Rapport om Pædagogisk tilsyn med Syddjurs Kommunes daginstitutioner

Transkript

1 Rapprt m Pædaggisk tilsyn med Syddjurs Kmmunes daginstitutiner Vejlby d. 5. juli 2017 Indledning: Dette pædaggiske tilsyns sigte er udvikling. Det præsenterer frskningsbaseret viden m kvalitet af daginstitutiners pædaggiske miljø. Det, sideløbende med lvpligtigt tilsyn af dagtilbudslven g undersøgelse af institutiners arbejde med kmmunens plitikker. Tilsynet er udarbejdet på baggrund af eva rapprtenes anbefaling m ensartet tilsyn med dagtilbud, kmmunale såvel sm private institutiner. Tilsynet mfatter 22 kmmunale g 6 private institutiner g strækker sig ver 1 år. Ved et ledermøde 11/ fik de kmmunale ledere infrmatin af tilsynsførende m tilsynet g fik KIDS-materialet 1 i hånden. Design g fremgangsmåde: Det pædaggiske tilsyn var designet til at: kntrllere hvrvidt institutinerne lever p til dagtilbudslven g kmmunens plitikker præsentere frskningsbaseret viden m kvalitet af det pædaggiske miljø fr institutinerne møde institutinerne med anerkendelse g et udviklingsperspektiv Design: Gannt diagram 2 ver det samlede tilsyn g liste 3 med tidsangivelse til institutiner ver tilsynsbesøg (KIDS-besøg) g tilsynsmøder. Skriftlige plysninger fra lederne 4, indhentet 2,5 uger før tilsynet. Besøg i institutinen henver 2 dage, 1. dag i tidsrummet 8-12 g 2. dag i tidsrummet Tilsynsmøde med deltagelse fra skle g dagtilbudsfrvaltningen, ud fra dagsrden 5 g KIDS-rapprt. 6 Med metden antrplgisk feltarbejde blev der er søgt indsigt i institutinens pædaggiske miljø samt kultur g rganisering. KIDS blev udfyldt efter feltbesøget sm nline-scrring i et prgram købt adgang til hs Dansk Psyklgisk Frlag. KIDS rapprten blev mailet til institutinslederen frud fr tilsynsmødet samt til Lene Fuglsang Buhl eller Kenneth E. Petersen fra skle g dagtilbudsfrvaltningen. Tilsynsmødets varighed var 2,5 time, g fulgte tilsendte dagsrden. 1. time af mødet handlede m KIDS-vurderingen af institutinen på besøgstidspunktet g institutinens eventuelle fremadrettede udvikling af pædaggiske miljø. Skle g dagtilbudsfrvaltningen, Lene eller Kenneth har deltaget på møderne, tilsynsførende var mødeleder. Oplysningerne fra tilsynsmødet; KIDS; brev fra leder med plysninger; dkumentanalyse/hjemmesiden g tilsynsførendes plevelse af institutinen var empiri til tilsynsrapprten. Tilsynsrapprten blev afleveret i wrd-udgave i en mail til lederen, med anmdning m 1 Kragh-Müller, Grethe g Ringsmse, Charltte. (2014): KIDS Kvalitetsudvikling i daginstitutiner. Dansk Psyklgisk Frlag 2 Bilag 1:Gannt diagram ver tilsyn 3 Bilag 2: Liste ver KIDS-besøg g tilsynsmøder 4 Bilag 3: Brev til ledere 5 Bilag 4: Dagsrden 6 Bilag 5: KIDS fiktivt udfyldt, KIDS-rapprterne er til internt brug til institutinernes udvikling 1

2 gennemlæsning før lederens ffentliggørelse af den på institutinens hjemmeside. Samtlige tilsyn blev udført efter samme design, jf. eva-rapprtens anbefalinger 7. Om KIDS: KIDS er et redskab til at vurdere g udvikle den pædaggiske kvalitet i daginstitutiner, udarbejdet i 2014, af prfessr, cand.pæd.psych. Charltte Ringsmse g lektr cand.psych., autriseret psyklg g specialist i børnepsyklgi Grethe Kragh-Müller i samarbejde med Slagelse Kmmune g Aarhus Universitet. KIDS er et redskab til at vurdere den pædaggiske kvalitet i daginstitutiner med henblik på efterfølgende at kunne udvikle g frbedre de mgivelser, der udgør børnenes betingelser fr læring g udvikling. Frmålet med KIDS er at give pædagger et praktisk redskab til at udvikle kvalitet i dagligdagen. Materialet kan anvendes til selvevaluering, til at tage temperaturen på g udvikle egen pædaggisk praksis, ligesm man gså indbyrdes kan bservere på tværs af en institutin g dermed få et bredere materiale at arbejde med. KIDS er i tilsynets sammenhæng anvendt til at tage temperaturen på g til at anspre institutinerne til at fkusere på de 9 mråder i KIDS g udvikle egen praksis. KIDS er udviklet til anvendelse i en dansk kulturel sammenhæng g sammen med danske pædagger. Der er taget udgangspunkt i frskning m pædaggisk kvalitet samt udviklingspsyklgisk viden m, hvrdan småbørn lærer g udvikler sig. Pædaggisk kvalitet defineres i KIDS ud fra børnenes muligheder fr at leve et gdt børneliv set sm en livsperide i sig selv g ikke udelukkende sm en frberedelse til skle- g vksenlivet samt ud fra børnenes muligheder fr at udvikle de færdigheder g kmpetencer, der skal til fr at begå sig i det mderne samfund. Til KIDS hører et nline scringsprgram, hvr det er muligt at generere frskellige frmer fr rapprter, der illustrerer resultaterne g kvalitetsudviklingen i daginstitutinen. Dette nline-scrringsprgram blev anvendt, til at registrere temperaturen, på basis af de pågældende 2 dage KIDS-besøget std på, af de 9 mråder, sm KIDS undersøgelsen dækker. De 9 mråder i KIDS er: Fysiske mgivelser; Relatiner; Leg & aktivitet; Sci-emtinel udvikling; Deltagelse g indflydelse; Kritisk tænkning & erfaringsdannelse; Selvudvikling; Sprg & kmmunikatin; Opmærksmhed. I nline-scrringsprgrammet er der afsat plads til kmmentarer, til hvert mråde. Tilsynsførende har til hvert mråde skrevet kmmentarer. Disse kmmentarer, samt vurderingerne, har været centrale i samtalerne m det pædaggiske miljø på tilsynsmødet, hvr persnale, frældre, skle g dagstilbudsfrvaltningen g undertegnede var med. 7 Stil skarpt på tilsyn, 2015 Danmarks Evalueringsinstitut 2

3 Tilsynsmøde punkter med eksempler fra institutinerne: Dette afsnit handler m hvad tilsynet har undersøgt. Hvert emne er beskrevet i tilsynsrapprten 8. Under hvert emne er det beskrevet, hvad der er undersøgt g hvrdan, g der er eksempler fra institutiners praksis. KIDS det pædaggiske miljøs kvalitet hvad viser rapprten. Samtalerne ud fra KIDS-rapprten har haft et udviklingsperspektiv. Idet KIDS er et frskningsbaseret materiale, lægges der ved brug af KIDS i tilsynet, vægt på frskningsbasereret viden m daginstitutinspraksis. KIDS anviser ikke til pædaggiske metder. lign. men, påpeger hvilke kriterier der må være tilstede i det pædaggiske miljø, når der er tale m et gdt pædaggisk miljø. Samtalerne på tilsynsmødet har drejet sig m tilsynsførendes KIDSvurdering g plevelse ved feltbesøget g mødedeltagernes plevelse af samme. Institutinens hverdagslivspraksis er blevet diskuteret g perspektiveret i frhld til frskningsbaseret viden. Der er blevet talt m praksis g udvikling af praksis med afsæt i KIDS. Af etiske g mralske grunde har KIDS-vurderingen karakter af en temperaturmåling på basis af et øjebliksbillede. KIDS er beregnet til internt brug. Om institutinens lgik g det særlige ved den. Syddjurs kmmunes daginstitutiner er frskellige. Ngle ligger i byer/bynært, ngle på landet, ngle er sammenlagt med skle, ngle er integrerede, ngle er private g ngle er ffentlige. Ngle har et nært persnligt samarbejde med familier g deltager i lkalsamfundet. Tilsynet har undersøgt institutiners lgik g kultur, da det set ud fra et pædaggisk antrplgisk synspunkt, naturligvis spiller en afgørende rlle hvr institutinen er gegrafisk, hvem der benytter institutinen demgrafisk, institutinens medarbejderskabte kultur, ledelse g rganisering af institutinen g arbejdet i den, samt de fysiske rammer. Sammen med institutinen skaber frældrene rammen mkring børnenes sammenhængende hverdagsliv fra 0-6 år. Institutinens lgik g kultur er et punkt på dagsrdenen, frdi det er interessant at undersøge hvrdan dagtilbudslven frvaltes lkalt g kulturspecifikt g frdi institutinernes medarbejdere bruger g måske bliver nysgerrige g pdager nye ptentielle muligheder, når de læser m institutinens kultur g lgik. Tilsynsførendes indsigt i institutinens lgik g kultur er blevet delt med tilsynsmødets deltagere. Samtalen har haft et udviklingsrienteret perspektiv. Eksempler fra institutiner: Ex1 Institutiner har ugentlige ture ud af huset, blandt andet med besøg hs aktører i lkalsamfundet. Ex 2 Institutinen er en aktiv del af lkalsamfundet, sm børn vkser p i. Ex 3 Institutiner har et tæt samarbejde med sklen, de bruger sklens faciliteter ugentligt. Ex 4 Børn fra lkalsamfundet/sklen samarbejder med daginstitutinen, sm at hente børn til gymnastik i fritiden. Ex 5 Institutinen er børnenes sted. Ex 6 Medarbejdere er institutinens kulturbærere g har årelange relatiner med aktører i lkalsamfundet, det bidrager til variatin i hverdagens indhld, når disse relatiner inviterer eller på anden vis er frbundet. Ex 7 Institutinen er systematisk g har tydelig ledelse. 8 Bilag 6: En tilsynsrapprt. Institutiner ffentliggør tilsynsrapprter på deres hjemmesider. 3

4 Ex 8 Institutinen er flad i sin rganisatriske struktur. Pædaggiske Læreplaner (0-2,9 år & 2,9-6 år) De 6 læreplanstemaer indgår i den pædaggiske praksis i samtlige institutiner. Der er blevet gjrt pmærksm på kravet m: Institutinens læringsfrståelse; særskilte pædaggiske læreplaner fr 0-2,9- årige børn g 2,9-6 - årige børn; børnemiljø; at institutiner medtænker børns perspektiv på institutinsmiljøet; pædaggisk tilgang til (metder g aktiviteter) børn med særlige behv; evaluering; evalueringsmetde g evalueringers anvendelse. På tilsynsmøderne er hver enkelt institutins udvikling af samt arbejdet med den pædaggiske læreplan blevet drøftet. Dkumentatin/frmidling både internt g eksternt af arbejdet med den pædaggiske læreplan er ligeledes blevet drøftet. Undervejs i tilsynspgaven er Master fr en styrket pædaggisk læreplan 9 blevet intrduceret på tilsynsmøderne, g det er anbefalet at følge den. Ngle institutiner er på frkant med den styrkede læreplan, ngle har gd systematisk evaluering g ngle udvikler bedre evaluering. Styrkede pædaggiske læreplaner frventes vedtaget i flketinget efteråret Eksempler fra institutiner: Ex 1 Der er en gd evalueringskultur i Børnehuset. Der bruges SMITTE- mdel til evaluering, mdellen er udvidet med inklusin (børn i udsatte psitiner) g frældresamarbejde. Der evalueres systematisk efter hvert læreplanstema, 1 gang m måneden. Ex 2 Leder var 30/ afsted til Reginal dialgdag m en styrket pædaggisk læreplan. Der gøres fra ledelses side allerede tanker m, hvrdan den nye læreplan kan udfrmes. Sidestående figur 10 er blevet vist g mtalt på en del tilsynsmøder. Den har været udgangspunkt fr en snak m en bredere frståelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer g et fælles pædaggisk grundlag fr dem , Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling: Master fr en styrket pædaggisk læreplan , Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling: Master fr en styrket pædaggisk læreplan s. 25 4

5 Børnemiljø - i institutinens hverdagsliv & børns medbestemmelse, medansvar g frståelse fr demkrati Iflg. Dagtilbudslven skal det af den pædaggiske læreplan fremgå, hvrdan der arbejdes med et gdt børnemiljø. Det er vigtigt at være pmærksm på, m der er frhld i børnemiljøet, sm hæmmer eller fremmer børnenes læring. Børnemiljøet skal iflg. Dagtilbudslven gså vurderes i et børneperspektiv, altså at børnemiljøet skal ses med børnenes øjne g at børnenes plevelser inddrages i vurderingen. Der lægges i dagtilbudslven vægt på, jf. FN s børneknventin art. 12 at børnene inddrages i frhld, til hvad der vedrører dem selv. Barnet har ret til at udtrykke sin mening g krav på at meningen respekteres. Der ved alle tilsyn spurgt ind til børnemiljøet i institutinens hverdag g børnemiljøet er undersøgt med KIDSvurderingen. Ved tilsynet er der bl.a. blevet talt m: Støj i rum, vksnes frdeling i frhld til børn, akustiske frhld, udluftning, antal af børn i rum, legemiljøer g indretning af samme, børns adgang til legeplads. Eksempler fra institutiner: Ex 1 Der er vksne der sætter en ramme g er tilgængelige ; Trængsel i rum undgås; Hus g legeplads er tydelig indrettet i legemiljøer; Legetøj kan blive stående til næste dag; Børn må spise når de vil; Børn må lege hvr de vil, inde/ude, g med hvem de vil; Alle børns fødselsdage fejres enkeltvis, ngle i børnehaven, andre hjemme hs børnene; drikkevand i børnehøjde er altid tilgængeligt; Børn kan lege hvr der er vksne g alene i rum; Der er få regler; Der bruges spørgeskema fra DCUM 40 veje til at indhente de ældste børns perspektiv på børnemiljøet. Ex 2 Der kan arbejdes mere systematisk med udvikling af børnemiljøet herunder børns perspektiv på det, ved fx at pstille mål fr børnemiljø under læreplanstemaerne g evaluere efter temaets afslutning. Ex 3 Børnene har str indflydelse på valg af lege g aktiviteter. Der lyttes til børnenes ideer når der tilrettelægges samling, de ældste lærer at hlde samling, børnene pfrdres til at hjælpe hinanden. Børnenes grundlvsdag er en traditin, hvert år med et nyt tema. Temaet i 2016 var Børns rettigheder jf. Børneknventinen. Der blev blandt andet sunget Alle børn har ret af Kim Larsen. Sangen har fået liv på flere måder i institutinen. Der leges med/øves hvad man kan have ret til i frskellige situatiner. Ex 4 Børn bliver spurgt, der bliver øvet demkratisk afstemning ved håndsprækning, i det små. Børn skal deltage i fællesskabet i gruppetid g samlinger. Vuggestuebørn lærer at vente g deltage i fællesskab ved måltidet g ved sanglege. Vuggestuebørn må lege alene i dukkekrgen, hvis de er kmpetente til det hellere vil det end ud fx. Børn er med til at bestemme dagens indhld eller dele af den. Børn må lege med dem de vil ude eller inde, når der ikke er gruppetid g samling. Stre børn der kan det, må lege alene ude. Rammen mkring børnene sættes af de vksne. Frældresamarbejde Der er spurgt ind til frældresamarbejde. Frældrene har det primære ansvar fr børnenes trivsel, læring, udvikling g dannelse. Derfr skal frældrene invlveres g inddrages aktivt i, samt have indflydelse på daginstitutinens arbejde. Der er både spurgt ind til det frmelle samarbejde sm frældrebestyrelsen har med institutinens pædaggiske persnale g ledelse g til det det daglige øvrige samarbejde mkring barnets trivsel g læring. 5

6 Frældresamarbejde er et af emnerne i det pædaggiske grundlag i den kmmende styrkede pædaggiske læreplan. 11 Eksempler fra institutiner: Ex 1 Frældrebestyrelsen har sm nget nyt indført 100 % frældredrevet legepladsdage 2 x årligt. Persnalet deltager ikke, men afleverer ønsker m ting der ønskes gjrt. Der er str pbakning blandt frældrene til dette. Ex 2 Frældrene inddrages i det daglige i mødet med persnalet, med pslag på husets tavler g på intra. Der er tilfredshed med den tydelige frventningsafstemning g et gdt samarbejde mellem hjem g daginstitutin. Der er et gdt mangfldigt fremmøde på frældremøder. Der er udfrdringer med tsprgede familiers deltagelse ved diverse arrangementer. Ex 3 Der arbejdes med frældreinddragelse mkring handlekmpetencer, sprgudvikling, infrmatin m indsatser, sm der gså skal følges p på derhjemme. Ex 4 Der afhldes fællesbestyrelsesmøder 1 gang m måneden. Bestyrelsen bidrager i frhld til tilsynsfrpligtelser, i arbejdet mkring Mls i udvikling, er aktive i frhld til placering g byggeri af nyt børnehus. Ex 5 Der er et nært samarbejde med frældre i dagligdagen. Og en eventuel årlig frældre samtale. Der er et frældreråd sm sparer med den pædaggfaglige leder, frældrerådet har underudvalgene: festudvalg g aktivitetsudvalg. Der er str pbakning til 4 årlige arrangementer: smmerfest, Hallween, julefest, frældrekaffe, sm arrangeres af frældrerådet. Der er årligt en bedstefrældredag. Frældregruppen har en lukket facebkgruppe. Familier deltager g hjælper hinanden. Familier mødes i lkalmiljøets liv g aktiviteter. Ex 6 Der blev på tilsynsmødet talt m invlvering af frældrene i børnehavens hverdagsliv, fx med frældrekaffe mrgen eller eftermiddag, at det er gdt fr børn når frældrene bliver hængende lidt g ser hvad der sker i børnehuset. Der blev talt m, hvad der mn skal til fr at infrmatiner på frældre-intra når ud til alle frældre. Der blev talt m infrmatiner til frældre på tavler, døre g i garderben, hvr hænger de bedst? Sprgvurderinger af alle 3- årige børn Tilsynsførende har haft adgang til Rambølls it-løsning. Institutinerne sprgvurderer lvpligtigt, en del sprgvurderer gså 5-årige børn. Én institutin har haltet efter g har givet tilsagn m fremadrettet sprgvurdering. Der er spurgt ind til pædaggens kmpetencer til at sprgvurdere, gjrt pmærksm på, at der skal udarbejdes handleplaner fr børn i særlig g fkuseret indsats, g at handleplanerne skal prettes i Rambølls it-løsning. Eksempler fra institutiner: Ex 1 Primær-pædaggerne fretager selve sprgvurderingen med barnet, ud fra betragtningen at de har den bedste relatin. Alle sprgvurderinger samles af den sprgansvarlige pædagg sm taster ind i systemet g udarbejder handleplaner. Børn, hvis sprg vurderes i kategrierne særlig g fkuseret indsats, skal der udarbejdes handleplaner på, fr videre arbejde med barnets sprglige udfrdringer. Fr børn, i særlig fkus udarbejdes TRASS, der er knsultative samtaler med talepædaggen g frældreinddragelse. Sprgarbejdet indgår i det daglige sm: Højtlæsning, samling med rim & remser, sang, dukketeater, frtællinger, begrebsfrståelse. Snak m arbejde, imens det gøres. Børn pfrdres til sprglighed. Rllelege med vksne, , Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling: Master fr en styrket pædaggisk læreplan s. 25 6

7 fderrunde g navne på ting. Tydelige vksne, der bruger sprget til knfliktløsning. Tælle æg, skrive navn på... Ex 2 Det er tanken at sprgvurderingerne fremadrettet skal bruges i det daglige pædaggiske arbejde, hvr børn i mindre grupper sammensættes ud fra sprglige udfrdringer. Dette fr at arbejde systematisk med disse børns sprglige udvikling. Sprgpædaggen fra Rød er i gang med dette udviklingsarbejde. Hver mandag har sprgpædaggen 1 times sprgtid fr 3 årige. Ex 3 Der arbejdes med børns sprglige udfrdringer i samlinger g i daglig praksis. Sprgarbejde er integreret i hverdagslivet. Der er et gdt udvalg af sprgstimulerings materiale, synligt g tilgængeligt i et skab med glaslåger. Materialet bruges især i samlinger g udlånes til frældre. Dialgisk læsning, g andre sprglige aktiviteter er en del af det daglige sprgarbejde. En pædaggmedhjælper med arabisk sm mdersmål varetager tlkearbejdet i det daglige mellem børnehus g syriske frældre. Hun er tilknyttet en af børnegrupperne, hvri hun versætter sprg g kultur samt arbejder/samarbejder inkluderende med g mkring de 2-sprgede børn. Alfns Åberg findes på arabisk i sprgskabet. Børnehuset har et ønske m at få et mediatek med sprgmaterialer mm. i det nye børnehus, der skal bygges. Kmmunens plitikker - arbejdet med dem i institutinen Tilsynet har undersøgt de ffentlige institutiners arbejde med kmmunens plitikker. Overgange versin 1.0. Institutinernes vergangssamarbejde med dagplejen er hs de fleste ikke frmaliseret. Eksempler på samarbejdet: Dagplejer kmmer på besøg på institutinens legepladsen; kmmer på besøg i institutinen g deltager i aktivitet, institutinen har gæstedagplejeplads. Årshjulet vergang fra børnehave til skle følges. Institutinernes vergangssamarbejde sker frtrinsvis med distriktssklen. Se nedenstående eksempel fra en institutin: Institutinen arbejder efter planen. Frældremødet i frbindelse med sklestart ligger i 2017 i juni, året før børnene begynder i skle, hvr ældste-gruppen dannes. Dette gøres ikke nødvendigvis ensartet år efter år, men sm det giver bedst mening. Der er et tæt samarbejde med sklen, bl.a. er der persnbåret vergang. En pædagg fra børnehaven følger med børnene i tidlig SFO, eller sm i år, en medarbejder fra SFO en er med i børnehaven 2 måneder før vergangen. Børnene fra ældste-gruppen har brugt sklens SFO en fast ugedag/frmiddag i periden december 2016 april Der afhldes verleveringssamtaler med samtlige børn med en tværfaglig indsats samt med børn, hvr frældre g persnale vurderer et behv. Specifikt i år er der efterfølgende afhldt et VISO-møde med det afsæt, at viden m barnet ikke må gå tabt. Der er derfr tilbudt sparring fra pædagg i daginstitutinen til pædagg i SFO g deltagelse i næste VISO-møde efter start i 0. klasse. Overgangen evalueres hvert år g justeres. Det enkelte barn er i centrum, fkus er på den gde verlevering. 7

8 Der er pmærksmhed på relatinen mellem børnehus g dagpleje, nu hvr institutinen er blevet en integreret institutin. VIDA Alle på nær 1 institutin deltg i VIDA- prjektet. 12 Tilbagemeldinger fra institutinerne er: Det var ressurcetungt at deltage i. Ny viden fra VIDA var spændende g har inspireret. Det var i ngle institutiner vanskeligt at udbrede VIDA til hele institutinen. En del institutiner udførte eksperimenter g har i frlængelse videreudviklet den pædaggiske praksis på baggrund af viden, sm er erhvervet gennem VIDA. Eksempler fra institutiner: Ex 1 Leder g en pædagg deltager i VIDA. Der arbejdes med de frskellige prjekter i samlingerne. Fx blev der ved en samling i en af børnehavegrupperne brugt frumspil med dukker sm metde, i arbejdet med at udligne frskellen mellem børns g vksnes kmpetencer til knflikthåndtering, en frskel VIDA værktøjet spindelvævsdiagrammet viste at der var. Pædaggen der deltager i VIDA-frløbet tilrettelægger, så alle i huset deltager i eksperimenter g dermed i den rganisatriske læring. Ex 2 T pædagger på VIDA- frløb i Hele medarbejdergruppen har i institutinen med udvikling, udførelse g evaluering af VIDA- eksperimenter, samt udfyldt relevante refleksinsspørgeskemaer. Efterfølgende er begrebet faglig standard blevet indført. arbejdet ICDP ICDP 13 handler m, msrgspersners træning af g viden m relatins- g ressurcerienteret tilgang til børn. ICDP er udbredt i institutinerne, mange har ICDP Mdul 1. I ngle institutiner er der medarbejdere der har ICDP Mdul 2. En del institutiner har gennemført lkalt arrangerede frløb i egne institutiner, med Institut fr Relatinspsyklgi eller med Syddjurs Kmmunes certificerede ICDP-undervisere. Samtlige udtrykker str tilfredshed med udbyttet. ICDP er i mange institutiner blevet en fælles faglig tilgang. Flere institutiner vedligehlder ICDP-kmpetencer g sørger fr at nye medarbejdere får uddannelse i ICDP. Eksempler fra institutiner: Ex 1 Alle faste medarbejdere i Børnehuset har uddannelse i ICDP mdul 1 fra Institut fr Relatinspsyklgi, på nær en ny medarbejder. 1 af pædaggerne har mdul 2 vejleder mdulet, g er vejleder fr frældre. Der er årligt ICDP brush up, dette en persnalelørdag. I år med samspils tema 8: Den guidende/vejledende dialg. ICDP er et fælles pædaggisk afsæt i Børnehuset, medarbejderne har er et fælles sprg g en fælles frståelse der udspringer af ICDP. Ved frældremøder er der plæg af husets ICDP- vejleder. 12 Vidensbaseret indsats ver fr udsatte børn i dagtilbud 13 Internatinal Child Develpment Prgramme 8

9 Ex 2 Alle faste medarbejdere har ICDP Mdul 1, alle faste på nær 2 har ICDP Mdul 2. De 2 medarbejdere får ICDP Mdul 2 i ICDP er fælles afsæt i børnehuset. Internt arbejdes der med ICDP Mdul 2, hvr der hver måned er en ICDP-vejleder g en msrgsgiver, der giver kllegial feedback. Ex 3 Alle medarbejdere er i gang med ICDP Mdul 1, med Syddjurs Kmmunes certificerede ICDPunderviser. Mdulet afsluttes til smmer Ex 4 Børnehuset er interesseret i få ICDP Mdul 1, med Syddjurs Kmmunes certificerede ICDP- underviser, evt. fr hele persnalegruppen samlet. Ex 5 De faste medarbejdere gennemførte ICDP Mdul 1, fråret Der 1 pædagg tilmeldt ICDP-Mdul 2, efteråret Medieleg med I-pad Syddjurs kmmune arrangerer løbende kurser i Medie-leg med I-pad. Tilsynet har spurgt ind til udbytte af kurserne. Interessen fr I-pad varierer fra institutin til institutin. I mange institutiner indgår I-pad sm en naturlig del af den pædaggiske praksis. Herunder er 3 eksempler fra institutiners anvendelse af I-pad i den pædaggisk praksis til inspiratin. Eksempler fra institutiner: Ex 1 Der har i ktber 2016 været t pædagger på kursus. I-pads ligger fremme eller i skabene g børn kan vælge at bruge dem. Der er steder i huset I-pad øer, møbler, hvr børnene sidder g leger med I-pad. I- pads bliver af persnalet brugt til kmmunikatin med brug af billeder med frældre. ftdkumentatin Der er I-pads på alle stuer g børnene har I-pads. I pads mange anvendelsesmuligheder flettes efterhånden ind, sm en naturlig ting i den pædaggiske praksis. Ex 2 T pædagger på kursus efteråret I-pad er en integreret del af praksis. Fx digitale pstkrt fra hjem til børnehus, pictgrammer, bk-creatr hvr barn g pædagg samarbejder g barnets læringsstil imødekmmes, sjvt at bruge, I-pad sm prjektr krt ver byen, frberedelse til tur hjem til gruppens børn. Børn g vksne bruger I-pad sammen. Børn bruger I-pad i stillestund. Alle faste medarbejdere har egen I-pad. Der er interesse fr at udbrede brugen af I-pad mere blandt alle medarbejdere. Ex 3 1 pædagg på kursus efteråret På tilsynsbesøg med en gruppe børn på tur i skven med I-pads. I institutinen bruges I-pad af børnene, der er læringsspil, de må spille i en given tidsperide. Der bruges I-pad til at tage billeder med til ft kllager sm hænges på skabet i garderben mm. I-pad er blevet en naturlig del af børnehavelivet. 9

10 LMG Tilsynsførende har spurgt ind til LMG 14 i institutinen. Se følgende eksempler på udsagn fra institutinerne: Ex 1 Værktøjet bruges målrettet både på medarbejder g lederniveau. Alle medarbejdere har prøvet at udfylde de 8 rller/nøglekmpetencer. Det giver et billede af kmpetencer, krav g frventninger på tværs i hele huset. Ex 2 Værktøjet har været brugt i en light-udgave til medarbejderudviklingssamtale. Alle i huset har lært m g drøftet LMG Ex 3 Der er kendskab til mdellen, g den vil hen ad vejen blive taget i brug. Ex 4 Værktøjet har været brugt på et MED-møde. LMG vil hen ad vejen blive taget i brug i den nu nget større rganisatin. Ex 5 Værktøjet har været brugt på en pædaggisk dag, hvr alle medarbejdere arbejdede med deres rlle(r) i rganisatinen. Knklusin Alle institutiner har mdtaget pædaggisk tilsyn, skle g dagtilbudsfrvaltningen har deltaget i tilsynsmøderne. Ledere g institutiner har ytret tilfredshed med knceptet g dets udviklingsrienterede sigte, g den frskningsbaserede viden der er bragt ind med KIDS. Bagtanken med punktet institutiners lgik g særpræg i tilsynet var, at en undersøgelse g beskrivelse, m end den ikke er udtømmende, kunne anspre medarbejdernes nysgerrighed på institutinens kultur g praksis. De pædaggiske læreplaner er blevet kntrlleret, der er talt m udvikling af samme g styrkede pædaggiske læreplaner sm angiveligt vedtages efteråret 2017, har været samtaleemne i 75% af institutinerne. Der er blevet talt m g sat fkus på børnemiljø, gså set ud fra et børneperspektiv. Det frmelle g et daglige frældresamarbejde er blevet drøftet med idé udveksling. Sprgvurdering er blevet kntrlleret g der er gjrt pmærksm på udarbejdelse af handleplaner i Rambølls it-løsning. Sidst, er der spurgt ind til de kmmunale institutiners arbejde med Syddjurs Kmmunes plitikker. Institutiner g frvaltning har mdtaget KIDS-rapprter g Tilsynsrapprter fr samtlige 28 institutiner. Tilsynet er nu afsluttet med denne rapprt. Med venlig hilsen Anette Fisker 14 Ledelse- g medarbejdergrundlag, LMG Syddjurs Kmmune 10