrebet stress. I den kliniske stress-test spørges til en lang række faktorer, fx koncentrationsbesvær, nervøsitet, humør o.l. Anvendelsen af målet selvoplevet stress indebærer en risiko for, at stressproblemets omfang måske overdrives sammenlignet med det kliniske stressmål. Med andre ord kan der være stor forskel på, hvordan lægmand definerer stress, og hvordan en læge gør det. Målingen af det kliniske stressniveau er baseret på de stressindikatorer, som Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) har udviklet. Side 4

5 Når der i denne afrapportering i det følgende refereres til stress, er det med mindre andet er angivet på baggrund af de medvirkendes egen vurdering, dvs. den selvoplevede og subjektivt bedømte stress. I afsnit 3.10 er resultaterne af den kliniske test gengivet og sammenlignet med den tilsvarende test, som Ingeniørforeningen (IDA) foretog blandt sine medlemmer i Resultaterne af den kliniske test uddybes endvidere i anden del af denne afrapportering, som forventes publiceret i løbet af sommeren Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Målet med spørgeskemaundersøgelsen er at opnå et dækkende og samtidig bredspektret billede af DJØFernes arbejdsliv. Der er derfor spurgt ind til en lang række forhold i arbejdslivet, herunder forholdet til kolleger, chefer, arbejdsmiljø mm. - og til DJØFernes stressoplevelse. Fra projektets start har det været afgørende at belyse stressproblematikkens omfang blandt DJØFerne. Dette er også det overvejende tema i denne rapport. Svaret er beskrevet fra to sider: Dels udfra en klinisk test baseret på Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) arbejdsmiljøundersøgelser og dels på baggrund af DJØFernes egen vurdering af deres stressniveau. Selv vurderer 41 pct. af DJØFerne i undersøgelsen, at de i høj eller nogen grad, vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen. Heraf siger to tredjedele (dvs. 28 pct. af alle medvirkende), at de samtidig er generet af deres stress. Den sidste tredjedel (13 pct.) er ikke generet af deres stressoplevelse. Resultaterne af den kliniske stresstest viser (jf. afsnit 3.10.), at DJØFerne i sammenligning med andre faggrupper generelt set har det godt. Det er i sig selv ikke overraskende, da tidligere undersøgelser har vist, at netop højtuddannede har et forholdsvis godt mentalt helbred (Csonka 2000). Men uanset at DJØFerne, sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet, ikke scorer højt i den kliniske stress-test, er det væsentligt at have for øje, at mere end hver fjerde DJØFer oplever et pres på sig selv i sin hverdag, som anses for både stressende og generende. Når der i det følgende refereres til stressede DJØFere, er det udelukkende gruppen på 28 pct. som både i høj eller nogen grad er stressede i hverdagen og samtidig vurderer, at de generet heraf. Den resterende gruppe på 13 pct. beskrives ikke nærmere, da de angiveligt ikke har et problem (men måske endda trives med stress i et vist omfang). I det følgende analyseres gruppen, som er generet af stress, i forhold til relevante baggrundsvariable. Side 5

6 3.1. Kvinder er mest stressede særligt mellemlederne Kvinder er klart mere generet af stress end mænd. Hver tredje kvinde og hver fjerde mand i rækken af erhvervsaktive DJØFere angiver, at de er generet af stress. Den forskel kendes også fra andre undersøgelser. Billedet bliver dog noget mere nuanceret, når det yderligere opdeles på stillingskategorier. Især de kvindelige mellemledere er markant mere generet af stress end de øvrige grupper. 41 procent af kvinderne i mellemlederjob er generet af stress mod kun 21 pct. hos de mandlige kolleger. I fuldmægtiggruppen er kønsforskellen langt mindre end i mellemledergruppen, mens der ikke er forskelle blandt toplederne. Tabel 1.1: Selvoplevet stress blandt DJØFere, pct. Stresset Ej stresset Antal Topleder/direktør kvinder mænd Mellemleder kvinder mænd Fuldmægtig/konsulent kvinder mænd Alle kvinder mænd Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. For mændenes vedkommende er stress-andelen afhængig af ens placering i hierarkiet. Andelen af stressede mandlige topledere/direktører er klart den laveste af alle. De mandlige mellemledere og direktører trækker med andre ord mændenes samlede stressandel ned, mens det forholder sig omvendt hos kvinderne. Her er det især lederne, som så at sige trækker stress-gennemsnittet op. Dette billede bliver endnu mere klart, når stillingskategorierne opdeles på både køn og alder De ældste kvinder er de mest stressede Helt overordnet set er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem selvopfattet stress og alder. Der er dog en svag tendens til, at de yngste og ældste aldersgrupper er mindre stressede end andre. Men opdelt på køn og alder tegner der sig et helt andet tankevækkende billede, jf. figur 3.1. Figuren viser en tydelig forskel på kvinders og mænds stress-mønster. Andelen af stressede kvinder stiger med alderen, mens andelen af mænd generet af stress topper for de årige for herefter at falde. Side 6

7 Disse tendenser hænger nøje sammen med deltagernes stillingskategori. De mandlige chefer er mindre stressede end de mandlige fuldmægtige/konsulenter i samme aldersgruppe. Dermed bliver den vigtigste stresshæmmende faktor for mændene, at så mange af dem bliver chefer, når de er fyldt 40 år eller derover. Når det samtidig er mandlige chefer, som føler sig mindst stresset betyder det, at andelen af stressede mænd samlet set - falder med alderen. Figur 3.1:Selvopfattet generende stress 40% - opdelt på køn og alder 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Over 60 Alder Mænd Kvinder Alle Det gælder ikke for kvinderne, hvor mellemlederne hyppigere er generet af stress end fuldmægtige/konsulenter i samme alder. Så kvinder er i stort omfang stressede uanset om de er chefer eller ej Mere end 40 timer om ugen giver stress Den gennemsnitlige arbejdsuge for en ikke-chef DJØFer er 41 timer. 40 for kvinder og 42 for mænd. Mellemledere og topledere har, uanset køn, en arbejdsuge, der er hhv. 4 og 8 timer længere, jf. tabel I den sammenhæng skal det næves, at på spørgsmålet om det giver prestige at arbejde meget på arbejdspladsen, viser tallene for de årige DJØFere, at der i departementerne er forbundet mest prestige med meget arbejde. Det siger 69 pct. af de adspurgte i departementerne, mod 50 og 43 pct. i hhv. amter og kommuner. Denne problematik belyses nærmere i den 2. afrapportering. Se også artiklen "Prestige i overarbejde" i DJØFbladet nr. 4, 2004 (findes også på Side 7

8 Tabel 1.2: Hvor mange timer arbejder du en typisk uge? Kvinder Mænd Stilling Pct. Timer Pct. Timer Topleder/direktør Mellemleder Fuldmægtig/konsulent I fuldmægtig-/konsulentgruppen er det arbejdstiden, der er afgørende for stressopfattelsen, jf. tabel 1.3. De, der arbejder mere end 40 timer pr. uge, føler sig mest stresset. Det gælder især for kvinderne. 43 pct. af kvinderne med en arbejdsuge over 40 timer, siger de er generet af stress, og tilsvarende 33 pct. af mændene. Det er denne gruppe af kvinder, som af alle er mest generet af stress i denne undersøgelse. Tabel 1.3: Stress og arbejdstid i fuldmægtig/konsulent-gruppen Stresset, pct. Ej Stresset, pct. Kvinder 40 timer og derunder Over 40 timer Mænd 40 timer og derunder Over 40 timer Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf Arbejdstidens placering Med DJØFernes job følger også ofte muligheden (og typisk også forpligtelsen) til at arbejde udenfor normal kontortid. Og det gør DJØFerne i stor stil. Tendensen er kort fortalt, at de der mest arbejder på forskellige tidspunkter (dvs. om aftenen eller i weekenden) også arbejder mest. De to tabeller herunder viser besvarelserne for spørgsmålene Arbejder du hjemme om aftenen og Arbejder du i weekenden. Der er opdelt på køn. Tallene viser, at det klart er mændene, som mest anvender de fleksible muligheder. Tabel 1.4: Arbejder du hjemme om aftenen? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt Sjældent/aldrig Tabel 1.5: Arbejder du i dine weekender? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt Sjældent/aldrig Note: 16 pct. af mændene svarer meget ofte, 7 pct. af kvinderne. Side 8

9 31 pct. af de adspurgte svarer, at de meget ofte/jævnlig arbejder om aftenen og samtidig meget ofte/jævnligt arbejder i weekenden (26 pct. af kvinderne og 36 pct. af mændene). Den gruppe har en gennemsnitlig arbejdsuge på 47 timer. De øvrige 69 pct. har en gennemsnitlig arbejdsuge på 41 timer. Det tyder på, at dem der arbejder uden for normal kontortid, typisk ikke gør det for at fordele en almindelig arbejdsuge mere bredt hen over ugen, men for at kunne arbejde (endnu) mere (se også artiklen Natholdet fra DJØFbladet nr. 22, 2003,). En af årsagerne til at mænd gennemsnitligt set arbejder mest er, at der blandt mændene er forholdsvis mange mellemledere og især topledere/direktører. Det er især den sidste gruppe, som arbejder mest og som spreder deres større timetal mere over ugen. Fx arbejder knap 60 pct. af toplederne meget ofte/jævnligt både aften og weekender. I tabel 1.6 herunder er andelene, som arbejder meget ofte/jævnligt i både weekender og aften, opdelt efter stillingskategorierne. Tabel 1.6: Arbejder meget ofte/jævnlig i både weekender og aftener, opdelt efter stilling Stilling Andel i pct. Topleder/direktør 59 Mellemleder 45 Fuldmægtig/konsulent Flekstid skaber mere arbejde Mere end ni ud af ti DJØFere kan flekse uformelt eller formelt med fx flekskort. Hermed følger også muligheden for bedre at kunne tilpasse arbejdets behov og/eller familiens behov. Her deler DJØFerne sig i to nogenlunde store grupper: 49 pct. svarer, at de i høj eller nogen grad anvender fleksmuligheden til at arbejde mere end de ellers ville gøre, mens 44 pct. siger at de ikke arbejder mere som følge af fleksmuligheden. De resterende 7 pct. har ikke mulighed for at placere deres arbejdstid fleksibelt. Med andre ord forstærkes billedet af, at en stor del af DJØFerne anvender deres fleksible arbejdsformer til at arbejde mere/ meget. Sammenholdes dette resultat med hvem der samtidig er generet af stress, er tendensen klar: Der er dobbelt så mange stressede i den gruppe af DJØFere, som siger, de anvender deres fleksibilitet til at arbejde mere, end de ville gøre uden fleksibiliteten. Mere præcist er 37 pct. i den gruppe generet af stress, mens det samme kun gælder 19 pct. i den anden gruppe. I den lille gruppe på 7 pct., som angiveligt ingen tidsmæssig fleksibilitet har, er hver fjerde generet af stress hvilket nogenlunde er på niveau med det samlede gennemsnit. På dette punkt dokumenterer talmaterialet altså tesen om, at nye organisationsformer med deres nye muligheder også resulterer i mere stress. Det skal dog i den sammenhæng Side 9

10 tilføjes, at DJØF ikke tidligere har undersøgt DJØFernes stressoplevelse og derfor ikke kan foretage af sammenligning over tid. Det er værd at bemærke, at stress ikke automatisk følger med en lang arbejdsdag. Det illustrerer fx de forholdsvis ustressede mandlige ledere meget præcist. For de personer, som angiver deres fleksibilitet anvendes til arbejde mere, end de ellers ville gøre, har arbejdsugens længde i sig selv ikke betydning for, om man er generet af stress eller ej. Derimod har de personer, som ikke anvender fleksibiliteten til at arbejde mere, generelt en noget lavere arbejdstid end de andre. Median-tiden er for sidstnævnte gruppe 40 timer pr. uge, mens den er 43 og 45 timer pr. uge for dem, som hhv. i nogen eller høj grad arbejder mere end de ellers ville gøre som følge af deres fleksibilitet, jf. tabel 1.7. Men igen er der ikke en klar sammenhæng mellem arbejdsugens længde og stress-oplevelsen. Tabel 1.7: Gør din mulighed for at arbejde fleksibelt, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? Typisk arbejdsuge, timer. Ej stresset, timer Stresset, timer I alt, timer N I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf Hjemmearbejde både godt og skidt Kun 11 pct. af de adspurgte DJØFere har ikke mulighed for at udføre en del af deres arbejde hjemme. 50 pct. har muligheden og bruger den, mens resten (39 pct.) har muligheden uden at bruge den. 29 pct. siger tilsvarende, at deres hjemmearbejde går ud over deres privatliv men samtidig vurderer 81 pct., at de ved at arbejde hjemme bedre kan skabe sammenhæng mellem deres arbejdsliv og privatliv. 86 pct. mener, at de bedre kan overkomme deres arbejde ved at arbejde hjemme. Der er med andre ord en forholdsvis stor gruppe, som siger de både kan skabe bedre sammenhænge, og som samtidig oplever, at hjemmearbejdet går ud over privatlivet. Men en væsentlig forklaring ligger formentlig i det forhold, at 58 pct. af de, som arbejder hjemme, vurderer at de dermed (i høj eller nogen grad) arbejder mere end de ellers ville gøre. (Desværre kan materialet ikke vise, hvordan den gruppe ville have det i forhold til privatlivet hvis de ikke havde muligheden for at arbejde hjemme.) Side 10

11 Figur 3.2 Hvis du arbejder hjemme (n=584) Går dit hjemmearbejde ud over dit privatliv? 4% 25% 42% 29% Gør dit hjemmearbejde, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? 17% 41% 30% 11% Kan du ved at arbejde hjemme, bedre overkomme dit arbejde? 35% 51% 12% 2% Kan du ved at arbejde hjemme skabe bedre sammenhæng mellem arbejde og fritid? 32% 49% 16% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3.7. Branche stort set uden betydning Når tallene korrigeres for kønssammensætningen i de enkelte brancher, ses der ikke brancher, som skiller sig ud som markant mere stressede end andre, jf. tabel 1.8. Dog er der en klar tendens til, at kvinder er forholdsvis mere generet af stress på undervisningsog forskningsområdet og inden for finansområdet. Til gengæld er der færre inden for konsulent- og rådgivningsbranchen, jf. figur 3.3. For mændenes vedkommende er der ikke sammenhæng mellem branche og selvopfattet stress. Tabel 1.8: Branche og selvopfattet stress, pct. Stresset Ej stresset N Departement Styrelser mm Politi- og retssektor Undervis. & forskning Amter Kommuner Interesseorganisationer Konsulent & rådgivning Side 11

12 Advokater Finans Øvrige private Selvstændige Alle Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. 60 Figur 3.3. Selvopfattet stress blandt alle - opdelt på køn, pct Amt Kommune Anden offentlig Finans Centraladministrationen Politiog retssektoren Undervisningsområdet Interesseorganisation Advokatvirksomhed Konsulent og rådgivningsvirk. Øvrig private Alle Kvinder Mænd 3.8. Arbejde og karriere og partneren Umiddelbart kan tallene tolkes som, at respondenterne ikke har store problemer. Således føler kun 3-8 pct. i hver aldersklasse, at de i mindre grad eller slet ikke kan få deres arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Ligeledes synes der at være enighed om, hvor meget arbejdslivet må fylde i forhold til privatlivet. Men alligevel vidner tallene om, at nogle aldersgrupper har klart større problemer end andre. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at en besvarelse i kategorien slet ikke eller i mindre grad er en temmelig barsk udmelding, som derfor kan vidne om store problemer i familien. De to tabeller illustrerer meget godt, at alder spiller en stor rolle. Respondenter i års alderen har de klart største problemer med at få arbejdsliv-privatliv-kabalen til at gå op, ligesom samme aldersgruppe i mindre grad er enige om, hvor meget karrieren må fylde. Side 12

13 Tabel 1.9: Får I almindeligvis jeres arbejde og familieliv til at hænge sammen på en god måde? Pct. Alder Over 60 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 2: Er I enige om, hvor meget Jeres job og karriere må fylde i forhold til privatlivet? Pct. Alder Over 60 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Der er et vist pres fra kærester og ægtefæller om at nedprioritere arbejdet. Således har 25 pct. af alle svaret, at de i nogen grad eller i høj grad oplever et pres fra deres partner om at nedprioritere arbejdet. På spørgsmålet om hvem i parforholdet, der prioriterer karrieren højest, svarer 36 pct. af de kvindelige mellemledere, at det gør jeg. Samme svar giver hele 63 pct. af de mandlige mellemledere. Tabel 2.1: Hvem af mellemlederne prioriterer karrieren højest pct. Kvinder Mænd Antal Pct. Antal Pct. Det gør jeg Det gør min partner Vi prioriterer karrieren ens I alt I gruppen af mellemledere har 67 pct. hjemmeboende børn, det gælder både kvinder og mænd. Men der er forskel på stress oplevelsen. 3.9 Travlhed og stress DJØFerne har travlt! Henholdsvis 39,5 pct. og 49,8 pct. har i høj eller nogen grad almindeligvis meget travlt på dit arbejde dvs. ni ud af ti. Det tyder på, at de medvirkende DJØFere i undersøgelsen ikke sætter lighedstegn mellem det at have travlt og så stress. Kun 16,3 pct. af DJØFerne finder, at deres travlhed generer dem hvilket altså er væsentligt færre end det antal, som angiver de er generet af stress. Det tyder på, at travlhed i sig selv ikke generer DJØFerne men derimod andre faktorer. Side 13

14 3.10 Den kliniske stressmåling DJØFernes stressniveau kan direkte sammenlignes med ingeniørernes, som blev målt i en tilsvarende undersøgelse i 2002 (IDA 2002). Den mest iøjefaldende konklusion er, at DJØFerne langt hen ad vejen ligger på linie med ingeniørerne. I figur 3.4 herunder er DJØFernes stressoplevelse opdelt på AMI s fem dimensioner. Tallene i parenteserne angiver resultaterne fra IDA s undersøgelse. Figur 3.4. DJØFernes stressoplevelse i fem dimensioner Somatiske stresssymptomer 4,5 (4,4) Kognitive stresssymptomer 4,4 (4,0) Adfærdsmæssige stress-symptomer 4,2 (3,9) Mentalt helbred 4,0 (3,9) Vitalitet 3,7 (3,5) Jo længere søjlerne er, jo mindre stress. Dermed viser figuren, at DJØFernes stress i lighed med ingeniørerne primært skaber et problem i forhold til deres vitalitet. DJØFernes stress kommer altså mest til udtryk som udslidthed og energiforladthed. Men det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at både ingeniører og DJØFere ligger bedre mht. vitalitet sammenlignet med gennemsnittet for danske lønmodtagere (IDA 2002). Selv om DJØFernes største problem snævert betragtet vedrører deres vitalitet, så viser figur 3.4 også klart, at DJØFerne kun i begrænset omfang er ramt af somatisk stress. Således må det som forventet - konstateres, at den selvoplevede stress vedrører flere end den somatiske, klinisk målte, stress. Det er som før nævnt langt fra det samme som, at der ikke er et (stigende) problem med negativ stress på DJØFernes arbejdspladser. Side 14

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Juni 2004 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen viser,

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Indhold Forord Side 2 Resumé Side 3 Baggrund og metode Side 3 Ingeniørers arbejdsmiljø i forhold til

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

I Familie- og arbejdsliv

I Familie- og arbejdsliv HK-analyse: I Familie- og arbejdsliv Spørgeskemaundersøgelse om holdninger og ønsker til arbejdstid og fleksibilitet RESUME Et flertal af HK s medlemmer mener, at det er svært at få dagligdagen til at

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen Akademikernes psykiske arbejdsmiljø tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen 2 Akademikernes undersøgelse 2015 - I Fokus på akademikeres psykiske arbejdsmiljø delrapporter

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere