Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune



Relaterede dokumenter
Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for årgang

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Folkeskolereform. Kære forældre

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Handicappolitik for Gentofte Kommune

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Implementering. Norddjurs Kommune

Tjekliste Tourette syndrom

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

Målgruppe: Effekter: Barnet De voksne Netværket Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4

Mediestrategi i Dagplejen

Visions og rammepapir

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Tjekliste Medfødt immundefekt

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Indledning. Strategi og handleplan for alkohol har følgende langsigtede mål: o o o o

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

SMTTE-model for temaet Indianer

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Politik for mødet med borgeren

Projekt Fritidssport

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 6. oktober Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov.

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Handleplan for sundhedspolitikken i ÆHF

Netværksmødet anerkendende dialog

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde

Hvorfor bruge dette værktøj?

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Referat Direktørforum for almene boliger

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

Erhvervsskolen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

SSP samarbejde og handleplan

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

Lolland Kommunes skolepolitik

Sundhedspolitik Lolland Kommune

Sammenhængende børnepolitik. Skive Kommune. ::ODMA\PCDOCS\DokAjour\833868\1 1

International strategi

Tjekliste Rygmarvsbrok

Referat fra Børneårsmødet Det socialt udsatte barn. Afholdt på Hotel Nyborg strand 22. oktober 2015

VEKSØ BORGERLAUG Arbejdsprogram og fokusområder. Baggrund. 2. Borgerlaugets rolle som samlende kraft i Veksø

Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF s beslutningsforslag om Stærkere unge

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Sundhedspolitik

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

1. Indledning. 2. Visionen

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Transkript:

Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012

Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede indsats verfr børn g unge med behv fr særlig støtte. Plitikken bygger videre på den tidligere sammenhængende børneplitik, men afspejler nu i højere grad kmmunens fkus på tidlige, frebyggende indsatser, inklusin g tværfagligt samarbejde. Plitikken skal imidlertid gså sikre, at der sættes større fkus på centrale frhld sm f.eks. børn g unges rettigheder g indsatsen ver fr frældrenes prblemer med misbrug, sygdm eller manglende beskæftigelse. Servicelven 19 stk. 2. Kmmunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børneplitik, der har til frmål at sikre sammenhængen mellem det generelle g frebyggende arbejde g den målrettede indsats ver fr børn g unge med behv fr særlig støtte. Læsevejledning Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune består af følgende dele: Værdier: Fundamentet i den sammenhængende børneplitik Visin: Udpeger retningen fr den sammenhængende børneplitik Strategimråder: Beskriver de mråder, det er valgt at fkusere udviklingsarbejdet på i bestræbelserne på at pfylde visinen Fkusmråder: En psamling af de væsentligste fkusmråder under hver strategi. Målgruppe Målgruppen fr den sammenhængende børneplitik er: Sårbare børn Børn g unge, der er sårbare, frdi de belastes af længerevarende alvrlige, men fte frbigående prblemer i deres familie g nære miljø. Udsatte børn Børn g unge, der har svære prblemer, f.eks. frdi de i deres pvækst langvarigt har været belastet af deres frældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig msrg. Truede børn Børn g unge, der er truede, frdi de vedvarende belastes af utilstrækkelig g mangelfuld msrg i deres familie g nære miljø. Den sammenhængende børneplitik mfatter disse tre målgrupper samt de børn g unge, der er i risik fr at ende i en af disse tre kategrier. Der er med andre rd tale m den gruppe af børn, der er udsat fr langvarige belastninger. 2 SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE

Den sammenhængende børneplitik mfatter generel frebyggelse såvel sm særlig støtte i frm af specifikke frebyggende franstaltninger g anbringelser i frhld til disse børn g unge. Værdier Alle børn g unge i Nrddjurs Kmmune har krav på en tryg pvækst, der på bedst mulig vis understøtter deres trivsel samt deres persnlige, sciale g faglige udvikling. Det gælder således gså børn g unge med behv fr særlig støtte. Børn g unges udvikling g trivsel afhænger i høj grad af frældrene, øvrige familiemedlemmer g centrale persner i det netværk, sm de indgår i f.eks. i frbindelse med dagtilbud, skle g fritidsaktiviteter. Der skal derfr tages udgangspunkt i at understøtte de ressurcer, der er i familien g nærmiljøet, når en indsats skal igangsættes. En indsats skal så vidt muligt ses sm et supplement frem fr sm en erstatning til barnets/den unges familie. Børn g unge er frskellige, g derfr skal hjælpen til dem gså være tilpasset til den enkeltes behv. Samtidigt er det vigtigt, at der bliver lyttet til, hvad barnet/den unge har af ønsker. I den frbindelse er det gså vigtigt, at fagpersnerne mkring barnet/den unge tør gå nye veje g prøve nye indsatser af i arbejdet. Visin Visinen fr Nrddjurs Kmmunes sammenhængende børneplitik er: Det skal sikres, at alle børn g unge i Nrddjurs Kmmune herunder gså børn g unge med behv fr særlig støtte får en pvækst i trivsel g bliver udfrdret g mtiveret til at udnytte deres fulde ptentiale til at pnå et velfungerende børne-, unge- g vksenliv. Det vil sige, at børn g unge med behv fr særlig støtte skal have mulighed fr: at udvikle sig scialt, fagligt g persnligt. at føle sig sm aktive g ligeværdige deltagere i anerkendende fællesskaber i skler, dagtilbud, fritidstilbud mv. Her skal de udfrdres g mtiveres, så de kan udvikle sig både fagligt, persnligt g scialt. at få den støtte g de udfrdringer i dagtilbud g skler, der skal til fr at de kan udnytte deres fulde ptentiale. at de så vidt muligt kan vkse p hs deres frældre, g hvis en anbringelse er uundgåelig, skal der så vidt mulig findes et tilbud i barnets/den unges nærmiljø. at have frældre, der er eller arbejder på at blive gde rllemdeller. at blive hørt g inddraget i beslutninger m deres liv. at leve et sundt g aktivt liv. SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 3

Strategimråder Med afsæt i visinen g frskning på mrådet tager indsatsen verfr børn g unge med behv fr særlig støtte udgangspunkt i følgende strategimråder: Tidlig, tværgående g sammenhængende indsats Inklusin g fleksibilitet Læring g mtivatin Styrke frældrenes ressurcer med barnets g den unges tarv i centrum Styrke børn g unges rettigheder, medbestemmelse g inddragelse En sund pvækst Evidensbaserede metder, refleksin g dkumentatin Fælles fr strategimråderne er, at en tidlig g kvalificeret indsats er nødvendig, så mere indgribende indsatser kan undgås i fremtiden. Tidlig, tværgående g sammenhængende indsats En tidlig, tværgående g sammenhængende indsats er afgørende i arbejdet med børn g unge, der synes at mistrives eller på anden måde ikke udvikler sig sm frventet. Den kan være medvirkende til at bremse prblemudviklingen på et tidligt stadie, således at mere vidtgående indsatser kan undgås i fremtiden. En tidlig indsats kræver, at de fagprfessinelle mkring barnet g den unge har redskaberne til systematisk at kunne pspre børn/unge i faldende trivsel, samt den frnødne viden m tidlige signaler på mistrivsel g vergreb. Derudver skal de fagprfessinelle være pmærksm på deres handlemuligheder g frpligtelser til at handle, når de får kendskab til eller har mistanke m, at et barn/ung ikke trives eller udsættes fr vergreb. På samme vis kræver en tidlig indsats, at det hurtigt bliver undersøgt, hvad bekymringen mhandler. Det er vigtigt fr den tidlige indsats, at der kmmer en tidlig afklaring af eksempelvis diagnse g frældreevne, så der kan handles så målrettet sm mulig g så tidligt i frløbet sm mulig. En tidlig, tværgående g sammenhængende indsats stiller samtidig stre krav til fagpersnalets samarbejde, der i høj grad skal fungere på tværs af mråder, afdelinger g tilbud. Et gdt tværgående samarbejde kræver, at de frskellige faggrupper har kendskab til hinandens arbejdsmråde, arbejdsprcedurer g indgår i en tæt dialg. Det kræver en videreudvikling af arbejdet, sm det fungerer i dag bl.a. med fkus på krdinering af funktiner på tværs. Dette gælder specielt i vergange, hvr der skal skabes en tydelig sammenhæng i indsatsen, så barnet/den unge ikke bliver tabt i mellem systemerne, når de f.eks. skifter mellem tilbud på børne- g ungemrådet eller går fra børne- g ungemrådet til vksenmrådet. Det kræver, at de frskellige mråder, afdelinger g tilbud arbejder tæt sammen med børnenes/de unges behv g ønsker fr øje. Derudver skal der være fkus på at skabe helhedsrienterede g sammenhængende indsatser. Det kræver 4 SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE

på samme vis, at de frskellige mråder, afdelinger g tilbud arbejder sammen, så prblemstillinger, der sjældent er mrådespecifikke, kan blive løst på bedst mulig vis. Med etableringen af velfærdsfrvaltningen i 2011 er der skabt en rganisatrisk platfrm, der netp kan g skal medvirke til at øge mfanget af g kvaliteten i det tværfaglige samarbejde. Fkusmråder: De fagprfessinelle skal have viden m tidlige signaler på mistrivsel, vld g vergreb, samt redskaber til systematisk at pspre børn g unge i prblemer på et tidligt tidspunkt i prblemudviklingen. De fagprfessinelle skal have viden m deres handlemuligheder g handlefrpligtigelser, hvis de får mistanke m, at et barn eller en ung mistrives eller udsættes fr vld eller vergreb. Det tværfaglige samarbejde skal videreudvikles. Der skal i den frbindelse arbejdes med, at faggrupperne får et større kendskab til hinandens arbejdsmråde g arbejdsgange, således at de i højere grad kan trække på hinandens viden. Derudver skal der sikres en tæt dialg g krdinatin af funktiner mv. Der skal være et særlig fkus på at skabe sammenhæng i vergangene fr børn/unge, der skifter mellem tilbud på børne- g ungemrådet, eller går fra børne- g ungemrådet til vksenmrådet. Der skal arbejdes med en hurtig undersøgelse af prblemstillingens karakter g mfang, så indsatsen kan blive iværksat så hurtigt sm muligt. Inklusin g fleksibilitet Det er centralt fr børn g unges udvikling g trivsel, at de så vidt det er muligt kan frblive i familien, nærmiljøet g ikke mindst i de almene tilbud på skle- g dagtilbudsmrådet. Det vil sige, at skler g dagtilbud i Nrddjurs Kmmune skal arbejde med inklusin ikke blt fr børn/unge med behv fr særlig støtte men fr alle. Arbejdet med inklusin kan medvirke til at øge børnenes/de unges chancer senere i livet. Dette skyldes, at børn/unge udvikler sig i relatinerne g lærer af hinanden. Samtidig lærer børn g unge at anerkende g acceptere hinandens frskelligheder. Inklusin handler m, at børnene g de unge skal føle sig sm aktive g ligeværdige deltagere i fællesskabet. De skal føle sig set g anerkendt samt sikres persnlig, faglig g scial udvikling. Derudver skal de pleve åbne g udviklingsrienterede miljøer. Hvis inklusin skal lykkes, er det afgørende, at der er fleksibilitet i skler g dagtilbud. Sklerne g dagtilbuddene skal tilpasses børnene samt de unge g ikke mvendt. Det vil sige, at de fagprfessinelle skal nytænke rammerne fr læring, så de passer til børnenes/de unges læringsstile, behv mv. På samme vis skal der være fkus på fleksibiliteten i de lkale anbringelsestilbud, så barnet/ den unge kan frblive i nærmiljøet ved en anbringelse udenfr hjemmet. Alle børn g unge er frskellige. Derfr skal der være mulighed fr at tilpasse g kmbinere frskellige tilbud, så det passer til den enkeltes behv. En sådan fleksibilitet kan være med til at sikre en vis kntinuitet i pvæksten på trds af en anbringelse udenfr hjemmet. Barnet eller den unge får mulighed fr at blive i dagtilbuddet, på sklen, i ungdmsuddannelse, i fritidsklubber mv. g indgå i de sciale relatiner, der er knyttet dertil. SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 5

Fkusmråder: Der skal arbejdes inkluderende i skler g dagtilbud, hvilket vil sige, at tilbuddene skal være tilpasset barnet/den unge g ikke mvendt. De lkale anbringelsestilbud skal videreudvikles, så de mdsvarer de aktuelle behv, g så barnet/den unge ved en anbringelse udenfr hjemmet så vidt mulig kan frblive i det nære miljø. Samtidig skal der være fkus på fleksibiliteten i tilbuddene. Læring g mtivatin Dagtilbuddene g flkesklen er afgørende fr alle børns g unges faglige, sciale g persnlige udvikling. Det er blandt andet i dagtilbuddene g flkesklen, at børnene g de unge tilegner sig de nødvendige kmpetencer g får pbygget det fundament, der gør dem i stand til at mestre hele livet herunder få en uddannelse, kmme i beskæftigelse mv. Det gælder i høj grad gså fr børn g unge med behv fr særlig støtte. Det er ikke alle disse børn g unge, sm får den støtte hjemmefra, der gør dem i stand til at prfitere af mulighederne i dagtilbuddene g til at fasthlde deres sklegang. Nrddjurs Kmmune har derfr et ansvar fr at sikre, at gså disse børn/unge får gde frudsætninger g muligheder fr at kunne få en uddannelse. I Nrddjurs Kmmune skal alle dagtilbud g flkeskler sætte fkus på børn g unges læring g ikke mindst mtivatin til at lære. Børn g unge med behv fr særlig støtte skal ligesm alle andre børn stilles ver fr udviklingsrienterede g stimulerende læringsmiljøer, der frmår at understøtte g udfrdre den enkelte. Fagpersnalet skal have fkus på, hvad der er barnets/den unges særlige ptentiale fr at kunne stimulere den enkeltes udvikling. Det kræver, at de fagprfessinelle mkring børn g unge med behv fr særlig støtte arbejder med en begrundet faglighed, hvr børnenes/de unges persnlige, sciale g faglige læring er i centrum. Det vil sige, at de skal tænke børnenes/den unges læring g mtivatin til at lære ind i alle sammenhænge. Fkusmråder: Der skal skabes udviklingsrienterede g stimulerende læringsmiljøer, der frmår at understøtte g udfrdre de enkelte børn g unge, så de kan pnå deres fulde ptentiale. Det skal sikres, at de børn g unge, der ikke får støtte hjemmefra til at kunne udvikle g tilegne sig nødvendige sciale, persnlige g faglige kmpetencer, i stedet får støtten g mtiveres dertil i kmmunens skle- g dagtilbud samt i de specialiserede tilbud på scialmrådet. Styrke frældrenes ressurcer med barnets g den unges tarv i centrum Udgangspunktet er, at det bedste fr barnet/den unge er at vkse p hs sine frældre. I den sammenhæng er det væsentligt at styrke frældrenes ressurcer bl.a. ved at arbejde med dem sm rllemdeller fr deres børn, g der skal i den frbindelse stilles de nødvendige krav hertil. 6 SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE

Børn vertager i høj grad deres frældres viden, hldninger, persnlighedstræk g levevis. Derfr er det verdensbillede, sm frældrene giver børnene, utrlig vigtigt. Frældrene skal derfr have den frnødne støtte til at være den bedst mulige rllemdel. Det vil blandt andet sige, at de skal hjælpes til en sund livsstil uden misbrug, g de skal støttes til at være i beskæftigelse. Det er dg vigtigt at pintere, at det stadig er barnets/den unges tarv, der er i centrum. Derfr skal der reageres knsekvent, hvis frældrene bryder deres aftaler, eller børnene ikke ses at trives på trds af, at der arbejdes med frældrenes ressurcer. Børnene g de unge skal sikres, g de skal vide, hvr de kan henvende sig, hvis situatinen i hjemmet ikke frbedres. Fkusmråder: Frældrenes ressurcer skal så vidt muligt styrkes, g der skal arbejdes med deres funktin sm rllemdel. I den frbindelse skal der være mulighed fr at stille krav til frældrene. Frældrene skal hjælpes til en sund livsstil uden misbrug g til at kmme i beskæftigelse, g frældre med en fysisk eller psykisk sygdm skal sikres hjælp. Der skal handles knsekvent, hvis frældrene ikke verhlder aftaler g i øvrigt ikke lever p til de krav, der stilles til dem. Styrke børn g unges rettigheder, medbestemmelse g inddragelse Børnene g de unge med behv fr særlig støtte skal kende deres rettigheder g det skal frmidles til dem i et sprg, de kan frstå. De skal vide, hvad de kan frvente eller kræve, g hvr de kan søge yderligere infrmatin. På samme måde er det vigtigt, at frældrene gså får viden m g kendskab til deres børns rettigheder, så de bedst muligt kan leve p til deres frældrerlle. Samtidig skal det sikres, at børn g unge bliver hørt ikke bare frmelt men reelt. Børnene g de unge ligger inde med værdifuld viden m, hvrdan de har det derhjemme, i sklen, på anbringelsesstedet mv. Denne viden har str betydning fr hvilken indsats, der skal igangsættes, eller m indsatsen skal prethldes. Børnene/de unge i målgruppen skal pleve, at de bliver inddraget i beslutningerne mkring deres liv både de stre beslutninger g de små. Det er vigtigt, at de føler sig sm ligeværdige medspillere, hvis indsatsen mkring barnet/den unge rent faktisk skal gøre en frskel. Fkusmråder: Børn g unge med behv fr særlig støtte skal plyses m deres rettigheder. Samtidig skal frældrene plyses m deres børns rettigheder. Det skal sikres, at børnene/de unge er aktive g ligeværdige medspillere i beslutninger mkring deres liv. Det vil sige, at de skal høres g inddrages, når der skal træffes beslutninger. SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 7

En sund pvækst Det er i barne- g ungdmsårene, at den fremtidige sundhedstilstand grundlægges. Der er dg str frskel i sundhed hs børn g unge, da pvækstvilkårene har str betydning fr barnet/den unges muligheder fr et sundt liv. Det er vigtigt, at der sættes fkus på sunde vaner tidligt i børn g unges liv g at der skabe sundes rammer g tages sundhedsfremmende initiativer i dagtilbud g skler. Ud ver at styrke sundheden kan indsatser på dette mråde være med til at skabe en bedre trivsel g øget indlæringsevne. Samarbejdet mellem de frskellige aktører skal styrkes. Det handler m at få skabt et øget samarbejde mellem aktørerne på sundhedsmrådet herunder sundhedsplejen, tandplejen, de praktiserende læger g det reginale sundhedsvæsen g daginstitutiner g skler mkring sundheden blandt børn g unge med behv fr særlig støtte. Desuden handler det m at styrke samarbejdet internt i frvaltningen, da børn, unge g vksne fra sårbare eller udsatte familier fte er i kntakt med medarbejdere fra flere frskellige frvaltningsmråder. En del af en sund pvækst er gså at have et aktivt fritidsliv sammen med andre børn/unge. Det gælder selvsagt gså børn g unge i målgruppen, hvrfr de skal pfrdres, hjælpes g støttes til at deltage i klubber, freninger g øvrige tilbud, hvr kammeraterne gså kmmer. Det er dg først g fremmest frældrenes ansvar, at barnet/den unge har mulighed fr at dyrke sine interesser g deltage i aktiviteter med andre børn/unge. Frældrene skal derfr infrmeres m vigtigheden heraf. Fkusmråder: Den tidlige indsats i frhld til sundheden blandt børn g unge med behv fr særlig støtte skal ppririteres. Der skal sættes særlig fkus på at pspre sårbare gravide, g der skal være en løbende pfølgning på disse børns sundhed, trivsel mv. Der skal udvikles sunde rammer g sundhedsfremmeinitiativer i skler g dagtilbud. Samarbejdet mellem de frskellige aktører skal styrkes både internt g eksternt. Der skal fkus på vigtigheden af, at børn g unge i målgruppen har et aktivt fritidsliv sammen med andre børn/unge. Evidensbaserede metder g dkumentatin At arbejde evidensbaseret betyder, at man sm fagpersn bruger frskningsresultater i sit arbejde, g at man samtidig arbejder systematisk med at undersøge g dkumentere sine egne arbejdsprcesser g resultater. Nrddjurs Kmmune skal implementere evidensbaserede metder, hvr det er muligt. Ligeledes skal fagpersnerne systematisk reflektere ver egen praksis g valg af metder. Dette skal ske med henblik på at styrke den vidensbaserede faglighed fr dermed tilføre fælles tlkningsrammer fr det arbejde, der udføres, så det bliver muligt at vurdere resultater g mål fr indsatser i frhld til målgruppen. 8 SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE

Ikke alt kan måles, g hvert barn/ung er unik. Ikke dest mindre er det vigtigt, at fagpersnerne mkring børnene/de unge med behv fr særlig støtte arbejder systematisk, reflekterende g vidensbaseret. Dkumentatinen skal tage udgangspunkt i børnenes/de unges behv samt i de faglige prblemer, der skal løses. Dermed bliver det evidensbaserede, systematiske arbejde en del af de prcesser, der i frvejen fregår mkring børnene/de unge. I denne frbindelse skal Nrddjurs Kmmune gså indgå i samarbejde g prjekter med frskningsinstitutiner g andre kmmuner mkring arbejdet med børn g unge med behv fr særlig støtte. I et sådant samarbejde prduceres ny viden g nye erfaringer, der kan være med til at udvikle mrådet g den daglige praksis. Samtidig giver det en direkte adgang til den frskningsbaserede viden g vidensdeling på mrådet. Fkusmråder: Fagpersnalet mkring børn g unge med behv fr særlig støtte skal i højere grad have fkus på hvilke metder g redskaber, der har en dkumenteret effekt. Det videns- g dkumentatinsbaserede arbejde skal styrkes i tilbuddene til børn g unge i målgruppen. Nrddjurs Kmmune skal indgå i samarbejde med frskningsinstitutiner g andre kmmuner. Implementering Den sammenhængende børneplitik vil fremadrettet blive udmøntet i frbindelse med udarbejdelsen af mere knkrete g peratinelle delplitikker, planer g kvalitetsstandarder. Desuden udgør plitikken en fælles ramme, hvr ud fra alle aftaleenheder skal frmulere mål g retning fr det fremadrettede arbejde med børn g unge med behv fr særlig støtte. Aftaleenhederne skal følge p på disse mål gennem dkumentatin g evaluering af indsatserne. Endelig skal det sikres, at plitikken kmmer til at fungere sm rammen fr videns- g erfaringsdeling på tværs af faggrænser, tilbud, mråder, kmmuner mv. På den måde bliver plitikken gså temasættende fr dialger m nuværende g fremtidige indsatser på mrådet. SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 9