En analyse af dagpengesystemets dækning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af dagpengesystemets dækning"

Transkript

1 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006

2 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW 3.1 Kompensationsgrader for LO-grupperne Satspuljen og konsekvenser for dagpengene DSLWHO6DPPHQK QJPHOOHPGDJSHQJHRJNRQWDQWKM OS.DSLWHO0RGHOOHUWLOVLNULQJDIGDJSHQJHQHVNRPSHQVDWLRQVJUDG 5.1. Højere ATP-bidrag for ledige Intet fradrag til satsreguleringspuljen for dagpengemodtagere Begrænsninger i lønmodtagerens bidrag til arbejdsløshedsdagpenge

3 .DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ Dagpengesystemets kompensationsgrad indtager af flere forskellige årsager en helt central rolle i forhold til det danske arbejdsmarkeds funktionsmåde 1. Sammenhængen mellem på den ene side en fornuftig kompensationsgrad, og på den anden side en relativ svag ansættelsesbeskyttelse, der samlet set resulterer i en høj fleksibilitet på det danske arbejdsmarked, er solidt dokumenteret. Dagpengesystemets kompensationsgrad er med andre ord central derved, at en udhuling af kompensationsgraden må formodes at føre til pres for mere tryghed i ansættelsen og dermed mindre fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. En eventuel reduktion (eller én indirekte udhuling via manglende regulering) af systemets kompensationsgrad vil derfor kunne risikere at påvirke arbejdsmarkedets fleksibilitet i negativ retning, ligesom en reduktion formentlig også vil påvirke arbejdsstyrkens organiseringsgrad i a-kasser og faglige organisationer. 6DPPHQIDWQLQJ,NDSLWHO vises, at dagpengenes købekraft før skat er lavere i 2004 end i Dog er der de seneste år sket en væsentlig indhentning af det efterslæb, som fastfrysningen af dagpengeniveauet i starten af 1980 erne, gav anledning til. I 2004 er dagpengenes købekraft 3 pct. lavere end i I NDSLWHO sættes der fokus på udviklingen i kompensationsgraderne i dagpengesystemet. I perioden er kompensationsgraden faldet ganske betragteligt. For en gennemsnits LO-arbejder er kompensationsgraden faldet med 25 pct. Faldet skyldes bl.a. indførelsen af pensionsordningerne fra 1994 og frem samt reglerne om satsreguleringsprocenten, der tilsiger, at dagpengene ikke reguleres med den fulde stigning i lønnen. Det vises, at den manglende (fulde) regulering af dagpengene har medført, at dagpengene er kr. mindre, end de ville have været, hvis dagpengene var blevet reguleret fuldt ud med lønudviklingen. I NDSLWHO beskrives hovedforskelle i kontanthjælp- og dagpengesystemet og der sker en vurdering af den faktiske gevinst ved at være forsikret. Gevinsten skal således opgøres som forskellen i ydelse i de to systemer. Det betyder, at forsørgere og enlige generelt har et mindre incitament til at lade sig forsikre. I NDSLWHO præsenteres tre modeller for forbedringer af dagpengesystemet. Det foreslås at hæve ATP-bidraget, derudover bør der sikres en merregulering ved at fjerne bidraget til satsreguleringspuljen for dagpengemodtagere og endeligt skal der sikres et lavere bidrag til arbejdsløshedsforsikring. 1 Kompensationsgraden er defineret som forholdet mellem den tidligere løn og dagpengenes størrelse. Desto højere kompensationsgrad, desto større er dagpengene i forhold til den tidligere løn. 3

4 .DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW Medlemmer af en a-kasse, der bliver ledige, modtager 90 pct. af deres tidligere løn i dagpenge, dog kan der maksimalt udbetales et vist beløb. De maksimale årlige dagpenge udgjorde kr. i Det betyder, at ledige, der tjente mere end cirka kr., vil modtage mindre end 90 pct. af deres tidligere løn, idet de rammes af reglen om, at de maksimale dagpenge højst må udgøre Det maksimale dagpengebeløb reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten, som beregnes med udgangspunkt i stigningen i årslønnen med to års forsinkelse. I årslønnen indregnes ikke pensionsbidrag eller løn under fravær. Endvidere fratrækkes et bidrag på 0,3 pct.point fra stigningstakten til brug for satsreguleringspuljen. Reguleringen er detaljeret beskrevet i boks 2.1. Overordnet set er dagpengene før skat blevet mindre værd i perioden 1982 til Opgjort før skat er dagpengenes købekraft 3 pct. lavere i 2004 set i forhold til 1982, jf. ILJXU. )LJXU8GYLNOLQJLGDJSHQJHQHVN EHNUDIWI UVNDW3FW Kilde: Anm: Danmarks Statistik og Arbejdsdirektoratet. Det dobbelte ATP bidrag for dagpengemodtagerne er tillagt dagpengene. Dagpengene er korrigeret for indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget i Kurven for købekraften er indeks. En værdi mindre end 100 betyder, at priserne er steget mere end dagpengene, mens en værdi over 100 betyder, at dagpengene er steget mere end priserne. Reduktionen i dagpengenes købekraft før skat er sket i perioden frem til 1987, hvilket hovedsageligt kan henføres til, at dagpengene blev fastfrosset i årene 1983, 1984 og I perioden 1987 til 1994 blev en stor del af efterslæbet indhentet, hvilket især skyldes den ekstraordinære forhøjelse af dagpengene som led i finanslovsaftalen for Beløbet er opgjort efter at arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. er fratrukket. 4

5 Efter 1992 er dagpengene steget mere end priserne, hvilket betyder, at dagpengenes købekraft før skat er forbedret de seneste år. Når efterslæbet fra fastfrysningen af dagpengene i starten af 1980 erne endnu ikke er helt indhentet, skyldes det, at reguleringen af dagpengene har været begrænset af, at en del af overenskomstresultaterne i perioden er udtaget i form af øgede pensionsbidrag, længere ferie, løn under sygdom mv., som ikke medregnes i satsreguleringsprocenten. Endvidere er reguleringen af dagpengene også begrænset af forlods-bidraget til satsreguleringspuljen. %RNV6DPPHQK QJHQPHOOHPVDWVUHJXOHULQJHQO QXGYLNOLQJHQRJUHJXOH ULQJHQDIGDJSHQJHQH Satsregulering: Siden 1991 er arbejdsløshedsdagpengene reguleret årligt med den såkaldte satsreguleringsprocent. Satsreguleringsprocenten er baseret på udviklingen i årslønnen for arbejdere og funktionærer på DA-området. Årslønnen for arbejdere og funktionærer opgøres ekskl. betaling for overarbejde og fravær, genetillæg samt lønmodtageres og arbejdsgiveres pension, herunder ATP. Derudover fratrækkes lønmodtagerens arbejdsmarkedsbidrag. Satsreguleringsprocenten et givet år tager udgangspunkt i ændringen i årslønnen to år tidligere. Det betyder f.eks., at satsreguleringsprocenten for 2005 er beregnet på grundlag af stigningen i årslønnen i 2003 i forhold til Normalt reguleres dagpengene med en mindre procentsats end lønudviklingen, da en del af lønudviklingen hvert år går til den såkaldte satspulje. Der afsættes midler til satspuljen, når ændringen i årslønnen er større end 2,0 pct., med mindre der lovgives om andet. I perioden blev der dog afsat 0,3 pct. årligt til satspuljen selvom ændringen i årslønnen var mindre end 2 pct. Der kan maksimalt afsættes 0,3 pct. til satspuljen. Bortset fra 2005, hvor lønudviklingen 2 år tidligere var 2,2 pct., og der således blev afsat 0,2 pct. af lønudviklingen til satspuljen, er der hvert år siden 1993 afsat 0,3 pct. til satspuljen. Tilførslen af midler til satspuljen betyder, at indkomsten for ledige stiger mindre end indkomsten for beskæftigede. Satsreguleringspuljen anvendes i forbindelse med finansloven til initiativer til svage grupper og overførselsmodtagere indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Årsløn. Det er årslønnen, der indgår i beregningen af satsreguleringsprocenten. Det betyder, at de ændringer i arbejdstiden, der er sket i perioden, f.eks. længere ferie, flere omsorgsdage/feriefridage, kortere arbejdsuge, indgår i beregningen af årslønnen og dermed i den procentvise ændring i årslønnen. Hvis ikke der blev korrigeret for kortere arbejdstid, og dagpengene blev beregnet på baggrund af timelønnen, ville dagpengene på årsbasis stige mere end årslønnen for de beskæftigede, jf. nedenstående eksempel. Fravær. Løn under fravær, som f.eks. løn under sygdom og i forbindelse med barselsorlov, indgår ikke i opgørelsen af årslønnen. En større udbredelse af løn under fravær i overenskomsterne indebærer dermed, at dagpengene for de ledige stiger mindre end den samlede løn for beskæftigede. Pension: Lønmodtagernes og arbejdsgivernes pensionsbidrag indgår ikke i beregningen af lønudviklingen. Når en større del af overenskomstresultaterne udmøntes i pensionsbidrag, betyder det, at livsindkomsten for de ledige stiger mindre end for de beskæftigede. Kilde: Lov om satsreguleringsprocent, lov nr. 373 af 28. maj Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten, bekendtgørelse nr. 876 af 23. aug DØR, forår

6 .DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW For at vurdere indtægtstabet ved ledighed, kan man se på den såkaldte NRPSHQVDWL RQVJUDG som udtrykker forholdet mellem lønnen som beskæftiget og dagpengenes størrelse. Desto højere kompensationsgrad, desto større er dagpengene i forhold til den tidligere løn. Der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige årsløn incl. pension, jf. boks 3.1, der giver en nærmere beskrivelse af det anvendte lønbegreb. Ved beregningen af kompensationsgraden sættes denne i forhold til dagpengene incl. bidrag til ATP. Hvorvidt pension medregnes har betydning for kompensationsgraden, idet medregning af pensionsindbetalinger vil sænke kompensationsgraderne, da lønmodtagernes pensionsbidrag overstiger dagpengemodtagernes pensionsbidrag. Da pensionsindbetalinger betragtes som en form for udskudt forbrug, og dermed indgår som en del af personernes livsindkomst, er pensionsindbetalingerne medtaget i beregningerne af kompensationsgraderne i det følgende. Omvendt kan man også beregne kompensationsgraderne uden at medtage pension, da pension ikke indgår i personernes disponible indkomst i året og derfor ikke øger forbrugsmulighederne i året. Til sidst i afsnittet ses derfor også på kompensationsgraderne opgjort uden pension. %RNV6DPPHQK QJHQPHOOHPO QEHJUHEHWRJNRPSHQVDWLRQVJUDGHQ Beregning af kompensationsgrad tager udgangspunkt i den gennemsnitlige årsløn for beskæftigede. Det er valgt at se på årslønnen, da satsreguleringsprocenten også tager udgangspunkt i stigningen i årslønnen. For LO-grupperne er årslønnen beregnet som timelønnen ganget med antallet af arbejdstimer, som det fremgår af overenskomsterne. Timelønnen er smalfortjeneste tillagt genetillæg. I smalfortjeneste indgår pension. Smalfortjenesten indeholder ikke løn under sygdom samt ferie og søgnehelligdagsbetaling. Da der beregnes efter den aftalte arbejdstid, som fremgår af overenskomsten, gælder eksemplerne for en person, der ikke har været syg. Løntallene er et samlet tal for hele faggruppens løn i perioden og er således ikke et udtryk for lønnen for den samme person. Lønnen vil derfor være påvirket af andre forhold end de rent overenskomstmæssige, de såkaldte VDPPHQV WQLQJVHIIHNWHU. Det kan f.eks. være, at andelen af ældre ansatte stiger i perioden. Hvis de ældre oppebærer en højere løn på grund af deres højere anciennitet, og dermed har fået lønstigninger uafhængigt af de overenskomstmæssigt bestemte stigninger, vil dette isoleret set bidrage til faldende kompensationsgrader. For at sikre sammenlignelighed med løntallene, er beløbet for de årlige maksimale dagpenge korrigeret for indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget i 1994 lige så vel som dagpengene er tillagt de 2/3 af ATP-bidraget, der betales af a-kassen henholdsvis staten, og som blev indført i Der er ikke taget højde for skattebetalinger i beregningerne. 6

7 Kompensationsgraden ved ledighed afhænger af indkomsten før ledighed. Der er derfor stor spredning i kompensationsgraderne for forskellige uddannelses- og faggrupper. Den maksimale kompensationsgrad på 90 pct. indtræffer i 2004 ved en årlig indkomst på omkring kr. 3. For indkomster over kr. falder kompensationsgraden. For eksempel er kompensationsgraden faldet til 72 pct. for personer med en årlig indkomst på i Personer, der har årlig indkomst på over kr. i 2004, oplever en kompensationsgrad på højst 50 pct., jf. figur 3.1 )LJXU6DPPHQK QJPHOOHPGDJSHQJHQHVNRPSHQVDWLRQVJUDGRJO QLQG NRPVW.RPSHQVDWLRQVJUDG 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Kilde: Egne beregninger. Anm.: Dagpengene er korrigeret for indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag i Da kompensationsgraden er forskellig for forskellige lønniveauer, er udviklingen i kompensationsgraden siden begyndelsen af 80 erne vist for 5 typer af arbejdere fra LO-området i kapitel 3.1. / Q RPSHQVDWLRQVJUDGHUIRU/2JUXSSHUQH Set over hele perioden er kompensationsgraden faldet ganske betragteligt for alle LOgrupperne. For en gennemsnitlig LO-arbejder har der været tale om et fald på 25 pct.point fra 1982 til 2004, MIILJXU. Faldet skyldes dels fastfrysningen af dagpengene i starten af firserne og dels indfasningen af pensionsordningerne fra 1994 og frem. Fra 1987 til 1989 steg kompensationsgraden, hvilket skyldes den ekstraordinære forhøjelse af dagpengene i midten af 1988 som led i finanslovsaftalen. Fra 2000 og frem er udhulingen af dagpengene 3 I beregningen er dagpengene korrigeret for indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag. 5 Selvfinansieringsgraden udtrykker forholdet mellem medlemmernes bidrag og de samlede udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge. 7

8 mindsket, hvilket kan henføres til, at indfasningen af pensionsordningerne aftog sidst i perioden. Siden 1982 er kompensationsgraden faldet med pct. point for de ufaglærte lager- og pakhusarbejdere, rengøringsarbejdere (typisk 3F ere) og elektrikerne svarende til et fald på 30 pct. set i forhold til den oprindelige kompensationsgrad i Murere og tømrere har haft en reduktion på ca. 40 pct. i kompensationsgraden i perioden. Dagpengene er de samme for alle grupperne. Når kompensationsgraden for nogle grupper har et andet niveau eller en anden udvikling, skyldes det alene forskelle i lønniveauet eller lønudviklingen. 8

9 )LJXU.RPSHQVDWLRQVJUDGHULQNOXVLYHSHQVLRQIRUXGYDOJWH/2DUEHMGHUH 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0, Elektriker Gnst s LO-arb. Lagerarbejde Murer Tømrer Rengøring Anm: Kilde: Se anmærkning til figur 2.1. En gennemsnits LO-arbejder svarer til DA s definition på arbejdere i strukturstatistikken og indeholder derfor ikke funktionærer. Arbejdsdirektoratet, DA s lønstatistik og egne beregninger Kompensationsgraden påvirkes i nedadgående retning af indførelse af pensionsordningerne i overenskomsterne fra 1993 og frem. Som tidligere nævnt, vurderes det mest dækkende billede at fås, hvis pensionsbidraget inkluderes. Hvis man alligevel fratrækker pensionsbidraget i beregningen af kompensationsgraden, fås dog stadig, at dagpengene er blevet udhulet i perioden, men dog i mindre omfang idet grupperne samlet har oplevet et fald på omkring 20 pct. point i kompensationsgraden, MIILJXU. Som det ses af figuren ændres billedet af faldet i kompensationsgraderne, når der ikke medregnes pension, idet faldet fra 1994 er væsentligt mindre i nedenstående figur uden indregning af pensionsbidrag. 9

10 )LJXU.RPSHQVDWLRQVJUDGHUHNVNOSHQVLRQIRUXGYDOJWH/2DUEHMGHUH 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0, Elektriker Gnst s LO-arb. Lagerarbejde Murer Tømrer Rengøring Anm: Kilde: Se anmærkning til figur 2.1. En gennemsnits LO-arbejder svarer til DA s definition på arbejdere i strukturstatistikken og indeholder derfor ikke funktionærer. Arbejdsdirektoratet, DA s lønstatistik og egne beregninger 6DWVSXOMHQRJNRQVHNYHQVHUIRUGDJSHQJHQH Arbejdsløshedsdagpenge reguleres, som nævnt, hvert år med lønudviklingen for arbejdere og funktionærer på DA-området. Dagpengene reguleres dog ikke fuldt ud med lønudviklingen, da der siden 1991 hvert år er afsat en procentdel af reguleringen til den såkaldte satsreguleringspulje, MIERNV. Det betyder, at dagpengene hvert år udhules i forhold til lønudviklingen. Den lavere regulering af dagpengene har betydet, at ledige i 2005 får udbetalt ca kr. mindre i dagpenge årligt, end de ville have gjort, hvis dagpengene siden 1991 var reguleret med den fulde sats, MIWDEHO. 10

11 7DEHO7DEDIDUEHMGVO VKHGVGDJSHQJHVRPI OJHDIQHGVDWnUOLJUHJXOHULQJVLGHQ LQGI UHOVHDIVDWVSXOMHPLGOHUQH Årstal Satsreguleringspct. Satspuljen Gældende satser. (Regulereret med satsreguleringspro- centen) Fulde satser. (dagpengesats incl. Regulering med pct.sats for Satspuljen) Tab af dagpenge pr. fuldtidsledig siden (Maks. Dagpengesats) Tab af dagpenge pr. år for alle fuldtidsledige Pct Kr. pr. år Kr. pr. år Mio. kr ,0 0, ,0 0, ,2 0, ,0 0, ,4 0, ,4 0, ,0 0, ,4 0, ,6 0, ,2 0, ,2 0, ,7 0, ,2 0, ,8 0, ,0 0, ,0 0, Kilde: Anm.: Note: Finansministeriet og egne beregninger De anførte maksimumsatser er gældende i et kalenderår. Til og med 1993 blev dagpenge reguleret pr. 1. juli. Som følge heraf er satserne fra 1991 til 1993 et gennemsnit af satserne fra hhv. 1. og 2. halvår i kalenderåret. Derfor svarer satsreguleringsprocenten ikke til den procentvise forskel mellem de anførte maksimumsatser. Fra 1994 er satserne reguleret pr. 1. januar. Det samlede tab af dagpenge er beregnet som tabet af dagpenge for den enkelte fuldstidsledige (maks. dagpengesats) ganget med antallet af fuldtidsledige. Da ikke alle modtager maks. dagpengesats som ledig er det samlede tab en smule overvurderet. I 1994 er satsreguleringsprocenten negativ som følge af indførelse af arbejdsmarkedsbidraget. I 1997 er satsreguleringsprocenten 1,0 pct. selvom dagpengesatsen kun reguleres med ca. 0,4 pct. Det skyldes, at året før i 1996 er satsreguleringsprocenten fastsat 0,7 for højt pga. af en beregningsfejl det pågældende år. I 1996 blev satserne således reguleret med 2,4 pct. mod den korrekte regulering på 1,7pct. Antallet af fuldstidsledige i 2005 og 2006 er skønnet af Finansministeriet, Budgetredegørelse dec Tabet af dagpenge stiger hvert år. I 2006 er de mistede dagpenge steget til ca kr., opgjort for en fuldtidsledig. Beregnet ud fra dagpengemaksimum har de ledige i 2005 fået udbetalt 932 mio. kr. mindre, end de ville have fået, såfremt dagpengereguleringen ikke var fratrukket satspuljemidlerne De overførte midler til satsreguleringspuljen har også betydning for dagpengenes kompensationsgrad. I 2004 ville de gennemsnitlige kompensationsgrader for LOlønmodtagere have været ca. 2 pct. point højere, hvis der ikke hvert år overføres midler til satspuljen, MIWDEHO. 11

12 7DEHO'DJSHQJHQHVNRPSHQVDWLRQVJUDGPHGRJXGHQVDWVSXOMHPLGOHUIRUXG YDOJWH/2O QPRGWDJHUH Kompensationsgrad Med satspulje (som i dag) Uden satspulje Forskel, pct. point LO-grupper Gnst. s LO-arbejder 55,3 57,2 1,8 Rengøring 70,6 73,0 2,3 Lagerarbejde 61,6 63,6 2,0 Tømrer 51,3 53,0 1,7 Murer 48,2 49,8 1,6 Elektriker 48,8 50,4 1,6 Kilde: Finansministeriet, DA s lønstatistik og egne beregninger. Anm.: Dagpenge er korrigeret for at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge. For anvendt lønbegreb se figur 3.2 og 3.4..DSLWHO6DPPHQK QJPHOOHPGDJSHQJHRJNRQWDQWKM OS Den enkeltes udbytte af at lade sig forsikre er givet ved forskellen mellem det beløb, vedkommende kunne få udbetalt ved ikke at være forsikret (kontanthjælp), og det beløb vedkommende får udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge. Udbetalingerne i kontanthjælpssystemet er afhængig af familiemæssige forhold, hvor forsørgelsespligten og ægtefællens indtægt har betydning. En dagpengemodtager vil oppebære en dagpengeudbetaling på kr. pr. måned. En forsørger vil i kontanthjælpssystemet kunne få udbetalt 80 pct. af dette beløb, nemlig kr., mens en ikke-forsørger vil kunne få udbetalt 60 pct. af dette beløb, hvilket udgør kr. på en måned, MIWDEHO. 7DEHO'DJSHQJHRJNRQWDQWKM OS Kroner pr. måned Dagpengemodtager Kontanthjælpsmodtager, forsørger Kontanthjælpsmodtager, ikke-forsørger I kontanthjælpen bliver der også modregnet i ægtefællens indtægt. Hvis ægtefællen er fuldtidsbeskæftiget, vil der således i langt de fleste tilfælde ikke blive udbetalt kontanthjælp. Hvis den enkelte ledige har formue, kan der som udgangspunkt ikke udbetales kontanthjælp. Denne regel betyder også, at flere har et incitament til at være forsikret mod ledighed. Forskellen mellem de to systemer indebærer ret store forskelle mellem incitamenter til at lade sig forsikre. En forsørger vil således generelt have et mindre incitament til at lade sig forsikre, fordi kontanthjælpen for forsørgere er højere end for ikke-forsørgere. Tilsvarende vil personer, der er alene (eller som ikke har en ægtefælle i beskæf- 12

13 tigelse) generelt kunne oppebære en højere kontanthjælp og dermed have et mindre incitament til at lade sig forsikre. AE-rådet har tidligere analyseret tilbøjeligheden til at lade sig forsikre. Analyserne viser, at personer, der ikke lever i parforhold, har en lavere sandsynlighed for at lade sig forsikre. Det samme gælder personer, der har børn. De incitamenter, der er påvist i ovenstående, slår altså igennem i tilbøjeligheden til at lade sig forsikre. Effekten er dog forholdsvis lille for disse karakteristika. Det er primært tilknytningen til arbejdsmarkedet, der har betydning for sandsynligheden for at være forsikret. 7DEHO viser de karakteristika, der har størst betydning. Det drejer sig primært om personer med lave ATP-betaling, med lave erhvervsindkomster, unge, ufaglærte og indvandrere. Der er dog også en tendens til, at personer med meget høje erhvervsindkomster ikke er medlem af en A-kasse. 7DEHO'HWLHJHQVNDEHUPHGVW UVWQHJDWLYHIIHNWSnVDQGV\QOLJKHGHQIRUDW Y UHIRUVLNUHW.DWHJRULNDUDNWHULVWLND $IYLJHOVH SFWSRLQW $QWDOSHU VRQHULNDWH JRULHQ Sociogruppe: Lønmodtagere, 0 kr. i ATP/år -29, Sociogruppe: Medhjælpende ægtefæller -10, Erhvervsindkomst: under kroner -27, Erhvervsindkomst: kroner -20, Erhvervsindkomst: kroner -8, Erhvervsindkomst: over kroner -14, Alder: år -26, Branche: Landbrug, gartneri og skovbrug -11, Herkomst: indvandrere, mere udv. lande -7, Uddannelse: Ufaglærte -5, Kilde: AErådet på baggrund af en 3,3 procent stikprøve for befolkningen. Anm.: For hver kategorivariabel er antallet af personer i arbejdsstyrken fordelt på kategorierne i kategorivariablen. Dette antal bliver brugt i en sammenvejning for at finde gennemsnitskoefficienten for en kategorivariabel. Note: 1) Tallene skal tolkes som afvigelser i procentpoint fra den gennemsnitlige forsikringsgrad for hele arbejdsstyrken. I en vurdering af selvfinansieringsgraden i A-kassesystemet er det vigtigt at holde sig ovenstående for øje. 5 Selv om bidragene til arbejdsløshedskasserne kun finansierer en mindre del af dagpengene, betyder det ikke, at systemet belaster de offentlige finanser. I fraværet af A-kassesystemet skulle der således udbetales kontanthjælp til ledige. I 2006 forventes udbetalt mio. kr. i arbejdsløshedsdagpenge. Heraf finansieres mio. kr. af medlemmerne selv, hvilket svarer til 36,6 pct. Bidraget er fradragsberettiget i kommuneskatten, mens der skal betales fuld skat af arbejdsløshedsdagpengene. Den gennemsnitlige skattebetaling vil normalt være lidt højere for udbetalingerne end fradraget på indbetalingerne. Selvfinansieringsgraden er derfor reelt højere end de 36,6 pct. I realiteten er afkastet af at forsikre sig mod ledighed som nævnt givet ved forskellen mellem dagpenge og kontanthjælp ved ledighed. En ikke forsikret forsørger vil således kunne få udbetalt 80 pct. af dagpengene i kontanthjælp. Med en ledighed på 13

14 landsgennemsnittet vil sådanne personer indbetale mere til arbejdsløshedsforsikring, end de kan forvente at få ud af at være forsikret..dslwho0rghoohuwlovlnulqjdigdjshqjhqhvnrpshqvdwlrqvjudg I lyset af ovenstående peges på 3 modeller til sikring af dagpengenes kompensationsgrad. De tre modeller er: Højere ATP-bidrag for de ledige Højere regulering af dagpengene gennem en fjernelse af bidraget til satsreguleringspuljen for dagpengemodtagere Lavere bidrag til forsikring for ledige medlemmer I det følgende gennemgås argumenter for de enkelte elementer samt en vurdering af de økonomiske konsekvenser. + MHUH$73ELGUDJIRUOHGLJH En stor del af faldet i kompensationsgrad kan henføres til de højere bidrag til arbejdsmarkedspensioner for de beskæftigede. De ledige halter på dette punkt noget efter de beskæftigede. For at modvirke ulighed blandt fremtidens pensionister vil det være hensigtsmæssigt at løfte de lediges pensionsindbetalinger. De ledige indbetaler i øjeblikket et dobbeltbidrag til ATP. Det udgør for en fuldtidsledig kr. i Dagpengene for en fuldtidsledig udgør i kr., hvorfor pensionsbidraget udgør 3,4 pct. af dagpengene. De lediges bidrag er således noget lavere end bidraget for den typiske lønmodtager. Det gælder i pct., men specielt opgjort i kr. Bidraget finansieres med 1/3 af medlemmet selv, 1/3 af A-kassen og 1/3 af arbejdsgivere. A-kassen opkræver et bidrag af alle medlemmer til finansiering af A-kassens bidrag. Mens ATP opkræver virksomhedernes bidrag med udgangspunkt i betalingen af moms/lønsumsafgift. Ordningen er dermed provenuneutral for statskassen. I 2006 forventes der indbetalt 451,2 mio. kr. fra arbejdsgivere og A-kasser, mens lønmodtagerne får fradraget 225,6 mio. kr. 6 I alt indbetales der således 676,8 mio. kr. til ATP for de ledige. Ved en forøgelse af bidraget til 4 gange normalbidraget, men med samme finansieringsmodel som i dag, vil udgifterne stige til i alt 1.353,6 mio. kr. Det betyder, at bidrag fra A-kasserne, de ledige samt arbejdsgiverne skal stige med 225,6 mio. kr. for hver gruppe. Et højere bidrag til ATP vil løfte indbetalingerne med kr. Heraf finansieres 1/3 af den enkelte ledige selv. Arbejdsløshedsdagpengene incl. pension vil således stige med kr. Det vil med en kompensationsgrad på 55,3 for det gennemsnitlige LOmedlem give anledning til et løft på 1,2 pct.point i kompensationsgraden, hvoraf halvdelen betales af A-kassen. 6 Dette tal er beregnet med udgangspunkt i en ledighed på personer og kan derfor være lidt overvurderet. 14

15 ,QWHWIUDGUDJWLOVDWVUHJXOHULQJVSXOMHQIRUGDJSHQJHPRGWDJHUH Som nævnt tidligere fradrages der 0,3 pct. i reguleringen af dagpengene. Dette fradrag har betydet, at dagpengene i 2006 var kr. lavere, end de ville have været uden dette fradrag. Ved at fjerne bidraget til satsreguleringspuljen vil dagpengene i 2007 blive reguleret med 0,3 pct. mere end ellers. Det betyder, at den enkelte ledige vil kunne oppebære dagpenge, der er 520 kr. højere end ellers. Et løft på 0,3 pct. i dagpengene vil løfte kompensationsgraden for det gennemsnitlige medlem med 0,16 pct. i kompensationsgraden. Frem til 2020 vil en fjernelse af dette fradrag betyde en merregulering af arbejdsløshedsdagpengene på i alt kr. Det giver isoleret set anledning til et løft i kompensationsgraden på 2,27 pct.point. Sammen med det engangsløft som det højere ATPbidrag giver anledning til, vil det betyde et samlet løft i kompensationsgraden på 3,48 pct.point. 7DEHO8GYLNOLQJLNRPSHQVDWLRQVJUDGIUHPDGUHWWHW År Gevinst ved ATP-stigning, kr. Gevinst ved merregulering, kr. Effekt på kompensationsgrad, pct.point , , ,48 Anm.: Der er regnet i 2006-lønniveau. Det er endvidere antaget, at der ikke sker nogen yderligere udhuling af dagpengene kompensationsgrad på grund af faldende arbejdstid eller højere pensionsbidrag. En fjernelse af bidraget vil være provenuneutral for de offentlige finanser, fordi det vil give anledning til en tilsvarende mindre satsreguleringspulje. Hvis det antages, at der i 2006 vil være forsikrede ledige, vil det give anledning til en dagpengeudgift, der er 62,5 mio. kr. større, og dermed også en satsreguleringspulje der er 62,5 mio. kr. mindre. 7 Dagpengene udgør knap 10 pct. af de samlede offentlige overførsler. Det betyder, at satsreguleringspuljen også vil falde med knap 10 pct. %HJU QVQLQJHULO QPRGWDJHUHQVELGUDJWLODUEHMGVO VKHGVGDJSHQJH Den enkelte forsikrede indbetaler i alt kr. i forsikringsbidrag. Derudover betales der er administrationsbidrag, der er afhængig af A-kasse, og et bidrag til ledige medlemmers ATP. Forsikringsbidraget sendes videre til staten, og finansierer dermed en del af dagpengeudbetalingerne. Som nævnt i afsnit 4 er selvfinansieringsgraden i dagpengesystemet forholdsvis høj, når man tager hensyn til, at den ikke-forsikrede ledige ville kunne få kontanthjælp. Det taler for at sænke bidraget til forsikring i A-kasser. Det vil give et reelt incitament til at lade sig forsikre, og dermed sikre en generelt bedre service over for ledige. Det er således påvist, at A-kasserne er bedre til at sikre beskæftigelse for deres ledige medlemmer, end AF-systemet forsikrede ledige svarer til niveauet for november

16 Hvis den enkeltes bidrag sænkes med kr., vil det betyde en lavere indtægt for staten på mio. kr. Bidraget er fradragsberettiget. Omkring 1/3 af det umiddelbare tab vil derfor blive modsvaret af højere skatteindtægter. Det reelle tab for de offentlige finanser vil derfor udgøre mio. kr. Et forsikringsbidrag i denne størrelsesorden vil på den anden side sikre et incitament til at lade sig forsikre for langt de fleste, og vil dermed give anledning til, at flere vil lade sig forsikre. 16

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl.

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. UDKAST Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. I medfør af 52 p, stk. 7, 85 c, stk. 10, og 85 d, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere