Rapport fra arbejdsgruppen om forenkling af hjælp til børn med handicap og deres familier

Transkript

1 Scial-, Indenrigs- g Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 275 Offentligt Rapprt fra arbejdsgruppen m frenkling af hjælp til børn med handicap g deres familier Indhld 1. Indledning... 2 Arbejdsgruppens sammensætning g kmmissrium... 2 Arbejdsgruppens prces g metde... 2 Resume af arbejdsgruppens verrdnede knklusiner Krt baggrund m børnehandicapmrådet... 4 Børn g unge med handicap... 4 Indsatser g rganisering Centrale udfrdringer... 5 Udfrdring 1: Manglende sammenhæng i indsatser sm går på tværs af frvaltninger g/eller sektrer... 6 Udfrdring 2: Manglende fleksibilitet i brugen af hjælpere Løsningsfrslag fra frældre g interesserganisatiner Arbejdsgruppens anbefalinger Udvælgelse af anbefalinger Otte anbefalinger til styrkelse af sammenhæng g fleksibilitet Bilag 1: Kmmissrium fr arbejdsgruppe m frenkling af hjælp til børn med handicap g deres familier Bilag 2: Gde eksempler på fleksible g sammenhængende indsatser... 20

2 1. Indledning Arbejdsgruppens sammensætning g kmmissrium I betænkningen til beslutningsfrslag B 143 m frenkling af hjælpen til børn med handicap, afgivet den 27. maj 2016, gav et flertal i Flketinget pbakning til regeringens frslag m at nedsætte en arbejdsgruppe, sm skulle undersøge mulighederne fr at skabe bedre sammenhæng i indsatsen ver fr børn med handicap g deres familie. Den tidligere scial- g indenrigsminister nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe m frenkling af hjælp til børn med handicap. Arbejdsgruppen er efter regeringsmlægningen i nvember 2016 sammensat af repræsentanter fra: Børne- g Scialministeriet (Frmand) Sundheds- g Ældreministeriet Undervisningsministeriet Finansministeriet Danske Reginer KL Arbejdsgruppen fik til pgave at afdække udfrdringer med krdinering af indsatserne, afdække eksempler på gde g sammenhængende indsatser samt at fremsætte knkrete løsningsfrslag, der kan understøtte mere sammenhængende indsatser på mrådet. Kmmissriet fr arbejdsgruppen er vedlagt sm bilag 1. Frmands- g sekretariatsfunktiner fr arbejdsgruppen blev varetaget af Børne- g Scialministeriet. Arbejdsgruppens prces g metde Arbejdsgruppen fik blandt andet til pgave at hente input til arbejdet i de henvendelser, Scial- g Indenrigsudvalget havde mdtaget fra frældre til børn med handicap i frbindelse med behandlingen af B 143, samt inddrage eventuelle andre relevante parter, herunder Danske Handicaprganisatiner g Dansk Scialrådgiverfrening, sm havde tilkendegivet str interesse fr arbejdet med at frenkle rammerne fr indsatsen ver fr børn med handicap g deres familier. Arbejdsgruppen har udver henvendelserne til det daværende Scial- g Indenrigsudvalg indhentet skriftlige input til sit arbejde gennem høringer hs arbejdsgruppens medlemmer g deres bagland. Derudver har arbejdsgruppen mdtaget skriftlige bidrag fra Danske Handicaprganisatiner g Muskelsvindfnden m rganisatinernes syn på de mest centrale udfrdringer g mulige løsninger i frbindelse med sammenhængende indsatser fr børn med handicap. Arbejdsgruppen har desuden via en survey blandt en række kmmuner g reginer indhentet gde eksempler på, hvrdan frvaltninger g sektrer samarbejder m at understøtte fleksibilitet g sammenhæng i indsatserne. Ud ver de skriftlige bidrag har arbejdsgruppen indhentet bidrag til arbejdet gennem møder med interessenter på mrådet, herunder frældre til børn med handicap, fagpersner g interesserganisatiner. Der er afhldt et inspiratinsmøde, hvr et antal fagflk g repræsentanter fra frskellige interessenter på mrådet var inviteret til at kmme med deres input mkring udfrdringer g bud på løsninger. 2

3 Der er desuden afhldt et åbent dialgmøde med deltagelse af ca. 60 frældre, fagflk g repræsentanter fr interesserganisatiner, hvr deltagerne i plæg g wrkshps km med input m de mest centrale udfrdringer på mrådet g mulige løsninger herpå. Endelig har arbejdsgruppen fået input fra Danske Handicaprganisatiner g Dansk Scialrådgiverfrening, sm på et af møderne i arbejdsgruppen har bidraget med deres plæg m de mest centrale udfrdringer g bud på løsninger i frbindelse med arbejdsgruppens kmmissrium. Resume af arbejdsgruppens verrdnede knklusiner Arbejdsgruppen har gennem de aktiviteter, sm er beskrevet venfr, indhentet en bred række af frskellige input g frslag til arbejdsgruppens videre arbejde fra blandt andre interesserganisatiner g frældre. Arbejdet har tydeliggjrt, at det er vigtigt g en central udfrdring at skabe sammenhæng g krdinatin i sager vedrørende børn g unge med handicap g deres familier, herunder at der er behv fr, at relevante sektrer samarbejder på tværs, såvel internt i kmmunerne sm mellem kmmuner g andre myndigheder. Hvedparten af de input, arbejdsgruppen har mdtaget, handler m udfrdringer i frbindelse med fleksibilitet g sammenhæng i indsatserne g har dermed relateret sig til det pdrag, arbejdsgruppen har fået. Arbejdsgruppen har dg gså fået input fra frældre g interesserganisatiner vedrørende andre udfrdringer på handicapmrådet eller ønsker til løsninger, sm ligger uden fr arbejdsgruppens kmmissrium, g sm derfr ikke indgår i denne afrapprtering. Arbejdsgruppen har knkluderet, at de udfrdringer, frældre g andre centrale aktører typisk plever i frhld til sammenhæng g fleksibilitet i hjælpen, kan samles under t verrdnede verskrifter: 1. Manglende sammenhæng i indsatser, sm går på tværs af frvaltninger g/eller sektrer 2. Manglende fleksibilitet i brugen af hjælpere Fr begge udfrdringer gælder det, at arbejdsgruppen ikke har identificeret lvgivningsmæssige barrierer fr, at der gennem lkale, rganisatriske mlægninger kan skabes mere sammenhængende, bedre krdinerede g mere fleksible indsatser, sm kan imødekmme de frskellige aspekter ved udfrdringen. Afdækningen af udfrdringerne peger således på, at de primært er begrundet i lkale rganisatriske frhld hs kmmunale g reginale myndigheder. Samtidig har arbejdsgruppen identificeret en række gde eksempler på, at kmmunalbestyrelser g reginsråd tilrettelægger fleksible g sammenhængende indsatser, der tilgdeser behvene hs børn g unge med handicap g deres familier. Et udvalg af disse eksempler præsenteres i bilag 2. Det er på denne baggrund arbejdsgruppens samlede vurdering, at udfrdringerne vil kunne imødekmmes inden fr den gældende lvgivnings rammer, fx gennem initiativer sm skal udbrede kendskabet til g brugen af metder g redskaber, sm skal understøtte klare rammer fr samarbejde, krdinerede prcesser g fleksibel tilrettelæggelse af hjælpen. På denne baggrund har arbejdsgruppen følgende anbefalinger: 1. Afdækning, udvikling g udbredelse af Best Practice 3

4 2. Udvikling af en mdel fr en mere krdineret indgang fr frældre til børn med handicap 3. Støtte til krdineret g sammenhængende sagsbehandling 4. Fkus på mulighederne fr fælles finansiering 5. Fælles udmelding m mulighederne fr fleksibilitet i frhld til brug af hjælpere 6. Styrket kendskab til g brug af den fælles hjælperrdning fr respiratinsbehandling 7. Styrket krdinatin g sammenhæng i indsatser ver fr børn med handicap i regi af sundhedsaftalerne 8. Klarere rammer fr snitfladen mellem reginernes tildeling af behandlingsredskaber g kmmunernes tildeling af hjælpemidler De t centrale udfrdringer udfldes i kapitel 3, mens spørgsmålet m, hvrdan udfrdringerne mere knkret kan imødekmmes, behandles i rapprtens kapitel 4 g 5. Kapitel 4 gengiver således de frslag til løsninger, arbejdsgruppen har fået, mens arbejdsgruppens samlede anbefalinger udfldes i kapitel Krt baggrund m børnehandicapmrådet Børn g unge med handicap Gruppen af børn g unge med handicap har i varierende grad udfrdringer på grund af varigt nedsat fysisk g/eller psykisk funktinsevne. Målgruppen er ikke diagnsebaseret, så der er ikke en samlet liste ver, hvilke typer af funktinsnedsættelser, der er tale m. Målgruppen spænder bredt g mfatter både børn g unge med lettere, afgrænsede funktinsnedsættelser g børn g unge med mfattende, kmplekse g sammensatte funktinsnedsættelser. Sm eksempler kan nævnes lettere pmærksmhedsfrstyrrelser, udviklingshæmning, syns- eller hørehandicap, svære vanskeligheder inden fr autismespektret, muskelsvind eller hjerneskade. Den meget brede målgruppe afspejles gså i den brede vifte af indsatser, sm tilbydes familier til børn g unge med handicap. I kmmunalt regi mfatter viften blandt andet sciale indsatser i frm af rådgivning, øknmisk støtte, træning g aflastning, sm skal hjælpe barnet g familien i hverdagen derhjemme. Men viften af kmmunale tilbud indehlder gså støtte målrettet barnets eller den unges sklegang eller undervisning. En del børn g unge med handicap har desuden kntakt til sundhedsvæsenet, sm ud ver egentlig behandling tilbyder frskellige frmer fr hjælp g støtte, sm har et sundhedsfremmende sigte. Indsatser g rganisering Reglerne m hjælp g støtte til børn g unge med handicap reguleres i frskellige rammelvgivninger, sm verrdnet fastlægger ansvaret fr de frskellige indsatser, samt hvilke frmer fr hjælp g støtte, brgerne skal tilbydes. Herudver indehlder de frskellige lvgivninger gså verrdnede retssikkerhedsregler, sm blandt andet regulerer kmmunernes sagsbehandling samt sætter rammer fr brgerinddragelse, krdinering af indsatser mv. samt sikrer brgerne mulighed fr at klage ver myndighedernes afgørelser. Inden fr disse rammer skal den enkelte kmmune/regin fastlægge lkale plitikker, fretage lkale pririteringer g træffe beslutninger m rganiseringen af den kmmunale eller reginale frvaltning. 4

5 Kmmunerne har ansvaret fr tilrettelæggelsen g udviklingen af de fleste brgerrettede indsatser i Danmark, brtset fra sundhedsmrådet, hvr reginerne har hvedansvaret. Dette er en knsekvens af den decentrale beslutningsmdel, hvr brgerne vælger deres plitiske repræsentanter både natinalt, reginalt g kmmunalt, fr at sikre, at beslutninger m knkrete indsatser g pririteringer så vidt sm muligt træffes lkalt, så tæt på brgeren sm muligt. I frhld til børn g unge med handicap g deres familier har kmmunalbestyrelsen ansvaret fr dagtilbud g undervisning i flkesklen, rådgivning g vejledning, sciale støttefranstaltninger, handicapkmpenserende ydelser, træning, hjælpemidler, tandpleje samt en række sundhedspgaver. Der er således tale m brede vifter af indsatser inden fr frskellige sektrmråder med hver deres frskellige lvgivninger g fagligheder. Sm knsekvens heraf er de frskellige dele af hjælpen typisk frankret i frskellige kmmunale frvaltninger. Reginsrådet har tilsvarende ansvaret fr hspitalsbehandling mv. af børn g unge med handicap samt fr frskellige tilbud uden fr sygehusregi sm fx respiratinshjælp g støtte til behandlingsredskaber. Derudver tilbyder reginerne gså frskellige frmer sundhedsfremmende fr hjælp g støtte uden fr sygehusregi. En vigtig del af baggrunden fr vennævnte ansvarsfrdeling er sektransvarsprincippet, sm er et af de grundliggende, centrale principper i dansk handicapplitik. Sektransvarlighedsprincippet slår fast, at de aktører i den ffentlige sektr, der udbyder en ydelse eller en tjeneste, er ansvarlig fr, at den pågældende ydelse eller tjeneste er tilgængelig fr brgere med nedsat funktinsevne. Det betyder, at de frskellige aktører i den ffentlige sektr hver især har en pgave i frhld til indsatsen ver fr mennesker med nedsat funktinsevne, samt fr at indtænke handicapplitiske aspekter i plitikudviklingen på deres respektive mråder. Sektransvarlighedsprincippet er blandt andet med til at sikre, at de generelle faglige kmpetencer på eksempelvis undervisnings- eller sundhedsmrådet gså kmmer mennesker med handicap til gde. Princippet har dermed en vigtig funktin i frhld til at understøtte ligebehandling g inklusin af mennesker med handicap. Da sektransvarlighedsprincippet g det kmmunale selvstyre er centrale elementer i den helt generelle rganisering af indsatserne på handicapmrådet, har arbejdsgruppen ladet disse elementer indgå i vurderingen af mulige tiltag, der kan skabe bedre sammenhæng i indsatsen fr børn g unge med handicap g deres familier. Med en given myndigheds ansvar fr at bevillige en indsats følger gså det øknmiske ansvar fr samme indsats. Det er et grundprincip i øknmistyring i dansk frvaltning, at der skal være sammenhæng mellem bevillingsansvar g budgetansvar, fr at understøtte øknmisk ansvarlighed g effektiv udgiftsstyring. 3. Centrale udfrdringer I frbindelse med afrapprteringen har arbejdsgruppen samlet g psummeret de mange knkrete input m centrale udfrdringer fra blandt andre frældre g interesserganisatiner. Opsummeringen er blandt andet sket ud fra en vurdering af hvr hyppigt de enkelte udfrdringer nævnes g af udfrdringernes generelle relevans. 5

6 Arbejdsgruppen har sm nævnt på denne baggrund knkluderet, at de udfrdringer, frældre g andre centrale aktører typisk plever på mrådet, kan samles under t verrdnede verskrifter: 1. Manglende sammenhæng i indsatser, sm går på tværs af frvaltninger g/eller sektrer 2. Manglende fleksibilitet i brugen af hjælpere De t centrale udfrdringer præsenteres g udfldes i nedenstående afsnit. Udfrdring 1: Manglende sammenhæng i indsatser sm går på tværs af frvaltninger g/eller sektrer Den første gennemgående udfrdring handler m, at en del frældre til børn g unge med handicap plever barrierer fr sammenhængende g fleksible løsninger i de sager, hvr børnene/de unge g deres familier har brug fr hjælp g støtte fra frskellige frvaltninger g/eller sektrer. En psamling på de indkmne input fra interessenter g frældre viser, at denne udfrdring har fire gennemgående aspekter, sm alle relaterer sig til rganiseringen af indsatserne ver fr børn med handicap g deres familier. De fire aspekter er delvist verlappende, men præsenteres fr fuldstændighedens g verskuelighedens skyld krt hver fr sig. Det første aspekt handler m frældrenes møde med de ansvarlige myndigheder, sm fte pleves sm vanskeligt, frdi de møder flere myndighedspersner i frbindelse med barnets sag. Et gennemgående budskab fra interessenter g frældre er således, at der mangler en krdinerende sagsbehandler/tvhlder i barnets sag, sm skal have det primære ansvar fr at krdinere indsatserne g sikre inddragelse af alle relevante parter i barnets sag. Udfrdringen udspringer af det frhld, at familier med børn med handicap fte mdtager hjælp fra frskellige sektrer, g hjælpen har hjemmel i frskellige regler g lvgivning. Hvis der i sådanne sager ikke sker en tilstrækkelig krdinatin - eksempelvis frdi der ikke er fastlagt rammer fr kmmunikatin g krdinatin mellem frvaltninger g sektrer - øger det risiken fr manglende sammenhæng eller fleksibilitet i indsatsen, hvilket er uhensigtsmæssigt fr barnet g familien. Samtidig kan det medføre, at frældre selv plever at måtte påtage sig rllen sm sags-krdinatr, hvilket udgør en str udfrdring, særligt fr mindre ressurcestærke frældre. Det andet aspekt handler m manglende (rammer fr) samarbejde i frbindelse med vergange g mangelfuld videndeling i sager, sm invlverer frskellige frvaltningsgrene g/eller sektrer. Et gennemgående budskab fra interessenter g frældre er således plevelsen af, at der ikke i tilstrækkelig grad samarbejdes mellem de medarbejdere g afdelinger, der hver især har ansvaret fr at bevilge g levere (dele af) hjælpen. At skabe sammenhæng g sikre krdinatin er en stående udfrdring i kmplekse rganisatiner, der skal løse udfrdrende faglige prblemer, eksempelvis i frbindelse med, at et barn eller en familie har behv fr hjælp fra flere frskellige sektrer samtidig. Det er kmmunalbestyrelsen g reginsrådets ansvar, at de børn g familier, der har behv fr hjælp, får en relevant g nødvendig hjælp, g at dette sker så krdineret g sammenhængende sm muligt. 6

7 De input, arbejdsgruppen har fået, peger på at dette aspekt af udfrdringen i høj grad handler m, at der ikke er lkalt fastlagte strukturer g prcedurer fr systematisk krdinering g videndeling mellem de fte mange aktører, sm har ansvar fr en del af indsatserne i det enkelte barns eller den enkelte families sag. De input arbejdsgruppen har fået, har i vidt mfang peget på udfrdringer i frhld til videndeling g samarbejde i følgende sammenhænge: a. Tilrettelæggelse af vergange fra én sektr eller frvaltning til en anden. Blandt de hyppigst nævnte eksempler er vergang fra sygehusbehandling til kmmunale støttetilbud, fra daginstitutin til skle eller fra ung til vksen. b. Tilrettelæggelse af hjælp til børn g unge, sm både har behv fr støtte efter den sciale lvgivning g efter undervisningslvgivningen, eller fra flere aktører på undervisningsmrådet. Sm eksempler på, hvr der knkret er behv fr tværgående samarbejde, kan nævnes indsatserne ver fr børn med autisme, sm har langvarigt sklefravær, der kan udvikle sig til sklevægring, eller tilkendelse af hjælpemidler på tværs af statslige g kmmunale undervisningstilbud eller på tværs af skle- g scialfrvaltning. c. Tilrettelæggelse af hjælp til børn g unge, sm både har behv fr indsatser i sundhedssektren g fr kmmunale indsatser efter den sciale lvgivning, fx børn g unge med erhvervet hjerneskade sm har behv fr rehabiliteringsindsatser sm går på tværs af de t sektrer. Det tredje aspekt handler m, at en del frældre plever, at de øknmiske strukturer hs myndighederne, sm pstår sm følge af ansvarsfrdelingen mellem frvaltninger g sektrer, i sig selv kan være med til at vanskeliggøre, at indsatser efter frskellige regelsæt tænkes sammen. Interessenter g familier mtaler dette aspekt sm kassetænkning et begreb, sm gså i andre sammenhænge benyttes i den ffentlige debat m prblemstillinger vedrørende delt finansiering af ffentlige indsatser. Det er arbejdsgruppens vurdering, at udfrdringen er udtryk fr, at der kan pstå rganisatriske uhensigtsmæssigheder sm følge af det generelle grundprincip i kmmunernes øknmistyring m, at der skal være sammenhæng mellem bevillingsansvar g budgetansvar. Dette princip understøtter øknmisk ansvarlighed g effektiv udgiftsstyring, men er ikke i sig selv en barriere fr tilrettelæggelse af sammenhængende g fleksible indsatser på tværs af myndighedernes øknmiske enheder. Udfrdringen skyldes således efter arbejdsgruppens vurdering primært, at de myndigheder, sm har ansvaret fr at tilrettelægge hjælpen, ikke i tilstrækkelig grad er pmærksmme på eller benytter sig af, de eksisterende muligheder fr fælles finansiering af indsatser, sm er frankret hs frskellige sektrer g/eller frvaltninger. Det fjerde aspekt handler m manglende klarhed m ansvarsfrdelingen mellem frskellige myndigheder særligt i sager, hvr flere sektrer er invlveret. De input, arbejdsgruppen har fået fra interessenter g frældre, peger på, at der ikke altid er fuld klarhed hs de invlverede myndigheder m, hvilken sektr/frvaltning, der skal bevilge g betale fr hjælp g støtte til barnet g familien. Dette kan betyde, at barnet g familien ikke får den rette hjælp til rette tid, eller at der iværksættes franstaltninger i frskellige sammenhænge, sm ikke er krdinerede g sammentænkte. De input arbejdsgruppen har fået, har i vidt mfang mhandlet manglende klarhed m ansvaret i følgende sammenhænge: a. Tilrettelæggelse af indsatserne ver fr børn g unge, sm både har behv fr hjælp g støtte efter den sciale lvgivning g flkesklelvgivningen. Sm knkrete eksempler nævnes tilkendelse af hjælpemidler eller iværksæt- 7

8 telse af tidlige g frebyggende indsatser, sm kan styrke barnet både i sklen g i fritiden. b. Tilrettelæggelse af sundhedsfaglige indsatser fr børn med handicap, sm både har brug fr hjælp g støtte fra kmmuner g reginer. Eksempelvis er ansvaret fr tildelingen af behandlingsredskaber efter sundhedslven g hjælpemidler efter servicelven delt mellem reginer g kmmuner. Da et givent redskab efter mstændighederne både kan være et behandlingsredskab g et hjælpemiddel, berr det på en knkret vurdering i det enkelte tilfælde, m bevillingsansvaret ligger hs reginen eller kmmunen. Dette kan i ngle tilfælde medføre usikkerhed eller uenighed m, hvilken myndighed der er ansvarlig herfr. Familier til børn med handicap kan derfr i ngle tilfælde pleve manglende smidighed eller unødig ventetid i udleveringen af de redskaber, sm barnet har behv fr. Udfrdring 2: Manglende fleksibilitet i brugen af hjælpere Den anden gennemgående udfrdring, sm frældre g øvrige interessenter beskriver, mhandler manglende fleksibilitet i frhld til de pgaver, sm barnets hjælpere kan løse, samt i frhld til anvendelse af samme hjælper til pgaver i frskellige sammenhænge. I frbindelse med arbejdet har det vist sig, at denne udfrdring har t gennemgående aspekter, sm begge relaterer sig til brugen af de persnlige hjælpere, der skal assistere børn med handicap. De t aspekter er delvist verlappende, men præsenteres fr fuldstændighedens g verskuelighedens skyld krt hver fr sig. Det første aspekt ved denne prblemstilling handler m, at ngle kmmuner udpeger frskellige hjælpere til at løse den samme type af pgaver fx persnlig g praktisk assistance til barnet hvis hjælpen skal ydes frskellige steder/i frskellige sammenhænge. Flere frældre nævner sm eksempel, at den hjælper, sm assisterer barnet i hjemmet m mrgenen, ikke kan få lv at følge barnet g yde assistance i sklen. Et andet eksempel er, at den hjælper, sm assisterer barnet i sklen, ikke kan få lv at følge barnet hjem, hvis skledagen slutter tidligt, eller hvis barnet skal deltage i en scial aktivitet direkte i frlængelse af skledagen. Dette går ud ver fleksibilitet i hverdagen g giver frustratiner fr barnet, sm skal frhlde sig til unødigt mange frskellige hjælpere i løbet af dagen. Baggrunden herfr er ifølge frældre g interesserganisatiner det frhld, at hjælpen er bevilget g betalt af frskellige kmmunale frvaltninger, sm udpeger/ansætter hver deres persn til at løse pgaven henhldsvis i hjemmet g i sklen. Prblemstillingen hænger således sammen med de udfrdringer, der følger af det delte bevillings- g betalingsansvar i den kmmunale frvaltning, sm er beskrevet venfr sm det tredje aspekt af udfrdring 1. Det andet aspekt handler m manglende fleksibilitet i frhld til, hvilke pgaver de enkelte hjælpere må udføre fr barnet. Arbejdsgruppen har fra flere sider fået input m, at hverdagen fr barnet g familien vanskeliggøres unødigt, frdi hjælpere visiteret til at varetage ngle specialiserede typer af hjælp typisk respiratinshjælp ikke må hjælpe med fx praktiske pgaver eller persnlig pleje, selv m hjælperen alligevel er til stedet hs barnet, fx fr at vervåge vejrtrækningen. Der kan være faglige hensyn, der i en knkret sag begrunder, at en hjælper alene må påtage sig bestemte typer af pgaver, g derfr ikke kan varetage mindre specialise- 8

9 ret hjælp g støtte til fx persnlige g praktiske pgaver, samtidigt med at han eller hun har ansvaret fr mere specialiseret hjælp. Eksempelvis frudsætter hjælp i frm af respiratinshjælp eller scialpædaggisk støtte andre kmpetencer end persnlig g praktisk hjælp. Det betyder, at hjælpere, sm er ansat til at varetage persnlig g praktisk hjælp, ikke autmatisk kan frventes at have kmpetencerne til gså at varetage mere specialiserede pgaver sm fx respiratinshjælp eller scialpædaggisk støtte. Der er dg allerede skabt lvgivningsmæssige rammer fr, at der kan skabes bedre sammenhæng g større fleksibilitet i frhld til samspillet mellem respiratinshjælp, sm ydes af reginerne efter sundhedslvgivningen, g persnlig g praktisk hjælp mv. sm ydes af kmmunerne efter servicelvens bestemmelser. Sundheds- g Ældreministeriets bekendtgørelse m fælles hjælperrdninger til persner med krnisk respiratinsinsufficiens fastlægger således rammerne fr, at reginsrådet g kmmunalbestyrelserne i reginen kan indgå aftale m tilrettelæggelse af fælles hjælperrdninger i hjemmet til både børn g vksne, sm har behv fr begge typer af hjælp. Bekendtgørelsen frpligter reginer g kmmuner til at indgå aftaler m tilrettelæggelse af fælles hjælperrdninger. Det betyder, at regin g kmmune sammen skal tilrettelægge den fælles hjælperrdning, så de fælles hjælpere både varetager respiratinsbehandling g hjælp efter servicelven i det mfang, det er muligt. Når frældrene plever udfrdringer i fleksibiliteten i pgaveløsningen i frhld til respiratinshjælpere, kan det således skyldes manglende viden i kmmuner g/eller reginer m den fælles hjælperrdning, g den frpligtelse til at sikre en fleksibel pgavevaretagelse, sm følger heraf. 4. Løsningsfrslag fra frældre g interesserganisatiner Arbejdsgruppen har fra centrale interesserganisatiner g fra frældre til børn med handicap mdtaget en række frslag til, hvrdan der kan skabes bedre sammenhæng g større fleksibilitet i indsatsen. Ligesm det var tilfældet med de indkmne input til beskrivelse af udfrdringerne på mrådet, har der været tale m løsningsfrslag af frskellig karakter g knkretiseringsgrad. Ngle frslag har handlet m at skabe et generelt service- g kvalitetsløft i indsatserne, g adresserer kun indirekte spørgsmålet m sammenhæng g fleksibilitet. Det drejer sig blandt andet m ønsker m at beskytte børnehandicapmrådet md kmmunale besparelser samt ønsker m at sikre øget inddragelse af specialviden i sager m hjælp g støtte til børn med handicap. Selv m disse ønsker er fremsat af flere interesserganisatiner g frældre, har arbejdsgruppen valgt ikke at lade dem indgå i anbefalingerne i denne rapprt, da de har en så generel karakter, at de vurderes at falde uden fr kmmissriet fr arbejdsgruppen. Det samme gælder enkelte knkrete løsningsfrslag, sm har et så snævert fkus, at de ikke vurderes at ville kunne medvirke til en generel frbedring af sammenhængen eller fleksibiliteten i indsatserne, g sm dermed gså falder uden fr arbejdsgruppens kmmissrium. Omvendt har arbejdsgruppens gennemgang af frslagene vist, at en str del af løsningsfrslagene fra frældre g andre interessenter har en række gennemgående, centrale fællesnævnere, sm knytter sig til ønsket m at finde løsninger på de centrale udfrdringer, sm er beskrevet venfr. Et krt sammendrag af disse løsningsfrslag præsenteres nedenfr, systematiseret efter de beskrevne udfrdringer/aspekter. På baggrund af frældrenes g interesserganisatinernes input har arbejdsgruppen knstateret, at ngle af de mest gennemgående løsningsfrslag har handlet m et 9

10 pgør med myter g misfrståelser m mulighederne fr at skabe fleksible g sammenhængende indsatser, samt ønsker m, at der sættes ind fr at identificere g udbrede eksempler på gd praksis på mrådet. Der har således gså blandt frældre g interessenter være bred enighed m, at udfrdringerne på mrådet ikke er udtryk fr, at lvgivningen i sig selv skaber barrierer fr fleksible g sammenhængende løsninger. Udfrdringerne ses gennemgående sm udtryk fr, at de ansvarlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad kender til g/eller benytter de eksisterende muligheder. Ønsket m en udbredelse af kendskabet til mulighederne fr fleksible løsninger g kendskabet til de gde eksempler har dg på flere mråder været suppleret af ønsker m, at der indføres lvgivningsmæssige krav til tilrettelæggelsen af indsatserne, fr at sikre øget fkus på fleksibilitet g sammenhæng i indsatserne. I frhld til udfrdring 1 har arbejdsgruppen mdtaget følgende verrdnede, gennemgående frslag til løsninger fra frældre g andre interessenter: A. Igangsættelse af initiativer, sm skal sikre klarhed m, hvem der har ansvaret fr de enkelte dele af indsatsen, samt fr at sikre krdinatin heraf i barnets sag. Knkret er det blevet freslået: at udbrede brugen af én krdinerende sagsbehandler eller kntaktpersn, sm følger barnet g sagen, at skabe rammerne fr, at de ansvarlige myndigheder sammen skal lægge én samlet plan g/eller fælles mål fr hele indsatsen på tværs af frvaltninger g sektrer, samt at der skabes rammer fr, at krdinatinen understøttes via systematisk pfølgning på indgåede aftaler. B. Igangsættelse af initiativer, sm kan styrke videndeling g samarbejde mellem de frskellige aktører i barnets sag. Knkret er det blevet freslået: at kmmunerne generelt indfører faste rammer fr samarbejds-/krdinatinsmøder, både i kmplekse sager g i frbindelse med vergange, at udbredelse af gde eksempler på samarbejde g helhedsrienterede løsninger sikres, samt at systematisk verdragelse af viden understøttes, fx ved at udarbejde en skabeln med krte beskrivelser af funktinsnedsættelser g andre grunddata, sm autmatisk verdrages til alle ffentlige aktører med en aktie i sagen. C. Igangsættelse af initiativer, sm skal mdvirke eller fjerne knsekvenserne af uhensigtsmæssige øknmiske strukturer i kmmuner g reginer, fx: at rammerne fr finansieringen af indsatserne mlægges grundlæggende, så hjælp g støtte betales af en fælles knt, uafhængigt af m ansvaret fr hjælpen ligger hs den ene eller den anden sektr eller frvaltning, g at der igangsættes initiativer, sm kan tydeliggøre mulighederne fr samfinansiering g understøtte styrket krdinering på tværs af frvaltninger g sektrer, så brugen af samfinansiering får større udbredelse end i dag. 10

11 D. Igangsættelse af initiativer, sm skal tydeliggøre ansvarsdelingen, særligt mellem myndighederne på skle-, scial- g sundhedsmråderne. Knkret er det blevet freslået: at der skabes større gennemsigtighed hs myndigheder g frældre m de lvgivningsmæssige rammer, fx i frhld til tilkendelse af hjælpemidler, samt at brugen af klare aftaler mellem de invlverede myndigheder m ansvarsfrdeling i de enkelte sager understøttes g udbredes I frhld til udfrdring 2 har arbejdsgruppen mdtage følgende verrdnede, gennemgående frslag til løsninger: Igangsættelse af initiativer, sm kan fjerne eventuelle barrierer fr fleksibilitet, aflive myter m lvgivningsmæssige barrierer fr fleksibilitet samt synliggøre allerede eksisterende muligheder fr at tilrettelægge hjælperrdningerne fleksibelt. Udbredelse af gde eksempler på fleksible løsninger i frhld til brug af hjælpere. Indførelse af en Børne-BPA -rdning eller lignende, sm giver børn g frældre fuld adgang til selv at ansætte hjælpere, tilrettelægge hjælpen etc. 5. Arbejdsgruppens anbefalinger Udvælgelse af anbefalinger De input g løsningsfrslag, sm er præsenteret i kapitel 4, relaterer sig sm nævnt alle til prblemstillingen med at skabe øget sammenhæng g fleksibilitet i indsatsen ver fr børn med handicap g deres familier, g er derfr blevet drøftet i arbejdsgruppen, sammen med arbejdsgruppens egne frslag til løsninger. Med afsæt i disse drøftelser har arbejdsgruppen valgt at sammenskrive g anbefale de løsninger, der efter arbejdsgruppens vurdering på bedste g mindst indgribende vis kan medvirke til at skabe bedre sammenhæng g større fleksibilitet i indsatsen ver fr børn med handicap g deres familier. Mange af de input, sm er gengivet venfr, vil derfr kunne genfindes i arbejdsgruppens anbefalinger. Men udvælgelsen af anbefalingerne har gså betydet, at ngle af de løsningsfrslag, arbejdsgruppen har fået præsenteret af frældre g aktører, ikke er med i anbefalingerne. Disse løsningsfrslag er fravalgt, frdi arbejdsgruppen har vurderet, at de har en meget indgribende karakter, sm kan have uhensigtsmæssige faglige, øknmiske g/eller rganisatriske knsekvenser, g i visse tilfælde vil frudsætte et brud med ngle af de vigtige, bærende principper i handicap- g scialplitikken. Anbefalingerne indehlder ikke frslag m at indføre nye prceskrav til sagsbehandlingen i kmmunerne, fx i frm af specifikke lvkrav m, hvrdan samarbejdet mellem frvaltninger g sektrer skal tilrettelægges. Dette fravalg har afsæt i en generel vurdering af, at der ikke er én rganisatrisk løsning, der tilgdeser alle børn g unges behv, g at knkrete prceskrav fte besværliggør g frsinker sagsgange til ulempe fr både brgere g myndigheder. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med det kmmunale selvstyre, sm netp giver muligheder fr, at kmmuner g reginer kan finde frem til de knkrete rganiseringsfrmer g løsninger, sm giver bedst mening lkalt, fx givet den lkale beflkningssammensætning. 11

12 Arbejdsgruppen anbefaler heller ikke mlægning af øknmistyringen på børnehandicapmrådet, eksempelvis ved at stille krav m, at alle indsatser finansieres af en fælles bevilling, sm følger barnet gså på tværs af frvaltninger g sektrer. Arbejdsgruppen mener, at det frtsat bør være den enkelte kmmunalbestyrelses eller det enkelte reginsråds ansvar at sikre, at der sker den nødvendige priritering af fælles tværgående indsatser, g herunder at kmmuner g reginer har ansvaret fr at benytte de eksisterende muligheder fr samfinansiering g fr at lære af de gde eksempler, sm findes. Samtidig vurderer arbejdsgruppen, at en mlægning sm den freslåede vil medføre et brud med det grundliggende princip m, at bevillings- g betalingsansvar altid skal følges ad. Det vil kunne skabe grbund fr nye prblematikker i frbindelse med udmøntningen af den samlede bevilling i frhld til sikring af den nødvendige faglighed på tværs, visitatinsbeføjelser, ændringer i hjælpen mv. Dette frhindrer dg ikke, at man lkalt kan udvikle tværgående budgetmdeller, der understøtter en krdineret indsats fr målgruppen. Endelig vurderer arbejdsgruppen, at de eksisterende indsatser dækker behvet, hvrfr der ikke freslås nye indsatstyper. Området kendetegnes i frvejen af en bred vifte af indsatser g ydelser, hvrfr tilføjelse af flere indsatstyper blt vil øge kmpleksiteten. Dette vil efter arbejdsgruppens vurdering kunne skabe grundlag fr nye gråzner mellem frvaltninger g sektrer, samt fr nye knflikter mellem frældrene g de ansvarlige myndigheder i frbindelse med udmålingen g sammensætningen af hjælpen. Otte anbefalinger til styrkelse af sammenhæng g fleksibilitet Nedenfr præsenteres arbejdsgruppens anbefalinger til, hvrdan der knkret kan arbejdes videre med at styrke sammenhæng g fleksibilitet i indsatserne. Anbefalingerne har blandt andet afsæt i de input, arbejdsgruppen har fået, men har frm af knkrete, samlende løsninger, sm adresserer de verrdnede udfrdringer, sm er præsenteret i kapitel 2. Anbefalingerne afspejler det frhld, at langt hvedparten af de udfrdringer, arbejdsgruppen har afdækket, har rd i den kmmunale g reginale rganisering af indsatserne på børnehandicapmrådet. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at der ikke i den gældende lvgivning er væsentlige barrierer fr, at frskellige kmmunale sektrer, reginer mv. samarbejder m at skabe mere sammenhængende indsatser. Der er således allerede i dag gde muligheder fr, at kmmunalbestyrelse g reginsråd tilrettelægger sammenhængende indsatser, der tilgdeser behvene hs børn g unge med handicap g deres familier. Da arbejdsgruppen, blandt andet via den gennemførte survey, desuden har påvist, at der findes en række gde eksempler på kmmuner g reginer, sm allerede i dag har skabt gde rammer fr fleksible g sammenhængende indsatser, mhandler en væsentlig del af anbefalingerne indsatser, sm skal synliggøre eksisterende muligheder, redskaber g gd praksis på børnehandicapmrådet. Selv m arbejdsgruppen gså har mdtaget input fra frældre g interesserganisatiner m nye regler på mrådet, har løsningsfrslagene derfr fkus på at understøtte g styrke samarbejde, videndeling g krdinering på tværs af de frvaltningsgrene g sektrer, sm har del i ansvaret fr at yde hjælp g støtte til børn med handicap g deres familier. Det vurderes, at en sådan indsats vil have afgørende betydning fr en frtsat udvikling henimd en mere krdineret g tværgående indsats fr familier med handicappede børn. En del af anbefalingerne vil frudsætte, at der findes finansiering til igangsættelse af nye initiativer g indsatser. Hvis der er plitisk pbakning til at følge p på disse anbe- 12

13 falinger, vil finansieringen skulle drøftes plitisk, frmdentligt primært i frbindelse med frhandlingerne m udmøntning af satspuljen fr Arbejdsgruppens anbefalinger skal ses i sammenhæng med regeringens udspil til en Sammenhængsrefrm, samt med det frhld, at der gså i andre sammenhænge aktuelt fregår en del arbejde, sm har fkus på at sikre bedre sammenhæng fr brgerens sag på tværs af frskellige mråder i den ffentlige sektr. Knkret arbejdes der med frslag til hvrdan udarbejdelse af én samlet plan fr brgeren kan understøtte en mere helhedsrienteret indsats. Ligeledes arbejdes der med afdækning af juridiske muligheder g barrierer fr at dele data på tværs af frvaltninger g myndigheder. Disse arbejder, der har et bredere anvendelsesmråde end børnehandicapmrådet vil således gså være relevant fr det videre arbejde med sammenhæng i sager fr børn g unge med handicap. Regeringen følger sammen med KL p på en række af de igangsatte arbejder i frbindelse med øknmifrhandlingerne fr Anbefaling 1: Afdækning, udvikling g udbredelse af Best Practice Det frslås, at der igangsættes et initiativ, der skal afdække, udvikle g udbrede de gde erfaringer med eksisterende fleksible g sammenhængende indsatser ver fr børn med handicap g deres familier. Første skridt i arbejdet vil være at gennemføre en landsdækkende krtlægning, sm skal afdække gde eksempler på samarbejde på tværs af sektrer g frvaltninger. Krtlægningen skal have et bredt sigte, g inddrage erfaringer fra alle relevante mråder, herunder scialmrådet, undervisningsmrådet g sundhedsmrådet. Ud ver de generelle initiativer til udbredelse af gd praksis, sm beskrives nedenfr, skal krtlægningen gså danne afsæt fr anbefaling 2 g 4, sm sætter særligt fkus henhldsvis på understøttelse af en mere krdineret indgang fr frældre til børn med handicap g mulighederne fr fælles finansiering på tværs af frvaltninger. Arbejdet frankres hs Scialstyrelsen, men fr at sikre bredde g tværfaglighed i arbejdet vil initiativet skulle gennemføres i samarbejde med KL, Danske Reginer, Undervisningsministeriet, Sundheds- g Ældreministeriet, relevante styrelser samt andre relevante aktører. Der vil blandt andet kunne findes inspiratin til arbejdet i afrapprteringen fra inklusinseftersynet på undervisningsmrådet fra På baggrund af krtlægningen vil Scialstyrelsen g de øvrige aktører iværksætte en vifte af initiativer, sm skal understøtte udvikling g udbredelse af den gde praksis på mrådet. Det vil eksempelvis kunne dreje sig m følgende: 1. Udarbejdelse af et katalg med dkumenteret g lvende praksis, sm øvrige kmmuner umiddelbart skal kunne anvende fr at styrke sammenhæng g fleksibilitet i indsatserne 2. Udvikling af et bredere, internetbaseret katalg ver gd praksis på børnehandicapmrådet 3. Frmidling g videreudvikling af knkrete skabelner g redskaber, sm kmmunerne kan bruge til at styrke deres indsats på mrådet fx elektrniske stamkrt, skabelner fr krdinerende møder el. lign. 4. Afhldelse af reginale temadage m Best Practice, hvr udvalgte initiativer g eksempler præsenteres 5. Udarbejdelse af frskelligt supplerende infrmatinsmateriale, fx fact sheets eller film sm viser familiers plevelser med gd praksis mv. Gennemførelse af initiativerne i anbefalingen vil frudsætte, at der findes finansiering hertil på satspuljen fr Det frventes, at udmøntning af anbefalingen på sigt vil inspirere til mlægninger i tilrettelæggelsen af indsatserne i kmmuner g reginer. Da mlægningerne vil ske efter en lkalplitisk beslutning i den enkelte kmmune eller regin, g da metderne 13

14 allerede er implementeret flere steder, vil såvel mlægningernes mfang sm mkstningerne herved kunne variere. Da der samtidig er tale m frivillige mlægninger, vil der ikke skulle afsættes midler hertil fra centralt hld. Anbefaling 2: Udvikling af en mdel fr en mere krdineret indgang fr frældre til børn med handicap Det freslås, at der igangsættes et initiativ, der skal munde ud i et eller flere enkle g knkrete redskaber/kncepter, sm alle landets kmmuner vil kunne bruge sm inspiratin til at frenkle rammerne fr frældrenes møde med de kmmunale myndigheder ideelt set ved at skabe én indgang til det kmmunale system. Dette kan enten ske via udvikling g afprøvning af et nyt redskab/kncept, sm skal sikre familierne én indgang eller ved at identificere g udbrede eksisterende mdeller, sm er egnet til udbredelse. Uanset hvilken vej der vælges, vil mdellen skulle baseres på eksisterende erfaringer fra kmmuner, sm allerede arbejder med én indgang. Initiativet vil tage afsæt i de erfaringer med brug af krdinerende sagsbehandlere, faglige tvhldere eller andre systemer, sm frenkler frældrenes møde med kmmunen, sm vil blive afdækket i frbindelse med den generelle krtlægning af best practice, der gennemføres under anbefaling 1. Det eller de kncepter/redskaber, sm udvælges eller udvikles efter krtlægningen i kmmunerne, vil blive afprøvet i et antal kmmuner, g der vil blive udarbejdet en implementeringsstrategi fr en hurtig g effektiv udbredelse af kendskabet til g brugen heraf. Initiativet vil blive frankret hs Scialstyrelsen, men da målet er at sikre krdinatin på tværs af alle de kmmunale frvaltninger, sm har en aktie i indsatsen verfr børn med handicap g deres familier, vil initiativet skulle gennemføres i tæt samarbejde med såvel KL sm andre relevante aktører, herunder Undervisningsministeriet. Gennemførelse af initiativerne i anbefalingen vil frudsætte, at der findes finansiering hertil på satspuljen fr Det frventes, at udmøntning af anbefalingen på sigt vil inspirere til mlægninger i tilrettelæggelsen af indsatserne i kmmuner g reginer. Da mlægningerne vil ske efter en lkalplitisk beslutning i den enkelte kmmune eller regin, g da mulighederne allerede anvendes flere steder, vil såvel mlægningernes mfang sm mkstningerne herved kunne variere. Anbefaling 3: Støtte til krdineret g sammenhængende sagsbehandling Der freslås t knkrete initiativer, sm kan understøtte sammenhæng g fleksibilitet i indsatserne gennem en styrkelse af sagsbehandlingen på børnehandicapmrådet. Det første initiativ har til frmål at understøtte en sammenhængende g systematisk udredning af børn med handicap gennem frenkling g digitalisering af det eksisterende udredningsværktøj på børnehandicapmrådet. Dette arbejde er igangsat g pågår aktuelt. Scialstyrelsen har i samarbejde med KL ansvaret fr arbejdet, sm dels skal gøre redskabet lettere at bruge fr sagsbehandlerne i kmmunerne, dels sikre en sammenhæng med den frenkling af metden ICS g de dertil hørende redskaber, der allerede er fretaget på mrådet udsatte børn g unge. Frenklingen g den samtidige digitalisering af Udredningsværktøjet vil frventeligt medføre en større anvendelse af redskabet i kmmunerne g dermed understøtte systematik g bedre sammenhæng i sagsbehandlingen i frhld til børn med funktinsnedsættelser. Endvidere vil der blive sikret en bedre faglig g administrativ kbling til sagsbehandlingen på scialmrådet blandt andet ved en bedre mulighed fr genbrug af plysninger. 14

15 Det andet initiativ indebærer, at der i regi af Task frcen på handicapmrådet udvikles g udbydes tilbud til kmmunerne m t typer frmidlings- g læringsfrløb målrettet myndighedssagsbehandlere på børnehandicapmrådet i kmmunerne. Frløbene tilbydes sm temadage, sm veksler mellem plæg g gruppedrøftelser, g vil blandt andet kunne tage afsæt i den viden m best practice, sm afdækkes via anbefaling 1. Frløbene vil primært være målrettet scialfrvaltningernes myndighedssagsbehandlere på børnehandicapmrådet, men vil med frdel gså kunne udbydes til myndighedssagsbehandlere sammen med de relevante samarbejdsparter på eksempelvis dagtilbuds- g sklemrådet. De t frløb freslås at være: Arbejdet sm sagsbehandler på børnehandicapmrådet. Dette frløb giver en grundlæggende intrduktin til sagsbehandlerne i frhld til at arbejde sm sagsbehandler på børnehandicapmrådet. Der vil være fkus på den lvgivningsmæssige ramme, udredning, faglig vurdering, afgørelse, handleplan g pfølgning herunder gså tydeliggørelse af kmmunernes muligheder fr at tilrettelægge sammenhængende g fleksible indsatser inden fr lvgivningens rammer. Desuden vil der være fkus på inddragelse af barnet/den unge g dennes frældre g netværk i sagsbehandlingen samt samarbejdet med andre relevante fagpersner i frhld til at sikre en sammenhængende g helhedsrienteret indsats fr barnet/den unge g familien. Helhed g sammenhæng på børnehandicapmrådet. I dette frløb præsenterer Scialstyrelsen relevante g allerede kendte metder g redskaber i frhld til, hvrdan man kan arbejde sammenhængende g helhedsrienteret på børnehandicapmrådet. Der bliver taget udgangspunkt i tre temaer med tilhørende metder g redskaber, nemlig samarbejde med g inddragelse af barnet/den unge g dennes familie g netværk i sagsbehandlingen, tværfagligt g tværsektrielt samarbejde, samt metder, der virker både i frhld til barnet/den unge g dennes familie. Det første initiativ er i gang g der er afsat finansiering hertil, hvrfr det vil kunne gennemføres af de invlverede aktører uden yderligere mkstninger. Gennemførelse af initiativerne i det andet delinitiativ i anbefalingen vil frudsætte, at der findes finansiering hertil på satspuljen fr Det frventes, at udmøntning af de t initiativer i anbefalingen på sigt vil inspirere til mlægninger i tilrettelæggelsen af indsatserne i kmmuner g reginer. Da mlægningerne vil ske efter en lkalplitisk beslutning i den enkelte kmmune eller regin, vil såvel mlægningernes mfang sm mkstningerne herved kunne variere. Da der samtidig er tale m frivillige mlægninger, vil der ikke skulle afsættes midler hertil fra centralt hld. Anbefaling 4: Fkus på mulighederne fr fælles finansiering Det freslås, at der iværksættes en målrettet indsats fr at udbrede kendskabet til g anvendelse af eksisterende mdeller til fælles finansiering af tværgående indsatser. Arbejdsgruppen vurderer, at der ikke er juridiske hindringer fr, at indsatser, fx støtte fra en psyklg eller en hjælper, kan finansieres af flere frvaltninger på trds af, at den kun kan bevilliges af den ene af disse. Flere kmmuner har da gså udviklet mdeller fr, hvrdan udgifterne til indsatser, der vedrører flere frvaltninger kan deles mellem disse. Det anbefales, at kendskabet til disse muligheder g mdeller udbredes med henblik på at øge kmmunernes anvendelse heraf. Det freslås, at afdækningen g udbredelsen af kendskab til øknmiske mdeller til fælles finansiering af tværgående indsatser indgår sm en særskilt del af udbredelsen 15

16 af best practice på børnehandicapmrådet generelt sm freslås iværksat under anbefaling 1. I givet fald vil arbejdet, i lighed med de øvrige indsatser under denne anbefaling, blive frankret hs Scialstyrelen, med inddragelse af KL g andre relevante aktører. Hvis anbefalingen, sm freslået, gennemføres i tæt sammenhæng med anbefaling 1 m afdækning g udbredelse af best practice generelt vil den kunne gennemføres af de invlverede aktører uden særskilte mkstninger, g der vil derfr ikke skulle findes finansiering hertil. Det frventes, at udmøntning af anbefalingen på sigt vil inspirere til mlægninger i tilrettelæggelsen af praksis i kmmuner g reginer. Da ændringen vil ske efter en lkalplitisk beslutning i den enkelte kmmune eller regin, g da mdellerne allerede er implementeret flere steder vil såvel mfang heraf sm mkstningerne herved kunne variere. Da der samtidig er tale m frivillige praksisændringer, vil der ikke skulle afsættes midler hertil fra centralt hld. Anbefaling 5: Fælles udmelding m mulighederne fr fleksibilitet i frhld til brug af hjælpere Det freslås, at KL, Danske Reginer g relevante ministerier udsender en fælles udmelding m mulighederne fr fleksibilitet inden fr lvgivningens rammer, målrettet de myndighedsansvarlige kmmuner g reginer. Udmeldingen vil ske gennem et fælles, fficielt brev fra aktørerne, målrettet alle landets reginer g kmmuner. Brevet ffentliggøres desuden på de relevante aktørers hjemmesider. Arbejdet frankres hs KL, men brevet udfrmes i tæt samarbejde med Børne- g Scialministeriet, Sundheds- g Ældreministeriet, Undervisningsministeriet g Danske Reginer. Anbefalingen vil kunne gennemføres af de invlverede aktører uden særskilte mkstninger, g der vil derfr ikke skulle findes finansiering hertil. Det frventes, at udmøntning af anbefalingen på sigt vil inspirere til mlægninger i tilrettelæggelsen af indsatserne i kmmuner g reginer. Da mlægningerne vil ske efter en lkalplitisk beslutning i den enkelte kmmune eller regin, g da mulighederne allerede anvendes flere steder vil såvel mlægningernes mfang sm mkstningerne herved kunne variere. Da der samtidig er tale m frivillige mlægninger, vil der ikke skulle afsættes midler hertil fra centralt hld. Anbefaling 6: Styrket kendskab til g brug af den fælles hjælperrdning fr respiratinsbehandling Det freslås, at der gennemføres en fælles frmidlingsindsats, sm skal sikre kendskab til g brug af den fælles hjælperrdning fr respiratinsbehandling i eget hjem. Frmidlingsindsatsen skal først g fremmest udbrede kendskabet til den lvændring, der pr. 1. januar 2015 frpligtede reginer g kmmuner til at indgå aftaler m tilrettelæggelse af fælles hjælperrdninger fr brgere, sm får respiratinsbehandling i eget hjem efter sundhedslvens 79, stk. 1, g hjælp efter servicelvens 83, 85, 95 eller 96. Det bemærkes dg, at børn alene kan mdtage en fælles hjælperrdning i den situatin, hvr hjælpen efter servicelven er visiteret efter 44, jf. 83, idet hjælp efter 85, 95 g 96 kun kan ydes til vksne ver 18 år. En fælles hjælperrdning betyder, at de samme hjælpere både varetager respiratinsbehandling g hjælp efter servicelven i det mfang, det er muligt. Frmidlingsindsatsen vil være et svar på de indikatiner, arbejdsgruppen har fået på, at der muligvis ikke er tilstrækkeligt kendskab til rdningen blandt kmmuner g reginer. Det anbefales derfr, at KL, Danske Reginer, Børne- g Scialministeriet g 16

17 Sundheds- g Ældreministeriet fretager en infrmatinsindsats rettet md reginer g kmmuner fr at sikre, at disse gøres pmærksmme på reglerne m de fælles hjælperrdninger. I løbet af 2017 igangsættes desuden en evaluering af lvændringen fra 2015, der derfr kan bidrage til at belyse eventuelle udfrdringer på mrådet yderligere. Arbejdet frankres hs Sundheds- g Ældreministeriet, med inddragelse af andre relevante aktører. Anbefalingen vil kunne gennemføres af de invlverede aktører uden særskilte mkstninger, g der vil derfr ikke skulle findes finansiering hertil. Det frventes, at udmøntning af anbefalingen på sigt vil medføre mlægninger i tilrettelæggelsen af indsatserne i kmmuner g reginer. Da mlægningerne vil ske efter en lkalplitisk beslutning i den enkelte kmmune eller regin, g da rdningen allerede er implementeret flere steder, vil såvel mlægningernes mfang sm mkstningerne herved kunne variere. Da der samtidig er tale m frivillige mlægninger, vil der ikke skulle afsættes midler hertil fra centralt hld. Anbefaling 7: Styrket krdinatin g sammenhæng i indsatser ver fr børn med handicap i regi af sundhedsaftalerne Der igangsættes et samarbejde mellem relevante aktører, sm skal understøtte brugen af sundhedsaftalerne sm redskab til bedre krdinering g samarbejde i indsatserne verfr børn med handicap, sm har brug fr indsatser fra både det reginale sundhedsvæsen g fr frskellige indsatser i kmmunalt regi. Et vigtigt værktøj til at sikre sammenhæng i de frløb, der går på tværs af sygehusvæsenet g kmmunerne, er sundhedsaftalerne. Sundhedsaftalerne indgås mellem reginsråd g kmmunalbestyrelserne i de kmmuner, sm ligger i reginen, fr fire år ad gangen g fastlægger de verrdnede rammer fr samarbejdet mellem myndighederne i frhld til tværgående frløb. Det anbefales derfr, at det sikres, at reginer g kmmuner både i det løbende samarbejde i regi af sundhedsaftalerne g ved udarbejdelsen af aftalerne fr næste fireårige peride sørger fr en tilstrækkelig krdinering i frhld til relevante indsatser fr børn med handicap. Arbejdet frankres hs Sundheds- g Ældreministeriet, i tæt samarbejde med KL g Danske Reginer samt med inddragelse eventuelle andre relevante aktører. Anbefalingen vil kunne gennemføres af de invlverede aktører uden særskilte mkstninger, g der vil derfr ikke skulle findes finansiering hertil. Det frventes, at udmøntning af anbefalingen på sigt vil inspirere til mlægninger i tilrettelæggelsen af indsatserne i kmmuner g reginer. Da mlægningerne vil ske efter en lkalplitisk beslutning i den enkelte kmmune eller regin, g da mulighederne allerede anvendes flere steder, vil såvel mlægningernes mfang sm mkstningerne herved kunne variere. Da der samtidig er tale m frivillige mlægninger, vil der ikke skulle afsættes midler hertil fra centralt hld. Anbefaling 8: Klarere rammer fr snitfladen mellem reginernes tildeling af behandlingsredskaber g kmmunernes tildeling af hjælpemidler Regeringen, KL g Danske Reginer er enige m, at der er behv fr at undersøge, hvrdan der kan skabes klarere rammer fr tildeling af behandlingsredskaber g hjælpemidler, så der kan sættes ind verfr de gråzneprblematikker, blandt andre børn g unge med handicap g deres frældre kan pleve i dag. 17