ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

Transkript

1 ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER Analyse af Surveys afleveret d. 1/ Udarbejdet af: Emil Nejstgaard Vejleder: Hans Bay Opponent: Ann Sophie Johansen Antal sider inklusiv denne forside: 21 Side 1 af 21

2 INDHOLD Etniske gruppers værdier Indledning Data Metode... 4 Principalkomponentanalyse... 4 Regressionsanalyse... 5 Håndtering af ved ikke svar Moralrelaterede holdninger Ligestilling mellem kønnene Konklusion Bilag Bilag Bilag Bilag Litteraturliste Side 2 af 21

3 1. INDLEDNING Indvandring og integration er blandt de højst placerede emner på dagordnen i den danske politiske debat. Med indvandring og integration som mærkesager blev Dansk Folkeparti valgt ind i folketinget med 13 mandater ved valget i Integration og indvandring er kædet sammen med en markant værdidiskussion, som har gennemsyret den offentlige debat siden VK-regeringen trådte til i Danskheden har aldrig haft en mere central rolle og der er store politiske interesser i at definere et særligt dansk værdisæt. Værdidebatten er ikke kun et dansk, men et globalt fænomen. Nogle grupper ønsker at trække fronterne op mellem den vestlige verden og den arabiske og i efteråret 2007 blev Danmark sat i centrum da muhammedkrisen, som en lavine, rullede ind over landet. På integrationsområdet har diskussion kunnet mærkes, idet der har været sat fokus på, hvorvidt indvandrere i Danmark tilslutter sig et dansk værdisæt. I forbindelse hermed udgav tænketanken om udfordringer for integration i Danmark i foråret 2007 en rapport om etniske gruppers værdier. Rapporten er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse af otte forskellige etniske minoritetsgrupper som lever i Danmark og en gruppe etniske danskere. Denne opgave er baseret på samme data. I denne opgave med belyses dette data med fokus på to underemner i værdidebatten, moralrelaterede holdninger og ligestilling mellem kønnene. 2. DATA De benyttede data stammer fra en undersøgelse af etniske gruppers værdier, som blev gennemført af Esther Nørregård-Nielsen og Peter Gundelach. Dataindsamlingen er foretaget af Rambøl management i perioden til Datamaterialet omfatter i alt respondenter og 130 variable. Af disse variable indgår 110 spørgsmål i spørgeskemaet, mens resten er konstruerede variable. Til denne analyse benyttes kun udvalgte variable. En liste over disse kan ses i Bilag 1. De adspurgte personer er i aldersgruppen år og har en etnisk oprindelse svarende til en af følgende kategorier: Side 3 af 21

4 TABEL 1: OVERSIGTSTABEL OVER RESPONDENTERNE I DATASÆTTET Etnisk gruppe Køn Aldersgruppe Kvinder Mænd Tyrkiet (indvandrer) Tyrkiet (efterkommer) Pakistan (indvandrer) Pakistan (efterkommer) Vestbalkan Irak Iran Vietnam Etnisk dansker I alt Data er indsamlet således, at hver af de etniske undergrupper indeholder ca. 500 personer. Den indsamlede stikprøve afspejler ikke den sande, danske køns- og aldersfordeling indenfor hver gruppe. Derfor er der medtaget en vægtningsvariabel der varierer mellem 0,78 og 1,86 som benyttes ved samtlige beregninger i opgaven 1. Svarprocenterne ved den foretagne undersøgelse er generelt lave og varierer mellem 48 %(tyrkiske indvandrere) og 67,3 % (danskere) 2. Dette kan betyde at stikprøve ikke er repræsentativ. 3. METODE I dette delafsnit opridses de anvendte metoder. Der vil blive lagt vægt på at give en konceptuel forståelse af metoderne, mens en detaljeret gennemgang af det teoretiske grundlag vurderes som værende uden for denne opgaves afgrænsning. PRINCIPALKOMPONENTANALYSE Pincipalkomponentanalyse er en metode de kan bruges til at reducere dimensionen af data ved at få flere variable beskrevet ved færre konstruerede variable, som kaldes komponenter eller faktorer. I denne opgave vil disse konstruerede variable blive refereret til som faktorer. Ved principalkomponentmetoden i SAS dekomponeres korrelationsmatricen i en række 1 Etniske gruppers værdier Baggrundsrapport, side 19 2 Etniske gruppers værdier Baggrundsrapport, side 35 Side 4 af 21

5 egenværdier med tilhørende egenvektorer. Disse rangeres efter hvor meget af variansen de forklarer, så den første egenværdi altid vil være den største efterfulgt at den næststørste og så frem deles. Hvis flere variable varierer tæt sammen, vil der fremkomme en stor egenværdi med tilhørende egenvektor, som ved linearkombination af de undersøgte variable, kan forklare en stor del af variationen i data. Det der denne linearkombination der kaldes en faktor. En tolkning af faktorerne kan være at de beskriver en mere grundlæggende uobserveret egenskab som er styrende for udfaldet af de betragtede variable. En anden måde at se dem på er, at der skabes et antal nye variable der afspejler svarene på et større antal variable, hvorved kompleksiteten af analysen begrænses. REGRESSIONSANALYSE I regressionsanalysen at forklares én variabel ved hjælp af en række andre variable. Mere formelt kan dette skrives som: y = x' β+ ε i i i Hvor y i en responsvariabel der forsøges forklaret af et antal, k, forklarende variable, x = ( 1, x, x,..., x )', samt deres tilhørende estimerede koefficienter, ( ) i 1i 2i ki β β0 β1 β k =,,..., '. Men da disse kun forklarer en hvis andel af den samlede variation i responsvariablen bliver der et fejlled til overs, ε i. Ettallerne i variabelvektoren xiangiver at der er medtaget et konstantled for at sikre, at fejlleddene har en forventet middelværdi på nul. Estimatet af koefficienterne vælges således at summen på kvadratet af residualerne minimeres. Residualerne er de estimerede fejlled. Med andre ord benytter jeg mindste kvadraters metode til estimation af koefficienterne. En væsentlig antagelse der gøres når man benytter mindste kvadraters metode er eksogenitetsantagelsen. Denne antagelse siger at de forklarende variable rent faktisk forklarer den forklarede variabel (at kausaliteten går fra højre side af ligningen til venstre side) - og ikke omvendt! I de modeller jeg opstiller, forklares en faktor, konstrueret af holdningsvariable, ved hjælp af handlingsvariable og identitetsvariable. Jeg mener at antagelsen om exogenitet af de forklarende variable rimeligvis kan opretholdes, idet Side 5 af 21

6 kausaliteten hovedsagligt kan antages at gå fra hvem man er til hvad man mener og ikke den anden vej. HÅNDTERING AF VED IKKE SVAR Data indeholder en række svar såsom ved ikke, nægter at svare og uoplyst. I opgaven her slettes disse observationer i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre analysen. Dette medfører en reduktion i observationer, men da datasættet er relativt stort, vurderes dette ikke til at have afgørende betydning for resultaterne i analysen. 4. MORALRELATEREDE HOLDNINGER Det første emne der skal tages fat på er moralrelaterede holdninger. Til beskrivelse af dette har jeg udvalgt 8 variable. Samtlige variable er kode i intervallet 1 til 10, hvor 1 er slet ikke i orden og 10 er helt i orden. Spørgsmålene knytter sig til to forskellige underemner. Moral i privatlivet illustreret ved spørgsmål om utroskab, abort, skilsmisse og homoseksualitet og moral i samfundslivet, illustreret ved spørgsmål om bl.a. sort arbejde og om hvorvidt det er i orden at køre uden billet i de offentlige transportmidler 3. Nedenfor ses en tabel som viser spørgsmålene og respondenternes gennemsnitlige svar og de tilhørende standardfejl fordelt på etniske grupper. 667 observationer er fjernet pga. manglende data eller ved ikke -svar. TABEL 2: GENNEMSNITLIGE BESVARELSER FORDELT EFTER ETNICITET I hvor høj grad synes du at hver af følgende handlinger er i orden? Tyrkiske Indvandrere Tyrkiske efterkommere Pakistanske indvandrere Pakistanske efterkommere Vestbalkan Irak Iran Vietnam Danmark 1. Undlade at købe billet til offentlig transport 1,38 2,35 (0,12) 1,65 (0,12) 2,15 (0,12) 2,00 (0,11) 1,35 (0,06) 1,82 (0,10) 1,89 (0,11) 1,87 2. Modetage ydelser man ikke har krav på 1,26 (0,06) 3. Sort arbejde 1,79 (0,09) 4. Hvis man ikke tager det arbejde, man bliver tilbudt, bør man miste 6,64 (0,18) sin arbejdsløshedsunderstøttelse 1,90 (0,10) 2,88 (0,13) 5,86 (0,18) 1,54 (0,10) 1,92 (0,11) 4,25 (0,19) 1,56 2,80 (0,13) 4,43 (0,16) 1,59 2,97 (0,13) 4,86 (0,16) 1,13 (0,03) 1,51 6,01 (0,16) 1,44 2,57 (0,11) 4,78 (0,17) 1,48 2,62 (0,12) 6,61 (0,17) 1,26 (0,04) 4,02 (0,12) 6,31 (0,13) 3 I bilag 1 kan ses tabeller over hvordan respondenterne samlet set har svaret på spørgsmålene. Side 6 af 21

7 5. Utroskab 1,74 6. Abort 3,20 (0,15) 7. Skilsmisse 3,48 (0,17) 8. Homoseksualitet 2,06 (0,12) 1,55 4,36 (0,16) 5,99 (0,16) 3,92 (0,17) 1,37 3,31 (0,16) 5,14 (0,19) 2,44 (0,14) 1,51 4,96 (0,17) 6,40 (0,17) 4,31 (0,17) 1,99 (0,10) 5,89 (0,16) 6,32 (0,16) 4,54 (0,18) 1,27 (0,06) 2,73 (0,13) 2,95 (0,14) 2,46 (0,11) 1,88 (0,10) 7,58 (0,15) 7,56 (0,15) 6,58 (0,18) 1,66 (0,09) 4,45 (0,16) 5,41 (0,18) 5,11 (0,19) 1,95 8,15 (0,12) 8,29 (0,11) 8,74 (0,11) På spørgsmålene om hvorvidt det er i orden at undlade at købe billet og at modtage ydelser man ikke har krav på, er der generelt, på tværs af de etniske grupper, enighed om at det ikke er i orden. På spørgsmålet om sort arbejde ses det at respondenterne generelt ikke finder det i orden. Dog synes de danske respondenter at det er mere i orden end de øvrige etniske grupper. Tabellen viser en mindre forskel mellem efterkommere og indvandrere, idet efterkommerne i højere grad finder det i orden at undlade at købe billet og at udføre sort arbejde. Så på spørgsmålet om sort arbejde nærmer sig efterkommerne sig de danske respondenter. På spørgsmålet om hvorvidt det er i orden at man mister sin arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis man ikke tager imod de jobs man bliver tilbudt har den etniske heller baggrund ingen stor betydning. Svarene er generelt spredt og der er ikke umiddelbart enighed blandt respondenterne om hvorvidt det er i orden eller ikke er i orden. Respondenterne ser ud til at være mere uenige når de privatmoralrelaterede holdninger betragtes. På spørgsmålet om utroskab er forskellene mellem de etniske grupper ikke store og der er generelt enighed om at det slet ikke er i orden. Derimod viser tabel2, at de danske respondenter generelt synes at abort, skilsmisse og homoseksualitet er helt i orden, mens dette ikke er tilfældet for de andre etniske grupper. De iranske indvandrere i undersøgelsen er den gruppe der svarer mest i overensstemmelse med adspurgte danskere. Det ses at efterkommerne også på disse spørgsmål ligger tættere på de danske respondenter end deres forældre. For at komme lidt mere i dybden med korrelationerne på tværs af variablerne gennemføres en principalkomponentanalyse. Denne analyse viser, at der er to grundlæggende faktorer der har betydning for hvordan respondenterne svarer på spørgsmålene, som netop knytter sig henholdsvis til privatmoral og samfundsmoral. Nedenfor ses en tabel over faktorstrukturen. Side 7 af 21

8 TABEL 3: FAKTORSTUKTUR FOR MORAL OG SAMFUNDSVARIABLERNE 4 Variable PRIVATMORAL SAMFUNDSMORAL 1. Undlade at købe billet til offentlig transport Modetage ydelser man ikke har krav på Sort arbejde Hvis man ikke tager det arbejde, man bliver tilbudt, bør man miste sin arbejdsløshedsunderstøttelse Utroskab Abort Skilsmisse Homoseksualitet 82 7 Faktorstrukturen viser, at der er to betydende faktorer, som understreger indikationerne fra tabel 2. Privatmoralfaktoren angiver, at hvis man svarer at det slet ikke er i orden at være homoseksuel, vil man også typisk svare at det slet ikke er i orden at få abort eller blive skilt og omvendt. Samfundsmoralfaktoren understreger, at hvis man svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at køre uden billet i toget, svarer man også bekræftende på spørgsmålene om at modtage ydelser man ikke har krav på og om sort arbejde. Det ser til gengæld ikke ud til at svarene på spørgsmålene utroskab og om hvorvidt man bør miste sin arbejdsløshedsunderstøttelse hvis man ikke tager det arbejde man bliver tilbudt, korrelerer voldsomt med de to faktorer. At utroskabsvariablen ikke korrelerer kraftigt med nogen faktorer, kan skyldes at respondenterne over en bred kam er enige om at utroskab slet ikke er i orden, så denne variabel varierer ikke sammen med de andre. Da faktorerne er konstrueret så de står ortogonalt på hinanden, kan der udspændes et retvinklet koordinatsystem, hvorved der kan konstrueres en visualisering af hvordan de forskellige grupper, i gennemsnit, placerer sig på faktorerne. Denne afbildning kan ses i bilag 2. For lidt grundigere at belyse hvilke karakteristika der har betydning for hvordan respondenternes scorer på den kraftigste af de to faktorer, privatmoralfaktoren, gennemføres nu en regressionsanalyse, hvor faktoren anvendes som responsvariable forklaret af en række baggrundsvariable. For at forstå koefficienterne er det vigtigt at vide hvordan variablerne er 4 Alle værdier der er større end 0,5 er angivet med fed og samtlige korrelationer er ganget med 100. Side 8 af 21

9 kodet. I bilag 1 findes en liste over samtlige de forklarende variable der benyttes i opgaven. Jeg benytter general-to-specific princippet og starter med den mest generelle model, som herefter testes ned til den simplest mulige model. Der testes i øvrigt multipelt om samtlige koefficienter kan antages at være nul samtidigt. Der testes på et 5% signifikansniveau. I nedenstående tabel er de forklarende variable i den endelige model og de foranstående koefficienter præsenteret 5. Der er lavet en tilsvarende model for samfundsansvarsfaktoren, som kan ses i bilag 3. TABEL 4: REGRESSIONSANALYSE AF PRIVATMORALFAKTOREN Variable Estimat Standardafvigelse T-værdi P-værdi Konstantled -0,1901 0,0964-1,97 0,049 Tyrkisk indvandrer -0,9048 0, ,98 0,000 Tyrkisk efterkommer -0,8276 0, ,01 0,000 Pakistansk indvandrer -0,9152 0, ,67 0,000 Pakistansk efterkommer -0,7413 0, ,47 0,000 Vestbalkan -0,4971 0,0575-8,64 0,000 Irak -1,1094 0, ,47 0,000 Iran -0,3103 0,0561-5,53 0,000 Vietnam -0,6310 0, ,59 0,000 Ser nyheder i dansk tv -0,0377 0,0124-3,03 0,002 Læser danske aviser -0,0325 0,0089-3,64 0,000 Grad af tilknytning til Danmark -0,0422 0,0164-2,56 0,010 Grad af religiøsitet 0,2837 0, ,52 0,000 Køn 0,1712 0,0258 6,64 0,000 Gennemført gymnas/htx/hf 0,2400 0,0283 8,47 0,000 Har et arbejde 0,1123 0,0351 3,2 0,001 Er studerende 0,1209 0,0442 2,74 0,006 Er gift eller levet i parforhold -0,1566 0,0287-5,46 0,000 Lever med en dansk partner 0,2080 0,0394 5,28 0,000 Problemer med det danske sprog -0,1935 0,0325-5,95 0,000 Mere end 60% indvandrere i nærområdet -0,1281 0,0396-3,24 0,001 Antal observationer: 3712 Antal estimerede parametre: 21 R 2 : 0,42 5 Bemærk at faktoren, som er sammensat af flere forskellige variable ikke har nogen entydig enhed, men blot et standard normalfordelt. Derfor er det vanskeligt at tolke direkte på størrelsen af koefficienterne og jeg skal her koncentrere mig om fortegn og relative størrelser. Bemærk i øvrigt, at tolkningerne af fortegn for variablene afhænger af hvilken variabel der kigges på og at disse kan være vanskelige! Side 9 af 21

10 Som det også stod klart i den tidligere analyse, er svarmønsteret for de etniske minoriteter på privatmoralfaktoren signifikant forskelligt fra danskernes. Ses der lidt nærmere på de øvrige variable finder man, at respondenter der svarer at de læser danske aviser, ser danske nyheder og som svarer at de har en høj grad af tilknytning til Danmark generelt scorer højere, og dermed mere i overensstemmelse med de danske respondenter. Det ses at graden af religiøsitet har den modsatte virkning, indikerende at respondenter der er mere religiøse vil ligge lavt på privatmoralfaktoren og altså mene at abort, skilsmisse og homoseksualitet ikke er i orden. Respondenter med en studentereksamen ser ud til at være signifikant mindre modstandere end dem uden og kønsvariablen viser at mænd synes at være større modstandere af de af privatmoralfaktoren beskrevne variable end kvinder. Det ses desuden at arbejdende, studerende og respondenter med danske partnere er mere liberalt indstillede, dvs. scorer højere på privatmoralfakoren. Nogle variable der kan indikere dårlig integration er problemer med det danske sprog og at man bor i et område med mange indvandrere og disse ser begge ud til at give en mere negativ holdning overfor abort, skilsmisse og homoseksualitet. 5. LIGESTILLING MELLEM KØNNENE Den næste delanalyse omhandler ligestilling mellem kønnene og foretages på samme måde som analysen ovenfor. Jeg har valgt seks variable til denne analyse. De fem første er kodet i intervallet 1 til 5, hvor 1 er helt enig og 5 er helt uenig. Den femte variabel udtrykker tilfredshed med eventuelt at få en kvindelig chef og er kodet i intervallet 1 til 5, hvor 1 er meget tilfreds og 5 er meget utilfreds. Nedenfor ses en tabel, hvor gennemsnitsbesvarelserne og deres tilhørende standardfejl for de forskellige etniske grupper er præsenteret. 458 observationer er fjernet pga. manglende data eller ved ikke -svar. TABEL 5: GENNEMSNITSBESVARELSER PÅ LIGESTILLINGSSPØRGSMÅL Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om mænds og kvinders familieroller? Tyrkiske Indvandrere Tyrkiske efterkommere Pakistanske indvandrere Pakistanske efterkommere Vestbalkan Irak Iran Vietnam Danmark 1. At være hjemmegående er lige så værdigt, som at have et arbejde, hvor man tjener sine egne penge 2,63 2,86 2,69 2,53 2,26 3,10 2,32 2,50 1,69 (0,05) Side 10 af 21

11 2. Det skader et førskolebarn, hvis moderen arbejder 2,81 3,60 2,80 3,18 3,36 2,93 3,64 3,60 4,33 (0,05) 3. At have et arbejde er kvindens bedste mulighed for at være uafhængig 2,39 2,33 1,79 (0,06) 2,15 1,83 (0,06) 1,51 (0,05) 1,64 (0,05) 1,65 (0,06) 1,98 (0,06) 4. Beslutninger om familiens økonomiske forhold bør træffes i fællesskab 1,09 (0,02) 1,15 (0,03) 1,16 (0,03) 1,14 (0,03) 1,10 (0,02) 1,08 (0,02) 1,10 (0,02) 1,20 (0,04) 1,09 (0,02) 5. Hvis der ikke er jobs til alle, har mænd mere ret til at arbejde en kvinder. 3,04 4,18 4,12 4,38 (0,06) 4,20 (0,06) 3,43 4,32 (0,06) 3,79 4,87 (0,02) 6. Hvor tilfreds ville du alt i alt være med at få en kvindelig chef? 2,37 (0,04) 2,25 (0,05) 1,78 (0,04) 1,90 (0,04) 2,30 (0,04) 2,40 (0,04) 2,21 (0,04) 2,47 (0,04) 1,64 (0,04) Det ses at respondenterne generelt, på tværs af etniske grupper, er meget enige når vi kigger på disse spørgsmål. De danske respondenter adskiller sig dog synligt på spørgsmålene om hvorvidt det er ligeså værdigt at være hjemmegående som at have et arbejde, om det skader et førskolebarn at moderen arbejder, om hvorvidt mænd har mere ret til at arbejde end kvinder og om hvorvidt man ville være tilfreds med at have en kvindelig chef. På spørgsmålet om hvorvidt det er ligeså værdigt at være hjemmegående er de danske respondenter mere enige end de øvrige etniske grupper, mens de er mere uenige i påstanden om at mænd har mere ret til at arbejde end kvinder. På spørgsmålet om hvorvidt man ville være tilfreds med en kvindelig chef er der en tendens til at de danske respondenter ville være mere tilfredse end de øvrige etniske grupper. De danske respondenter ser overordnet set, på baggrund af disse spørgsmål, ud til at gå mere ind for ligestilling mellem kønnene end de øvrige etniske grupper. For at finde noget mere systematik i besvarelserne af disse spørgsmål gennemføres også her en principalkomponentanalyse af sammenhængen på tværs af spørgsmålene. Nedenfor ses en tabel over faktorstrukturen. TABEL 6: FAKTORSTRUKTUR FOR LIGESTILLINGSVARIABLE OG MORALFAKTORER Variable PATRIARKFAKTOR KVINDEKARRIEREFAKTOR 1. At være hjemmegående er lige så værdigt, som at have et arbejde, hvor man tjener sine egne penge Det skader et førskolebarn, hvis moderen arbejder At have et arbejde er kvindens bedste mulighed for at være uafhængig Beslutninger om familiens økonomiske forhold bør træffes i fællesskab Side 11 af 21

12 5. Hvis der ikke er jobs til alle, har mænd mere ret til at arbejde en kvinder Hvor tilfreds ville du alt i alt være med at få en kvindelig chef? Den største fundne faktor kalder jeg patriarkfaktoren. Denne faktor ser ud til at være have betydning for, hvordan man svarer på spørgsmålene om hvorvidt det skader et førskolebarn at moderen arbejder og om hvorvidt mænd har mere ret til at arbejde end kvinder. Der ses i en moderat negativ korrelation med tilfredsheden af at have en kvindelig chef. Faktoren illustrerer at de der mener at førskolebørn tager skade af at deres mor arbejder og samtidig mener at mænd har mere ret til at arbejde end kvinder og heller ikke vil være tilfredse med at have en kvindelig chef og omvendt. Faktor 2 er lidt vanskeligere at tolke på, men synes at fange de personer, der går stærkt ind for at kvinderne skal deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Den kaldes her kvindekarrierefaktoren. Igen fokuseres der på den kraftigste faktor, patriarkfaktoren, og kvindekarrierefaktoren kommenteres ikke yderligere. Som for principalkomponentanalysen ovenfor findes i bilag 2 en grafisk illustration af, hvordan de etniske grupper i gennemsnit scorer på faktorerne. Som for moralvariablerne gennemføres her en regressionsanalyse af den kraftigste faktor, patriarkfaktoren. Nedenfor ses en tabel over estimaterne i den endelige regressionsmodel. En tilsvarende analyse for kvindekarrierefaktoren kan ses i bilag 3: TABEL 7: REGRESSIONSANALYSE AF PATRIARK FAKTOREN Variable Estimat Standardafvigelse T-værdi P-værdi Konstantled -0,2334 0,2346-0,99 0,322 Alder 0,0253 0,0127 2,00 0,046 Alder kvadreret -0,0004 0,0002-2,21 0,027 Tyrkisk indvandrer -1,0609 0, ,69 0,000 Tyrkisk efterkommer -0,5238 0,0690-7,59 0,000 Pakistansk indvandrer -0,4661 0,0683-6,82 0,000 Pakistansk efterkommer -0,5086 0,0671-7,58 0,000 Vestbalkan -0,5224 0,0645-8,09 0,000 Irak -0,8825 0, ,14 0,000 Iran -0,4848 0,0634-7,65 0,000 Vietnam -0,5743 0,0658-8,73 0,000 Side 12 af 21

13 Ser nyheder i dansk tv -0,0377 0,0136-2,77 0,006 Læser danske aviser -0,0375 0,0098-3,83 0,000 Grad af tilknytning til Danmark -0,1258 0,0182-6,93 0,000 Grad af religiøsitet 0,1335 0,0187 7,14 0,000 Køn 0,1844 0,0285 6,47 0,000 Gennemført gymnas/htx/hf 0,1397 0,0316 4,42 0,000 Har et arbejde 0,1749 0,0387 4,52 0,000 Er studerende 0,2300 0,0505 4,55 0,000 Lever med en dansk partner 0,2200 0,0439 5,01 0,000 Problemer med det danske sprog -0,1453 0,0360-4,04 0,000 Mere end 60% indvandrere i nærområdet -0,0964 0,0436-2,21 0,027 Antal observationer: 3914 Antal estimerede parametre: 22 R 2 : 0,27 Vi ser her at alder og alder kvadreret har betydning for denne faktor. At der er modsat fortegn på de to variable betyder at unge har en tendens til at svare højere på patriarkfaktoren (altså være mindre enige i udtalelserne), mens dette vender når respondenterne bliver ældre. Igen ses det at samtlige etniske grupper adskiller sig signifikant fra de danske respondenter og igen er det de irakiske og tyrkiske indvandrere der optræder med de største koefficienter. Læser man danske aviser, ser danske nyheder og føler en stor tilknytning til Danmark vil man generelt være mindre enig i udtalelserne, mens mere religiøse mennesker synes at være mere enige. Det ses at mænd er mere enige end kvinder generelt. Resultaterne viser at respondenter med en gymnasieeksamen synes at gå mere ind for ligestilling mellem kønnene end respondenter uden og det samme gør sig gældende for respondenter med et arbejde og for studerende. Respondenter der lever sammen med en dansker går typisk mere ind for ligestilling. Hvis man har problemer med det danske sprog eller bor i en ghetto vil man være tilbøjelig til at svare lavt på faktoren og dermed mindre i overensstemmelse med de danske respondenter generelt. I bilag 4 ses en beregnet korrelationsmatrix mellem de 4 analyserede faktorer. Denne giver et indblik i sammenhæng mellem de to undersøgt emner. Korrelationskoefficienten mellem privatmoralfaktoren og patriarkfaktoren beregnes til 0,42 og stærkt signifikant, hvilket indikerer at hvis man er modstander af abort, skilsmisse og homoseksualitet, vil der være større sandsynlighed for at man også går ind for en patriarkalsk familiestruktur og være Side 13 af 21

14 utilfreds med at have en kvindelig chef 6. Det tyder således på, at det er de samme indvandrere der adskiller danskerne på begge underemner. 6. KONKLUSION Det viste sig i første del af analysen at danskere og indvandrere i særlig høj grad adskiller sig fra hinanden på spørgsmål om privatlivets moral. Her kom det frem at indvandrere generelt er større modstandere af abort, skilsmisse og homoseksualitet end danskere. Det stod klart at efterkommerne rykker sig i retning af danskerne, men at denne proces synes at være langsom. På de samfundsmæssige moralspørgsmål, så det derimod ikke ud til at værdikløften var særlig betydelig, så det er ikke her integrationsindsatsen skal lægges. På ligestillingsområdet måtte det også konstateres er der er et skæl mellem de danske respondenter og de øvrige etniske grupper. Generelt synes grupperne af anden etnisk baggrund end dansk, at have et mere konservativt, patriarkalsk syn på ligestillingen end danskerne. På baggrund af denne analyse, må det konstateres at integrationsindsatsen, hvis man ønsker en værdimæssig konvergens, skal fokusere på familiestruktur og emner der berører privatlivet, idet det er her de største skel mellem danskere og indvandrere findes. Hvilke midler der kunne benyttes i en sådan indsats blev delvist belyst ved regressionsanalyserne i opgaven. Her stod det klart, at nogle af de vigtigste karakteristika for at score mere dansk på faktorerne var, at respondenterne så dansk tv, følte sig tilknyttet til Danmark, havde arbejde og uddannelse, var gift med en dansker etc. Omvendt viste regressionsanalyserne også at respondenter der var meget religiøse eller som bor i en ghetto og har problemer med det danske sprog synes at svarer længere fra de danske respondenter. Generelt understøtter resultaterne i denne analyse en række af de midler der allerede forsøges i dag, såsom opfordring til uddannelse, tvungen sprogundervisning, nedbrydning af ghettoer osv. 6 I bilag 4 ses en korrelationsmatrix indeholdende korrelationskoefficienterne mellem de fundne faktorer. Side 14 af 21

15 Data indeholder i alt observationer. TABEL 8: DIVERSE VARIABLE Ser nyheder i dansk tv BILAG 1 Procent Antal Kode 61% Hver dag 26% Flere gange om dagen 6% Ca. en gang om ugen 1% Mindst en gang om ugen 4% Sjældnere 2% Aldrig 0% 4 7. Uoplyst 0% 2 8. Ved Ikke Læser danske aviser Procent Antal Kode 39% Hver dag 28% Flere gange om dagen 13% Ca. en gang om ugen 4% Mindst en gang om ugen 9% Sjældnere 8% Aldrig 0% 2 7. Uoplyst 0% 3 8. Ved Ikke Grad af religiøsitet Procent Antal Kode 7% Et meget religiøst menneske 48% Et religiøst menneske 28% Et ikke særlig religiøst menneske 16% Et slet ikke religiøst menneske 2% Ved ikke Grad af tilknytning til Danmark Procent Antal Kode 39% En meget stærk tilknytning 41% En ret stærk tilknytning 15% En mindre stærk tilknytning 3% Slet ingen tilknytning Side 15 af 21

16 1% Uoplyst 2% Ved ikke Køn Procent Antal Kode 53% Mand 47% Kvinde TABEL 9: BINÆRE VARIABLE HVOR SVARET ER JA ELLER NEJ Variable \ Svar 1. Ja 2. Nej Gennemført gymnas/htx/hf % 58% Har et arbejde % 42% Er studerende % 83% Er gift eller levet i parforhold % 28% Lever med en dansk partner % 82% Problemer med det danske sprog % 68% Mere end 60% indvandrere i nærområdet % 88% Side 16 af 21

17 TABEL 10: VARIABLEN DER ER KODET MELLEM SLET IKKE I ORDEN OG HELT I ORDEN Slet ikke i orden Helt i orden Ved ikke Værdi Undlade at købe billet til offentlig transport Modetage ydelser man ikke har krav på Sort arbejde Hvis man ikke tager det arbejde, man bliver tilbudt, bør man miste sin arbejdsløshedsunderstøttelse Utroskab Abort Skilsmisse Homoseksualitet TABEL 11: VARIABLE DER ER KODET MELLEM HELT UENIG OG HELT ENIG Variable Helt Enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved Ikke Værdi At være hjemmegående er lige så værdigt, som at have et arbejde, hvor man tjener sine egne penge Det skader et førskolebarn, hvis moderen arbejder At have et arbejde er kvindens bedste mulighed for at være uafhængig Beslutninger om familiens økonomiske forhold bør træffes i fællesskab Hvis der ikke er jobs til alle, har mænd mere ret til at arbejde en kvinder Side 17 af 21

18 BILAG 2 FIGUR 1: PRINCIPALKOMPONENTANALYSE 1 Tyrkisk Indvandrer Tyrkisk efterkommer Pakistansk Indvandrer Pakistansk efterkommer Vestbalkan Irak Iran Vietnam Danmark FIGUR 2: PRINCIPALKOMPONENTANALYSE 2 Tyrkisk Indvandrer Tyrkisk efterkommer Pakistansk Indvandrer Pakistansk efterkommer Vestbalkan Irak Iran Vietnam Danmark Side 18 af 21

19 BILAG 3 TABEL 12: MODEL FOR SAMFUNDSMORALFAKTOREN FRA PRINCIPALKOMPONENTANALYSE 1 Variable Estimat Standardafvigelse T-værdi P-værdi Konstantled 1,3967 0,2315 6,03 0,000 Alder -0,0527 0,0143-3,69 0,000 Alder kvadreret 0,0006 0,0002 2,81 0,005 Tyrkisk indvandrer -0,2841 0,0529-5,37 0,000 Irak -0,3932 0,0500-7,86 0,000 Grad af tilknytning til Danmark 0,0577 0,0175 3,30 0,001 Køn -0,1787 0,0319-5,61 0,000 Gennemført gymnas/htx/hf -0,0705 0,0343-2,05 0,040 Gift / lever i partnerskab -0,1605 0,0395-4,06 0,000 Mere end 60% indvandrere i nærområdet 0,1152 0,0495 2,33 0,020 Antal observationer: 3676 R 2 : 0,08 TABEL 13: MODEL FOR KVINDEKARRIEREFAKTOREN FRA PRINCIPALKOMPONENTANALYSE 2 Variable Estimat Standardafvigelse T-værdi P-værdi Konstantled 0,1365 0,0488 2,80 0,005 Tyrkisk indvandrer -0,2425 0,0604-4,02 0,000 Pakistansk indvandrer -0,4961 0,0655-7,58 0,000 Pakistansk efterkommer -0,1947 0,0616-3,16 0,002 Vestbalkan -0,1889 0,0592-3,19 0,001 Irak -0,7939 0, ,57 0,000 Iran -0,3041 0,0603-5,04 0,000 Vietnam -0,2969 0,0659-4,51 0,000 Grad af tilknytning til Danmark 0,0741 0,0220 3,37 0,001 Antal observationer: 3346 R 2 : 0,06 Side 19 af 21

20 Signifikante elementer er markeret med fed BILAG 4 TABEL 14: KORRELATIONSMATRIX MELLEM FAKTORERNE PRIVATMORAL SAMFUNDSMORAL PATRIARK KVINDEKARRIERE PRIVATMORAL SAMFUNDSMORAL PATRIARK 0,4210-0, KVINDEKARRIERE 0,0468 0, Side 20 af 21

21 LITTERATURLISTE Noter til multivariate statistiske metoder med SAS, Erling B. Andersen, 2002 Værdier og Normer -blandt udlændinge og danskere, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, 2007 Etniske gruppers værdier baggrundsrapport, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Peter Gundlach og Esther Nørregård-Nielsen, 2007 A guide to modern econometrics third edition, Mano Verbeek, WILEY 2008 Elementær indføring i SAS, Aage T. Andersen, Tim V. Bedsted, Michael Feilberg, René B. Jacobsen og Anders Milhøj, Akademisk Forlag 2002 Statistik med SAS, Aage T. Andersen, Michael Feilberg, René B. Jacobsen og Anders Milhøj, Akademisk Forlag 2002 Side 21 af 21