Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark"

Transkript

1 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 Sammenfatning Konklusion Fusionens umiddelbare konsekvenser uden kompenserende foranstaltninger Udviklingen i konkurrenceforholdene i den finansielle sektor Tilsagn Anbefalinger til andre myndigheder Danske Banks tilsagn Aftalen Aftalens gennemførelse Parterne Danske Bank RealDanmark Konklusion Markedet Den finansielle sektor Generel beskrivelse Forskellige produktmarkeder Geografiske markeder Pengeinstitutvirksomhed Detailbankmarkedet Produktmarkedet Det geografiske marked Konklusion Engrosbankmarkedet Produktmarkedet Det geografiske marked Konklusion Markedet for værdipapirer, penge og valuta Fælles vilkår Handel med værdipapirer Pengemarkedet Handel med valuta Det geografiske marked Konklusion Investeringsforeninger... 67

2 2/ Produktmarkedet Geografisk marked Konklusion Realkreditmarkedet Produktmarkedet Det geografiske marked Konklusion Ejendomsformidling Produktmarkedet Det geografiske marked Konklusion Livs- og pensionsforsikring Produktmarkedet Det geografiske marked Konklusion Samarbejde i pengeinstitutsektoren Finansrådet Finansrådets betalingsformidlingssystem Aftalen om indbetalingskort Hævekortaftalen Interbankgebyraftalerne PBS Fondsbørsen og Værdipapircentralen Københavns Fondsbørs Værdipapircentralen Vurdering Pengeinstitutsektoren Detailbankmarkedet Markedsandele Kundernes adgang til detailbankmarkedet Markedsstyrken på detailbankmarkedet - samlet set Faktisk konkurrence Potentiel konkurrence Konklusion Engrosbankmarkedet Markedsandele Faktisk konkurrence Potentiel konkurrence Konklusion Markedet for værdipapirer, penge og valuta Markedsandele Faktisk konkurrence...121

3 3/ Potentiel konkurrence Konklusion Investeringsforeninger Realkredit Markedsandele Faktisk konkurrence Potentiel konkurrence Konklusion Ejendomsformidling Parternes stilling på det relevante marked Faktisk konkurrence Potentiel konkurrence Konklusion Livs- og pensionsforsikring Markedsandele Faktisk konkurrence Potentiel konkurrence Konklusion Samarbejde i pengeinstitutsektoren Markedsindflydelse Faktisk konkurrence Potentiel konkurrence Konklusion Fondsbørsen og Værdipapircentralen Københavns Fondsbørs Værdipapircentralen...144

4 Oversigt over tabeller Tabel Markedsandele før og efter fusionen...10 Tabel De største aktionærer i Danske Bank...29 Tabel De største aktionærer i RealDanmark...31 Tabel Parternes omsætning i Tabel Antal virksomheder i den finansielle sektor...35 Tabel Balance for finansielle virksomheder under tilsyn Tabel Herfindahl-indeks for den finansielle sektor...39 Tabel Antal betalinger på giro og fælles indbetalingskort (1.000 stk.)...46 Tabel Brugen af Dankort i Tabel Antal filialer fordelt på pengeinstitutterne...52 Tabel Handel med værdipapirer i mio. kr Tabel Nøgletal for aktie- og obligationshandel i udvalgte europæiske lande for Tabel Nettoomsætning på valutamarkedet i Danmark fordelt på transaktionstyper, mia. kr. pr. bankdag...65 Tabel Udenlandske værdipapirer i pct. af samlede aktiver...66 Tabel De fem største investeringsforeningers formue...68 Tabel Ejendomsmæglerkædernes forretningssteder og andele heraf...75 Tabel Livsforsikrings andel af bruttonationalproduktet (BNP)...78 Tabel Kursspring for aktier...88 Tabel Andel af den samlede handel med værdipapirer over Københavns Fondsbørs...89 Tabel Gebyrer og værdibaserede afgifter for handel på Københavns Fondsbørs...90 Tabel Market impact * på aktier i Danmark og andre lande...96 Tabel Markedsandele for indlån og udlån Tabel Markedsandele for betalingskort Tabel Markedsandele for betalingsformidling Tabel Markedsandele i 1999/00 målt på antallet af filialer Tabel Den nye enheds andel af homebanking markedet Tabel Udviklingen Tabel Bruttoudlån procentvis fordelt på gamle og nye selskaber Tabel Andel af bruttoudlån i Tabel Koncentrationsgraden (målt ved Herfindahl-indekset) for realkreditinstitutter målt på det samlede udlån Tabel Skønnede andele på landsplan (målt på antallet af formidlede ejerboliger) Tabel Parterns markedsandele i Tabel Aktiebesiddelsen i PBS Tabel Antal dankorttransaktioner Tabel Ejerandele for de fem største aktionærer i Københavns Fondsbørs. 138 Tabel Ejerandele af aktierne i Københavns Fondsbørs aktionærgruppe I og II efter fusionen Tabel Markedsandele* for handel med værdipapirer 3. kvartal /147

5 5/147 Tabel Markedsandele for indgåelse af genkøbsaftaler og handel med skatkammerbeviser og FUTOP Tabel Market impact * på aktier i Danmark og andre lande Tabel Andel af handel med nationale aktier via børsens systemer i udvalgte lande Tabel Ejerandele for de fem største aktionærer i Værdipapircentralen Tabel Ejerandele af aktierne i Værdipapircentralen aktionærgruppe I og II efter fusionen Oversigt over bokse Boks Danske Banks tilsagn...16 Boks Aktieselskabslovens 23 b...57 Boks De væsentligste finansielle instrumenter...58 Boks Lov om investeringsforeninger...68 Boks Udvikling i realkreditinstitutternes samlede bruttoudlån...72 Boks Best execution -reglen...89 Boks Værdipapirhandelsloven...91 Boks Unibank Oversigt over figurer Figur Markedsandelen for de 5 største kreditinstitutter i udvalgte lande...9 Figur Udviklingen i rentemarginalen...12 Figur Udviklingen i antallet af beskæftigede i den finansielle sektor...13 Figur Koncentrationen i den finansielle sektor...14 Figur Den nye koncern...28 Figur Den finansielle sektors balancesum Figur Koncerner og konglomeraters andel af den samlede balancesum...38 Figur Antal filialer pr. 1 million indbyggere...51 Figur Betalingsformidlingssystemet...80 Figur Antal elektroniske betalinger (mio.) Figur Omsætningshastighed i september 2000 for aktier noteret på Københavns Fondsbørs...94 Figur Antal pengeinstitutter i udvalgte byer Figur Udviklingen i rentemarginalen

6 6/147 1 Sammenfatning 1.1 Konklusion Danske Bank offentliggjorde den 2. oktober 2000 et ombytningstilbud til aktionærerne i RealDanmark. Aktionærerne blev tilbudt aktier i Danske Bank i stedet for deres aktier i RealDanmark. Aktionærerne har accepteret tilbudet, og de to selskaber vil fusionere den 1. januar Fusionen vil betyde, at alle RealDanmarks aktiviteter vil blive lagt ind under koncernen Danske Bank. Fusionen er omfattet af de nye fusionsregler i den danske konkurrencelov. Det betyder, at Konkurrencerådet skal tage stilling til, om fusionen skaber eller styrker en dominerende stilling og dermed hæmmer den effektive konkurrence på de markeder, hvor Danske Bank og RealDanmark har aktiv iteter. Fusionen skaber en meget stor virksomhed på det finansielle marked. Koncernen Danske Bank vil få en markedsandel på 42 pct. blandt penge- og realkreditinstitutter og blive dominerende på en række områder. På bankmarkedet vil RealDanmarks bankvirksomhed BG Bank og Danske Banks aktiviteter blive slået sammen til Danmarks største pengeinstitut. Danske Banks og BG Banks filialer vil stadig være forskellige, men bag facaden vil de to pengeinstitutter blive drevet som én. Begge selskaber har også aktiviteter på andre finansielle markeder. De ejer begge realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og ejendomsmæglervirksomheder. Den nye realkreditvirksomhed Realkredit Danmark vil blive Danmarks største. Både Danske Bank og RealDanmark er medejer af den finansielle infrastruktur i Danmark. De har begge aktier i PBS det system, der håndterer elektroniske betalinger og i Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen. Risikoen for, at den nye Danske Banks stærke stilling på det finansielle marked kan medføre konkurrenceproblemer, forstærkes af, at der på mange af de omtalte delmarkeder er én anden stor virksomhed Unibank som sammen med Danske Bank vil få det, der i konkurrencesproget kaldes kollektivt dominerende stilling. På bankmarkedet vil de to pengeinstitutter tilsammen opnå en markedsandel på ca. 70 pct., og på realkreditmarkedet vil den samlede markedsandel for Danske Banks realkreditvirksomhed og Unikredit blive ca. 45 pct. Danske Banks og Unibanks kollektivt dominerende stilling i Danmark forstærkes af, at de øvrige aktører på markedet er betydeligt mindre, og af at konkurrencen fra udlandet er begrænset. På trods af, at stort set alle regler for den finansielle del af det indre marked er gennemført, har kundeloyalitet og de eksisterende pengeinstitutters tætte filialnet afskærmet Danmark fra en del af den internationale konkur-

7 7/147 rence på området. Danmarks nej til euroen har også reduceret muligheden for et øget konkurrencepres fra udlandet. En kollektivt dominerende stilling giver virksomhederne mulighed for sammen at fastsætte de vilkår dvs. priser og betingelser der præger markederne. Selv om det ikke på forhånd er givet, at muligheden for at præge markederne vil blive udnyttet, er det en accepteret del af konkurrenceretten, at risikoen for dette kan begrunde, at konkurrencemyndighederne stiller en række krav for at kunne godkende en fusion. Kravene til fusionsparterne skal forhindre, at der skabes eller styrkes en dominerende stilling, eller reducere risikoen for, at den dominerende stilling, der skabes ved en fusion, udnyttes. I forhold til fusioner i de fleste andre sektorer er en betydelig koncentration i den finansielle sektor ekstra problematisk. Det skyldes, at sektoren har betydning for hele samfundet, og at en velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for, at et moderne samfund kan fungere. Hvis priserne i den finansielle sektor fx i form af gebyrer, rentemarginaler og avancer på værdipapirer er høje, rammer det stort set alle forbrugere og forringer de erhvervsmæssige vilkår i samfundet. Pengeinstitutternes udlånspolitik kan også påvirke det øvrige erhvervsliv. På den anden side er udviklingen i mange lande gået i retningen af større og større finansielle virksomheder, og der er fordele forbundet med, at de danske finansielle virksomheder følger med denne udvikling. Fusionen har således også positive virkninger, idet der skabes en virksomhed, der vil kunne tage konkurrencen op mod store udenlandske finansielle koncerner. Efter fusionen vil Danske Bank koncernen have bedre muligheder end før for at servicere de største danske erhvervsvirksomheder både nationalt og internationalt. Det er ligeledes sandsynligt, at der vil være stordriftsfordele forbundet med fusionen, da banken vil kunne sprede sine omkostninger over en større kundegruppe. Undersøgelser viser dog, at stordriftsfordelene ikke kommer automatisk. Det kræver et effektivt marked. Hvis konkurrencen fungerer, vil færre omkostninger pr. kunde give lavere priser og gøre koncernen mere konkurrencedygtig. En del af disse stordriftsfordele realiseres dog allerede - fx gennem pengeinstitutternes fælles clearingsaftaler og betalingsformidlingssystemet. Ud fra en samlet vurdering er Konkurrencestyrelsen nået frem til, at fusionen - uden kompenserende foranstaltninger - ville skabe en betydelig risiko for, at konkurrencen på de relevante markeder ville fungere dårligere, end den gør i dag. Fusionen ville give Danske Bank muligheder for at påvirke markedet til gavn for Danske Bank, men til ugunst for forbrugerne og erhvervslivet. En fusion uden kompenserende foranstaltninger ville derfor være samfundsmæssigt uhensigtsmæssig.

8 8/147 På den baggrund har Danske Bank givet en række tilsagn, der skal forhindre at konkurrencen på markederne forringes, jf. afsnit 1.4. Tilsagnene reducerer Danske Banks indflydelse på infrastrukturen, sikrer mindre pengeinstitutter og deres kunder adgang til infrastrukturen til rimelige gebyrer og reducerer barriererne for nye filialer i konkurrerende pengeinstitutter. Samtidig forpligter Danske Bank sig til at fremme et konkurrencepræget og effektivt værdipapirmarked til gavn for forbrugerne og virksomhederne. Tilsagnene er selvsagt betinget af, at fusionen gennemføres. Tilsagnene er en kombination af strukturelle elementer frasalg o.l. og adfærdsrelaterede elementer. Konkurrencerådet har accepteret denne kombination af tilsagn og finder, at de samlet indeholder en tilfredsstillende løsning på de konkurrenceproblemer, der påvises i rapporten. At en del af tilsagnene er adfærdsrelaterede er ikke usædvanligt det bruges også ved behandling af fusionssager i andre lande, jf. OECD's rapport Mergers in finansiel services (kan findes på Konkurrencerådet godkender fusionen på betingelse af, at Danske Bank gennemfører de tilsagn, som de har givet. 1.2 Fusionens umiddelbare konsekvenser uden kompenserende foranstaltninger Fusionen vil betyde, at Danske Banks andel på alle de vigtigste markeder vil stige betydeligt. På bankmarkedet var Danske Bank allerede inden fusionen den største i Danmark og den næststørste i Norden. Den største bankkoncern på det nordiske marked er stadig Nordic Baltic Holding, der ejer Unibank. På realkreditmarkedet bliver Danske Bank under navnet Realkredit Danmark større end Nykredit, der før fusionen var det største realkreditinstitut i Danmark. Efter fusionen bliver Danmark et af de lande i Europa, hvor koncentration på bankog realkreditmarkedet er størst kun overgået af Finland og på højde med Sverige, jf. figur

9 9/147 Figur Markedsandelen for de 5 største kreditinstitutter i udvalgte lande CR5 pct Kilde: BankScope. Danske Bank koncernen vil få en samlet balance på mia. kr., en egenkapital på 58 mia. kr. og vil beskæftige ca ansatte. Banken vil betjene ca. 3 mio. private kunder, mindre og mellemstore virksomheder og store virksomheder og institutionelle kunder. Alle de store pengeinstitutter er såkaldte universalbanker, der tilbyder en bred vifte af finansielle ydelser. Danske Bank og RealDanmark er især aktive på følgende områder: - Detailbankmarkedet, som især dækker indlån, udlån og service til forbrugerne og mindre virksomheder. - Engrosbankmarkedet, som især dækker større virksomheders behov for indlån, udlån og rådgivning. - Betalingsformidling. - Handel med værdipapirer og valuta. - Realkreditvirksomhed. - Livsforsikring og pensionsopsparing. - Ejendomsformidling. Desuden har både Danske Bank og RealDanmark ejerandele i PBS, Fondsbørsen og Værdipapircentralen. De fleste af de nævnte områder består af flere markeder, ligesom det samme produkt ydet til forskellige kundegrupper fx forbrugere eller store virksomheder i nogle tilfælde vil udgøre forskellige markeder. Områderne hænger imidlertid sammen. De er enten komplementære, hvilket vil sige at flere forskellige produkter er nødvendige samtidig. Fx er det nødvendigt for de fleste at låne penge i forbindelse med ejendomshandel. Eller også er produkterne substitutter, der kan erstatte hinanden. Fx kan penge enten opspares på en indlånskonto eller placeres i værdipapirer.

10 10/147 Når produkterne hænger sammen eller kan erstatte hinanden, kan de enkelte delmarkeder ikke analyseres hver for sig. Det betyder, at markederne må defineres relativt bredt. I analyserne af markedet er der valgt en markedsafgrænsning med 7 relevante markeder, jf. tabel 1.1. Fusionen vil forstærke den nye Danske Banks position samlet og på alle de relevante markeder hver for sig. Fusionen vil desuden gøre det muligt for Danske Bank at tilbyde mange af de attraktive produkter på samme tid og dermed tilbyde kunderne en totalløsning. Tabel Markedsandele før og efter fusionen Danske Bank RealDanmark Efter fusionen (uden tilsagn) Markedsandele Detailbankmarkedet 25 pct. 10 pct. 35 pct. Engrosbankmarkedet 50 pct. 9 pct. 59 pct. Betalingsformidling 25 pct. 15 pct. 40 pct. Værdipapirmarkedet mv. 13 pct. 7 pct. 20 pct. Realkreditvirksomhed 10 pct. 25 pct. 35 pct. Livsforsikring og pension 20 pct. 0 pct. 22 pct. 1 Ejendomsformidling 2 pct. 25 pct. 27 pct. Ejerandele PBS 25,9 pct. 17,7 pct. 43,6 pct. Fondsbørsen 12,5 pct. 13,2 pct. 25,7 pct. Værdipapircentralen 12,7 pct. 13,5 pct. 26,2 pct. 1 I forbindelse med fusionen køber Danske Bank BG Pension fra Topdanmark. RealDanmark har tidligere solgt BG Pension til Topdanmark. Samlet er der ikke tvivl om, at Danske Bank med fusionen udbygger sin i forvejen stærke position i Danmark. Danske Bank har skønnet, at fusionen vil give koncernen en gevinst efter nogle år de såkaldte synergier svarende til 2 mia. kr. Synergieffekten kommer af øget rentabilitet via et bedre produktudbud og lavere omkostninger. I forhold til Danske Banks samlede årlige omkostninger efter fusionen på 16 mia. kr. er en synergi på 2 mia. kr. et stort beløb. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt giver omkostningsbesparende synergieffekter mulighed for en forøgelse af velfærden. Konkurrencerådet har ikke nogen grund til at betvivle skønnet. Det interessante er om og i givet fald hvor stor en del af de 2 mia. kr., der kommer kunderne til gode. Det afhænger af konkurrencen.

11 11/ Udviklingen i konkurrenceforholdene i den finansielle sektor En stor stigning i Danske Banks markedsandel vil umiddelbart svække konkurrencen. Men fusionen skal også ses i lyset af den historiske udvikling i konkurrenceforholdene i sektoren og i den sandsynlige fremtidige udvikling. Det er ikke muligt at komme med et præcist skøn over endsige at angive kvantitative skøn for konkurrenceintensiteten i den finansielle sektor. Men målt i forhold til andre sektorer i økonomien er det Konkurrencestyrelsens vurdering, at konkurrencen i den finansielle sektor ikke er tilfredsstillende. Baggrunden herfor er senest uddybet i Konkurrenceredegørelse 2000, kapitel 2. Der er endvidere det specielle ved konkurrencesituationen i den finansielle sektor, at konkurrencen er skarp på nogle områder, samtidigt med at den er svag på andre. For eksempel er konkurrencen på billån relativt skarp, mens konkurrencen på rentesatser på indlån og udlån til forbrugerne er svag. På gebyrsiden er der konkurrence på nogle gebyrer fx checkgebyrer hvor der endvidere er betydelig spredning, samtidig med, at konkurrencen på fx kurtager i værdipapirhandler indtil for nylig har været begrænset. Et andet eksempel på et område med begrænset konkurrence er marginerne (eller spreads) på valutaveksling for forbrugere. Det må vurderes, at konkurrencen i den finansielle sektor er skarpere i dag end for både 10 og 20 år siden, hvor den til gengæld var særdeles begrænset. I 1960 erne og 1970 erne svækkede den offentlige regulering af pengeinstitutterne i høj grad konkurrencen. To eksempler herpå var loftet for rentemarginalen i midten af 70 erne og udlånsloftet frem til 1980, der fratog pengeinstitutterne incitamentet til at vinde markedsandele gennem effektiviseringer og mindre rentemarginaler end deres konkurrenter. Et simpelt mål for konkurrenceintensiteten i den finansielle sektor er rentemarginalen, jf. figur 1.2. Rentemarginalen er defineret som den gennemsnitlig udlånsrente fratrukket den gennemsnitlig indlånsrente. Rentemarginalen er faldet de sidste 5 år, dels pga. øget konkurrence om kunderne, men også fordi der er sket et skift hen imod mere gebyrbaseret indtjening. Fremover er det sandsynligt, at konkurrencen fra internetbanker vil presse rentemarginalen yderligere.

12 12/147 Figur Udviklingen i rentemarginalen pct Specifik marginal, forbrugere Generel marginal Specifik marginal, erhverv Kilde: Finanstilsynet. Rentemarginalen over for forbrugerne er ca. 3 gange større end rentemarginalen over for erhvervslivet. Det betyder ikke, at pengeinstitutternes indtjening er 3 gange så stor på udlån til forbrugerne, idet ind- og udlån her er mindre og administrationsomkostningerne derfor relativt større. Til gengæld er risikoen på lån til forbrugerne mindre end på erhvervslån. Forskellen viser derfor, at konkurrencen på erhvervslån er væsentligt skarpere end konkurrencen på lån til private. Et andet simpelt mål for konkurrencen er antallet af filialer og antallet af beskæftigede i den finansielle sektor. Frem til slutningen af 1980 erne steg beskæftigelsen i den finansielle sektor, på trods af at pengeinstitutterne indførte ny teknologi. I 1990 erne er beskæftigelsen i den finansielle sektor faldet med ca. 18 pct., jf. figur 1.3. Der er dog stadig klart flere ansatte i danske pengeinstitutter pr. indbygger end i de fleste andre lande. I Danmark skal der ca. 8 ansatte til at betjene 1000 bankkunder, mens de tilsvarende tal i Finland, Norge og Sverige kun er 5 6 ansatte.

13 13/147 Figur Udviklingen i antallet af beskæftigede i den finansielle sektor Beskæftigede Note: Antal beskæftigede inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed. Kilde: Danmarks Statistik. En sammenligning af antallet af filialer giver samme billede. Fra 1989 til 1999 er antallet af filialer faldet fra 3059 til Det betyder, at én filial i dag betjener en tredjedel flere mennesker end for 10 år siden. Danmark har dog ca. dobbelt så mange filialer pr. millioner indbygger som Sverige og Storbritannien. Holland har lidt flere filialer end Danmark. Målet er groft og tager fx ikke højde for, at finansielle serviceydelser efterspørges relativt mere i lande med et højt velstandsniveau. Men mellem lande med sammenlignelige samfundsstrukturer og velstandsniveauer er dette forhold ikke afgørende. På værdipapirmarkedet peger høje kursspænd og en lav andel af handel via Københavns Fondsbørs i retning af, at konkurrencen ikke fungerer på den bedst mulige måde. Handlen med værdipapirer sker ofte internt i en af de finansielle koncerner. Det betyder, at der ikke er så mange deltagere i systemet som muligt, og at likvid i- teten og dermed konkurrencen - i systemet er lav. De væsentligste årsager til, at konkurrenceintensiteten i den finansielle sektor fortsat må vurderes at være relativ lav internationalt set, er den historiske arv, der bl.a. har resulteret i et meget udbredt branchesamarbejde, at det tætte filialnet har vanskeliggjort udenlandsk indtrængning, og endelig kundernes loyalitet. Branchesamarbejdet betyder, at pengeinstitutterne i Finansrådet hvor alle er medlem bl.a. via interbankgebyraftaler fastsætter en række centrale priser og vilkår, der ganske vist har ledt til en effektiv infrastruktur, men også har begrænset antallet af pengeinstitutter, der konkurrerer skarpt på priser og gebyrer. Det i international sammenhæng tætte filialnet der historisk er blevet finansieret af en høj rentemarginal, som blev understøttet af den tidligere høje værdi af rente-

14 14/147 fradragsretten har vanskeliggjort nye, herunder udenlandske pengeinstitutters entre på det danske marked. Endelig har den betydelige kundeloyalitet 75 pct. af danskerne har været kunde i det samme pengeinstitut i 10 år også hæmmet konkurrencen. Kundeloyaliteten skyldes formentlig en kombination af usikkerhed og vanskeligheder for mange forbrugere ved at gennemskue de finansielle produkter og prissætningen og et håb om, at kundeloyaliteten modsvares af kreditvillighed, hvis kunden får behov herfor. Endelig har den stigende koncentration af pengeinstitutter trukket i retning af en svagere konkurrence, jf. figur 1.4. Koncentrationen steg første gang markant i 1990, da Den Danske Bank blev etableret som en fusion af Den Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken, mens Unibank blev etableret som en fusion af Privatbanken, Andelsbanken og SDS. Koncentrationen af realkreditinstitutter faldt til gengæld som følge af etablering/vækst i Danske Kredit, Unikredit og Totalkredit. Koncentrationen på livsforsikringsområdet har været nogenlunde uændret i 90 erne. Med fusionen stiger koncentration for penge- og realkreditinstitutter markant, jf. år 2000 i figur 1.4. Figur Koncentrationen i den finansielle sektor HHI Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Livs- /pensionsforsikring Kilde: Finanstilsynet Note: HHI (Hirshmann-Herfindahl-indekset) beregnes teknisk som summen af kvadratet af de enkelte virksomheders markedsandele. Indekset anvendes af de fleste konkurrencemy n- digheder, og det anses generelt for bekymrende, når indekset er større end Indekset for 2000 er beregnet på baggrund af oplysninger for 1999, men hvor Danske Banks og RealDanmarks aktiviteter er fusioneret. Disse forhold er dog i de sidste ca. 10 år i stigende grad blevet modsvaret af faktorer, der har trukket i retning af stigende konkurrence.

15 15/147 EU s regulering har gradvist fjernet en række barrierer for konkurrence over la n- degrænserne. I dag sikrer flere generationer af EU-direktiver, at penge- og realkreditinstitutter opererer under nogenlunde ens vilkår, lovgivning og finansielt tilsyn, og at institutterne kan tilbyde ydelser til forbrugere og virksomheder i andre lande. I Danmark har udviklingen på det seneste været præget af etableringen af nye konkurrenter, ikke mindst svenske pengeinstitutter. Erhvervsvirksomhedernes globalisering har forstærket denne udvikling, og for især de store og mellemstore virksomheder er det i dag nærliggende at optage lån, at placere værdier eller at modtage finansiel rådgivning i pengeinstitutter lokaliseret i andre lande. Endelig har den teknologiske udvikling også øget konkurrencen. De kunder, der er fortrolige med edb og IT, har fået øgede muligheder for at anvende pengeinstitutter uden filialer i lokalområdet, ligesom disse forbrugere i stigende grad har kunnet gøre det selv og derved opnået besparelser. Principielt kunne man forestille sig, at den teknologiske udvikling kunne mindske konkurrencen, hvis den ledte til stigende kapitalkrav dvs. at kun de største pengeinstitutter havde råd til den nødvendige IT for at kunne tilbyde kunderne nye ydelser. Indtil videre har dette dog ikke været tilfældet, fordi sektorsamarbejdet har fastholdt en velfungerende og fælles infrastruktur, som alle har kunnet trække på. Det er selvsagt vanskeligt at vurdere nettovirkningen af disse udviklingstræk i de kommende år. Det må vurderes som sandsynligt, at de kræfter, der trækker i retning af øget konkurrence, fortsat vil få stigende betydning. Men da konkurrencen som omtalt ovenfor stadig må vurderes at være svagere end i de fleste andre lande, må dette også vurderes som tiltrængt. Det er derfor vigtigt, at den positive udvikling ikke bremses af konkurrencebegrænsende effekter som følgende af en stigende koncentration. 1.4 Tilsagn Danske Bank har givet en række tilsagn, som skal kompensere for den forringelse af konkurrencen på de finansielle markeder, som fusionen medfører. Disse tilsagn har været afgørende for Konkurrencerådets godkendelse af fusionen. Tiltagene falder i fire hovedgrupper. For det første reduceres Danske Banks indflydelse på infrastrukturen, idet banken nedbringer sine aktieandele i Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen til 15 pct. og sin andel i PBS til 25,9 pct. Den nye ejerandel i PBS vil naturligt være højere end i de to andre selskaber, fordi PBS alene ejes af pengeinstitutter, mens eje r- kredsen i de to øvrige institutioner er bredere.

16 16/147 Boks Danske Banks tilsagn Frasalg af ejerandele? Danske Bank sælger aktier i Københavns Fondsbørs, så banken maksimalt ejer 15 pct.? Danske Bank sælger aktier i Værdipapircentralen, så banken maksimalt ejer 15 pct.? Danske Bank sælger aktier i PBS, så ejerandelen svarer til Danske Banks ejerandel før fusionen på 25,9 pct. Adgang til infrastrukturen? Danske Bank lader andre pengeinstitutters kunder bruge Danske Banks hæveautomater for samme gebyr som i dag? Danske Bank servicerer andre ofte mindre pengeinstitutter i mindst samme omfang som i dag. Forpligtelsen gælder fx aftaler om overførsler fra udlandet, clearing mellem pengeinstitutter og afhentning af mønter og sedler? Hvis Folketinget ophæver forbudet mod, at pengeinstitutter kræver betaling af forretningerne, forpligter Danske Bank sig til at indløse Dankort til et gebyr på højst 50 øre Fysiske filialer? Når Danske Bank lukker en filial og sælger ejendommen, skal den udbydes, så konkurrenter kan overtage ejendommen? Danske Bank opsiger eneretsaftalen om posthus ene Mere konkurrence ved handel med værdipapirer? Danske Bank vil arbejde for at ændre sædvanerne i den finansielle sektor, så danske aktier i videst mulige omfang handles over børsens handelssystem? Danske Bank vil, når banken forvalter kunders formuer, placere mindst 50 pct. af køb- og salgsordrerne hos andre end banken selv? Danske Bank vil stille de samme købs- og salgstilbud på investeringsbeviser i Danske Invest og BG Invest i børsens handelssystem som i bankens eget handelssystem? Danske Bank giver sine internetkunder adgang til handel direkte på bø r- sen? Danske Bank ophører med at afrunde kurserne til ugunst for kunderne? Danske Bank forpligter sig til gebyrfrit at overføre værdipapirer i bankens opbevaringsdepoter til andre pengeinstitutter. Frasalgene vil sikre, at Danske Bank ikke kan få stemmeflertal i Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen sammen med to andre aktionærer, og at indflydelsen i PBS ikke bliver større end i dag. Herved reduceres risikoen for, at afgørelser i de tre selskaber kan træffes på en måde, der diskriminerer mellem aktørerne og derved forvrider konkurrencen. For det andet sikres adgang til den fælles infrastruktur for andre pengeinstitutter og deres kunder til rimelige gebyrer. Der sættes således et loft over gebyrer betalt af andre ofte mindre pengeinstitutter for clearing, pengeoverførsler o.l. og for ge-

17 17/147 byrer betalt af andre pengeinstitutters kunder for brug af Danske Banks hæveautomater. Endelig fastlægges de mulige fremtidige gebyrer for modtagelse af betalinger med Dankort. Disse tilsagn forpligter Danske Bank til at stille en række ydelser til rådighed for andre pengeinstitutter og deres kunder dvs. det, der teknisk betegnes tredjepartsadgang. For at starte et nyt pengeinstitut eller for at opnå vækst i et eksisterende er det en forudsætning, at pengeinstitutternes fælles infrastruktur og serviceydelser kan benyttes. Fx skal kunderne kunne hæve kontanter andre steder end i det nye pengeinstituts ofte få filialer. Disse tilsagn gælder i 5 6 år. Tilsagnet om loft for Dankortgebyrer giver incitament til en effektiv drift og sikrer detailhandelens incitament til fortsat at tage imod betalinger større end regningsbeløbet (så forbrugerne kan hæve penge i butikkerne) og giver Danske Bank et incitament til i nogle år at forblive i PBS. Samtidig muliggør tidsbegrænsningen af tilsagnet på 6 år, at fremtidige konkurrenter til PBS med større sikkerhed kan planlægge at gå ind på dele af betalingskortmarkedet. Loftet for det gebyr, Danske Bank må tage af betalingsmodtager dvs. af en forretning i detailhandelen såfremt Folketinget ophæver 14 i betalingskortloven, svarer nogenlunde til Danske Banks nuværende betaling til PBS, når en Danske Bank-kunde bruger sit Dankort. For det tredje fjernes de adgangsbarrierer til markedet, der bevirker, at det kan være vanskeligt for nye pengeinstitutter at opnå attraktive placeringer i gadebilledet og på posthusene. Når Danske Bank lukker filialer, skal disse i fremtiden udbydes, så konkurrenter har gode muligheder for at byde på de attraktive adresser. Ofte forhindrer lokalplaner i landets større kommuner, at konkurrenter kan overtage eje n- domme, når disse først har været anvendt til ikke-finansielle formål. Danske Bank har endvidere forpligtet sig til at opsige sin aftale med Trafikministeriet om eneretten til at bruge posthusene som filialer med virkning fra år 2008, som er det tidligste tidspunkt, hvor aftalen kan opsiges. Trafikministeriet får dog mulighed for at opsige aftalen med virkning fra år Disse tre grupper af tilsagn kan siges at have defensiv karakter, idet de sigter mod at forhindre eller reducere risikoen for en begrænsning af konkurrencen på udvalgte områder. Den fjerde gruppe af tilsagn sigter både mod at undgå en forringet konkurrence på værdipapirmarkederne og mod at forbedre den måde, disse markeder fungerer på. Problemet er, at Danske Bank lige som flere af de andre store pengeinstitutter typisk gennemfører den største del af handlen med værdipapirer for deres kunder ved salg fra eller køb til bankens egen beholdning. Handlen indberettes til børsen, men forbedrer ikke markedets likviditet. Jo større, Danske Bank er, jo større er ri-

18 18/147 sikoen for, at bankens kundehandler dræner det fælles marked for likviditet og omsætning. Konkurrencen mellem pengeinstitutter og børsmæglere om at give kunderne skarpe priser svækkes. Det betyder igen, at de såkaldte spreads (forskellen mellem købs- og salgstilbud) bliver for høje. Høje spreads forbedrer pengeinstitutternes indtjening, men betales af kunderne, dvs. forbrugerne og det øvrige erhvervsliv. Danske Bank har forpligtet sig til at imødegå denne udvikling ved at arbejde for, at sædvanerne i hele den finansielle sektor ændres, så pengeinstitutternes handler med værdipapirer for deres kunder i videst muligt omfang formidles over handelssystemet på børsen. Og Danske Bank går selv foran ved at lægge såkaldt limiterede handler i aktier (dvs. handler, der kun gennemføres, hvis kursen er tilfredsstillende for kunden) på børsen medmindre der er aftalt andet med kunden. Denne ha n- delsform bruges kun ganske lidt i dag, men spiller en betydeligt større rolle på mere udviklede aktiemarkeder i andre lande. Banken har også forpligtet sig til at give sine PC-kunder direkte børsadgang. Herudover har banken forpligtet sig til at stille priser på børsen for investeringsbeviser udstedt af Danske Invest og BG Invest. For den almindelige forbruger indebærer værdipapirtilsagnene endvidere den forbedring, at Danske Bank ophører med såkaldt afrunding af kurserne inden afregning med kunden, og at forbrugerne gebyrfrit kan flytte værdipapirer over til konkurrerende pengeinstitutter ind til udgangen af For engrosmarkedet indebærer tilsagnene, at kapitalforvaltning af aktier og obligationer ligeledes i et vist omfang skal ske ved køb og salg til andre end Danske Bank selv. Det giver mere likviditet og dermed konkurrence på engrosmarkederne. Tilsagnene omfatter ikke de mest gængse markeder hhv. indlån og udlån til forbrugere og virksomheder samt realkreditlån og ejendomsformidling. Det kan ikke udelukkes, at konkurrencen reduceres på nogle af disse markeder evt. lokalt og at det vil lede til ringere service og højere rentemarginal eller højere gebyrer. Risikoen for en forringet konkurrence mindskes dog af, at barriererne for vækst i eller opstart af mindre pengeinstitutter er søgt holdt nede. Endvidere har forbrugerne mulighed for at substituere mellem forskellige produkter. Det bliver fx sværere at opretholde lave renter på indlånskonti, hvis det bliver lettere og billigere for forbrugerne at placere opsparing i værdipapirer. Samlet er det derfor Konkurrencerådets vurdering, at tilsagnene - tilsammen og overordnet og når alle delmarkeder ses under ét betyder, at konkurrenceforholdene ikke forringes som følge af fusionen. Såfremt forudsætningerne for nogle af tilsagnene ændres væsentligt, kan Danske Bank søge Konkurrencerådet om at blive løst fra et eller flere af disse.

19 19/ Anbefalinger til andre myndigheder Danske Banks tilsagn omfatter af naturlige grunde kun forhold, som Danske Bank har indflydelse på. En tilfredsstillende konkurrencesituation fordrer imidlertid, at andre myndigheder mv. træffer beslutninger, der i forlængelse af tilsagnene kan fremme konkurrencen. Konkurrencerådet anbefaler for det første, at Københavns Fondsbørs reducerer de mindsteværdier handelsposter som obligationer kan handles i for de mest likvide obligationer. Mindsteværdierne for handler er i dag 1 mio. kr. for de mest likvide obligationer. For mindre likvide obligationer er mindste handelspost kr., men disse obligationer handles kun sjældent. Professionelle handlere kan gå under dette niveau, men er ikke forpligtet til det. Københavns Fondsbørs opfordres endvidere til at udvikle handelssystemet, så privatpersoner bedre kan handle obligationer direkte over børsen. Konkurrencerådet anbefaler for det andet, at Københavns Fondsbørs reducerer kursspringet for værdipapirer i børsens handelssystem. Det vigtigste er at reducere kursspringet for aktier med en kursværdi i intervallet 100 kr. til 500 eller 1000 kr. En reduktion af kursspringet vil medføre, at det i modsætning til i dag er muligt at stille købs- og salgsbud i andet end hele kurser - altså kurser mellem fx 454 og 455. Mindre kursspring vil forbedre muligheden for at konkurrere spændet mellem købs- og salgskurser ned. Mindre kursspring giver derfor generelt mindre kursspænd og bedre kursdannelse. For aktier med en kursværdi under 100 kr. er kursspringet 10 øre, og for aktier over 2000 kr. er springet 5 kr. For obligationer er springet mellem 1 og 25 øre. De mest likvide obligationer har et spring på 1 øre, mens de mindst likvide har et spring på 25 øre. Konkurrencerådet anbefaler for det tredje Folketinget og regeringen at følge udviklingen i lyset af Danske Banks tilsagn om at arbejde for, at sædvanerne i den finansielle sektor ændres, så handel med danske aktier i videst mulige omfang gennemføres over handelssystemet på en godkendt værdipapirbørs. Forholdene er senest blevet drøftet i det såkaldte År udvalg under Økonomiministeriet. Udvalget foreslog en række initiativer med henblik på styrkelse af værdipapirmarkedet. Udvalget fandt ikke, at der burde indføres børspligt i Danmark, men at det nøje bør følges i hvilken udstrækning, det nye NOREXsamarbejde bidrager til øget likviditet og dermed konkurrencedygtige markeder. Udvalget lagde bl.a. vægt på, at det kan være teknisk vanskeligt at indføre børspligt, så den ikke hindrer kunderne i at handle værdipapirer, som de ønsker det. Endvidere vil det være betænkeligt at opstille regler i Danmark, der på væsentlige

20 20/147 punkter adskiller sig fra de svenske og norske, samtidig med, at det forsøges at skabe en fælles handelsplads for værdipapirer. På den anden side taler meget for, at der foreligger en ny situation efter fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark. Det anbefales derfor at følge udviklingen med henblik på at vurdere, om det kan lykkes at ændre sædvanerne på en måde, så den finansielle sektor selv bidrager til velfungerende værdipapirmarkeder. Hvis det ikke lykkes, bør det overvejes, hvorledes man bedst via lovgivningen kan sikre konkurrenceprægede værdipapirmarkeder. Det kan i givet fald ske på flere måder, jf. afsnit Man kan overveje en egentlig børspligt og at udvide kredsen af handelsberettigede, så den også omfatter investorer. Disse forslag bør indgå i overvejelserne. For det fjerde anbefaler Konkurrencerådet Fondsrådet at stille krav til investeringsforeninger med børsnoterede serier om at forbedre informationerne om seriernes indre værdier. I dag er det normalt, at investeringsforeningerne først langt op ad dagen offentliggør resultaterne af de portefølgeomlægninger, der er sket den foregående dag. Hermed kan andre pengeinstitutter og børsmæglere ikke byde ind og konkurrere spreadet ned. Som en begyndelse vil det være hensigtsmæssigt at stille krav om, at oplysninger om indre værdier foreligger før børsens åbningstid, hvilket vil være muligt for de fleste foreninger og serier. På blot lidt længere sigt vil det være naturligt, at oplysninger om den indre værdi foreligger en gang i timen eller løbende.

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank J.nr.: 4/0120-0401-0033/TIF/JKM Konkurrencestyrelsen har den 3. oktober 2008 modtaget anmeldelse om, at Nordea Bank Danmark A/S har indgået aftale om

Læs mere

Danske Banks efterlevelse af tilsagn afgivet i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Danske Banks efterlevelse af tilsagn afgivet i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 6 03-07-2012 12:31 Danske Banks efterlevelse af tilsagn afgivet i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Journal nr.3:1120-0204-8/ld/fødevarer

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S 12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Danske Banks efterlevelse af tilsagn

Danske Banks efterlevelse af tilsagn Danske Banks efterlevelse af tilsagn Journal nr.3:1120-0204-8/fødevarer & Finans/era Rådsmødet den 27. februar 2002 1. Den 8. november 2000 godkendte Konkurrencerådet den anmeldte fusion mellem Danske

Læs mere

Danske Banks efterlevelse af tilsagn

Danske Banks efterlevelse af tilsagn Danske Banks efterlevelse af tilsagn Journal nr.3:1120-0204-8/fødevarer & Finans/era Rådsmødet den 27. februar 2002 1. Den 8. november 2000 godkendte Konkurrencerådet den anmeldte fusion mellem Danske

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Aftaler om modtagelse og afregning af indbetalingskort fra det fælles indbetalingssystem og giroindbetalingskort

Aftaler om modtagelse og afregning af indbetalingskort fra det fælles indbetalingssystem og giroindbetalingskort 1 af 7 Aftaler om modtagelse og afregning af indbetalingskort fra det fælles indbetalingssystem og giroindbetalingskort Journal nr.2:8032-181/lsk/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1.

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 13 i 2001 Realkredit Danmark

Læs mere

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Velkommen til analytikermøde Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Agenda Finansielle hovedtal Fremskridt i fusionen Udvikling på forretningsområder Forventninger 2 Resumé af 1. halvår 2001 Resultat

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

.DSLWHOÃ %DODQFHXGYLNOLQJ

.DSLWHOÃ %DODQFHXGYLNOLQJ .DSLWHOÃ %DODQFHXGYLNOLQJ 8GYLNOLQJHQÃLÃEDODQFHVXPPHU Udviklingen i balancesummer, d.v.s. den samlede forvaltede aktivmasse, inden for de udvalgte virksomhedsgrupper i perioden 1986-1997 fremgår af tabel

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB 25. april 2012 BITE 13/03564 /LVS Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 15. marts 2013

Læs mere

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank A/S

Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank A/S Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank A/S 4/0120-0401-0031/TIF/ Den 24. august 2008 meddelte Roskilde Bank A/S, at Danmarks Nationalbank (i det følgende Nationalbanken)

Læs mere

Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation

Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation Journal nr.3:1120-0401-29/infra/lob Resumé 1. Group 4 Falck anmeldte den 13. februar 2002 en planlagt fusion mellem Group 4 Falck og det amerikanske

Læs mere

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank 1 af 6 08-08-2012 13:36 Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank Journal nr 2:8032-213. Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Zurich Forsikring har ved brev af 26. juni 1998 anmeldt en

Læs mere

DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter

DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter 1 af 5 07-08-2012 14:17 DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter Rådsmødet den 30. september 1998 Jnr.: 2:8032-54, -55 og -56/LD 1. Resumé Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) har indgået aftaler

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

.DSLWHOÃ 8GYLNOLQJÃLÃDQWDOÃLQVWLWXWWHUÃRJÃDQWDOÃDQVDWWH

.DSLWHOÃ 8GYLNOLQJÃLÃDQWDOÃLQVWLWXWWHUÃRJÃDQWDOÃDQVDWWH .DSLWHOÃ 8GYLNOLQJÃLÃDQWDOÃLQVWLWXWWHUÃRJÃDQWDOÃDQVDWWH 'HQÃVDPOHGHÃVHNWRU Udviklingen i antallet af finansielle virksomheder i perioden 1986 til 1997 er under ét faldet med 9 pct., jf. tabel 3.1. Denne

Læs mere

Finanstilsynet. 4. juli J.nr

Finanstilsynet. 4. juli J.nr Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Journal nr.3:1120-0401-22/osk/service 1. Resumé 1. Advokat Gitte Holtsø (Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg) har den 16. oktober 2001,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 960 FRÁ 2. NOVEMBER 2001 OM OPKRÆVNING AF BIDRAG FRA INSTITUTTER UNDER TILSYN TIL DÆKNING AF FINANSTILSYNETS SAMLEDE UDGIFTER *)

BEKENDTGØRELSE NR. 960 FRÁ 2. NOVEMBER 2001 OM OPKRÆVNING AF BIDRAG FRA INSTITUTTER UNDER TILSYN TIL DÆKNING AF FINANSTILSYNETS SAMLEDE UDGIFTER *) BEKENDTGØRELSE NR. 960 FRÁ 2. NOVEMBER 2001 OM OPKRÆVNING AF BIDRAG FRA INSTITUTTER UNDER TILSYN TIL DÆKNING AF FINANSTILSYNETS SAMLEDE UDGIFTER *) Bekendtgørelse nr. 960 af 02.11.2001 Nr. 960 2. november

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Agenda. Finansielle hovedtal Udvikling på forretningsområder Forventninger

Agenda. Finansielle hovedtal Udvikling på forretningsområder Forventninger Årsregnskab 2001 Agenda Finansielle hovedtal Udvikling på forretningsområder Forventninger 2 Resumé af regnskabsåret 2001 Resultat efter skat: 6.984 mio. kr. Resultat pr. aktie er steget 14% Egenkapitalforrentning:

Læs mere

Bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler

Bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler BEK nr 325 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Innovation,

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

1. halvår Præsentation af regnskabet. København, 21. august 2003

1. halvår Præsentation af regnskabet. København, 21. august 2003 1. halvår 2003 Præsentation af regnskabet København, 21. august 2003 1. Resumé af første halvår 2003 Resumé af 1. halvår 2003 - Tilfredsstillende resultat Overskud efter skat stiger 11 pct. til 4.803 mio.

Læs mere

Forenklet tegningsprospekt

Forenklet tegningsprospekt Forenklet tegningsprospekt Tegning af foreningsandele i Nordea Invest Valg Global fokus en afdeling i Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg. Ansvar for prospektet Vi erklærer herved, at oplysningerne i

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Den Finansielle Sektor

Den Finansielle Sektor Den Finansielle Sektor NFT 4/2000 et scenari for den fremtidige udvikling af cand. oecon., MBA Michael Knie-Andersen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet I løbet af det sidste tiår før årtusindskiftet,

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

Social kapital. Vinsa-møde 6. juni 2012. Vicedirektør Birgitte Bruun (bb@nykredit.dk)

Social kapital. Vinsa-møde 6. juni 2012. Vicedirektør Birgitte Bruun (bb@nykredit.dk) Social kapital Vinsa-møde 6. juni 2012 Vicedirektør Birgitte Bruun (bb@nykredit.dk) Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i 2011 1 Mere end 1 mio. kunder 55 centre

Læs mere

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Resumé af 2004 Resumé af 2004 - Bedste resultat nogensinde Overskud efter skat 14 pct. til 10,6 mia. kr. Basisindtægter stiger med 1 pct. Driftsomkostninger

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Bekendtgørelse om opkrævning af bidrag fra institutter under tilsyn til dækning af Finanstilsynets samlede udgifter 1)

Bekendtgørelse om opkrævning af bidrag fra institutter under tilsyn til dækning af Finanstilsynets samlede udgifter 1) Nr. 960 2. november 2001 Bekendtgørelse om opkrævning af bidrag fra institutter under tilsyn til dækning af Finanstilsynets samlede udgifter 1) I medfør 85 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Nykredit kort og godt

Nykredit kort og godt Nykredit kort og godt Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner med aktiviteter, der spænder fra realkredit over bank og forsikring til pension og ejendomsmægleraktivitet. Afsætningen sker under

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

NYT FRA KONKURRENCERET I DENNE UDGAVE AUGUST Konkurrencerådet godkender Imercos erhvervelse af Inspiration med tilsagn

NYT FRA KONKURRENCERET I DENNE UDGAVE AUGUST Konkurrencerådet godkender Imercos erhvervelse af Inspiration med tilsagn NYT FRA KONKURRENCERET AUGUST 2017 I DENNE UDGAVE 01 Konkurrencerådet godkender Imercos erhvervelse af Inspiration med tilsagn 02 VVS-firma vedtager bødeforelæg for karteldannelse 03 Konkurrencerådet udgiver

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet BRFkredit og realkreditmarkedet 25 2 15 1 5 2 4.kvt. 21 4.kvt. 22 4.kvt. 23 4.kvt. 24 4.kvt. 25 4.kvt. 26 4.kvt. Private udlejningsejendomme Ejerboliger og fritidshuse Figur 1. Udviklingen i markedsandele

Læs mere

Totalkredit A/S' samarbejdsaftale med pengeinstitutter

Totalkredit A/S' samarbejdsaftale med pengeinstitutter Totalkredit A/S' samarbejdsaftale med pengeinstitutter Journal nr. 3:1120-0301-180/fødevarer og finans/ke Rådsmødet den 19. juni 2002 Resumé 1. Totalkredit A/S har anmeldt en samarbejdsaftale, som selskabet

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Forslag. Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S 2007/2 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 30. april 2008 af transportministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov

Læs mere

Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport for 2007.

Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport for 2007. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København K 8. august Fondsbørsmeddelelse nr. 16/ Lokalbanken i Nordsjællands rapport for Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 FORMUEPLEJE A/S, FONDSMÆGLERSELSKAB ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Betingelsernes anvendelsesområde Formuepleje A/S

Læs mere

Markedet for investeringsfonde i 2013

Markedet for investeringsfonde i 2013 Analyse januar 2014 2011 20. januar 2014 Markedet for investeringsfonde i 2013 Gode afkast og store nyindskud sendte formuen i de danske investeringsforeninger op i rekordniveauet 1.385 mia. kroner ultimo

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

1. halvår 2005. Pressemøde

1. halvår 2005. Pressemøde 1. halvår 2005 Pressemøde 11. august 2005 Resumé af 1. halvår 2005 Resumé af 1. halvår 2005 - Højt aktivitetsniveau giver bedre resultat end forventet Overskud efter skat 49 pct. til 6,1 mia. kr. Indtægter

Læs mere

Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold. Konkurrenceforhold: pkt. 12.1

Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold. Konkurrenceforhold: pkt. 12.1 Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold Konkurrenceforhold: pkt. 12.1 2/10 Konkurrenceforhold Template 2. Oplysningsskema Oplysning 1. Kontaktoplysninger 1.1 Ansøgers navn og

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. august 2002 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1. halvår

Læs mere

Kvartalsrapport for kvartal 2004

Kvartalsrapport for kvartal 2004 Side 1 af 9 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 20. oktober 2004 Kvartalsrapport for 1. 3. kvartal 2004 Hovedtal Regnskabet i mio. kr. 1. 3. kvt. 1. 3. kvt. Hele 2003 2004 2003 Netto

Læs mere

Nykredit kort og godt

Nykredit kort og godt Om koncernen Læs mere om koncernen på www.nykredit.dk. Her findes aktuelle presse- og fondsbørsmeddelelser, analyser og organisationsbeskrivelser for og Totalkredit. koncernen Kalvebod Brygge 1-3 1780

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Mermaid Nordic. Halvårsrapport, 30. juni 2009 Hedgeforeningen Mermaid Nordic. CVR nr

Mermaid Nordic. Halvårsrapport, 30. juni 2009 Hedgeforeningen Mermaid Nordic. CVR nr Halvårsrapport, 30. juni 2009 Hedgeforeningen Mermaid Nordic CVR nr. 30 80 75 45 Foreningsoplysninger 2 Ledelsesberetning 3 Regnskabspraksis 4 Hoved- og nøgletal 4 Resultatopgørelse og balance 5 Noter

Læs mere

Capinordic A/S erhverver Nordisk Fondservice AB - den hurtigst voksende svenske forvalter af fondförsäkringer

Capinordic A/S erhverver Nordisk Fondservice AB - den hurtigst voksende svenske forvalter af fondförsäkringer Capinordic A/S Strandvejen 58 Box 69 DK-2900 Hellerup Tlf +45 8816 3000 Fax +45 8816 3003 CVR nr. 13255342 nr. 13/2007 info@capinordic.com www.capinordic.com Den 7. maj 2007 Capinordic A/S erhverver Nordisk

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

Redegørelse til medlemmerne i

Redegørelse til medlemmerne i Redegørelse til medlemmerne i Investeringsforeningen Danske Invest, Specialforeningen Danske Invest, Investeringsforeningen Danske Invest Select, Placeringsforeningen BG Invest, Investeringsforeningen

Læs mere