Udvikling i Kolding Kommunes Dagpleje 2011 Joan Lindskov 01-12-2010
Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Den nye struktur... 6 Ledelsen... 6 De overordnede opgaver for den administrative leder bliver:... 6 De overordnede opgaver for den pædagogiske leder:... 6 De overordnede opgaver for den overordnede leder:... 6 Fælles ledelsesopgaver:... 7 Dagplejepædagogen... 7 Tilsynet i dagplejehjemmet... 7 Tilsynet i legestuen... 8 Dagplejeren... 9 Gæsteorganisering... 10 Ambassadører... 10 Kompetenceudvikling... 10 Forventningsafstemning... 11 Dagplejens digitalisering... 11 Dagplejens samlede billede... 11 Fremadrettede visioner... 11 Side 2
Forord I Kolding Kommunes dagpleje har vi valgt at sætte en udvikling i gang, som skal ændre på hele dagplejens struktur, indhold og relationer. Formålet med den nye organisation er at optimere og kvalificere fagligheden og det pædagogiske arbejde i dagplejen og dermed fortsat sikre trivsel og udvikling for såvel børn som medarbejdere. For at dagplejen kan fremstå som et pasningstilbud, der bliver vægtet på lige fod med de øvrige pasningsmuligheder er det vigtigt, at vi hele tiden arbejder med tiden, og tilpasser os nutidens og fremtidens samfund. Dagplejen er et familierelateret tilbud med hjemlighed, nærhed og fleksibilitet. Børnene får en tryg og udviklende base hos en professionel dagplejer, der arbejder i tæt kontakt med uddannede dagplejepædagoger. Ligesom resten af samfundet udvikler dagplejen sig. Dagplejen udvikler sig frem mod nye måder at organisere sig på. Kolding kommunes dagpleje bryder med grænserne og rammerne for, hvordan en dagpleje traditionelt struktureres. I Kolding kommunes dagpleje er et overordnet mål, at udnytte vores ressourcer bedst muligt, så vi kan skabe et børnemiljø, hvor børn trives og udvikles i et arbejdsmiljø, som giver arbejdsglæde og begejstring hos alle medarbejdere. Side 3
Indledning Ændring af dagplejens struktur, indhold og relationer har været undervejs i hele 2010. I starten af 2010 satte dagplejen en proces i gang som involverede forældrebestyrelse, dagplejere, dagplejepædagoger, sekretærer og ledelse. Gennem dialog og en løbende feedback mellem parterne er vi nået frem til den struktur, som vi til januar 2011 implementerer i dagplejen. Alle medarbejdere har fået mulighed for at blive set og hørt, alle har deltaget i processen. Vi har i processen været opsøgende på andre kommuner; opsøgende på, hvordan de løste opgaven. Vi har holdt en vidensdelingsdag for 5 andre kommuner og inviteret en dagplejer fra en anden kommune til at fortælle om deres struktur. Vi har benyttet os af nogen af kommunens udviklingskonsulenter og erhvervspsykologer til at lede dele af processen og vi har arbejdet med LEAN på det administrative område for at optimere vores arbejdsgange fremadrettet. Resultatet af processen vil blive forsøgt beskrevet i dette materiale. Side 4
Vision og mål Dagplejens vision er at skabe en faglig stærk og synlig dagpleje som tilbyder et godt børneliv og et attraktivt arbejdsliv. Vi har samtidig et mål om at udnytte de ressourcer vi har på bedst mulig måde, lade dagplejere og dagplejepædagoger udføre et på hver deres måde velkvalificeret arbejde, så vi sammen kan tilbyde børnene et godt børneliv og sammen kan skabe udvikling og arbejdsglæde for alle dagplejens ansatte. Vores tilgang til at udvikle dagplejen bygger på en antagelse om at, når omsorgsgiverne omkring det lille barn har det godt, så har barnet det også godt. Vores primære opgave er, at tilbyde et godt børneliv til børnene i dagplejen og det sikrer vi ved sammen, at skabe en udviklende og inspirerende arbejdsplads. De forandringsprocesser vi har sat i gang og fremadrettet vil sætte i gang, har til formål at udvikle, løfte og fremme dagplejens pædagogiske, professionelle og faglige fundament. Vi har ligeledes en fagligt og pædagogisk udgangspunkt som handler om en anerkendende tilgang i vores relation til andre. Det være sig i relationen mellem barndagplejer, dagplejer-dagplejepædagog, dagplejer-forældre osv. Der findes ikke én måde at håndtere tingene på og derfor er vi åbne overfor, hvordan andre mennesker tænker, reagerer og handler. Vi vælger at betragte det enkelte barn, den enkelte dagplejer individuelt. Vi er alle forskellige og denne forskellighed skal vi udnytte, lade os inspirere og lære af. Der skal være plads til forskellighed. Retfærdighed er ikke at alle får det samme, men at alle får det de har behov for. Side 5
Den nye struktur Den nye struktur ændrer forholdene i dagplejen fra top til bund. Det er ikke fordi det gamle ikke dur, men fordi vi ønsker at være opmærksomme og omstillingsparate i vores struktur, så vi kan møde fremtidens udfordringer. Den gamle struktur er blevet vendt og drejet, så vi har kunnet se tingene fra nye vinkler og dermed kunnet ændre på det, som vi fandt hensigtsmæssigt at ændre på. Der er mange forhold i den gamle struktur som vi ønsker at bevare og som vi glædes over er lykkedes allerede i dag, men vi tror at vi ved at ændre på organisationens struktur kan give dagplejen endnu et fagligt løft som sikrer at vi trygt kan gå fremtiden i møde. Ingen ved om vi har ramt plet eller set alt det vi skulle se. Det betyder at vi skal blive ved med at holde os i bevægelse omkring os selv og vores arbejdsliv, så vi hele tiden kan rette til og ændre for at udnytte vores ressourcer bedst muligt. Ledelsen Ledelsesteamet består af 3 personer, en overordnet leder, en administrativ leder og en pædagogisk leder. Det betyder at der sker en funktionsopdeling af dagplejens ledelse, så hver enkelt leder har specifikke opgaver, mens andre opgaver kan løses af alle 3 ledere. De overordnede opgaver for den administrative leder bliver: Visitering af børn og samarbejde med Pladsanvisningen samt interne overflytninger For tidligt fødte børn, planlægning, ansættelse og opfølgning Ansvarlig for daglig drift i forhold til at uddelegere og planlægge administrative funktioner Sundhed for børn i dagplejen. Ansvarlig for sundhedsudvalg, ambassadører, temadage o.l. Kompetenceudvikling for dagplejere og administrativt personale. Ansvarlig for uddannelsesudvalg, koordinering af kurser og uddannelse, skabelon for MUS o.l. De overordnede opgaver for den pædagogiske leder: 1. Personaleledelse -ledelse af den enkelte dagplejepædagog og de 5 team -kompetenceudvikling for dagplejepædagoger. Ansvarlig for uddannelsesudvalg, koordinering af kurser og uddannelse, afholde MUS o.l. 2. Dagplejepædagogernes psykiske og fysiske arbejdsmiljø; herunder trivsel og personalepleje 3. Pædagogiske funktioner -læreplaner -BMV -Ansvarlig for diverse udvalg - pædagogisk viden på dagplejeområdet 4. Oplysende og tjenstlige samtaler i forbindelse med personalesager 5. Konflikthåndteringsopgaver De overordnede opgaver for den overordnede leder: 1. Overordnet ansvar for dagplejens budget, drift og udvikling 2. Arbejde med dagplejens visioner og mål 3. Dagplejens ansigt udadtil, møder med eksterne og interne samarbejdsparter 4. Udarbejde statusrapporter og oversigter Side 6
5. Personsager og henvendelser 6. Børn med særlige behov 7. Dagplejens intranet og hjemmeside 8. Vidensdelingscenter 9. Sikkerhedsleder/sikkerhedsrundering/ekstern audit 10. Temadage for nyansatte, gæsteplejere, kontaktpersoner og trivsel Fælles ledelsesopgaver: Ansættelser: Fælles beslutning i lederteamet vedr. ansættelse. Mie: Ansættelsesprocedure. Mie og Hanne: Ansættelser Statussamtaler: Samling af statussamtaler/ fordeling af samtaler 1 gang om måneden ml. Mie/Hanne/Joan Jubilæer: Overblik over jubilæer Mie. Deltagelse: Hanne, Mie og Joan Udvikling/nye tiltag: Fælles beslutning i lederteamet Ny viden/videnscenter: Fælles beslutning i lederteamet Dagplejepædagogen Dagplejepædagogerne betragtes som værdifulde ressourcer, hvis viden er den vigtigste nøgle til at dagplejen fortsat kan udvikle sig. Indførelse af team sker bl.a. for at udnytte dagplejepædagogernes viden ved selv at lade dem træffe de beslutninger, som vedrører deres arbejdsområde. Dette ud fra idéen om at beslutninger bør træffes der, hvor de skal bruges. Formål: Ved teamdannelse får dagplejepædagogerne større indflydelse på eget arbejde, mere ansvar og større kompetence, de bliver inddraget aktivt i løsning af aktuelle problemer, deres personlige ressourcer og styrker udnyttes i højere grad og engagementet øges. 2 dagplejepædagoger på hver dagplejer i forhold til tilsyn i det enkelte dagplejehjem. Formål: Der kommer flere øjne på det enkelte barn, børnegruppen og dagplejeren får en bredere og mere nuanceret rådgivning. Sikre en god og konstruktiv dialog ml. dagplejer og dagplejepædagog. 1-2 dagplejepædagoger på hver legestuegruppe. Det er ikke det samme distrikt, som der, hvor der føres tilsyn i dagplejehjemmene. Formål: Der bliver rettet fokus på, hvordan legestuegruppen fremmer det gode børneliv samt gruppens relationer, samværet og samarbejdet. Dagplejepædagogteamet afgør selv, hvordan de administrative opgaver skal fordeles, hvem der tager sig af børn med særlige behov, hvem der tager månedens opstartsmøder. Ved børn med særlige behov følger én dagplejepædagog dette barn, mens det er indmeldt i dagplejen. Tilsynet i dagplejehjemmet Tilsynet er vitalt for dagplejen, det sikrer at dagplejen er et dagtilbud af høj kvalitet i stadig udvikling. Tilsynet er omdrejningspunktet for dialogen og fællesskabet i dagplejen. Tilsynet indeholder 2 dele: 1) kontrol i forhold til børnene og de forhold de passes under 2) gennem tilsynet ydes pædagogisk og faglig støtte til dagplejeren Side 7
Den første del forbliver uændret, idet lovgivningen, dagtilbudsloven, foreskriver at denne kontrol udføres. Den anden del som handler om indholdet, herunder dagplejerens og dagplejepædagogens roller og kommunikation vil fremadrettet indeholde et andet fagligt og pædagogisk fokus end tidligere og dagplejer og dagplejepædagog vil operere med nye og gamle værktøjer til at sikre kvaliteten og den fælles dialog. Ved anmeldte tilsyn skal både dagplejer og dagplejepædagog forberede sig på, hvilke punkter de ønsker på dagsordenen. Dagplejeren benytter sin logbog til at nedskrive punkter og dagplejepædagogen tematiserer tilsynet ud fra inspirationsmaterialet Solen. Et tilsyn slutter af med at dagplejer og dagplejepædagog aftaler, hvad der skal noteres til næste tilsyn og evt. føres til journal. opfølgning/ fysisk/psykisk arb. miljø Ergonomi ajourføring af data Sikkerhed Forældre samarbejde Hygiejne Børnegruppen Informationer Kost Barnets trivsel og udvikling Bevægelse Pædagogiske læreplaner Tilsynssol Barnets bog Tilsynet i legestuen Med den nye struktur bliver det ikke længere den samme dagplejepædagog, som har tilsynet hos den enkelte dagplejer, som også fører tilsyn i den legestuegruppe pågældende dagplejer er tilknyttet. Det betyder at tilsynet i legestuen i højere grad skal omhandle børneliv samarbejde og dialog i legestuegruppen frem for overlevering af informationer o.l. mellem dagplejer og dagplejepædagog. Under tilsynet i legestuen kan der tages emner op fra Solen, men også mere samarbejdsrelaterede emner, som kan være med til at støtte og udvikle kommunikationen og samarbejdet i legestuegruppen med henblik på at gøre gruppen mere selvstyrende og selvledende. Kontaktpersonen i legestuegruppen fører logbog for gruppen. Logbogen kan indeholde planer for legestuen, samarbejdet, samt andre emner som gruppen ønsker at tage op med dagplejepædagogerne. I logbogen skrives desuden indgåede aftaler mellem gruppen og mellem gruppen og dagplejepædagogerne. Side 8
opfølgning/ fysisk/psykisk arb. miljø Ergonomi ajourføring af data Sikkerhed Hygiejne Samarbejde og trivsel Kost Informationer Bevægelse Børnenens trivsel og udvikling Børnegruppen /aktiviteter Tilsynssol Pædagogiske læreplaner Der føres minimum 6 tilsyn årligt i hvert dagplejehjem og minimum 6 tilsyn årligt i legestuen. Tilsyn i dagplejen Tilsyn i legestuen 25 dp 25 dp 25 dp 25 dp 25 dp Alle Kolding Kommunes dagplejepædagoger er lige nu i gang med at tage et diplomuddannelsesmodul i personligt lederskab og fortsætter med et nyt diplomuddannelsesmodul i 2011. Dagplejeren Den enkelte dagplejer kommer også til at mærke strukturændringen. Side 9
Med en stor dagplejegruppe er det altid svært at tilgodese alle, men et af vores mål er at tilgodese den enkelte, der hvor det kan lade sig gøre. På denne måde tror vi på, at vi kan udnytte den enkeltes ressourcer bedst muligt ved ikke at skære alle over en kam, men til gengæld se hver enkelt dagplejer, der hvor vedkommende er. Anskue dagplejerne som individer, lave individuelle aftaler i stedet for mange generelle retningslinjer for alle dagplejere. Dagplejen skal stadig være præget af de hjemlige forhold og skal ikke standardiseres. Vi vil møde dagplejerens behov og definere aftaler derudfra. Det betyder at det ikke nødvendigvis er alle dagplejere, der skal påtage sig nye opgaver, nye kompetencer. Når ønsker og lyst kan drive os, trives vi bedst. Dagplejeren skal mødes og anerkendes, som den hun/han er. Dagplejernes kompetencer udvikles løbende og lige nu arbejder vi på at alle dagplejere kommer på en kompetenceudviklingsuddannelse. Uddannelsen skal udvikle dagplejernes kompetencer i forhold til observation af børns udvikling og kommunikation. Gæsteorganisering Vi vil fortsat udbygge vores gæsteorganisering med gæstehuse, gæstefunktioner og gæsteplejere. Udgangspunktet er at vi for hver 2 legestuegrupper, (10-14 dagplejere) har en gæsteplejer eller et gæstehus/gæstefunktion for hver 25-30 dagplejere. Herved imødekommer vi børnenes trivsel ved at søge at sikre så få forskellige gæsteplaceringer som muligt og samtidig tager vi hensyn til dagplejernes fysiske arbejdsmiljø, idet den enkelte dagplejer får færre gæstebørn. For at være tro mod denne model vil alle børn i dagplejen få en gæsteplejer/gæstehus/gæstefunktion som 1. og evt. 2./3. prioritet og dernæst en ledig plads i distriktet. I hver legestue er der en kontaktperson som varetager forskellige opgaver i forhold til information o.l. Vi ønsker at samarbejdet på tværs af legestuerne udnyttes til at sikre en gæsteorganisering, som er forankret i nærmiljøet. Kontaktpersonerne vil derfor fremadrettet få andre koordinerende opgaver i samarbejde med deres kolleger. Pr. 01.01.11 indføres betalingsfri, som indebærer at forældre ved dagplejers fravær kan få refunderet en del af deres betaling. Her undtages dog de af kommunen fastsatte behovsåbne perioder og lukkedage. Ambassadører I hver legestuegruppe kan der udnævnes ambassadører for forskellige områder. Eksempelvis i forhold til sundhed, trivsel, pædagogiske aktiviteter og pædagogiske læreplaner. Disse dagplejere indkaldes hvert år til en temadag, hvor de skal informeres om nye tiltag, inspireres til nye tanker og idéer samt erfaringsudveksle med hinanden. Det skal være med til at skabe engagement og udvikling i legestuegrupperne. Kompetenceudvikling For at dagplejerne kan imødekomme de øgede krav forældre, dagplejen som arbejdsgiver og lovgivningen stiller, har vi formet en kompetenceudviklingsuddannelse som skal være med til at øge dagplejernes kompetencer i forhold til iagttagelse af børn, anerkendende kommunikation samt udvikling af dagplejens og egen pædagogisk praksis. Side 10
Forventningsafstemning I vores nye organisation er der vigtigt at få forventningsafstemt roller og arbejdsopgaver. Den enkelte dagplejer skal kunne hente råd og vejledning hos dagplejepædagogerne, de skal kunne formulere deres behov, så vi sikrer at de ressourcer vi har til rådighed udnyttes bedst muligt. Et af dagplejernes vigtigste arbejdsredskaber til dette er logbogen, hvor de kan skrive tanker og observationer ned, noget de har brug for at drøfte. Alle har ikke samme behov og dermed skal alle ikke have det samme. I processen har vi bl.a. været inde på, hvorvidt opstartsbesøget hos den enkelte dagplejer kræver dagplejepædagogens tilstedeværelse. Hvad er forældrene kommet for at se/få at vide? Kan det vi fortæller om dagplejen præsenteres i en folder, på nettet, så fokus bliver mellem forældre og dagplejer på opstartsmødet? Hvis der er dagplejere der har mod på denne opgave uden dagplejepædagogens tilstedeværelse, så skal dette være muligt ligesåvel som det modsatte. Dagplejens digitalisering Vi vil fremadrettet gå helt over til at lægge alle informationer på dagplejens intranet eller på dagplejens hjemmeside, hvis det vedrører forældrene. Alm. post vil blive afsendt elektronisk med mindre det indeholder personfølsomme oplysninger. Det giver en hurtig og effektiv informationsstrøm mellem dagplejekontoret og den enkelte dagplejer. I stedet for at tømme postkassen i indkørslen tjekker dagplejeren sit intranet. Dagplejens samlede billede Det samlede billede for dagplejen 2011 er en organisation i udvikling og trivsel. Den dialog vi har ført med hinanden det sidste år skal ikke stoppe her, men viderebringes ind i den nye organisation. Vi har rigtig meget at formidle til hinanden, gøre hinanden klogere på. Der vil være opgaver og forhold, som vi ikke har forudset og som vi må løse hen af vejen, ligesåvel som at verden ikke står stille og vil blive ved med at give os nye udfordringer. Vi skal og vil være i et konstant flow med os selv og vores omverden. Vi tror på at alle vil profitere af den nye struktur og at det vil kunne mærkes ud til forældre og børn. Dagplejen er et dagtilbud som i forvejen høster stor forældretilfredshed og den vil ikke blive ringere med den faglige og pædagogiske udvikling der nu finder sted. Fremadrettede visioner Vi stræber hele tiden mod nye visioner og nedenunder har vi beskrevet forskellige udviklingspunkter, som vi fremadrettet vil vurdere om vi vil benytte os af i Kolding kommunes dagpleje. Dagplejere som underviser andre dagplejere f.eks. på temadage for nye dagplejere. Dagplejere som undervisere i f.eks. for tidligt fødte børn, indretning af et dagplejehjem, sansemotorisk legetøj, aktiviteter i legestuen, kost o.l. Dagplejerne er de bedste ambassadører for dagplejen! Side 11
Formål: Ved at få mulighed for at videregive faglige erfaringer til andre føler dagplejerne sig kompetente og betydningsfulde. Den faglige stolthed højnes ved at finde og udvikle det den enkelte dagplejer er specielt interesseret i. Dagplejepædagoger der underviser internt i dagplejen, f.eks omkring Marte Meo. Formål: Ved at udnytte de ressourcer vi har i huset bliver undervisningen lokaltforankret og dermed mere nærværende og fokuseret på dagplejens vilkår. Specialiserede dagplejere som kan dyrke deres interesse og imødekomme kvalitetsbevidste forældre. Oprettelse af specialdagplejere, allergidagplejere, naturdagplejere, økologiske dagplejere o.l. Formål: Det skaber nye udviklingsmuligheder for dagplejerne og det er med til at profilere dagplejen som et godt pasningstilbud. Personlig og faglig profil til at beskrive hver enkelt dagplejers baggrund og faglige kompetencer Formål: At give den enkelte dagplejer mulighed for at fremføre sine unikke kompetencer og vise de ressourcer dagplejen rummer. Netværksgrupper eller dialogfora på tværs af dagplejeområderne, så dagplejerne kan sparre med kolleger. Formål: At få sparring af kolleger f.eks. omkring et problem med et barn for at sikre børnenes trivsel og udvikling. Åbent-hus dage så forældre kan få et indblik i, hvad dagplejen er for en størrelse. Formål: Profilering af dagplejen. Vise hvad dagplejen indeholder, så forældre kan skabe sig et billede af dagplejen som pasningstilbud. Dokumentarfilm der formidler et fagligt og professionelt billede af det pædagogiske arbejde der udføres i dagplejen. Formål: Profilering af dagplejen og vise forældre hvilket pasningstilbud dagplejen er. Der findes mange flotte ord, hvorved vi kan beskrive livsglæde, tryg hed, ærlighed, humor og åbenhed, men et enkelt nærværende billede af hverdagen siger alt! Hjemmesiden/intranettet for forældre og dagplejere. Formål: formidling af information på en hurtig og effektiv måde. Dagplejen som sundhedsformidler - skabe en dialog om passiv rygning blandt dagplejere - Lave sundhedsnetværk med gåture o.l. Formål: At dagplejen går foran i forhold egen sundhed og trivsel for derved at generere viden på området som kan videregives og udøves overfor børn og forældre. Oprettelse af en personaleforening for alle dagplejere med arrangementer 3-4 gange om året. Formål: Skabe arbejdsglæde, ny energi og nye relationer blandt dagplejerne som kan bruges til fremtidig sparring i arbejdsmæssig sammenhæng. Joan Lindskov dagplejeleder Side 12