Politisk beslutningsgrundlag for implementering af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune Baggrund Den danske folkeskole skal fra august 2014 virke under en ny lov. Loven indeholder betydelige ændringer af såvel strukturel, organisatorisk og indholdsmæssig art. Ændringerne er så store, at forvaltningen i Esbjerg Kommune har valgt at nedsætte en række projektgrupper, som hver især havde til opgave at se på særligt udvalgte elementer fra loven. Der har været ni arbejdsgrupper med i alt ca. 120 deltager fra forvaltningen, skoleleder lærere, pædagoger og repræsentanter fra foreninger, erhvervsliv og ungdomsuddannelser. Formålet med projekt har været dels at udarbejde et politisk beslutningsgrundlag og dels at sikre skolerne det bedst mulige udgangspunkt for implementering af folkeskolereformen og et godt afsæt for udviklingen af En ny folkeskole i Esbjerg Kommune, således at det kan indgå i planlægningen af skoleåret 2014/15. Der er derfor også udarbejdet to dokumenter med baggrund i det materiale arbejdsgrupperne har produceret. Dels nærværende dokument som er det politiske beslutningsgrundlag, og dels et idékatalog som en henvendt til skolernes implementering af reformen. Det er udgangspunktet for skolernes arbejde med Folkeskolereformen, at det skal implementeres på en sådan måde, at det blandt andet understøtter følgende kommunale politikker: Esbjerg Kommunes Børn & Unge politik Esbjerg Kommunes Viden strategi for naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Esbjerg Kommunes inklusionsstrategi. Udrulningen af folkeskolereformen i Esbjerg kommune, tager udgangspunkt i den tænkning, at rammerne omkring det obligatoriske skoleforløb bør være så fleksible som muligt, med henblik på at give skolelederne og personalet mulighed for at tilrettelægge elevernes læring på en sådan måde, at det altid tager udgangspunkt i konkrete vurderinger af den enkelte elevs faglige og sociale behov. For at sikre de bedst mulige vilkår for elevernes læring og trivsel, forudsættes personalet fulgt tæt af sparring og dialog med den nærmeste ledelse. Samlet set vil dette give de bedst mulige rammer for elevernes læring. Telefon 76 16 16 16 Telefax 76 16 16 17 b-k@esbjergkommune.dk www.esbjergkommune.dk
Udvalgte temaer fra reformen De ni udvalgte temaer er taget direkte ud af lovteksten. De er udvalgt, fordi de må anses, som godt dækkende for de forandringer, folkeskolen står over for i de kommende år. De er også godt dækkende i forhold til de tre klare nationale mål, som forligspartierne har lagt meget vægt på: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. For at sikre muligheden for at indfri disse mål, er der indført ændringer og iværksat særlige indsatser: En længere og mere varieret skoledag Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger. Med dette som udgangspunkt, følger hermed en oversigt over de temaer som skoleafdelingen forudsætter politisk besluttet. Der tages strukturelt udgangspunkt i overskrifterne fra de 9 arbejdsgrupper: En længere og mere varieret skoledag Det er et vigtigt element i reformen, at skoledagen skal være længere, men at det skal være en varieret skoledag med varierende undervisnings- og læringsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til at arbejde med elevernes læring via flere fagdelte timer og via en ny tid til understøttende undervisning. Ændringen skal medvirke til at styrke elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel gennem differentierede, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer. En væsentlig hensigt med folkeskolereformen er, at vi ved en mere flerstrenget tilgang til læring, skal styrke elevens faglige og sociale kompetencer, ligesom vi grundlæggende skal blive langt bedre til at modvirke konsekvenserne af negativ social arv. Her fremstår et systematisk samarbejde mellem lærere og pædagoger som et helt centralt element i reformen. Skolerne er forpligtet til at sikre en mere helhedsorienteret tilgang til eleven gennem en bedre udnyttelse af faggruppernes forskellige kompetencer, og dermed fuldt ud udnytte såvel lærernes som pædagogernes kompetencer og løsningstilgange til at skabe dels et mere sammenhængende læringsmiljø, og samtidig skabe bedre sammenhæng i overgange til SFO og klubtilbud. UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Hensigten med den understøttende undervisning, er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til, i højere grad end i dag, at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der - 2 -
opleves relevante og interessante af eleverne. Der lægges desuden i loven op til, at kommunen/skolen kan beslutte at konvertere tid fra den understøttende undervisning til undervisningstimer i fagene. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer. At skolerne organiserer sig således, at der er sammenfald/ tæt (team)samarbejde mellem det personale der varetager undervisningen i den fagdelte undervisning og i den understøttende undervisning At der altid er tydelige faglige mål for den understøttende undervisning At skolerne fuldt ud udnytter forskellige personalegruppers tilgang til læring og trivsel At skolerne sikrer, at der i videst mulig omfang, er såvel lærere som pædagoger tilknyttet alle årgange At skolerne fokuserer på aktiviteternes indhold, og lader dét være styrende for bemandingen af tiden i den understøttende undervisning, dog med det udgangspunkt, at forskellige faggrupper er forudsætningen for en helhedsorienteret tilgang til elevernes læring. LEKTIEHJÆLP Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforl b, som er til asset deres niveau og be ov kolerne skal s ledes ogs inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Forældrene kan, dag for dag, vælge om deres barn skal deltage i lektiehjælpen. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal uden særskilt betaling fra forældrene, tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, plads i skolens skolefritidsordning, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer. Idet der er tale om, at tiden til lektiehjælp har et klart fagligt focus, skal lektiehjælp og faglig fordybelse bemandes med personale med undervisningskompetence. Skolebestyrelsen skal vedtage principper for lektielæsning og faglig fordybelse. Fra undervisning til læring Alle elever skal lære mere. Dette er et afgørende formål med reformen, men det er understreget, at skolen i langt højere grad skal have fokus på elevernes læring og i mindre grad på undervisningen. Det er undervisningens effekt, skolen skal interessere sig for. - 3 -
Dette fokusskifte anses nok for den største ændring og den største udfordring for skolen. I skolen har man forholdt sig til hvad man underviser i og hvor mange timer man bruger, men ikke i tilstrækkelig grad hvilken effekt, det har på den enkelte elev. Når det er effekten af undervisningen eller nærmere bestem elevernes læring - der bliver det centrale, stiller det i høj grad andre krav til måden skolerne fremover skal styres på. Der skal fra politiker til skolechef over skoleleder til lærer være fokus på, om børnene lærer det de har potentiale til, og ikke længere om de har modtaget et bestemt antal undervisningslektioner. Der er i reformen opstillet 4 konkrete resultatmål som kommunerne er forpligtet til at overholde: 1. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik, skal falde år for år 4. Elevernes trivsel skal øges. Frem for at styringen bliver et spørgsmål om procesmæssige mål, skal målstyringen mere være et spørgsmål om de faglige, pædagogiske og trivselsmæssige mål forstået som effekt ingen proces uden et resultat, og der skal fremover stilles krav til resultatet. Skolernes faglige resultater skal indgå i den kommunale kvalitetsrapport Skolerne dokumenterer deres arbejde med målbeskrivelser og feed-back i forbindelse med kvalitetsrapporten I skoleåret 2014/2015 udarbejdes en base-line for skolernes resultater, som efterfølgende vil anvendes som udgangspunkt for beskrivelse af skolernes progression Byrådet i løbet af 2014 skal vedtage resultatmål for folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Den åbne skole Med folkeskolereformen skal skolen åbne sig - og det skal ske begge veje: Vi skal ave virkelig eden ind i skolen og vi skal ave skolens elever ud i virkeligeden Her ligger kirke, idræt-, kultur- og foreningsliv lige for. Åbningen af skolen skal ses i forhold til, at reformen har til hensigt at give et fagligt løft af såvel de dygtigste som de svageste elever, samtidig med at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Samarbejdet i Den åbne skole skal virke understøttende for folkeskolens formål og fag, men det skal også medvirke til at fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet. I forhold til kommunens videre arbejde med den åbne skole, er vigtigt at der er en fælles kommunal platform, som skolerne er forpligtet af, men også at der er mulighed for, at den åbne skole tilpasset den kontekst den enkelte skole er i. Det er væsentligt at understrege, at det påhviler skolens leder at sikre, at personer der ikke er ansat ved det kommunale skolevæsen, kun kan varetage undervisning i skolens fag og obligatoriske emner i et begrænset omfang, og at skolens leder er ansvarlig for, at ved- - 4 -
kommende har de rette kvalifikationer til at varetage de pågældende undervisningsopgaver. Der skal udarbejdes en kommunal strategi, der bl.a. indbefatter, at alle skoler skal udarbejde sin egen strategi for skolens arbejde med Den åbne skole. I den kommunale strategi skal indgå en klart formuleret og forpligtende forventning til samarbejde mellem erhvervslivet og skolerne om den åbne skole. Den mulighed for forældrebetalt undervisning i skoletiden, jfr. 33 stk. 9 som loven lægger op til, tages i anvendelse fra starten af skoleåret 2014/2015 med den præcisering, at: 1. Skolelederen skal i hvert enkelt tilfælde give tilladelse til, at den enkelte elev opfylder sin undervisningsforpligtelse ved at deltage i musikundervisning i den lokale Kulturskole i stedet for valgfagstimerne 2. Skolebestyrelsen skal vedtage retningslinjer for området 3. Kulturskolens undervisning skal støtte op om de fastsatte mål for faget. Udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne Den relative store andel af unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har været væsentlig for reformforslagets tilblivelse. Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse i fremtiden, og folkeskolens opgave er i den sammenhæng er væsentlig. Folkeskolen skal give eleverne bedre forudsætninger så gennemførelsesandelen kommer op på 95 %. VALGFAG OG UDSKOLINGSFORLØB MED TONEDE LINIER For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner som vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Der åbnes endvidere for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Derudover gives der mulighed for at foretage ny klassedeling på grundlag af valget af valgfag, hvilket til sammen vil give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. et kommer fremover udtrykkeligt til at fremg af loven, at alle valgfag er -arige med undtagelse af håndværk og design og madkundskab, der bliver 2-årige samt tysk og fransk, der vil være 3-årige. Endelig ændres den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven. Samarbejdet mellem UU grundskolen, 10. kl, Ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne er vigtigt at sikre. Der skal sættes særligt fokus på uddannelsesparathedsvurdering, forældresamarbejde og tilmelding til ungdomsuddannelserne. - 5 -
Det er vigtigt at fokusere på de kendte problemfelter, der i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne Hands on er et eksempel på det gode samarbejde. Med udgangspunkt i de erfaringer der er gjort i forbindelse med Da Vinci linien på Blåbjerggårdskolen og elitesportsklasserne på VITA skolen, skal der arbejdes videre med at undersøge fordele og ulemper ved at give forældrene mulighed for at vælge overbygningsskole med udgangspunkt i særlige klasser eller tonede linier. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at afdække muligheden for at etablere tonede linier i udskolingen. Arbejdsgruppen skal have deltagere fra forvaltningen, skolernes ledelse, ELF, BUPL, UU, FRO og ungdomsuddannelserne. Skolechefen er formand for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skal senest 1.1.15 komme med anbefalinger til Børn & Familieudvalget Der kan ansøges om mulighed for at oprette nye valgfag, når der foreligger en procedurebeskrivelse fra Undervisningsministeriet Nye valgfag skal godkendes af Børn & Familieudvalget Muligheden for oprettelse af nye valgfag, stilles i bero indtil der er taget politisk stilling til muligheden for at oprette tonede linjer i udskolingen. Det nuværende tilbud om eliteidrætsklasser opretholdes i sin nuværende form. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle interessenter, UU, grundskole, Ungdomsskolen 10.klassecentret og ungdomsuddannelserne. Gruppen skal afdække problematikkerne i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, herunder også komme med forslag til hvordan det sikres, at endnu flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Lederen af UU er formand for arbejdsgruppen. Udvikling af praksis og kompetenceudvikling Som følge af reformforslagets stærke fokus på faglig forbedring, lægges der vægt på undervisningspersonalets kompetencer. Det er formuleret som et klart mål i loven, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag. Kompetenceudviklingen skal målrettes mod, der hvor den vil have størst effekt i forhold til folkeskolens mål og behov. Det vil med andre ord sige, at det både skal rette sig mod fag, men også mod generelle kompetencer som anvendelse af it i undervisningen, klasserumsledelse og inklusion. Det er dog intentionen med reformen, først og fremmest at sikre, at samtlige lærere har fuld undervisningskompetence i 2020. Det vil også være dét de afsatte beløb til kompetenceudvikling (1,4 mio i 2014 og 2,8 mio i årene fremover) vil tage sigte på. Det vil efter forslaget fortsat være læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen i forhold til de faglige mål for folkeskolens fag og emner. - 6 -
På alle klassetrin skal pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer kunne inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne supplere og støtte læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. Som led i forslaget om en længere og mere varieret skoledag og regelforenklingen med større frihed til kommuner og skoler, tildeles pædagoger undervisningskompetence i overensstemmelse med erfaringerne fra forsøgene med skolestart. Derved får lærere og pædagoger mulighed for i et samarbejde at forestå undervisningen fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Den fælles planlægning kan danne baggrund for en ordning, hvor de to personalegrupper ud over at kunne forestå undervisningen sammen, også i et vist omfang kan undervise alene i såvel børnehaveklasse som 1.-3. klasse dette dog underlagt de grænser der er opstillet i lovens 29 a og 30. Det forudsættes, at det undervisende personale løser afgrænsede opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Det er skoleafdelingens indstilling, at: Skoleafdelingen vil frem til 1.1.15 gennemføre en afdækning af skoleledernes, lærernes og pædagogernes kompetencer set i relation til folkeskolereformen Der udarbejdes på baggrund af ovenstående afdækning, en systematisk, strategisk plan for kompetenceudvikling Såfremt skolelederen ønsker at tage muligheden for at tildele pædagoger undervisningskompetence i brug, skal skolebestyrelsen vedtage principper herfor. Disse principper skal drøftes i skolens MED-udvalg inden den vedtages af skolebestyrelsen. Samarbejde herunder andre organiseringer i kraft af regelforenklinger Reformforslaget lægger op til regelforenklinger. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i den lokale skole. Fremover skal skolen i højere grad styres efter mål og i mindre grad efter regler og procedurer. I det følgende nævnes en række forhold, som der skal tages stilling til enten på de enkelte skoler eller på kommunalt niveau: TIMETAL Der bliver fremover et minimumtimetal for den samlede skoletid på hvert klassetrin og et minimumstal for den samlede fagdelte undervisning. Den resterende skoletid udgør den understøttende undervisning inkl. elevernes pausetid. Der vil ikke fremover være et minimumstimetal for det enkelte fag. Det gælder dog ikke dansk, matematik og historie. For disse tre fag er der fastsat et minimumstimetal på hvert klassetrin. Der fastsættes fortsat vejledende timetal for de øvrige fag på hvert klassetrin. - 7 -
På baggrund af ovenstående opfordres kommunerne til at fastsætte et kommunalt niveau for timetildeling. Det skal her bemærkes, at fælles mål for fagene er opstillet med baggrund i det vejledende timetal, og at der i bemærkningerne i loven tages udgangspunkt i, at det er skolens leder som fastsætter timetallet for de enkelte fag indenfor kommunalbestyrelsens rammer og reglerne om minimumstimetal. Det skal imidlertid overvejes, om der med fordel kan fastsættes et kommunalt minimumstimetal pr. år svarende til det vejledende timetal. Det vil give skolens leder mulighed for, at justere timetallet pr. fag indenfor det vejledende timetal, mens tidsforbruget pr. år skal svare til det vejledende timetal. Nogle få af kommunens skoler arbejder i dag med 60 minutters lektioner, mens hovedparten af skolerne har lektionslængder af 45 minutters eller 90 minutters varighed. Såfremt der skal gives mulighed for, at denne praksis skal fortsættes, skal Undervisningsministeriet godkende, at man på visse årgange fastsætter timetal i dansk, matematik og historie der ligger under det vejledende timetal. Det er skoleafdelingens vurdering, at dette ikke vil være realistisk på nuværende tidspunkt at få en sådan dispensation. Skolerne skal overholde det vejledende timetal på årsbasis, men med frihed indenfor reglerne om minimumstimetal Skolebestyrelserne skal vedtage lokale retningslinjer for tildeling af timer til de enkelte årgange. HOLDDANNELSE Holddannelsesreglerne er ændret således, at reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), er ophævet for 4.-10. klassetrin. Der er tilføjet en bestemmelse om, at eleverne på 4.-10. klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. Derudover suppleres reglerne for brug af holddannelse på 8.-10. klassetrin med krav om, at der jævnligt skal foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som sådan og den enkelte elev. Dette gøres for at sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse. Reglerne for 8.-10. klassetrin udvides til også at omfatte 7. klassetrin, så alle klassetrin i udskolingen vil være omfattet af de samme regler. Skolebestyrelsen skal vedtage regler for holddannelse. PÆDAGOGISK RÅD Pædagogisk råd er rådgivende overfor skolens leder, og består af samtlige medarbejdere der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Som led i gennemførelsen af regelforenklinger med større frihed til kommunerne foreslås det, at bestemmelsen om dannelse af pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd. Medarbejderinddragelsen på skolerne kan ske på mange andre måder end gennem et pædagogisk - 8 -
råd, og det bliver fremover op til kommunerne og den enkelte skole at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov. Samarbejdet mellem en skoles ledelse og medarbejderne tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes MED-aftale, og her fremhæves forpligtelsen til at inddrage medarbejderne i drøftelser om skolens udvikling. Der ses også på flere skoler, at man i stigende grad arbejder med Social Kapital i den måde man tilrettelægger og gennemfører sit samarbejde på. Samtidig vil vi, med principperne om den åbne skole, få flere og flere medarbejdere ind på skolen, som af strukturelle og praktiske årsager ikke vil kunne være en del af et fast pædagogisk råd. Det skal på baggrund af ovenstående overvejes, hvorvidt Pædagogisk Råd er det rette som det forum der rådgiver skolens leder i skolens pædagogiske forhold. De enkelte skolers MED-udvalg drøfter de mest hensigtsmæssige dialogfora med udgangspunkt i, at skolen ikke har et pædagogisk råd. Kontakt-/klasselærer Enhver klasse skal fortsat have en klasselærer, men skolerne skal selv fastsætte organiseringen af opgaven, herunder om den er delt ud til flere af klassens lærere eller pædagoger. Uanset organiseringen skal klasselærerfunktionen understøtte, alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er endvidere et mål med klasselærerfunktionen at understøtter arbejdet med trivsel i klassen, arbejdet med inklusion og arbejdet med at bryde den sociale arv. Klassens sociale liv er et overordnet begreb for klasselærerens funktion, og relationen mellem lærer og elev er vigtig. Hyppig og nær kontakt til eleven omkring faglige- og trivselsmål samt evaluering og feedback er centrale funktioner for klasse- /kontaktlæreren. Med udgangspunkt i reformens stærke fokus på elevernes faglige resultater, vil klasselæreren også være central i forhold til opfølgning på elevernes læringsmål. Der er Skoleafdelingens indstilling, at: Skolerne organiserer sig med klasse-/kontaktlærer så det er tilpasset lokale behov og forhold Skolelederne redegør i Kvalitetsrapporten for hvordan den lokale udmøntning af klasse-/kontaktlærer ordning understøtter målsætningen om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. Processen frem mod skolestart 2014/2015 Skolerne er allerede i fuld gang med at forberede sig på at implementere folkeskolereformen. Ud over de temaer der fremgår af dette papir, arbejdes der i MED-udvalg og i skolebestyrelser på en lang række andre områder i reformen. Så snart de politiske beslutninger foreligger, vil Skoleforvaltningen aftale den endelige implementeringsplan med de enkelte skoler. - 9 -
I løbet af foråret skal der endvidere afholdes valg til skolebestyrelserne. Når de nye skolebestyrelser trækker i arbejdstøjet, venter der dem en række store opgaver og væsentlige beslutninger ift. skolernes virksomhed, og i den forbindelse, vil Skoleafdelingen tage initiativ til, at der gennemføres kurser for skolebestyrelserne, sådan at de bedst muligt kan være forberedt på udfordringerne. I forbindelsen med den konkrete planlægning af næste skoleår, herunder fagfordeling, skemalægning mv, skal skolerne tage udgangspunkt i det Administrationsgrundlag som Skoleafdelingen har udsendt i februar måned 2014. Heraf fremgår den kommunale udmøntning af Lov nr 409, som er den lov der regulerer lærernes arbejdstid. Her fremgår det også, at en væsentlig forudsætning for en succesfuld implementering af folkeskolereformen, er et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skolernes ledelse og medarbejdere. Her fremstår de lokale MED-udvalg som omdrejningspunktet for de drøftelser. Skoleafdelingen 14.3.14 Henrik Schou - 10 -