A K ORGANISERING AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. S p r o g M. i n d s a t s e n. o g o v e r g a n g e. R e f. l e k s. i o n o g m e t o d

Relaterede dokumenter
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Faglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats

TILLÆG TIL LÆREPLAN Evaluering DEL B 2016 Udviklingsplan DEL C - Årshjul 2017

Pædagogisk tilsyn 2019

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats. Begrundelse Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

9 punkts plan til Afrapportering

Vindsusets pædagogiske pejlemærker

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Musik og digital læring Indsatsområde

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Tilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave Sociale relationer barn/voksenkontakten. Anbefaling: vedligeholdelse af indsats

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Evaluering af Firkløverens læreplaner

EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR ALDERSGRUPPEN 0 TIL 2 ÅR 2. GENEREL EVALUERING AF ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

Hvis barnet skal have opfattelsen af at det er legalt at give udtryk for egne ønsker, kræver det at vi respektere disse udtryk!

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

LÆREPLANERNE HOS ÆLLINGERNE

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Læreplan for vuggestuegruppen

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Inklusion Organisering af pædagogiske aktiviteter og dannelse af børnegrupper

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Kompassets reviderede læreplaner

Samtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose.

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Vuggestuen Himmelblå

Forord til læreplaner 2012.

Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn

Krop og bevægelse. Møllehusenes ønskede lærings mål for børnene inden for indsatsområdet:

Pædagogisk Læreplan. Teori del

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Digital Læring Indsatsområde

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner

Den pædagogiske læreplan

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Vuggestuens lærerplaner

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet

Læreplaner. Vores mål :

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

BØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Den pædagogiske læreplan

Barnets alsidige personlige udvikling

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Sprog indsatsområde

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Transkript:

Årshjulets helhed okt sept J M P nov Æ T aug S a m m e n h æ n g P N Udeliv K dec o g o v e r g a n g e Æ T i k O 2016 2013 TYH æreprocesser i s k s y s t e m a t I K BØNKUTU S Jan S p r o g M U Musik og Bevægelse i o n o g m e t o d S I MUSIK T I maj feb i n d s a t s e n K BVÆS Z O N V B U e f l e k s O marts S april juli P juni Æ for personalet Maybritt arsson, Sara Indrio og Søren Scmidt

PÆOISK ÅSHJU2016 ennemgang og baggrund ÅSHJUT - T FIT STYINSSKB Pædagogiske principper og målsætning i æreplanen er bygget op omkring ov om dagtilbud, læreplanstemaer og pædagogiske pejlemærker i Københavns Kommune. e kører på tværs af alle årshjulets moduler og danner grundlaget for institutionens særlige pædagogiske fokusområder i 2016. Årshjulet er ledelsen og personalets fælles pædagogfaglige styringsredskab, som med sin enkle, grafiske opstilling også gør det muligt for forældrene at følge med i, hvordan vi arbejder. Hver af Årshjulets moduler indeholder en målsætning for, hvad børnene skal få ud af det særlige tema, vi arbejder med i det enkelte modul. Konkrete aktiviteter med børnene er åbne, med mindre vi har aftalt det omkring et specifikt tema. Personalet og ledelsen arbejder ud fra hver deres opmærksomhedspunkt, som kan hjælpe til at nå målsætningen, skabe faglig udvikling og fælles referencer på tværs af afdelingerne Øst/Vest og stuer. Hjulet på side 1 angiver det overordnede, strukturelle plan. e efterfølgende sider beskriver for hvert modul de overordnede målsætninger og opmærksomhedspunkter for henholdsvis personale, ledelse og forældre. Vi tager forbehold for ændringer undervejs i forløbene. ÅSHJUTS MOU 2016 1. Musik 1. januar 31. marts 2. Bevægelse 1. april - 31. juni 3. Tryghed 1. juli 31. august 4. Børnekultur 1. september 31. december KØBNHVNS KOMMUNS PJMÆK Sociale relationer - barn/voksen kontakten Inklusion og fællesskab Sprogindsatsen Forældresamarbejde Sammenhæng og overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis P J M Æ K I F O K U S Sprogindsatsen efleksion og systematik i den pædagogiske praksis Sammenhæng og overgange VOS FOKUSO- O PUNKT 2016 Børnekultur Kerneopgaven Processer idaktik for personalet Maybritt arsson, Sara Indrio og Søren Scmidt

PÆOISK ÅSHJU2016 Modul 1 MUSIK 1. JNU TI 31. MTS Formålet med dette modul er at udvide børnenes kendskab til musikgenrer og instrumenter samt at træne musiske kompetencer. MÅSÆTNIN FO BØN I lle børn får en oplevelse af mangfoldigheden af musikgenrerne. lle børn bliver præsentet for et repertorie af danske folkesange, rim, remser og sanglege. lle børn bliver bekendt med tromme, klaver og guitar (tone, klang og rytme). lle børn får øget kropsbevidsthed gennem spontan og planlagt bevægelse til musik. OPMÆKSOMHSPUNKT FO PÆOFIT PSON Bevidst brug af musik: - ennem brug af musikanlæg. - ennen deltagelse og iværksættelse. - ktivt sprogbrug gennem musikken. OPMÆKSOMHSPUNKT FO FOÆ ensidig udveksling mellem hjem og institution om barnets optagethed af musik og bevægelse: - Hvad stimulerer til musikalsk udfoldelse eller bevægelse i hjemmet? - Hvilke oplevelser og reaktioner oplever barnet ved forskellige musikalske udtryk (anlægget spiller, mor/far synger, koncert m.v.)? - Hvilken roller spiller genkendeligheden ved repetition og gentagelser gennem musik og bevægelse? OPMÆKSOMHSPUNKT FO SN elevante artikler til personale og forældre. edelsen samarbejder med stuerne omkring hver stues egne mål for musik og bevægelse på stuemøder. Fastholde inddragelse af læreplanens pædagogiske principper omkring musik og bevægelse. rundig forberedelse til opstart og afrunding af moduler på personalemøder. Fokus på pædagogifaglig refleksion. ive faglig inspiration på stuerne. P N T K T I V I T T For hele institutionen: Koncerter for børnene. Musikforløb for alle børn. Stuer og afdelinger planlægger i øvrigt selv. (Se også opslag i institutionen samt edelsesnyt) for personalet Maybritt arsson, Sara Indrio og Søren Scmidt

PÆOISK ÅSHJU2016 Modul 2 BVÆS 1. PI - 31. JUNI 2015 Formålet med dette modul er at rette bevidsthed på forskellige facetter af bevægelse, så vi arbejder alsidigt med bevægelsesbegrebet. MÅSÆTNIN FO BØN I lle børn skal have stimuleret deres følesans, deres muskel/ ledsans, deres labyrintsans og deres balancesans i vuggestuen. lle børn skal ud fra et alderssvarende niveau lære ordene for de forskellige bevægelser. Hoppe, løbe, rulle, bøje, bukke, strække osv.. lle børn skal have udfordret deres finmotorik såvel som grovmotorik. OPMÆKSOMHSPUNKT FO PÆOFIT PSON t sikre en indretning i legezoner, der inviterer til stimulering af sanse og bevægelsesudvikling. t rammesætte såvel formelle som uformelle aktiviteter, der inviterer flere børn til at bevæge sig sammen. t anvende musikken som metode til bevægelse. OPMÆKSOMHSPUNKT FO FOÆ ensidig dialog mellem personale og forældre omkring børnenes optagethed af bevægelse - hvordan bruger børnene kroppen? OPMÆKSOMHSPUNKT FO SN t samarbejde med personalet omkring videreudvikling af stimulerende bevægelsesmiljøer ude såvel som inde i vuggestuen. t følge og understøtte personalet i at arbejde didaktisk. t følge og understøtte personalet i procesorienteret arbejdsform med målsætninger, eksperimentering, reflektering, evaluering osv. P N T K T I V I T T Fælles aktiviteter på tværs af hele vuggestuen. ksempelvis en bevægelsesuge med aldersrelaterede aktiviteter. Oplæg ved Mads Brodersen. for personalet Maybritt arsson, Sara Indrio og Søren Scmidt

PÆOISK ÅSHJU2016 Modul 3 TYH 1. JUI TI 31. UUST Formålet med dette modul er at rette bevidsthed på ferieperioden for at gøre den så tryg som muligt gennem genkendelighed og rutiner. MÅSÆTNIN FO BØN I lle børn skal: - Opleve tryghed gennem aflæselige rutiner, - opleve sig velkomne og inkluderet i fællesskabet, - opleve, at de bliver selvhjulpne. OPMÆKSOMHSPUNKT FO PÆOFIT PSON Når stuerne er slået sammen, skal der arbejdes på: - t skabe overblik for det enkelte barn, så barnet oplever mindst mulig forvirring, - at samarbejde og samtale på tværs af stuer omkring aktiviteter og ugeplaner, - at sikre overlevering mellem personalet ved ferieskift i forhold til, hvordan er ugerne gået - herunder indkøring af nye børn, - at skabe rammer, der inviterer børnene til at være selvhjulpne. OPMÆKSOMHSPUNKT FO FOÆ ensidig dialog mellem personale og forældre vedrørende rutiner for barnets ankomst og aflevering i institutionen: Hvordan kan vi samarbejde om at gøre overgange mest trygge og overskuelige for barnet? OPMÆKSOMHSPUNKT FO SN Fokus på den pædagogfaglige refleksion. ive faglig sparring til stuerne. Sikre en god sommerferieplanlægning, hvor der skabes spilleregler og spillerum for samarbejde. Sikre mulighed for refleksion til det personale, der skal samarbejde på tværs. P N T K T I V I T T For hele institutionen er der særlig fokus på organisering af: - en gode samling i et hensyn til alle aldersgrupper. - Måltidet hvor arbejdsgangen er tydelig for børnene, og hvor børnene inddrages aktivt i det praktiske gøremål. - Omsorgssituationer hvor arbejdsgangen er tydelig for børnene, og hvor børnene inddrages aktivt i de praktiske gøremål. Stuer og afdelinger planlægger i øvrigt selv. for personalet Maybritt arsson, Sara Indrio og Søren Scmidt

PÆOISK ÅSHJU2016 Modul 4 BØNKUTU 1. SPTMB TI 31. CMB Formålet med dette modul er at rette bevidsthed på betydningen af relationsdannelse, så børnene udvikler kompetencer til at kunne indgå i små og store fællesskaber. MÅSÆTNIN FO BØN I lle børn skal vide, hvordan man er en god ven. lle børn skal lære at respektere egne og andres grænser. lle børn skal have mulighed for at opbygge venskaber gennem leg og pædagogiske aktiviteter. OPMÆKSOMHSPUNKT FO PÆOFIT PSON t skabe rammer for børnene, der inviterer til at danne venskaber. Understøtte børnenes sproglige udvikling i relationen til de andre børn. Skabe inspirerende legemiljøer/legezoner, der inviterer til deltagelse af flere børn. Husk de bagvedliggende pædagogfaglige overvejelser ved valg af aktivitet og sammensætning af børnegrupper. OPMÆKSOMHSPUNKT FO FOÆ ensidig dialog mellem personale og forældre omkring børnenes relationer/venskaber. Hvem leger barnet med i vuggestuen, og hvem taler barnet om derhjemme? OPMÆKSOMHSPUNKT FO SN Skabe rammer for vidensdeling omkring betydning af dannelsen af relationer / venskaber Præsentere teori og viden omkring relations dannelse Fokus på evaluering af målsætninger ud fra praksisfortællinger og evalueringsskema efinere begrebet Børnekultur og Kerneopgaven sammen med personalet P N T K T I V I T T Forslag: Invitere Jørgen ønholdt til at tale om betydningen relations dannelse. Stuer og afdelinger planlægger i øvrigt selv. (Se også opslag i institutionen samt edelsesnyt). for personalet Maybritt arsson, Sara Indrio og Søren Scmidt