DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer"

Transkript

1 DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004

2 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mere end hver fjerde DJØFer selv vurderer, at han eller hun er generet af stress. Særligt kvinderne og i særdeleshed kvindelige chefer og kvinder med en lang arbejdsuge er hårdt ramt. Analyserne peger på, at de udstrakte muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt i tid og sted indebærer, at DJØFerne arbejder mere end de ellers ville gøre - og at dette for mange resulterer i en generende stressoplevelse. Samtidig med at samme fleksibilitet betragtes som en forudsætning for at nå det hele - familie og job. Indhold 1. Indledning og baggrund 2 2. Om spørgeskemaundersøgelsen Resultater af spørgeskemaundersøgelsen. 5 Side 2

3 1. Indledning og baggrund Gennem de seneste år har der været et kraftigt fokus på danskernes og DJØFernes - arbejdsliv. Debatten kredser især om to store problematikker: Stress og barrierer i forhold til en holdbar forening af arbejdsliv og familieliv. Da det er DJØFs vurdering, at medlemmerne i stigende grad oplever, at deres arbejde er kilde til uønsket stress, iværksatte DJØF i foråret 2003 stress-projektet. Projektet har til formål at undersøge problemerne grundigt, skabe maksimal opmærksomhed og debat omkring dem, og endelig udruste DJØFs medlemmer med en anvendelig værktøjskasse til brug for både individuel og fælles problemløsning. Som led i projektets undersøgelsesdel er der udarbejdet både en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse af DJØFernes arbejdsliv i Denne rapport udgør første del af afrapporteringen af analyseresultaterne fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. I løbet af sommeren 2004 offentliggøres anden del. Resultaterne af den kvalitative undersøgelse fremgår af rapporten Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker på SFI Helle Holt. Værktøjskassen er udarbejdet af Center for Stress og tilgængelig for alle interesserede ultimo maj Rapporter, værktøjskasse, facts om projektet mm. findes på For nærmere oplysninger kontakt konsulent Jesper Holdflod Pallesen på tlf eller 1.1. Hvorfor er DJØFere stressede? Som en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor flere DJØFere generes af stress, skal fremhæves, at vores arbejdsmarked i løbet af de seneste år har undergået flere markante forandringer. Heraf skal særligt to fremhæves. Der er formentlig ingen tvivl om, at en stor del af DJØFernes stressoplevelser kan henføres til den mangeårige effektiviserings- og moderniseringsbestræbelse af især den offentlige sektor, konkret bl.a. ved indførelsen af en række nye styringsformer. Den anden ændring af DJØFernes arbejdsmarked, både det offentlige og private, kan ses i sammenhæng med indførelsen af såkaldt nye organisationsformer som også rummer begreberne det fleksible arbejde og det udviklende arbejde. Begrebet nye organisationsformer er bredt og diffust, men forstås her som udbredelsen af fx projekt- og teamarbejde, selvstyrende grupper, fleksibel arbejdstid, hjemme/distancearbejde o.l Nye organisationsformer i fokus Projektets to undersøgelser har især fokuseret på betydningen af den sidstnævnte ændring. Det skyldes, at DJØF vurderer, at debatten om de nye organisationsformer i dag foregår på et alt for skævt grundlag: Fokus er primært på de positive sider (fx øget samarbejde, kompetenceudvikling, projektarbejde, selvrealisering, selvledelse), og kun Side 3

4 sjældent på bagsiden af medaljen (fx uklarhed om arbejdsdelinger og ledelsesroller, urealistiske deadlines, indbyrdes afhængighed, sammenblanding af arbejdsliv og familieliv). En mere nuanceret debat bør derfor også tage stilling til, om udbredelsen af nye organisationsformer kan føre til øget stress og nedslidning, og derved i sidste ende medvirke til en tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det DJØFs holdning, at arbejdsrelateret stress skal betragtes som et kollektivt problem for arbejdspladsen på linie med det fysiske arbejdsmiljø o.l. Stress betragtes fortsat alt for meget og alt for mange steder som et problem, som den enkelte selv må håndtere og løse og endnu værre: Noget man ikke taler højt om, hvis problemet er alvorligt. Det skal understreges, at DJØF grundlæggende mener, at udbredelse af nye organisationsformer er til klar fordel for vores medlemmers arbejdsliv og udviklingen af deres kompetencer og employability. Men for at kunne udnytte alle fordelene, er det vigtigt også at være opmærksom på de ulemper, der uværgeligt følger med så store ændringer af vores arbejdsmarked. Samlet set er det DJØFs målsætning, at medlemmerne har det bedst tænkelige grundlag for at kunne balancere og udvikle sig indenfor de organisationsformer, som nu og fremover gælder på arbejdsmarkedet. DJØF har til projektet modtaget støtte fra EU's Socialfond, hvilket har været afgørende for at projektet gennemføres. 2. Om spørgeskemaundersøgelsen Ultimo august 2003 modtog et repræsentativt udsnit på af DJØFs erhvervsaktive medlemmer et spørgeskema med posten. Cirka 800 besvarede og indsendte skemaet i første omgang. Medio september udsendtes en "rykker med et nyt skema, hvilket resulterede i cirka 400 flere besvarelser. Dermed har i alt medlemmer, dvs. 60 pct., besvaret skemaet, hvilket er meget tilfredsstillende. Nærmere sammenligninger af undersøgelsens respondenter i forhold til medlemsskarens sammensætning bekræfter, at undersøgelsen hviler på et repræsentativt udsnit af medlemmerne. I spørgeskemaet undersøges DJØFernes stressniveau på baggrund af to forhold, henholdsvis selvoplevet stress og klinisk stress. I den selvoplevede del skal DJØFerne selv vurdere, om de er generet af stress og derfor også selv tage stilling til begrebet stress. I den kliniske stress-test spørges til en lang række faktorer, fx koncentrationsbesvær, nervøsitet, humør o.l. Anvendelsen af målet selvoplevet stress indebærer en risiko for, at stressproblemets omfang måske overdrives sammenlignet med det kliniske stressmål. Med andre ord kan der være stor forskel på, hvordan lægmand definerer stress, og hvordan en læge gør det. Målingen af det kliniske stressniveau er baseret på de stressindikatorer, som Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) har udviklet. Side 4

5 Når der i denne afrapportering i det følgende refereres til stress, er det med mindre andet er angivet på baggrund af de medvirkendes egen vurdering, dvs. den selvoplevede og subjektivt bedømte stress. I afsnit 3.10 er resultaterne af den kliniske test gengivet og sammenlignet med den tilsvarende test, som Ingeniørforeningen (IDA) foretog blandt sine medlemmer i Resultaterne af den kliniske test uddybes endvidere i anden del af denne afrapportering, som forventes publiceret i løbet af sommeren Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Målet med spørgeskemaundersøgelsen er at opnå et dækkende og samtidig bredspektret billede af DJØFernes arbejdsliv. Der er derfor spurgt ind til en lang række forhold i arbejdslivet, herunder forholdet til kolleger, chefer, arbejdsmiljø mm. - og til DJØFernes stressoplevelse. Fra projektets start har det været afgørende at belyse stressproblematikkens omfang blandt DJØFerne. Dette er også det overvejende tema i denne rapport. Svaret er beskrevet fra to sider: Dels udfra en klinisk test baseret på Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) arbejdsmiljøundersøgelser og dels på baggrund af DJØFernes egen vurdering af deres stressniveau. Selv vurderer 41 pct. af DJØFerne i undersøgelsen, at de i høj eller nogen grad, vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen. Heraf siger to tredjedele (dvs. 28 pct. af alle medvirkende), at de samtidig er generet af deres stress. Den sidste tredjedel (13 pct.) er ikke generet af deres stressoplevelse. Resultaterne af den kliniske stresstest viser (jf. afsnit 3.10.), at DJØFerne i sammenligning med andre faggrupper generelt set har det godt. Det er i sig selv ikke overraskende, da tidligere undersøgelser har vist, at netop højtuddannede har et forholdsvis godt mentalt helbred (Csonka 2000). Men uanset at DJØFerne, sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet, ikke scorer højt i den kliniske stress-test, er det væsentligt at have for øje, at mere end hver fjerde DJØFer oplever et pres på sig selv i sin hverdag, som anses for både stressende og generende. Når der i det følgende refereres til stressede DJØFere, er det udelukkende gruppen på 28 pct. som både i høj eller nogen grad er stressede i hverdagen og samtidig vurderer, at de generet heraf. Den resterende gruppe på 13 pct. beskrives ikke nærmere, da de angiveligt ikke har et problem (men måske endda trives med stress i et vist omfang). I det følgende analyseres gruppen, som er generet af stress, i forhold til relevante baggrundsvariable. Side 5

6 3.1. Kvinder er mest stressede særligt mellemlederne Kvinder er klart mere generet af stress end mænd. Hver tredje kvinde og hver fjerde mand i rækken af erhvervsaktive DJØFere angiver, at de er generet af stress. Den forskel kendes også fra andre undersøgelser. Billedet bliver dog noget mere nuanceret, når det yderligere opdeles på stillingskategorier. Især de kvindelige mellemledere er markant mere generet af stress end de øvrige grupper. 41 procent af kvinderne i mellemlederjob er generet af stress mod kun 21 pct. hos de mandlige kolleger. I fuldmægtiggruppen er kønsforskellen langt mindre end i mellemledergruppen, mens der ikke er forskelle blandt toplederne. Tabel 1.1: Selvoplevet stress blandt DJØFere, pct. Stresset Ej stresset Antal Topleder/direktør kvinder mænd Mellemleder kvinder mænd Fuldmægtig/konsulent kvinder mænd Alle kvinder mænd Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. For mændenes vedkommende er stress-andelen afhængig af ens placering i hierarkiet. Andelen af stressede mandlige topledere/direktører er klart den laveste af alle. De mandlige mellemledere og direktører trækker med andre ord mændenes samlede stressandel ned, mens det forholder sig omvendt hos kvinderne. Her er det især lederne, som så at sige trækker stress-gennemsnittet op. Dette billede bliver endnu mere klart, når stillingskategorierne opdeles på både køn og alder De ældste kvinder er de mest stressede Helt overordnet set er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem selvopfattet stress og alder. Der er dog en svag tendens til, at de yngste og ældste aldersgrupper er mindre stressede end andre. Men opdelt på køn og alder tegner der sig et helt andet tankevækkende billede, jf. figur 3.1. Figuren viser en tydelig forskel på kvinders og mænds stress-mønster. Andelen af stressede kvinder stiger med alderen, mens andelen af mænd generet af stress topper for de årige for herefter at falde. Side 6

7 Disse tendenser hænger nøje sammen med deltagernes stillingskategori. De mandlige chefer er mindre stressede end de mandlige fuldmægtige/konsulenter i samme aldersgruppe. Dermed bliver den vigtigste stresshæmmende faktor for mændene, at så mange af dem bliver chefer, når de er fyldt 40 år eller derover. Når det samtidig er mandlige chefer, som føler sig mindst stresset betyder det, at andelen af stressede mænd samlet set - falder med alderen. Figur 3.1:Selvopfattet generende stress 40% - opdelt på køn og alder 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Over 60 Alder Mænd Kvinder Alle Det gælder ikke for kvinderne, hvor mellemlederne hyppigere er generet af stress end fuldmægtige/konsulenter i samme alder. Så kvinder er i stort omfang stressede uanset om de er chefer eller ej Mere end 40 timer om ugen giver stress Den gennemsnitlige arbejdsuge for en ikke-chef DJØFer er 41 timer. 40 for kvinder og 42 for mænd. Mellemledere og topledere har, uanset køn, en arbejdsuge, der er hhv. 4 og 8 timer længere, jf. tabel I den sammenhæng skal det næves, at på spørgsmålet om det giver prestige at arbejde meget på arbejdspladsen, viser tallene for de årige DJØFere, at der i departementerne er forbundet mest prestige med meget arbejde. Det siger 69 pct. af de adspurgte i departementerne, mod 50 og 43 pct. i hhv. amter og kommuner. Denne problematik belyses nærmere i den 2. afrapportering. Se også artiklen "Prestige i overarbejde" i DJØFbladet nr. 4, 2004 (findes også på Side 7

8 Tabel 1.2: Hvor mange timer arbejder du en typisk uge? Kvinder Mænd Stilling Pct. Timer Pct. Timer Topleder/direktør Mellemleder Fuldmægtig/konsulent I fuldmægtig-/konsulentgruppen er det arbejdstiden, der er afgørende for stressopfattelsen, jf. tabel 1.3. De, der arbejder mere end 40 timer pr. uge, føler sig mest stresset. Det gælder især for kvinderne. 43 pct. af kvinderne med en arbejdsuge over 40 timer, siger de er generet af stress, og tilsvarende 33 pct. af mændene. Det er denne gruppe af kvinder, som af alle er mest generet af stress i denne undersøgelse. Tabel 1.3: Stress og arbejdstid i fuldmægtig/konsulent-gruppen Stresset, pct. Ej Stresset, pct. Kvinder 40 timer og derunder Over 40 timer Mænd 40 timer og derunder Over 40 timer Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf Arbejdstidens placering Med DJØFernes job følger også ofte muligheden (og typisk også forpligtelsen) til at arbejde udenfor normal kontortid. Og det gør DJØFerne i stor stil. Tendensen er kort fortalt, at de der mest arbejder på forskellige tidspunkter (dvs. om aftenen eller i weekenden) også arbejder mest. De to tabeller herunder viser besvarelserne for spørgsmålene Arbejder du hjemme om aftenen og Arbejder du i weekenden. Der er opdelt på køn. Tallene viser, at det klart er mændene, som mest anvender de fleksible muligheder. Tabel 1.4: Arbejder du hjemme om aftenen? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt Sjældent/aldrig Tabel 1.5: Arbejder du i dine weekender? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt Sjældent/aldrig Note: 16 pct. af mændene svarer meget ofte, 7 pct. af kvinderne. Side 8

9 31 pct. af de adspurgte svarer, at de meget ofte/jævnlig arbejder om aftenen og samtidig meget ofte/jævnligt arbejder i weekenden (26 pct. af kvinderne og 36 pct. af mændene). Den gruppe har en gennemsnitlig arbejdsuge på 47 timer. De øvrige 69 pct. har en gennemsnitlig arbejdsuge på 41 timer. Det tyder på, at dem der arbejder uden for normal kontortid, typisk ikke gør det for at fordele en almindelig arbejdsuge mere bredt hen over ugen, men for at kunne arbejde (endnu) mere (se også artiklen Natholdet fra DJØFbladet nr. 22, 2003,). En af årsagerne til at mænd gennemsnitligt set arbejder mest er, at der blandt mændene er forholdsvis mange mellemledere og især topledere/direktører. Det er især den sidste gruppe, som arbejder mest og som spreder deres større timetal mere over ugen. Fx arbejder knap 60 pct. af toplederne meget ofte/jævnligt både aften og weekender. I tabel 1.6 herunder er andelene, som arbejder meget ofte/jævnligt i både weekender og aften, opdelt efter stillingskategorierne. Tabel 1.6: Arbejder meget ofte/jævnlig i både weekender og aftener, opdelt efter stilling Stilling Andel i pct. Topleder/direktør 59 Mellemleder 45 Fuldmægtig/konsulent Flekstid skaber mere arbejde Mere end ni ud af ti DJØFere kan flekse uformelt eller formelt med fx flekskort. Hermed følger også muligheden for bedre at kunne tilpasse arbejdets behov og/eller familiens behov. Her deler DJØFerne sig i to nogenlunde store grupper: 49 pct. svarer, at de i høj eller nogen grad anvender fleksmuligheden til at arbejde mere end de ellers ville gøre, mens 44 pct. siger at de ikke arbejder mere som følge af fleksmuligheden. De resterende 7 pct. har ikke mulighed for at placere deres arbejdstid fleksibelt. Med andre ord forstærkes billedet af, at en stor del af DJØFerne anvender deres fleksible arbejdsformer til at arbejde mere/ meget. Sammenholdes dette resultat med hvem der samtidig er generet af stress, er tendensen klar: Der er dobbelt så mange stressede i den gruppe af DJØFere, som siger, de anvender deres fleksibilitet til at arbejde mere, end de ville gøre uden fleksibiliteten. Mere præcist er 37 pct. i den gruppe generet af stress, mens det samme kun gælder 19 pct. i den anden gruppe. I den lille gruppe på 7 pct., som angiveligt ingen tidsmæssig fleksibilitet har, er hver fjerde generet af stress hvilket nogenlunde er på niveau med det samlede gennemsnit. På dette punkt dokumenterer talmaterialet altså tesen om, at nye organisationsformer med deres nye muligheder også resulterer i mere stress. Det skal dog i den sammenhæng Side 9

10 tilføjes, at DJØF ikke tidligere har undersøgt DJØFernes stressoplevelse og derfor ikke kan foretage af sammenligning over tid. Det er værd at bemærke, at stress ikke automatisk følger med en lang arbejdsdag. Det illustrerer fx de forholdsvis ustressede mandlige ledere meget præcist. For de personer, som angiver deres fleksibilitet anvendes til arbejde mere, end de ellers ville gøre, har arbejdsugens længde i sig selv ikke betydning for, om man er generet af stress eller ej. Derimod har de personer, som ikke anvender fleksibiliteten til at arbejde mere, generelt en noget lavere arbejdstid end de andre. Median-tiden er for sidstnævnte gruppe 40 timer pr. uge, mens den er 43 og 45 timer pr. uge for dem, som hhv. i nogen eller høj grad arbejder mere end de ellers ville gøre som følge af deres fleksibilitet, jf. tabel 1.7. Men igen er der ikke en klar sammenhæng mellem arbejdsugens længde og stress-oplevelsen. Tabel 1.7: Gør din mulighed for at arbejde fleksibelt, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? Typisk arbejdsuge, timer. Ej stresset, timer Stresset, timer I alt, timer N I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf Hjemmearbejde både godt og skidt Kun 11 pct. af de adspurgte DJØFere har ikke mulighed for at udføre en del af deres arbejde hjemme. 50 pct. har muligheden og bruger den, mens resten (39 pct.) har muligheden uden at bruge den. 29 pct. siger tilsvarende, at deres hjemmearbejde går ud over deres privatliv men samtidig vurderer 81 pct., at de ved at arbejde hjemme bedre kan skabe sammenhæng mellem deres arbejdsliv og privatliv. 86 pct. mener, at de bedre kan overkomme deres arbejde ved at arbejde hjemme. Der er med andre ord en forholdsvis stor gruppe, som siger de både kan skabe bedre sammenhænge, og som samtidig oplever, at hjemmearbejdet går ud over privatlivet. Men en væsentlig forklaring ligger formentlig i det forhold, at 58 pct. af de, som arbejder hjemme, vurderer at de dermed (i høj eller nogen grad) arbejder mere end de ellers ville gøre. (Desværre kan materialet ikke vise, hvordan den gruppe ville have det i forhold til privatlivet hvis de ikke havde muligheden for at arbejde hjemme.) Side 10

11 Figur 3.2 Hvis du arbejder hjemme (n=584) Går dit hjemmearbejde ud over dit privatliv? 4% 25% 42% 29% Gør dit hjemmearbejde, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? 17% 41% 30% 11% Kan du ved at arbejde hjemme, bedre overkomme dit arbejde? 35% 51% 12% 2% Kan du ved at arbejde hjemme skabe bedre sammenhæng mellem arbejde og fritid? 32% 49% 16% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3.7. Branche stort set uden betydning Når tallene korrigeres for kønssammensætningen i de enkelte brancher, ses der ikke brancher, som skiller sig ud som markant mere stressede end andre, jf. tabel 1.8. Dog er der en klar tendens til, at kvinder er forholdsvis mere generet af stress på undervisningsog forskningsområdet og inden for finansområdet. Til gengæld er der færre inden for konsulent- og rådgivningsbranchen, jf. figur 3.3. For mændenes vedkommende er der ikke sammenhæng mellem branche og selvopfattet stress. Tabel 1.8: Branche og selvopfattet stress, pct. Stresset Ej stresset N Departement Styrelser mm Politi- og retssektor Undervis. & forskning Amter Kommuner Interesseorganisationer Konsulent & rådgivning Side 11

12 Advokater Finans Øvrige private Selvstændige Alle Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. 60 Figur 3.3. Selvopfattet stress blandt alle - opdelt på køn, pct Amt Kommune Anden offentlig Finans Centraladministrationen Politiog retssektoren Undervisningsområdet Interesseorganisation Advokatvirksomhed Konsulent og rådgivningsvirk. Øvrig private Alle Kvinder Mænd 3.8. Arbejde og karriere og partneren Umiddelbart kan tallene tolkes som, at respondenterne ikke har store problemer. Således føler kun 3-8 pct. i hver aldersklasse, at de i mindre grad eller slet ikke kan få deres arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Ligeledes synes der at være enighed om, hvor meget arbejdslivet må fylde i forhold til privatlivet. Men alligevel vidner tallene om, at nogle aldersgrupper har klart større problemer end andre. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at en besvarelse i kategorien slet ikke eller i mindre grad er en temmelig barsk udmelding, som derfor kan vidne om store problemer i familien. De to tabeller illustrerer meget godt, at alder spiller en stor rolle. Respondenter i års alderen har de klart største problemer med at få arbejdsliv-privatliv-kabalen til at gå op, ligesom samme aldersgruppe i mindre grad er enige om, hvor meget karrieren må fylde. Side 12

13 Tabel 1.9: Får I almindeligvis jeres arbejde og familieliv til at hænge sammen på en god måde? Pct. Alder Over 60 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 2: Er I enige om, hvor meget Jeres job og karriere må fylde i forhold til privatlivet? Pct. Alder Over 60 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Der er et vist pres fra kærester og ægtefæller om at nedprioritere arbejdet. Således har 25 pct. af alle svaret, at de i nogen grad eller i høj grad oplever et pres fra deres partner om at nedprioritere arbejdet. På spørgsmålet om hvem i parforholdet, der prioriterer karrieren højest, svarer 36 pct. af de kvindelige mellemledere, at det gør jeg. Samme svar giver hele 63 pct. af de mandlige mellemledere. Tabel 2.1: Hvem af mellemlederne prioriterer karrieren højest pct. Kvinder Mænd Antal Pct. Antal Pct. Det gør jeg Det gør min partner Vi prioriterer karrieren ens I alt I gruppen af mellemledere har 67 pct. hjemmeboende børn, det gælder både kvinder og mænd. Men der er forskel på stress oplevelsen. 3.9 Travlhed og stress DJØFerne har travlt! Henholdsvis 39,5 pct. og 49,8 pct. har i høj eller nogen grad almindeligvis meget travlt på dit arbejde dvs. ni ud af ti. Det tyder på, at de medvirkende DJØFere i undersøgelsen ikke sætter lighedstegn mellem det at have travlt og så stress. Kun 16,3 pct. af DJØFerne finder, at deres travlhed generer dem hvilket altså er væsentligt færre end det antal, som angiver de er generet af stress. Det tyder på, at travlhed i sig selv ikke generer DJØFerne men derimod andre faktorer. Side 13

14 3.10 Den kliniske stressmåling DJØFernes stressniveau kan direkte sammenlignes med ingeniørernes, som blev målt i en tilsvarende undersøgelse i 2002 (IDA 2002). Den mest iøjefaldende konklusion er, at DJØFerne langt hen ad vejen ligger på linie med ingeniørerne. I figur 3.4 herunder er DJØFernes stressoplevelse opdelt på AMI s fem dimensioner. Tallene i parenteserne angiver resultaterne fra IDA s undersøgelse. Figur 3.4. DJØFernes stressoplevelse i fem dimensioner Somatiske stresssymptomer 4,5 (4,4) Kognitive stresssymptomer 4,4 (4,0) Adfærdsmæssige stress-symptomer 4,2 (3,9) Mentalt helbred 4,0 (3,9) Vitalitet 3,7 (3,5) Jo længere søjlerne er, jo mindre stress. Dermed viser figuren, at DJØFernes stress i lighed med ingeniørerne primært skaber et problem i forhold til deres vitalitet. DJØFernes stress kommer altså mest til udtryk som udslidthed og energiforladthed. Men det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at både ingeniører og DJØFere ligger bedre mht. vitalitet sammenlignet med gennemsnittet for danske lønmodtagere (IDA 2002). Selv om DJØFernes største problem snævert betragtet vedrører deres vitalitet, så viser figur 3.4 også klart, at DJØFerne kun i begrænset omfang er ramt af somatisk stress. Således må det som forventet - konstateres, at den selvoplevede stress vedrører flere end den somatiske, klinisk målte, stress. Det er som før nævnt langt fra det samme som, at der ikke er et (stigende) problem med negativ stress på DJØFernes arbejdspladser. Side 14

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Aarhus universitet og den sociale kapital

Aarhus universitet og den sociale kapital Aarhus universitet og den sociale kapital AC TAP klubmøde 12. november 2013 Djøf Karriere- og kompetencecenter Søren Bjerregaard Kjær Udgangspunkt Startskud til længere proces Refleksioner over faglighed

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Forbundet af It-professionelle. It-faget, spændende men for hårdt? - en undersøgelse af stress og nedslidning i it-faget

Forbundet af It-professionelle. It-faget, spændende men for hårdt? - en undersøgelse af stress og nedslidning i it-faget Forbundet af It-professionelle It-faget, spændende men for hårdt? - en undersøgelse af stress og nedslidning i it-faget Nedslidning Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger?

Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger? marts 20110 Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger? Resume En del af trafikken på internettet flytter i stigende grad fra de traditionelle medier over til de sociale medier. Og i pressen

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed august 2010 Køn, løn og ledelse Resumé Uanset krise eller opsving så er Danmarks styrke en fleksibel og højt uddannett arbejdskraft. Denne analyse ser på barrierer og muligheder for at alle, uanset køn,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere