ældreplejen Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen

Transkript

1 ældreplejen F O A F A G O G A R B E J D E Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen

2 Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen er den første af flere rapporter, der sætter fokus på kvalitet og faglighed i ældreplejen. Næste rapport forventes at udkomme i november Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Redaktion: Ib Lindstrøm Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Layout og indhold: FOA fag og arbejde Oplag: 500 expl. ISBN: Tryk: FOAs trykkeri, oktober 2005

3 3 BAGGRUND - RESUMÉ... 4 INDLEDNING FORMÅL VIDEN PÅ OMRÅDET UNDERSØGELSENS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER RAPPORTENS OPBYGNING OMFANGET AF TIDSREGISTRERING BLANDT ANSATTE I ÆLDREPLEJEN OMFANGET AF TIDSREGISTRERING OG /ELLER KONTROL ARBEJDSSTED STREGKODER TIDSREGISTRERING/TIDSKONTROL ANDEN FORM FOR TIDSFASTSÆTTELSE ELLER KONTROL I FORHOLD TIL OPGAVERNE SAMMENHÆNG MELLEM TIDSREGISTRERING/KONTROL OG ARBEJDSSTED ARBEJDSFORHOLD FOR FOA-MEDLEMMER UDSVING I MEDLEMMERNES TILFREDSHED MED DEN SERVICE DE YDER BORGEREN STYRING UDEFRA FORHOLD TIL LEDEREN TID TIL EN SNAK MED BORGEREN SAMMENHÆNG MELLEM TIDSREGISTRERING OG PLEJEN KVALITET OG PRIS HØJERE KVALITET TIL DEN SAMME PRIS TIDSREGISTRERING/KONTROLS BETYDNING FOR SYNET PÅ YDELSER I F.T. PRIS ÅRSAGER TIL MANGLENDE UDNYTTELSE AF RESSOURCER SAMMENHÆNG MELLEM TIDSREGISTRERING OG OVERVEJELSER OM AT SKIFTE TIL ET ANDET JOBOMRÅDE TIDSREGISTRERING/KONTROL AF MINDRE BETYDNING FOR JOBSKIFTE MEDLEMMER MED "GAMLE UDDANNELSER" ER MERE TROFASTE ALDER HAR STOR BETYDNING FOR OVERVEJELSER OM AT SKIFTE TIL ET HELT ANDET JOBOMRÅDE ÅRSAGER TIL OVERVEJELSER OM JOBSKIFTE INITIATIVER DER KAN PEGES PÅ, PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSEN TIDSREGISTRERING/KONTROL - SIDEEFFEKTER LØN SPILLER EN STOR ROLLE, MEN STÅR IKKE ALENE, NÅR JOBSKIFTE OVERVEJES UDNYT MEDARBEJDERNES KOMPETENCER BILAG 1 - METODE-NOTAT DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET BILAG 2 - SPØRGESKEMA Politisk ansvarlig: Sektorformand: Karen Stæhr Redaktion: Ib Lindstrøm

4 4 Baggrund I forbindelse med valgkampen op til folketingsvalget den 8. februar 2005 var ældreplejen et tema. Stramme tidsstyringsrutiner, herunder stregkoder og anden form for tidstyrani blev velkendte begreber, og et af valgets hovedtemaer. Det var fremme, at tidsregistrering er et uhensigtsmæssigt styringsredskab og en mangelfuld ledelsesform. Der var to hovedbegrundelser. Dels at de ansattes faglige og personlige ressourcer ikke anvendes tilstrækkeligt og med denne indskrænkning af råderum og kompetencerum forsvinder noget af arbejdsglæden ligesom der henstår et uudnyttet potentiale i medarbejdergruppen. Dels at tidsstyring forhindrer, at de ansatte leverer den i situationen bedste ældrepleje, hvilket er uhensigtsmæssigt for modtageren. Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger under valgkampen: Der skal være menneskelighed i ældreplejen. Systemerne skal ikke presse firkantede manualer og stregkoder ned over hjemmehjælperne, og de ældre skal ikke umyndiggøres. I Fag Og Arbejde (FOA) har vi et ønske om at få kortlagt omfanget af stregkoder og anden form for tidsregistrering/kontrol og de konsekvenser dette eventuelt har. Der foreligger ikke dokumentation for omfanget og ej heller for dets eventuelle negative effekter. Derfor er der i juni 2005 iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt 1124 medlemmer. Heraf har 644 medvirket (ni af disse opfyldte ikke betingelserne for at medvirke og er derfor taget ud). Det er resultaterne af denne undersøgelse, der fremstilles i denne rapport. Denne undersøgelse har blandt andet til formål at indgå som et bidrag til at diskutere opbygning af og modeller for den bedst mulige pleje og omsorg i Danmarks kommuner. Både før og efter en kommunalreform. Der er som nævnt ikke tidligere gennemført undersøgelser af omfanget af tidsregistrering/kontrol, og dermed eksisterer der heller ikke viden om, hvorvidt de medarbejdere, der er omfattet af dette ser anderledes på forhold som; egen trivsel, kvaliteten af den pleje og omsorg de yder, lyst til jobskifte -og så videre. Med 635 respondenter anses undersøgelse for at være ganske robust i forhold til de emner, der berøres Det vil naturligvis være hensigtsmæssigt at supplere denne undersøgelse med kvalitative interviews for at få yderligere viden om bevæggrunde og forhold, der knytter sig an til de fremkomne resultater. Der er imidlertid ikke gennemført interviews. Det må således anføres, at der alene er anvendt en spørgeskemaundersøgelse til at belyse forholdene med de risici det nu engang indebærer for tab af nuancer, som bedre kommer frem i kvalitative undersøgelser. De medvirkende har dog i forbindelse med udvalgte spørgsmål haft mulighed for at knytte personlige kommentarer. Det har ganske få benyttet sig af.

5 5 Resumé To procent af FOAs (Fag Og Arbejde) medlemmerne arbejder ud fra stregkoder. Der er ikke foretaget andre opgørelser af stregkoder i ældreplejen. Så der er ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt de to procent udtrykker et fald i omfanget af brug af stregkoder eller en stigning. Stregkoder optræder alene i forbindelse med ældrepleje, der udføres i borgerens eget hjem. Tidsregistrering og kontrol optræder i andre former end stregkoder. I alt er 44 procent af FOA medlemmerne omfattet af tidsregistrering og kontrol. Heraf er langt de fleste beskæftiget i borgerens eget hjem. Men også hver fjerde, der arbejder på en kommunal institution (plejehjem eller lignende) er omfattet af tidsregistrering og kontrol. Tidsregistrering og kontrol spiller ind i forhold til medlemmernes tilfredshed med deres arbejdsforhold. To ud af tre med tidsregistrering og kontrol oplever, at de nogle gange ikke er tilfredse med den service de yder borgeren. For medlemmer uden tidsregistrering og kontrol drejer det sig om under hver anden. Også i spørgsmålet om der er tid til en snak med borgeren, når der er behov, registreres en forskel afhængigt af om der tidsregistrering/kontrol eller ej 62 pct mod 52 pct. Disse tal vedrører medlemmer, der arbejder i borgerens eget hjem. I øvrigt har medlemmer, der er beskæftiget på en kommunal institution bedst tid til en snak med borgeren, når der er behov(76 pct.) mod 56 pct af deres kolleger, der er ansat til at udføre arbejde i borgerens eget hjem. Hver anden med tidsregistrering og kontrol finder deres arbejdsdag stramt styret af andre, mens dette kun gælder hos hvert fjerde medlem uden tidsregistrering og kontrol. To ud af tre medlemmer, som er beskæftiget i ældreplejen mener, at kommunen kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til samme pris. Forholdsvis flere adspurgte under 40 år har den holdning, mens tallet er tilsvarende lavere for medlemmer over 40 år. Ses der særskilt på medlemmmer, der arbejder i borgerens eget hjem, peger de adspurgte, der er omfattet af tidsregistrering og kontrol i højere grad (76 pct.) end kollegerne uden tidsregistrering og kontrol (58 pct.) på, at kommunen kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til samme pris. FOA-medlemmerne udpeger tre forhold som værende mest betydningsfulde, hvis kommunerne skal have en bedre udnyttelse af medarbejderne. 1) Bedre organisering af arbejdet. 2) Slække på kravene til dokumentation og kvalitetsstandarder. 3. Øget råderum for medarbejderne. 43 procent af medlemmerne har overvejet at skifte til et andet jobområde. Bag dette gennemsnit ligger en betydelig variation, når der ses på alder. 56 procent af yngre

6 6 medlemmer under 40 år går med sådanne overvejelser, mens det er 37,6 procent af de over 40 årige medlemmer, der overvejer at skifte til et helt andet jobområde Det er i højere grad social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der overvejer at skifte til et helt andet jobområde. Det følger af, at disse uddannelser er nye i modsætning til uddannelsen til hjemmehjælper og sygehjælper, der for mere end ti år siden blev lukket. Sidstnævnte grupper består således typisk af ældre medlemmer. De der overvejer jobskifte peger i prioriteret orden på følgende tre årsager som de vigtigste: For lav løn, for hårdt arbejde og dårlig ledelse.

7 7 1 Indledning FOA - Fag Og Arbejde har i juni 2005 foretaget en undersøgelse af omfanget af tidsregistrering i kommunernes ældrepleje Formål Der findes ikke undersøgelser af omfanget af tidsregistrering i ældreplejen, ligesom der heller ikke findes undersøgelser af, hvorvidt medarbejdere, der er ansat på arbejdspladser med tidsregistrering skiller sig ud, hvad angår synet på arbejdsforhold m.v., inden for pleje og omsorgsarbejdet. Det primære formål med undersøgelsen er derfor: At få kendskab til omfanget af tidsregistrering, herunder hvor stor en andel, der arbejder med stregkoder, som regitrerings/kontrolværktøj. Er der konsekvenser af at bruge tidsregistrering? Hvilke grupper, opgjort på arbejdssted, er især omfattet af tidsregistrering? Hvilke sammenhænge er der mellem tidsregistrering, plejens kvalitet og de ansattes vurdering af arbejdspladsen? Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af 635 besvarelser fra erhvervsaktive FOAmedlemmer. De er alle beskæftiget inden for kommunens ældrepleje og deltager i FOAs spørgepanel. Undersøgelsen er gennemført som en internet baseret spørgeskemaundersøgelse. Design af spørgeskema er lavet internt i FOA. Se bilag hvor både opsætning og spørgsmål er vist. FOA har lavet analyserne og udarbejdet denne rapport. Det skal understreges, at rapporten ikke kan medtage alle de relevante spørgsmål, der kan stilles om tidsregistrering og de eventuelt afledte effekter af dette. Det vil føre for vidt i et skema at stille en så bred vifte af spørgsmål. I alt fald vil det erfaringsmæssigt føre til et betydeligt fald i svarprocenten. Hensigten er således alene at registrere omfanget af tidsregistrering i plejen og i tilknytning dertil få respondenternes vurdering af en række overordnede forhold på og omkring arbejdspladsen. 1.2 Viden på området Der er ikke tidligere gennemført undersøgelser af omfanget af tidsregistrering i kommunerne. Der er således heller ikke opgjort, hvilken form for tidsregistrering eller anden form for kontrol, der finder sted. Den viden som findes, er opsamlet usystematisk og typisk med henblik på journalistiske indslag under valgkampen. Der blev heller ikke i den forbindelse foretaget en systematisk registrering af omfanget af tidsregistrering/kontrol.

8 8 Ældresagen har i rapporten at skynde sig langsomt behandlet fænomenet stregkoder/tidsregistrering rent kvalitativt. De når blandt andet frem til at konsekvenserne ved tidsregistrering afhænger af, hvorvidt ledelsen gør systemerne forenelige med hovedformålet: At plejen retter sig mod at opfylde de ældres behov, og at hjemmehjælperne samtidigt har mulighed for at imødekomme disse behov. 1.3 Undersøgelsens muligheder og begrænsninger Da der ikke er foretaget opgørelser over omfanget af tidsregistrering i plejen har FOA som nævnt selv valgt at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse for at belyse tidsregistrering/kontrol i den kommunale pleje. 635 personer medvirker i undersøgelsen og det må antages at være et tilstrækkeligt antal for at få et retvisende billede af omfanget af tidsregistrering. Ligeledes er talmaterialet tilstrækkeligt til at undersøge for sammenhænge mellem tidsregistrering og en række øvrige forhold. Desuden giver undersøgelsen lejlighed til at undersøge afledte forhold eksempelvis medlemmernes overvejelser om jobskifte. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget i 6 hovedafsnit I afsnit 2 redegøres for omfanget af tidsregistrering/kontrol I afsnit 3 beskrives arbejdsforholdene i plejen og de relateres til tidsregistrering/kontrol I afsnit 4 redegøres for medlemmernes syn på plejens kvalitet og pris. Det knyttes til tidsregistrering/kontrol. I afsnit 5 beskrives medlemmernes overvejelser om at skifte til et andet jobområde. I afsnit 6 ses der afslutningsvis på, hvilke områder det ifølge de adspurgte er vigtigt at have fokus på for at have en velfungerende ældrepleje for både ansatte og borgere. Endelig findes i rapporten to bilag. Et med metodiske overvejelser og et med det spørgeskema, der ligger til grund for undersøgelsen.

9 9 2. Omfanget af tidsregistrering blandt ansatte i ældreplejen (FOA-medlemmer) De vigtigste konklusioner er: 44 procent af FOA medlemmerne har tidsregistrering eller kontrol i en eller anden form i forbindelse med pleje og omsorgsarbejdet. Kun to procent af samtlige medlemmer, der er beskæftiget i plejen, arbejder med stregkoder. Stregkoder findes således kun i yderst begrænset omfang i plejen. Seks procent af de medlemmer, der udelukkende arbejder i borgerens eget hjem bruger stregkoder i forbindelse med pleje og omsorgsarbejdet. Tre ud af fire af de medlemmer, der udelukkende arbejder i borgerens eget hjem bruger tidsregistrering eller kontrol i en eller anden form i forbindelse med pleje og omsorgsarbejdet. Hver fjerde der er ansat på en kommunal institution (plejehjem ell. lign) har tidsregistrering eller kontrol i en eller anden form i forbindelse med pleje og omsorgsarbejdet Omfanget af tidsregistrering og/eller kontrol Som det fremgår af tabellen og figuren nedenfor er under halvdelen af medlemmerne omfattet af en eller anden for form for tidsregistrering eller tidskontrol (44 procent). 51 procent angiver, at de ikke har tidsregistrering eller tidskontrol. 5 procent har ikke taget stilling. Figur 1 Registrering/kontrol af arbejde Nej Ved ikke Stregkoder Tidsregistrering /kontrol Anden form for tidsfastsættelse eller kontrol i forhold til opgaverne

10 10 Nej Ved ikke Stregkoder Tidsregistrering/kontrol Anden form for tidsfastsættelse eller kontrol i forhold til opgaverne (Tabel 1. -Tabel over procentfordeling af registrering/kontrol sp. Er der registrering af dit arbejde?) 2.2. Arbejdssted De adspurgte har forskellige former for arbejdssted. 36 procent arbejder udelukkende i borgerens eget hjem. 46 procent arbejder udelukkende på en kommunal institution eksempelvis et plejehjem. 18 procent har en kombineret ansættelse således, at de både arbejder i borgerens eget hjem og på en kommunal institution. Figur 2 pct 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Arbejder i borgerens eget hjem Arbejder på kommunal institution Arbejder både i borgerens eget hjem og kommunal institution pct 2.3. Stregkoder Det er udelukkende medlemmer, hvis arbejde ligger i borgerens eget hjem, som angiver at de har stregkoder. Seks procent af de medlemmer, der arbejder i borgerens eget hjem har stregkoder. To procent af samtlige medlemmer ansat i plejen, arbejder således med stregkoder.

11 Tidsregistrering/tidskontrol Hvad angår tidsregistrering/tidskontrol kan der eksempelvis være tale om registrering af afgangstid og ankomsttid på et skema. Moderne teknologi kan som bifunktion også anvendes til registrering/kontrol. Denne form for registrering optræder både hos udkørende medlemmer såvel som hos medlemmer, der arbejder på en kommunal institution. Men meget få institutionsansatte er omfattet af systemerne. Der er følgende fordeling, når der procentuelt opgøres i forhold til den fulde population på hver arbejdsstedsangivelse. Arbejder i borgerens eget hjem Arbejder på kommunal institution Arbejder både i borgerens eget hjem og kommunal institution 20,5 4,1 15,2 (Tabel 2 - Tabel over procentfordeling sp. Er der Tidsregistrering/tidskontrol af dit arbejde?) Som det fremgår af tabellen er det i hovedsagen medlemmer, der helt eller delvis arbejder i borgerens eget hjem, som er omfattet af tidsregistrering eller tidskontrol Anden form for tidsfastsættelse eller kontrol i forhold til opgaverne Hvad angår anden form for tidsfastsættelse eller kontrol i forhold til opgaverne kan der eksempelvis være tale om registrering i forbindelse med kontraktstyring eller registrering i forbindelse med specifikationskrav. For nogle er denne registrering/kontrol fast rutine mens andre mest kender fænomenet i forbindelse med ændring af rutiner Denne form for registrering optræder både hos udkørende medlemmer såvel som hos medlemmer, der arbejder på en kommunal institution. Men relativt få institutionsansatte er omfattet af systemerne. Da der ikke specifikt er anført på det udsendte spørgeskema, hvilke typer af registrering, der skal anføres hvor, må det antages, at der muligvis har været en vis grad af tilfældighed omkring, hvorvidt medlemmet har sat kryds i svaret: Tidsregistrering/tidskontrol eller Anden form for tidsfastsættelse eller kontrol i forhold til opgaverne. Som beskrevet ovenfor er der imidlertid grund til at tro, at der i hovedsagen er skelnet mellem fastlagte rapporteringsrutiner, hvor sammenhængen mellem tid og arbejdsopgave er nøje beskrevet og så mere løs registrering/kontrol.

12 12 I procent er der følgende fordeling, når der procentuelt opgøres i forhold til den fulde population på hver arbejdsstedsangivelse. Arbejder i borgerens eget hjem Arbejder på kommunal institution Arbejder både i borgerens eget hjem og kommunal institution 46,2 20,0 48,6 (Tabel 3 -Tabel over procentfordeling sp. Er der anden form for tidsfastsættelse eller kontrol i forhold til opgaverne af dit arbejde?) Som det fremgår af tabellen er det i hovedsagen medlemmer, som helt eller delvis arbejder i borgerens eget hjem, der er omfattet af anden form for tidsregistrering eller tidskontrol. Hos disse to grupper angiver cirka halvdelen af medlemmerne, at de i en eller anden form oplever tidsregistrering eller kontrol i forhold til opgaverne Sammenhæng mellem tidsregistrering/kontrol (i en eller anden form) og arbejdssted Tidsregistrering/kontrol (i en eller anden form) optræder langt hyppigere hos medlemmer, der arbejder i borgerens eget hjem. Cirka tre ud af fire medlemmer, der udelukkende arbejder i borgernes eget hjem oplever registrering/kontrol. Næsten lige så hyppigt ses det hos medlemmer, der arbejder kombineret. Her er der tale om to ud af tre. Kun en ud af fire af de medlemmer, der fast arbejder på en kommunal institution er omfattet af tidsregistrering eller kontrol i en eller anden form. Figur 3 Tidsreg./kontrol i alt 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Arbejder i borgerens eget hjem Arbejder på kommunal institution Arbejder både i borgerens eget hjem og kommunal institution

13 13 Det må således også konstateres, at de under valgkampen meget omtalte stregkoder hun sjældent anvendes. Stregkoder tegner sig også kun for en lille del af den registrering/kontrol, der finder sted i den kommunale ældrepleje. Stregkoder findes alene i tilknytning til arbejde i borgerens eget hjem. 6 procent af de medlemmer, der udelukkende arbejder i borgerens eget hjem bruger stregkoder i forbindelse med pleje og omsorgsarbejdet. Det skal ses i forhold til, at 73 procent af medlemmerne, der arbejder i borgerens eget hjem er omfattet tidsregistrering/kontrol i en eller anden form.

14 14 3 Arbejdsforhold for FOA-medlemmer I dette afsnit opgøres registrering og kontrol i forhold til en række forhold omhandlende medlemmernes syn på deres arbejdsforhold. De vigtigste resultater er Cirka to ud af tre, der arbejder ud fra tidsregistrering/kontrol oplever, at de nogle gange ikke er tilfredse med den service, de yder borgeren. Færre end hver anden, der arbejder uden tidsregistrering/kontrol oplever, at de nogle gange ikke er tilfredse med den service, de yder borgeren. Min arbejdsdag er stramt styret af andre, siger hver anden med tidsregistrering/kontrol. Hos gruppen uden tidsregistrering/kontrol kommer dette udsagn kun fra hver fjerde. De fleste (omk. 85 pct.) uanset arbejdssted eller registrering/kontrol erklærer, at de har et godt forhold til deres leder. Der er bedst tid til en snak med borgeren, når der er behov for det, blandt de institutionsansatte (76 pct.) Hos de der arbejder i borgerens eget hjem er tallet 56 pct. Medlemmer der arbejder i borgerens eget hjem uden tidsregistrering/kontrol har bedst tid til en snak med borgeren, når der er behov for det - 62 pct. mod 52 pct. hos kolleger med tidsregistrering/kontrol 3.1 Udsving i medlemmers tilfredshed med den service de yder borgeren Undersøgelsen viser, at cirka to ud af tre medlemmer, der er omfattet af tidsregistrering/kontrol i en eller anden form, siger, at det hænder, at de ikke er tilfredse med den service de yder borgeren. Medlemmer uden registrering/kontrol af arbejdet oplever dette i mindre grad idet kun 44 procent angiver, at det hænder, at de ikke er tilfredse med den service de yder borgeren. Her må det påpeges, at der er forholdsvis flere, der arbejder i borgerens eget hjem, som har tidsregistrering/kontrol i en eller anden form. Derfor kunne det antages at situationen, det hænder, at jeg ikke er tilfredse med den service jeg yder borgeren, har forbindelse til arbejdsstedet. Imidlertid viser det sig, at hvis man ser på de medlemmer, der arbejder i borgerens eget hjem, men ikke har registrering/kontrol, så har kun halvdelen oplevet, at de lejlighedsvis er utilfredse med den service de giver borgeren.

15 15 Så selvom arbejdsstedet forklarer lidt af utilfredsheden (6 procent) må det konstateres, at selv med korrektion for arbejdssted er der tale om, at kun hver anden, der arbejder i borgerens eget hjem uden tidsregistrering, oplever utilfredshed med egen service. Derimod er næsten to ud af tre af de medlemmer, der er omfattet af tidsregistrering/kontrol i en eller anden form, lejlighedsvis utilfredse med den service, de kan yde. Figur 4 Det hænder, at jeg ikke er tilfreds med den service, jeg yder borgeren I pct Medlemmer uden kontrol/tidsregistrering Medlemmer med tidsregistrering/kontrol i en eller anden form 3.2 Styring udefra Undersøgelsen viser, at tidsregistrering/kontrol har betydning for, hvor stor frihed i jobbet medlemmerne har. Mere end halvdelen (54 pct.)af de medlemmer, der er omfattet af tidsregistrering/kontrol i en eller anden form, peger på, at deres arbejdsdag er stramt styret af andre. For gruppen uden tidsregistrering/kontrol drejer det sig om hver fjerde. (24 pct.). Gruppen der arbejder i borgerens eget hjem, men uden tidsregistrering/kontrol har kun en marginal højere tendens til at henvise til, at arbejdsdagen er stramt styret af andre. Mens det er 24 procent af alle medlemmer uden tidsstyring/kontrol, er tallet 27 procent, hvis man isoleret betragter medlemmer med arbejde i borgerens eget hjem. Forskellen i opfattelsen af om arbejdsdag er stramt styret af andre, afhænger således af om der er tidsregistrering/kontrol i en eller anden form og ikke af, hvilket arbejdssted medlemmet har.

16 16 Figur 5 Min arbejdsdag er stramt styret af andre Pct Medlemmer uden kontrol/tidsregistrering Medlemmer med tidsregistrering/kontrol i en eller anden form 3.3 Forhold til lederen Medlemmerne er overvejende godt tilfredse med forholdet til deres leder. Cirka 85 procent af medlemmerne henviser således til, at de er tilfredse med deres leder. Der er meget lille variation (nogle få procent) når der undersøges for betydning af arbejdssted og betydning af ingen tidsregistrering/kontrol vs. tidsregistrering/kontrol i en eller anden form Medlemmerne, der er omfattet af tidsregistrering/kontrol i en eller anden form, har i forhold til en række adspurgte områder, en forøget utilfredshed. Den tendens kan ikke registreres, når der tales forhold til lederen. 3.4 Tid til snak med borgeren Blandt de medlemmer, der alene er beskæftiget i borgerens eget hjem erklærer 56 procent, at der er tid til en snak med borgeren, når der er behov for det. Hos gruppen, der er beskæftiget på en kommunal institution, har 76 procent tid til en snak, når der er behov

17 17 Figur 6 Der er tid til en snak med borgeren, når der er behov Pct Arbejder i borgerens eget hjem Arbejder på kommunal institution Medlemmer ansat på en kommunal institution kan i højere udstrækning tale med borgeren, når der er behov, hvilket blandt andet må tilskrives den fysiske nærhed, der betyder, at de eksempelvis kan komme tilbage til borgeren, når der opstår et hul i arbejdsrutinerne. Ser man på medlemmer, der arbejder i borgerens eget hjem er der variation, når der tales ældrepleje henholdsvis med og uden tidsregistrering/kontrol. Det er som tidligere nævnt i særlig grad medlemmer, der er beskæftiget i borgerens eget hjem, der er omfattet af tidsregistrering/kontrol i en eller anden form. Derfor er denne medlemsgruppe undersøgt. Lidt færre end to ud af tre af medlemmer beskæftiget i borgerens eget hjem uden tidsregistrering - erklærer sig enige i, at der er tid til en snak med borgeren, når der er behov. Kun godt og vel hvert andet medlem beskæftiget i borgerens eget hjem med tidsregistrering/kontrol i en eller anden form - erklærer sig enige i, at der er tid til en snak med borgeren, når der er behov. Tidsregistrering tyder således på - i den form det udøves at have en negativ indflydelse på medlemmernes mulighed for at tage særlige hensyn til borgeren i f.m. uforudsete situationer.

18 18 4 Sammenhæng mellem tidsregistrering og plejens kvalitet og pris I dette afsnit opgøres medlemmernes opfattelse af plejens kvalitet og pris. Resultaterne sættes blandt andet op overfor tidsregistrering/kontrol. De vigtigste resultater er: 65 pct af FOAs medlemmer mener, at kommunerne kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris. De yngre medlemmer (under 40 år) mener i lidt højere grad end deres ældre kolleger, at kommunerne kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris. Medlemmer, der arbejder i borgerens eget hjem og er omfattet af tidsregistrering/kontrol, mener i højere grad (76 pct) end kontrolfrie kolleger (58 pct), at kommunerne kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris. 56 pct af medlemmerne angiver dårlig organisering af arbejdet som årsag til, at kommunerne ikke kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris. 50 pct af medlemmerne angiver overdrevne krav om dokumentation og kvalitetsstandarder som årsag til, at kommunerne ikke kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris. 43 pct. af medlemmerne angiver for lidt råderum for medarbejderne som årsag til, at kommunerne ikke kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris.

19 Højere kvalitet til den samme pris. To ud af tre FOA-medlemmer, der er beskæftiget inden for plejen mener, at kommunen kan yde pleje og omsorg af en højere kvalitet til den samme pris. figur 7 Jeg mener, at kommunen kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris 35% 65% Ja Nej Alder ser også ud til at spille en lille rolle idet 70 procent af de medlemmer, der er under 40 år mener, at kommunen kan yde pleje og omsorg af en højere kvalitet til den samme pris. For aldersgruppen på 40 år og derover er tallet 63 procent. Der er imidlertid variation i medlemmernes opfattelse af, hvorvidt kommunen kan få mere for de samme penge. Lidt under 60 procent af de medlemmer, der har arbejdssted på de kommunale institutioner mener, at pengene kan strække til en bedre ydelse. Mere end 71 procent af de, der arbejder i borgerens eget hjem, har den opfattelse. Arbejder i borgerens eget hjem Arbejder på kommunal institution Arbejder både i borgerens eget hjem og kommunal institution ja 71,5 59,6 65,4 nej 28,5 40,4 34,6 (Tabel 4. Tabellen viser medlemmerne fordelt på arbejdssted i f. t. udsagnet Jeg mener, at kommunen kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris. Tabellen viser den procentuelle fordeling)

20 Tidsregistrering/kontrols betydning for synet på ydelsen i f.t. pris Det fremgår af nedenstående figur at medlemmer, der arbejder i borgerens eget hjem og er omfattet af tidsregistrering/kontrol, i højere grad (76 pct) end kontrolfrie kolleger (58 pct) mener, at kommunerne kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris. Medlemmer omfattet af tidsregistrering ser således i højere grad muligheder for at skabe mere/bedre ældrepleje og ældreomsorg uden, at de kommunale budgetter forøges. Figur 8 Pct opgørelse af medlemmer, der mener kommunen kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris (kun medlemmer, der arbejder i borgerens hjem) pct. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Arbejder i borgerens eget hjem uden tidsreg./kontrol Arbejder i borgerens eget hjem med tidsreg./kontrol 4.3 Årsager til manglende udnyttelse af ressourcer I spørgeskemaet havde de medlemmer, der mener, at kommunen kan yde pleje og omsorg af en højere kvalitet til den samme pris, mulighed for at anvise de forhold, der efter deres skøn forhindrer en bedre udnyttelse af ressourcerne. De kunne sætte op til tre krydser. De fire højest scorende årsager hos de, der har besvaret bekræftende, er som følger:

21 21 Pct. alle med tidsreg uden tidsreg Dårlig organisering af arbejdet 56,2 55,7 56,3 Overdrevne krav om dokumentation og kvalitetsstandarder 49,5 59,7 41,6 For lidt råderum for medarbejderne 43,1 51,7 36,8 Dårlig ledelse 42,8 38,8 46,3 (Tabel 5.- Tabel over årsager til manglende udnyttelse af ressourcer tal angivet i pct. Medlemmer kunne sætte max tre krydser) Umiddelbart kan det se ud som om, at der er en konflikt mellem det tidligere svar omkring tilfredshed med ledelse, hvor 85 pct. erklærer, at de har et godt forhold til deres leder og så det forhold, at mere end fire ud af ti i tabellen ovenfor peger på dårlig ledelse som årsag til manglende ressourceudnyttelse. Ud fra tidligere undersøgelser ved vi imidlertid, at forholdet til lederen kan være udmærket selvom medlemmet har en opfattelse af, at ledelseskompetencen er utilstrækkelig. Desuden er der også den mulighed, hvilket ikke afdækkes på grund af undersøgelsens spørgsmålsformulering, at medlemmerne peger på et ledelseslag længere oppe, når de her henviser til arbejdspladsens manglende udnyttelse af ressourcer. Det vil sige kommunalbestyrelsen og ledende embedsmænd. Samme betragtning kan drages i det forhold som medlemmerne anser for mest betydningsfuldt dårlig organisering af arbejdet. Hvorvidt det er den nærmeste leder, der savner kompetencer eller det er overordnede forhold, der spiller ind, kan ikke afgøres. Men igen kan der meget vel være tale om, at medlemmerne anser de overordnede rammer som udstikkes af ledelsen af kommunerne, som årsag til en utilstrækkelig ressourceudnyttelse. Ud fra den logik er det naturligt nok heller ikke den nærmeste ledelse, der skydes på fra medlemmer, der er omfattet af tidsregistrering/kontrol. Det er råderummet. Faktisk er der lidt flere af dem, der ikke har tidsregistrering/kontrol, der i ovenstående peger på ledelsesforhold som årsag til manglende ressourceudnyttelse.

22 22 5 Sammenhæng mellem tidsregistrering og overvejelser om at skifte til et andet jobområde Det fremgik af forrige kapitel, at tidsregistrering og kontrol i en eller anden form, ser ud til at have betydning for medlemmernes arbejdsforhold. Det fremgik også af sidste kapitel, at cirka to ud af tre mener, at kommunen kan yde pleje og omsorg af en højere kvalitet til den samme pris. I dette kapitel ses på medlemmernes eventuelle overvejelser om at finde beskæftigelse inden for et andet arbejdsområde. Herunder sammenhængen med de forhold, der er gennemgået i de tidligere afsnit. De vigtigste resultater er: 43 pct af medlemmerne i ældreplejen har overvejet at skifte til et andet jobområde Tidsregistrering/kontrol er ikke udslagsgivende for om medlemmerne overvejer at skifte til et andet jobområde. Der er kun en lille overvægt af tidsregistrerede/kontrollerede blandt de, der overvejer at skifte til et andet jobområde. Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter overvejer i højere grad et jobskifte end hjemmehjælpere og sygehjælpere 56,3 pct. af medlemmer under 40 år har overvejet at skifte til et andet jobområde mod 37,6 pct. af medlemmerne på 40 år og derover. 70 pct. af de der overvejer jobskifte angiver ringe løn som årsag. 53 pct. af de der overvejer jobskifte angiver fysisk hårdt arbejde som årsag 46 pct. af de der overvejer jobskifte angiver psykisk hårdt arbejde som årsag 5.1 Tidsregistrering/kontrol af mindre betydning for jobskifte Det fremgår af lagkagediagrammet nedenfor, at 43 pct. har overvejet at skifte til et andet jobområde, mens 57 pct. ikke har. Tilsyneladende spiller tidsregistrering/kontrol kun en mindre rolle for medlemmernes overvejelser. 44 pct. af de medlemmer, der har tidsregistrering/kontrol, overvejer at skifte til et helt andet jobområde. 40 pct. af de medlemmer, der ikke har tidsregistrering/kontrol, overvejer at skifte til et helt andet jobområde.

23 23 Figur 9 Har du overvejet at skifte til et helt andet jobområdet 57% 43% Ja Nej Stregkoder/tidsregistrering i en eller anden Ej stregkoder/tidsregistrering form Overvejer jobskifte 40,3 44,4 Overvejer ikke jobskifte 59,7 55,6 (Tabel 6 - Tabel der viser procentuelt, hvor mange medlemmer med og uden tidsregistrering/kontrol, der overvejer et jobskifte set i forhold til om de har tidsregistrering/kontrol) Derimod spiller stram styring i højere grad ind. Hvor 38 pct. af samtlige medlemmer anviser, at deres arbejdsdag er stramt styret af andre er tallet hos de, der overvejer at skifte til et andet jobområde på 48 pct. Dette udsving i forhold til betydningen af tidsregistrering/kontrol kan muligvis forklares med, at tidsregistrering/kontrol ikke ses som stram styring af alle medlemmer. Men i de situationer, hvor tidsregistrering/kontrol giver dette indtryk, vil flere medlemmer overveje at skifte til et andet jobområde. 5.2 Medlemmer med gamle uddannelser er mere trofaste Der er variation i, hvordan faggrupperne stiller sig til spørgsmålet om at søge over i et andet jobområde. De gamle faggrupper som hjemmehjælpere og sygehjælpere har i ringere omfang gjort sig sådanne overvejelser. Her er der tale om lidt under hvert 3. medlem, mens der hos social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er tale om, at man nærmer sig, at hvert andet medlem overvejer et jobskifte.

24 24 Hjemmehjælpere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygehjælpere Ja 29,0 45,1 43,7 33,3 Nej 71,0 54,9 56,3 66,7 ( Tabel 7 -Tabel, der procentuelt viser, hvorvidt medlemsgrupperne overvejer et jobskifte) Det er på baggrund af denne iagttagelse nærliggende at se på, hvorvidt alder spiller en rolle for overvejelser om jobskifte. 5.3 Alder har stor betydning for overvejelser om at skifte til et helt andet jobområde Som påvist i det tidligere afsnit er det især de nye faggrupper - social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter som overvejer at skifte til et andet jobområde. Det giver anledning til at se nærmere på, hvordan alder spiller ind. Hvis medlemmerne opdeles i én gruppe på 39 år og derunder og én anden gruppe på 40 år og derover, ses betydelige forskelle i synet på jobskifte. Hvor næsten 6 ud af 10 medlemmer under 40 år overvejer at skifte til et helt andet jobområde er det næsten modsat for medlemmer på 40 år eller derover. Her er det færre end fire ud af ti, der gør sig sådanne overvejelser. Figur 10 Har du overvejet at skifte til et helt andet jobområde 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 Nej Ja 20,0 0,0 under 40 år 40 år eller derover

25 Årsager til overvejelser om jobskifte I spørgeskemaet havde de 43 pct. af medlemmerne, der har overvejet at skifte til et helt andet jobområde, mulighed for at anvise de forhold, der efter deres opfattelse spiller mest ind i forhold til deres overvejelser. De kunne sætte op til tre krydser. De fire højest scorende årsager er som følger: Lønnen er for dårlig Arbejdet er for hårdt fysisk Arbejdet er for hårdt psykisk Dårlig ledelse Angivet i pct Årsager til overvejelser om jobskifte 69,9 53,2 45,7 34,2 (Tabel 8 - Tabellen, der procentuelt anviser de fire vigtigste forhold som medlemmer, der over vejer et jobskifte, angiver som begrundelse medlemmerne havde mulighed for max. tre krydser. Det kan anføres, at hvert fjerde medlem i undersøgelsen peger på årsager som dårlig organisering af arbejdet og for lidt råderum for medarbejderne.

26 Udnyt medarbejdernes kompetencer De medlemmer der har mindst råderum og som oftest føler, at de ikke leverer den bedst mulige ydelse til de ældre er også dem, der i øvrigt vurderer deres arbejde og arbejdsplads mest negativt. Det er afgørende, at de uddannelsesmæssige kompetencer som medlemmerne har erhvervet sig, udnyttes og at medarbejderne i ældreplejen tildeles ansvar og opbakning i forbindelse med udførelse af jobbet.

27 28 Bilag 1 Metode notat Deltagelse og repræsentativitet Spørgeskemaet (se bilag 2) er sendt via internettet til 1124 medlemmer, som alle er med i FOAs medlemspanel. Rekruttering til medlemspanelet er sket via telefonen, FOA-bladet og FOAs hjemmeside. Der er indkommet 644 besvarelser. Ni opfyldte ikke betingelserne for at medvirke idet de tilhørte en anden af FOAs faggrupper end de relevante eller var beskæftiget på et sygehus. Disse ni er derfor taget ud. Svarprocenten er 57,3 pct., hvilket er lidt lavere end ved tidligere undersøgelser gennemført via spørgepanelet. Imidlertid er undersøgelsen gennemført i midten af juni og ferie spiller således givet ind.

28 29 Bilag 2 Kære FOA-medlem social- og sundhedssektoren. Vi gennemfører nu en undersøgelse af tidsstyring og tidskontrol for social og sundhedsansatte i kommunerne. I samme runde spørger vi også om en række andre ting, der spiller en rolle for borgere og ansatte. Vi håber du vil tage dig tid til at medvirke. Du medvirker anonymt. 1. Hvilken type arbejdssted har du? (sæt et kryds) 1. Jeg arbejder i borgerens eget hjem 2. Jeg arbejder på kommunal institution (fx plejehjem) 3. Jeg arbejder både i borgerens eget hjem og på kommunal institution 4. Jeg er ikke i arbejde 5. Andet. (Skriv evt. hvad, ved andet) 2. Er der registrering/kontrol af dit arbejde? (Ja-Nej-Ved ikke) hvis ja, hvilken slags? (sæt gerne flere krydser) 1. Stregkoder? 2. Tidsregistrering/tidskontrol? 3. Anden form for tidsfastsættelse eller kontrol i forhold til opgaverne du udfører? 3. Her kommer en række spørgsmål om dit arbejde og dit arbejdsområde. Ja i høj grad ja i nogen grad kun i ringe grad - slet ikke Ved ikke 1. Jeg tilrettelægger selv min arbejdsdag? 2. Der er tid til en snak med borgeren, når der er behov for det? 3. Der er afsat nok tid til at løse hver enkelt arbejdsopgave ordentligt? 4. Min arbejdsdag er stramt styret af andre? 5. Mit forhold til min leder er godt? 6. Mine omgivelser viser respekt for mit arbejde? 7. Mit forhold til borgerne er generelt godt? 8. Mit forhold til mine kolleger er dårligt?

29 26 6. Initiativer der kan peges på, på baggrund af undersøgelsen Undersøgelsen giver anledning til at pege på en række forhold, der har betydning for plejens kvalitet og fastholdelse af medarbejdere. De vigtigste konklusioner er: 6.1 Tidsregistrering/kontrol - sideeffekter Det vil være for vidtstrakt en konklusion at pege på, at registrering og kontrol altid vil nedsætte effektivitet og arbejdsglæde. Det afhænger givetvis af, hvordan det udmøntes. Men det er rimeligt at påpege, at i den form registrering/kontrol anvendes mange steder, er der negative sideeffekter: De omfattede medlemmerne er ifølge undersøgelsen mindre tilfredse med den service de kan yde borgeren og de mener ligeledes, at systemerne medvirker til, at kommunerne får for lidt for pengene. Medlemmerne betragter også sig selv som dårligere stillet i deres relation til borgeren, og i deres frihed og handlemuligheder på arbejdspladsen. Borgerens og medarbejdernes trivsel og behov må i centrum. Det er givet vanskeligere, hvis der ønskes tidsregistrering/kontrol, men den udfordring må tages op, hvis medarbejdernes potentiale skal udnyttes og skattekronerne anvendes bedst muligt. 6.2 Løn spiller en stor rolle, men står ikke alene, når jobskifte overvejes Lønnen er afgørende for mange medlemmers overvejelser om at søge anden form for beskæftigelse. I de kommende år er der især på sundhedsområdet stor tilbagetrækning. Lønnen kan blive afgørende for at holde på medarbejderne, men det er i den forbindelse afgørende at pege på, at arbejdets hårdhed og dårlig ledelse også af mange angives som årsager til, at de overvejer at søge over i et andet jobområde. Sidstnævnte er områder, der kan tages fat på - også imellem overenskomst perioderne. Der kan ikke findes en større sammenhæng mellem stregkoder på respondenternes arbejdsplads og så respondenternes overvejelser om at finde et nyt job uden for plejen. Det kan dels forklares med, at ønsket om højere løn er den tungest vejende grund til at overveje at søge væk fra området. Ikke adspurgte forhold som den beskæftigelsesmæssige situation i de kommuner, der anvender stregkoder kan naturligvis også spille ind. Men det må konstateres, at overvejelserne om jobskifte i hovedsagen kan ses i sammenhæng med alder og faggruppe. Derfor bør kommunen have særlig fokus på de forventninger som yngre medarbejdere har til en god arbejdsplads. Både for at holde på de nuværende medarbejdere, men også for at kunne rekruttere nye.

30 30 9. Det er blevet nemmere at få fat i uddannede social- og sundhedsmedarbejdere, når vi mangler medarbejdere? 10. Det hænder, at jeg ikke er tilfreds med den service, jeg yder borgeren? Til sidst vil vi gerne have din vurdering af de kommunale ydelser, som du er med til at levere. Og vi vil også gerne have dig til at svare på spørgsmål om din egen fremtid på arbejdsmarkedet. 4. Jeg mener, at kommunen kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til den samme pris? ja/nej? (hvis nej gå til spørgsmål 5) (hvis ja kommer følgende spørgsmål) Hvad forhindrer at det sker?: (Vælg de årsager, der har størst betydning max. tre krydser). 1. Dårlig ledelse. 2. Dårlig organisering af arbejdet. 3. For lidt råderum for medarbejderne. 4. Kolleger, der ikke yder en ordentlig indsats. 5. Overdrevne krav om dokumentation og kvalitetsstandarder. 6. Mange ufaglærte uden en social- og sundhedsuddannelse. 7. Andet (Skriv evt. hvad, ved andet) 5. Har du overvejet at skifte til et helt andet jobområde? Ja/nej? (Hvis nej hop til Vi siger mange tak for at du ville deltage ) (Hvis ja kommer følgende spørgsmål) Hvilke af følgende årsager spiller mest ind i dine overvejelser om at skifte til et helt andet jobområde? (Vælg de årsager, der har størst betydning max. tre krydser). 1. Lønnen er for dårlig 2. Arbejdet er for hårdt psykisk 3. Arbejdet er for hårdt fysisk 4. Arbejdet er for ensomt 5. Dårlig ledelse 6. Dårlig organisering af arbejdet 7. For lidt råderum for medarbejderne 8. Der er for meget med at skrive rapporter og lignende 9. Andet.

31 31 (Skriv evt. hvad, ved andet) Vi siger mange tak for at du ville deltage.

32 I den form som tidsregistrering og kontrol praktiseres i ældreplejen, giver det utilfredse medarbejdere. 44 procent af de ansatte i ældreplejen er omfattet af tidsregistrering og kontrol. De der er underlagt tidsregistrering og kontrol er mere utilfredse med deres arbejdsforhold, og leverer dårligere service til borgerne, end kolleger uden kontrol. Hvor det som nævnt er 44 pct. af samtlige ansatte i ældreplejen (inkl. plejehjem m.v.), der er omfattet af tidsregistrering og kontrol, gælder det hele tre ud af fire ansatte, der arbejder med pleje og omsorg i borgerens eget hjem. Det viser denne undersøgelse som Fag Og Arbejde i juli 2005 gennemførte blandt ansatte i den kommunale ældrepleje. 644 ansatte fra tilfældige kommuner har medvirket i en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viser blandt andet også: To ud af tre medlemmer beskæftiget i ældreplejen, peger på, at deres kommune kan yde pleje og omsorg af højere kvalitet til samme pris. Fire ud ti af ældreplejens medarbejdere, der er under 40 år, overvejer at skifte til et helt andet jobområde. De angiver for lav løn, for hårdt arbejde og dårlig ledelse som de væsentligste grunde til deres overvejelser. To ud af tre, som er underlagt tidsregistrering, oplever, at de nogle gange ikke er tilfredse med den service, de yder. For medlemmer uden tidskontrol drejer det sig om hver anden. Staunings Plads København V Tlf.: