1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for

Transkript

1

2 Indledning 1. Opnåede resultater i og målsætning for Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Valgfrit indsatsområde: Elevtrivselsteam Obligatoriske indsatsområder Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Valgfrit indsatsområde: Elevtrivselsteam

3 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2013 og 2014 reviderede måltal for 2014 og 2015 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 22,4 25, , ,4 21 Hovedforløb under ét 15,1 15, , ,5 16 Som det fremgår af tabel 1.1, er afbrud uden omvalg faldet på grundforløbet fra 25,9 % i til 21,7 % i På hovedforløbet er afbrud uden omvalg steget fra 15,7 % i til 18,1 % i Måltallet er således nået, hvad angår grundforløbet, mens måltallet ikke er nået for hovedforløbets vedkommende. Reviderede måltal for 2014 og 2015 SOSU C ønsker at revidere måltallet for 2014 og For grundforløbets vedkommende ønsker skolen at revidere måltallet til 21,4 % i 2014 og 21 % i For hovedforløbets vedkommende ønsker skolen at revidere måltallet til 17,5 % i 2014 og 16 % i Selvom måltallet for 2013 blev positivt indfriet for grundforløbets vedkommende, ønsker skolen ikke at hvile på laurbærrene, men arbejder videre med at få flere elever til at gennemføre ud fra en realistisk justering af måltallet for de følgende to år. Det positive resultat underbygges også af SOSU C s strategi for , hvor der er fokus på betydningen af god undervisning og et godt læringsmiljø. For hovedforløbets vedkommende begrundes de reviderede måltal med skolens ønske om fortsat at være ambitiøs i frafaldsarbejdet, men også at arbejde med realistiske måltal. Når frafaldet som i år er steget på hovedforløbet, understøtter det behovet for at opnå et positivt resultat, hvor vi kan se, at gennemførelsen kan øges, ud fra måltal, der er indenfor rækkevidde, og som kan nås i løbet af de næste år. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét På grundforløbet er der, jf. tabel 1.3, kommet færre elever til i løbet af sammenlignet med , idet der var 351 elever mod 417 elever året før. På hovedforløbet under ét er der, jf. tabel 1.3, i løbet af blevet færre elever, idet der var 1248 elever sammenlignet med 1332 elever i

4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer I det følgende belyses skolens overordnede beskrivelse og analyse af udfordringerne med at øge gennemførelsen på grundforløbet og hovedforløbene. Det fremgår af skema 2.1 nedenfor. Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Af forløbsstatistikken fra fremgår for grundforløbets og hovedforløbets vedkommende, hvordan eleverne er sammensat, hvad angår gennemførelse, alder og køn. Gennemførelsen er øget iblandt gruppen af elever fra grundforløbet og pædagogisk assistent uddannelsen, når man sammenligner resultatet i med året før. Gennemførelsen er faldet iblandt gruppen af elever fra sosu-hjælper uddannelsen og sosu-assistent uddannelsen i samme periode. Det fremgår af tabellen herunder. Uddannelsesretning GFU, grundforløb 21,70 % 25,9 % PAU, pæd. assistent 10,16 % 14,0 % Trin 1, sosu-hjælper 22,06 % 18,2 % Trin 2, sosu-assistent 12,20 % 10,9 % Alder Elevprofilen på SOSU C, hvad angår alderssammensætningen på grund- og hovedforløb, fremgår af data fra EUD forløbsstatistikken nedenfor. Grundforløb -17 år år år 25+ år I alt % 23 % 18 % 17 % 100 % Hovedforløb -17 år år år 25+ år I alt ,5 % 9,9 % 18,8 % 67,8 % 100 % På grundforløbet er der blevet færre elever i løbet af (351 elever i alt) sammenlignet med (417 elever i alt). Antalsmæssigt (konkret målt antal) er der tale om færre elever i aldersgruppen 17,18,19 år og færre elever i aldersgruppen +25 år på grundforløbet. Relativt set (i procent) er de 17,18,19 årige elevers andel af den samlede elevgruppe den samme, når man sammenligner med To tredjedel af den samlede elevgruppe på grundforløbet er, som i de foregående år, fortsat gruppen af unge elever på år. På hovedforløbet er der i løbet af blevet færre elever, når man sammenligner med året før, idet der var 1248 elever i sammenlignet med 1332 elever i Antalsmæssigt (konkret målt antal) drejer det sig om i alt 84 færre elever på hovedforløbet. Relativt set er der blevet færre elever i aldersgruppen 17,18,19 år i De to andre aldersgrupper er næsten identiske - antalsmæssigt, når man sammenligner med året før, dog med ganske få procent flere voksne elever i aldersgruppen +25 år. To tredjedel af alle elever på hovedforløbet er mere end 25 år gamle. Med hensyn til afbrud uden omvalg og alder på grundforløbet og hovedforløbet under ét tegner der sig en ændring i det overordnede frafaldsbillede, idet gruppen af elever på +25 år har en andel i frafaldet på 49,34 %. Her er der tale om en stigning på 9 pct., når man sammenligner med året før. I gruppen af elever op til 20 år har denne aldersgruppe en andel i frafaldet på 26,15 % i Her er der til gengæld tale om et relativt stort fald i frafaldet, idet frafaldet til sammenligning var 38 % for samme aldersgruppe i

5 De 20 til 24 åriges andel i frafaldet ligger på næsten samme procentvise niveau i og Elevernes afbrud set i forhold til alder fremgår af tabellen nedenfor (både grundforløb og hovedforløb) Alder Andel af alle 1599 elever Andel af 302 frafaldne elever - 20 år 24,8 % (396 elever) 26,15 % (79 elever) år 18,64 % (298 elever) 24,50 % (74 elever) + 25 år 56,60 % (905 elever) 49,34 % (149 elever) Køn Elevprofilen på SOSU C, hvad angår kønssammensætningen på grund- og hovedforløb, fremgår af data fra EUD forløbsstatistikken nedenfor. Grundforløb Kvinde Mand I alt 257 (73 %) 94 (27 %) 351(100 %) Hovedforløb Kvinde Mand I alt 1042 (83 %) 206 (17 %) 1248 (100 %) På grundforløbet er sammensætningen af kvinder og mænd ændret en smule, når man sammenligner med året før, idet den procentvise fordeling var 73 % kvinder og 27 % mænd sammenlignet med en fordelingsprocent af hhv. kvinder og mænd på 80/20 på grundforløbet året før. Der er således blevet procentvis lidt flere mænd på grundforløbet og lidt færre kvinder i løbet af På hovedforløbet er den procentvise fordeling af kvinder og mænd næsten identisk i sammenlignet med året før. Kvindernes andel er meget større end mændenes, idet 8 af 10 elever stadig er en kvinde. Med hensyn til afbrud uden omvalg og køn på grundforløbet og hovedforløbet, tegner der sig en ændring i det overordnede frafaldsbillede, hvad angår køn. Mændenes andel i frafaldet er steget, idet 24,17 % af mændene faldt fra i sammenlignet med 17 % året før. Samtidig er kvindernes andel i frafaldet faldet, idet kvindernes andel i frafald var 75,83 % i sammenlignet med 83 % året før. At mændenes andel i frafaldet er steget skal også ses i forhold til, at begge køns andel i det samlede elevtal stort set er uændret, når man sammenligner (hvor der var 19 % mænd og 82 procent kvinder) med (hvor der var 17 % mænd og 83 % kvinder). Elevernes afbrud set i forhold til køn fremgår af tabellen nedenfor (både grundforløb og hovedforløb) Køn Andel af alle 1599 elever Andel af 302 frafaldne elever Mænd 18,76 % (300 elever) 24,17 % (73 elever) Kvinder 81,24 % (1299 elever) 75,83 % (229 elever) 5

6 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Grundforløbet EUD-forløbsstatistikken oplyser, at populationen af elever på grundforløbet er 351 elever (absolutte tal). Heraf har 76 elever afbrudt uden omvalg (status 6. mdr.). Mht. alder er frafaldet størst iblandt elever på 17, 18, og 19 år (42 frafaldne elever). Disse unge elever udgør lidt over halvdelen af alt frafald på grundforløbet. Det samlede frafald udgøres af i alt 76 elever. Mht. køn er frafaldet størst iblandt kvinder (53 elever) og over dobbelt så stort som frafaldet hos mændene med 23 frafaldne elever. Mht. karaktergennemsnit udgør andelen af frafaldne elever med mindre end 5 i karaktergennemsnit af 48 elever, mens karaktererne er uoplyste for 24 frafaldne elevers vedkommende. De resterende 4 frafaldne elevers karaktergennemsnit fordeler sig på 3 elever med 5-7 i gennemsnit og 1 elev med mere end 7 i gennemsnit. Hvornår falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Mht. etnicitet oplyser UNI-C ikke længere forløbsdata, der omfatter etnicitet, hvorfor SOSU C ikke kan belyse dette forhold nærmere i handlingsplanen. Eleverne falder fra hen over hele skoleforløbet. Dvs. både i begyndelsen, midt i og hen imod afslutningen af forløbet på enten 20 eller 40 uger. Med udgangspunkt i data fra SOSU C s egen antropologiske frafaldsundersøgelse fra er flg. 4 forklaringer hyppige årsager til elevernes frafald på grundforløbet: Ikke parat til uddannelse handlede om, at eleven ikke var klar til uddannelsesforløbet, enten fordi eleven oplever sig som ung, uerfaren, eller fordi lærerne ikke mener, at eleven på nuværende tidspunkt er moden eller motiveret nok til at forsætte på forløbet ikke har tilstrækkelig med dansksprogskundskaber, dette har dog ikke noget at gøre med manglende motivation eller modenhed Vil hellere noget andet` handlede om: at eleverne undervejs i forløbet blev klar over, at faget ikke matchede det, de ville, eller det, de troede, de ville. Og at de i kraft af deres erfaringer som elev på grundforløbet fik mulighed for at redefinere, hvilken uddannelsesretning de ville orientere sig mod kan defineres som afklarede, i hvert fald har de fundet ud af, at social- og sundhedsområdet ikke er det rette felt for dem at være i Personlige vanskeligheder handlede om: at de har svært ved at overskue deres liv, forstået i bred forstand enten er de lige flyttet hjemmefra/har problemer på hjemmefronten, hvilket gør at de har svært ved at håndtere både skole- og privatliv på samme tid `Svært med kammerater, lærere og uddannelsen` handlede om: at de på forskellige vis ikke var tilfredse med/ikke trives med og i det sociale samspil på skolen Det være sig samværet med de andre elever i klassen, og med lærerne eller med den måde, hvorpå skolen taklede de udfordringer, som eleverne stødte på undervejs i forløbet. De samlede årsager til frafald, som eleverne angav det, fremgår af figuren på næste side. 6

7 Frafaldsgruppe nr.2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Pædagogisk assistent EUD-forløbsstatistikken oplyser, at populationen af elever på pædagogisk assistent uddannelsen er 177 elever (absolutte tal). Heraf har 18 elever afbrudt uden omvalg (status 6. mdr.). Mht. alder er frafaldet størst iblandt elever på år (9 frafaldne elever), mens 5 elever på år er faldet fra, og 4 elever på +25 år er faldet fra. Det samlede frafald udgøres af i alt 18 elever. Mht. køn er frafaldet størst iblandt kvinder (11 elever), mens 7 mænd er faldet fra. Mht. karaktergennemsnit udgør andelen af frafaldne elever med mindre end 5 i karaktergennemsnit af 6 elever, mens karaktererne er uoplyste for 6 frafaldne elevers vedkommende. De resterende 6 frafaldne elevers karaktergennemsnit fordeler sig på 5 elever med 5-7 i gennemsnit, og 1 elev med mere end 7 i gennemsnit. Hvornår falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Mht. etnicitet oplyser UNI-C ikke længere forløbsdata, der omfatter etnicitet, hvorfor SOSU C ikke kan belyse dette forhold nærmere i handlingsplanen. Eleverne falder fra i den første skoleperiode, og ved begyndelsen af praktikken. Med udgangspunkt i data fra SOSU C s egen antropologiske frafaldsundersøgelse fra er flg. 4 årsager hyppige forklaringer til elevernes frafald på pædagogisk assistent uddannelsen. `Blev opsagt`, handlede om: at eleverne blev opsagt, fordi de havde fravær fravær der skyldes, at de havde været syge i en længere periode, havde fravær /udeblivelse, der ikke var en nærmere forklaring på fravær grundet psykiske problemer `Ikke parat til uddannelse` handlede om at eleverne ikke var klar til uddannelsesforløbet, fordi eleverne oplevede sig som for ung til opgaven eller var usikker på, om vedkommende kunne klare praktikforløbet `Ville hellere noget andet handlede om: 7

8 ikke at være glad for uddannelsen og om ikke at opleve sig som motiveret et fravalg af PAU-uddannelsen snarere end om et egentlig tilvalg af en ny uddannelse `Fagligt niveau for lavt` handlede om: ikke at blive udfordret rent fagligt, hvilket ikke harmonerede med forventningerne til niveauet på uddannelsen om mangel på seriøsitet, hvilket blandt andet forklares med, at eleverne bestemte for meget i undervisningssituationen. De samlede årsager til frafald, som eleverne angav det, fremgår af figuren nedenfor. Frafaldsgruppe nr.3 Social- og sundhedshjælper Trin 1 Hvem falder fra EUD-forløbsstatistikken oplyser, at populationen af elever på social- og sundhedshjælper uddannelsen er 784 elever (absolutte tal). Heraf har 173 elever afbrudt uden (fx køn, alder, etnicitet)? omvalg (status 6. mdr.). Mht. alder er frafaldet størst iblandt elever på +25 år (100 frafaldne elever). Disse voksne elever udgør mere end halvdelen af alt frafald på hjælperuddannelsen. Elever på år udgør en andel i frafald på 44 elever, mens elever på 17,18,19 års andel i frafald udgøres af 29 elever. Det samlede frafald udgøres af i alt 173 elever. Mht. køn er frafaldet størst iblandt kvinder (136 elever), hvilket er næsten fire gange så højt som mændenes frafald (37 elever) - af i alt 173 frafaldne elever. Mændenes andel i frafaldet er dog steget betragteligt, når man sammenligner med at 20 mænd til sammenligning faldt fra året før. Det samlede frafald udgøres af i alt 173 elever. Mht. karaktergennemsnit udgør andelen af elever med uoplyst karaktergennemsnit 105 frafaldne elever, mens frafald for elever med et karaktergennemsnit mindre end 5 udgøres af 47 elever. Dvs. at de frafaldne elever med enten uoplyst eller ikke bestået karaktergennemsnit udgør en majoritet iblandt frafaldne elever på sosu-hjælperuddannelsen. Mht. etnicitet oplyser UNI-C ikke længere forløbsdata, der omfatter etnicitet, hvorfor SOSU C ikke kan belyse dette forhold nærmere i handlingsplanen. Hvornår falder eleverne fra? Eleverne falder fra især i skoleperiode 1 og ved begyndelsen af praktikken. 8

9 Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Med udgangspunkt i data fra SOSU C s egen antropologiske frafaldsundersøgelse fra er flg. 5 årsager hyppige forklaringer til elevernes frafald på social- og sundhedshjælper uddannelsen. `Det var ikke lige det` handlede om: at faget og måden, arbejdet udføres på, ikke harmonerer med det, som eleven havde forestillet sig. at eleverne oplever, at arbejdet med omsorg og pleje ikke matcher deres personlighed eller personlige kompetencer at de hellere vil noget andet, fx søge ind på en anden uddannelse eller få sig et arbejde `Ikke få det hele til at hænge sammen` handlede om: at familiemæssige forhold herunder pasning af børn, transporttid til praktiksted med mere gjorde det vanskeligt at få hverdagen til at fungere fx ikke tid og overskud til at lave de nødvendige lektier vanskeligt ved at forene ansvaret som forældre med kravet til dem som elev. at lønnen som elev ikke var tilstrækkelig til at dække udgifterne `Blev opsagt` handler om, et fravær der primært skyldes sygdom, som førte til opsigelse at eleverne blev opsagt uden varsel, hvilket var en overraskelse oplevelse af at kommunen har en stram fraværspolitik, hvilke ikke gjorde det muligt at finde frem til et kompromis mellem elev og den ansættende kommune opsigelsen begrundet med, at der var for mange ting, eleven ikke kunne `Problemer i praktikken` handler om: vanskeligheder i samarbejdet med praktikvejledere usikkerhed om opgaver undervejs i praktikforløbet. `Faglige udfordringer` handler om: at det faglige niveau er en udfordring, enten fordi eleverne mangler specifikke færdigheder så som kendskab til IT, sproglige kundskaber, eller har generelle indlæringsvanskeligheder eller har svært ved at nå målene undervejs i praktikforløbet. Denne forklaringskategori gælder, at de faglige udfordringer blev tydelige og problematiske under praktikforløbet. De samlede årsager til frafald, som eleverne angav det, fremgår af figuren nedenfor. Hjælper, vigtigste årsag Det var ikke lige det Sygdom egen eller nærtståendes Ikke få det hele til at hænge sammen Blev opsagt (fravær) Problemer i praktikken Faglige udfordringer Personlige vanskeligheder Egnede sig ikke til det Svært med kammerater eller lærere 9

10 Frafaldsgruppe nr.4 Social- og sundhedsassistent Trin 2 Hvem falder fra EUD-forløbsstatistikken oplyser, at populationen af elever på social- og sundhedsassistent uddannelsen er 287 elever (absolutte tal). Heraf har 35 elever afbrudt uden om- (fx køn, alder, etnicitet)valg (status 6. mdr.). Mht. alder er frafaldet størst iblandt elever på +25 år (30 elever). Disse voksne elever udgør næsten alt frafald på assistentuddannelsen. I aldersgruppen år er 5 elever faldet fra. Det samlede frafald udgøres af i alt 35 elever. Mht. køn er frafaldet størst iblandt kvinder (29 elever), mens mændenes andel i frafaldet er 6 elever. Det samlede frafald udgøres af i alt 35 elever. Mht. karaktergennemsnit udgør andelen af elever med uoplyst karaktergennemsnit 31 frafaldne elever, mens frafald for elever med et karaktergennemsnit mindre end 5 udgøres af 2 elever, og gennemsnit mellem 5-7 udgøres af 2 elever. Dvs. at de frafaldne elever med uoplyst karaktergennemsnit udgør en majoritet iblandt frafaldne elever på sosu-assistentuddannelsen. Hvornår falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Mht. etnicitet oplyser UNI-C ikke længere forløbsdata, der omfatter etnicitet, hvorfor SOSU C ikke kan belyse dette forhold nærmere i handlingsplanen. Eleverne falder fra ved skoleperiode 1 og hen over hele praktikperioden. Med udgangspunkt i data fra SOSU C s egen antropologiske frafaldsundersøgelse fra er flg. 3 årsager hyppige forklaringer til elevernes frafald på social- og sundhedsassistent uddannelsen. `Problemer i praktikken` handlede om: vanskeligheder i relationen mellem elev og praktiksted og/eller praktikvejleder at de blev urimeligt behandlet, fik fx skæld ud eller oplevede på andre måder en uvilje fra vejlederens side Oplevelse af en modvilje, der førte til, at de ikke bestod praktikforløbet eller blev usikre på, om de ville bestå en dårlig kemi mellem elev og vejleder som forklaring på vejleders manglede accept og anerkendelse af elevens præstationer undervejs i forløbet `Praktikforløb ikke godkendt` handlede om: at eleverne ikke kunne nå de opstillede kompetencemål inden for den fastsatte tidsramme at ydre omstændigheder så som skilsmisse og ansvaret som nybagt forældre en del af forklaringen på, at eleverne ikke fik godkendt forløbet at måden, hvorpå eleven havde håndteret praktikforløbet, blev udslagsgivende for, at de ikke bestod praktikforløbet at eleven ifølge vejlederen ikke havde undret sig tilstrækkeligt, ikke udviste tilstrækkelig respekt for andre mennesker, og blev opsagt som følge af klager fra sin vejleder `Ikke få det hele til at hænge sammen` handlede om: vanskeligheder med at klare forældre- og elevrollen på samme tid ikke at kunne overskue det hele, fx også økonomisk bekymringer om, hvorvidt eleven er dygtig nok til at klare de faglige udfordringer, at arbejdet med syge mennesker opleves som belastende eller en oplevelse af at være psykisk presset. De samlede årsager til frafald, som eleverne angav det, fremgår af figuren på næste side. 10

11 Opsummering af Skema 2.1 og 2.2 For at vi kan beslutte, hvad skolens største udfordringer er, er vi nødt til at bruge de kvantitative data fra skema 2.1, og de kvalitative data fra skema 2.2. Analysen af, hvorfor eleverne stopper et uddannelsesforløb på SOSU C, bygger på den frafaldsanalyse, skolen gennemførte i vinteren med interview med 149 elever, som faldt fra i perioden Eleverne var fra alle skolens uddannelsesforløb. Selvom der er kvantitative forskydninger inden for de enkelte uddannelsesretninger i og med de nye forløbsdata fra , er vores udgangspunkt, at de forklaringer, eleverne gav på, hvorfor de stoppede, fortsat er gældende. Grundforløbet Målet var, at få flere elever til at gennemføre grundforløbet (og et tilsvarende fald i afbrud uden omvalg fra 25,9 % til 22 %). Resultatet er 21,7 % og lever dermed op til målsætningen for Der er alligevel grund til i 2014 at have fokus på frafaldet generelt og her især i forbindelse med: Elever op til 20 år falder mindre fra i Denne positive udvikling bidrager de unge elever på 17,18,19 år fra grundforløbet især til. Elever med karaktergennemsnit <5 og elever med et uoplyst karaktergennemsnit udgør en stor andel af de elever, der har afbrudt uden omvalg. Hyppige afgangsårsager fra EASY-A: fravær, personlige forhold, ikke bestået, niveau for højt, og fortrudt uddannelsen. Elever, der ikke oplever sig parate til uddannelse. Oplevelse af at være for ung eller uerfaren, eller lærerne mener ikke, at eleven er motiveret nok til at fortsætte på forløbet. Elever, der hellere vil noget andet. Elever bliver afklarede undervejs i forløbet, de får mulighed for at redefinere, hvilken uddannelsesretning, de hellere vil orientere sig imod. Elever med fravær udgør en væsentlig årsag til, at eleven må stoppe uddannelsesforløbet. Hovedforløbet Målet var, at få flere elever til at gennemføre hovedforløbet (og et tilsvarende fald i afbrud uden omvalg fra 15,7 % til 14 %). Resultatet er 18,1 % og lever dermed ikke op til målsætningen for Der er derfor grund til i 2014 at have fokus på frafaldet generelt og her især i forbindelse med: Det største frafald er blandt elever fra sosu-hjælper uddannelsen. Der er samtidig tale om en stigning i frafaldet på sosu-hjælper uddannelsen. 11

12 Stigning i frafaldet i gruppen af voksne elever på + 25 år. Mændenes andel i frafaldet er steget. Stigningen gør sig især gældende på Trin 1 (sosu-hjælper). Elever med et uoplyst karaktergennemsnit udgør en stor andel af de elever, der har afbrudt uden omvalg. Det gør sig gældende både, hvad angår elever fra sosu-hjælper og sosu-assistent. Elever med et karaktergennemsnit <5 udgør samtidig en relativ stor andel af elever, der falder fra på sosu-hjælper uddannelsen. Hyppige afgangsårsager i EASY-A: personlige forhold, ingen årsag, fravær, fortrudt uddannelsen, sygdom, ej bestået og læreforhold ophørt/opsagt. Frafald sker under praktikken, herunder opsigelse i praktikken. Frafaldet skyldes vanskeligheder i samarbejdet med praktikvejledere, usikkerhed omkring opgaver undervejs i praktikforløbet, ikke at kunne nå de opstillede praktikmål mv. Frafald sker som led i elevens afklaringsproces. `Det var ikke lige det ` illustrerer, at eleverne oplever, at faget ikke matcher dem, at de hellere vil noget andet, fx tage en anden uddannelse eller få sig et arbejde. Frafald sker på grund af faglige udfordringer. Eleverne mangler specifikke færdigheder, fx gode nok sproglige kundskaber, eller har svært ved at nå kompetencemålene. De faglige vanskeligheder bliver tydelige og problematiske, når eleven starter i praktikforløbet, og eksempelvis skal arbejde med skriftligt formidling og dokumentation. Frafald sker på grund af ændringer i livsomstændigheder, sociale eller personlige belastninger. Ikke at få det hele til at hænge sammen` illustrerer, at elevens familiemæssige forhold, tid til at lave lektier i ro og fred eller en oplevelse af, at arbejdet med syge mennesker kan opleves som belastende gør at eleven vælger at stoppe. Den komplekse frafaldsproces Som det fremgår af opsummeringen og profilanalysen af skolens frafaldsgrupper, er der mange forklaringer og fortællinger om frafald, men også nogle mønstre og særlige profiler, som kendetegner, at frafaldet er forskelligt uddannelsesmæssigt. Nedenfor er der indsat en model af den komplekse frafaldsproces. Den illustrerer, hvordan frafaldsprocessen kan betragtes. Kilde: Undersøgelse af frafald på SOSU C, marts Modellen uddybes på næste side. 12

13 Eleverne motiveres og demotiveres af flere forhold undervejs i uddannelsesforløbet, fx af samspil og dynamik i klassen/på holdet oplevelse af anerkendelse fra underviser og praktikvejledere forventninger og forestillinger om fremtiden faglighed Eleverne udfordres af flere forhold undervejs i forløbet, fx af forventninger og krav til rollen som elev på peronlige evner/kompetencer livsomstændigheder, fx sygdom, økonomi m.m. sociale belastninger/problemer, fx skilsmisse Elevers handlingsstrategier når de udfordres og demotiveres fravær, dvs. udeblivelse fra undervisning eller praktik som en måde at håndtere udfordringer og mistrivsel kan være første skridt på vejen til afbrud selv at sige op fremfor at blive opsagt (oplevelse af at handle selv) opsigelse tages til efterretning (oplevelse af måden at blive behandlet på afmagt) afvente håbe på det bliver bedre eller udskyde stillingtagen De komplekse frafaldsårsager kræver komplekse tiltag på skolen En del af disse komplekse tiltag er der allerede arbejdet med gennem flere år. Det drejer sig grundforløbspakkerne, der matcher elevernes specifikke behov. Eller skolens mangeårige erfaringer med mentorordninger. Der er også blevet arbejdet målrettet med underviserne i forhold til det daglige arbejde via kompetenceudvikling. Det handler bl.a. om udarbejdelsen af en tutorordning for nyansatte. Hovedparten af skolens undervisere har også gennemgået kursus i gråzonesprog. Frafaldsudfordringerne skal adresseres til indsatser via det kommende arbejde med handleplanen i Eksempelvis at styrke metoderne til differentiering, i forhold til elever med svage skolemæssige forudsætninger, der falder fra. Eller at styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel, i forhold til det frafald, der sker i praktikken. Det er ikke alle årsager til frafald, som skolen direkte har indflydelse på. Beslutningen om at stoppe er for nogle elevers vedkommende et led i en afklaringsproces, hvor de finder ud af, at sosu-området ikke er det rigtige match for dem. Her kan frafaldet mere betegnes som et omvalg. For andre elevers vedkommende kan frafaldet knyttes til forklaringer, som ligger udenfor skolen. Det har at gøre med sociale, personlige og livsmæssige omstændigheder, der gør det vanskeligt for eleven at fortsætte det påbegyndte uddannelsesforløb. SOSU C s rolle er i sådanne tilfælde at tilbyde eleven ung eller voksen støtte via kontaktlærere, tilbud om en mentor eller støtte via det psykologiske rådgivningstilbud. På trods af disse tilbud fører det i en del tilfælde til, at eleven stopper sit uddannelsesforløb. 13

14 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 I dette afsnit redegøres for, i hvilket omfang målsætningen for handlingsplanen 2013 er opfyldt. Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) er forankret i en FPDG, jf. HP 13? række dokumenter. Det drejer sig om: Skolens mission, vision og strategi Skolens mission beskriver, hvad SOSU C står for. Vi vil gerne uddanne medarbejdere, der er med i front, når velfærdsopgaverne nu og i fremtiden skal løses med fokus på kvalitet og det menneskelige aspekt. Skolens vision beskriver skolens overordnede mål og retning fremover. Det handler om skolen som et godt sted at lære i vækst og udvikling med fokus på de faglige kompetencer, eleverne skal udvikle. Det handler også om skolen som et godt sted at være med fokus på elevernes trivsel og betydning af et godt læringsmiljø. For at komme fra mission til realisering af visionen dvs. fra mål til handling, har SOSU C udarbejdet en strategi og målkæder. Her indgår 6 områder, der kendetegner retning og indhold for skolen, og det, vi gerne vil lykkes med. Skolens strategi udgør den fælles udviklingsramme frem til Strategien indeholder 6 delvisioner: 1. Et godt sted at lære 2. Et godt sted at være elev 3. Et godt sted at være ansat 4. SOSU C følger samfundsudviklingen og er med, når uddannelsesmæssige spørgsmål skal stilles og besvares 5. SOSU C er en anerkendt aktør og partner i udviklingen og gennemførelsen af uddannelsesmæssige opgaver lokalt, regionalt og nationalt 6. SOSU C er det naturlige valg af uddannelsessted for elever, kursister, studerende, kommuner og Region hovedstaden. På baggrund af strategien blev der udarbejdet en toårig udviklingsplan. Der blev iværksat mange forskellige aktiviteter for at indfri udviklingsplanens forskellige mål. Aktiviteterne handlede især om medarbejdernes kompetenceudvikling, herunder deltagelse i interne kurser og fælles møder med fokus på faglig opkvalificering. Man kan sige, at skolens aktiviteter og beslutninger i 2013 på den måde har haft afsæt i den pædagogik, som skolen ønsker sig. Der, hvor vi er nu, skal vi gøre underviserne endnu mere klar til virkeliggørelsen og omsætningen af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i skolens hverdag. 14

15 Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Dvs. at vi stadig er undervejs med at gøre pædagogikken og didaktikken, og lærernes fælles planlægning og gennemførelse af undervisningen, til et mere fælles grundlag. Målet er, at lærerne skal kende det (FPDG) og praktisere det. Det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag (FPDG) udfoldede sig på flere måder i Som forudsat i HP 2013 rapporten, er der blevet nedsat en Handlingsplangruppe (HP 2013 gruppen). Gruppen har status af at være en følgegruppe. Den består af 5 undervisere (en fra hver uddannelsesretning), samt 2 ansvarlige tovholdere og 1 ledelsesrepræsentant (skolens direktør). Udgangspunktet for gruppen har været, hvordan de obligatoriske kvalitetsinitiativer kan omsættes til konkrete aktiviteter i Gruppen har indtil nu fokuseret på to områder: - Indsatser omkring stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. Det handler om to nye initiativer, der skal igangsættes i Indsatser omkring styrket differentiering. Her er gruppen undervejs med forslag til hvilke tiltag, der kan sættes i gang i løbet af 2014, for at der sker en ny og mere synlig udvikling af differentieringspraksis på skolen. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er også blevet understøttet i 2013 af skolens nye ledelsesstruktur. Der er blevet ansat pædagogiske uddannelsesledere, der skal lede fagligt og pædagogisk. Der er også blevet ansat en uddannelseschef, der skal sørge for kvaliteten i skolehverdagen. På den måde har SOSU C ønsket at give sin organisation et pædagogisk og organisatorisk boost. Resultatet skal gerne være mere koordinering på tværs af hele organisationen, hvilket er et vigtigt element, når skolen skal indarbejde et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag mere systematisk. I 2013 blev der også sat fokus på FPDG via skolens deltagelse i det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden. Sammen med andre uddannelsesinstitutioner eksperimenterer SOSU C med nye måder at bedrive uddannelser på. Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? I 2013 handlede FPDG også om indarbejdelsen af den justerede uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen. Det nye faglige indhold og den dertilhørende pædagogiske og didaktiske planlægning er udformet i den lokale undervisningsplan (LUP), så den matcher de nye krav fra PASS og Undervisningsministeriet. Skolen har allerede sat fokus på betydningen af et godt læringsmiljø i sin strategi for Det fremgår af delvision 2, hvor overskriften et godt sted at være elev pointerer, at læring og trivsel går hånd i hånd. Overvejelserne over, hvorfor et godt læringsmiljø (jf. skolens vision om et godt sted at lære/at være elev), er i 2013 blevet udfoldet i, hvordan et godt læringsmiljø. Her spiller indsatsen igennem skolens elevtrivselsteam en særlig rolle (se mere under evalueringen af det valgfri indsatsområde i skema 3.5). Skolen har valgt at betragte arbejdet med et kvalitetsløft og handleplan for øget gennemførelse som flerårigt. 15

16 Dvs. som en proces, der skal forløbe hen over både 2013 og Denne proces er styret således, at skolen har arbejdet med udvalgte aktiviteter i 2013 og ved, hvad der skal arbejdes med i løbet af Alle medarbejdere blev i efteråret 2013 bedt om at læse HP 2013 rapporten og diskutere rapporten med andre i organisationen, fx med en god kollega. Formålet var at sikre et fælles kendskab til udfordringer omkring frafald og viden om de kommende indsatser i Handlingsplan De pædagogiske og didaktiske erfaringer på SOSU C er også sat til fælles drøftelse i hele organisationen via det årlige nytårstræf. Det er et tilbagevendende arrangement, hvor vi vælger årsskiftet som en anledning til at samle hele personalet og gøre status og kigge fremad ift. det pædagogiske arbejde på SOSU C. Ved nytårstræffet sidste år i 2013 organiserede vi drøftelsen i de interessegrupper, der havde arbejdet med emner fra skolens udviklingsplan i Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Ved seneste nytårstræf i januar 2014 valgte vi at organisere drøftelserne under de nye overskrifter fra handleplanen. Det betød, at informationerne fra interessegrupperne mv. blev givet ud fra overskrifterne didaktik og pædagogik, styrket differentiering og stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. Handleplanernes funktion er at sætte fokus på skolen på årsagerne til frafald og metoder til at nedbringe frafaldet. Handleplanerne er på den måde et redskab til at styre skolens indsatser. Så når den positive effekt af FPDG gerne skal føre til bedre resultater, hvad angår elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed, er handleplanen et godt redskab til at følge, hvor godt skolen lykkes med det. Set i forhold til etableringen af et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, handler det om hvilke tegn og indikatorer, der er på, at vi er nået i den rigtige retning. Her vurderer skolen, at det endnu er for tidligt at få kvantificerbare data, fx elevernes karakterer, til at belyse effekten af FPDG. Hvad har virket / ikke virket? I skema 4.1 bliver skolen bedt om at evaluere effekten af det kommende arbejde med FPDG i I den forbindelse skal der findes tegn og kvantitative og kvalitative data på, hvorvidt vi opnår den ønskede effekt af et mere fælles grundlag pædagogisk og didaktisk. Som resultat af planlægningen i 2013 har skolen fået etableret en følgegruppe til handlingsplanarbejdet, den såkaldte HP 2013 gruppe. Gruppen har givet et bidrag til ledelsesopgaven med at fortolke de nye signaler fra Undervisningsministeriet (kvalitetsløft af undervisning og planlægning). Et vigtigt skridt på vejen er, som før nævnt, at gøre underviserne endnu mere klar til virkeliggørelsen og omsætningen af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i skolens hverdag. Følgegruppens resultater i 2013 er: - 2 konkrete forslag til kommende handleplan indsatser i Sparring til udarbejdelse af et støttemateriale om differentiering. 16

17 Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke differentieringen? Som afsæt for indsatsen med differentiering har følgegruppen til handleplanarbejdet fået udarbejdet en såkaldt baseline. Det er et skriftligt materiale, som indsamler forskelligt materiale om differentiering. Det være sig definitioner på begrebet og eksempler fra undervisningen på skolen, hvor differentiering er tænkt ind. Baselinen skal også præsentere ny viden om differentiering. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Med baselinen i ryggen får skolen en fælles platform, vi kan tage udgangspunkt i. Det sikrer, at de næste skridt vi tager, sker ud fra viden, vi står på. Det gør det også lettere at vælge hvilke tiltag, der skal sættes i gang, når metoderne til differentiering skal styrkes. De konkrete aktiviteter, der sigter på at styrke differentieringen og den forhåbentlig positive effekt, dette har på øget gennemførelse, bliver belyst i skema 4.2, der omhandler indsatsen om differentiering i Vi ønsker fremadrettet i 2014 at påvise tegn såvel kvantitativt og kvalitativt på, at vi arbejder i den rigtige retning og lykkes med at udvikle og styrke metoderne til differentiering. Vi får umiddelbart bedre fat om begrebet differentiering i og med, at der er kommet fokus på begrebet via en baseline, sådan som skolen har grebet det an i Begrebet differentiering kan ellers virke noget abstrakt og teoretisk. Der er et stykke vej fra at anskue differentiering som noget principielt til at nå frem til at tage konkrete metoder i brug i undervisningen. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Koblingen mellem skoledel og praktikdel set i et læringsperspektiv har været i fokus en del år på SOSU C. I forbindelse med den justerede uddannelsesordning for sosu-uddannelsen har samarbejdet været tæt med kollegerne fra praktikken. Der har bl.a. været afholdt en del samarbejds- og informationsmøder om de nye undervisningsmål og praktikmål i den reviderede sosu-uddannelse, med deltagelse af undervisere fra skolen og uddannelsesansvarlige og daglige vejledere fra praktikken. Målet for samarbejdet har også været en større grad af ensliggørelse mellem skoledel og praktikdel. Et af resultaterne af det tættere samarbejde er en Håndbog i praktikuddannelsen, som en arbejdsgruppe, der er blevet nedsat af det lokale uddannelsesudvalg har udarbejdet i samarbejde med skolen. Håndbogen er et redskab, eleverne bruger som en hjælp til praktikdelen af uddannelsen. Der er udviklet håndbøger til alle skolens hovedforløb. (Herunder et link til håndbogen for sosu-hjælperuddannelsen). trin%201%20gældende%20for%20udd.start%20efter%201.januar% pdf En af aktiviteterne i skolens udviklingsplan drejede sig om at igangsætte to nye samarbejdsfora med praktikken. Dels ift. sosu-uddannelsen og dels ift. pau-uddannelsen. Erfaringer fra 2013 viste sig at være positive for pau-samarbejdsforummets vedkommende, som er kommet godt fra start. Dette forum arbejder videre i Samme resultat blev ikke opnået for sosu-delens vedkommende i 2013, hvorfor arbejdet i dette forum er blevet indstillet. 17

18 Udover at være underviser er en lærer på SOSU C også kontaktlærer. Det betyder, at man følger op på elevens læringsproces i skoledelen, men også i praktikdelen. Skolen gennemfører systematiske praktikbesøg med alle sine hovedforløbselever. Kontaktlærerens opgaver og rolle er beskrevet i en kontaktlærerhåndbog. I forbindelse med den toårige udviklingsplan for ønskede skolen at ajourføre kontaktlærerhåndbogen. Dette arbejde kommer først til at foregå i SOSU C samarbejder også med Region Hovedstaden om en tilfredsundersøgelse af sosu-assistentelevernes praktik i somatik- og psykiatrimodulerne. Resultaterne af undersøgelsen bliver brugt af RH til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på regions egne praktiksteder. I 2013 har følgegruppen til handlingsplanarbejdet fået beskrevet to indsatser med fokus på stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. Det handler om to nye initiativer, der skal igangsættes i Initiativet vil understøtte, at skolen og praktikken sammen kan få hjulpet eleverne med bedre at anvende det, de lærer i skolen, i praktikken. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Initiativerne beskrives i skema 4.3, der handler om indsatsen for en stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel i De konkrete aktiviteter med en stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel og den forhåbentlig positive effekt, dette har på øget gennemførelse, bliver belyst i skema 4.3, der handler om arbejdet med aktiviteten i Vi ønsker fremadrettet i 2014 at påvise tegn såvel kvantitativt og kvalitativt på, at vi arbejder i den rigtige retning og lykkes med at tydeliggøre fordelene for eleverne med et løbende samarbejde om den fælles uddannelse. Vi har umiddelbart godt fat på betydningen af en god kobling mellem skoledel og praktikdel set i forhold til elevernes læreprocesser i disse to forskellige arenaer. I skoledelen har vi i det seneste år fået sat ekstra fokus på begrebet praksisnærhed i undervisningen, og transferbegrebet. Det understøttes også af, at de kompetencer, eleverne skal erhverve i skole- og praktikdelen, er specifikke og giver mulighed for, at eleven opnår en fagidentitet. Alt i alt forhold, der bør føre hovedforløbseleverne godt igennem uddannelsen og ind på arbejdsmarkedet. Alligevel kan vi registrere, at en del af eleverne fra sosu-uddannelsen især falder fra i praktikken. Det nye og fremadrettede initiativ for en stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel skal sætte fokus på samarbejdsdelen. Dvs. at få endnu mere fokus på betydningen (for eleverne) af synlige koblinger og et mere fælles sprog i de to uddannelsesdele, skole og praktik. 18

19 Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. Elevtrivselsteam 2013 Beskrivelse af indsatsen Elevtrivselstemaet er en paraply-betegnelse, der dækker over flere forskellige indsatser, der er gennemført i 2013, hvor teamet har været den udfarende kraft. Hovedmålgruppen for indsatserne har været de unge elever på år. Aktiviteterne omhandlede det såkaldte elevtopmøde og teamets støtte til etablering og drift af et elevråd. Samt indsatser, der enten har fokuseret på ungeområdet generelt, fx udarbejdelsen af et materiale, der viser skolens forskellige støttetilbud. Endelig handlede det om specifikke indsatser med fokus på grundforløbet. Elevtrivsel og elevtopmøder Der blev afholdt et såkaldt elevtopmøde i januar 2013 med deltagelse af elevrepræsentanter fra grundforløbet, den pædagogiske assistentuddannelse og sosu-hjælperuddannelsen samt et antal medarbejdere. Elevtrivselsteamet ønskede at få indsigt i elevernes oplevelser og vurderinger af undervisningsmiljøet og det sociale miljø. Vi spurgte derfor eleverne: Hvad er en god dag for dig? Hvornår er der god undervisning? Hvornår er der tale om gode relationer i klassen og til underviserne? Resultatet blev en række klare og kontante udsagn fra eleverne, som kendetegn ved "den gode skole". Ud af i alt 14 udsagn, er her seks eksempler: "Vi har regelmæssig kontakt mellem elev og lærer", "Vi arbejder på tværs af uddannelser", Vi har kommunikation højt på dagsordenen, "Fredagscafeen holder 100 %. "Her føler man sig velkommen", Vi har respekt for mangfoldigheden. Som opfølgning på mødet med eleverne blev hele undervisergruppen fra pædagogisk assistentuddannelse og grundforløbet derefter inviteret til en temaeftermiddag i sommeren Her drøftedes elevernes udsagn fra topmødet, og man fik sammen talt om forskellige måder at understøtte elevernes ønsker og ideer. Efterfølgende har nystartede GFU- og PAU-hold fra aug./sept haft fokus på elevtrivsel ud fra konceptet "den gode skole". Grundforløbspakker SOSU C udbød i 2013 grundforløbspakker, der var målrettet hhv. den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen. Grundforløbspakkerne er på hhv. 20 og 40 uger afhængig af elevernes forudsætninger og behov. Vi oplevede, at flere elever ikke formåede at afslutte deres grundforløb på den planlagte tid. Derfor udviklede vi to alternative supplementer. Det ene alternative hold samler de elever, der pga. fravær eller fagligt niveau har brug for 20 uger mere. Holdet begyndte med 26 elever, og 18 afsluttede grundforløbet med et gennemsnit på 7,7. Det andet alternative hold kalder vi Cirkel-holdet. Det er et lille hold med max elever. Eleverne har stærke faglige forudsætninger, men svære personlige problemer. Som udgangspunkt er eleverne på holdet i 20 uger, men kan både få afkortet og forlænget deres uddannelse efter behov. Tydelig Feedback Underviserne på grundforløb for unge har i efteråret 2013 deltaget i et forsøg 19

20 med Tydelig Feedback, som Undervisningsministeriet har bedt KORA og NCE om at gennemføre. En medarbejder fra NCE har instrueret underviserne i at bruge det feedbackmateriale, som NCE har udarbejdet. Formålet med forsøget er at undersøge, hvorvidt man med tydelig feedback, dvs. kommunikation mellem lærer og elev om elevens mål og resultater, kan påvirke elevens motivation og resultater. Motivationspædagogik SOSU C samarbejder med Undervisningsministeriets Fastholdelses- Taskforce om at implementere Motivationspædagogik som pædagogisk værktøj. Fem undervisere fra grundforløb for unge deltager i perioden Garantiskolen D. 18. marts 2013 blev aftalen om Garantiskolen underskrevet af borgmestrene fra Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Hvidovre samt en række uddannelsesinstitutioner i kommunerne og UU Center-syd. Formålet med samarbejdet er at forebygge frafald og fastholde de unge i uddannelsesforløb. På SOSU C har vi siden marts både modtaget og afgivet elever til vores samarbejdsparter i Garantiskolen. Hvis der er brug for støtte Elevtrivselsteamet har udarbejdet en ny skriftlig oversigt over de støtte- og vejledningstilbud, SOSU C tilbyder elever på grund- og hovedforløb. Størstedelen af vores elever tager deres uddannelse uden brug for ekstra støtte og hjælp. Men vi har elever på SOSU C, der har psykiske, sociale og/eller personlige udfordringer, der gør det vanskeligt for dem at gennemføre deres uddannelse. Formålet med oversigten er at skabe tryghed og forbedre vores arbejdsgange ved at fortælle om de handlemuligheder, som findes på SOSU C, når en elev har brug for ekstra støtte. Oversigten beskriver, hvilke procedurer vi har for samarbejde, og den viser, hvordan ansvaret er fordelt mellem de ansatte i forhold til de støtte- og rådgivningstilbud, som SOSU C kan tilbyde eleverne. Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Det er ambitionen, at SOSU C er et godt sted at lære og et godt sted at være for alle. Derfor må vi alle på SOSU C påtage os et ansvar for elevernes trivsel. Vi ønsker at sende det signal, at SOSU C tager elevernes problemer alvorligt og markere, at der er støtte og hjælp til de elever, der har behov for det. Psykologisk Rådgivningstilbud Som i de foregående år har vi i regi af handleplanen fulgt effekten i forhold til fastholdelse af de elever, der søger skolens psykologiske rådgivningstilbud. Vi sammenligner effekten af fastholdelse med det gennemsnitlige frafald på både grundforløb og hovedforløb. Elevtopmødet Elevtrivselsteamet har haft positive erfaringer med at initiere tiltaget med et elevtopmøde mv. i Det positive resultat med fald i frafaldet på ungeområdet i år kan delvist tilskrives indsatserne, som har handlet om skolens ekstra fokus på elevtilfredshed/trivsel generelt hvilket er et vigtigt element på en ungdomsuddannelse. 20

21 Men effekten handler også om, at grundforløbet har sat fokus på pædagogikken jf. de grundforløbspakker, der stadig udvikles. Samt de øvrige tiltag med fokus på at fastholde de unge elever, hvis effekt belyses nedenfor. Det bliver vigtigt at fastholde det påbegyndte fokus i 2014, hvis vi skal opnå en positiv effekt, der entydig kan afspejles i mindre frafald, elevtrivsel mv. Tydelig Feedback har været på dagsordenen på to personalemøder foruden det instruerende møde. Kommentarerne fra underviserne er, at de har meget fokus på direkte og tydelig feedback til eleverne om motivation, udviklingsmål, personlige kompetencer og faglige niveau. Feedback gives ad hoc, ved planlagte samtaler mellem elev og underviser samt i forbindelse med opgaver. Feedback på personlige kompetencer gives både i konkrete situationer, hvor eleven reagerer hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Motivationspædagogik. Her er succesmålene: At skolen har øget fastholdelsen hos de involverede underviseres elever med 25 % et halvt år efter indsatsens afslutning Underviserne udtrykker sig positivt om forbedring af deres undervisning Eleverne udtrykker, at de oplever, at deres læring øges og får feedback fra underviserne Eleverne udtrykker sig positivt om egen progression og succes Eleverne er bedømt godkendt til overgang til relevant hovedforløb Nye undervisere anvender værktøjet med supervision af kolleger og/eller kompetenceudvikling Garantiskolen har indtil nu haft den effekt, at vi har modtaget to elever fra en anden uddannelsesinstitution, som nu er i gang med grundforløb på SOSU C. Vi har afgivet en elev til en anden uddannelsesinstitution. Endelig har en af vores elever været en periode på en anden institution for så at vende tilbage og gøre grundforløbet færdigt. Dvs. i alt 4 Garantiskoleelever, som SOSU C har været involveret i. Vi forventer, at antallet af Garantiskoleelever vil stige til 6 elever i det næste år. Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Hvis der er brug for støtte er blevet præsenteret på samtlige personalemøder på SOSU C, og er blevet en del af materialet Håndbog til ansatte på SOSU C. Effekten er, at alle medarbejdere på SOSU C nu kan orientere sig i muligheder og ansvarsfordeling. Psykologisk rådgivningstilbud har fortsat den effekt, at de elever, der søgte støtte i 2013, fastholdes i høj grad, når man sammenligner med det gennemsnitlige frafald på både grundforløb og hovedforløb. Af de unge elever op til 25 år, der søgte psykologisk rådgivning, faldt 10 % af eleverne fra uddannelsen. Tilsvarende faldt 5 % af elever fra uddannelsen i aldersgruppen over 26 år af de elever, der havde søgt psykologisk rådgivning. Elevtrivselsteamet har gjort vigtige erfaringer med struktur, indhold og muligheder i et systematisk opfølgningsarbejde, hvor elevernes undervisningsmiljø og trivsel, set i forhold til læring, kommer i spil på en ny måde. Skolen ønsker at videreføre indsatsen med et elevtrivselsteam i Se mere herom i skema