Elev Unges kendskab og holdning til økologi. Af Lis Husmer, CASA. ebog fra Forlaget Pegasi / Danmarks Aktive Forbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elev 2002. Unges kendskab og holdning til økologi. Af Lis Husmer, CASA. www.pegasi.dk. ebog fra Forlaget Pegasi / Danmarks Aktive Forbrugere"

Transkript

1 Elev 2002 Unges kendskab og holdning til økologi Af Lis Husmer, CASA ebog fra Forlaget Pegasi / Danmarks Aktive Forbrugere

2 Elev 2002 Unges kendskab og holdning til økologi Af Lis Husmer, CASA ebogen er støttet af Fødevareministeriet. Udgivet i samarbejde mellem Pegasi, Underskoven, CASA og Danmarks Aktive forbrugere Copyright CASA, Danmarks Aktive Forbrugere og Pegasi Forlaget Pegasi, København 2002 Denne ebog findes også i trykt form. Forlaget Pegasi

3 Forord Dagens 9. klasseelever er morgendagens forbrugere. Det er derfor interessant at undersøge deres holdninger til økologi og miljø sat i relation til deres forbrug og indkøb. De er en lidt atypisk forbrugergruppe, idet deres personlige indkøb og forbrug er anderledes end de voksnes. Mulighederne for at købe økologiske eller miljømærkede produkter er begrænset til et mindre vareudbud for mange af de ting, som eleverne selv køber. Eleverne har dog også mulighed for at påvirke deres familiers indkøb og forbrug. Danmarks Aktive Forbrugere arbejder for og med de grønne forbrugere. Det er deres vurdering ud fra en daglig kontakt med de forbrugere, som køber økologiske varer, at forbrugerne har mange forskellige holdninger til økologi. Nogle køber økologisk for at skåne miljøet, andre fordi de opfatter økologiske varer som sundere, andre igen fordi de opfatter økologi som dyreetisk korrekt. Endelig opfatter nogle forbrugere økologiske varer som højkvalitets varer. Der er også en andel af forbrugerne, som aldrig eller sjældent køber økologiske varer. Grundene til dette er dårlig belyst. Skyldes det en ideologisk modstand mod miljøsagen generelt? Eller opfatter denne gruppe måske økologiske fødevarer som meget dyrere end konventionelle varer? Eller har denne gruppe simpelthen ikke tillid til kontrolsystemerne og reglerne for økologisk produktion? Med denne undersøgelse er det hensigten at komme lidt ned i dybden af de unges holdninger til miljø og økologi og belyse, hvad der er med til at danne deres holdning. Bogen henvender sig til folk med særlig interesse for økologi og miljø og med interesse for at forstå, hvad der motiverer unge til at købe eller til at fravælge økologiske eller miljømærkede produkter. Undersøgelsen er gennemført for Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Den er tilrettelagt i et samarbejde mellem DAF og CASA. Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv. Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ analyse baseret på udfyldelse af et spørgeskema blandt knap 700 elever i 40 niende klasser, fordelt repræsentativt over hele Danmark. DAF har i perioden februar til april 2002 haft repræsentanter rundt på de 40 skoler. DAFs repræsentanter har introduceret undersøgelsen, hvorefter de har fordelt og efterfølgende indsamlet spørgeskemaerne. Spørgeskemaerne er siden behandlet og analyseret af CASA. For at skaffe nogle baggrundsoplysninger om skolernes generelle miljøindsats og undervisningen om miljø og økologi for de enkelte klasser er der i undersøgelsen også indgået et kort spørgeskema, som er udfyldt af lærerne. Vi vil hermed gerne sige tak til alle elever og lærere, som har medvirket i undersøgelsen. Ligeledes en tak til de frivillige hos DAF, som har været rundt på skolerne. Samt tak til andre som har bidraget til undersøgelsen og udarbejdelsen af denne bog. Jeppe Juul Kampagneleder Danmarks Aktive Forbrugere Lis Husmer Miljøkonsulent Center for Alternativ Samfundsanalyse

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund og formål Præsentation af bogen Resume og konklusioner Elevernes natur- og miljøinteresse Kilder til viden om miljø og økologi Undervisning om miljø Elevernes kendskab til skolens miljøindsats Elevernes kendskab til økologi og økologisk produktion Elevernes tillid til økologisk produktion Indkøb af økologiske eller miljømærkede produkter Anbefalinger fra DAF Beskrivelse af skoler og elever Valg af skoler og karakteristik af elever Valg af skoler Boligform og familiestatus Nærheden og brugen af grønne områder Elevernes natur- og miljøinteresse Objektiv naturinteresse Subjektiv naturinteresse Natur- og miljøinteresse i forhold til familiestatus Natur- og miljøinteresse i forhold til boligform Miljøinteresse i forhold til om eleverne har været spejder og nærheden til grønne områder Viden om miljø Undervisning om miljø Elevernes udmeldinger om miljøundervisning Temaer i miljøundervisningen Skolens miljøindsats Deltagelse i Grønt Flag kampagnen Skolernes generelle miljøindsats Natur- og miljøinteresse i forhold til skolens miljøindsats Parameter for skolens miljøindsats Dialog og information om miljø Kilder til viden Begrænset kendskab til miljøorganisationer Kendskab til økologi Elevernes vurdering af økologiske produkter Kendetegn for økologisk produktion Merpriser for økologiske produkter Kendskab til miljø- og økologimærker Vurdering af økologi og økologisk produktion Sammenhæng mellem økologi og sundhed Sammenhæng mellem økologisk produktion og miljø Sammenhæng mellem økologi og kvalitet... 49

5 5 Holdninger til økologi Prioritering af problemer Tillid til økologiske varer Krav til økologisk produktion Hvem skal oplyse om økologi? Eget forbrug og økologi Hvilke produkter køber eleverne selv? Hvorfor køber eleverne ikke økologiske eller miljømærkede varer? Hvilke produkter køber elevernes familier? Bilag : Tabeller og spørgeskemaer... 69

6 1. Indledning Eleverne i 9. klasse tænker på miljøet. I en vurdering af elevers subjektive miljøinteresse er knap to tredjedele af eleverne overvejende positivt miljøinteresserede, mens ca. hver fjerde miljømæssigt er neutral, og knap hver tiende er negativt miljøinteresseret. Det er et vigtigt resultat, da det primært er elevernes miljøinteresse, som er bestemmende for deres holdninger til miljø og økologi og bestemmende for deres handlinger i form af indkøb af økologiske eller miljømærkede produkter. Skolernes miljøindsats herunder primært skolernes deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole er med til at påvirke elevernes viden og holdninger til miljø og økologi. Undersøgelsen peger dog på, at det i højere grad er elevernes baggrund og dermed familiernes indstilling til miljø og økologi, som har betydning i forhold til elevernes viden, holdninger og handlinger omkring miljø og økologi. Forbruger- og miljøorganisationer er stort set fraværende i elevernes bevidsthed. Samtidig er det forbruger- og miljøorganisationer, som eleverne tillægger det største ansvar for at formidle viden og information om miljø og økologi. Det viser, at miljøorganisationerne og de grønne forbrugerorganisationer har en opgave foran sig med at nå ud til de unge med deres budskaber og kampagner. 1.1 Baggrund og formål Generelt er der et begrænset kendskab til forbrugernes holdninger til økologi. Der er tidligere lavet enkelte undersøgelser af forbrugernes og de unges bevæggrunde til at købe økologiske varer. Grøn Information har bl.a. for nogle år siden lavet en undersøgelse af befolkningens miljøadfærd. Denne undersøgelse konkluderede, at unge mellem 15 og 24 år er mindre miljøvenlige end befolkningen som helhed. Den meste kommunikation om de faktuelle og konkrete forhold for økologi og økologisk produktion har primært været rettet mod voksne. For økologer og grønne forbrugerorganisationer er det interessant at få belyst de unges her 9. klasseelevers holdninger til økologi. Eleverne i 9. klasse repræsenterer de unge på ca. 15 år, kort før de forlader folkeskolen. Ved at undersøge disse elevers holdninger til miljø og økologi får man en slags exit-poll på viden om og holdningen til økologi og miljø i folkeskolen. For Danmarks Aktive Forbrugere og andre grønne forbrugerorganisationer kan denne undersøgelse om de unges holdning og viden om miljø og økologi danne baggrund for fremtidige oplysningsprojekter om økologi og miljø, både med hensyn til oplysningsform og det konkrete indhold. Formålet med undersøgelsen er at belyse 9. klasseelevers holdning til økologi og miljø. I undersøgelsen indgår en analyse og vurdering af, hvad der er med til at danne og påvirke elevernes holdning. Det indgår også i undersøgelsen at forsøge at afdække elevernes viden om miljø og økologi, hvor de får deres viden fra, og hvorvidt de selv køber økologiske og miljømærkede produkter. I undersøgelsen er elevernes viden, holdninger og handlinger om miljø og økologi analyseret i forhold til elevernes familiestatus, elevernes boligform, elevernes naturinteresse, elevernes miljøinteresse samt skolens miljøindsats, herunder deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole. I denne bog præsenteres de enkelte analyser, som er gennemført i forbindelse med undersøgelsen. Bogen henvender sig til folk med særlig interesse for økologi og miljø. Det vil sige til folk, som er interesseret i at kende analyseresultaterne med henblik på at få uddybende indsigt i, hvad der er med til at danne de unges holdninger til miljø og økologi, og hvad der motiverer de unge til at købe eller fravælge økologiske eller miljømærkede produkter. Danmarks Aktive Forbrugere udgiver desuden en pjece, hvor hovedlinierne fra undersøgelsen præsenteres. 6

7 Målgruppen for pjecen er dels de unge, herunder eleverne i 9. klasse, dels alle andre, som er interesseret i at vide noget om unges holdning til miljø og økologi. 1.2 Præsentation af bogen I kapitel 1 præsenteres undersøgelsen (afsnit 1.1) og indholdet i bogen (afsnit 1.2). Dernæst følger i afsnit 1.3 et resume og konklusionerne fra undersøgelsen. Mens afsnit 1.4 indeholder DAFs anbefalinger på baggrund af undersøgelsen. I kapitel 2 redegøres for valget og fordelingen af skolerne, som har deltaget i undersøgelsen. Der er en beskrivelse af eleverne i forhold til køn, familiestatus og boligform. Der er endvidere defineret en parameter for elevernes objektive naturinteresse i forhold til deres tilknytning til naturen samt en parameter for elevernes subjektive miljøinteresse i forhold til deres holdninger til økologi. Elevernes viden om miljø og økologi fra undervisningen og skolens miljøindsats er beskrevet i kapitel 3. For skolerne er, foruden deres deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole, defineret en parameter for skolens miljøindsats. I dette kapitel er der også en vurdering af, hvor ofte og hvem eleverne snakker med om miljø og økologi samt deres brug af andre informationskilder. I kapitel 4 præsenteres analyserne af elevernes kendskab til økologi. Hvad er kendetegnende for økologi, hvad er sammenhængen mellem økologi, sundhed, miljø og kvalitet. Elevernes holdninger til miljø og økologi samt deres prioritering af miljøproblemerne i forhold til andre væsentlige samfundsproblemer er beskrevet i kapitel 5. Der indgår desuden en analyse af deres tillid til økologisk produktion, hvilke krav de stiller, samt en vurdering af, hvem, eleverne mener, har ansvaret for at oplyse og informere om miljø og økologi. Det sidste kapitel kapitel 6 indeholder en analyse af, hvilke varer eleverne selv og deres familier køber, og hvor ofte de køber økologiske eller miljømærkede produkter. Der er endvidere en beskrivelse af de barrierer, som eleverne angiver, for ikke at købe økologiske eller miljømærkede produkter. I alle analyserne er der set på, hvad eleverne som samlet gruppe svarer. Derudover er alle analyserne også undersøgt i forhold til køn, familiestatus, boligform, natur- og miljøinteresse samt skolens miljøindsats, herunder deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole. Med de mange sammenstillinger er bogen fyldt med data og tabeller. For at gøre bogen mere læsevenlig er en del af tabellerne flyttet om i bilag 1 med en henvisning de aktuelle steder i bogen. Tabellerne i bilag 1 er betegnet tabel B1, B2, B3 osv. I bilag 2 er medtaget de to spørgeskemaer, som er udfyldt af henholdsvis eleverne og lærerne i undersøgelsen. 1.3 Resume og konklusioner Danmarks Aktive Forbrugere har stået bag en undersøgelse af unges holdning til miljø og økologi. Undersøgelsen er gennemført med elever i 40 niende klasser geografisk fordelt i Danmark. Undersøgelsen viser, at de unges miljøinteresse i højere grad afspejler miljøholdninger i hjemmene end folkeskolens indsats. Elevernes tilknytning til naturen har også indflydelse på deres miljøinteresse og holdninger til økologi. 7

8 1.3.1 Elevernes natur- og miljøinteresse Der er i undersøgelsen skelnet mellem henholdsvis elevernes objektive naturinteresse og deres subjektive miljøinteresse. Inddelingen af elever efter naturinteresse er foretaget ud fra deres naturkontakt, dvs. hvor tit de færdes i naturen, om eleverne er eller har været spejdere, og om de har besøgt et landbrug (enten økologisk eller almindeligt) inden for det sidste år. Cirka hver fjerde af eleverne færdes næsten hver dag i grønne områder, en tilsvarende andel besøger mindst en gang om ugen grønne områder, mens knap hver femte elev besøger grønne områder en gang om måneden. De sidste ca. 30% af eleverne svarer sjældnere eller undlader at besvare spørgsmålet. Hver tyvende af eleverne er spejder. Men hver tredje elev har tidligere været spejder. Ved inddelingen af eleverne i en objektiv naturinteresse er der stort set lige mange i de 4 grupper: meget lidt, lidt, noget eller meget naturinteresseret. Eleverne er inddelt i subjektiv miljøinteresse ud fra deres svar på en række spørgsmål om deres holdning til økologi. I vurderingen af elevers subjektive miljøinteresse er knap to tredjedele af eleverne overvejende positivt miljøinteresserede, mens ca. hver fjerde miljømæssigt er neutral, og knap hver tiende er negativt miljøinteresseret. Pigerne er både lidt mere naturinteresserede og mere positivt miljøinteresserede end drengene. Der er blandt de elever, som er spejdere, en større andel, der er positivt miljøinteresse, end hos de øvrige elever. Det gør ikke nogen væsentlig forskel for elevernes miljøinteressse, om de tidligere har været spejder. Elevernes afstand til grønne områder giver sig udslag ved, at der er flere negativt eller neutralt miljøinteresserede blandt de elever, som bor mere end 1 km fra grønne områder. Der er flest meget naturinteresserede blandt elever, som bor sammen med to forældre/voksne uden søskende. Der er færrest meget naturinteresseret blandt elever, som kun bor sammen med én forælder. Når man ser på elevernes miljøinteresse, er der flest positivt miljøinteresserede blandt elever, som bor sammen med to forældre/voksne og en eller flere søskende. Der er flest miljøneutrale elever blandt dem, der bor sammen med to forældre/voksne uden søskende. Der er flest negativt miljøinteresserede blandt elever, som kun bor sammen med én forælder. Der er blandt de elever, som bor på landet på en gård/husmandssted, markant flere, som er meget naturinteresseret, end for de elever, som bor i lejlighed eller hus/rækkehus. Af de elever, som bor i lejlighed, er der derimod en større andel, som er meget lidt naturinteresseret. Billedet er anderledes i forhold til elevernes miljøinteresse. Her er der en lille overvægt af de positivt miljøinteresserede blandt de elever, som bor i lejlighed eller hus/rækkehus, mens der er en tilsvarende overvægt af de negativt miljøinteresserede blandt elever, som bor på en gård/husmandssted. Der er en tendens til, at der er flere elever, som er mere naturinteresserede eller positivt miljøinteresserede fra skoler, som deltager eller har deltaget i Grønt Flag kampagnen. Den samme tendens kan genfindes i forhold til skolens generelle miljøindsats, selvom billedet her ikke er helt så markant. 8

9 1.3.2 Kilder til viden om miljø og økologi Eleverne får i høj grad deres viden om miljø og økologi fra fjernsyn og radio. Dernæst er det skolen, forældre, aviser og ugeblade, som er kilderne til elevernes viden på dette område. Kun en mindre del af eleverne får deres viden fra fx forbruger- eller miljøorganisationer, bøger eller Internettet. Dobbelt så mange af drengene (20%) som pigerne (9%) bruger Internettet til at få viden om disse emner. Flere af de positivt miljøinteresserede bruger de forskellige medier til at få viden om miljø og økologi. Der er tilsvarende flere fra skoler med en stor miljøindsats, som svarer bekræftende på, at de bruger de forskellige medier. Eleverne har kun et meget begrænset kendskab til miljø- og forbrugerorganisationer. Samtidig er det efter elevernes tilkendegivelser først og fremmest forbruger- og miljøorganisationerne, der har ansvaret for at oplyse om økologi til forbrugerne. Dernæst følger myndighederne, producenterne og deres organisationer, butikker og endelig skolen. Godt halvdelen af eleverne snakker jævnligt med deres forældre eller lærere om miljø og økologi, mens de i mindre omfang snakker med hinanden om disse emner. Det er ikke uventet, at des mere natur- eller miljøinteresserede elever er, des mere snakker de med især deres forældre og lærere om miljø og økologi. I familier med to voksne og ingen søskende snakker eleverne mere med deres forældre om miljø og økologi i forhold til de elever, som har en anden familiesammensætning. Det er måske ikke så mærkeligt, da forældre alt andet lige måske har bedre tid til at snakke med den enkelte end i familier, hvor der enten er flere børn eller kun en forælder/voksen. En større andel af elever, der bor sammen med søskende, snakker til gengæld lidt hyppigere end enebørnene med deres kammerater og venner om miljø og økologi. Miljø og økologi er emner, som eleverne snakker lidt mere om i familier på landet (gård/husmandssted) end i byerne (lejlighed eller hus/rækkehus) Undervisning om miljø Knap tre ud af fire elever svarer bekræftende på, at de har haft undervisning om miljø og økologi. Der er få som decideret svarer nej, mens resten ikke husker det eller ikke svarer på spørgsmålet. Undersøgelsen viser også, at eleverne i nogle klasser ikke er specielt opmærksomme på miljøundervisningen. Der er bl.a. et eksempel, hvor mere end 50% af eleverne svarer nej eller ikke svarer på spørgsmålet om miljøundervisning i en klasse, som inden for det seneste halve år har haft undervisning om både energi, affald og genanvendelse, kemiske stoffer samt forbrug og miljø. Elevernes angivelse af, om de har haft undervisning i miljø og økologi, er forskellige i forhold til, hvor naturog miljøinteresserede de er. Jo mere objektivt naturinteresserede eleverne er, jo større andel svarer bekræftende på, at de har haft undervisning i miljø og økologi. De negativt miljøinteresserede husker primært undervisningen, hvis den er foregået inden for det seneste halve år, mens de øvrige elevers hukommelse om dette er lidt bredere. Hovedparten (57%) af eleverne mener, at omfanget af undervisning inden for økologi og miljø er passende. Mens ca. 40% mener, der er for lidt undervisning om disse emner. Lidt flere piger end drenge ønsker mere undervisning om miljø og økologi. 5% af drengene mener endda, at der er for meget undervisning om disse emner. 9

10 Der er en svag tendens til, at eleverne fra landet (gård/husmandssted) har modtaget mere undervisning eller bedre husker deres undervisning om miljø og økologi end elever, som bor i lejlighed eller hus/rækkehus. Samtidig har eleverne fra landet i højere grad end de øvrige elever ønske om mere undervisning i miljø og økologi Elevernes kendskab til skolens miljøindsats I undersøgelsen er skolens miljøindsats vurderet ud fra to parametre. Den ene parameter er alene baseret på, om skolen deltager eller har deltaget i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole. Den anden parameter er fastlagt ud fra niveauet for skolens generelle miljøindsats, som er baseret på, om skolen og evt. klassen deltager eller har deltaget i Grønt Flag Grøn Skole kampagnen, om eleverne har mulighed for at købe økologisk mælk eller mad, om skolen gennemfører kampagner for at spare på energi og vand, om der sorteres affald til genanvendelse, og om skolen har et miljøudvalg eller en miljøhandlingsplan. Ni ud af ti elever på skoler, som deltager i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole, er opmærksomme på kampagnen, også selvom klassen ikke selv deltager aktivt. På de skoler, som tidligere har været med i kampagnen er ca. to tredjedele af eleverne bevidste om skolens deltagelse i kampagnen. På de skoler, som har arbejdet med eller gennemført andre miljøaktiviteter, svarer højst halvdelen af eleverne bekræftende på spørgsmålene om skolens miljøindsats, bortset fra muligheden for at købe økologisk mælk eller mad, som elever har fint styr på. Det er lidt pudsigt, at højst halvdelen af eleverne husker eller er opmærksomme på kampagner for vand- og energibesparelser. Det er nogle af de temaer inden for miljøundervisningen, som flest har anført, at de har modtaget undervisning om. Det er samtidig indsatser, som man vil forvente, kræver elevernes aktive deltagelse Elevernes kendskab til økologi og økologisk produktion Eleverne er først blevet spurgt om, hvad de mener, kendetegner økologisk produktion. De er efterfølgende blevet spurgt til merpriserne for økologiske produkter i forhold til almindelige produkter. Og de er blevet spurgt om deres kendskab til forskellige miljø- og økologimærker. De er senere i spørgeskemaet blevet spurgt lidt mere uddybende om sammenhængen mellem økologi og sundhed, økologi og miljø samt økologi og kvalitet. Undersøgelsen viser, at eleverne generelt har et godt kendskab til, hvad økologi står for. Der er 95%, som ud fra tre muligheder kan sige, hvad det røde Ø-mærke står for. Fire ud af fem elever angiver, at der i økologisk produktion anvendes færre sprøjtemidler end i almindelig landbrugsproduktion, mens tre ud af fire angiver, at økologisk produktion mindsker forureningen af grundvandet, søer og vandløb. Knap to tredjedele af eleverne mener, at der anvendes mindre kunstgødning ved økologisk produktion, og at økologisk produktion medvirker til bedre dyrevelfærd. Ved de uddybende spørgsmål om miljø og sundhed angiver et stort flertal af eleverne (81%), at de er helt eller delvist enige i, at de økologiske varer er sundere end almindelige varer. Eleverne kan dog ikke vurdere, hvorvidt de økologiske varer er bedre til at forebygge kræft eller astma og allergi. Ved de indledende spørgsmål om, hvad der kendetegner økologisk produktion, svarer lidt færre (68%) af eleverne, at økologisk produktion er kendetegnet ved, at det er bedre for vores sundhed. Det er uanset denne afvigelse interessant, at mere end to tredjedele af eleverne angiver en positiv sammenhæng mellem økologiske varer og sundhed, da det indtil nu ikke entydigt har kunnet dokumenteres. Lidt flere piger end drenge angiver denne positive sammenhæng mellem miljø og sundhed. Eleverne har til gengæld ikke en fælles opfattelse af sammenhængen mellem økologi og kvalitet. Dette resultat er forventeligt, da der ikke er specielle kvalitetskrav eller kriterier knyttet til økologisk produktion. 10

11 Flere af eleverne fra landet (gård/husmandssted) end de andre elever svarer på spørgsmålene om sammenhængen mellem økologi og miljø samt økologi og sundhed. Ligesom flere af de meget naturinteresserede og de positivt miljøinteresserede elever svarer på spørgsmålene om, hvordan økologi hænger sammen med sundhed, miljø og kvalitet. Når en større andel af eleverne fra disse grupper end de øvrige svarer på spørgsmålene, så kan det afspejle, at de har en større bevidsthed omkring økologi og økologisk produktion. Dette underbygges af, at flere elever fra disse grupper end de øvrige snakker med deres forældre om økologi og miljø. Der er lidt flere elever, som bor på gård/husmandssted, end de øvrige elever, der angiver, at økologisk produktion er en fordel for miljøet, for vores sundhed, for dyrevelfærd og for landmændene selv, mens lidt flere af byboerne (dvs. fra lejlighed eller hus/rækkehus) mener, at økologisk produktion er med til at sikre bedre kvalitet. De meget naturinteresserede og de positivt miljøinteresserede elever ser en større positiv sammenhæng mellem økologi og sundhed samt økologi og miljø end de elever, som er lidt naturinteresserede eller negativt miljøinteresserede. Billedet er mere diffust for sammenhængen mellem miljø og kvalitet. I forhold til skolens miljøindsats og skolens deltagelse i Grønt Flag kampagnen ses den samme om end lidt mindre og ikke helt så entydig sammenhæng i elevernes svar omkring kendetegnene for økologisk produktion eller sammenhængen mellem økologi, sundhed, miljø og kvalitet. Det ser umiddelbart ud som om, at skolens deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole har størst betydning i forhold til variationer i elevernes svar, hvor flest fra skoler med grønt flag ser en positiv sammenhæng mellem økologisk produktion, sundhed og miljø. Elevernes vurdering af merpriserne for de økologiske varer stemmer meget godt med de reelle prisforskelle. Eleverne mener generelt, at de økologiske produkter er mellem 0-50% dyrere end almindelige varer, men det varierer en del for de forskellige varer. De meget natur- eller positivt miljøinteresserede elever vurderer merpriser for de økologiske produkter lidt lavere end de øvrige elever Elevernes tillid til økologisk produktion En stor del af eleverne (2/3) har tillid til, at landmændene overholder reglerne for økologisk produktion, og at myndighederne kontrollerer de økologiske varer godt nok. Eleverne mener også, at det er nødvendigt at stille krav om mere kontrol i økologiske end i almindelige landbrug. Elever med stor naturinteresse og positiv miljøinteresse samt elever fra skoler med stor miljøindsats, herunder skoler med grønt flag har større tillid til, at såvel landmændene som myndighederne har styr på forholdene for økologisk produktion. Elever, som bor i lejligheder, er mere skeptiske over for, om landmændene og myndighederne overholder reglerne end andre elever, som bor i hus/rækkehus eller gård/husmandssted. Et flertal af eleverne mener, at der skal stilles strenge krav til økologisk produktion. Det gælder brugen af kunstgødning og sprøjtemidler, forhold omkring dyrevelfærd samt brug af børnearbejdere ved produktion i ulande. Der er delte meninger om, hvorvidt landmændene eller butikkerne har en større fortjeneste på de økologiske produkter frem for de almindelige produkter. Et flertal af eleverne mener, at der bør være lavere moms på økologiske produkter, og at økologisk produktion i ulande skal være baseret på principper om, at bonden garanteres en rimelig pris. 11

12 1.3.7 Indkøb af økologiske eller miljømærkede produkter En del elever køber selv økologiske eller miljømærkede produkter. De varer, som eleverne primært selv køber økologisk, er mælk, frugt, grøntsager og brød. Dernæst følger økologisk juice og kager. Der er flere af eleverne primært pigerne som ind imellem køber miljømærket sæbe, creme og hårshampoo. Der er ganske få, som køber økologisk slik/chokolade, chips, sodavand, øl og vin eller miljømærket tøj. Der er en svag tendens til, at elever, som bor i lejlighed, køber lidt flere økologiske produkter end andre. Det handler måske om større udbud i tættere befolkede områder. Der er også en tendens til, at elever, der er enebørn og bor sammen med to forældre/voksne, køber flere økologiske produkter end andre. Tilsvarende nævner færre elever fra denne gruppe, at de økologiske varer er dyrere end almindelige varer, som en barriere for at købe økologisk. Spørgsmålet om penge er måske ikke lige så vigtigt for enebørnene som andre, samtidig med at eleverne fra disse familier snakker mere om miljø og økologi med forældrene end andre. Disse tendenser for indkøb af økologiske produkter kan dog ikke genfindes, når man ser på familiernes indkøb af økologiske produkter. Her tegner der sig ikke på samme måde et billede i forhold til elevernes familiestatus og boligform. Jo mere miljøinteresserede eleverne er, jo mere køber de selv og deres familier økologiske eller miljømærkede produkter. Det tilsvarende gælder i forhold til elevernes naturinteresse, dog lidt mindre markant. Skolens miljøindsats kan ikke afspejles i elevernes eller familiernes indkøb af miljømærkede og økologiske produkter. Elevernes viden om andre miljø- og økologimærker end Ø-mærket er ikke helt så stor. Knap halvdelen kender EUs miljømærke Blomsten, mens lidt færre kender det Nordiske miljømærke Svanen. Et væsentligt element for at få flere til at købe miljømærkede produkter er derfor at sikre, at eleverne kender mærkerne. De fem væsentligste barrierer, som eleverne angiver, for ikke at købe økologiske eller miljømærkede produkter er: at de ikke har sat sig ind i, hvilke varer der er økologiske eller miljømærkede (46%) at de økologiske/miljømærkede varer er for dyre (45%) at det ikke interesserer dem (37%) at de varer, som de normalt køber, sjældent findes økologisk eller miljømærkede (30%) at der ikke er information nok om økologiske eller miljømærkede varer (25%) 1.4 Anbefalinger fra DAF Da eleverne tillægger forbruger- og miljøorganisationerne det største ansvar for at formidle viden om miljø og økologi, mener DAF, at det er væsentligt, at disse organisationer i langt højere grad kommer på banen. For at det kan lade sig gøre må organisationerne have bedre muligheder for at få økonomiske midler til både at lave undervisningsrettede materialer og andre materialer rettet til unge i denne aldersgruppe. Det kan ske ved at udbygge allerede eksisterende ordninger eller ved at oprette en særskilt pulje til støtte for sådanne aktiviteter. Grønt Flag Grøn Skole kampagnen har vist sig at påvirke elevernes viden om miljø i positiv retning. Ud fra den betragtning vil det være fornuftigt at udvide Grønt Flag kampagnen til også at fokusere på fx økologi og miljøbelastningen ved produktionen af de fødevarer, som sælges i skolens kantine. Ser man på listen over de temaer, som eleverne har haft undervisning i (tabel 3.2), så afspejler det på sin vis stadig industrisamfundet med dens fokus på forbrug og forurening af vand, energi og luft samt affald og genanvendelse. Derimod er nye aktuelle temaer som fødevarer og sundhed samt forbrug og miljø kun i begrænset omfang omfattet af den undervisning, eleverne har fået eller kan huske. 12

13 DAF anbefaler derfor, at den fremtidige undervisning inden for miljø og økologi i højere grad bør omfatte flere temaer, som er aktuelle og relevante for eleverne både som borgere og forbrugere. En mere udbredt brug af materialer fra miljø- og forbrugerorganisationer kan hjælpe en sådan udvikling på vej. På mere end to tredjedele af skolerne kan eleverne købe mad, men kun få skoler tilbyder økologisk mad (tabel 3.3). DAF mener, at den åbenlyse succes med økologisk mælk kan og bør udvides til også at omfatte et tilbud om økologisk mad på skolerne. Fødevareministeriets igangværende aktiviteter synes langt fra tilstrækkelige til at sikre en sådan udvikling. Derfor mener DAF, at der indføres en ordning i stil med den tidligere Børnekostpulje, der fokuserer på både sundhed og økologi. Der bør samtidig opstilles en målsætning om, at alle elever i de ældste klasser pr. 1. januar 2004 kan købe økologisk mad på deres skole. Mange skoler har gjort en indsats med hensyn til vand- og energisparekampagner samt sortering af affald. Desværre er kun omkring halvdelen af eleverne på skolerne opmærksom på dette. Det kan eventuelt skyldes, at disse ordninger er så indgroede på skolerne, at de ikke bliver opfattet som særskilte aktiviteter. Men elevernes begrænsede kendskab til skolernes miljøindsats taler for, at skolerne bør overveje, hvorvidt deres tiltag på disse områder i tilstrækkelig grad inddrager eleverne i de konkrete tiltag/handlinger, som disse aktiviteter kræver. Hvis eleverne dagligt skal forholde sig konkret til at spare på vand og energi samt sortere affald, vil deres kendskab til disse aktiviteter formodentlig blive betydeligt højere. Elevernes kendskab til miljømærkerne (Blomsten og Svanen) er begrænset og langt fra så stort som kendskabet til Ø-mærket. Derfor bør Miljøstyrelsen eller andre relevante aktører lave kampagner for at øge kendskabet til Svanen og Blomsten, som er direkte rettet mod de unge på de sidste trin i folkeskolen. Kampagnerne bør både i udtryk og indhold fokusere på de miljømærkede produkter, som er relevante for de unge. Det er også en appel om, at producenterne af fx modetøj og mærkevarer kommer på banen med miljømærkede produkter til de unge. Undersøgelsen viser, at eleverne mener, der skal stilles krav om fair-trade, børnearbejde og dyrevelfærd i forbindelse med økologisk produktion (tabel 5.12). Det bør derfor seriøst overvejes, hvordan man kan styrke disse dimensioner i regelsættene for økologisk produktion. En meget stor del af eleverne mener, det vil være en god idé at indføre en lavere moms på økologiske varer end på almindelige varer. Disse holdninger bør give anledning til eftertanke omkring den fremtidige udvikling af økologi. Især fordi mange omkostninger i forbindelse med almindelig produktion (fx grundvandsforurening) ikke er medregnet i prisen på de almindelige varer, der i den nuværende situation derfor er kunstig lav. For at sætte fokus på sammenhængen mellem fødevareproduktion og miljø bør hjemkundskab integreres i den øvrige miljøundervisning. For eksempel i projekter der fokuserer på miljø-, sundheds- og ernæringsmæssige forskelle på økologisk og konventionel produktion. 13

14 2. Beskrivelse af skoler og elever 2.1 Valg af skoler og karakteristik af elever 677 elever fra 9. klasser fra 39 forskellige skoler fordelt rundt i landet har deltaget i undersøgelsen. Af de 677 elever er der 319 (47%) drenge og 352 piger (52%), mens 6 elever, svarende til knap 1%, ikke har tilkendegivet deres køn. Spørgeskemaer fra en enkelt klasse med 16 elever måtte kasseres. Primært fordi hovedparten af eleverne havde udfyldt mindre end halvdelen af spørgeskemaet, eller spørgeskemaerne var udfyldt med mange misvisende svar. Hertil kommer, at det ikke var muligt at få udfyldt lærerskemaet, da en vikar havde overtaget klassen Valg af skoler Skolerne er valgt med henblik på at få et repræsentativt udsnit af de danske unge i forhold til, hvor i landet de bor. Det har ikke været målet at nå ud til alle hjørner af landet, da der også har været et transporthensyn at tage for DAFs repræsentanter, som har besøgt skolerne. Derudover har det i langt fra alle tilfælde været muligt at få aftaler med de skoler, som først var udvalgt. Skolerne er valgt fra Den Danske Skolehåndbog 2000, udgivet af Kroghs Forlag Målet ved udvælgelsen af skolerne var desuden, at ca. en tredjedel af skolerne i undersøgelsen skulle deltage i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole. Grønt Flag Grøn Skole er et projekt, der giver skoleelever mulighed for at arbejde med lokale og virkelige miljøspørgsmål inden for temaerne vand, energi, affald og natur. For at få tildelt Det Grønne Flag skal skolerne opfylde nogle krav, der dokumenterer deres engagement og miljøbevidsthed. Grønt Flag Grøn Skole er den danske udgave af Eco-Schools, en europæisk miljøundervisningskampagne, som fungerer i 19 lande. I Danmark administreres kampagnen af Friluftsrådet. Der var udvalgt 14 skoler med grønt flag. Det viste sig efterfølgende, at 5 af de 14 skoler ikke længere var med i kampagnen, men var stoppet inden for de sidste par år. Der var bevidst valgt en overrepræsentation af skoler med grønt flag, idet intentionen var at belyse, hvorvidt skolens egen miljøindsats har betydning for elevernes holdninger til miljø og økologi. 14

15 Fordelingen af skolerne fremgår af tabel 2.1. Tabel 2.1: Oversigt over fordeling af de deltagende skoler. Amt Københavns/Frederiksberg Kommuner: 2 skoler Københavns Amt: 5 skoler Frederiksborg Amt: 3 skoler Roskilde Amt: 2 skoler Vestsjællands Amt: 2 skoler Storstrøms Amt: 2 skoler Bornholm Fyns Amt: 4 skoler Sønderjyllands Amt: 2 skoler Ribe Amt: 2 skoler Vejle Amt: 3 skoler Ringkjøbing Amt: 2 skoler Århus Amt: 5 skoler Viborg Amt: 2 skoler Nordjyllands Amt: 4 skoler Deltagende skoler Brønshøj Skole (Grønt Flag) Husum Skole Birkelund Skole, Albertslund (Grønt Flag har haft) Kongevejens Skole, Virum (Grønt Flag) Egebjergskolen, Ballerup Balmoseskolen, Smørum Søndervangskolen, Glostrup Tingbakkeskolen, Græsted-Gilleleje (Grønt Flag har haft) Tofteskolen, Helsinge Parkvejens Skole, Birkerød Tjørnegårdsskolen. Roskilde (Grønt Flag har haft) Borup Skole Gislinge Skole, Svinninge Søndre Skole, Holbæk Erikstrupskolen, St. Heddinge (Grønt Flag har haft) Møllevangsskolen, Rønnede Ingen skoler Tingkærsskolen, Odense (Grønt Flag) Pontoppidanskolen, Broby Sct. Hans Skole, Odense Risingskolen, Odense Høje Kolstrup Skole, Åbenrå (Grønt Flag) Agerskov Skole, Nørre Rangstrup Sønderris Skolen, Esbjerg (Grønt Flag) Bryndum Skole, Esbjerg (Grønt Flag) Vonsild Skole, Kolding (Grønt Flag) Juelsminde Skole Købmagergades Skole, Fredericia Lem Stationsskole, Ringkøbing Amager Skolen, Skjern Rønde Skole (Grønt Flag) Bakkegårdsskolen, Århus Skovvangsskolen, Hammel Parkvejens Skole, Odder Kristrup Skole, Randers Hald Ege Skole, Viborg (Grønt Flag har haft) Frederiks Skole Muldbjergskolen, Hjørring (Grønt Flag) Hedegårdsskolen, Brønderslev Hals Skole Bakkeskolen, Løgstør Boligform og familiestatus Eleverne blev spurgt om, hvilken slags bolig de bor i. Her fordeler de sig med 14% (97 elever) i lejlighed, 72% (489 elever) i hus/rækkehus og 12% (80 elever) fra en gård, husmandssted eller skovbolig. Der er knap 2% (11 elever), som svarer andet eller ikke har svaret. Der er en underrepræsentation af elever, som bor i lejlighed i forhold til antallet af lejlighedsboliger på landsplan, og der er en tilsvarende overrepræsentation af elever, som bor i hus/rækkehus eller på en gård/husmandssted/skovbolig. Ifølge data fra 2001 fra Danmarks Statistik fordeler antallet af husstande sig i Danmark, når man ser bort fra sommerhuse, kollegier og anden helårsbeboelse, som vist i tabel

16 Tabel 2.2: Fordelingen af husstande i Danmark (DS 2001) Boligtype Procent Flerfamiliehuse (lejligheder)... 40% Parcel-, række-, kæde eller dobbelthuse... 55% Landbrugsejendomme... 5% Fordelingen for eleverne er ikke helt så skæv, som tallene umiddelbart viser, da en større del af fx studerende, pensionister og andre uden børn bor i lejligheder, mens en større del af familier med børn bor i huse/rækkehuse. Eleverne er også spurgt til deres familiestatus i relation til, hvor mange de bor sammen med. I de efterfølgende beregninger er eleverne delt op i fire familietyper, der fordeler sig efter følgende: 12% To voksne og et barn (dvs. ingen søskende) 42% To voksne og to børn (dvs. én søskende) 28% To voksne og flere børn (dvs. to eller flere søskende) 18% En voksen og et eller flere børn Fordelingen er vist i figur 2.1. Figur 2.1: Elevernes familiestatus 1 voksen med et eller flere børn 2 voksne og flere børn 2 voksne og 1 barn 2 voksne og 2 børn Inddelingen er foretaget for at analysere, om familiens størrelse har betydning for elevernes kendskab og holdning til miljø og økologi og elevens og familiens miljøhensyn ved indkøb Nærheden og brugen af grønne områder Eleverne er blevet spurgt om, hvor langt de bor fra grønne områder, og hvor ofte de færdes i grønne områder for at belyse, hvorvidt et tættere forhold til naturen har betydning for deres interesse for og holdning til miljø og økologi. Eleverne er også blevet spurgt om, de er eller har været spejder, og om de har besøgt et almindeligt eller økologisk landbrug inden for det seneste år. Flere end 60% af eleverne bor mindre end 250 meter fra grønne områder. Afstanden, som eleverne bor fra grønne områder, er vist i figur 2.2. Databehandlingen viser, at der i spørgeskemaet har manglet en klar definition af udtrykket grønne områder. I spørgeskemaet var for grønne områder anført fx skov, park, mose og 16

17 strand. Enkelte elever, som bor på gårde eller husmandssteder, har fx angivet, at de bor længere end 2 km fra grønne områder, mens andre i samme situation angiver, at de bor midt i det grønne. Figur 2.2: Afstand, eleverne bor fra grønne områder Procentandel af eleverne m m ½-1 km 1-2 km Længere Ubesvaret Sjældnere Figur 2.3: Hvor tit eleverne besøger grønne områder Mindst 1 gang pr. måned Ubesvaret Næsten hver dag Mindst 1 gang pr. uge Ca. 25% af eleverne besøger grønne områder næsten hver dag. Et tilsvarende antal besøger grønne områder mindst en gang om ugen, mens knap 20% besøger grønne områder mindst en gang om måneden. Knap 30% svarer sjældnere eller undlader at besvare spørgsmålet, som vist i figur % af eleverne er spejder, og 36% har tidligere været spejder. Henholdsvis 16% og 39% af eleverne har inden for det sidste år besøgt et økologisk eller et almindelig landbrug. 17

18 2.2 Elevernes natur- og miljøinteresse I analyserne er eleverne inddelt efter henholdsvis en objektiv naturinteresse og en subjektiv miljøinteresse. Inddelingen er foretaget for at vurdere, om det har betydning for elevernes viden og holdninger til økologi og miljø, samt om det har betydning for deres indkøb af fx miljø- eller økologimærkede produkter Objektiv naturinteresse Eleverne er inddelt i en objektiv naturinteresse i forhold til deres tilknytning til naturen, dvs. deres adfærd, hvor tit de færdes i naturen, om de er eller har været spejder, og om de har besøgt et landbrug (enten økologisk eller almindeligt) inden for det sidste år. De er inddelt i grupper ud fra deres svar på spørgsmålene, hvor dem, der oftest færdes i naturen, er eller har været spejder eller besøgt et landbrug, har fået flest point og er klassificeret som objektiv mest naturinteresserede. Fordelingen af de 4 grupper er: 0-1 point: meget lidt naturinteresseret 2 point: lidt naturinteresseret 3 point: noget naturinteresseret 4 eller flere point: meget naturinteresseret Eleverne fordeler sig med stort set lige mange i hver af de fire grupper. Der er små forskelle mellem drengenes og pigernes objektive naturinteresse, hvor pigerne er lidt mere naturinteresserede end drengene. Det fremgår af figur 2.4. Figur 2.4: Elevernes objektive naturinteresse Meget lidt Lidt Noget Meget Drengene Pigerne Subjektiv miljøinteresse Eleverne er inddelt i en subjektiv miljøinteresse i forhold til deres holdninger eller udsagn om økologi. De er blevet spurgt om følgende: 1. Økologi er noget pjat 2. Økologi er kun en smart måde at tjene penge på 3. Økologi er nødvendigt for miljøet 4. Økologi er nødvendigt for vores sundhed 5. Økologi er ligegyldigt 18

19 Eleverne kunne svare helt enig, delvist enig, delvist uenig eller helt uenig. Der var også mulighed for at svare ved ikke, ligesom nogle har undladt at svare. Der er lavet er pointsystem, som vist i tabel 2.3. Tabel 2.3: Point til inddeling af eleverne i forhold til subjektiv miljøinteresse Udsagn Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke/ Ikke besv. Økologi er noget pjat ,5 Økologi er en smart måde at tjene penge på ,5 Økologi er nødvendigt for miljøet ,5 Økologi er nødvendigt for vores sundhed ,5 Økologi er ligegyldigt ,5 Eleverne er inddelt i tre grupper efter deres subjektive miljøinteresse i forhold til, hvor mange point de får i relation til deres svar. 0-5 point: miljønegativ 6-10 point: miljøneutral point: miljøpositiv Figur 2.5: Elevernes subjektive miljøinteresse Negativ Neutral Positiv Drengene Pigerne Eleverne er overvejende miljøpositive i deres udmeldinger. Der er to tredjedele, som er positivt miljøinteresseret, 26% som er neutrale, mens der kun er 8%, som i deres udsagn tilkendegiver, at de er negativt miljøinteresserede. Der er en lidt større del af drengene, som er negativt miljøinteresserede, men forskellene mellem drengene og pigerne er ikke ret store. 19

20 2.2.3 Natur- og miljøinteresse i forhold til familiestatus Elevernes objektive naturinteresse er analyseret i forhold til deres familiemæssige baggrund. Fordelingen er vist i figur 2.6. Der er flere meget lidt naturinteresserede blandt elever, der bor sammen med en forælder/ voksen. For elever uden søskende, som bor sammen med to forældre/ voksne, er der flest af de meget naturinteresserede, men der er også en stor del, som er meget lidt naturinteresserede. For familietypen 2 voksne og 2 Figur 2.6: Elevernes naturinteresse i forhold til familiestatus Meget lidt Lidt Noget Meget 2 voksne, 1 barn 2 voksne, 2 børn 2 voksne, flere børn 1 voksen, et eller flere børn børn er stort set lige mange i hver af de 4 grupper, der angiver de forskellige grader af naturinteresse. Billedet er lidt anderledes, når man ser på den subjektive miljøinteresse. Her er der en større del af eleverne fra familier med to voksne og kun et barn, der ligger i den neutrale gruppe og lidt færre i den miljøpositive. Mens der er lidt flere miljøpositive i familier med to voksne og to børn. Det er vist i figur 2.7. Figur 2.7: Elevernes miljøinteresse i forhold til familiestatus Negativ Neutral Positiv 2 voksne, 1 barn 2 voksne, 2 børn 2 voksne, flere børn 1 voksen, et eller flere børn 20

Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv.

Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv. Elev 2002 - Forord Dagens 9. klasseelever er morgendagens forbrugere. Det er derfor interessant at undersøge deres holdninger til økologi og miljø sat i relation til deres forbrug og indkøb. De er en lidt

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017 CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017 1 INDHOLD RESULTATER & METODE BAGGRUND & ADFÆRD PRODUKTVALG GENANVENDELSE & REPERATION EJERSKAB ORGANISK AFFALD CIRKULÆR ØKONOMI 3 5 8 13

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted I. Baggrund... 2 II. Formål... 2 III. ens udformning... 2 III.1. Succeskriterier... 2 III.2. Indsamling af data... 2 IV. Resultater... 3 IV.1 Respondenter

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne Rapport: Spørgeskema blandt Smørblomsterne Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne I denne rapport gennemgås resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i foråret blandt Blomsterne. I alt blomster

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere