Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 6. juni 2016

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 6. juni 2016 Kl. 16:00 i Mødelokale 4, Allerslev Afbud: Thomas Stokholm (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Orienteringssager juni JA - Dialogtema parallelindsats Job & Social JA - Årsstatistik 2015, Ankestyrelsens behandling af klager i 2015 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet JA - Kontanthjælpsloft og 225 timers reglen JA - Status projekt Screening og fleksibel indsats A-dagpengemodtagere JA - Resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen JA - Udkast til Beskæftigelsesplan JA - Ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration ØU - Udgiftsreducerende tiltag 2016 (15-20 mio. kr.) JA - Eventuelt...27

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Godkendt Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Orienteringssager juni Sagsnr.: 15/17618 Resumé: A. Invitation til konference om flygtninge om beskæftigelse Arbejdsmarkedsrådet for Hovedstaden, Region Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden samt Kommunekontaktrådet i Hovedstadsregionen inviterer til en konference om flygtninge og beskæftigelse. Tirsdag den 27. september 2016 fra kl , på Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup Konferencen er målrettet beslutningstagere og topembedsmænd i kommunerne, Region Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Arbejdsmarkedsrådet. Drøftelserne på konferencen vil være handlingsrettede med fokus på tilrettelæggelsen af indsatsen for at få flere flygtninge i beskæftigelse. Konferencen sætter spot på at finde beskæftigelsesrettede løsninger på de konkrete udfordringer, som de fleste kommuner oplever fra den aktuelle tilgang af flygtninge. På den ene side udfordres kommunerne praktisk og økonomisk i forhold til at prioritere indsatserne bl.a. på beskæftigelsesområdet. På den anden side medvirker flygtningene til at øge arbejdsstyrken, og ved at sætte ind med en aktiv indsats kan kommuner og øvrige interessenter bidrage til at minimere virksomhedernes potentielle rekrutteringsproblemer fremover. Indsatsen kræver nytænkning, dialog og fælles løsninger på tværs af alle aktører og interessenter, og det skal konferencen bidrage til. Resultaterne fra konferencen forventes at være en række idéer til konkrete aktiviteter, der kan medvirke til at styrke flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet. Idéer til initiativer og aktiviteter bliver efter konferencen konkretiseret i en arbejdsgruppe med henblik på efterfølgende politisk drøftelse og beslutning i de respektive besluttende organer. Vi vender tilbage efter sommerferien med program og evt. yderligere materiale, men vil allerede nu bede om en tilmelding her. Hver kommune har mulighed for at deltage med i alt max. 4 repræsentanter. Konferencen tilrettelægges i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedskontor Øst, KKR- Hovedstaden og Region Hovedstaden. Eventuelle spørgsmål i forhold til konferencen kan rettes til Arbejdsmarkedskontor Øst, specialkonsulent Birte Dreyer Kristensen, tlf , bdk@star.dk og Region Hovedstaden, specialkonsulent Dorte Magnussen, tlf , dorte.magnussen@regionh.dk B. KL og Styrelsen for International Rekruttering og Integration inviterer igen i år til Integrationstræf 13. september i Kolding At være en del af arbejdsmarkedet er en forudsætning for en god integration i det danske samfund. Integrationstræf 16 sætter derfor fokus på, hvordan en målrettet jobindsats kan få flere flygtninge i arbejde. Beskæftigelse er nøglen til integration af de mange flygtninge, som kommunerne modtager i disse år. Langt flere flygtninge skal i arbejde, og det er afgørende, at

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 kommuner og virksomheder intensiverer samarbejdet for, at det kan lykkes. Årets Integrationstræf sætter derfor spot på flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen er kompleks og involverer mange aktører, både jobcentrene, virksomhederne, sprogcentrene og ikke mindst flygtningene selv. Der arbejdes over alt i landet på at udvikle nye redskaber og metoder, der gør det muligt at få flere flygtninge i job. På Integrationstræf 16 kan du få viden om, hvad der virker i praksis og få inspiration til det daglige arbejde med at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a.: Integrationsminister Inger Støjberg og formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup Larsens budskaber om integration Indsigt i virkningen af forskellige beskæftigelsesredskaber Brancheorienteret tilgang til jobindsatsen Flygtningekvinders tilknytning til arbejdsmarkedet Uddannelses- og jobindsats for uledsagede mindreårige Integrationstræf 16 henvender sig bredt til kommunalpolitikere, ledere og medarbejdere i kommuner samt samarbejdsparter og andre interessenter, der arbejder med flygtninge og indvandrere. Der vil igen i år være et område med stande. C. Brev til landets borgmestre vedr. håndhævelse af sanktionsreglerne, hvis borgerne ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse Ministrene Inger Støjberg og Jørgen Leergaard Larsen fremsender meddelelse til landets kommuner med opfordring til skærpet opmærksomhed på rådighedsvurdering og at reglerne omkring sanktionering skal udføres. Alle kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere har pligt til at påtage sig rimeligt jobtilbud samt beskæftigelsesfremmende tilbud og kan eksempelvis ikke fritages grundet personlige og religiøse overbevisninger omkring jobtilbuddet. Ligeledes skal kommunerne have skærpet opmærksomhed på sygemeldinger og om kontanthjælpsmodtagere reelt udnytter sine arbejdsmuligheder. Der henvises til brev vedrørende håndhævelse af sanktionsreglerne. D. Rapport om samarbejde på tværs af jobcentrene Som opfølgning på KKR formandskabets seminar den 2. marts 2016 om samarbejde på beskæftigelsesområdet, følger her en rapport bestilt af styregruppen for Jobforum i efteråret 2015, ifm. udredning af eksisterende samarbejde på tværs af kommunerne. På seminaret blev der udtrykt ønske fra politikernes side om at få en større viden om, hvilket samarbejde der allerede pågår. Rapporten er blevet til på baggrund af en rundspørge på mail i sommeren 2015 samt ved interviews af samtlige jobcenter- og arbejdsmarkedschefer i efterår og vinter Rapporten giver et bredt overblik over allerede eksisterende samarbejde, og viser at man allerede samarbejder på mange områder. Der er formelt samarbejde med kontrakt enten geografisk eller interessebestemt - men der findes også en del uformelt samarbejde, hvor det er personbestemt og med et håndslag som aftale. Der vil muligvis være mere fælles og uformelt samarbejde, hvor medarbejdere i jobcentret har kontakt med hinanden på tværs. Dette regnes som en naturlig del af det daglige arbejde og er ikke medtaget i rapporten, da det ikke er blevet italesat. Rapporten indeholder desuden en oplistning af, hvad cheferne gerne vil samarbejde omkring. Disse ønsker er i god tråd med de ønsker politikerne på seminaret d. 2. marts fremkom med.

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 Det springende punkt er, at der er et stort ønske om samarbejde, men at der i nogle tilfælde i lovgivningen ikke er incitament for et øget samarbejde. Dette betegnes som en sten i skoen ift., at der netop er stor vilje og ønske til at samarbejde. Der henvises til rapporten. E. Udviklingen på arbejdsmarked Sjælland i nøgletal april 2016 Der henvises til vedhæftede rapport. F. Brev fra RAR Sjællands formand med opfølgning på seminaret onsdag den 4. maj 2016 om perspektiver og sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 2017 Der blev på seminaret lagt op til dialog inden for 5 fokusområder: Stigende rekrutteringsudfordringer Unge skal i erhvervsuddannelse og brobygning er en god vej Der skal samarbejdes på tværs af kommuner om køb af kurser Virksomhedspraktik til udsatte grupper giver bedst effekt Arbejdet med investeringsstrategier i kommunerne som følge af refusionsreformen. Der henvises til vedhæftede brev vedrørende opfølgningen på seminariet. Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Brev til borgmestre BM UIBM 3maj2016.pdf 2. Det tværkommunale samarbejde i jobcentrene på Sjælland - efterårvinter pdf 3. Udviklingen på arbejdsmarked_sjælland_nøgletal april 2016.pdf

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 3. JA - Dialogtema parallelindsats Job & Social Sagsnr.: 16/6509 Resumé: Administrationen vil på udvalgets møde orientere om forskellige paralle tilbud til borgere, hvor beskæftigelsesindsats ikke alene kan føre borgeren ind eller tilbage på arbejdsmarkedet. Endvidere beskrives udfordringer og muligheder med oplæg til dialog. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at dialogtema vedrørende paralle lindsats Job & Social drøftes. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget drøftede temaet. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Borgere på offentlig forsørgelse, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet grundet sociale, psykiske og fysiske udfordringer, har ofte behov for kombineret tværfaglig indsats. Dette på tværs af Beskæftigelseslovgivning og social- og sundhedslovgivning samt civilsamfundet. Ofte kombineres tilbuddene, således at borgeren støttes i progression hen imod uddannelse eller beskæftigelse. Administrationen vil på mødet informere om forskellige social- og sundhedsforanstaltninger, der ofte tildeles i kombination med beskæftigelsesindsats. Dialogtemaet vil omfatte følgende: Målgrupper og statistik Misbrugsbehandling stofmisbrug, blandingsmisbrug og alkohol Støtte kontaktpersonordning/mentorstøtte Frivillige mentorindsatser med status fra: Erhvervsmentorkorpset Pift Gadespejlene Behandlingspsykiatrien

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 Særlige tilbud til integrationsborgere (støttekontaktperson, familiekonsulenter) Tilbud til hjerneskadede Tilbud til børn og familie med særlige vanskeligheder Hjemløse Administrationens vurdering: Paralle indsats i forhold til beskæftigelsesindsatsen er altafgørende for at borgere med andre problemer end ledighed kommer tilbage på arbejdsmarkedet eller fastholdes. Handicappolitik: En del af målgruppen er omfattet af handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Ingen

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 4. JA - Årsstatistik 2015, Ankestyrelsens behandling af klager i 2015 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Sagsnr.: 15/4894 Resumé: Sagen præsenterer en kort oversigt over Ankestyrelsens behandling af klager i 2015 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Sagen fremlægges parallelt i Udvalget for Børn & Unge, Udvalget for Social Sundhed & Ældre og Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen tages til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Ankestyrelsen har fremsendt statistik over antallet af klager over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområderne, som styrelsen har behandlet og afgjort i Ankestyrelsen har i 2015 afgjort 130 sager og har i samme periode modtaget 110 klagesager (som behandles senere). I 2014 afgjorde ankestyrelsen 135 sager og modtog i samme periode 104 klagesager. Klagerne vedrører Lejre Kommunes afgørelser i relation til: LAB: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Lov om social pension og lov om højeste, mellemste m.v. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (f.eks. særlig støtte, hjælpemidler, magtanvendelse m.v.) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering m.v. Klagestatistikken er opdelt i fire kategorier: Afvist: Ankestyrelsen behandler ikke klagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller hvis Ankestyrelsen ikke er den rigtige instans at klage til. Det kan også skyldes, at klageren opgiver klagen Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse Ændret/ophævet: Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse Hjemvist: Sagen sendes tilbage til kommunen. Kommunen skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, der er behov for nye

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Det kan også være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Lejre Kommunes omgørelsesprocent set i forhold til landstotalen Omgørelsesprocenten er andelen af sager inden for hvert lovområde - eksklusiv de afviste/bortfaldne sager - der enten er blevet hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen. For mange kommuner kan der være få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Omgørelsesprocenten kan derfor svinge meget fra den ene opgørelse til den anden. Omstødelsesprocent højere en landstotalen Lov om aktiv socialpolitik: Lejre Kommune 37 % Landstotal 31 % Serviceloven: Lejre Kommune 36 % Landstotal 33 % Lov om aktiv beskæftigelse: Lejre kommune 40 % Landstotal 17 % Pensionsloven: Lejre kommune 14 % Landstotal 9 % Lov om sygedagpenge: Lejre Kommune 29 % Landstotal 16 % Omstødelsesprocent lavere end landstotalen Retssikkerhedsloven: Lejre kommune 25 % Landstotal 52 % Omgørelsesprocenten for de øvrige lovområder, baserer sig for Lejre Kommunes vedkommende, på behandlingen af ganske få sager (6 i alt), hvorfor disse omgørelsesprocenter ikke er fremhævet særskilt. Hvordan arbejder vi med kvaliteten i vores afgørelser og sagsbehandling? Der er på tværs i Lejre Kommunes administration iværksat et større projekt med fokus på at højne kvaliteten i borgerbetjeningen og sagsbehandlingen. Projektet omfatter en række delindsatser bl.a. med fokus på: Omorganisering og styrkelse af myndighedsarbejdet på det specialiserede socialområde for børn og for voksne At udarbejde vejledninger, der skal støtte medarbejderne i at foretage korrekt og effektiv myndighedsbehandling og afgørelser Information på der skal gøre det nemmere for borgerne selv, at finde svar og sikre forventningsafstemning At udvikle samarbejdet mellem Lejre Kommunes administration og borgerrådgiveren til gavn for borgerne At skabe sammenhængende borgerforløb, der styrker samarbejdet på tværs af organisationen bl.a. i relation til: Unge og voksne borgere og familier, hvis sager går på tværs af den kommunale organisation Børn med behov for støtte ud over det, der kan tilbydes indenfor rammerne af dagpleje, børnehave eller skole. Bilag: Ankestyrelsens fremsendte årsstatistik for 2015 er vedlagt i bilag. Udtalelser: Ankestyrelsens Årsstatistik 2015 fremlægges for Handicaprådet.

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 Administrationens vurdering: Resultater af arbejdet med Bedre kvalitet i borgerbetjeningen påvirker sagsbehandlingsforløb og organisatoriske arbejdsgange i de dele af organisationen, hvor delindsatserne er forankret. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen økonomiske konsekvenser. Bilag: 1. Ankestatistik 2015, Lejre kommune

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Kontanthjælpsloft og 225 timers reglen Sagsnr.: 16/6014 Resumé: Folketinget besluttede 17. marts 2016 stramninger for modtagere af integrationsydelse, kontanthjælp samt integrationsydelse. Der sættes et loft over ydelserne og der er økonomiske konsekvenser for målgruppen, såfremt de ikke opnår ordinært job minimum 225 timer inden for et år. Økonomiske konsekvenser kan være, at flere borgere i målgrupperne ikke har mulighed for at betale deres husleje, elregning og varmeregning. Endvidere vil familier med børn få svært ved at understøtte børnenes behov for deltagelse i aktiviteter. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at orientering om kontanthjælpsloft samt 225 timers reglen tages til efterretning Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Familier. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Folketinget har den 17. marts 2016 vedtaget lovforslag 113, som betyder stramninger på kontanthjælpsområdet i form af kontakthjælpsloft, skærpet rådighedskrav og afkortning af uddannelses- og kontanthjælpsmodtageres ret til ferie. Endvidere Lovforslag L 111, som indebærer en udvidelse af personkredsen for integrationsydelse. Kontanthjælpsloftet Det nye kontanthjælpsloft får virkning pr. 1. oktober Loftet gælder både for nuværende og nye modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Loftet er en grænse for, hvor meget man samlet kan modtaget i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Loftet gælder også for integrationsydelse og uddannelseshjælp. Loftet omfatter ikke tilskud til daginstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse, børnetilskud m.v. Loftet virker på den måde, at hvis de samlede ydelser overstiger loftet, reduceres først i særlig støtte og dernæst i boligstøtte. Der bliver dermed ikke skåret i selve integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, men alene i den særlige støtte og boligstøtten. 225-timers reglen 225-timers reglen har virkning fra 1. oktober 2016 og berører alle, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side timers reglen betyder, at alle der har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år skal have haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp. Det svarer til godt 6 ugers fuldtidsarbejde eller 5 til 6 timers arbejde om ugen i et helt år. Visse grupper af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse, vil være undtaget fra 225-timersreglen. Konsekvenserne ved ikke at opfylde kravet om 225 timers arbejde inden for 12 måneder: For ægtepar: Hvis den ene person i et ægtepar ikke opfylder kravet om 225 timers arbejde, vil vedkommende ikke være berettiget til kontanthjælp. Hvis begge personer i ægteparret ikke opfylder kravet, bortfalder kun den ene kontanthjælp. Så snart begge ægtefæller har arbejdet 225 timer, vil ægteparret igen være berettiget til fuld kontanthjælp Ugifte personer der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp på voksensats vil få reduceret deres kontanthjælp med 1000 kr. pr. måned Ugifte personer, der modtager mindre end voksensatserne, får reduceret hjælpen med 500 kr. om måneden Ugifte personer der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau eller integrationsydelse er ikke omfattet af 225-timers reglen. Der vil i perioden fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 være overgangsregler, således at 225-timers reglen får fuld virkning fra 1. april ugers ferie i stedet for 5 Hvis du har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse i sammenhængende 12 måneder har du nu kun ret til 4 ugers ferie i stedet for de nuværende fem uger. Du skal stadig aftale ferien med Jobcentret og en ferieperiode må maksimalt vare 2 uger. Denne bestemmelse træder i kraft 1. april Konsekvenser: Boligomkostningerne i Lejre Kommune ligger forholdsvis højt, hvilket betyder, at lovændringerne vil ramme en stor del af målgruppen i Lejre Kommune, hvor flere vil få svært ved at klare boligomkostningerne og andre fornødne daglige udgifter så som mad. Gruppen af aktivitetsparate, der ikke kan friholdes for 225 timers reglen, forudses at blive særlig ramt, da de vil få svært ved at kunne klare 225 timers ordinært arbejde. Sårbare familier og borgere med krydspres af udfordringer vil opleve et yderligere økonomisk pres og det kan forventes at niveauet for deltagelse i almene aktiviteter for målgruppen børn vil dale. Der fremsendes partshøringsbreve ud til over 400 borgere i slutningen af maj måned. Der henvises til medsendte bilag med relevante cases. Administrationens vurdering: Ingen Handicappolitik: Målgrupperne der er omfattede er blandt andet også handicappede. I forhold til denne målgruppe vil handicappolitikken blive anvendt. Økonomi og finansiering: I takt med, at niveauet for kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp nedsættes, vil kommunens udgifter blive mindre. Bilag:

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side Oversigt over kontanthjælpsloftet for de enkeltemågrupper.pdf 2. Cases på virkningen af lovændring jf. lov om aktiv socialpolitik

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Status projekt Screening og fleksibel indsats A-dagpengemodtagere Sagsnr.: 16/6511 Resumé: I budget indgik investeringsprojekt med det formål at nedbringe varigheden i forhold til arbejdsløshedsdagpengemodtagere og derved spare udgifter til denne overførselsindkomst. Administrationen har udarbejdet en status, der viser god effekt af investeringen. Der henvises til bilag med analyse og statistik. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at status vedrørende projekt Screening og fleksibel indsats for A-dagpengemodtagere tages til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budget , at investere i en ekstra medarbejder i 3 år i Jobcentret til gennemførelse af en intensiv screening af nyledige arbejdsløsheds-dagpengemodtagere og yde hyppig kontakt ført i ledighedsforløbet. Formålet med investeringen var at spotte hvilke ny-ledige, der snarligt kommer i job og hvilke, der har risiko for at blive langtidsledige og igangsætte hurtig og effektiv indsats for målgruppen. Eksempelvis ved at visitere til privat løntilskud. Gevinsten ved investeringen for Lejre Kommune var at spare udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Indsatsen har nu været gennemført i 17 måneder og følgende resultater er opnået: Antallet af borgere såvel som den gennemsnitlige varighed af sager på a-dagpenge er faldet over de seneste par år. Der er især sket en nedgang i de længerevarende sager over 26 uger, og selv sager med længst varighed over 1 år er faldet siden Det viser en god effekt af den implementerede metode vedr. screening af borger med risiko for langvarig forsørgelse. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Handicappolitikken drages kun ganske få gangen i anvendelse i forhold til målgruppen for jobparate a-dagpengemodtagere, da der i denne målgruppe kun er få handicappede. Økonomi og finansiering: Investeringen i screening og tidlig indsats i forhold til A-dagpenge har haft betydelige effekt og besparelser er opnået. Bilag:

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side Status maj 2016

17 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen 2015 Sagsnr.: 16/6021 Resumé: Resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i Lejre Kommune for 2015 er udarbejdet og skal indgå i grundlaget for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Jobcenter Lejre har opnået rigtig gode resultater i 2015 og ligger blandt de bedste i klyngen og på Sjælland. Der ses små forskydninger mellem de enkelte ydelsesgrupper, hvor udviklingen på få området bør have skærpet opmærksomhed. Særligt i forhold til borgere under integrationsloven. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget tager resultatrevisionen for beskæftigelsesindsatsen 2015 til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Jf. lov om styring af beskæftigelsesindsatsen indgår en resultatrevision som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år ud fra ministerens vejledende mål for Resultatrevisionen indgår i grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplan Der er udarbejdet resultatrevision 2015 ud fra den landsdækkende database jobindsats.dk, hvor resultater for det enkelte jobcenter vises i forhold til de vejledende ministermål. Sammenfatning af resultatrevision 2015 Ministermål 1 Ungeindsatsen Med et mindre fald i andelen af unge, der påbegynder uddannelse, er der rum for forbedring vedr. Ministermål 1. Mange unge kommer dog ikke i Jobcentret, men går direkte i uddannelse. Udviklingen i antallet af unge på kontant- og uddannelseshjælp er blandt de bedste på Sjælland med et fald på 0,1 pct. fra feb. 15 til feb. 16. Lejre Kommune ligger således som nr. 4 ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR). Ministermål 2 Langvarig offentlig forsørgelse Trods en mindre tilgang til førtidspension på 12 fuldtidspersoner, over det seneste år, ligger Lejre Kommune stadig bedst i klyngen og langt under gennemsnittet på landsplan. Blot 12 pct. af tilkendelserne til førtidspension i 2015 var til borgere under

18 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side år. Alt i alt tilfredsstillende resultater vedr. Ministermål 2. Ministermål 3 Langtidsledighed Trods en lille stigning på 13 langtidsledige fuldtidspersoner, over det seneste år, er niveauet i Lejre Kommune stadig fornuftigt. Der bør være opmærksomhed omkring stigningen af langtidsledige på a-dagpenge, mens andelen på kontanthjælp omvendt er den laveste i klyngen. Det er meget positivt. Alt i alt fornuftige resultater vedr. Ministermål 3. Ministermål 4 Virksomhedsindsatsen Samarbejdsgraden er faldet i takt med både fald i ledigheden og i tilgangen til sygedagpenge. Lejre Kommune ligger stadig næstbedst i klyngen dog lidt lavere end gennemsnittet på Sjælland og på landsplan. Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettede tilbud er faldet med over 5 pct.point det seneste år. Der er altså rum for forbedring vedr. Ministermål 4. Lejre Kommune har dog tradition for at samarbejde med en lang række virksomheder udenfor kommunen. Alle ydelser under et Der er sket et fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser totalt og udviklingen er flot ift. andre jobcentre i klyngen såvel som på Sjælland (RAR) og på landsplan. Der ses dog små forskydninger mellem de enkelte ydelsesgrupper, hvor udviklingen på få områder bør have skærpet opmærksomhed. Således især udviklingen på kontanthjælp/integrationsydelse og ledighedsydelse. Andel af befolkningen på offentlig forsørgelse Jf. Status på reformer og indsats RAR Sjælland april 2016 ligger Lejre Kommune på en 3. plads ud af samtlige 17 kommuner på Sjælland (RAR) ift. andel af befolkningen på offentlig forsørgelse i februar Lejre har haft det største fald på Sjælland (RAR) i perioden fra februar 2015 til februar Jobomsætningen Generelt ligger Lejre Kommune blandt de bedste kommuner i hele landet på mange parametre. Udviklingen i jobomsætningen var således en stigning på 9,3 pct. fra januar 2015 til december 2015 sammenlignet med Det giver Lejre Kommune en 3. plads ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR) jf. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland) april Bruttoledigheden På samme vis er sket et fald i bruttoledigheden i Lejre Kommune i perioden februar 2015 til februar 2016 på 21,7 pct., hvilket er næstbedst på Sjælland (RAR), og bruttoledigheden forventes fortsat at falde frem til Beskæftigelse og arbejdsstyrke Samtidig forventes en stigning i beskæftigelsen såvel som i arbejdsstyrken. Sidstnævnte på hhv. 1,4 pct. og 1,6 pct. i gennemsnit på Sjælland (RAR) og hele landet i perioden fra , men en stigning på 1,7 pct. alene i Lejre Kommune i samme periode. Besparelsespotentialet

19 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 17 Ifølge besparelsespotentialet kan Jobcenter Lejre fremover spare i alt 17,2 mio. kr., såfremt antallet af fuldtidspersoner bringes ned til jobcentrets rammevilkår. Men dette er dog ikke muligt grundet forbundne kar i forsørgerydelserne samt at en stor del hidrører fra tilkendt førtidspension og fleksjob, der er varige ydelser. Førtidspension og fleksjob Det er ikke muligt at tage ydelsen fra borgere, der er tilkendt førtidspension eller fleksjob (efter de tidligere ordninger), hvilket giver en væsentlig forskel i forhold til, hvor stor en besparelse det rent praktisk er muligt at indfri. Ligeledes tages ikke højde for de negative besparelsespotentialer, hvor Jobcentret allerede gør det bedre end forventet. Balance Ses alle områder under et, er der således stort set balance på de områder, der kan påvirkes af jobcentrets nuværende og fremadrettede indsats. Besparelsespotentialet på fleksjob og ledighedsydelse vil gå stort set op med det negative besparelsespotentiale på sygedagpenge, men besparelsespotentialet på kontanthjælp opvejes af det negative besparelsespotentiale på a-dagpenge. Beskæftigelsesplan 2017 Alt i alt kan Lejre Kommune være tilfreds med resultaterne af indsatsen i Enkelte områder bør dog have fokus i den fremtidige indsats og således i Jobcenter Lejre Beskæftigelsesplan for Det gælder blandt andet områderne vedr.: Unge, Integration, Kontanthjælp, Langvarig forsørgelse samt Virksomhedsindsatsen. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Ingen Økonomi og finansiering: I forhold til resultatrevisionen burde Lejre Kommune have et besparelsespotentiale på 17,5 mio. kr., såfremt Lejre opnår de bedste resultater på alle områder, der matcher rammevilkårene. Det største besparelsespotentiale ligger dog på udgifter til førtidspension og fleksjob. Dvs. ydelser der er varigt tilkendt. Resten af besparelsespotentialet opvejes af forbundne kar imellem ydelserne, da der på flere områder er negativt besparelsespotentiale. Dog skal opmærksomheden henledes på stigning af udgifter til ikke vestlige indvandrere. Bilag: 1. Resultatrevision Jobcenter Lejre.docx

20 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnr.: 16/3031 Resumé: Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøftede på dialogtemamøde med arbejdsmarkeds parter i april 2016 de beskæftigelsespolitiske udfordringer og fokusområder for På baggrund af resultatrevision for 2015 (andet punkt på dagsordenen), oplæg og drøftelser på dialogtemamødet samt nationale fokusområder har administrationen udarbejdet udkast til Beskæftigelsesplan Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udkast til beskæftigelsesplan 2017 sendes i høring i Handicaprådet. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Jf. Lov om styring af beskæftigelsesindsatsen skal Kommunalbestyrelsen hvert år vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende år med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren samt resultatrevision for det forgangne år. Den vedtagne beskæftigelsesplan skal sendes til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering. Den 6. april 2016 afholdt udvalget dialogtemamøde med arbejdsmarkeds parter, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt repræsentanter fra Jobcenter Lejre. Temaerne for dialogmødet var centreret omkring fokusområder og kommende udfordringer i indsatsen: Oplæg var centreret om områderne Sygedagpenge, Ressourceforløb og Fleksjob/Ledighedsydelse. Endvidere områderne A-dagpenge, Kontanthjælp, Integration samt Virksomhedsindsatsen. Dialogen i workshops tog afsæt i følgende udvalgte fokusområder: Unge-indsatsen Flygtninge Virksomhedsservice Langvarige forsørgelsesydelser. Der henvises til medsendte notat fra dialogtemamødet. Beskæftigelsesplan 2017 beskriver de beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder der er omkring de forskellige målgrupper som Jobcenter Lejre skal håndtere i Mål og fokusområder 2017

21 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 19 På baggrund af Lejre Kommunes beskæftigelsespolitiske udfordringer, samt ønsket om at understøtte implementering af de beskæftigelsespolitiske reformer yderligere, er nedenstående mål og fokusområder fastsat for den beskæftigelsesrettede indsats i 2017: Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres Flere unge skal have en uddannelse Antallet af ledige på a-dagpenge skal reduceres yderligere Færre borgere skal være på offentlig forsørgelse Langtidsledigheden skal nedbringes Lange sygefraværsforløb skal nedbringes Flygtninge og indvandrere skal integreres på arbejdsmarkedet Jobcenter Lejre skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner Tæt samarbejde med virksomhederne skal styrkes (kampagnebesøg). Sammenfatning Område Ungeindsatsen Borgere på langvarig forsørgelse Integrationsområdet Virksomhedsindsatsen Fokuspunkter Tidlig Indsats Optimering af det brede samarbejde blandt andet med UU og uddannelsesinstitutionerne Fastholdelse i uddannelse Styrkelse af Overgang fra ung til voksen Tidlig Indsats og tværfaglig indsats Åbning ift. at borgerne selv skal tage initiativ og ansvar Tværfagligt samarbejde i kommunen og over kommunegrænser Udmøntning af 2- og 3-parts forhandlingerne Nytænkning af indsatsen Understøtning af virksomhederne Undersøge virksomhedernes arbejdskraftsbehov Samarbejde med de frivillige organisationer Etablering af eget Sprogcenter i Lejre Kommune Implementering af ny IGU Rekruttering af arbejdskraft og det gode match Optimering af samarbejdet i og med diverse fora og netværk Identificering af virksomhedernes behov Afdækning af de lediges kompetencer Videreformidling af succeshistorier samt generel videndeling Strategisk planlægning på flere niveauer Der henvises til udkast til beskæftigelsesplan Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at beskæftigelsesplanens forslag til fokusområder vil bidrage til målretning af strategier og beskæftigelsesindsatser, der styrker beskæftigelsen i Lejre. Handicappolitik: Beskæftigelsesplan rummer også plan og mål for flere målgrupper af handicappede, hvor handicappolitikken vil være omfattet. Økonomi og finansiering:

22 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 20 Planen for beskæftigelsesindsatsen vil have betydning for overholdelse af budgettet, da udgifterne til forsørgerydelser vil stige i takt med varighederne. Bilag: 1. Noter fra dialogmøde 6. april Udkast - Beskæftigelsesplan 2017 Lejre Kommune.docx 3. Statistik. Udviklingen af kontanthjælp fra

23 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration Sagsnr.: 16/5811 Resumé: Center for Job og Social har indsendt en ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering i forbindelse med satspuljen vedrørende Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere jf Deadline for ansøgning var 3. maj En forudsætning for at kunne komme i betragtning til støtte er, at Kommunalbestyrelsen godkender ansøgningen. Godkendelsen må gerne ske efter deadline, men skal finde sted inden en eventuel imødekommelse af ansøgningen. I denne sag skal Kommunalbestyrelsen godkende Lejre Kommunes ansøgning, Fra jobparat til ansat. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen godkender ansøgningen Fra jobparat til ansat. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: De nationale ledighedstal viser, at kommunerne i dag har udfordringer med at få flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse. Der er således et behov for at styrke kvaliteten i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2016, er der afsat 52,3 mio. kr. over fire år til indsatsen, Integration der virker en mere målrettet kommunal beskæftigelsesindsats. Af denne pulje er der afsat 30 mio. kr. til blandt andet at frikøbe medarbejdere til at indgå i opkvalificerende forløb. Såfremt man får bevilget midler fra satspuljen, modtager kommunen herudover proces- og konsulentstøtte til at styrke kommunernes organisering og tilrettelæggelse af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Lejre Kommunes beskæftigelsesrettede integrationsindsats Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er kun 9,1 % af flygtningene i Lejre Kommune i job eller i uddannelse 3 måneder efter integrationsperioden er afsluttet. Denne analyse bekræftes også af KORAs benchmark undersøgelse, hvor Lejre Kommune er blandt de 10 kommuner, som er mindst succesfulde med integrationsindsatsen på beskæftigelsesområdet. På den baggrund har Lejre Kommune indsendt en ansøgning, Fra jobparat til ansat, om at modtage midler fra satspuljen vedrørende Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere (bilag 1). Ansøgningen har identificeret to overordnede udfordringer, som indsatsen skal forholde sig til:

24 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side Erhvervsstrukturen, hvor indsatsen skal bidrage til at: Udvikle en metode til at etablere lokale erhvervsklynger, hvor flere mindre virksomheder går sammen om at have flygtninge i praktik- og beskæftigelsesforløb Udvikle en virksomhedsservice, som kan give bedre støtte til de virksomheder, der bidrager Udvikle en netværksmodel for bedre og mere målrettet inddragelse af hhv. civilsamfundet og erhvervslivet i den beskæftigelsesorienterede integrationsindsats. 2. Manglende metode og systematik, hvor indsatsen skal bidrage til at: Implementere værktøjer, herunder progressionsværktøjer, der kan styrke og monitorere indsatserne Afdække og styrke metoder til at tilpasse flygtningenes uformelle kompetencer såvel som faglige kvalifikationer Implementere metoder, der kan styrke og kvalificere praktikforløb, så de tilsammen opbygger en kompetenceprofil hos flygtningene (fra praktik på praktik til udvikling af kompetencer ) Implementere tiltag, der kan styrke den tidlige indsats med henblik på at kunne opfylde regeringens målsætning om, at flygtninge skal møde virksomhederne 1 måned efter ankomst til kommunen. Eventuelt gennem branchepakkeforløb tilpasset den lokale erhvervsstruktur. Godkendelse Deadline for ansøgningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration var 3. maj. For at kunne blive godkendt som projekt skal der imidlertid foreligge en politisk godkendelse fra Kommunalbestyrelsen. Administrationens vurdering: Med regeringens sigtelinje om, at 50 % af flygtninge skal i arbejde, og at flygtninge som minimum skal have 225 timers ordinært arbejde om året, er det nødvendigt at forbedre Lejre Kommunes beskæftigelsesorienterede integrationsindsats. Ifølge de nationale målinger er Lejre Kommune blandt de kommuner, som er mindst succesfulde med at få flygtninge i uddannelse og job. Der er derfor vigtigt at forbedre indsatsen. Dels for at undgå yderlig belastning af det kommunale budget, dels ud fra en betragtning om, at alle borgere kan bidrage med noget, og at beskæftigelsen blandt flygtningene styrker integrationen. Lejre Kommune er allerede i gang: 1. Sammen med Rambøll, Foreningen Nydansker samt en række lokale virksomheder har Lejre Kommune indsendt en ansøgning til Industriens Fond, Jobbro til SMV. Ansøgningen har til formål at styrke Lejre Kommunes samarbejde med lokale virksomheder 2. Udvalgene for Job & Arbejdsmarked og Erhverv & Turisme har besluttet at afholde en erhvervskonference med fokus på beskæftigelsen af kommunens integrationsborgere. Konferencen planlægges gennemført i efteråret 2016.

25 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 23 I forlængelse heraf er ansøgningen Fra jobparat til ansat et vigtigt tiltag. Dels vil projektet kunne styrke og effektivisere Lejre Kommunes interne organisering af den beskæftigelsesorienterede integrationsindsats. Samtidig vil det blive muligt at målrette indsatsen og gennem progressionsværktøjer at opbygge og dokumentere kompetencer blandt målgruppen af ledige integrationsborgere. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Fra jobparat til ansat ansøger blandt andet om midler til frikøb af ansatte. Endvidere vil de kommuner, som får midler fra satspuljen modtage proces- og konsulentstøtte. Der vil således ikke være yderligere økonomi forbundet med udgifter til konsulentbistand og aflønning af ansatte. Bilag: 1. Ansøgning til SIRI m. underskrift

26 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side ØU - Udgiftsreducerende tiltag 2016 (15-20 mio. kr.) Sagsnr.: 16/6855 Resumé: På baggrund af den økonomiske vurdering i Forventet Regnskab anbefalede Koncerndirektionen, at der for resten af 2016 blev iværksat udgiftsreducerende tiltag i størrelsesorden mio. kr., fordelt på henholdsvis drifts- og anlægssiden. Formålet er at sikre tilstrækkelig robusthed i forhold til at overholde 2016-budgettet samt for at imødekomme et muligt likviditetsmæssigt pres. Administrationen forelægger nu forslag til udgiftsreduktioner. I alt forelægges der forslag for 20,2 mio. kr. fordelt på 4,9 mio. kr. på driftssiden og 15,3 mio. kr. på anlægssiden. Sagen forelægges alle fagudvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på junimøderækken. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at de indstillede forslag til omkostningsreduktioner på driftssiden godkendes (jf. bilag 1) 2. at de indstillede forslag til omkostningsreduktioner på anlægssiden godkendes (jf. bilag 2). Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Ad 1: Udvalget kan ikke anbefale de indstillede forslag til omkostningsreduktioner på driftssiden indenfor udvalgets budgetramme. Ad 2: Der er ikke indstillet forslag til omkostningsreduktioner på anlægssiden indenfor udvalgets budgetramme. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Ad 1: Indstillingerne anbefales for tiltag indenfor udvalgets budgetramme. Ad 2: Der er ikke indstillet forslag til omkostningsreduktioner på anlægssiden indenfor udvalgets budgetramme. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Der er i 2016 på nuværende tidspunkt udarbejdet to budgetopfølgninger, Forventet regnskab , forelagt politisk i februar, og Forventet Regnskab , forelagt politisk på maj-møderækken. Administrationen fremlagde med Forventet Regnskab (FR-0) en tidlig vurdering af regnskabsresultatet for 2015, som viste et betydeligt merforbrug. I FR-0 fremlagde Koncerndirektionen derfor en række tiltag for at sikre budgetoverholdelse i 2016 og frem. Tiltagene omfattede bl.a. ny økonomistyringspraksis, at de almindelige overførselsregler blev suspenderet fra 2015 til 2016 og et generelt udgiftsstop i hele organisationen.

27 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 25 Forventet Regnskab pegede på, at der fortsat var udfordringer i forhold til at kunne overholde det vedtagne driftsbudget for Den samlede økonomiske vurdering var et merforbrug i størrelsesorden 8 mio. kr. Heraf vedrørte de 5,3 mio. kr. anvendelse af forventede overførte mindreforbrug fra 2015 til allerede disponerede og igangsatte tiltag. Det skønnede merforbrug dækkede over udfordringer særligt på de specialiserede socialområder, Velfærd & Omsorg samt på dagtilbudsområdet. Dertil kom en række bevillinger, som forventede budgetoverholdelse, men hvor det kræver en aktiv handling at nå i mål i Det gælder fx skoleområdet, hvor budgetoverholdelse alene er muligt under forudsætning af, at alle skoler såvel som Center for Skoletilbud prioriterer om og bremser op, og det gælder Økonomiudvalget, hvor der kun kan skabes et mindreforbrug ved en markant opbremsning, der også har personalemæssige konsekvenser. På baggrund af resultatet i Forventet Regnskab anbefalede Koncerndirektionen for det første at fastholde udgiftsstoppet og de øvrige iværksatte tiltag i resten af 2016 i bestræbelserne på at sikre budgetoverholdelse i For det andet anbefalede Koncerndirektionen, at der for resten af 2016 blev iværksat udgiftsreducerende tiltag i størrelsesorden mio. kr., fordelt på henholdsvis driftsog anlægssiden. Dette for at sikre tilstrækkelig robusthed i forhold til at overholde budgettet samt for at imødekomme et muligt likviditetsmæssigt pres. Det er disse forslag til omkostningsreduktioner, som nu forelægges alle fagudvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på juni-møderækken med henblik på at sikre udgiftsreduktioner i I alt forelægges der forslag for 20,2 mio. kr. fordelt på 4,9 mio. kr. på driftssiden (jf. bilag 1) og 15,3 mio. kr. på anlægssiden (jf. bilag 2). Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det vil være muligt at gennemføre de fremsatte forslag på såvel drifts- som anlægssiden. Dog vil gennemførelse af forslagene have konsekvenser for hhv. borgere og medarbejdere. Konsekvenserne er beskrevet ud for det enkelte forslag. Ved en realisering af forslagene er Koncerndirektionen af den opfattelse, at vi i tilstrækkelig grad har sikret robusthed i forhold til at overholde budgettet i Såfremt de frigjorte budgetmidler på henholdsvis drifts- og anlægssiden ikke bliver anvendt i forbindelse med yderligere økonomiske udfordringer i de kommende budgetopfølgninger, vil de kunne bidrage positivt til kommunens likviditetsudvikling. Handicappolitik: Ingen bemærkninger. Økonomi og finansiering: Såfremt forslagene realiseres vil de bidrage til dels overholdelse af det vedtagne budget 2016, dels en forbedring af kommunens likviditet. Likviditetstrækket vil således blive reduceret svarende til det beløb, som udgifterne nedbringes med. Hvis alle forslag realiseres vil likviditetstrækket blive 20,2 mio. kr. billigere. Bilag: 1. Revideret - Bilag 1, revideret - Udgiftsreducerende tiltag (drift).(2).docx 2. Revideret - Bilag 2, revideret - Udgiftsreducerende tiltag (anlæg)(1).docx

28 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 26

29 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Der var ikke noget til Eventuelt. Afbud: Martin Stokholm (A) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

30 Bilag: 2.1. Brev til borgmestre BM UIBM 3maj2016.pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40482/16

31

32

33 Bilag: 2.3. Udviklingen på arbejdsmarked_sjælland_nøgletal april 2016.pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40483/16

34 AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016

35 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2015 Beskæftigelsen i RAR Sjællands område målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - har været svagt stigende det seneste år. Fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015 er beskæftigelsen steget med 0,4%, svarende til en stigning på 991 fuldtidsbeskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal kvartal 15 Der er relativt store forskelle i udviklingen for de forskellige RAR-områder. De fleste har dog stigende beskæftigelse. I RAR Sjællands område er stigningen i beskæftigelsen på 0,4%, hvilket er noget under landsgennemsnittet på 1,2%. RAR- Hovedstaden tegner sig for den største stigning på 2,3%. Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, 4. kvartal kvartal 2015 Branche 4. kvartal 4. kvartal Udvikling i Udvikling i antal procent Alle erhverv ,4% Bygge og anlæg ,4% Ejendomshandl mm ,2% Erhvervsservice ,2% Finansiering og forsikring ,3% Handel og transport mv ,7% Industri mm ,6% Information og komm ,1% Kultur og anden service ,9% Landbrug mm ,9% Offentlige erhverv ,7% Uoplyst ,8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Opdelt på brancher har RAR Sjællands område flest beskæftigede inden for Offentlige erhverv, Handel og transport samt Industri i 4. kvartal Fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015 er den største relative stigning (+7,2%) sket inden for Ejendomshandel mm., svarende til 218 flere i beskæftigelse. Blandt de større brancher og målt i absolutte tal har Bygge og anlæg, Handel og transport samt Erhvervsservice haft de største stigninger i beskæftigelsen med hhv. 667 (+3,4 %), 364 (+0,7 %) og 257 (+1,2 %) flere i beskæftigelse. Offentlige erhverv har haft et fald, målt i absolutte tal, på 728 beskæftigede. 2

36 Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem og jobåbninger. I RAR Sjællands område er jobomsætningen steget støt gennem de sidste 5 år, dog med et mindre fald i Stigningen udgør i alt fra 2009 til 2015, svarende til en stigning på 19,4%. Stigningen har været særlig markant fra 2013 til Jobomsætningen udgør i 2015 ca jobs. Jobomsætningen viser i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, jan dec. 2015, sammenlignet med 12 måneder forinden De fleste kommuner har haft en stigende jobomsætning de seneste 12 måneder (rullende år frem til december 2015). Den største stigning ses i Greve og Roskilde med stigninger på hhv. 11,0% og 10,2%. Lolland har haft et beskedent fald i jobomsætningen. Kilde: Særkørsel Star Fig.5: Jobomsætningen fordelt på brancher, jan dec. 2015, sammenlignet med 12 måneder forinden Sundhed og socialvæsen har den største jobomsætning, og der er samtidig sket en stigning på 7,5 %. Handel samt Bygge og anlæg har ligeledes en stor jobomsætning og samtidig stigninger på hhv. 7,4 % og 6,8 %. Blandt de øvrige større brancher er det Anden service (Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service) (+10,6), Videnservice (+8,1%) samt Transport (+6,5%), der har haft de relativt største stigninger i jobomsætningen. Kilde: Særkørsel Star 3

37 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2015, hele landet På landsplan har niveauet for forgæves rekrutteringer 1 været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra knap i 2007 til i perioden Antallet af forgæves rekrutteringen er siden 2012 steget fra ca til ca i 2. halvår Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2015 I RAR Sjællands område har der samlet været forgæves rekrutteringer, hvilket svarer til 0,9 % af de beskæftigede og 15,6 % af de ledige. I første halvår 2015 var andelen på 0,6 % af de beskæftigede og 9,5 % af de ledige. Virksomheder indenfor nogle erhvervsgrupper har sværere ved at rekruttere end andre. Relativt set har der inden for Hotel og restauration været flest forgæves rekrutteringer (227), svarende til 2,3 % af de beskæftigede. I absolutte tal er der flest forgæves rekrutteringer inden for Bygge- og anlæg samt Handel. Kilde: Star rekrutteringssurvey,efterår 2015 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2016 Arbejdsmarkedsbalancen viser, at arbejdsmarkedssituationen i RAR Sjællands område ligner situationen på landsplan. Sammenlignes RAR Sjællands område med Hovedstaden er der forskelle. Niveauet for gode beskæftigelsesmuligheder i RAR Sjællands område ligger lidt lavere (50,6 % mod 53,6 %) og niveauet for mindre gode beskæftigelsesmuligheder lidt højere (40,8 % mod 33,7 %). I RAR Sjællands område er der fortsat et relativt lavt niveau for mangelområder (4,1 %) og paradoksområder (2,7 %). Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 1 I virksomhedssurveyen er der tale om forgæves rekruttering, hvis virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller hvis stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, der ikke havde de ønskede kvalifikationer. 4

38 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, januar 2007 februar 2016 Ledigheden (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) har de seneste år været faldende i RAR Sjællands område. Såvel den sæsonkorrigerede som den faktiske bruttoledighed har været faldende siden efteråret Fra medio 2010 til medio 2012 var der stagnation i ledigheden, hvorefter ledigheden har været faldende i RAR Sjællands område. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i bruttoledighed, februar 2015 februar 2016 I februar 2016 er bruttoledigheden på 4,7% i RAR Sjællands område svarende til fuldtidspersoner, jf. ledighedstal på jf. ledighedstal på rar-bm.dk. Det svarer til niveauet på landsplan (4,6%). Ledighedsfaldet i RAR Sjællands område på 13,0% det seneste år (februar 2015 til februar 2016) ligger lidt over niveauet for hele landet (- 11,6%). Alle kommuner har nu en faldende ledighed. Der er dog fortsat store forskelle i ledighedsudviklingen fra et fald i Stevns på 22,4%, svarende til 115 færre ledige, til et fald i Roskilde på 5,9%, svarende til 103 færre ledige. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, februar 2015 februar 2016 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Der har været et samlet fald i antallet af forsikrede ledige fra februar 15 til februar 16 på 17,2%. Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser viser relativt store forskelle. El-faget og Lærere har markante fald på hhv. 48,8% og 44,3%, svarende til hhv. 63 og 102 færre ledige. Byggefagene, Teknikere og Handel og Kontor har alle et fald på over 25%. Journalistik, Kommunikation og Sprog har den største stigning i ledigheden (17,7%), svarende til 11 flere ledige. Herudover har Magistrene en mindre stigning i ledigheden på 1,1%. De ikke forsikrede ledige har haft en stigning i ledigheden på 3,3%, svarende til 135 flere ledige. Ledighedsprocenten i RAR Sjællands område er i februar 2016 på 4,7 %, svarende til landsgennemsnittet. 5

39 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Beskæftigelsen i RAR Sjællands område forventes at stige med fra 2015 til 2017, svarende til en stigning på 1,8%. Det dækker bl.a. over en kraftig stigning i Bygge og anlæg på (4,1%) og Privat service med en stigning på (3,1%). Også inden for industri forventes en fremgang på 625, svarende til en stigning på 1,6%. Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, december Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Fremskrivning af ledigheden, Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. I perioden 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden at falde med 1.383, svarende til et fald på 8,4 %. Når ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen stiger, skyldes det, at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Gruppe 2015K4 2017K4 Udvikling 4-15 til 4-17 Selvstændige % Akademikere % Funktionærer og tjenestemænd % Handels- og Kontorfunkt. (HK) % Tekniske funktionærer % Byggefag % Metalarbejdere % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Nærings- og nydelsesmiddel % Fag og Arbejde % Øvrige A-kasser % Ikke forsikrede % I alt % Alle a-kasser forventes at få en faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald blandt Fag og Arbejde, Selvstændige, 3F og Byggefag, Blandt Ikke forsikrede forventes ligeledes et mindre fald på 5 % Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 6

40 Udvikling i arbejdsstyrken Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (bopæl) Beskæftigelsen i RAR Sjællands område forventes at stige med fra ultimo 2015 til ultimo 2017, svarende til en stigning på 1,8 %. Arbejdsstyrken forventes i samme periode at stige med 5.059, svarende til en stigning på 1,4 %. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på kommuner, Der forventes en stigning i arbejdsstyrken i RAR Sjællands område på 1,4 % de kommende 2 år. Der er dog store forskelle blandt kommunerne, hvor primært den sydlige og vestlige del af regionen forventes at få de mindste stigninger i arbejdsstyrken. Lolland forventes som den eneste kommune i regionen at få en faldende arbejdsstyrke. Kommunerne tættest på København (Ringsted, Køge og Roskilde) forventes at få de største stigninger i arbejdsstyrken. 7

41 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, som kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på hhv. kommuner og a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af Finansministeriets fremskrivninger. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. 8

42 Bilag: 2.2. Det tværkommunale samarbejde i jobcentrene på Sjælland - efterårvinter pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48209/16

43 Det tværkommunale samarbejde i jobcentrene på Sjælland efterår/vinter I sommeren 2015 foretog KKR konsulent, Anne Andersen, en rundspørge blandt jobcentrene om samarbejde på tværs af kommunerne. Ved Jobforums møde i september blev en oversigt over samarbejdet fremlagt. Det viser et tydeligt billede af, at der foregår en del samarbejde på tværs af kommunerne. Denne rapport er et supplement til at få et indblik i det tværkommunale samarbejde. Mange jobcentre har samarbejde, der er geografisk orienteret, men netop geografien sammen med størrelsen af kommunen, kan vanskeliggøre et samarbejde. Ligger man afsides ift. andre kommuner, kan samarbejdet på tværs være svært. Som lille kommune kan det være en udfordring at få et samarbejde med store nabokommuner, der har størrelsen til ikke at behøve at samarbejde de små kommuner oplever, at de hele tiden skal være opmærksomme på at hægte sig på de større kommuner. Alle jobcenterchefer er enige om, at samarbejde kan være gavnligt Den erfaring man kan lære er, at der skal knofedt til Der er ikke grænser for, hvad man kan samarbejde om, hvis man har nogle, der griber bolden. Værdien og udbredelsen af samarbejdet ses i de allerede eksisterende samarbejdsaftaler, men hvad alle 17 jobcentre kan samarbejde om, er der flere og forskellige bud på. Denne rapport er opdelt, så de forskellige konstellationer af samarbejde blandt jobcentrene oplistes først og dernæst gennemgås forslag til samarbejde blandt alle 17 jobcentre. Politisk indflydelse. En del kommuner udtrykker vigtigheden af, at få politiske emner på dagsordenen: Når vi taler med en stemme ift. den politiske kontekst, RAR, - taler vi det samme sprog og vil vi i samme retning, kan vi få indflydelse på Borgen. Arbejdsmarkedspolitisk. Man skal tænke i belønningsstruktur. Refusionsreformen har ikke det incitament til at samarbejde på tværs. F.eks. beskæftigelsestilskuddet - hvis man hjælper hinanden, bliver man straffet økonomisk. Man skal tænke i modeller, hvor man ikke bliver straffet økonomisk. Politisk skal man også på banen der skal benhård politisk vilje til at ville det, før det giver effekt. Eksisterende samarbejde på tværs i mindre grupper Samarbejdet på tværs er opstået oftest på baggrund af geografi, men personrelateret samarbejde ses også. I enkelte tilfælde har man driftsfællesskab flere jobcentre sammen. A-kasser Roskilde og Lejre

44 Aktivitetsparate Jobfirst Ringsted og Sorø sammen med 3 andre kommuner Brobygning Lejre, Faxe, Ringsted og Sorø Business L/F Guldborgsund og Lolland Discus/Cabi samarbejde virksomhedsunderstøttende IT Greve og Halsnæs Erhvervscenter Greve og Solrød - driftsfællesskab Erhvervsmentor Roskilde, Lejre og Ringsted Femern Agency Lolland og Guldborgsund Instant Survey spørgeskema til virksomheder Solrød, Greve og Høje Tåstrup Iværksætteri Næstved, Stevns, Slagelse, Køge, Holbæk og Lejre Jobfirst for aktivitetsparate Ringsted og Sorø sammen med 3 andre kommuner Jobrotation Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Roskilde, Lejre, Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Ringsted, Stevns, Køge, Solrød og Greve. Har bl.a. en facebookgruppe, hvor man kan lægge spørgsmål op Kbh Syd samarbejdet Køge, Stevns, Solrød og Greve Kompetenceudvikling af medarbejdere Køge, Stevns, Greve og Solrød Lederudvikling/ledernetværk Lolland og Odsherred Sorø, Ringsted, Lejre og Faxe Samlet rapport det tværkommunale samarbejde jobcentre efterår /6

45 Mikrolån Slagelse og Næstved Opkvalificering medarbejdere Sorø og Slagelse - Opkvalificering af medarbejdere på virksomhedsvendt service, de lokale arbejdsmarkeder, hvordan virksomheder agerer og tænker ift sagsbehandlere. Discus kører denne undervisning. Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe og Ringsted Opkvalificering af medarbejdere og ledige til industrien Sorø, Slagelse og Ringsted samt DBI Plastics A/S - Uddanner ledige til industrivirksomheder og er fælles om ansøgninger omkring puljemidler. Forsøger sig med brancheskift for folk med kontor baggrund Partnerskabsaftaler Sorø sammen med Selandia, UU Vestsjælland og Dansk Byggeri indkøbspolitik Praktikpladser Lolland, Guldborgsund, CELF og Nordtyskland Kontor i Lübeck - Driftsfællesskab Refusionsreformen Greve, Solrød, Køge og Stevns Rekruttering. Rekrutteringsalliancen Kalundborg, Sorø, Holbæk, Odsherred, Slagelse, Gladsaxe, København, Odense, Århus og Ålborg Kalundborg, Slagelse, Næstved, Faxe og Køge Næstved, Ringsted, Køge, Solrød, Greve og Stevns Sprogcenter Roskilde og Lejre Storstrømsbroen Vordingborg og Guldborgsund Sygedagpenge Faxe, Køge og Stevns Transportuddannelse Greve, Køge, Solrød, Faxe, Stevns og TEC Udbud Ringsted og Sorø Dansk Samlet rapport det tværkommunale samarbejde jobcentre efterår /6

46 Uddannelsesforum med uddannelsesinstitutionerne Vestsjælland: Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Sorø og Holbæk Projekt Uddannelseskøb Øst og Øerne: Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe, Ringsted, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Syd: Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved Uddannelseskøb til ledige Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Sorø og Holbæk Faxe, Stevns, Køge, Solrød, Greve og Ringsted Næstved, Lolland, Vordingborg, Guldborgsund Unge/UU Odsherred og Holbæk har driftsfællesskab om ungeindsatsen: Vi tager de unge væk fra Jobcentret og ned på skolen, sagsbehandler, mentorfunktion. Fastholdelse er en succes - De bliver længere tid på skolen. Skolerne får meget mere ro i maven ift. den enkelte unges problematik. De får afleveret deres bekymring det rette sted, når der sidder en medarbejder. Sorø, Lejre, Faxe og Ringsted Unge på kanten. STAR pulje. Roskilde og Lejre - UU Virksomhedsservice Kalundborg og Odsherred har et netværk for virksomhedskonsulenter Forslag til samarbejde blandt alle 17 kommuner Ikke præciserede: Alle aktiviteter, hvor det kan understøtte driften Mere samarbejde i en struktureret form. Mere systematiseret. Stor forventning til det Få hentet aktører på et område, hvor man indgår kontrakter med flere jobcentre. Lokale strategier Der er en gevinst i at trække på hinanden det skaber en platform, hvor vi får flere borgere ud. Hvor virksomheder efterspørger noget, andre kan hjælpe med Det overordnede strategiske område, kan man samarbejde om. Videndeling og erfaringsudveksling Kvaliteten. Der kan gøres noget mere i fællesskab. Mindre kommuner får værdi af det De specialiserede områder i det hele taget Metodesamarbejde Når de større jobcentre laver udbud, at de små jobcentre kan koble sig på med enkeltpladser At mange der står sammen og videndeler når man hjælper hinanden sparer man ressourcer Samlet rapport det tværkommunale samarbejde jobcentre efterår /6

47 Aktivering Aktivering de tunge borgere Dynamisk indkøbsmodel tilbud på aktiveringstilbud Borgersamtalen, skriftlighed, vejledning det kan gøres bedre Digital platform Til sparring og koordinering ift. komplekse beregninger, projekter o. lign. Flygtninge og integration IT IT systemer indkøbsaftale Materialer Film om fast track materialer man kan være fælles om. Pres på politikerne Materiale til unge: økonomisk konsekvens af ikke at tage en uddannelse Politiske dagsordener Projekter Det kan være en fordel at gå sammen om ansøgninger til projekter Det er vigtigt, at man har et frivilligt samarbejde, for så kommer ildsjælene frem Refusionsreformen Refusionsreformen kan måske koble ting sammen jeg har brug for at koble mig på andre Det er ærgerligt, at lovgivning og økonomisk incitament har modstridende effekter Regionen: Samlet front ift. region ifm. forhandling af Klinisk Funktion Fælles samarbejde om smidigt samarbejde med Regionen ventetider Psykisk dårlige borgere. At man får sat sig sammen hvad er deres problemstillinger blødt Regionen op, så vi slipper for ventetider. Man kan forestille sig centrale enheder, der er geografisk smart placeret. Hvad kan der f.eks. gøres, hvis man samler det Rehabiliteringsindsatsen Rekruttering: Rekruttering generelt Rekrutteringssamarbejdet ift. Novo Flaskehals brancher Samarbejde om brancheskift Ift. Vækstforum Sjællandske erhvervsudvikling Virksomhedsindsatsen Virksomhedsservice Samlet rapport det tværkommunale samarbejde jobcentre efterår /6

48 Femern Agency Praktikpladser Voksenlærling - elever Sygedagpenge Sygedagpenge fastholdelsesstrategier Temadrøftelser eksempelvis beskæftigelse, sundhed og psykiatri Der er behov for at kommunerne får mulighed for at drøfte indsatsområder indgående. Regionen skal med i drøftelserne på sundheds- og psykiatriområdet. Udbud Tilbudspakker Uddannelse: Holdkøb ifm uddannelse af ledige Uddannelse at komme tættere ind på livet af uddannelsesinstitutionerne Unge ind på uddannelserne - kommuner og uddannelser skal samarbejde. De unge skoler begrænsede åbninger, meget økonomi. Det kan ikke drives alene. Det skal systematiseres fuldstændig Sprogskole Opkvalificering af ledige Opkvalificering ift. virksomhedernes krav højdannelse Opkvalificering af arbejdskraft Uddannelse af medarbejdere Stå sammen overfor Uddannelsesinstitutioner. Ordinære uddannelser vigtigt, at de gør det rigtige Stå sammen ift. erhvervsskolerne om at oprette nye hold ift. 2+2 Stå sammen om at viderebringe, at man glemmer, at jobcenteret ikke skal føre uddannelsespolitik Udsatte borgere Psykisk syge Forløb for hjerneskadede Sundhedsområdet sygedagpenge. Innovationsprojekt én plan I fællesskab inlicitere noget ift. borgerdeling eks. borgere med personlighedsforstyrrelser Videndeling/erfaringsudveksling: Kan sætte nogle dagsordener op mod det politiske niveau Videndeling Erfaringsudveksle om 2. aktører Anette Lyngsø Sekretariat for Jobforum Samlet rapport det tværkommunale samarbejde jobcentre efterår /6

49 Bilag: 4.1. Ankestatistik 2015, Lejre kommune Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38320/16

50

51

52

53 Bilag: 5.1. Oversigt over kontanthjælpsloftet for de enkeltemågrupper.pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38094/16

54 Ydelse Person fyldt 30 år og modtager kontanthjælp eller modtager ydelse svarende til kontanthjælp over 30 år (voksensats 25 stk.2) Person under 30 år og modtager kontanthjælp (Ungesats 25 stk.2) Person der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse og ikke får, hvad der svarer til kontanthjælp voksensats For ægtefæller hvor den ene eller begge modtager integrationsydelse og er omfattet af 225-timers reglen ( 13 f, stk. 3 og 4) Loft For gifte og samlevende forsørgere For gifte og samlevende ikke-forsørgere For enlige forsørgere 1 barn For forsørgere 2+ børn For enlige ikke-forsørgere For gifte og samlevende forsørgere 1 barn For gifte og samlevende forsørgere 2+ børn For gifte og samlevende ikke-forsørgere For enlige forsørgere 1 barn For forsørgere 2+ børn For enlige ikke-forsørgere For gifte og samlevende forsørgere 1 barn For gifte og samlevende forsørgere 2+ børn For gifte og samlevende ikke-forsørgere For enlige forsørgere 1 barn For forsørgere 2+ børn For enlige ikke-forsørgere For gifte og samlevende forsørgere 1 barn For gifte og samlevende forsørgere 2+ børn For gifte og samlevende ikke-forsørgere For enlige forsørgere 1 barn For forsørgere 2+ børn For enlige ikke-forsørgere kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

55 Bilag: 5.2. Cases på virkningen af lovændring jf. lov om aktiv socialpolitik Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44573/16

56 Cases vedr. kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen I forbindelse med vedtagelsen af L 113 har Borgerservice udarbejdet eksempler på, hvad kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen vil betyde for berørte borgere i Lejre Kommune. Enlig forsørger over 30 år med to eller flere børn Ulla er over 30 år og er vurderet jobparat. Hun har 2 børn og bor i en lejlighed. Ullas nuværende kontanthjælp inkl. særlig støtte og boligstøtte udgør i dag brutto kr. og netto kr. Med kontanthjælpsloftet kan Ullas samlede ydelser højest udgøre brutto kr. Når Ulla rammes af kontanthjælpsloftet vil hun få netto kr. udbetalt om måneden en reduktion på netto kr. om måneden. Rammes Ulla tillige af 225 timers reglen vil hun miste yderligere kr. brutto om måneden. Ulla vil derfor alene få netto kr. udbetalt om måneden. Ullas månedlige budget eksklusiv børneydelser for hendes 2 børn vil se ud som følger: I dag Loft Loft timer Udbetalt Husleje El, vand og varme Indbo- og ulykkesforsikring Licens Telefon og internet Rådighedsbeløb Ægtepar med to eller flere børn Silvia og Mohamed er begge over 30 år og begge vurderet jobparate. De har 3 børn og bor i en 3-værelses lejlighed. Deres nuværende kontanthjælp inklusiv boligstøtte udgør i dag brutto kr., netto kr. Begge overgår til integrationsydelse pr. 1/7-16. Fra 1/7-16 vil deres ydelser inkl. dansktillæg og boligstøtte tilsammen udgøre kr. brutto, netto kr.

57 Rammes Silvia og Mohamed af 225 timers reglen vil den af dem, som først rammes af reglen delvist miste sin ydelse. De vil miste så meget, at de tilsammen får en bruttoydelse svarende til voksensatsen for forsørgere. Hvis Silvia f.eks. ikke opfylder 225 timers reglen vil parrets ydelser udgøre kr. brutto, netto kr. Silvia og Mohameds budget eksklusiv børneydelser til deres 3 børn vil se ud som følger: I dag Integrationsydelse Loft timer Udbetalt Husleje El, vand og varme Indbo- og ulykkesforsikring Licens Telefon og internet Rådighedsbeløb Enlig over 25 år Signe er 27 år og bor alene i en lejlighed. Signes nuværende uddannelseshjælp inkl. aktivitetstilskud og boligstøtte udgør i dag brutto , netto kr. Med kontanthjælpsloftet kan Signes samlede ydelser højest udgøre kr. Når Signe rammes af kontanthjælpsloftet vil hun få netto kr. en reduktion på kr. om måneden. Rammes Signe tillige af 225 timers reglen vil hun miste yderligere brutto 500 kr. om måneden. Signe vil derfor få netto udbetalt om måneden. Et månedligt budget for Signe vil se ud som følger: I dag Loft Loft timer Udbetalt Husleje El Indbo- og ulykkesforsikring Licens Telefon og internet Rådighedsbeløb Side 2 af 3

58 Side 3 af 3

59 Bilag: 6.1. Status maj 2016 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44710/16

60 Projekt Screening A-dagpenge Status maj 2016 A-dagpenge. Gnsn. varighed og antal fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Lejre Gnsn. varighed, uger Antal fuldtidspersoner , , , A-dagpenge gnsn. varighed i uger 10 Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Perioder med ferie fra beskæftigelse indgår ikke i målingen. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antallet af fuldtidspersoner på A-dagpenge er faldet fra 356 i 2013 til 307 i 2014 og igen til 288 i Det svarer til fald på hhv. 14 pct. og 6 pct. eller et samlet fald på 19 pct. fra 2013 til I samme periode er den gennemsnitlige varighed steget fra 15,9 uger i 2013 til 16,0 uger i 2014, men herefter faldet til 15,4 uger i uger 5-8 uger 9-13 uger uger uger uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Perioder med ferie fra beskæftigelse indgår ikke i målingen. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode uger uger 1-3 år Difference antal Difference % 2,30 17,68 15,88 Kilde: Jobindsats.dk og egen beregninger. Brydes data ned på varigheder indenfor specifikke intervaller, ses det, at der primært er sket et fald i antallet af sager i intervallerne uger og 1-3 år. Altså de langvarige sager. Således på hhv. 9 og 4 sager, hvilket svarer til fald på hhv. 17,68 pct. og 15,88 pct. Tilgangen til A-dagpenge (0-26 uger) er altså faldet 2,3 pct., mens de længere forløb er faldet betydeligt mere. Det er særdeles positivt.

61 Borgere på A-dagpenge i varigheds-intervaller Total 0-26 uger uger 1-3 år A-dagpenge. Offentlige udgifter pr. person i arbejdsstyrken Offentlige udg. pr. pers. i arbejdsstyrken år (kr/person) Egedal ,59 Furesø ,98 Gladsaxe ,50 Glostrup , Off. udgifter pr. person i arbejdsstyrken Herlev ,93 Hillerød ,20 Lejre ,39 0 Hillerød Egedal Lejre Furesø Gladsaxe Herlev Glostrup Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM) Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Tabellen viser forsørgertrykket i forhold til antal personer i arbejdsstyrken mellem 16 og 66 år. Tallene er således et udtryk for, hvor meget hver person i arbejdsstyrken mellem 16 og 66 år indenfor det valgte område bidrager med til forsørgelse af a-dagpengemodtagere indenfor den viste periode. Forsørgelsesudgifterne er opgjort i faste priser, dvs. at udgiftsudviklingen fra år til år er renset for de udgiftsstigninger, der alene skyldes den årlige løbende satsregulering. Offentlige udgifter pr. person i arbejdsstyrken år (kr./person) er pt ,39 i Lejre Kommune, hvilket giver den 3. bedste placering i klyngen i Antallet af borgere såvel som den gennemsnitlige varighed af sager på a-dagpenge er faldet over de seneste par år. Der er især sket en nedgang i de længerevarende sager over 26 uger, og selv sager med længst varighed over et år er faldet siden Det viser en god effekt af den implementerede metode vedr. screening af borgere med risiko for langvarig forsørgelse.

62 Bilag: 7.1. Resultatrevision Jobcenter Lejre.docx Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42265/16

63 Resultatrevision 2015 Jobcenter Lejre

64 Side 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning af rapporten Side 2 1. Status og udvikling på Ministerens Mål Side 4 1. Ministerens Mål 1 - Ungeindsatsen Side 4 2. Ministerens Mål 2 Langvarig offentlig forsørgelse Side 5 3. Ministerens Mål 3 - Langtidsledighed Side 7 4. Ministerens Mål 4 - Virksomhedsindsatsen Side 9 2. Resultatoversigten Side A-dagpenge, Kontanthjælp og Uddannelseshjælp Side 12 o Udvikling i fuldtidspersoner på A-dagpenge Side 12 o Udvikling i fuldtidspersoner på Kontanthjælp Side 14 o Udvikling i fuldtidspersoner på Uddannelseshjælp Side Sygedagpenge, Jobafklaringsforløb og Revalidering Side 21 o Udvikling i fuldtidspersoner på Sygedagpenge Side 21 o Udvikling i fuldtidspersoner i Jobafklaring Side 23 o Udvikling i fuldtidspersoner under Revalidering Side Kontanthjælp under Integrationsprogrammet Side Fleksjob, Ledighedsydelse og Ressourceforløb Side 29 o Udvikling i fuldtidspersoner i Fleksjob Side 29 o Udvikling i fuldtidspersoner på Ledighedsydelse Side 31 o Udvikling i fuldtidspersoner i Ressourceforløb Side Alle ydelser under ét Side Besparelsespotentialet Lejre Kommune Side A-dagpenge mv. Side Kontanthjælp inkl. uddannelseshjælp Side Sygedagpenge Side Permanente ydelser Side Sammenfatning Side Afsluttende bemærkninger Side 40 Bilag A Besparelsespotentialet Lejre Kommune Side 40 - Resultatrevision 2015

65 Side 2 Sammenfatning af rapporten Ministermål 1 Med et mindre fald i andelen af unge, der påbegynder uddannelse, er der rum for forbedring vedr. Ministermål 1. Mange unge kommer dog ikke i jobcentret, men går direkte i uddannelse. Udviklingen i antallet af unge på kontant- og uddannelseshjælp er blandt de bedste på Sjælland med et fald på 0,1 pct. fra feb. 15 til feb. 16. Lejre Kommune ligger således som nr. 4 ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR). Ministermål 2 Trods en mindre stigning i tilgang til førtidspension på 12 fuldtidspersoner, over det seneste år, ligger Lejre Kommune stadig bedst i klyngen og langt under gennemsnittet på landsplan. Blot 12 pct. af tilkendelserne til førtidspension i 2015 var til borgere under 40 år. Alt i alt tilfredsstillende resultater vedr. Ministermål 2. Ministermål 3 Trods en lille stigning på 13 langtidsledige fuldtidspersoner, over det seneste år, er niveauet i Lejre Kommune stadig fornuftigt. Der bør være opmærksomhed omkring stigningen af langtidsledige på a-dagpenge, mens andelen på kontanthjælp omvendt er den laveste i klyngen. Det er meget positivt. Alt i alt fornuftige resultater vedr. Ministermål 3. Ministermål 4 Samarbejdsgraden er faldet i takt med både fald i ledigheden og i tilgangen til sygedagpenge. Lejre Kommune ligger stadig næstbedst i klyngen dog lidt lavere end gennemsnittet på Sjælland (RAR) og på landsplan. Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettede tilbud er faldet med over 5 pct.point det seneste år. Der er altså rum for forbedring vedr. Ministermål 4. Lejre Kommune har dog tradition for at samarbejde med en lang række virksomheder udenfor kommunen. Alle ydelser under et Der er sket et fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser total og udviklingen er flot ift. andre jobcentre i klyngen såvel som på Sjælland (RAR) og på landsplan. Der ses dog små forskydninger mellem de enkelte ydelsesgrupper, hvor udviklingen på få områder bør have skærpet opmærksomhed. Således især udviklingen på kontanthjælp og ledighedsydelse. Andel af befolkningen på offentlig forsørgelse Lejre Kommune ligger på en 3. plads ud af samtlige 17 kommuner på Sjælland (RAR) ift. andel af befolkningen på offentlig forsørgelse i feb Lejre har haft det største fald på Sjælland (RAR) i perioden fra feb. 15 til feb Resultatrevision 2015

66 Side 3 Jobomsætningen Generelt ligger Lejre Kommune blandt de bedste kommuner i hele landet på mange parametre. Udviklingen i jobomsætningen var således en stigning på 9,3 pct. fra jan. 15 til dec. 15 sammenlignet med Det giver Lejre Kommune en 3. plads ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR). Bruttoledigheden På samme vis er sket et fald i bruttoledigheden i Lejre Kommune i perioden feb. 15 til feb. 16 på 21,7 pct., hvilket er næstbedst på Sjælland (RAR), og bruttoledigheden forventes fortsat at falde frem til Beskæftigelse og arbejdsstyrke Samtidig forventes en stigning i beskæftigelsen såvel som i arbejdsstyrken. Sidstnævnte på hhv. 1,4 pct. og 1,6 pct. i gennemsnit på Sjælland (RAR) og i hele landet i perioden fra , men en stigning på 1,7 pct. alene i Lejre Kommune i samme periode. Besparelsespotentialet Ifølge besparelsespotentialet kan Jobcenter Lejre fremover spare i alt 17,2 mio. kr., såfremt antallet af fuldtidspersoner bringes ned til jobcentrets rammevilkår. Men Førtidspension og fleksjob Det er dog ikke muligt at tage ydelsen fra borgere, der er tilkendt førtidspension eller fleksjob (efter de tidligere ordninger), hvilket giver en væsentlig forskel i forhold til, hvor stor en besparelse det rent praktisk er muligt at indfri. Ligeledes tages ikke højde for de negative besparelsespotentialer, hvor jobcentret allerede gør det bedre end forventet. Balance Ses alle områder under et, er der således stort set balance på de områder, der kan påvirkes af jobcentrets nuværende og fremadrettede indsats. Besparelsespotentialet på fleksjob og ledighedsydelse vil gå stort set op med det negative besparelsespotentiale på sygedagpenge, men besparelsespotentialet på kontanthjælp opvejes af det negative besparelsespotentiale på a-dagpenge. Beskæftigelsesplan 2017 Alt i alt kan Lejre Kommune være tilfreds med resultaterne af indsatsen i Enkelte områder bør dog have fokus i den fremtidige indsats og således i Jobcenter Lejres Beskæftigelsesplan for Det gælder blandt andet områderne vedr.: Unge, Integration, Kontanthjælp, Langvarig forsørgelse samt Virksomhedsindsatsen. - Resultatrevision 2015

67 Side 4 Status og udvikling på Ministerens Mål 1.1 Ministerens Mål 1 Ungeindsatsen Flere unge skal have en uddannelse Figur Samlet udvikling i andel unge, der påbegynder uddannelse, pct.: Jan. 3,6 3,2 Feb. 0,8 0,4 Mar. 0,8 1,1 Apr. 0,8 1,5 Maj 0,4 1,6 Juni 0,9 0,4 Juli 2,3 5,1 Aug. 6,0 5,4 Sep. 1,4 1,6 Okt. 1,4 1,2 Nov. 1,7 0,0 Dec. 2,9 1,7 Andel unge, som påbegynder uddannelse, pct Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm: Målingen viser antal unikke personer under 30 år, der har modtaget a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (inklusiv supplerende dagpenge/kontanthjælp) inden for den valgte periode. For denne gruppe udregnes desuden start på uddannelse (ordinær, SU-berettiget og øvrig registreret uddannelse samt lærlingeforløb) og i beskæftigelse. Hvis en person starter i både uddannelse og beskæftigelse, tælles kun tilgangen til uddannelse. Udviklingen i andel unge, som påbegynder en uddannelse, er faldet fra 2,9 pct. i december 2014 til 1,7 pct. i december Det er et fald på 1,2 pct.point eller 41 pct. Trods dette ligger Lejre Kommune fornuftigt i forhold til udviklingen i klyngen, - Resultatrevision 2015

68 Side 5 hvor gennemsnittet er faldet fra en andel på 2,2 pct. i december 2014 til en andel på 1,4 pct. i december Andele i hele landet og på Sjælland (RAR) er dog bedre, idet der her blot er sket fald fra hhv. 2,4 pct. til 1,9 pct. og fra 2,5 pct. til 2,4 pct. i samme periode. Ses på udviklingen for unge på uddannelseshjælp i Lejre Kommune alene er faldet større. Således er andelen faldet fra 5,2 pct. til 1,8 pct. i perioden december 2014 til december 2015, hvilket svarer til et fald på 65 pct. eller 3,4 pct.point. Det er betydeligt større end faldet på landsplan, hvor der er sket et fald for unge på uddannelseshjælp alene fra 3,4 pct. i december 2014 til 2,9 pct. i december Med et mindre fald i andelen af unge, der påbegynder uddannelse, er der rum for forbedring vedr. Ministermål 1. Flere unge skal gøres uddannelsesparate, påbegynde og gennemføre en uddannelse. Mange unge kommer ikke i jobcentret, men går direkte i uddannelse. Andelen af unge på overførselsindkomster i Lejre Kommune er således lille og få er uddannelsesparate. Jf. senere kommentarer er udviklingen i antallet af unge på kontant- og uddannelseshjælp blandt de bedste på Sjælland med et fald på 0,1 pct. fra feb. 15 til feb. 16. Lejre Kommune ligger således som nr. 4 ud af 17 kommuner under RAR Sjælland, hvor gennemsnittet er en stigning på 6 pct. i samme periode. 1.2 Ministerens Mål 2 Langvarig offentlig forsørgelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Figur Samlet udvikling i tilgangen til førtidspension: Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Resultatrevision 2015

69 Side 6 Dec Tilgang til førtidspension Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tilgang til førtidspension det seneste år opgør antal personer, som de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang fik bevilliget førtidspension. Tilgangen til førtidspension i Lejre Kommune er faldet betydeligt siden implementeringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen i Således var tilgangen over det seneste år i december 2012 oppe på 89, hvorefter der ses et stort fald til 25 personer i december Det svarer til et fald på 72 pct. I perioden december 2014 til december 2015 ses igen en mindre stigning til 37 personer, hvilket svarer til en stigning på 48 pct. eller 12 fuldtidspersoner. Niveauet i Lejre Kommune er dog stadig lavt, også ved sidste opdatering i marts Andelen af borgere på førtidspension i pct. af arbejdsstyrken er blot 5,5 pct. i december Gennemsnittet i hele landet og på Sjælland (RAR) er på hhv. 8,0 pct. og 9,3 pct. på samme tidspunkt. Lejre ligger da også bedst i klyngen. Figur Fuldtidspersoner i pct. af befolkning og arbejdsstyrke marts 16: Marts Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 8,0 5,8 RAR Sjælland 9,3 6,8 Albertslund 7,8 5,4 Favrskov 6,3 5 Glostrup 5,9 4,5 Greve 6 4,6 Høje-Tåstrup 7,3 5,4 Lejre 5,5 4,3 Roskilde 5,7 4,2 Kilde: Jobindsats.dk På samme vis er antallet af borgere på førtidspension i Lejre Kommune 4,3 pct. af befolkningen. I hele landet er den tilsvarende andel 5,8 pct., mens gennemsnittet på Sjælland (RAR) er 6,8 pct. på samme tidspunkt. Lejre ligger næstbedst i klyngen. - Resultatrevision 2015

70 Side 7 Figur Fuldtidspersoner i pct. af befolkning og arbejdsstyrke: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken/befolkningen 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Hele landet RAR Sjælland Albertslund Favrskov Glostrup Greve Høje-Tåstrup Lejre Roskilde Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: Jobindsats.dk Udviklingen i tilgangen til førtidspension over det seneste år i Lejre Kommune adskiller sig dog negativt ift. udviklingen i hele landet, på Sjælland (RAR) og i klyngen, idet der her ses stigninger på hhv. 15 pct., 15 pct. og 29 pct. overfor stigningen på 48 pct. i Lejre Kommune. Udgangspunktet er dog meget lavt i Lejre og i flere andre kommuner i klyngen, hvilket kan give større procentvise stigninger her. Antallet af tilkendelser til borgere under 40 år er faldet betydeligt i Lejre Kommune i hele perioden - fra en andel på 38 pct. af tilkendelserne i december 2012 til en andel på 12 pct. i december Det er i tråd med en af intentionerne bag fleksjob- og førtidspensionsreformen. Trods en stigning i tilgangen til førtidspension på 12 fuldtidspersoner, over det seneste år, ligger Lejre Kommune stadig bedst i klyngen og langt under landsgennemsnittet vedr. antallet af borgere på førtidspension. Blot 12 pct. af tilkendelserne til førtidspension i 2015 var til borgere under 40 år. Alt i alt tilfredsstillende resultater vedr. Ministermål Ministerens Mål 3 - Langtidsledighed Langtidsledigheden skal bekæmpes - Resultatrevision 2015

71 Side 8 Figur Samlet udvikling i antallet af langtidsledige: Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Antal langtidsledige personer Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 A-dagpenge Jun 2015 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Maj 2015 Kontanthjælp Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal langtidsledige personer opgør antal a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som inden for de seneste 52 uger har været ledige/i aktivt tilbud i 80 pct. af tiden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Perioder med særlig uddannelsesydelse (fra januar 2013) hhv. perioder med uddannelseshjælp og arbejdsmarkedsydelse (fra januar 2014) indgår i opgørelsen af antal og andel langtidsledige under kontanthjælp. I opgørelsen indgår alene ydelsesmodtagere, som i den valgte periode har været visiteret som "Jobparate" hhv. "Åbenlyst uddannelsesparate" (uddannelseshjælpsmodtagere). Udviklingen i antallet af langtidsledige i Lejre Kommune er faldet kontinuerligt fra 154 borgere i december 2012 til 84 borgere i december Altså med i alt 45 pct. I perioden december 2014 til december 2015 stiger antallet dog igen til 97 personer, hvilket svarer til en stigning på 15 pct. eller 13 fuldtidspersoner. Det er især antallet af langtidsledige på a-dagpenge, der stiger. Alene 21 pct. i samme periode. Andel langtidsledige ift. bruttoledige i Lejre Kommune er dog stadig fornuftigt, også ved seneste opdatering i februar 2016, idet andelen her er 26 pct. Gennemsnittet i hele landet og på Sjælland (RAR) er på hhv. 24 pct. og 27 pct. på samme tidspunkt. Andelen af langtidsledige på kontanthjælp i Lejre Kommune alene er dog højere, idet andelen her er 37 pct. Andelen er dog stadig betydeligt lavere end gennemsnittet i hele landet og på Sjælland (RAR), der har andele på hhv. 49 pct. og 50 pct. på samme tidspunkt. Lejre Kommune ligger her lavest i klyngen. Figur Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer feb. 16: Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Februar 2016 Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Hele landet RAR Sjælland Frederiksberg Resultatrevision 2015

72 Side 9 Furesø Hillerød Lejre Roskilde Skanderborg Solrød Andel langtidsledige af bruttoledige personer Hele landet RAR Sjælland Frederiksberg Furesø Hillerød Lejre Roskilde Skanderborg Solrød Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Udviklingen i Lejre Kommune over det seneste år adskiller sig dog negativt ift. udviklingen i hele landet, på Sjælland (RAR) og i klyngen, idet der her ses fald på hhv. 9 pct., 6 pct. og 9 pct. overfor stigningen på 15 pct. i Lejre Kommune. Igen er det primært udviklingen på a-dagpenge, der adskiller sig negativt fra sammenlignelige kommuner. 12 pct. af de langtidsledige i Lejre Kommune er under 30 år i december Det svarer til en stigning på 2 pct.point siden december Trods en stigning på 13 langtidsledige fuldtidspersoner, over det seneste år, er niveauet i Lejre Kommune stadig fornuftigt. Der bør være opmærksomhed omkring stigningen af langtidsledige på a-dagpenge, mens andelen på kontanthjælp omvendt er den laveste i klyngen. Det er positivt. Det gennemsnitlige antal langtidsledige borgere er ligeledes faldet fra et gennemsnit på 99 i 2014 til et gennemsnit på 91 i Alt i alt fornuftige resultater vedr. Ministermål 3. - Resultatrevision 2015

73 Side Ministerens Mål 4 - Virksomhedsindsatsen En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Samarbejdsgraden er faldet fra 38,6 pct. i 2014 til 2015, hvor der samarbejdes med i alt 35 pct. af virksomhederne i Lejre Kommune. Niveauet i Lejre er lidt lavere end gennemsnittet i hele landet, såvel som på Sjælland (RAR), der har samarbejdsgrader på hhv. 37,8 pct. og 39,5 pct. på samme tidspunkt, mens gennemsnittet i klyngen uden Lejre Kommune ligger lavere med en andel på 32,3 pct. for Lejre ligger således næstbedst i klyngen. Jobcentret samarbejder selv med 23,7 pct. af virksomhederne. Figur Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder: Antal virksomheder Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) Hele landet ,2 30,3 16,6 16,6 37,7 37,8 RAR Sjælland ,8 31,7 16,9 17,1 39,2 39,5 Frederiksberg ,9 11,8 22,2 23,3 26,6 27,9 Furesø ,0 15,2 19,6 19,5 26,9 28,5 Hillerød ,5 19,2 23,7 23,2 33,5 33,0 Lejre ,5 23,7 21,5 18,3 38,6 35,0 Roskilde ,7 21,3 19,8 19,9 31,3 32,3 Skanderborg ,0 33,3 20,9 20,7 40,3 42,1 Solrød ,1 17,3 21,7 19,9 31,4 30,0 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal virksomheder omfatter virksomheder i den pågældende kommune, der i gennemsnit har mindst én lønudbetaling for hver måned, der indgår i den valgte periode. Samarbejdsgraden opgøres for andel virksomhedskontakter i kommunens virksomheder, som er faciliteret af virksomhedskommunens eget jobcenter hhv. jobcentre fra andre kommuner end virksomhedskommunen. Den samlede samarbejdsgrad er lavere end summen af det lokale jobcenters og øvrige jobcentres samarbejdsgrad. Det skyldes, at virksomheder, der samarbejder med både det lokale jobcenter og jobcentre fra andre kommuner, kun indgår én gang i den samlede samarbejdsgrad. Figur Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder: - Resultatrevision 2015

74 Side 11 Samarbejdsgrad Hele landet RAR Sjælland Frederiksberg Furesø Hillerød Lejre Roskilde Skanderborg Solrød Kilde: Jobindsats.dk Andelen af langtidsforsørgede med virksomhedsrettede tilbud indenfor de seneste 6 mdr. er faldet i perioden december 2014 til december Således fra 37,3 pct. til 32 pct. Udviklingen alene på sygedagpenge, uddannelseshjælp og ressourceforløb er dog omvendt steget, mens det primært er borgere på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, ledighedsydelse og revalidering, der nu i mindre grad er i virksomhedsrettede tilbud. Figur Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud: Dec 2014 Dec 2015 Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. (ministermål) Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. (ministermål) Lejre Ydelsesgrupper i alt 37,3 32,0 A-dagpenge 60,0 25,0 Særlig uddannelsesydelse.. Arbejdsmarkedsydelse 100,0 66,7 Sygedagpenge 14,3 40,0 Kontanthjælp 33,3 31,8 Uddannelseshjælp 25,0 31,8 Revalidering 72,0 42,9 Forrevalidering 23,1 23,1 - Resultatrevision 2015

75 Side 12 Dec 2014 Dec 2015 Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. (ministermål) Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. (ministermål) Ressourceforløb 22,2 32,7 Ledighedsydelse 54,5 26,7 Kilde: Jobindsats. Anm.: Langtidsforsørgelse opnås ved mindst 3 års offentlig forsørgelse (ekskl. førtidspension), som ikke afbrydes med en kalendermåned uden offentlig forsørgelse. Offentlig forsørgelse omfatter støttet beskæftigelse, men ikke fleksjob og seniorjob. Målingen opgør antal og andel langtidsforsørgede, som har været i hhv. aktivt tilbud hhv. virksomhedsrettet tilbud (løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats) inden for de seneste 6 måneder. Samarbejdsgraden er faldet i takt med at både ledigheden og tilgangen til sygedagpenge er faldet se senere kommentarer. Lejre Kommune ligger stadig næstbedst i klyngen dog lidt lavere end gennemsnittet på Sjælland (RAR) og på landsplan. Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettede tilbud er faldet med 5,3 pct.point over det seneste år. Der er altså umiddelbart rum for forbedring vedr. Ministermål 4. Lejre Kommune har dog tradition for at samarbejde med en lang række virksomheder udenfor kommunen, idet Lejre er en udpendlingskommune. Jf. data fra Danmarks Statistik således den kommune i landet med den 5. højeste pendlingsaftand (28,2 km. ift. landsgennemsnittet på 19,9 km. i nov. 13). I 2014 pendlede borgere ud af Lejre Kommune, hvilket svarer til omkring 70 pct. af de beskæftigede. - Resultatrevision 2015

76 Side 13 Resultatoversigten Jobcenter Lejre 2.1 A-dagpenge, Kontanthjælp og Uddannelseshjælp Figur Udvikling i antallet af borgere på a-dagpenge: Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Antal fuldtidspersoner på A-dagpenge Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Perioder med ferie fra beskæftigelse indgår ikke i målingen. Antallet af borgere på a-dagpenge er faldet betydeligt gennem de seneste år. I december 2015 er 273 borgere således på a-dagpenge i Lejre Kommune, hvilket svarer til et fald på 10 pct. eller 31 fuldtidspersoner siden december Det er tredje år i træk, at antallet af a-dagpengemodtagere falder i Lejre Kommune. I alt er antallet faldet med 35 pct. fra december 2012 til december Udviklingen over det seneste år ligner udviklingen i hele landet, på Sjælland (RAR) og i klyngen, der ligeledes har fald på hhv. 9 pct., 12 pct. og 13 pct. i samme periode. - Resultatrevision 2015

77 Side 14 Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning feb. 16: Februar 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 3,3 2,4 RAR Sjælland 3,0 2,2 Egedal 2,0 1,6 Furesø 2,2 1,7 Gladsaxe 2,6 1,9 Glostrup 3,3 2,5 Herlev 3,0 2,2 Hillerød 2,1 1,7 Lejre 2,2 1,7 Kilde: Jobindsats.dk Niveauet i Lejre Kommune er dog ret lavt, også ved den seneste opdatering i februar Her er andelen af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2,2 pct. overfor 3,3 pct. og 3,0 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af fuldtidspersoner på a-dagpenge i pct. af befolkningen i Lejre Kommune 1,7 pct. overfor hhv. 2,4 pct. og 2,2 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Lejre Kommune ligger på niveau med de fleste jobcentre i klyngen, men lavest af alle kommuner under RAR Sjælland. Sidstnævnte jf. Status på reformer og indsats RAR Sjælland - april Af rapporten fremgår det ligeledes, at 82,5 pct. af a-dagpengemodtagerne i Lejre Kommune får deres første samtale indenfor den første måned, hvilket er helt i top (nr. 4 ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR)). Gennemsnittet på Sjælland er 71,3 pct. Andelen af unge under 30 år på a-dagpenge i Lejre Kommune er 16 pct. i december 2015, hvilket er et lille fald på 1 pct.point siden december Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning feb. 16: - Resultatrevision 2015

78 Side 15 A-dagpenge 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Hele landet RAR Sjælland Egedal Furesø Gladsaxe Glostrup Herlev Hillerød Lejre Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: Jobindsats.dk Udviklingen med fortsat fald i antallet af borgere på a-dagpenge er positivt, og niveauet er stadigt betydeligt lavere end landsgennemsnittet og det laveste af kommunerne på Sjælland (RAR). I jan. 16 lå Lejre Kommune således på en 7. plads i hele landet jf. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Lejre jan. 16 (STAR). 82,5 pct. af a-dagpengemodtagerne i Lejre Kommune fik deres første samtale indenfor den første måned (nov. 15), hvilket er helt i top (nr. 4 ud af 17 kommuner på Sjælland). Gennemsnittet på Sjælland var 71,3 pct. på samme tidspunkt. Figur Udvikling i antallet af borgere på kontanthjælp: Jan Feb Antal fuldtidspersoner på Kontanthjælp Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug Sep. Okt. Nov. Dec. - Resultatrevision 2015

79 Side 16 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Fra 1. sept 2015 er indført en integrationsydelse, der træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Antallet af personer på integrationsydelse er voksende, men der er betydelig kommunal variation. Februar 2016 modtog ca fuldtidspersoner integrationsydelse. Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. sept 2015 skal tolkes med varsomhed. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antallet af borgere på kontanthjælp er steget gennem det seneste år. I december 2015 er 306 borgere således på kontanthjælp i Lejre Kommune, hvilket svarer til en stigning på 8 pct. eller 23 fuldtidspersoner siden december Det er primært antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere, der stiger alene 25 pct., mens de aktivitetsparate blot er steget 4 pct. i samme periode. Figur Udvikling i antallet af borgere i visitationskategorier: Lejre Dec 2014 Dec 2015 Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner Visitationskategori i alt Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Udviklingen over det seneste år, for samtlige kontanthjælpsmodtagere i Lejre Kommune, er dårligere end udviklingen i hele landet og på Sjælland (RAR), men på niveau med gennemsnittet i klyngen. Her ses stigninger på hhv. 2 pct., 3 pct. og 8 pct. i samme periode. Både på landsplan og på Sjælland (RAR) er det primært antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere, der stiger således hhv. 3 pct. og 5 pct., mens der begge steder ses stigninger på blot 1 pct. alene for de aktivitetsparate i samme periode. Udviklingen i Lejre Kommune, i de enkelte visitationskategorier, ligner således udviklingen på landsplan til trods for, at udviklingen i Lejre er mere markant. Det kan dog skyldes det lave niveau, der kan give langt højere procentvise stigninger her. Figur Jobparate i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Marts 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 1,1 0,8 RAR Sjælland 1,4 1,0 Allerød 0,2 0,2 Egedal 0,4 0,4 Favrskov 0,3 0,3 Gentofte 0,6 0,4 Hørsholm 0,5 0,4 Lejre 0,5 0,4 Skanderborg 0,3 0,2 - Resultatrevision 2015

80 Side 17 Solrød 0,5 0,4 Kilde: Jobindsats.dk Niveauet i Lejre Kommune er dog stadig lavt for de jobparate ved den seneste opdatering i marts Her er andelen af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 0,5 pct. overfor 1,1 pct. og 1,4 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af jobparate fuldtidspersoner på kontanthjælp i pct. af befolkningen 0,4 pct. overfor hhv. 0,8 pct. og 1,0 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Lejre Kommune ligger på niveau med de fleste jobcentre i klyngen. Figur Jobparate i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: 2,0 Kontanthjælp Jobparate 1,5 1,0 0,5 0,0 Hele landet RAR Sjælland Allerød Egedal Favrskov Gentofte Hørsholm Lejre Skanderborg Solrød Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Figur Aktivitetsparate i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Marts 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 2,8 2,0 RAR Sjælland 2,9 2,1 Allerød 1,5 1,2 Egedal 1,4 1,1 Favrskov 1,7 1,3 Gentofte 1,6 1,2 Hørsholm 1,8 1,3 Lejre 1,6 1,3 Skanderborg 1,7 1,3 Solrød 1,9 1,5 Kilde: Jobindsats.dk - Resultatrevision 2015

81 Side 18 Niveauet i Lejre Kommune er ligeledes lavt for de aktivitetsparate, også ved den seneste opdatering i marts Her er andelen af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 1,6 pct. overfor 2,8 pct. og 2,9 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af aktivitetsparate fuldtidspersoner på kontanthjælp i pct. af befolkningen i Lejre Kommune 1,3 pct. overfor hhv. 2,0 pct. og 2,1 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Igen er niveauet i Lejre Kommune som i de fleste jobcentre i klyngen. Figur Aktivitetsparate i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Kontanthjælp Aktivitetsparate 0,0 Hele landet RAR Sjælland Allerød Egedal Favrskov Gentofte Hørsholm Lejre Skanderborg Solrød Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Andelen af unge under 30 år på kontanthjælp i Lejre Kommune er 21 pct. i december Det er en stigning på 4 pct.point over det seneste år. For de jobparate alene er andelen 16 pct., mens andelen for de aktivitetsparate er 24 pct. på samme tidspunkt. Trods en mindre stigning på 23 fuldtidspersoner på kontanthjælp, over det seneste år, er niveauet i Lejre Kommune stadigt lavt ift. gennemsnittet på Sjælland (RAR) og på landsplan. Det er primært de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er steget, hvilket er positivt. Lejre Kommune har bevidst arbejdet med progression i forløbene og matchet en del borgere op fra aktivitetsparat til jobparat. Den generelle stigning på hele kontanthjælpsområdet skyldes primært tilgangen af ikke-vestlige indvandrere. Samlet set er sket en stigning på 8 pct. over det seneste år. Stigningen dækker dog over et fald på 12 pct. i antallet af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse, mens antallet af indvandrere med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp er steget alene 23 pct. i samme periode. Ses på udviklingen fra dec. 13 til dec. 15 er antallet af kontanthjælpsmodtagere med - Resultatrevision 2015

82 Side 19 dansk oprindelse faldet 53 pct., mens antallet af indvandrere med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp er steget 62 pct. Det er således ikke lykkedes at integrere de nye borgere på det danske arbejdsmarked, hvilket bør have ekstra fokus i jobcentrets fremadrettede indsats. Se også afsnittet med kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet. Figur Udvikling i antallet af borgere på uddannelseshjælp: Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Antal fuldtidspersoner på Uddannelseshjælp Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Fra 1. sept 2015 er indført en integrationsydelse, der træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Antallet af personer på integrationsydelse er voksende, men der er betydelig kommunal variation. Februar 2016 modtog ca fuldtidspersoner integrationsydelse. Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. sept 2015 skal tolkes med varsomhed. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antallet af unge på uddannelseshjælp er stort set uændret over det seneste år. I december 2015 er 100 borgere således på uddannelseshjælp i Lejre Kommune, hvilket svarer til et fald på 3 pct. eller 3 fuldtidspersoner siden december Resultatrevision 2015

83 Side 20 Udviklingen over det seneste år er bedre end udviklingen på Sjælland (RAR) og i klyngen, der har stigninger på hhv. 6 pct. og 6 pct. i samme periode, mens antallet af unge på uddannelseshjælp i hele landet er stort set uændret og således næsten det samme som i december Figur Udvikling i antallet af borgere i visitationskategorier: Dec 2014 Dec 2015 Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner Lejre Visitationskategori i alt Visitationskategori i alt Alle uddannelsesparate Alle uddannelsesparate Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Aktivitetsparat Uoplyst Uoplyst 1 1 I Lejre Kommune er antallet af uddannelsesparate unge alene dog steget med 11 pct. fra december 2014 til december 2015, mens antallet af unge aktivitetsparate omvendt er faldet 12 pct. i samme periode. Det ligner udviklingen i hele landet og på Sjælland (RAR), hvor der ses stigninger for de unge uddannelsesparate på hhv. 11 pct. og 20 pct., mens antallet af unge aktivitetsparate er faldet hhv. 8 pct. og 4 pct. i samme perioder. Andelen af unge aktivitetsparate på uddannelseshjælp i Lejre Kommune er dog hele 64 pct. i december 2015, hvilket er betydeligt højere end landsgennemsnit og gennemsnittet på Sjælland (RAR), hvor blot 59 pct. af de unge er aktivitetsparate på samme tidspunkt. Figur Uddannelsespar. i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Marts 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 0,7 0,5 RAR Sjælland 0,8 0,6 Allerød 0,2 0,2 Egedal 0,2 0,2 Favrskov 0,4 0,3 Gentofte 0,2 0,1 Hørsholm 0,2 0,1 Lejre 0,3 0,2 Skanderborg 0,4 0,3 Solrød 0,4 0,3 Figur Uddannelsesp. i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: - Resultatrevision 2015

84 Side 21 Uddannelsesparate - Uddannelseshjælp 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Hele landet RAR Sjælland Allerød Egedal Favrskov Gentofte Hørsholm Lejre Skanderborg Solrød Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: Jobindsats.dk Niveauet vedr. de uddannelsesparate i Lejre Kommune ligger på et lavt niveau ved den seneste opdatering i marts Her er andelen af uddannelsesparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp i pct. af arbejdsstyrken 0,3 pct. overfor 0,7 pct. og 0,8 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af uddannelsesparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp i pct. af befolkningen i Lejre Kommune 0,2 pct. overfor hhv. 0,5 pct. og 0,6 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Niveauet er igen som de fleste jobcentre i klyngen. Figur Aktivitetsparate i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Marts 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 0,8 0,6 RAR Sjælland 0,9 0,7 Allerød 0,5 0,4 Egedal 0,3 0,3 Favrskov 0,6 0,5 Gentofte 0,4 0,3 Hørsholm 0,5 0,4 Lejre 0,5 0,4 Skanderborg 0,6 0,4 Solrød 0,5 0,4 Kilde: Jobindsats.dk Figur Aktivitetsparate i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: - Resultatrevision 2015

85 Side 22 Aktivitetsparate - Uddannelseshjælp 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Hele landet RAR Sjælland Allerød Egedal Favrskov Gentofte Hørsholm Lejre Skanderborg Solrød Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: Jobindsats.dk Trods den større andel af aktivitetsparate unge, af alle unge på uddannelseshjælp i Lejre Kommune, er niveauet stadig fornuftigt ved den seneste opdatering i marts Her er andelen af aktivitetsparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp i pct. af arbejdsstyrken 0,5 pct. overfor 0,8 pct. og 0,9 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af aktivitetsparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp i pct. af befolkningen i Lejre Kommune 0,4 pct. overfor hhv. 0,6 pct. og 0,7 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Antallet af uddannelsesparate er stort set uændret, mens andelen af uddannelsesparate er steget. Det er positivt. Niveauet i Lejre Kommune er stadigt lavt både ift. gennemsnittet på Sjælland (RAR) og på landsplan. Jf. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Lejre jan. 16 (STAR) lå Lejre Kommune således på en 6. plads på landsplan (jan. 16) i andel personer på kontant- og uddannelseshjælp ud af befolkningen (16-66 år). På samme vis er udviklingen i antallet af unge på kontant- og uddannelseshjælp blandt de laveste på Sjælland (RAR) med et fald på 0,1 pct. fra feb. 15 til feb. 16. Lejre Kommune ligger således som nr. 4 ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR), hvor gennemsnittet er en stigning på 6 pct. i samme periode. Ligeledes indtager Lejre Kommune en 3. plads med et fald på 3,5 pct. i udviklingen af kontanthjælpsmodtagere over 30 år i samme periode, hvor gennemsnittet er en stigning på 0,5 pct. på Sjælland (RAR). Sidstnævnte målinger jf. Status på reformer og indsats RAR Sjælland april Resultatrevision 2015

86 Side Sygedagpenge, Jobafklaringsforløb og revalidering Figur Udvikling i antallet af borgere på sygedagpenge: Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Antal fuldtidspersoner på Sygedagpenge Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Bemærk, at data vedr ikke omfatter sygemeldte dagpengemodtagere, som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet. Det skønnes, at der er fuldtidspersoner, som modtager dagpenge under sygdom hver måned. Antallet af borgere på sygedagpenge er faldet gennem de seneste år. I december 2015 er 306 borgere således på sygedagpenge i Lejre Kommune, hvilket svarer til et fald på 7 pct. eller 24 fuldtidspersoner siden december Det er andet år i træk, at antallet falder. I alt ses et fald på 25 pct. fra december 2013 til december Udviklingen over det seneste år er bedre end udviklingen i hele landet, på Sjælland (RAR) og i klyngen, der har fald på hhv. 5 pct., 3 pct. og 4 pct. på samme tidspunkt. Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: - Resultatrevision 2015

87 Side 24 Februar 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 2,6 1,9 RAR Sjælland 2,7 2,0 Albertslund 3,2 2,2 Brøndby 2,7 1,9 Egedal 2,1 1,7 Glostrup 2,4 1,9 Herlev 2,5 1,8 Høje-Tåstrup 2,4 1,7 Lejre 2,4 1,8 Odense 2,6 1,7 Skanderborg 2,9 2,2 Vallensbæk/Ishøj 2,5 1,8 Aalborg 2,5 1,8 Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning feb. 16: Sygedagpenge 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Hele landet RAR Sjælland Albertslund Brøndby Egedal Glostrup Herlev Høje-Tåstrup Lejre Odense Skanderborg Vallensbæk/Ishøj Aalborg Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: Jobindsats.dk Niveauet på sygedagpenge i Lejre Kommune er fornuftigt, også ved den seneste opdatering i februar Her er andelen af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2,4 pct. overfor andele på hhv. 2,6 pct. og 2,7 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af fuldtidspersoner på sygedagpenge i pct. af befolkningen 1,8 pct. i Lejre Kommune overfor hhv. 1,9 pct. og 2,0 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. - Resultatrevision 2015

88 Side 25 Andelen af unge under 30 år på sygedagpenge i Lejre Kommune er 6 pct. i december 2015, hvilket er et lille fald på 1 pct.point siden december Andelen af borgere under 40 år er 29 pct., hvilket er en stigning på 2 pct.point siden december Udviklingen med et fortsat fald på sygedagpengeområdet er positivt. Niveauet i Lejre Kommune er således ved at være fornuftigt. Jf. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Lejre jan. 16 (STAR) ligger Lejre Kommune på en 22. plads på landsplan i andelen af personer på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolkningen (16-66 år). Ligeledes ligger Lejre på en 9. plads på landsplan i jan. 16 ift. andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, som deltager i virksomhedspraktik eller løntilskud. Andelen af delvise rask- og sygemeldinger er 17,1 pct. i Lejre i feb jf. Status på reformer og indsats RAR Sjælland april Det giver Lejre Kommune en 3. plads ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR), hvor gennemsnittet er 13,7 pct. på samme tidspunkt. Figur Udvikling i antallet af borgere i Jobafklaringsforløb: Jan Feb Mar Apr Maj 0 30 Juni 0 31 Juli 1 34 Aug Sep Okt Nov Dec Resultatrevision 2015

89 Side 26 Antal fuldtidspersoner i Jobafklaringsforløb Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antallet af borgere i jobafklaringsforløb i Lejre Kommune viser en stor stigning på 162 pct. fra december 2014 til december 2015, hvor 34 borgere er i forløb altså 21 fuldtidspersoner flere end i december Udviklingen i Lejre Kommune over det seneste år er dog ikke helt så imponerende som udviklingen i hele landet, på Sjælland (RAR) og i klyngen, der har stigninger på hhv. 179 pct., 234 pct. og 180 pct. i samme periode. Dette skyldes formodentlig det store fald på sygedagpengeområdet i Lejre Kommune, der medfører, at færre borgere på sygedagpenge har behov for et jobafklaringsforløb. Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Marts 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 0,5 0,4 RAR Sjælland 0,5 0,3 Albertslund 0,5 0,4 Brøndby 0,4 0,3 Egedal 0,4 0,3 Glostrup 0,6 0,4 Herlev 0,8 0,6 Høje-Tåstrup 0,6 0,4 Lejre 0,2 0,1 Odense 0,7 0,5 Skanderborg 0,4 0,3 Vallensbæk/Ishøj 0,5 0,4 Aalborg 0,4 0,3 Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: - Resultatrevision 2015

90 Side 27 Jobafklaring 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Hele landet RAR Sjælland Albertslund Brøndby Egedal Glostrup Herlev Høje-Tåstrup Lejre Odense Skanderborg Vallensbæk/Ishøj Aalborg Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: Jobindsats.dk Niveauet mht. jobafklaringsforløb i Lejre Kommune er da også det laveste i klyngen ved den seneste opdatering i marts 2016, da andelen af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken er 0,2 pct. overfor andele på 0,5 pct. og 0,5 pct. i hhv. hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb i pct. af befolkningen 0,1 pct. i Lejre Kommune overfor hhv. 0,4 pct. og 0,3 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Andelen af unge under 30 år i jobafklaringsforløb i Lejre Kommune er 12 pct. i december 2015, hvilket er en lille stigning på 4 pct.point siden december Andelen af borgere under 40 år er 19 pct. i december 2015, hvilket svarer til en stigning på 5 pct.point i samme periode. Jf. implementering af sygedagpengereformen er antallet af jobafklaringsforløb også steget betydeligt i Lejre Kommune. Dog ikke helt så voldsomt som andre steder, hvilket kan skyldes det generelle fald på sygedagpengeområdet her. Niveauet i Lejre Kommune er således det laveste i klyngen. Ses på den samlede andel fuldtidspersoner af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i feb ligger Lejre Kommune næstlavest af alle kommuner på Sjælland (RAR) med 2,57 pct. Gennemsnittet i de 17 kommuner er 3,18 pct. Dette jf. Status på reformer og indsats RAR Sjælland april Figur Udvikling i antallet af borgere under revalidering: - Resultatrevision 2015

91 Side Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Antal fuldtidspersoner under Revalidering Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antallet af borgere under revalidering i Lejre Kommune viser et stort fald på 74 pct. fra december 2014 til december 2015, hvor blot 19 borgere er i forløb altså 54 fuldtidspersoner færre end i december Udviklingen i Lejre Kommune over det seneste år adskiller sig dog også væsentligt fra udviklingen i hele landet, på Sjælland (RAR) og i klyngen, der ligeledes har fald, men blot på hhv. 15 pct., 12 pct. og 24 pct. i samme periode. Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 0,2 0,2 RAR Sjælland 0,3 0,2 - Resultatrevision 2015

92 Side 29 Allerød 0,0 0,0 Egedal 0,0 0,0 Favrskov 0,2 0,1 Gentofte 0,2 0,1 Hørsholm 0,2 0,2 Lejre 0,1 0,1 Skanderborg 0,3 0,2 Solrød 0,1 0,1 Kilde: Jobindsats.dk Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Revalidering 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Hele landet RAR Sjælland Allerød Egedal Favrskov Gentofte Hørsholm Lejre Skanderborg Solrød Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: Jobindsats.dk Niveauet for revalidering i Lejre Kommune er da også lavt ved den seneste opdatering i marts 2016, da andelen af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken er 0,1 pct. overfor andele på i gennemsnit 0,2 pct. og 0,3 pct. i hhv. hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af fuldtidspersoner under revalidering i pct. af befolkningen 0,1 pct. i Lejre Kommune overfor 0,2 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Lejre Kommune ligger lavt ift. andre jobcentre i klyngen. Andelen af borgere under 40 år på revalidering i Lejre Kommune er 53 pct. i december 2015, hvilket er en stigning på 16 pct.point siden december Resultatrevision 2015

93 Side 30 Et stort fald og et lavt niveau vedr. brug af revalideringsbestemmelserne i Lejre Kommune (i særdeleshed ift. udviklingen andre steder) bør have ekstra fokus. Udviklingen skyldes dog primært, at jobafklaringsforløb nu igangsættes i stedet for at benytte revalideringsbestemmelserne. Den lave ledighed pt. gør det i øvrigt muligt at få arbejde - også med særlige skånehensyn, hvilket i mange tilfælde gør revalidering unødvendig. 2.3 Kontanthjælp under Integrationsprogrammet Figur Udvikling i borgere på kontanthjælp under Integrationsprogram: Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Resultatrevision 2015

94 Side 31 Antal fuldtidspersoner på KTH under Integrationsprogrammet Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk. Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antallet af borgere på kontanthjælp under Integrationsprogrammet er steget betydeligt gennem de seneste år. I december 2015 er 129 borgere således på kontanthjælp under Integrationsprogrammet i Lejre Kommune, hvilket svarer til en stigning på 28 pct. eller 28 fuldtidspersoner siden december Antallet er steget stødt siden december Udviklingen over det seneste år er dog bedre end udviklingen i hele landet, på Sjælland (RAR) og i klyngen, der har stigninger på hhv. 50 pct., 46 pct. og 49 pct. fra december 2014 til december Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Marts 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 0,5 0,4 RAR Sjælland 0,7 0,5 Allerød 0,8 0,7 Egedal 0,7 0,5 Favrskov 0,9 0,7 Gentofte 0,3 0,3 Hørsholm 0,7 0,5 Lejre 0,9 0,7 Skanderborg 0,8 0,6 Solrød 0,9 0,7 Kilde: Jobindsats.dk Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: - Resultatrevision 2015

95 Side 32 Integrationsprogrammet 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Hele landet RAR Sjælland Allerød Egedal Favrskov Gentofte Hørsholm Lejre Skanderborg Solrød Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: Jobindsats.dk Niveauet mht. borgere under integrationsprogrammet i Lejre Kommune er da også højt ved den seneste opdatering i marts 2016, idet andelen af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken er 0,9 pct. overfor andele på 0,5 pct. og 0,7 pct. i hhv. hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af fuldtidspersoner under integrationsprogrammet i pct. af befolkningen 0,7 pct. i Lejre Kommune overfor hhv. 0,4 pct. og 0,5 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Lejre Kommune ligger således helt i top i klyngen, hvilket er uheldigt. Andelen af unge under 30 år under Integrationsprogrammet i Lejre Kommune er 45 pct. i december 2015, hvilket er en lille stigning på 1 pct.point siden december En stor stigning over flere år samt det højeste niveau i klyngen ift. antallet af borgere på kontanthjælp under integrationsprogrammet bør have øget opmærksomhed i indsatsen fremover. Udviklingen skyldes den store tilgang af kvoteflygtninge, hvor Lejre Kommune har fået tilsagn om at modtage i alt 121 flygtninge i 2016 og yderligere 83 i pct. af de nuværende borgere under integrationsprogrammet er unge under 30 år. Der forventes ligeledes en del familiesammenførte i de kommende år. 2.4 Fleksjob, Ledighedsydelse og Ressourceforløb - Resultatrevision 2015

96 Side 33 Figur Udvikling i antallet af borgere i fleksjob: Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Antal fuldtidspersoner i Fleksjob Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antallet af borgere i fleksjob er steget 5 pct. fra december 2014 til december 2015, hvor 297 borgere er på ledighedsydelse i Lejre Kommune altså 15 fuldtidspersoner flere end i december Udviklingen i Lejre Kommune over det seneste ligner udviklingen i hele landet, på Sjælland (RAR) og i klyngen, der har gennemsnitlige stigninger på hhv. på 7 pct., 8 pct. og 6 pct. i samme periode. Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Marts 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 2,3 1,7 RAR Sjælland 2,8 2,0 - Resultatrevision 2015

97 Side 34 Albertslund 2,1 1,5 Favrskov 2,9 2,3 Glostrup 1,6 1,2 Greve 1,9 1,5 Høje-Tåstrup 1,3 1,0 Lejre 2,3 1,8 Roskilde 1,5 1,2 Niveauet for fleksjob i Lejre Kommune er på niveau med hele landet, men under niveauet på Sjælland (RAR) ved den seneste opdatering i marts Her er andelen af fuldtidspersoner i fleksjob i pct. af arbejdsstyrken 2,3 pct. overfor andele på hhv. 2,3 pct. og 2,8 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af fuldtidspersoner i fleksjob i pct. af befolkningen 1,8 pct. i Lejre Kommune overfor 1,7 pct. i hele landet og 2,0 pct. på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Lejre Kommune ligger således i den høje ende i forhold til andre jobcentre i klyngen. Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Fleksjob 0,0 Hele landet RAR Sjælland Albertslund Favrskov Glostrup Greve Høje-Tåstrup Lejre Roskilde Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: Jobindsats.dk Andelen af borgere under 40 år i fleksjob i Lejre Kommune er 11 pct. i december 2015, hvilket er et lille fald på 1 pct.point siden december Udviklingen i antallet af borgere i fleksjob er nogenlunde stabil med en lille stigning på 5 pct. Stigningen hænger i nogen grad sammen med den mindre tilgang til førtidspension, idet der nu kan bevilges fleksjob helt ned til 1 t. om ugen. Niveauet i Lejre Kommune er dog i den høje ende af klyngen. Dette kan til dels skyldes en - Resultatrevision 2015

98 Side 35 anden beskæftigelsesprofil i Lejre Kommune med mange ansat i bygge- og anlægsbranchen, servicefagene samt landbruget, der alt andet lige giver øget risiko for nedslidning. Den samlede andel af befolkningen i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension er dog blot 6,6 pct. i feb. 16 jf. Status på reformer og indsats RAR Sjælland april Det giver Lejre Kommune en 4. plads ud af samtlige 17 kommuner på Sjælland (RAR), hvor gennemsnittet er 9,0 pct. Figur Udvikling i antallet af borgere på ledighedsydelse: Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Antal fuldtidspersoner på Ledighedsydelse Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Resultatrevision 2015

99 Side 36 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antallet af borgere på ledighedsydelse er steget 10 pct. fra december 2014 til december 2015, hvor 53 borgere er på ledighedsydelse i Lejre Kommune altså 5 fuldtidspersoner flere end i december Det svarer nogenlunde til niveauet i Lejre Kommune i december Udviklingen i Lejre Kommune over det seneste år ligner udviklingen i klyngen, der har en gennemsnitlig stigning på 7 pct. fra december 2014 til december Udviklingen i hele landet og på Sjælland (RAR) i samme periode er omvendt fald på hhv. 5 pct. og 7 pct. Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Marts 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 0,5 0,4 RAR Sjælland 0,6 0,4 Albertslund 0,6 0,4 Favrskov 0,4 0,4 Glostrup 0,4 0,3 Greve 0,5 0,4 Høje-Tåstrup 0,5 0,4 Lejre 0,4 0,3 Roskilde 0,5 0,4 Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: 0,8 Ledighedsydelse 0,6 0,4 0,2 0,0 Hele landet RAR Sjælland Albertslund Favrskov Glostrup Greve Høje-Tåstrup Lejre Roskilde Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år - Resultatrevision 2015

100 Side 37 Kilde: Jobindsats.dk Niveauet vedr. ledighedsydelse i Lejre Kommune er dog stadigt lavt, også ved den seneste opdatering i marts Her er andelen af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 0,4 pct. overfor andele på 0,5 pct. og 0,6 pct. i hhv. hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i pct. af befolkningen 0,3 pct. i Lejre Kommune overfor hhv. 0,4 pct. og 0,4 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Lejre Kommune ligger dog på niveau med de fleste jobcentre i klyngen. Andelen af borgere under 40 år på ledighedsydelse i Lejre Kommune er 15 pct. i december 2015, hvilket er en stigning på 5 pct.point siden december I takt med en lille tilgang til fleksjob er ligeledes sket en mindre tilgang til ledighedsydelse. Der er dog tale om blot 5 fuldtidspersoner. Niveauet er stadigt lavt, selvom andelen af borgere under 40 år på ledighedsydelse er stigende. Det er uheldigt, selvom det primært skyldes, at der stort set ikke tilkendes førtidspensioner til borgere under 40 år længere. Borgerne, der får tilkendt fleksjob i dag, har flere begrænsninger i arbejdsevnen end tidligere. Det gør dem sværere at få ud på arbejdsmarkedet. Ligeledes medfører det, at de oftere får sygemeldinger på ledighedsydelse. Figur Udvikling i antallet af borgere i ressourceforløb: Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Resultatrevision 2015

101 Side 38 Antal fuldtidspersoner i ressourceforløb Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Da enkelte kommuner kan have registreret udbetalingen af ressourceforløbsydelse på en konto, der ikke tilgår Arbejdsmarkedsstyrelsen vil niveauet af modtagere af ressourceforløbsydelse for disse kommuner være undervurderet. Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Antallet af borgere i ressourceforløb viser en stor stigning på 56 pct. fra december 2014 til december 2015, hvor 89 borgere er i ressourceforløb. Det svarer til en stigning på 32 fuldtidspersoner siden december Antallet af borgere i ressourceforløb er steget kontinuerligt siden 2013, hvor reform af fleksjob og førtidspension implementeret. Udviklingen i Lejre Kommune over det seneste år er dog ikke helt så voldsom som udviklingen i hele landet, på Sjælland (RAR) og i klyngen, der har stigninger på hhv. 75 pct., 71 pct. og 83 pct. i samme periode. Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: Februar 2016 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Hele landet 0,6 0,4 RAR Sjælland 0,7 0,5 Allerød 0,3 0,3 Egedal 0,1 0,1 Favrskov 0,6 0,4 Gentofte 0,2 0,1 Hørsholm 0,2 0,1 Lejre 0,7 0,5 Skanderborg 0,3 0,2 Solrød 0,6 0,5 Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning marts 16: - Resultatrevision 2015

102 Side 39 Ressourceforløb 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Hele landet RAR Sjælland Allerød Egedal Favrskov Gentofte Hørsholm Lejre Skanderborg Solrød Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Niveauet vedr. ressourceforløb i Lejre Kommune er dog det højeste i klyngen ved seneste opdatering i marts 2016, og andelen af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken er 0,7 pct. overfor andele på 0,6 pct. og 0,7 pct. i hhv. hele landet og på Sjælland (RAR). På samme vis er andelen af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i pct. af befolkningen 0,5 pct. i Lejre Kommune, hvilket er en delt 1. plads i klyngen, overfor hhv. 0,4 pct. og 0,5 pct. i hele landet og på Sjælland (RAR) på samme tidspunkt. Andelen af borgere under 40 år i ressourceforløb i Lejre Kommune er 44 pct. i december 2015, hvilket svarer til en stigning på 7 pct.point siden december Udviklingen i antallet af borgere i ressourceforløb er fortsat stigende, hvilket blandt andet hænger sammen med en generel mindre tilgang til førtidspension og sygedagpenge i Lejre Kommune. Niveauet er dog det højeste i klyngen, hvilket bør have en vis opmærksomhed. Lejre Kommune har dog bevidst valgt at prioritere lange udviklingsforløb til borgere på ressourceforløb for at øge sandsynligheden for, at de på sigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i et eller andet omfang. - Resultatrevision 2015

103 Side Alle ydelser under ét I december 2015 er i alt borgere på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune. Det svarer til et fald på 4 pct. siden december Det er bedre end udviklingen på landsplan, på Sjælland (RAR) og i klyngen, der alle har gennemsnitlige fald på samtlige ydelsesgrupper på 2 pct. i samme periode. Borgere på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune fordeler sig på ydelsesgrupperne jf. nedenstående tabel. På enkelte områder er sket stigninger trods den samlede nedgang. Således er antallet af borgere på hhv. kontanthjælp, forrevalidering, jobafklaring, ressourceforløb og ledighedsydelse steget. Ved den seneste opdatering i februar 2016 er det samlede antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser i Lejre Kommune 2.611, hvilket svarer til 19,7 pct. af arbejdsstyrken (16-66 år) og 15,4 pct. af befolkningen (16-66 år). Antallet er faldet 7 pct. over det seneste år fra fuldtidspersoner i januar Figur Fuldtidspersoner fordelt på ydelsesgrupper dec.14 og dec. 15: Lejre Antal fuldtidspersoner Dec 2014 Dec 2015 Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse.. Arbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn Resultatrevision 2015

104 Side 41 Figur Fuldtidspersoner fordelt på ydelsesgrupper dec.14 og dec Alle ydelser 0 A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn dec-14 dec-15 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Arbejdsstyrken er defineret som personer i alderen år med tilknytning til arbejdsmarkedet. Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning feb. 16: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 8,0 4,0 0,0 A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn Hele landet Lejre Kommune - Resultatrevision 2015

105 Side 42 Figur Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrke og befolkning feb. 16: Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 A-dagpenge Arbejdsmarkedsydelse Særlig uddannelsesydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn Hele landet Lejre Kommune På forsørgelsesydelser i alt er sket et fald og udviklingen er flot ift. andre jobcentre i klyngen såvel som på Sjælland (RAR) og på landsplan. Der ses dog små forskydninger mellem de enkelte ydelsesgrupper, hvor udviklingen på få områder bør have skærpet opmærksomhed. Således især udviklingen på kontanthjælp og ledighedsydelse. Jf. Status på reformer og indsats RAR Sjælland april 2016 ligger Lejre Kommune på en 3. plads ud af samtlige 17 kommuner på Sjælland (RAR) ift. andel af befolkningen på offentlig forsørgelse i feb Lejre har haft det største fald på Sjælland (RAR) i perioden fra feb. 15 til feb. 16. Generelt ligger Lejre Kommune blandt de bedste i hele landet på mange parametre. Udviklingen i jobomsætningen var således en stigning på 9,3 pct. fra jan. 15 til dec. 15 sammenlignet med Det giver Lejre Kommune en 3. plads ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR) jf. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland april På samme vis er udviklingen i bruttoledigheden i Lejre Kommune i perioden feb. 15 til feb. 16 er et fald på 21,7 pct., hvilket er næstbedst på Sjælland (RAR), der har et gennemsnitligt fald på 13,0 pct. på samme tidspunkt. På landsplan er gennemsnittet et fald på 11,6 pct. i samme periode. Der forventes et fortsat fald i ledigheden frem til 2017 og samtidig en stigning i arbejdsstyrken på 1,7 pct. alene i Lejre Kommune i samme periode, mens stigningen i arbejdsstyrken fra forventes at blive på hhv. 1,4 pct. og 1,6 pct. på Sjælland (RAR) og hele landet. - Resultatrevision 2015

106 3.1 A-dagpenge mv. Side 43 Besparelsespotentiale Jobcenter Lejre Jobcenter Lejre har et lavere antal fuldtidspersoner på a-dagpenge i pct. af befolkningen end jobcentrets rammevilkår tilsiger - således 1,84 pct. overfor 2,27 pct. Det svarer til 73 fuldtidspersoner færre. Der er således et negativt besparelsespotentiale her, idet Lejre Kommune allerede sparer et antal mio. kr. på udgifter til a-dagpenge set i forhold til jobcentrets rammevilkår. Ift. niveauet på Sjælland (RAR) og i hele landet ligger Lejre på hhv. en 1. plads og en 7. plads. Muligheden for at realisere et større besparelse her anses derfor ikke som muligt. 3.2 Kontanthjælp inkl. uddannelseshjælp mv. Jobcenter Lejre har et højere antal fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp i pct. af befolkningen end jobcentrets rammevilkår tilsiger - således 3,27 pct. overfor 2,73 pct. Det svarer til 90 fuldtidspersoner flere. Der er således et besparelsespotentiale her, idet Lejre Kommune kan spare 7,5 mio. kr. på udgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp, såfremt niveauet bringes ned til jobcentrets rammevilkår. Trods en mindre stigning på kontanthjælp, over det seneste år, er niveauet i Lejre Kommune stadigt lavt ift. gennemsnittet på Sjælland og på landsplan. Den generelle stigning på hele området skyldes primært tilgangen af ikke-vestlige indvandrere, der alene er steget 53 pct. over de seneste to år. Udviklingen skyldes den store tilgang af kvoteflygtninge, hvor Lejre Kommune har fået tilsagn om at modtage 121 flygtninge i 2016 og yderligere 83 i Jf. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Lejre jan. 16 (STAR) lå Lejre Kommune på en 6. plads på landsplan (jan. 16) i andel personer på kontant- og uddannelseshjælp ud af befolkningen (16-66 år), så selvom placeringen i klyngen fordrer et besparelsespotentiale, er der stadig grænser for, hvor stor en besparelse, der formodentlig kan opnås her. 3.3 Sygedagpenge Jobcenter Lejre har et lidt lavere antal fuldtidspersoner på sygedagpenge i pct. af befolkningen end jobcentrets rammevilkår tilsiger - således 1,69 pct. overfor 1,92 pct. Det svarer til 39 personer færre. Der er således et negativt besparelsespotentiale her, idet Lejre Kommune allerede sparer 3,5 mio. kr. på udgifter til sygedagpenge set i forhold til jobcentrets rammevilkår. - Resultatrevision 2015

107 Side 44 Ses på den samlede andel fuldtidspersoner af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i feb ligger Lejre Kommune da også næstlavest af alle kommuner på Sjælland (RAR). 3.4 Permanente ydelser Jobcenter Lejre har et højere antal fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser i pct. af befolkningen end jobcentrets rammevilkår tilsiger - således 6,49 pct. overfor 5,87 pct. Det svarer til 104 fuldtidspersoner flere. Der er således et positivt besparelsespotentiale her, idet Lejre Kommune har mulighed for at spare 9,7 mio. kr. på udgifter til permanente forsørgelsesydelser, såfremt antallet af fuldtidspersoner her bliver bragt ned til jobcentrets rammevilkår. Der er sket mindre stigninger af borgere i såvel fleksjob, på ledighedsydelse såvel som i ressourceforløb og på førtidspension. Det er dog ikke muligt at tage ydelsen fra borgere, der er tilkendt førtidspension eller fleksjob (efter de tidligere ordninger), hvilket giver en væsentlig forskel i forhold til, hvor stor en besparelse det rent praktisk er muligt at indfri. Den samlede andel af befolkningen i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension er blot 6,6 pct. i feb. 16 jf. Status på reformer og indsats RAR Sjælland april Det giver Lejre Kommune en 4. plads ud af samtlige 17 kommuner på Sjælland (RAR), hvor gennemsnittet er 9,0 pct. 3.4 Sammenfatning Ifølge besparelsespotentialet kan Jobcenter Lejre fremover spare i alt 17,2 mio. kr., såfremt antallet af fuldtidspersoner bringes ned til jobcentrets rammevilkår. Jf. ovenstående er det dog ikke muligt at tage ydelsen fra borgere, der er tilkendt førtidspension eller fleksjob (efter de tidligere ordninger), hvilket giver et besparelsespotentiale, der reelt er betydeligt mindre. Ligeledes tages ikke højde for de negative besparelsespotentialer, hvor jobcentret allerede gør det bedre end forventet. Besparelsespotentialet på fleksjob og ledighedsydelse vil således gå stort set op med det negative besparelsespotentiale på sygedagpenge, mens besparelsespotentialet på kontanthjælp vil opvejes af det negative besparelsespotentiale på a-dagpenge. Ses på alle områder under et, er der således stort set balance på de områder, der kan påvirkes af jobcentrets nuværende og fremadrettede indsats. Alt i alt kan Lejre Kommune være tilfreds med resultaterne af indsatsen i Resultatrevision 2015

108 Side 45 Afsluttende bemærkninger På forsørgelsesydelser total er sket et fald og udviklingen er flot ift. andre jobcentre i klyngen såvel som på Sjælland (RAR) og på landsplan. Der ses dog små forskydninger mellem de enkelte ydelsesgrupper, hvor udviklingen på få områder bør have skærpet opmærksomhed. Således især udviklingen på kontanthjælp og ledighedsydelse. Jf. Status på reformer og indsats RAR Sjælland april 2016 ligger Lejre Kommune på en 3. plads ud af samtlige 17 kommuner på Sjælland (RAR) ift. andel af befolkningen på offentlig forsørgelse i feb Lejre Kommune har haft det største fald på Sjælland (RAR) i perioden fra feb. 15 til feb. 16. Således et fald på 6,5 pct. Bilag A Besparelsespotentiale Lejre Kommune Lejre jobcenter (2015QMAT04) - Rapport udarbejdet den 13/04/2016 Besparelsespotentiale Lejre jobcenter Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2015 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 1 (inkl. arbejdsmarkedsydelse) Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 1,84 2, ,27 2, ,5 Sygedagpenge 2 1,69 1, ,5 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 6,49 5, ,7 I alt 13,28 12, ,2 Kilde: 1) Note: Der er ikke opgjort et besparelsespotentiale for a-dagpenge inkl. arbejdsmarkedsydelse. På offentliggørelsestidspunktet for denne besparelsespotentialerapport kunne forsørgelsesudgifter for a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere ikke fordeles på kommunale og statslige udgifter. Det medfører, at besparelsespotentialet, som er beregnet på baggrund af kommunale forsørgelsesudgifter, ikke kan opgøres for a-dagpenge inkl. arbejdsmarkedsydelse. 2) Note: Perioder med dagpenge i forbindelse med sygdom under 14 dages varighed, indgår pt. ikke i sygedagpengemålingerne og dermed heller ikke i udregningen af besparelsespotentialet. Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. - Resultatrevision 2015

109 Bilag: 8.1. Noter fra dialogmøde 6. april 2016 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38100/16

110 Møde vedr. Beskæftigelsesplan 2017 med Udvalget for Job & Arbejdsmarked samt arbejdsmarkedets parter Onsdag den 6. april Kantinen Rådhuset i Allerslev Program: Velkomst og indledning til dialog ved Udvalgsformand Christian Plank Oplæg fra administrationen vedr. fokusområder og kommende udfordringer i indsatsen: o Oplæg ved Afdelingsleder Gitte Rønman vedr. områderne Sygedagpenge, Ressourceforløb og Fleksjob/Ledighedsydelse. o Oplæg ved Afdelingsleder Lasse Bjerregård vedr. områderne A-dagpenge, Kontanthjælp, Integration samt Virksomhedsindsatsen. Workshops dialog omkring de udvalgte fokusområder: o Unge-indsatsen o Flygtninge o Virksomhedsservice o Langvarige forsørgelsesydelser Opsamling i plenum Afslutning ved Christian Plank Velkomst Udvalgsformand Christian Plank bød velkommen til drøftelser omkring sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i Lejre Kommune i Der tages udgangspunkt i resultaterne for 2015 samt de udfordringer, der lokalt vil være mulighed for at sætte på fokus i Dette med den nye refusionsreform in mente. Idet statsrefusionen fremadrettet vil være afhængig af, hvor længe borgerne modtager forsørgelsesydelser, vil fokus på at nedbringe varigheden i samtlige målgrupper øges betydeligt. Ligeledes vil det være afgørende, at den beskæftigelsesrettede indsats lykkes. I særdeleshed i forhold til at integrere alle de nye flygtninge, som kommunen har modtaget og fortsat vil modtage i resten af Oplæg fra administrationen Som afsæt for dialogen redegjorde afdelingslederne i Jobcentret for det seneste års resultater. Særligt i forhold til de fire ministermål samt de lokale udfordringer, der pt. opleves som de mest væsentlige. Ministerens mål for 2017 er endnu ikke offentliggjort. Derfor er taget udgangspunkt målene for Ministerens Mål 2016: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. Indsatsen for bedre match mellem de ledige og virksomhederne skal styrkes Tendenserne vedr. Ministermål 2 viser, at: Antallet af ressourceforløb er steget fra i gennemsnit 1 forløb i 2013 til 93 forløb i Dette i tråd med intentionerne bag Fleksjob- og førtidspensionsreformen. 1

111 I perioden januar 2013 til ult. august 2015 er 34 ressourceforløb afsluttet, hvoraf 3 er afsluttet til ordinært arbejde og 5 til fleksjob. 22 borgere er tilkendt førtidspension efter ressourceforløb. Implementering af reformen har betydet, at flere borgere nu er i fleksjob på helt ned til 2 timer om ugen. Antallet af borgere i fleksjob er således steget stødt fra 254 i 2013 til 308 i 2016, mens antallet af borgere på ledighedsydelse ligger nogenlunde stabilt i samme periode med 49 i Antallet af borgere på førtidspension er faldet fra 825 i 2013 til 730 i 2016 blandt andet på baggrund af den minimerede tilgang til området. På sygedagpengeområdet er udviklingen særdeles positiv med et fald fra 349 forløb i 2011 til 264 forløb i 2016, mens ordningen vedr. brug af jobafklaringsforløb nu er implementeret. Således skal antallet af sygedagpengesager suppleres med yderligere 36 jobafklaringsforløb i 2015 og 37 forløb i Tendenserne vedr. Ministermål 1,3 og 4 viser, at: Lejre Kommune har regionens laveste ledighed og er ligeledes blandt de kommuner, hvor flest flygtninge er matchet jobparate. Omvendt er andelen af ledige unge under 30 år stor. Således er 12 pct. af de langtidsledige i dec. 15 unge under 30 år., mens andelen af unge på a-dagpenge alene er 38 pct. Tendenserne er stigende. Det samlede antal af langtidsledige borgere er ligeledes stigende i slutningen af 2015, men ses på gennemsnit over årene er antallet dog faldet fra et gennemsnit på 99 i 2014 til 91 i Jobcenter Lejre ligger fornuftigt i DI s måling og generelt er kommunens virksomheder tilfredse med både service og agilitet, ligesom samarbejdet på tværs i kommunens samlede erhvervsarbejde er styrket. På flygtningeområdet er den store tilgang uvant, hvorfor indsatsen er under udvikling. Der forventes en tilgang på 121 flygtninge i Til det skal lægges at uvist antal familiesammenførte. Fokusområder i den fremtidige indsats er: Borgerne, i særdeleshed på grund af de ændrede rammebetingelser Virksomheder, i såvel som udenfor Lejre Kommune Uddannelsesmuligheder Fortsat implementering af reformer Økonomien (Refusionsreformen) Opsamling på Workshops i plenum Ungeindsatsen Særligt fokus på tidlig indsats, optimering af det brede samarbejde og fastholdelse i uddannelse. Indsatsen for de unge bør påbegyndes allerede i folkeskolen. Samarbejdet med fx UU og uddannelsesinstitutionerne kan med fordel øges yderligere, både i perioden før de unge er klar til uddannelsesstart samt efter uddannelsen påbegyndes. Sidstnævnte for at øge muligheden for, at de unge fastholdes i deres uddannelsesforløb. Det anbefales at oprette eks. Turbo-hold i folkeskolen, for at få flere klar til ungdomsuddannelse ved at bestå 2x2. Ligeledes skal arbejdet med Overgang fra ung til voksen styrkes. Sidstnævnte i forhold til i højere grad at kunne imødekomme unge med psykisk uligevægt og/eller misbrug. Der vil fortsat gøres brug af EGU-forløb og Produktionsskole-forløb i ungeindsatsen. 2

112 En del af stigningen for unge på offentlig forsørgelse skyldes tilgangen af unge flygtninge. I den forbindelse kan evt. etableres modtageklasser for unge flygtninge under 30 år under ungdomsskolelovgivningen. Se i øvrigt kommentarer under Integrationsområdet. Borgere på langvarig forsørgelse Fokus på tidlig indsats og på, at borgerne selv tager initiativ og ansvar for eget liv Nogle borgere har brug for tid til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Tidlig indsats er dog væsentlig, så perioden væk fra arbejdsmarkedet minimeres. Der bør stræbes imod så få sagsbehandlerskift som muligt, såfremt perioden på ydelsen trækker ud. Borgerne skal høres og der skal skabes plads til, at borgeren selv tager initiativ og ansvar for eget liv. Psykologsamtaler og mentor-ordning kan tilbydes i den daglige indsats ved behov, mens det tværfaglige samarbejde i kommunen og over kommunegrænser kan styrkes, så det i højere grad understøtter den samlede indsats. Etablering af socialøkonomiske virksomheder kan være fordelagtigt i indsatsen for de borgere, der har svært ved at fungere på det ordinære arbejdsmarked. På mødet blev i øvrigt diskuteret problematikken ift. at merbeskæftigelseskravet i nogle tilfælde spænder ben for, at borgere kan komme i fleksjob på få timer, idet der tælles på antal personer og ikke antal af timer. Integrationsområdet Fokus på udmøntning af 2- og 3-parts forhandlinger i konstruktiv dialog, brug af ny IGU samt generel nytænkning af indsatsen. Konstruktive drøftelser med de faglige organisationer bør tages snarest, så usikkerheden omkring konsekvenserne af den øgede tilgang til integrationsområdet kan afklares. Indsatsen er under udvikling og i den grad afhængig af, at virksomhederne deltager i integrationen af de mange nye borgere. Samtidig er det væsentligt, at Jobcentret understøtter indsatsen bredt i fællesskab med den åbne rådgivning og de frivillige organisationer. Der arbejdes på at etablere eget Sprogcenter i Lejre Kommune, så danskundervisning og den virksomhedsrettede indsats kan koordineres, ligesom der skal tages stilling til, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med den nye IGU (Integrations Grunduddannelse). Virksomhedsindsatsen Fokus på at skabe/styrke eksisterende netværk, videndeling generelt samt fastsættelse af målrettede strategier. Ny lovgivning lægger op til at øge indsatsen overfor virksomhederne i særdeleshed i forhold til rekruttering af arbejdskraft. Jobcenter Lejre bør indgå i og øge samarbejdet med diverse fora og netværk. Viden omkring arbejdsmarkedet, de enkelte virksomheders behov (nu og på sigt) såvel som de ledige borgeres kompetencer (eller mangel på samme) skal erhverves/ identificeres og videreformidles. Det kræver en målrettet strategisk planlægning på flere niveauer. Højkonjunktur og faldende arbejdsstyrke i særdeleshed på sigt - kræver handling. Borgere, med udfordringer eller manglende kompetencer, bør sluses ud på arbejdsmarkedet trods dette. Det er således 3

113 vigtigt, at virksomhederne tager del i opgaven, så ledige med mulighed for progression også rekrutteres. Succeshistorier bør deles! Sammenfatning Område Fokuspunkter Ungeindsatsen Tidlig Indsats Optimering af det brede samarbejde blandt andet med UU og uddannelsesinstitutionerne Fastholdelse i uddannelse Etablering af Turbo-hold Styrkelse af Overgang fra ung til voksen Fortsat brug af EGU- og Produktionsskoleforløb Modtagepladser for unge flygtninge under 30 år Borgere på langvarig forsørgelse Tidlig Indsats Få sagsbehandlerskift Åbning ift. at borgerne selv skal tage initiativ og ansvar Brug af psykologsamtaler og mentorordning Etablering af socioøkonomiske virksomheder Tværfagligt samarbejde i kommunen og over kommunegrænser Integrationsområdet Udmøntning af 2- og 3-parts forhandlingerne Konstruktiv dialog med de faglige organisationer Nytænkning af indsatsen Understøtning af virksomhederne i samarbejde den åbne rådgivning og de frivillige organisationer Etablering af eget Sprogcenter i Lejre Kommune Implementering af ny IGU Virksomhedsindsatsen Rekruttering af arbejdskraft og det gode match Optimering af samarbejdet i og med diverse fora og netværk Identificering af virksomhedernes behov Afdækning af de lediges kompetencer Videreformidling af succeshistorier samt generel videndeling Borgere med progressionspotentiale Strategisk planlægning på flere niveauer Afslutning på dagen Der arbejdes videre med fokusområder og øvrige opmærksomhedspunkter fra de enkelte områder. Administrationen udarbejder udkast til Beskæftigelsesplan 2017, når Ministerens mål er offentliggjort. Sagen forventes at blive forelagt for udvalget på mødet primo juni. 4

114 Bilag: Udkast - Beskæftigelsesplan 2017 Lejre Kommune.docx Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 06. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42262/16

115 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Jobcenter Lejre 1. udkast Godkendt af Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune den xx.xx.2016

116 Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 1. Baggrund Side 2 2. Refusionsreformen Side 4 3. Resultatstyring og varigheder Side 4 4. Rette indsats til rette tid Side 5 2. Beskæftigelsesområdet Lejre Kommune Side 6 1. Befolkning og arbejdsmarked Side 6 2. Offentligt forsørgede Side 6 3. Fokusområder Side 7 3. Beskæftigelsespolitisker udfordringer Side 7 1. Unge-området Side 7 2. Langvarigt forsørgede Side 7 3. Integrationsområdet Side 7 4. Virksomhedsindsatsen Side 8 4. Den beskæftigelsesrettede indsats 2017 Side 9 1. Sigtelinjer i reformerne Side 9 2. Den borgerrettede indsats - Ungeområdet Side Den borgerettede indsats - Langvarigt forsørgede Side Den borgerrettede indsats - Integrationsområdet Side Den virksomhedsrettede indsats Side Mål og fokusområder Side Sammenfatning Side Bilag - Ministerens mål 2017 Side 16 - Beskæftigelsesplan 2017

117 Side 2 af 18 Indledning 1.1 Baggrund Beskæftigelsesplan 2017 udtrykker grundlaget for den arbejdsmarkedspolitiske indsats, der med udgangspunkt i de landpolitiske mål såvel som regionale og lokale fokusområder, iværksættes i Lejre Kommune i For at understøtte en overordnet retning for indsatsen på tværs af landet udmelder Beskæftigelsesministeren årligt en række mål for den aktive beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Lejre er udarbejdet med udgangspunkt i ministermålene, de budget- og ressourcemæssige rammer for indsatsen, de rammer der følger af lovgivningen samt de særlige udfordringer, der pt. knytter sig specifikt til arbejdsmarkedet i Lejre Kommune. Beskæftigelsesplanen sikrer således sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og fokusområder samt den lokale strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Jobcenter Lejres overordnede mål for indsatsen er, at: Støtte Lejre Kommunes borgere i at få eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet efter perioder med ledighed eller sygdom Støtte kommunens borgere i at påbegynde og gennemføre ordinær uddannelse eller kompetenceløft, der på sigt kan sikre tilknytning til arbejdsmarkedet Sikre anvendelse af arbejdspotentialet hos flygtninge og indvandrere, så kommunens nye borgere kan integreres hurtigt og bidrage til lokalsamfundet Sikre, at virksomheder i eller udenfor Lejre Kommune kan få den fornødne og kvalificerede arbejdskraft nu og på sigt Bidrage til fortsat vækst og positiv erhvervsudvikling i Lejre Kommune Jobcenter Lejres kerneopgaver er således at rekruttere, fastholde, opkvalificere og udplacere ledige og sygemeldte borgere i forlængelse af og i sammenhæng med brandingstrategien Vores Sted samt de øvrige planer og strategier, der er fastsat for indsatsen i hele Lejre Kommune. Det nye koncept, der blev introduceret i Beskæftigelsesplan 2016, videreføres i planen for Det bevirker, at materialet her er mere kortfattet og overordnet uden de gængse statistikker og grafer. Der henvises i stedet til Resultatrevision 2015 Jobcentre Lejre for en mere detaljeret beskrivelse af den indsats og de resultater, der ligger forud for udarbejdelsen af nærværende plan. - Beskæftigelsesplan 2017

118 Side 3 af 18 Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af Beskæftigelsesplan 2017 udmøntes de overordnede mål og prioriteringer i mere operationelle indsatsplaner, så implementeringen på enkeltområderne sikres. Samtidig udarbejdes opfølgningsplan i et resultatstyringsperspektiv, der vil sikre en proaktiv tilgang til nye udfordringer, der evt. vil opstå og fordre, at indsatsen tilpasses løbende. Jobcenter Lejres specifikke mål for indsatsen i 2017 er som følger: Flere unge skal have en uddannelse Antallet af ledige på a-dagpenge skal reduceres yderligere Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres Langtidsledigheden skal nedbringes Færre borgere skal være på offentlig forsørgelse Lange sygefraværsforløb skal nedbringes Flygtninge og indvandrere skal integreres på arbejdsmarkedet Jobcenter Lejre skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner Det tætte samarbejde med virksomhederne skal styrkes (kampagnebesøg) Christian Plank Formand for Udvalget for Job og Arbejdsmarked - Beskæftigelsesplan 2017

119 Side 4 af Refusionsreformen Vedtagelsen af Refusionsreformen, der trådte i kraft , varsler et paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet, hvor fokus flyttes fra indsatser til resultater eller mere præcist til effekten af de indsatser, der igangsættes. Refusionssystemet ændres nemlig fra primært at være aktivitetsbestemt til at være tidsbestemt, og fordrer således at varigheden nedbringes for samtlige borgere uanset forsørgelsesgrundlag eller målgruppe. Det er ikke længere relevant, hvorvidt en given borger er aktivitetsparat eller job/uddannelsesparat, modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller sygedagpenge eller er i virksomhedspraktik, løntilskud eller i et mentorforløb. Fremover afhænger refusionen og dermed det tilskud til forsørgelsesydelserne, som jobcentret modtager fra staten, alene af varigheden af den enkelte sag. Er borgeren netop blevet ledig eller sygemeldt refunderes 80 pct. af udgiften til forsørgelse fra staten. Overstiger borgerens forløb i jobcentret 4 uger refunderes blot 40 pct. af ydelsen, mens ydelsen til borgere med sager af varighed over hhv. 26 uger og 52 uger blot refunderes med hhv. 30 pct. og 20 pct. Alt andet lige medfører det, at jo flere borgere med mere langvarige sager, som jobcentret yder en indsats, jo lavere refusion modtages og jo færre midler vil derfor være til rådighed i den fremadrettede indsats. Hensigten bag implementering af refusionsreformen er således at sikre, at jobcentrene kontinuerligt følger op på, om de valgte indsatser virker i forhold til at flytte borgerne i job eller uddannelse og dermed hurtigst muligt til selvforsørgelse. For yderligere information om indplacering på refusionstrappen, berørte ydelser, overgangsordninger mv. henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Resultatstyring og varigheder Mange kommuner skærper nu fokus på en mere resultatbaseret styring af indsatsen og igangsætter nye tiltag og projekter - ofte med baggrund i en investeringstankegang. Jobcenter Lejre arbejder på samme vis med at afdække områder med særlige udfordringer yderligere, og deraf behov for at igangsætte nye initiativer. Dette i forhold til at prioritere og investere i de områder, der vurderes at have den største gavn af en særlig indsats. Ligeledes tages pt. initiativ til at iværksætte nye procedurer for ledelsesinformation, for at følge udviklingen tæt, mens nye metoder implementeres fx i forhold til screening og progressionsmåling på de områder, hvor mere langsigtede indsatser skal iværksættes. Nogle borgere har stadig brug for langvarige forløb og parallelle indsatser for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet på sigt. Disse borgere vil fortsat have fokus i den fremadrettede indsats, selvom nedbringelse af varigheden her kan tage tid. - Beskæftigelsesplan 2017

120 Side 5 af Rette tilbud til rette tid For at øge effekten og dermed nedbringe den gennemsnitlige varighed på så mange sager som muligt, vil der i Jobcenter Lejres fremtidige indsats være fokus på rettidig omhu og på at anvende den rette indsats. Dette med udgangspunkt i tilbud og indsatser med dokumenteret effekt eller gode erfaringer internt. Altså de tilbud og indsatser, der anses for at virke bedst. Overordnet set en individuel, håndholdt indsats med afsæt i den enkelte borger eller grupper af borgeres profil og behov. Typen af indsatser falder i en række faser, i hvilke jobcentret har mere eller mindre indflydelse på resultatet. Der er dog konsensus om, at den tidlige såvel som den afhjælpende indsats i stor udstrækning påhviler jobcentret, mens den afhjælpende indsats såvel som efterværn udføres i samarbejde med andre aktører og sektorer. Forebyggende indsats Indsats, der begrænser tilgangen til offentlig forsørgelse, så flere vendes i døren eller slet ikke får behov for hjælp fra jobcentret. Indsatsen leveres oftest af andre sektorer og aktører. Her kan med fordel etableres yderligere samarbejde. Tidlig indsats Indsats, der understøtter hurtig udslusning til job eller uddannelse og forebygger risiko for at borgerne ender på langvarig forsørgelse. Indsatsen leveres primært af jobcentret. Afhjælpende indsats Indsats, der nedbringer bestanden af borgere på langvarig forsørgelse. Indsatsen leveres af jobcentret ofte i et tværfagligt samarbejde med andre aktører og sektorer. Efterværn Indsats, der understøtter at borgerne fastholdes i job eller uddannelse. Indsatsen leveres af jobcentret i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, netværk og arbejdspladser. - Beskæftigelsesplan 2017

121 Side 6 af 18 Beskæftigelsesområdet i Lejre Kommune 2.1 Befolkning og arbejdsmarked Lejre Kommune har indbyggere. Heraf borgere i alderen år, hvoraf er i beskæftigelse 1 Jobomsætningen er høj og stigende, mens bruttoledigheden er lav og faldende. Lejre Kommune har regionens laveste ledighed og er ligeledes blandt de kommuner, hvor flest flygtninge er matchet jobparate. Bruttoledigheden forventes fortsat at falde gennem 2017, mens prognoserne viser en stigende beskæftigelse og arbejdsstyrke på Sjælland i perioden fra Borgere på offentlig forsørgelse Lejre Kommune har færre borgere på offentlig forsørgelse end mange andre kommuner og tallet er faldende. Trods en mindre stigning i tilgangen til førtidspension i 2015 ligger Lejre Kommune stadig bedst i klyngen, når der ses på niveauet. Antallet af borgere på a-dagpenge er faldet for tredje år i træk, mens antallet af borgere på uddannelseshjælp er stort set uændret. Antallet af borgere på sygedagpenge er faldet betydeligt over de seneste to år og andelen af delvise rask- og sygemeldinger er høj. Omvendt er andelen af ledige unge under 30 år høj og stigende, når der ses på unge med ikke-vestlig baggrund, hvorimod andelen er faldende for etniske danske unge. Lejre Kommune har i de seneste 3 år haft en stor tilgang af ledige borgere indenfor integrationslovens område og få er kommet i job eller uddannelse. Beskæftigelsesopgaven i forhold til denne målgruppe er under udvikling. Jobcenter Lejre ligger fornuftigt i DI s måling og generelt er kommunens virksomheder tilfredse med både service og agilitet. 1 Danmarks Statistik pr Beskæftigelsesplan 2017

122 Side 7 af Fokusområder i den fremtidige indsats Borgerne, i særdeleshed på grund af de ændrede rammebetingelser* Uddannelsesmuligheder Virksomheder, i såvel som udenfor Lejre Kommune Fortsat implementering af reformer Økonomien (Refusionsreformen) * Her tænkes på konsekvenserne af Refusionsreformen se indledningen. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Lejre Kommune ligger jf. ovenstående særdeles tilfredsstillende på langt de fleste områder, ligesom udviklingen fortsat er positiv på områder, der tidligere har været udfordret. Enkelte områder af indsatsen bør dog fortsat have øget fokus for at bremse en uheldig udvikling eller undgå at enkelte grupper overses. 3.1 Unge-området Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune, der får afsluttet deres forløb i jobcentret og påbegynder en uddannelse, er blevet mindre over det seneste år. Samtidig har Lejre Kommune en mindre andel af uddannelsesparate unge end på landsplan og tallet er stigende. Mange unge går direkte i uddannelse, og kommer således slet ikke i en indsats i jobcentret, men for de der gør, bør indsatsen styrkes. Der er altså rum for forbedring vedr. Ministermål 1. Flere unge skal gøres uddannelsesparate, påbegynde og gennemføre en uddannelse. 3.2 Langvarigt forsørgede Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune er faldet betydeligt over de seneste år, men for enkelte grupper går udviklingen den anden vej. Således ses en stigning af borgere i både fleksjob og på ledighedsydelse. Vedr. sidstnævnte ses især en stigning af de langvarige forløb. Dette kan til dels skyldes en anden beskæftigelsesprofil blandt borgere i Lejre Kommune, hvor mange er ansat i bygge- og anlægsbranchen, servicefagene samt landbruget, der alt andet lige giver øget risiko for nedslidning. Borgerne, der får tilkendt fleksjob i dag, har samtidig flere begrænsninger i arbejdsevnen end tidligere. Det gør dem sværere at få ud på arbejdsmarkedet. Udviklingen i antallet af borgere i ressourceforløb er fortsat stigende, hvilket blandt andet hænger sammen med en generel mindre tilgang til førtidspension og sygedagpenge i Lejre Kommune. Niveauet er dog det højeste i klyngen, hvilket bør have en vis opmærksomhed. 3.3 Integrationsområdet Trods en mindre stigning på kontanthjælp, over det seneste år, er niveauet i Lejre Kommune stadigt lavt i forhold til gennemsnittet på Sjælland og på landsplan. - Beskæftigelsesplan 2017

123 Side 8 af 18 Det er primært de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er steget. Dette er positivt, idet dele af stigningen skyldes, at aktivitetsparate har udviklet deres kvalifikationer og kompetencer til nu at kunne matches jobparate. Der ses en stor stigning over flere år i antallet af borgere på kontanthjælp under integrationsprogrammet, der er det højeste niveau i klyngen. Dette bør have øget opmærksomhed i indsatsen fremover. Udviklingen skyldes den store tilgang af kvoteflygtninge, hvor Lejre Kommune har fået tilsagn om at modtage i alt 121 flygtninge i 2016 og yderligere 83 i Der forventes ligeledes en del familiesammenførte i de kommende år, samt sent ankomne unge, der bliver 18 år, men ikke er parate til at kunne tage en ungdomsuddannelse. 45 pct. af de nuværende borgere under integrationsprogrammet er unge under 30 år. Den generelle stigning på hele kontanthjælpsområdet skyldes primært tilgangen af ikke-vestlige indvandrere. Ses på udviklingen fra dec. 13 til dec. 15 er antallet af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse faldet 53 pct., mens antallet af indvandrere med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp er steget 62 pct. Det er således ikke lykkedes at integrere de nye borgere på det danske arbejdsmarked, hvilket bør have ekstra fokus i jobcentrets fremadrettede indsats. 3.4 Virksomhedsindsatsen Den samlede række af politiske reformer sigter mod en ændret og mere omfangsrig indsats overfor virksomhederne, hvilket ligeledes fordrer et øget fokus på en mere servicerettet og kundeorienteret tilgang. Samarbejdsgraden er dog faldet i takt med at både ledigheden og tilgangen til sygedagpenge er faldet, ligesom andelen af langtidsforsørgede med virksomhedsrettede tilbud ligeledes er faldet. Status på Jobcenter Lejres indsats i 2015 viser udfordringer specifikt i forhold til ungeindsatsen og integrationsområdet. Andelen af ledige unge under 30 år er høj og stigende, mens tilgangen af flygtninge er tiltagende i en grad, der ikke er oplevet før. Det fordrer behovet for et fortsat tæt samarbejde med virksomhederne i og udenfor kommunen. Lejre Kommune ligger stadig næstbedst i klyngen i forhold til samarbejdsgraden og har da også tradition for at samarbejde med en lang række virksomheder udenfor kommunen, idet Lejre er en udpendlingskommune. Der er dog stadig rum for forbedring vedr. Ministermål 4. Udvalget for Job og Arbejdsmarked har netop godkendt en ny Strategi for den lokale virksomhedsservice i Lejre Kommune med særligt fokus på: Rekruttering og opkvalificering Samarbejde på tværs og professionel service Ungeindsatsen Integrationsområdet Støtte til social-økonomiske virksomheder og arbejdet med social kapital - Beskæftigelsesplan 2017

124 Side 9 af 18 Den beskæftigelsesrettede indsats i Sigtelinjer i reformerne Med afsæt i de udfordringer, der pt. knytter sig til arbejdsmarkedet i Lejre Kommune iværksættes en ny og optimeret beskæftigelsesrettet indsats for årene, der følger. Sigtelinjerne i Jobcenter Lejres beskæftigelsesplan for 2017 vil bidrage til at realisere de politiske intentioner bag den række af reformer, der er implementeret på beskæftigelsesområdet de seneste år. Således: Reform af førtidspension og fleksjob Kontanthjælpsreformen Sygedagpengereformen Beskæftigelsesreformen Refusionsreformen Tidlig, sammenhængende, individuelt tilpasset indsats Reformerne skal sikre, at flere ledige kommer i varig beskæftigelse hurtigst muligt. Det kræver, at de ledige møder et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og tilbyder en tidlig, sammenhængende, individuelt tilpasset indsats, der altid tager udgangspunkt i den lediges behov. Indsatsen tilrettelægges fremover i et endnu tættere samarbejde mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. Intensive samtaleforløb Nye ledige vil hurtigt tilbydes et samtaleforløb. Både danske og internationale undersøgelser viser, at særligt intensive og individuelle samtaler i starten af et ledighedsforløb er et effektivt redskab, der bidrager til at forkorte den gennemsnitlige ledighedsperiode. Klare krav og forventninger til den ledige Intentionen om, at alle, der kan, skal arbejde eller tage en uddannelse understøttes gennem klare krav og forventninger til især de unge. For de åbenlyst uddannelsesparate iværksættes nytteindsats, indtil et uddannelsesforløb kan igangsættes, mens de voksne vil mødes af krav om at arbejde for deres ydelse eller alternativt deltage aktivt i virksomhedsrettede tilbud. Uddannelsesløft til flere Flere ledige skal tilbydes et uddannelsesløft for at øge sandsynligheden for, at de hurtigt kan få eller genetablere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Offentlig ydelse er en midlertidig hjælp En offentlig ydelse må ikke være et livsvilkår, men blot en midlertidig hjælp. Flere skal have mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af og bidrage til fællesskabet. De meget langvarige forløb vil blive nedbragt betydeligt. - Beskæftigelsesplan 2017

125 Side 10 af 18 Mentorforløb og tværfaglige indsatser De borgere, der aktuelt ikke er i stand til at deltage i tilbud, vil blive tilbudt mentorstøtte, så de hurtigst muligt kan blive klar til at modtage en aktiv indsats. En tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats tilbydes de borgere, hvis arbejdsevne er så begrænset, så de er i risiko for at få tilkendt førtidspension. Dette med fokus på den enkeltes ressourcer og på udvikling af arbejdsevnen. Fleksibel fleksjobordning Gennem en mere rummelig fleksjobordning, og et øget samarbejde med virksomhederne, kan de mest udsatte borgere, der blot kan arbejde få timer om ugen, få fodfæste på arbejdsmarkedet. Fleksjob oprettes altid med tanke på progression i form af udvikling af borgerens arbejdsevne og forøgelse af timetallet over tid. Mentorordninger benyttes også her. Nedbringelse af sygefravær ved tidlig indsats Det samlede sygefravær skal fortsat nedbringes og her styrkes ligeledes den virksomhedsrettede indsats blandt andet gennem fortsat brug af delvis raskmeldinger og rundbordsamtaler i tæt samarbejde med arbejdspladserne. Indsatsen for de sygemeldte iværksættes så tidligt som muligt, da risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet stiger uge for uge. Virksomhedspraktikker og løntilskud benyttes i højere grad også til denne type borgere. Virksomhedsservice og jobformidling Virksomhedsservice og jobformidling bliver fremover en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få netop den arbejdskraft de har behov for til rette tid. Både den forebyggende og den tidlige indsats for sygemeldte borgere skal styrkes i tæt samarbejde med arbejdspladserne blandt andet gennem praktikker, løntilskud og delvis raskmeldinger. Fokus på tidlig indsats, resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Refusionssystemet ændres fra at være aktivitetsbestemt til at være tidsbestemt. Varigheden skal nedbringes for samtlige borgere uanset forsørgelsesgrundlag eller målgruppe. Paradigmeskiftet fordrer et øget fokus på tidlig indsats, stram resultatstyring og kontinuerlig opfølgning på effekten af beskæftigelsesindsatsen. 4.2 Den borgerrettede indsats - Ungeområdet Øget samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Indsatsen for de unge påbegyndes allerede i folkeskolen. Samarbejdet med fx UU og uddannelsesinstitutionerne kan med fordel øges yderligere, både i perioden før de unge er klar til uddannelsesstart samt efter uddannelsen påbegyndes. Sidstnævnte for at øge muligheden for, at de unge fastholdes i deres uddannelsesforløb. Styrke overgang fra ung til voksen Ligeledes skal arbejdet med overgang fra det specialiserede ungeområde til voksen styrkes. Sidstnævnte i forhold til i højere grad at kunne imødekomme unge med psykisk sårbarhed og/eller misbrug. - Beskæftigelsesplan 2017

126 Side 11 af 18 Styrke motivation til uddannelse På unge-området vil fokus fremadrettet fortsat ligge på den tidlige indsats samt krav om og motivation til uddannelse. Indsatser målrettes beskæftigelsesmuligheder Praktikker og øvrige igangsatte aktiviteter for de unge skal have uddannelses eller jobsigte. Jobcentrets lokalkendskab vil her understøtte de unges uddannelsesvalg i forhold til de beskæftigelsesmuligheder- og behov, der ses på mellemlang og lang sigt. Opkvalificering i et bredere perspektiv For kontinuerligt at styrke den nuværende såvel som kommende arbejdsstyrke vil der fortsat arbejdes med opkvalificering og kompetenceudvikling. 4.3 Den borgerrettede indsats - Langvarigt forsørgede Tidlig og differentieret indsats Fokus på en tidlig og differentieret indsats vil især udmøntes i indsatsen for borgere med risiko for at ende i langvarig offentlig forsørgelse. Jobcenter Lejre arbejder pt. på at implementere nye metoder i forhold til screening af borgere med øget risiko samt på at udarbejde simple og brugbare progressionsmålinger, der i højere grad kan afdække, hvorvidt de igangsatte indsatser virker for den enkelte. Borgerne vil blive hørt og der vil skabes plads til, at borgeren selv tager initiativ og ansvar for eget liv. Det tværfaglige samarbejde i kommunen og over kommunegrænser styrkes, så det i højere grad understøtter den samlede indsats. Nogle borgere har brug for tid til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Tidlig indsats er dog væsentlig, så perioden væk fra arbejdsmarkedet minimeres. Sygefraværet skal ned Det samlede sygefravær er for nedadgående, men der er stadig for mange langvarige forløb. Det brede tværfaglige samarbejde skal fastholdes og øges. Der vil fremadrettet være fokus på tidlig indsats og delvise raskmeldinger samt aktiviteter, der bidrager til øgning af arbejdsevnen trods sygdom. Samtidig vil der være fokus på progression hen imod fuld raskmelding i det brede arbejdsmarkedsperspektiv. Den virksomhedsrettede indsats skal øges. Der skal skabes god kontakt til de sygemeldtes arbejdsplads med henblik på hurtigere tilbagevenden og fastholdelse i jobbet. Desuden skal der iværksættes praktik til de sygemeldte arbejdsledige, såfremt det kan medvirke til en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Social kapital/socialt ansvar Jobcenter Lejre vil understøtte virksomheder, der arbejder med social kapital/socialt ansvar. Lejre Kommune - som arbejdsplads vil her fungere som rollemodel og på sigt skabe endnu bedre forudsætninger for trivsel og øget samarbejde. Dette baseret på tillid og velfungerende relationer. - Beskæftigelsesplan 2017

127 Side 12 af Den borgerrettede indsats Integrationsområdet Effektiv integrationsindsats Kommunerne har ansvaret for en effektiv integrationsindsats, men kan kun løse integrationsudfordringen, såfremt virksomhederne og deres medarbejdere åbner dørene og påtager sig et medansvar. 2- og 3 parts forhandlingerne sætter tydeligt præg på den fremtidige indsats på integrationsområdet, hvor der fra centralt hold vil være et klart jobfokus og forventning om en styrket virksomhedsservice. Et paradigmeskift varsler således hurtigere integration gennem en ekstraordinær indsats. Øget samarbejde på tværs af kommunegrænser samt opsøgende arbejde er i fokus, ligesom ekstra støtte til de virksomheder, der deltager aktivt i indsatsen er en forudsætning for succes. Det er her vigtigt, at virksomhederne mødes af et professionelt, effektivt og velkoordineret beskæftigelsessystem. Indsatsen er under udvikling og i den grad afhængig af, at virksomhederne deltager i integrationen af de mange nye borgere. Samtidig er det væsentligt, at Jobcentret understøtter indsatsen bredt i fællesskab med den åbne rådgivning og de frivillige organisationer. Erhvervsrettet sprogundervisning Lejre Kommune vil bidrage aktivt til at integrere arbejdskraft med udenlandsk baggrund på det lokale arbejdsmarked. Ligeledes iværksættes indsatser så arbejdspotentialet hos indvandrere og flygtninge anvendes optimalt. Langt de fleste flygtninge vurderes Jobparate og vil hurtigt mødes af erhvervsrettet sprogundervisning i kombination med virksomhedspraktikker og løntilskud i lokale virksomheder. Der arbejdes i den forbindelse på at etablere eget Sprogcenter i Lejre Kommune, så danskundervisning og den virksomhedsrettede indsats kan koordineres. IGU (Integrationsgrunduddannelse) Implementering af IGU (Integrationsgrunduddannelse) vil ligeledes være et væsentligt fokuspunkt i arbejdet med at integrere alle de nye borgere i kommunen. Nedenstående målsætninger er fastsat for den borgerrettede indsats i 2017: Flere unge skal have en uddannelse Antallet af ledige på a-dagpenge skal reduceres yderligere Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres Langtidsledigheden skal nedbringes Færre borgere skal være på offentlig forsørgelse Lange sygefraværsforløb skal nedbringes Flygtninge og indvandrere skal integreres på arbejdsmarkedet - Beskæftigelsesplan 2017

128 Side 13 af Den virksomhedsrettede indsats Jobformidling jf. virksomhedernes behov For at bidrage til vækst og en fortsat positiv erhvervsudvikling i Lejre Kommune skal virksomhederne i og udenfor kommunen sikres adgang til kvalificerede medarbejdere nu og på sigt. Med Beskæftigelsesreformen opprioriteres opgaven vedr. konkret jobformidling. Det nødvendiggør, at Jobcenter Lejre i højere grad skaber overblik over jobmuligheder, synliggør jobåbninger og ligeledes har et beredskab, der løbende kan skaffe den efterspurgte arbejdskraft, når det konkrete behov opstår. Virksomhedsindsatsen tager altid udgangspunkt i virksomhedernes behov. Således medvirker jobcentret aktivt til en effektiv rekruttering, hvor der løbende forventningsafstemmes i forhold til de lediges kvalifikationer. Behovet for arbejdskraft afdækkes ligeledes, så pejlemærker for indsatsen vedr. uddannelse og opkvalificering kan fastsættes og iværksættes i rette tid. På baggrund af et solidt kendskab til både den enkelte ledige, såvel som til lokale og andre virksomheder, opnås det bedste match mellem udbud og efterspørgsel. Jobåbninger kan derved synliggøres, så flere ledige kan komme i ordinær beskæftigelse, mens jobcentret kan identificere og iværksætte nye initiativer på områder med mangel på arbejdskraft. Med fordel kan samarbejdes med Jobservice Danmark, der koordinerer indsatsen når større virksomheder mangler arbejdskraft. Samarbejde med a-kasser og på tværs af kommunegrænser Samarbejdet med a-kasserne øges i forhold til at kortlægge de lediges kompetencer, mens Lejre Kommune fortløbende arbejder koordineret om jobformidling på tværs af kommunegrænser. Eksisterende partnerskabsaftaler og samarbejdet med kommunens virksomhedscentre fortsættes som hidtil. Virksomhedskontakten målrettes, så der kan etableres samarbejde med flere af de virksomheder, der ikke benytter jobcentret i dag. En højere samarbejdsgrad vil øge muligheden for at udplacere og opkvalificere flere ledige i virksomhederne, åbne pladser for udsatte borgere i støttet beskæftigelse samt fastholde flere sygemeldte borgere i deres ansættelse. Kampagnebesøg Indsatsen iværksættes gennem en række kampagnebesøg, hvor jobcentret præsenterer en samlet palet af services og produkter, der differentieres i forhold til lokale virksomheder/virksomheder udenfor kommunen og hvorvidt virksomheden er offentlig eller privat. Virksomheder med beskæftigelsespotentiale kan i samme omgang identificeres i forhold til type, størrelse, forudsætninger mv. For at rammesætte og målrette den øgede virksomhedskontakt iværksættes en mere konkret indsatsplan. Indsatsen systematiseres, så samarbejdet mellem virksomhederne og Jobcenter Lejre optimeres og større udbytte af samarbejdet derved kan opnås. Opbygning af branchestruktur i nye eller eksisterende netværk kan i den forbindelse med fordel igangsættes, så gensidig understøtning kan iværksættes. - Beskæftigelsesplan 2017

129 Side 14 af 18 Professionel service Den samlede virksomhedsindsats tager afsæt i Lejre Kommunes principper for professionel service samt fællesværdier for virksomhedskontakten. Således en professionel, proaktiv, samarbejdsorienteret, individuel tilgang til virksomhederne. Som led i en øget service undersøges muligheden for oprettelse af Virtuel Kompetencebank med CV og profiler på kommunens flygtninge og etniske danskere på kontanthjælp samt afholdelse af systematisk matchmøde med jobsøgende. Videndeling internt og eksternt Videndeling sikres internt på tværs i jobcentret, så kontakten til virksomhederne koordineres og effektiviseres yderligere, mens videndeling eksternt primært vil understøtte den samlede erhvervsindsats i Lejre Kommune. Således afsøges i hvilke erhvervsfora og andre samarbejdsflader jobcentret kan bidrage og være synlig. En øget dialog om erhvervs- og beskæftigelsespolitiske udfordringer/udviklingspotentialer vil styrke den tværfaglige indsats og øge forståelsen for sammenhængskraften. På samme vis bygges bro til de mange frivillige organisationer i Lejre Kommune, der pt. yder en stor indsats på flere niveauer. Nedenstående målsætninger er fastsat for virksomhedsindsatsen i 2017: Jobcenter Lejre skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner Tæt samarbejde med virksomhederne skal styrkes (kampagnebesøg) 4.6 Mål og fokusområder 2017 På baggrund af ovenstående beskæftigelsespolitiske udfordringer, samt ønsket om at understøtte implementering af reformerne yderligere, er nedenstående mål og fokusområder fastsat for den beskæftigelsesrettede indsats i 2017: Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres Flere unge skal have en uddannelse Antallet af ledige på a-dagpenge skal reduceres yderligere Færre borgere skal være på offentlig forsørgelse Langtidsledigheden skal nedbringes Lange sygefraværsforløb skal nedbringes Flygtninge og indvandrere skal integreres på arbejdsmarkedet Jobcenter Lejre skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner Tæt samarbejde med virksomhederne skal styrkes (kampagnebesøg) - Beskæftigelsesplan 2017

130 Side 15 af 18 Sammenfatning Område Fokuspunkter Ungeindsatsen Tidlig Indsats Optimering af det brede samarbejde blandt andet med UU og uddannelsesinstitutionerne Fastholdelse i uddannelse Styrkelse af Overgang fra ung til voksen Borgere på langvarig forsørgelse Tidlig Indsats Åbning i forhold til at borgerne selv skal tage initiativ og ansvar Tværfagligt samarbejde i kommunen og over kommunegrænser Integrationsområdet Udmøntning af 2- og 3-parts forhandlingerne Nytænkning af indsatsen Understøtning af virksomhederne Undersøgelse af virksomhedernes arbejdskraftsbehov Samarbejde med de frivillige organisationer Etablering af eget Sprogcenter i Lejre Kommune Implementering af ny IGU Virksomhedsindsatsen Rekruttering af arbejdskraft og det gode match Optimering af samarbejdet i og med diverse fora og netværk Identificering af virksomhedernes behov Afdækning af de lediges kompetencer Videreformidling af succeshistorier samt generel videndeling Strategisk planlægning på flere niveauer - Beskæftigelsesplan 2017

131 Side 16 af 18 Ministerens Mål 1 Ungeindsatsen Flere unge skal have en uddannelse Bilag - Ministerens mål 2017 Ministerens Mål 2 Langvarig offentlig forsørgelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats - Beskæftigelsesplan 2017