VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN?

Transkript

1 FOLKEBIBLIOTEKER Rapport VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Evaluering af implementeringen af Lov om Biblioteksvirksomhed 19. februar 2004

2 Deres notater

3 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 INDHOLD Baggrund...4 Formålet med undersøgelsen...5 Målgruppe...6 Målingen...6 Evalueringens forløb...7 Undersøgelsesmetode og interviewantal...8 Udarbejdelse af spørgeskema til den kvantitative analyse... 8 Personlige dybdeinterviews (forklarende analyse)... 9 Personlige dybdeinterviews (forklarende analyse) Spørgeskemaernes funktion Rapportering Rapportering grafisk/ statistisk Gennemførelsesperiode...11 Profil af deltagerne fra folkebibliotekerne...12 Fordeling af folkebibliotekerne...13 Indledning...14 Om Folkebibliotekerne Konklusion...15 Det udvidede biblioteksbegreb Tværkommunalt samarbejde og mellemkommunal betaling (lånervandring/ 23) Centralbiblioteket Andre former for samarbejde Interurbane lån Samarbejde mellem staten og kommunerne Bibliotekernes andre nettjenester Samarbejdsforpligtelsen for de statslige biblioteker Studerende Kompetenceudvikling Lederuddannelse Nye betalbare ydelser Om Biblioteksstyrelsen Grafikpræsentationer - indholdsfortegnelse...31 Side 3

4 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 BAGGRUND I forbindelse med det lovforberedende arbejde blev det aftalt mellem parterne i processen, at loven skulle evalueres efter implementeringsperioden På den baggrund har Kulturministeriet igangsat en evaluering af Biblioteksloven, som skal foregår i løbet af Der er nedsat en styregruppe bestående af Biblioteksstyrelsen, KL, Finansministeriet og en repræsentant for Københavns og Frederiksberg kommuner til at følge arbejdet. Som en del af evalueringen har styregruppen blandt andet ønsket en kvalitativ evaluering. På baggrund af oplæg fra styregruppen er Ziirsen Research valgt til at forestå denne analyse. Evalueringen omfatter 2 rapporter, hvoraf denne udgør den ene. Den anden rapport omhandler statslige biblioteker. Side 4

5 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN Undersøgelsens formål er overordnet at evaluere om loven virker efter hensigten, og i den forbindelse at bidrage med at etablere et grundlag for beslutning om justering af Lov om Biblioteksvirksomhed afdække problemer og uhensigtsmæssigheder i forhold til loven vurdere bibliotekernes vilkår i relation hertil. Undersøgelsen har følgende evalueringstemaer og underformål: Det udvidede biblioteksbegreb Samarbejde om udvikling af bæredygtige enheder Det mellemkommunale samarbejde Samarbejde mellem staten og kommuner Bibliotekernes andre nettjenester Kompetenceudvikling Side 5

6 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 MÅLGRUPPE Målgruppen for denne evaluering er: Folkebiblioteker, herunder centralbiblioteker Politikere og kulturchefer opdelt efter følgende kriterier: kommuner over indbyggere kommuner under indbyggere Det er tilstræbt, at de udvalgte respondenter, som er kontaktet på folkebibliotekerne, er ansvarlig leder eller daglig leder. De kontaktede politikere er udvalgt, fordi de sidder i det udvalg i deres kommune, som har det overordnede ansvar for folkebiblioteket. De udvalgte kulturchefer er ligeledes valgt, fordi de har det daglige ansvar for folkebiblioteket. MÅLINGEN Evalueringen måler og analyserer, i hvilken grad Lov om Biblioteksvirksomhed er implementeret op til dato. Side 6

7 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 EVALUERINGENS FORLØB 2. Kvalitativ forundersøgelse / Pilotundersøgelse Test af emners relevans / detailindhold til spørgeskema Dybdegående personlige interviews med udvalgte personer fra de forskellige målgrupper for at indsnævre antallet af emner, der skal behandles i evalueringen, samt teste detailindhold i spørgeskema i relation til forståelsesniveau og indgangsvinkler til centrale spørgsmål 10 personlige dybdeinterviews 3. Etablering af spørgeskema - til den kvantitative evaluering med telefoninterviews med anvendelse af resultaterne fra forundersøgelsen 4. Kvantitativ undersøgelse Personlige telefoninterviews med henblik på at afdække de centrale spørgsmål: holdninger i forbindelse med evalueringstemaerne i relation til lovens intentioner mv. 200 folkebiblioteker 84 kulturchefer og politikere 5. Kvalitativ undersøgelse Personlige dybdeinterviews med formål at uddybe f.eks. problematiske holdninger fremkommet i telefoninterviews, samt komme med ideer til forbedringer og fremtidig udvikling mv. 20 personlige interviews med folkebiblioteker 10 personlige interviews med politikere og kulturchefer 6. Samlet afrapportering Intern analyse og afrapportering af undersøgelsens hoved- og delresultater. Anbefalinger og løsningsforslag Side 7

8 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 UNDERSØGELSESMETODE OG INTERVIEWANTAL Undersøgelsen er gennemført med personlige telefoninterviews og dybdegående personlige interviews. Folkebiblioteker Der er i alt telefonisk kontaktet 213 folkebiblioteker i forbindelse med gennemførelsen af de telefoniske interviews. Af disse har 96 % ønsket at deltage. Der er således gennemført 200 interviews med respondenter fra folkebibliotekerne. Folkebibliotekerne fordeler sig således: Folkebiblioteker - kommuner over indbyggere 47 % Folkebiblioteker - kommuner under indbyggere 53 % Deltagerne til de telefoniske interviews er udvalgt simpelt tilfældigt fra lister over folkebiblioteker, dog med en overvægt af biblioteker i kommuner med over indbyggere. Listen over folkebiblioteker er stillet til rådighed af Biblioteksstyrelsen. Udarbejdelse af spørgeskema til den kvantitative analyse Som kvantitativ metode blev det besluttet at anvende telefoninterviews frem for selvudfyldte spørgeskemaer. De primære årsager hertil var, at telefoninterviews erfaringsmæssigt giver højere svarprocenter (96 % af de kontaktede medvirkede i telefoninterviewene) og at spørgsmålene for de emneområder, Biblioteksstyrelsen ønskede behandlet, kunne besvares spontant. Spørgeskemaet til denne kvantitative del af evalueringen tog dels udgangspunkt i de emner, der skulle behandles i evalueringen, dels i resultaterne af 10 dybdegående interviews med bibliotekarer fra folkebibliotekerne og personer fra interesseorganisationer inden for biblioteksområdet. Hensigten hermed var at sikre, at spørgeskemaet indeholdt relevante spørgsmål og formuleringer i forhold til formålet med evalueringen. Side 8

9 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Personlige dybdeinterviews (forklarende analyse) Med udgangspunkt i folkebibliotekernes besvarelser i de telefoniske interviews er der gennemført efterfølgende 20 personlige dybdeinterviews med folkebiblioteker, ud fra deres besvarelser i telefoninterviewene. Deltagerne er udvalgt med udgangspunkt i de problemer, som de har oplevet i forbindelse med implementering af loven. Problempunkter: Samarbejder ikke med andre kommunale biblioteker (i andre kommuner) Politiske og økonomiske årsager til ikke at etablere mellemkommunalt samarbejde Årsager til ikke at opkræve (eller blive opkrævet) mellemkommunale betalinger Politikerne har taget stilling til samarbejde på biblioteksområdet (ja/nej) Øget interurbane lån har medført øgede omkostninger Bibliotek.dk har medført øget arbejdsbyrde Lånesamarbejdet fungerer mindre godt (med de statslige biblioteker) Kender ikke kompetenceudviklingsprogrammet Politikere og kulturchefer Der er i alt telefonisk kontaktet 26 politikere og 72 kulturchefer i forbindelse med gennemførelsen af de telefoniske interviews. Af disse har 87 % ønsket at deltage. Der er således gennemført 65 interviews med kulturchefer og 19 interviews med kommunalpolitikere. Politikerne og kulturcheferne fordeler sig således: Politikere - kommuner over indbyggere - kommuner under indbyggere 24 % Kulturchefer - kommuner over indbyggere - kommuner under indbyggere 76 % Samtlige politikere og kulturchefer er udvalgt simpelt tilfældigt fra en liste, som blevet stillet til rådighed af Biblioteksstyrelsen. Side 9

10 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Personlige dybdeinterviews (forklarende analyse) Med udgangspunkt i politikernes og kulturchefernes besvarelser i de telefoniske interviews er der efterfølgende gennemført 10 personlige dybdeinterviews med politikere (4) og kulturchefer (6), ud fra deres besvarelser i telefoninterviewene. Deltagerne er udvalgt med udgangspunkt i de problemer, som de har oplevet i forbindelse med implementering af loven inden for Samarbejder ikke med andre kommunale biblioteker (i andre kommuner) Politiske og økonomiske årsager til ikke at etablere mellemkommunalt samarbejde Årsager til ikke at opkræve (eller blive opkrævet) mellemkommunale betalinger Politikerne har taget stilling til samarbejde på biblioteksområdet (ja/nej) Øget interurbane lån har medført øgede omkostninger Bibliotek.dk har medført øget arbejdsbyrde. Spørgeskemaernes funktion De adspurgte har i forbindelse med hvert enkelt spørgsmål, der er stillet ved telefoninterviewene, haft mulighed for at komme med supplerende kommentarer. Ved gennemførelsen af de telefoniske interviews er der både stillet spørgsmål, hvor deltageren kun har fået læst spørgsmålet op uden angivelse af svarkategorier (uhjulpet), samt spørgsmål hvor svarkategorierne er blevet læst op (hjulpet). Rapportering Rapporteringen fra de telefoniske interviews og de personlige dybdeinterviews afrapporteres samlet, således at de udgør en integreret helhed. Rapporteringen tager udgangspunkt i folkebibliotekernes besvarelser, idet kulturchefer og politikere alene indgår på områder, hvor deres synspunkter har relevans for forståelsen af folkebibliotekernes besvarelser. Politikere og kulturchefer fremhæves særskilt i rapporten inden for de områder, hvor deres besvarelser har relevans for formålet med evalueringen, idet deres besvarelser har været meget begrænset, grundet relativt begrænset viden med hensyn til implementeringen af Lov om Biblioteksvirksomhed. Side 10

11 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Rapportering grafisk/ statistisk Det statistiske talmateriale, som ligger til grund for udarbejdelsen af den grafiske rapportering, er analyseret igennem med hensyn til udtrækning og afklaring af evalueringens problemområder. På grund af den meget positive holdning til mange af elementerne i forbindelse med implementeringen af Lov om Biblioteksvirksomhed, har det ikke været muligt at uddrage flere resultater end de viste i den grafiske rapportering. GENNEMFØRELSESPERIODE Evalueringens interviews er gennemført i perioden oktober-november Side 11

12 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 PROFIL AF DELTAGERNE FRA FOLKEBIBLIOTEKERNE Hovedparten af undersøgelsens deltagere er kvinder (61 %), en mindre del er mænd (39 %). Procentdelen af kvinder (67 %) er dog noget højere på biblioteker i kommuner med under indbyggere. Aldersmæssigt fordeler de interviewede sig fra år (5 %), år (35 %), år (53 %) og 60 år og opefter (7 %). På biblioteker der ligger i større kommuner er gruppen af årige 61 % og gruppen af årige 29 %. I de mindre kommuner er andelen af årige (45 %) noget mindre og gruppen af årige (40 %) noget større. Antallet af bibliotekaransatte på folkebibliotekerne varierer alt efter kommunens størrelse. På biblioteker i store kommuner er 65 % af de interviewede ansat på arbejdspladser med mere end 10 ansatte. På 27 % af bibliotekerne er der mellem 7 og 10 ansatte, og på de resterende biblioteker er der 1-6 personer ansat. Der er færre ansatte bibliotekarer på bibliotekerne i de små kommuner. 54 % af de interviewede er ansat på biblioteker med 1-3 bibliotekarer, 38 % af bibliotekerne har 4-6 ansatte bibliotekarer, og endelig arbejder 8 % som eneste bibliotekar på arbejdspladsen. Størstedelen af de adspurgte er ansat som ledere (94 %) en mindre gruppe er ansat som bibliotekarer (6 %). Antallet af ledere er endog højere på biblioteker i de amå kommuner, hvor 97 % er ansat som ledere. Der er stor variation i det antal år, de interviewede har været beskæftiget i deres nuværende stilling. Samlet set har 45 % været ansat i stillingen i mere end 10 år, 28 % har været ansat i 4-10 år, og endelig har 27 % været ansat i 1-3 år. Lidt over halvdelen (53 %) har været ansat der, hvor de arbejder nu i mere end 10 år, 26 % i 4-10 år og 21 % i 1-3 år. Side 12

13 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 FORDELING AF FOLKEBIBLIOTEKERNE De folkebiblioteker, der indgår i undersøgelsen, er for 47 % biblioteker i kommuner med over indbyggere, og 53 % i kommuner med under indbyggere. Samlet set er størstedelen af bibliotekerne (88 %) hovedbiblioteker, en mindre del er centralbiblioteker (6 %) samt filialbiblioteker (6 %). Andelen af centralbiblioteker er større i de store kommuner, hvorimod andelen af filialbiblioteker (9 %) er størst i de små kommuner. Side 13

14 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 INDLEDNING I denne konklusion betegnes biblioteker beliggende i kommuner med over indbyggere som store biblioteker, mens biblioteker i kommuner med under indbyggere betegnes som små biblioteker. Gruppen af politikere og kulturchefer fremhæves særskilt i rapporten inden for de områder, hvor deres besvarelser har relevans for formålet med evalueringen. Om Folkebibliotekerne Biblioteket som kulturel grundpille i det danske samfund har med Lov om biblioteksvirksomhed fået et løft i forhold til borgerne og internt i den samarbejdende biblioteksvirksomhed. Bevågenhed over for biblioteksvirksomheden har virket som et skulderklap til personalet og givet dets arbejdsglæde ny næring. Fastholdelsen af gratisprincippet, indførelsen af det udvidede biblioteksbegreb og den udvidede samarbejdsforpligtelse, samt etableringen af bibliotek.dk har været med til at fastholde og udbygge brugerkredsen og positionere biblioteket som en vigtig og moderne, kulturel aktivitet. Introduktionen af økonomiske relationer på det mellemkommunale plan søger kommunerne nu at regulere med aftaler, der er med til at udvikle mange års samarbejdstradition præget af faglige og personlige netværk, hvor økonomi ikke har været et hovedemne. Samarbejdet inden for den samlede biblioteksvirksomhed i Danmark, og anvendelse af ressourcer, herunder elektroniske bestillinger, er samlet set en succes, men det vurderes også af nogle, at det har medført en række uhensigtsmæssige forhold, som bør vurderes nærmere til gavn for alle involverede aktører. Forsøget på at udvikle bibliotekerne med indtægtsgivende aktiviteter er ikke slået igennem. Det skyldes primært manglende forudsætninger og motivation hos personalet, som i en situation med budgetnedskæringer har måttet prioritere fastholdelsen af serviceniveauet i den daglige, almindelige biblioteksdrift. Side 14

15 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 KONKLUSION Det udvidede biblioteksbegreb Det udvidede biblioteksbegreb har medvirket til en styrkelse af bibliotekets position som kulturel aktivitet i lokalsamfundet. Muligheden for at kunne låne nye medier og bruge internettet har løftet bibliotekerne ind i informationssamfundet Realiseringen af det udvidede begreb i hele landet betyder i praksis, at borgerne har adgang til alle medier. Det har tiltrukket nye lånere, og personalet er blevet opkvalificeret i brugen af de nye medier. Lovens obligatoriske krav til bibliotekerne om at have musikbærende materialer har været en medvirkende faktor til, at dette område er blevet opprioriteret. Både personale og biblioteksbrugerne har haft positive erfaringer med anvendelse af internettet. Tidligere har bibliotekerne oplevet lokalpolitisk uvilje mod specielt musikbærende materiale, hvorimod holdningen til internettet hele tiden har været positiv. Alle folkebiblioteker har adgang til andre medier end bøger uanset kommunens størrelse, idet samtlige har internet adgang, 77 % har playstation, mens alle har CD, CD-ROM, alle biblioteker har musikbærende materiale, 87 % har DVD, og endelig har 26 % VHS-video. Hovedparten af de interviewede (66 %) svarer, at biblioteket i tilstrækkeligt omfang opfylder brugernes behov for elektronisk information i form af internetadgang. Den resterende del (34 %) mener kun, at de gør dette i mindre tilstrækkeligt omfang. I forhold til elektroniske tidsskrifter svarer 71 % af de store biblioteker, at biblioteket i tilstrækkeligt omfang opfylder brugernes behov for elektronisk information. Blandt de små biblioteker svarer en mindre del (45 %), at biblioteket i tilstrækkeligt omfang opfylder brugernes behov. De resterende svarer, at biblioteket i mindre grad opfylder brugernes behov. I forbindelse med implementeringen af det udvidede biblioteksbegreb har bibliotekerne systematiseret den personlige og gruppevise undervisning af brugerne i brugen af internet. Side 15

16 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Tværkommunalt samarbejde og mellemkommunal betaling (lånervandring/ 23) Bibliotekerne har gennem mange år samarbejdet uformelt over kommunegrænserne og samarbejder formelt inden for centralbiblioteksområderne. Samarbejdsånden blandt bibliotekarerne er velvoksen, og de har opbygget en egen kultur med personlige og faglige sammenhænge med netværk og gensidige tjenester til gavn for den samlede biblioteksvirksomhed. Bibliotekslovens introduktion af flere økonomiske relationer og formaliseret samarbejde mellem kommunerne har været med til at ændre den hidtidige samarbejdstradition. De nye relationer har bl.a. medført øget budgetbevidsthed og sat fokus på omfanget af udlån af materialer til borgere i andre kommuner. Desuden er det blevet mere almindeligt med resultatkontrakter og biblioteks- og kulturplaner som styrende instrumenter for bibliotekets drift i relation til de politiske mål. Indholdet af det formelle, mellemkommunale samarbejde er dels praktiske og driftsmæssige forhold, hvor de små kommuner hægter sig på de større, og dels aftaler om mellemkommunale betalinger for udlån. Der er også en tendens til at små kommuner indgår samarbejde med hinanden. Årsagerne til det praktiske samarbejde er todelt, idet den administrative forenkling og de økonomiske fordele på den ene side muliggør effektueringen af ønsket om, på den anden side fortsat at kunne give biblioteksydelser så bredt som muligt i kommunen. Samarbejdet udspringer således af enkle og lokalt definerede behov. Over det meste af landet er der indgået aftaler inden for centralbiblioteksområderne om at undlade opkrævning af betaling for mellemkommunale lån (interurbane lån/ 22), selvom kommunerne rettelig kan gøre det. Argumenterne herfor er, at det handler om beskedne indtægtsmuligheder, administrationsbyrden vil være stor, og at betalingen alligevel ikke kan dække de reelle omkostninger. Aftalerne hænger sammen med ønsket om at fastholde de gode kollegiale sammenhænge om lånesamarbejdet til gavn for borgerne, hvor penge ikke skal ødelægge samarbejdet. Det er ofte bibliotekslederne, som administrativt, uden indblanding fra det politiske lag afgør om et samarbejde, skal etableres. Side 16

17 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Kommuner, som opkræver mellemkommunal betaling for materialeudlån, bliver af de ikke-opkrævende kommuner betragtet som usolidariske over for biblioteksidéen (interurbane lån/ 22). Bibliotekerne i de ikke-opkrævende kommuner undgår så vidt muligt at lægge deres bestillinger i betalingskommunerne og placerer bestillingerne i stedet for hos centralbiblioteket. (interurbane lån/ 22) Lånervandringen har i nogle tilfælde geografisk slagside, idet nogle kommuner rent fysisk er placeret geografisk på en måde, så samarbejde kun kan foretages i retning af én nabokommune, hvis biblioteker således bliver brugt forholdsmæssigt meget. I geografisk "rigtigt" placerede kommuner bliver lånene spredt til flere kommuner og kan derfor ikke udløse betalingskrav (lånervandring/ 23). Opkrævningskommunerne mener, at det er naturligt for dem at opkræve betaling, når nabokommunen bevidst underprioriterer sin egen biblioteksvirksomhed (lånervandring/ 23). Samarbejdsrelationerne kan dog også hurtigt skifte. Der er eksempler på, at et hidtidigt samarbejde med én kommune skifter geografisk retning til en anden kommune, hvis kommunen er blevet varslet om opkrævning af betaling. Den mellemkommunale betaling optræder i sådanne eksempler som hindring for samarbejdet. Halvdelen (52 %) af de interviewede svarer, at biblioteket samarbejder med biblioteker i andre kommuner. Antallet af store biblioteker (57 %) som samarbejder med andre kommunale biblioteker er større end blandt de små biblioteker (47 %). Samarbejdet består blandt andet af fælles drift af nettjenester (16 %), betjeningsoverenskomst (23 %), biblioteksforbund (10 %). Den resterende halvdel (49 %) angiver andre former for samarbejde, såsom samarbejde med andre kommuner af generel karakter, IT-samarbejde, afskaffelse af mellemkommunal betaling. Politiske hensyn nævnes af mere end halvdelen (56 %) som den største forhindring for etablering af et mellemkommunalt samarbejde. Økonomiske hensyn nævnes af 37 %, og en mindre andel (7 %) ser fagforenings- /personalehensyn som den største forhindring. Side 17

18 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Det er vigtigt at påpege, at de fleste politikere generelt, ifølge dem selv, er positive overfor øget mellemkommunalt samarbejde, og at de i de fleste tilfælde har forsøgt at påvirke den ledende bibliotekar til at indgå mellemkommunalt samarbejde. Øget samarbejde med nabokommunerne på alle niveauer står øverst på de fleste politikeres ønskeliste, hvilket er en medvirkende årsag til, at mange politikere giver udtryk for betydelig tilfredshed med denne del af den nye lov om biblioteksvirksomhed. De adspurgte politikere giver i forbindelse med undersøgelsen udtryk for deres frustration over, at den ledende bibliotekar i deres kommune ikke vil være med til at indgå mellemkommunalt samarbejde. Politikerne er endvidere ikke parate til at trumfe deres positive holdning overfor det mellemkommunale samarbejde igennem overfor den ledende bibliotekar i deres kommune, således at denne indgår i et samarbejde. En betydelig del af politikerne mener, at den ledende bibliotekar i deres kommune undgår at indgå i det mellemkommunale samarbejde, fordi vedkommende i sidste ende frygter at miste sin egen position som leder af biblioteket i den enkelte kommune. Det skal bemærkes, at de adspurgte kulturchefer i kommunerne i flere tilfælde har den samme opfattelse af problemstillingen vedrørende mellemkommunalt samarbejde som politikerne med hensyn til den ledende bibliotekars holdning til deltagelse i samarbejder. Der er dog også en gruppe af politikerne, som direkte hindrer det mellemkommunale samarbejde, fordi de ikke ønsker at etablere et samarbejde med en kommune, som er større end deres egen, eller fordi de ikke kan sammen med politikerne i den kommune, hvor det ville være mest hensigtsmæssigt at etablere et mellemkommunalt samarbejde med baggrund i naturlig lånevandring. Blandt de kommuner der indgår i mellemkommunale samarbejder svarer 97 %, at samarbejdet er tilfredsstillende. De fleste folkebiblioteker (98 %), som indgår i mellemkommunale samarbejder, er tilfredse med udbyttet af samarbejdet. Side 18

19 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 De små biblioteker er i højere grad meget tilfredse med, hvordan samarbejdet fungerer (68 %), og hvordan udbyttet af samarbejdet er (60 %), end de store biblioteker (45 % og 40 %). Mere end halvdelen af de store biblioteker (55 %) har etableret et samarbejde med den kommune, de har varslet om betaling, hvorimod 40 % ikke har etableret et samarbejde. 5 % er fortsat i forhandling. De store biblioteker adskiller sig markant fra de små biblioteker med hensyn til etablering af samarbejdet, idet 76 % af de små biblioteker angiver, at de ikke har etableret et samarbejde med den kommune, der er varslet om betaling, mens 19 % har etableret et samarbejde, og 5 % fortsat forhandler. Af de 46 % af bibliotekerne, der er blevet varslet af en anden kommune, svarer 71 % af de store biblioteker, at de ikke indgår i et samarbejde med den pågældende kommune. Det modsatte er gældende for de små biblioteker, hvor 72 % har etableret et samarbejde med den kommune, som har varslet bibliotekets kommune. Hovedparten af bibliotekerne angiver, at de ikke opkræver (eller bliver opkrævet) mellemkommunale betalinger. Årsagen til ikke at indgå i mellemkommunale betalinger skyldes det forhold, at folkebibliotekerne i flere tilfælde har den holdning, at det ikke kan betale sig eller, at der ikke er behov. Blandt de biblioteker, der opkræver mellemkommunale betalinger, svarer 67 %, at de mellemkommunale betalinger ikke i tilstrækkelig grad dækker de faktiske udgifter. Det skal bemærkes, at det er de store biblioteker (81 %), der i høj grad finder betalingerne utilstrækkelige. Over halvdelen (54 %) af de små biblioteker svarer derimod, at betalingerne er tilstrækkelige. Blandt de biblioteker, der opkræver mellemkommunale betalinger, mener 47 %, at opkrævningen har betydning for samarbejdet med andre kommuner, mens 51 % finder opkrævningen af mindre betydning. Hovedparten af de interviewede (77 %) mener ikke, at muligheden for at opkræve mellemkommunale betalinger i den nye lov har været årsag til etablering af nogle former for samarbejde. Side 19

20 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Konsekvenserne af en eventuel kommende ændring af kommunestrukturen - som følge af Strukturkommissionens arbejde - er med til at holde nogle kommuner tilbage i arbejdet med at udarbejde mellemkommunale aftaler på biblioteksområdet. Denne holdning står over for en modsat tendens, hvor flere kommuner har samarbejdsinitiativer i gang eller er på vej til at øge samarbejdet. Centralbiblioteket Der er stor tilfredshed med det faglige samarbejde, som foregår i centralbiblioteksområderne, og selvom der ikke er egentlige aftaler alle steder, opfattes samarbejdet som formelt og positivt. Centralbiblioteket betragtes som en samlende faktor i området og danner ramme om en vigtig, kontinuerlig faglig dialog. Centralbibliotekerne har specielt haft en vigtig rolle i kompetenceudviklingsprogrammet. Samtlige folkebiblioteker samarbejder med centralbiblioteket, idet de fleste samarbejder uden at have en skriftlig aftale. Under halvdelen af bibliotekerne (38 %) har udarbejdet en skriftlig aftale, som omfatter indholdet af samarbejdet. De resterende samarbejder uden en skriftlig aftale, idet samarbejdets indhold holder sig inden for rammerne af grundforpligtelsen. Bibliotekernes samarbejde med centralbiblioteket vedrører primært, at stille materiale til rådighed, udlån, rådgivning og undervisning. Udbyttet af samarbejdet vurderes af hovedparten (91 %) som stort eller tilstrækkeligt. Bibliotekarerne imødeser den kommende ændring i centralbiblioteksstrukturen med tilfredshed uden dog at vise den store begejstring. Der er dog forventninger til en fortsat udbygning af samarbejdsfladerne vedrørende undervisning, rådgivning og udviklingsaktiviteter. Samarbejdet mellem centralbiblioteket og folkebibliotekerne går således i retning mod øget samarbejde. Side 20

21 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Centralbibliotekernes egen vurdering af samarbejdet Centralbibliotekerne har også en positiv opfattelse af samarbejdet med folkebibliotekerne i deres eget område og forventer et stadig mere omfattende samarbejde, hvor flere og flere lokale biblioteker påbegynder et samarbejde med centralbiblioteket inden for flere områder. Andre former for samarbejde Folkebibliotekerne indgår internt i den enkelte kommune i en bred vifte af samarbejdsrelationer med skoler, institutioner, kirke, kulturinstitutioner, foreninger og interesseorganisationer. I fællesskab danner disse partnere kommunens samlede kulturelle udfoldelse, hvad enten denne udfoldelse er politisk initieret eller ej. Med den nuværende samfundsudvikling er der en tendens til, at borgerne ønsker flere tilbud til uddannelse og kultur, der kun kan tilvejebringes gennem forøgelse af samarbejdsrelationerne. Partnerskabet er personafhængigt, men ofte har biblioteket en ledende funktion med sin geografiske placering, fysiske rammer og sin lokale position som kulturelt samlingspunkt. Det personafhængige forhold har afgørende betydning for niveauet for det lokale samarbejde mellem folkebiblioteket og andre institutioner. Størstedelen af bibliotekerne (82 %) indgår også samarbejde med andre dele af kommunen. Som eksempler på samarbejde kan nævnes, at 66 % samarbejder med skolebibliotekerne mens 18 % samarbejder med skoler og plejehjem. En mindre del nævner kombibibliotek (5 %) og kulturinstitutioner (2 %). De fleste af bibliotekerne (94 %) mener, at det indgåede samarbejde fungerer tilfredsstillende. Der er ligeledes tilfredshed med det udbytte, bibliotekerne får ud af samarbejdet, idet 92 % finder udbyttet tilstrækkeligt. I de kommuner, som har indgået et samarbejde, har politikerne taget stilling til dette i lidt mere end halvdelen af tilfældene (54 %). Kommunalpolitikerne har således taget stilling til samarbejde vedrørende drift af biblioteker mellem nabokommuner (18 %), fælles drift af nettjenester (9 %), andre betjeningsoverenskomster (10 %). Lidt under halvdelen (49 %) nævner desuden andre former for samarbejde. Side 21

22 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Det er vigtigt at påpege, at det ifølge politikerne primært er op til lederen af folkebiblioteket at indgå samarbejde, idet politikerne ofte ser meget positivt på øget samarbejde. I denne sammenhæng påpeger flere politikere, at det ofte er lederen af folkebiblioteket, som er den hindrende faktor for at etablere endnu flere former for samarbejde. Tendensen inden for etablering af andre former for samarbejde går i retning af øget samarbejde. Interurbane lån Folkebiblioteker i byer med videregående uddannelsesinstitutioner Antallet af interurbane udlån er stigende især i byer med videregående uddannelser, hvor folkebiblioteket får funktion som uddannelsesbibliotek uden reelt at kunne modsvare ønskerne og uden særlig kompensation herfor. Lånene genereres via personlig henvendelse på biblioteket, men også i stigende grad af bibliotek.dk. Det stigende antal interurbane udlån har medført prioritering på bibliotekerne af henvendelserne i rækkefølgen: personligt fremmøde, telefonhenvendelser, bibliotek.dk / breve. Bibliotekarerne mener, at den bedste service ydes face-to-face, og brugerne skal honoreres for deres fremmøde, fordi den personlige kontakt og instruktion har varig værdi for lånerens fortsatte brug af biblioteket. En uhensigtsmæssig effekt af de interurbane udlån ses, hvor folkebiblioteket ligger tæt ved et uddannelsesbibliotek inden for kommunegrænsen. Der forekommer ofte i disse situationer bestillinger på materialer, som findes på uddannelsesinstitutionernes biblioteker, der skal levere til låneren via et nærliggende folkebibliotek. Denne bestillingstrafik virker ikke særlig hensigtsmæssig efter folkebibliotekernes vurdering, idet de mener, at uddannelsesbibliotekerne burde håndtere denne del af folkebibliotekernes arbejde. Ifølge folkebibliotekerne burde denne bestillingstrafik inden for meget korte afstande (1 4 km) reguleres på en anden måde, end det loven lægger op til i dag. Side 22

23 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Folkebiblioteker, der oplever disse problemstillinger, peger på, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis brugerne af udlån fra uddannelsesbiblioteket automatisk henvises til dette, når de bestiller lån via bibliotek.dk eller ved personligt fremmøde på folkebiblioteket. Med henvisning menes der i denne sammenhæng, at de bestilte bøger kun kan afhentes på uddannelsesbiblioteket, selvom de bestilles på folkebiblioteket. Folkebiblioteker generelt Hovedparten af de adspurgte (73 %) mener, at udviklingen i de interurbane indlån har medført øgede omkostninger. Denne andel er lidt større blandt de store biblioteker (80 %) end hos de små biblioteker (68 %). Udviklingen i de interurbane udlån har ligeledes medført øgede omkostninger for 67 % af bibliotekerne, mens 33 % mener, at omkostningerne er på samme niveau som før. Det skal bemærkes, at procentdelen også her er større blandt de store biblioteker (78 %) end hos de små (57 %). Størstedelen mener, at den nye mulighed for interurbane lån af musik, CD, CD-ROM, DVD med multimediespil også har medført øgede omkostninger. De øgede omkostninger er især relateret til interurbane indlån af musik. Her finder 78 % af de adspurgte, at omkostningerne er forøgede. Side 23

24 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Samarbejde mellem staten og kommunerne Succesen med brug af bibliotek.dk er med til at understrege bibliotekernes væsentlige samfundsmæssige rolle i fri og uhindret spredning af viden, information og holdninger. Den elektroniske forbindelse (bibliotek.dk) har medført et relativt større antal bestillinger, især i byer med uddannelsesinstitutioner, og det er mere ressourcekrævende end tidligere. Den har tillige medført et relativt stort antal uhensigtsmæssige bestillinger, som både ved systemet og hos brugeren kunne tyde på behovet for adfærdsregulerende foranstaltninger. Formålet hermed ville være, at bibliotekerne kunne yde mere præcise, kildekritiske, samt velovervejede udlån - og dermed færre forkerte udlån og unødig ekspedition og transport. En ændring af systemet kunne omhandle dets funktionalitet og opbygning og bl.a. en højere rangering af det lokale bibliotek med henblik på at sikre, at systemet først søger efter bøger i nærmeste biblioteker for at minimere ventetid på materialet og transport. Adfærdsreguleringer over for lånerne betragtes som værende i strid med biblioteksidéens grundprincip om fri og gratis biblioteksadgang. Ikke desto mindre peger bibliotekerne på reguleringer i form af f.eks. indførelse af et maksimalt antal tilladte bestillinger pr. måned eller pr gang, bøde for ikkeafhentede bestillinger, eller ingen mulighed for genbestilling, hvis bestilte bøger ikke afhentes eller afbestilles, samt afgift pr. bestilt enhed. Bibliotek.dk har medført indførelse af en vis automatisering af arbejdsgangene på bibliotekerne, som godt nok letter den administrative opgave, men samtidig indebærer mere monotont arbejde og manglende udnyttelse af bibliotekernes faglige viden og personlige betjening. Brugen af bibliotek.dk tilgodeser tillige den ressourcestærke bruger på bekostning af den mindre ressourcestærke. Bibliotek.dk har dog også medført serviceforbedringer over for brugerne, idet biblioteket er blevet mere tilgængeligt for brugere med internetforbindelse. Af andre serviceforbedringer kan nævnes, at bibliotek.dk har været medvirkende til, at bibliotekarerne har fået mere tid til at give personlig rådgivning over for brugere, som besøger biblioteket personligt, fordi bibliotekarerne ikke skal udfylde bestillingsformularer i samme omfang som før bibliotek.dk. Side 24

25 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Der er blandt størstedelen af de interviewede (98 %) en positiv holdning til bibliotek.dk. Hovedparten (93 %) mener således, at bibliotek.dk fungerer godt i praksis. Dog mener 86 %, at bibliotek.dk har været med til at øge arbejdsbyrden på biblioteket. Den øgede arbejdsbyrde kan blandt andet skyldes, at bibliotekarerne skal håndtere flere bestillinger. Det skal bemærkes, at de interviewede endvidere nævner, at bibliotek.dk har medført sammenlægning af arbejdsgange (34 %). Halvdelen af bibliotekerne (47 %) mener, at bibliotek.dk har gjort det muligt for biblioteket at tilbyde nye ydelser til lånerne. Bibliotekernes andre nettjenester De små biblioteker har ikke personalemæssige ressourcer til selv at indgå i nettjenesterne, selvom værdien af dem vurderes højt, og brugen af dem er voksende. Anvendelse af tjenesterne er med til at give biblioteksbetjeningen en klar kvalitetsforbedring, og medarbejdere betragter deltagelsen som kompetenceudviklende. Personalemæssig deltagelse har primært været mulig for store biblioteker og i mindre grad for de små biblioteker, men den er personafhængig, og er som regel ikke udsprunget af en overordnet biblioteksfaglig prioritering. Store biblioteker finder det dog ikke rimeligt, at de alene skal holde tjenesterne i gang og peger på, at der på landsbasis i stedet bør indføres en formaliseret finansiering og organisering af tjenesterne, som staten bør varetage. De fleste folkebiblioteker er overvejende positivt indstillet over for de forskellige nettjenester. 94 % er positivt indstillet over for og 95 % er positivt indstillet over for 88 % er positivt indstillet over for 94 % er positive over for Og endelige er 87 % positivt indstillet over for og Hovedparten (96 %) beskriver endvidere, at deres udbytte af nettjenesterne er positivt. Side 25

26 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 En betydelig del af bibliotekerne deltager aktivt med personaleressourcer i nettjenesterne. Det skal bemærkes, at de store biblioteker deltager mere aktivt i samtlige nettjenester end de små biblioteker, idet 37 % af de store biblioteker nævner eksempelvis mod kun 11 % fra de små biblioteker. er den tjeneste, det færreste antal er aktive i. Her er det 14 % fra de store biblioteker og 3 % fra de små biblioteker. De små biblioteker (73 %) er i højere grad positivt indstillet over for at integrere deff.dk og bibliotek.dk end de store biblioteker (66 %). Samarbejdsforpligtelsen for de statslige biblioteker Folkebibliotekerne er tilfredse med, at de med samarbejdsforpligtelsen har fået lettere adgang til større og mere specielle samlinger i statslige biblioteker. De føler sig imidlertid undertiden tilsidesat af de statslige biblioteker med tilknytning til uddannelsessteder. Disse biblioteker er i udgangspunktet velvillige over for samarbejdet, men ser det som primært formål at servicere sine studerende, og bestillinger udefra kan derfor blive afvist med henvisning til begrænset udlån. Det er dog uklart for uddannelsesinstitutionernes biblioteker, hvilke begrænsninger, de egentlig må lægge på udlånene, ligesom det er uklart for folkebibliotekerne, hvilke krav de kan stille til uddannelsesbibliotekerne. Samarbejdsforpligtelsen efterlader dermed en situation i disse relationer, hvor folkebibliotekerne synes at blive ladt i stikken. Folkebibliotekerne mener, at de ikke behøver at udvise forståelse for argumenterne fra uddannelsesinstitutionernes biblioteker omkring korte semesterperioder og lange ekspeditionstider med hjemkaldelsesprocedurer mv. for materialerne. Dette område bør i højere grad, end tilfælde er i den nuværende lov, præciseres, idet samarbejdet ellers på sigt vil udvikle sig i en uhensigtsmæssig retning, som ikke er til gavn for folkebibliotekernes brugere og heller ikke i overensstemmelse med intentionen i loven om samarbejde. Side 26

27 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Folkebibliotekerne generelt Størstedelen (94 %) mener, at lånesamarbejdet fungerer godt mellem folkebibliotekerne og de statslige biblioteker. De fleste folkebiblioteker (88 %) mener endvidere, at de statslige biblioteker lever op til deres samarbejdsforpligtelser. Tilfredsheden gælder også for udbyttet af lånesamarbejdet, der af 96 % betegnes som positivt. Studerende Folkebibliotekerne bruger en forholdsmæssig stor del af sine kræfter på at servicere studerende i de byer, som har videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket går ud over andre, mindre ressourcestærke befolkningsgrupper. (jævnfør tidligere afsnit om dette) Det skal dog bemærkes, at folkebibliotekerne i de fem universitetsbyer, for halvdelens vedkommende, mener, at bibliotekerne på de videregående uddannelser i tilstrækkeligt omfang udfylder deres rolle. Det skal også nævnes, at 4 ud af 5 folkebiblioteker i de førnævnte byer ofte samarbejder med bibliotekerne på de videregående uddannelser. Den eksisterende indsats med biblioteksundervisning i folkeskolen, gymnasierne, tekniske skoler mv. og på de videregående uddannelser har til formål at gøre elever og studerende selvhjulpne, men den forekommer at være utilstrækkelig efter folkebibliotekernes vurdering. Elever og studerende får således ikke den nødvendige indlæring i elektronisk søgning, og konsekvenserne er, at folkebiblioteket anvendes som uddannelsesbibliotek, og der foretages mange og forkerte bestillinger / lån. Side 27

28 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsprojektet er blevet modtaget positivt, idet der dermed også er vist forståelse for og vilje til at styrke de ansattes faglige viden for at kunne servicere biblioteksbrugerne bedst muligt. Modellen med at uddanne en række bibliotekarer som trænere for kolleger indenfor egen branche har virket godt. Kurserne har medvirket til et bedre arbejdsmiljø og til kvalificering af personalet til varetagelse af den moderne drift, men også til at udvikle nye arbejdsmetoder og forretningsgange til gavn for hele personalestaben, samt til forøgelse af serviceniveauet over for brugerne. Udover selve kompetenceudviklingsprogrammet bruger bibliotekerne også en række andre efteruddannelsestilbud fra kommunen, fra private uddannelsessteder, samt fra centralbiblioteket. Blandt de biblioteker, som har deltaget i kompetenceudviklingsprogrammet, vurderer de fleste deltagere (98 %) udbyttet positivt. Der vil også i fremtiden være behov for løbende efteruddannelse af bibliotekspersonalet, og udbuddene bør relateres til de faktiske behov. Lederuddannelse Hovedparten af de biblioteker (84 %), der har deltaget i Lederuddannelsen (professionel Biblioteksledelse), vurderer forløbet positivt. Halvdelen af deltagerne (54 %) mener endvidere, at Lederuddannelsen efterfølgende har medført ændringer på biblioteket. Side 28

29 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Nye betalbare ydelser Muligheden for at etablere nye betalbare ydelser udnyttes i mindre omfang. Bibliotekspersonalet føler sig generelt ikke klædt på til at sætte indtægtsgivende aktiviteter i gang udover det primære biblioteksarbejde. Især kan de små biblioteker have svært ved at afse personalemæssige eller økonomiske ressourcer, idet der skal investeres megen tid i en startfase uden indtægter, og der skal særlige kvalifikationer til at udarbejde et totalregnskab. De fleste kommuner (92 %) har ikke stillet krav om, at biblioteket skal øge indtægterne via betalbare ydelser. Til trods herfor har 78 % af bibliotekerne betalbare ydelser på biblioteket af forskellig karakter. Bibliotekerne deltager som hidtil aktivt i en lang række lokale, kulturelle arrangementer, giver undervisning og foredrag, sælger fotokopier og kaffe mv. Betaling i forbindelse hermed ses i svagt stigende omfang, men indtægtsmæssigt har det ringe betydning, og den sættes ofte ikke i forbindelse med intentionerne om betalbare ydelser. Det er dog mindre end halvdelen (38 %), der har haft overskud på salg af de nye betalbare ydelser. Næsten halvdelen (47 %) svarer, at de endnu ikke har fastlagt, hvornår der skal etableres nye betalbare ydelser, hvorimod 40 % svarer, at der aldrig skal etableres sådanne ydelser. 7 % forventer, at det vil etableres inden for det kommende år, og 6 % at der vil gå mere end et år. Det skal bemærkes, at der blandt de store biblioteker (71 %) er der flere med forventning om at etablere betalbare ydelser end blandt de små biblioteker (50 %). Halvdelen af bibliotekerne (45 %) er positive over for at etablere betalbare ydelser, de resterende er mindre positivt indstillet. Side 29

30 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Om Biblioteksstyrelsen Hovedparten (74 %) er tilfredse med Biblioteksstyrelsens rolle i forbindelse med implementeringen af lovgivningen. Biblioteksstyrelsen har været en aktiv medspiller i arbejdet med at udmønte den nye bibliotekslov. Det gælder som igangsætter og sparringspartner med rådgivning, information og udvikling. Især bliver styrelsens udviklingsafdeling rost. Dette forhold kan være med til at begrunde den faglige loyalitetsfølelse, som bibliotekarerne udtrykker over for Styrelsen. Side 30

31 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 GRAFIKPRÆSENTATIONER - INDHOLDSFORTEGNELSE Deltagerfordeling Deltager- / biblioteksfordeling Hvilken type bibliotek hører jeres bibliotek under Det udvidede biblioteksbegreb Hvilke af følgende medier (ud over bøger) er tilgængelige på jeres bibliotek Mener du, at jeres bibliotek i tilstrækkeligt omfang opfylder brugernes behov for elektronisk information - Internetadgang Mener du, at jeres bibliotek i tilstrækkeligt omfang opfylder brugernes behov for elektronisk information - Elektroniske tidsskrifter Tværkommunalt samarbejde Samarbejder jeres bibliotek med andre folkebiblioteker i andre kommuner Hvilke former for samarbejde har I indgået aftaler om med udgangspunkt i Lov om Biblioteksvirksomhed Hvad er (har været) den største forhindring for at etablere et mellemkommunalt samarbejde i jeres kommune Hvordan fungerer de forskellige former for samarbejder Hvordan vurderer du udbyttet af de forskellige former for samarbejde Har I etableret et samarbejde med den kommune, I har varslet om betaling Har I etableret et samarbejde med den kommune, som har varslet jeres kommune Opkræver I (eller bliver I opkrævet) mellemkommunale betalinger Hvad er årsagen til, at I ikke opkræver (eller bliver opkrævet) mellemkommunale betalinger Dækker de mellemkommunale betalinger efter din vurdering de faktiske omkostninger.29.0 Hvilken betydning har opkrævningen af mellemkommunale betalinger haft for jeres samarbejde med andre kommuner Har muligheden for at opkræve mellemkommunale betalinger i den nye lov været årsag til etablering (eller overvejelser om etablering) af nogen former for samarbejde Centralbiblioteket Har I, i forbindelse med samarbejdet med centralbiblioteket udarbejdet en skriftlig aftale, som omfatter indholdet i samarbejdet Hvordan vil du vurdere udbyttet af jeres samarbejde med centralbiblioteket Andre former for samarbejde Hvilke former for samarbejde har biblioteket indgået med andre dele af kommunen Hvordan fungerer de forskellige former for samarbejde Hvordan er udbyttet af de forskellige former for samarbejde Hvilke former for samarbejde på biblioteksområdet (i relation til samarbejdet med andre kommuner) har kommunalpolitikerne taget stilling til i jeres kommune Interurbane lån Har udviklingen i de interurbane indlån medført øgede omkostninger Har udviklingen i de interurbane udlån medført øgede omkostninger Har den nye mulighed for interurbane lån af musik, CD-ROM, DVD med multimediespil medført ændringer i omfanget af interurbane indlån Side 31

32 VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Folkebiblioteker 19. februar 2004 Samarbejde mellem staten og kommunerne Hvordan er din holdning til bibliotek.dk Hvordan synes du, at bibliotek.dk fungerer i praksis Har bibliotek.dk været med til at øge arbejdsbyrden på biblioteket (f.eks. interurbane lån) Har bibliotek.dk ændret bibliotekets måde at arbejde på Har bibliotek.dk gjort det muligt for biblioteket at tilbyde nogle nye ydelser til lånerne Bibliotekernes andre nettjenester Hvordan er din holdning til Hvordan er din holdning til Hvordan er din holdning til Hvordan er din holdning til Hvordan er din holdning til Hvordan er din holdning til Hvordan er din holdning til Hvordan er jeres udbytte ved at anvende nettjenesterne Hvilke nettjenester deltager I aktivt i med personaleressourcer Hvordan er din holdning til at integrere deff.dk og bibliotek.dk Samarbejdsforpligtelse for de statslige biblioteker Hvordan synes du, at lånesamarbejdet fungerer mellem folkebibliotekerne og de statslige biblioteker Lever de statslige biblioteker på til deres samarbejdsforpligtelser Hvordan vil du vurdere udbyttet af lånesamarbejdet med de statslige biblioteker Studerende Hvordan er din vurdering af, hvorvidt uddannelsesinstitutionernes biblioteker i tilstrækkeligt omfang opfylder deres rolle med at servicere de studerende - Videregående uddannelser Kompetenceudvikling Hvordan vil du vurdere udbyttet af jeres deltagelse i programmet Lederuddannelse Har I deltaget i Lederuddannelsen / Professionel Biblioteksledelse og hvordan vurderer du forløbet Har Lederuddannelsen efterfølgende medført ændringer på biblioteket Nye betalbare ydelser Har kommunen stillet krav om, at I skal øge jeres indtægter via betalbare ydelser Har I etableret betalbare ydelser på jeres bibliotek Har I haft overskud på salg af de betalbare ydelser Hvornår forventer I at etablere nye betalbare ydelser Hvad er jeres holdning til at etablere betalbare ydelser Om Biblioteksstyrelsen Hvordan er din samlede bedømmelse af Biblioteksstyrelsens rolle i forbindelse med implementeringen af lovgivningen Side 32