Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune (arbejdsgrundlaget for dagtilbud 0-6 år) Middelfart Kommune har valgt i årene 2014-2017 at have mere fokus på, at højne kvaliteten i dagtilbuddene. Dette betyder bla. at der skal være mere fokus på at skabe lærerig leg og legende læring, samt at alle børn skal deltage i et eller flere fællesskaber. Det pædagogiske personale skal i dette arbejder have mere fokus på hvad der skal læres, hvorfor det skal læres og hvordan det skal læres. Hver gang du som voksen gør noget for et barn det selv kunne have gjort, bremser du barnet i dets udvikling 1
Lærings- og udviklingforståelse Vi tror på, at børn skal være sammen med engagerede voksne, der har lysten til, at skabe et børnemiljø, der fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Kernepunkter i forhold til læring og udvikling: At anerkendelse både er en måde at være på og en pædagogisk arbejdsmetode At vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrker At alle føler sig som en vigtig del af fællesskabet At vi har en struktur, som gennem genkendelighed giver ro og overskuelighed, samtidig med at den skaber rum for både planlagte aktiviteter og spontane oplevelser og lege At vi også ser dagens rutiner, som et vigtigt læringsrum Menneskets behov for kost, motion, søvn og glæde skal være dækket for at indlæring og udvikling kan foregå optimalt. At vi udvikler læringsmiljøer efter børnenes potentialer og det, de viser er interessant lige nu Aktivitet er en forudsætning for at lære At børn lærer rigtig meget af hinanden At lege er at lære Nærmeste udviklingszone: Psykolog Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling - også kaldet NUZO (Nærmeste Udviklings Zone) I vores dagligdag stiller vi hele tiden alderssvarende krav til barnet. Vi arbejder ud fra zonen for nærmeste udvikling, som betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. NUZO er den zone, der opstår mellem hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare under vejledning fra pædagog. Aktivering af børn skaber en ny NUZO og dermed udvikling af barnet. Det vil sige, at barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Man kan forestille sig den nærmeste udviklingszone som et område der er lige uden for barnet: 1. Ligger udfordringen indenfor det, barnet kan klare alene, sker der ingen udvikling. 2. Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste udviklingszone vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted. 3. Ligger udfordringen derimod inden for barnets nærmeste udviklingszone, vil der ske en læring. Pædagogen skal vejlede barnet til at omforme sin erfaring til en undren, der bringer barnet ind i sin nærmeste udviklingszone. 2
Metoden til det pædagogiske arbejde: At gå foran barnet At gå ved siden af barnet At gå bagved barnet Hvad er Vejledt Deltagelse, og hvordan bruger vi det i praksis: Begrebet Vejledt Deltagelse er introduceret af den amerikanske professor i psykologi Barbara Rogoff, der har forsket i hvordan børn udvikles, og kan lære de sociale spilleregler og sammenhænge, gennem deltagelse og vejledning fra voksne. Rogoff s begreb om Vejledt Deltagelse lægger sig tæt op af den russiske psykolog Vygotskijs begreb om Zonen for Nærmeste Udvikling, og handler om, at barnet med støtte fra den voksne løser problemer, som ligger lige lidt ud over det, som barnet på det givne tidspunkt og i den givne situation kunne klare ved egen kraft. Når den voksne vil bruge Vejledt Deltagelse, med et barn der af den ene eller anden grund er havnet i en vanskelig situation, hvor barnet er i udfordringer, må den voksne først og fremmest pejle sig ind på barnets motiver / intentioner, - hvad vil barnet og hvorfor handler barnet som det gør. Når den voksne så har pejlet sig ind på barnets intentioner, er det dernæst, at vejlede / styre barnet i en anden retning, kort sagt ændre barnets position, så barnet igen kan mestre en udfordring. Vejledt Deltagelse er når den voksne ved at blande sig i børnenes lege, og styre børnenes aktiviteter, hjælper børn ind i samvær med andre børn. Målet er en slags hjælp til selvhjælp, hvor børnene hjælpes med at begå sig i alle former for fællesskaber som de deltager i. Gennem deltagelsen kan den voksne vise barnet, eller gruppen af børn, at der kan være andre veje/muligheder at indgå i legen /aktiviteten på. Den voksne kan også blande sig i en leg forebyggende, hvis den voksne iagttager hvordan legen er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Ved at gå ind og deltage i legen, kan den voksne få drejet legen i en for fællesskabet acceptabel retning, og ingen børn bliver udsat for overlast, eller bliver ekskluderet. Eller sætte en aktivitet eller leg i gang.eller bede barnet hjælpe med en opgave de skal lave sammen. Her tildeles barnet en særlig rolle, der hjælper barnet ind i fællesskabet. Vejledt Deltagelse er også når den voksne viser et barn, hvordan han kan spørge andre børn om at være med i en leg. Den voksne må nogle gange tilpasse legen eller aktiviteten til gruppen, så alle kan få udbytte af den og ingen bliver ekskluderet. 3
Pædagogisk læreplan i Vuggestuen. Barnets alsidige personlige udvikling Overordnende mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt i betydningsfulde fællesskaber At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskaber af et fællesskab Sammenhæng Vi ønsker, at barnet udvikler selvstændighed, selvværd og selvtillid. Vi ser barnet har forskellige ressourcer og har derfor behov for at blive set og hørt som selvstændigt individ Læringsmål At barnet udvikler selvstændighed, selvværd og selvtillid samt begyndende forståelse for egne og andres behov Vi vil tage udgangspunkt i en anerkendende og inkluderende tilgang Vi skal være tydelige og nærværende i relationen med barnet Vi støttet og giver vejledt deltagelse for barnet. (at gå foran, gå ved siden og gå bagved) Vi viser nærvær og interesse for barnet, dets initiativ og aktivitet Vi møder barnet i øjenhøjde, når vi taler til barnet Vi giver, udtryk for, hvad vi vil have og hvad vi ikke vil have, samt hvad vi har lyst til og ikke har lyst til Vi er bevidste om, at vi til enhver tid er rollemodeller Vi forsøger, at aflæse, hvad barnet har brug for i de enkelte situationer Vi inddrager barnet i så meget som muligt i alt hvad der vedrører dets egen person f.eks. ved spisning, af og påklædning, lægge puslespil m.m. Vi har en daglig struktur som er genkendelig for barnet f.eks. faste samlinger, måltider, soveplads m.m. At børnene kan genkende følelser hos andre og sig selv At barnet oplever at dets følelser bliver taget alvorligt At barnet tør stå ved sine egne meninger, og kan sige til og fra At barnet tror på sig selv og egne evner, og tør gå i gang med ukendte aktiviteter At barnet er en del af et fælleskab 4
Sociale kompetencer Overordnende mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er og oplever at høre til At børnene oplever tryghed og tillid i ders relationer til både voksne og de andre børn At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet At de lærer at samarbejde og dele med andre Sammenhæng Vi ønsker, at barnet skal udvikle sociale kompetencer i fælleskaber og relationer til både voksne og andre børn Vi ønsker, at støtte barnet i at løse konflikter og at alle som er en del af fællesskabet skal have mulighed og plads for at udtrykke sig forskelligt Vi skaber læringsmiljøer, som giver børnene mulighed for at lege i mindre fællesskaber Læringsmål At barnet føler glæde ved at indgå i sociale relationer og være deltagende i fællesskabet At barnet får mulighed for at deltage i forskellige gruppesammensætninger, dels i den frie leg og dels i de pædagogiske planlagte aktiviteter Vi vil arbejde med, at støtte barnet i at udvikle empati (vejledt deltagelse) Vi vil arbejde med, at støtte barnet i at deltage i forskellige fællesskaber (planlagte aktiviteter) Vi vil arbejde med, at støtte barnet i at udvikle venskaber (vejledt deltagelse) Vi vil arbejde med at skabe gode muligheder for leg (læringsmiljøer) Vi vil sammensætte børnegrupper i forhold til alder, køn og sociale færdigheder. Således at barnet får mulighed for at afprøve sig selv i forskellige roller Vi vil hjælpe barnet med, at sætte ord på og forholde sig til andres følelser, handlinger og reaktioner Vi vil lære barnet, at aflæse kropssprog Vi vil lære barnet sociale spilleregler som at dele, give plads til andre og vente på tur Vi vil hjælpe barnet i at sige til og fra i forskellige situationer og vise det mulige handlingsstrategier At børnene kan begå sig i små og store grupper At børnene kan give udtryk for social og følelsesmæssige behov både verbalt og via kropssproget At børnene kan acceptere sociale spilleregler f.eks. at dele, vente på tur m.m. At barnet har en ven 5
Sproglig udvikling Overordnende mål Børnene skal have mulighed for, at udvikle sproget gennem alle hverdagens aktiviteter bla. ved fokus på dialogen med både voksne og andre børn Børnene skal udfordres til sproglig kreativitet, samt at udtrykke sig gennem forskellige genrer Børnene skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for at lære sprogets muligheder Sammenhæng Vi ønsker, at børnene får mulighed for at sætte ord på det, de ser, oplever og føler. Vi ønsker, at børnene kan kommunikere med andre børn og voksne Læringsmål At barnet udvikler et begyndende verbalt sprog At barnet udvikler en opmærksomhed på eget og andres kropssprog, at lære selv at bruge det samt at aflæse andres Vi vil koble sproget på konkrete situationer i hverdagen f.eks. ved bleskift, at benævne hvad tøjdelene hedder, hvad kropdelene hedder etc. Ved spisning, at benævne hvad mad de spiser etc Vi vil lytte til barnet og aflæse dets signaler Vi vil støtte barnet i at sige til og fra Vi vil være anerkendende i vores dialog med barnet Vi synger, bruger fagter, danser, læser rim og remser og bøger (dialogisk oplæsning) Vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser Vi vil give barnet tid og ro i dialogen Vi vil gøre hverdagen overskuelig og tryg ved at sætte ord på det der sker omkring barnet Vi vil opmuntre barnet til at bruge sproget Vi vil lære barnet at lytte til andre og nogle gange selv at vente Vi taler pænt til hinanden Vi er tydelig i vores måde at kommunikere på Vi korrigerer ikke barnets udtale, men benytter at gentage hvad barnet sagde eller siger sætningen rigtigt At barnet begynder selv spontant at bruge rim og remser, synge sange og læse højt af en bog At barnet kan begynde at gøre sig sprogligt forståeligt At barnet begynder, at benytte mange forskellige ord og bestemte begreber (op, ned, på, under etc.) At barnet begynder abruge sproget til at kommunikere med både i forhold til andre børn og voksne At barnet kan benævne forskellige ting og situationer med enkelte ord f.eks. spise mad, bil etc. 6
Krop og bevægelse Overordnende mål At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse At børnene i institutionen får mulighed for at styrke dets fysiske sundhed med fokus på kosten, hygiejne og fysisk aktiviteter At børnene får mulighed for, at udvikle sine sanser og motorik Sammenhæng Vi ønsker, at børnene skal opnå større fornemmelse for kroppens muligheder og begrænsninger og derved udvikle sig motorisk optimalt Vi ønsker, at der er øget fokus på krop og bevægelse i institutionen ajourført vores profil Læringsmål Vi vil gennem forskellige bevægelsesaktiviteter arbejde med at stimulere børnenes motoriske udvikling for der igennem at give dem større bevidsthed om egen kropslig formåen Vi vil skabe fysiske rammer både ude og inde, hvor barnet trygt kan bevæge og udfolde sig Vi vil styrke barnets kropsbevidsthed. Ved at vi snakker om kroppen og kropsdelene. Vi vil give børnene mulighed for at være aktive selv i hverdagen f.eks. de skal selv kravle på stolen, øse mad op etc. Vi vil støtte barnet i at udvikle selvhjulpenhed Vi vil tilbyde barnet sund, varieret og næringsrig kost Vi vil opfordre barnet til at bruge sin krop Aktiviteter i salen Udfoldelsesmuligheder og leg på legepladsen Gåture i nærmiljøet Fysisk leg på stuen og gangen Finmotoriske sanseaktiviteter Børnene spiser og drikker selv Vi laver fagtesange samt sanglege Vi samler puslespil Vi bygger med togbane, legoklodser m.m. Gynger, løber, rutcher, klatre, cykler, går på bakker og ujævnt terræn med videre Vi tumler med børnene Vi giver børnene fodbad, massage At barnet er aktive i bevægelseslegene/aktiviteterne At barnet tør og vil gå i gang med at bruge kroppen At barnet udtrykker glæde og viser større interesse for fysisk aktivitet At barnet får en øget kendskab til deres krop (kropbevidsthed) At barnet får et kendskab til kroppens funktioner At barnet kender betegnelsen (ord) på kroppens dele 7
Natur og naturfænomener Overordnende mål At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen At børnene lærer naturen at kende gennem sanserne At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Sammenhæng I vuggestuen lægges grundstene for børnenes videre udfoldelse i naturen og derfor er det vigtigt at vi her allerede opmærksomme på, hvad vi lærer børnene. Læringsmål At barnet for mulighed for at lære om naturens omskiftelighed (årstiderne) At barnet får muligheden for at udforske naturen Vi vil give barnet mulighed for at udfolde sig i naturen året rundt Vi vil imødekomme barnets behov for rum og tid til fordybelse Vi vil som voksne være gode rollemodeller for barnet ved at udvise interesse og ansvarlighed for naturen. Vi er ude i al slags vejr Vi taler og synger om dyr, vejr og årstider Vi leger med vand, sne, jord og sand Vi samler grene, blade, sten, kastanjer, blomster m.m. Vi finder insekter og smådyr i hverdagen Vi taler med barnet om vejret, - blå himmel, skyer, solskin, regn, blæst, kulde og varme Vi taler med barnet om døgnrytmen dag, aften, nat Vi tager på gåture i nærmiljøet Vi ser på og taler om forskellige dyr. Hvad de hedder og hvordan de lyder. Vi bruger vores sanser ved at lugte, røre smage, se og høre forskellige ting i naturen Vi planter blomster (blomsterdag) At børnene viser glæde og nysgerrighed ved at befinde sig i naturen At børnene udforske mulighederne i naturen, f.eks. finder insekter og er undersøgende At børnene er opmærksomme på vejret skinner solen, regner det etc. At børnene er opmærksomme på kulde varme At børnene kan kende benævnelsen på forskellige dyr At børnene kender forskellige materialer i naturen sten, sand etc. 8
Kulturelle udtryksformer og værdier Overordnende mål At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier (Ipad m.m.) som giver oplevelser og bidrager til børns skabende kulturelle aktiviteter At børnene får mulighed for, at deltage i og få viden om kultur, traditioner og kunstneriske tilbud Sammenhæng Vi ønsker, at barnet bliver præsenteret for forskellige kulturelle udtryksformer. Læringsmål At børnene skal have mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske aktiviteter, hvor de kan opleve, eksperimentere og lege med forskellige materialer, redskaber og nye ideer Vi vil støtte barnet i aktivt at deltage i forskellige aktiviteter Vi prioriterer processen højre end produktet Vi vil skabe muligheder for forskellige sanseoplevelser i forhold til forskellige typer af materialer Vi vil give barnet mulighed for selv at eksperimentere med forskellige materialer, f.eks. fingermaling, kartoffelmel, modellervoks, blade fra naturen m.m. Vi vil hænge barnets tegninger, malerier m.m. op som pynt på gruppen Vi vil skabe stemning ved at dæmpe lyset og tænde stearinlys Vi vil synge sammen og præsentere sange efter årstiderne, traditionerne etc. Vi vil fejre de traditionelle danske højtider Vi vil (hvis muligt) præsentere barnet for teater, musik m.m. At børnene får lyst til og mod til at udfolde sig kreativt At børnene får kendskab til traditioner og andre kulturelle udtryksformer (teater, musik m.m.) 9