Forord Det er kommunens opfattelse, at børnene er forældrenes ansvar men samtidig har forældre og kommune et fælles ansvar for at give børn de bedste opvækstbetingelser. Disse betingelser skal skabes i et samarbejde mellem forældre og kommune. Kommunen har valgt at kalde denne politik for en børnepolitik, fordi det er børnene, vi sætter fokus på. Politikken omhandler hele barnets liv, så det er også en sundhedspolitik, en kulturpolitik og ikke mindst en skolepolitik. Børnepolitikken omfatter alle børn op til og med 9. klasse. Når man læser politikken, er det vigtigt at være opmærksom på, at overalt i børnepolitikken anvendes ordet institution i ordets bredeste betydning - nemlig sundhedspleje, dagpleje, vuggestue, børnehave, integreret institution, folkeskole, musikskole, klub, bibliotek m.m. Det er også vigtigt, at være opmærksom på at politikken her kun beskriver er række temaområder, hvor der ønskes en særlig opmærksomhed. Politikken skal i den forbindelse ses i sammenhæng med al anden lovgivning og vejledning på børneområdet her tænkes især på Serviceloven og Folkeskoleloven med alle hertil hørende vejledninger og læseplaner for de enkelte fag. Alle bestemmelser i disse love skal selvfølgelig fortsat opfyldes og have opmærksomhed. De 6 temaer, som politikken består af, er fremkommet ved et dialogmøde d. 6. juni 2002, hvor over 100 interessenter inden for børneområdet drøftede hvilke temaområder, kommunen skulle arbejde med i den kommende fireårige periode. Undervejs i den fireårige periode kan tages initiativ til nye projekter. Indstilling herom fremsættes over for Børne- og Skoleudvalget. I børnepolitikken er beskrevet mange fælles tiltag men skal politikken udfoldes i sin helhed, må hver enkelt institution bidrage til processen med de resurser, institutionen råder over. Politikken finansieres via særlige bevillinger til enkelte projekter. Men den finansieres hovedsagelig af de resurser, der i forvejen findes i kommunens institutioner. Det er et spørgsmål om at anvende de givne resurser på nye måder.
Kvalitet der ses Denne børnepolitik skal sikre, at alle børn bliver bedst muligt rustede såvel personligt og socialt som uddannelsesmæssigt. Den skal også sikre, at opvækstårene er en tid, som ikke alene er forberedelse til noget senere, men har en værdi i sig selv. En politik giver retning for en villet udvikling. De bedste resultater opnås, når opgaver løses med glæde og interesse. Derfor er det vigtigt, at alle såvel børn som voksne føler glæde i dagligdagen. At være en del af et fællesskab, at opleve nærhed og tryghed er fremmende for opgaveløsning, læring, udvikling og opvækst. I et positivt miljø vover man at tage mod nye udfordringer. På den måde udvikler børn sig menneskeligt og fagligt, så de bedre er i stand til at møde de krav, de stilles over for nu og i fremtiden. Alle institutioners virke er præget af en stræben efter kvalitet. Dette skal kunne ses i alle arbejdsprocesser, i alle produkter og i alle menneskelige relationer, hvor det bedst mulige resultat tilstræbes ud fra de givne rammer. Der skal være opstillet mål for kvalitet for al virksomhed i institutionerne. Nogle mål er direkte målbare, andre mål kan opleves, ses, høres eller mærkes. Der er opstillet mål for såvel fagligt arbejde som for arbejdet med relationerne børn og voksne imellem. Diskussionen om, hvad god kvalitet er, foregår på alle niveauer. Børn og forældre sætter pris på kvalitet både i forhold til de sociale relationer og det fysiske miljø. Der stilles til stadighed spørgsmål som: Hvad er god kvalitet i forhold til det, vi lige nu er i gang med? Hvordan kan vi måle eller beskrive kvalitetsudviklingen? Hvordan kan kvalitetsudviklingen dokumenteres? Arbejdet med kvalitetsudvikling er et dynamisk arbejde. Målene flytter sig hver gang, man er ved at nå dem. Arbejdet med kvalitetsudvikling hænger nøje sammen med arbejdet med dokumentation. Kvalitetsudviklingen kan dokumenteres på mange måder, med forskellige metoder og ved hjælp af forskellige medier og fremstillingsformer. Dokumentationen skal være udarbejdet på en sådan måde, at den giver anledning til en konstruktiv dialog om såvel form og indhold som proces og produkt. Med udgangspunkt i dokumentationsmaterialet opstilles nye mål. Det er institutionernes opgave at lede udviklingen i en retning, som er gunstig for det enkelte barn. Det er derfor nødvendigt med et nøje kendskab til og forståelse for, hvordan det enkelte barns historie og forudsætninger kan indgå i et dynamisk hele sammen med de øvrige børns historier og forudsætninger. Glostrup kommunes børnepolitik for årene 2003 2006 er opdelt i 6 temaer, der hver er beskrevet i målsætninger og konkrete handlinger ud fra: det vil vi det betyder det gør vi.
Alsidig udvikling Det vil vi Børnene udvikler almen viden og alsidige kompetencer. Det betyder Arbejdet med værdier som tolerance, respekt, selvtillid og ansvar vægtes på samme høje niveau som de faglige kompetencer. Børnene indgår i fællesskaber og venskaber med empati og omsorg. Børnene er medbestemmende i hverdagen. Børnene bevarer og udvikler deres nysgerrighed, evne og lyst til at lære. Udfordringer og tid til fordybelse tilpasses det enkelte barn. Børnene lærer at indgå i sociale relationer på en hensigtsmæssig måde. Udviklingsplaner Med udgangspunkt i målsætningsrapporten fra maj 2002 for dagtilbudsområdet fremsættes forslag til udviklingsplaner. Planerne sendes til udtalelse i institutionernes bestyrelser i juni 2003. Planerne skal have virkning fra januar 2004. Medbestemmelse Institutionerne beskriver og dokumenterer, hvordan de vil arbejde med børnenes medbestemmelse i hverdagen under hensyntagen til børnenes alder. Dette indgår i alle institutioners virksomhedsplaner fra 2004. Social kompetence Institutionerne har ansvaret for at støtte forældrene i, at børnene udvikler deres sociale kompetencer med henblik på fælles trivsel, forebyggelse af mobning samt løsning af konflikter. Dette indgår i alle institutioners virksomhedsplaner fra 2004. Læse- og skriveglæde Med henblik på at styrke børns interesse for de oplevelser, der kan hentes i bøgernes verden, nedsætter Glostrup Bibliotek i samarbejde med forvaltningen en arbejdsgruppe, der udarbejder fire projekter til fremme af læseglæde hos børn. De fire projekter målrettes til fire aldersgrupper:0-6 årige, 6-9 årige, 9-12 årige og 12-15 årige. For de to yngste aldersgrupper lægges vægt på alsidige oplevelser med bøger såvel fiktive som non-fiktive. For skoleeleverne kan elementer af konkurrence indgå, idet den enkeltes læseglæde formidles til andre via fx plakat, video, egen bogproduktion, multimedie eller andet. På denne måde kan kombineres det skrevne og det talte sprog. Projektbeskrivelser forelægges senest juni 2003, således at projekterne kan sættes i gang fra oktober 2004 og evalueres inden udgangen af 2005. Naturfaglige emner Institutionerne beskriver, hvordan de styrker interessen for naturfaglige emner. Beskrivelsen skal fremgå af virksomhedsplanerne fra 2005.
Musikalsk legestue Tilbudet om musikalsk legestue for daginstitutioner og dagpleje udbygges i samarbejde med Glostrup Musikskole, således at musikalsk legestue bliver et generelt tilbud fra august 2004.
Sundhed Det vil vi Børnene er fysisk og psykisk sunde. Det betyder Børnene er glade og har selvværd. Børnene har mulighed for udfoldelse i et sundt og inspirerende miljø. Leg og eksperimenteren vægtes højt. Børnene har sunde kost- og levevaner. Børnene oplever venskaber og føler nærvær. Børnene får et rigt og varieret liv og bliver præsenteret for et udbud af blandt andet kulturog naturoplevelser. Barnet trives i sin krop. Mål- og handleplan for sundhedsplejen Sundhedsplejen udformer inden marts 2004 en mål- og handleplan for området. Overordnet kostpolitik Daginstitutionsafdelingen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til en overordnet kostpolitik for de 0-3 årige i kommunens institutioner. Her til knyttes en kostkonsulent. Kostpolitikken tager afsæt i en sund kost, der kan rumme økologiske produkter. Forslaget frem- sættes i 2003. Kostpolitikken vil være indført inden udgangen af 2004. Der evalueres i slutnin- gen af 2005. Undersøgelse af børns fysiske sundhed Forvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe, som iværksætter en undersøgelse af børns fysiske sundhed. I perioden august 2003 juli 2004 indsamles oplysninger om sygdomsfravær for alle børn i kommunens institutioner. De indsamlede oplysninger vurderes med henblik på forslag til foranstaltninger til fremme af børns fysiske sundhed. Disse foranstaltninger iværksættes fra 2005. Projekt God Start Socialforvaltningens projekt God Start tilbyder hjælp til kvinder, der er gravide eller har børn under 1 år, og som har et særligt behov for støtte. Projektet evalueres i 2003. Kroppen med i skolen Kroppen med i skole er et treårigt indsatsområde i skolen. Der er ansat en konsulent, som skal etablere kurser for personalet, udarbejde inspirationsmateriale til personalets indsats, etablere tværfagligt samarbejde, inspirere forældre til at gøre noget hjemme, skabe samarbejde med de kommunale idrætsorganisationer m.m. Indsatsområdet evalueres i foråret 2005. Kropslig udfoldelse i daginstitutioner Indsatsområdet: Kroppen med i skole udvides til i 2004 også at omfatte daginstitutionstilbuddet. Projektet afsluttes for daginstitutionernes vedkommende med udgangen af 2005. Der foretages en evaluering i slutningen af 2005.
Madordning på skoler Med henblik på etablering af en ordning med tilbud om sund og spændende mad på samtlige skoler igangsættes i 2004 forsøg på mindst én af skolerne. Der kan søges tilskud til igangsætning af forsøgene, men ellers skal en madordning finansieres ved brugerbetaling. Kostprojekt for de 3 6 årige Der skal såfremt lovgivningen åbner mulighed for dette etableres en brugerfinansieret ordning med tilkøb af sund mad. Forsøg med gadeidræt På et udvalgt sted i kommunen opstilles en container med idræts-/legeredskaber. Det daglige udlån af redskaberne, samt eventuel igangsætning af aktiviteter, gennemføres i et samarbejde mellem fritidsklubber, idrætsforeninger og socialforvaltningens aktiveringsafdeling. Forsøget gennemføres første gang i sommerhalvåret 2003, og evalueres i efteråret 2004. Misbrug Kommunens arbejdsgruppe for SSP-arbejde udbygger inden udgangen af 2003 kommunens tilbud af forebyggende aktiviteter, som i dag gennemføres i skoler og klubber. Arbejdsgruppen tager - i samarbejde med familieafsnittet i socialforvaltningen - initiativ til etablering af faste tilbud om behandling af børn og unge med truende eller akutte misbrugsproblematikker. Disse initiativer behandles politisk inden de iværksættes.
Skaberglæde Det vil vi Børnene har rum for undren, spontanitet og skaberglæde. Det betyder Børnene får oplevelser og indtryk. Børnene har mulighed for at anvende forskellige udtryksformer og medier. Børnene udvikler forskellige udtryksformer og kulturelle færdigheder. Børnene får oplevelser og gør erfaringer med håndværk. Børnene udvikler evne til at kende, udtrykke og bruge følelser. Børnene møder andre kulturer og generationer. Børnene oplever kunst og natur. Børnene får grundlag for et aktivt liv. Det enkelte barn lærer at indgå i et forpligtende fællesskab. Børnekulturfestival Forvaltningen nedsætter en styregruppe til udvikling af en børnekulturfestival. Projektbeskrivelsen foreligger september 2003. Festivalen gennemføres i 2004. Billedkunst Der sættes fokus på børns arbejde med billedkunst i samarbejde med professionelle kunstnere. Frem til udgangen af 2004 kan der søges midler til igangsættelse af udviklingsprojekter. Evalueringen af disse forløb skal være afsluttet i 2005. Børnekulturhus Et børnekulturhus kan f.eks. rumme kunstkurser, kreative værksteder samt udstillingsrum. Forvaltningen nedsætter et udvalg til at belyse mulighederne for etablering af et børnekulturhus. Udvalget afleverer rapport i juni 2004. Børn laver film For at give børn mulighed for at stifte bekendtskab med filmmediet etableres et projekt, hvor børn arbejder med videoproduktion i samarbejde med en professionel. Det tilbydes som en del af sommerferieprogrammet. Projektet gennemføres i sommeren 2003. Skattekiste På Børnebiblioteket oprettes en pulje til støtte af børns egne projekter. Skattekisten etableres i 2003 og evalueres efter første år. Børnekulturkaravane Forvaltningen nedsætter en styregruppe til at beskrive et karavane-forløb, hvor børn fra kommunens skoler i samarbejde med professionelle kunstnere skaber en musikteaterforestilling. Projektbeskrivelse foreligger i efteråret 2003. Arrangementet gennemføres 2005.
Børnekulturplan Som et led i den kommende revision af kommunens kulturpolitiske målsætninger besluttes en børnekulturplan. Håndværksprojekt Børne- og Kulturforvaltningen skal beskrive et forslag om, hvordan børnene kan opleve skaberglæde inden for håndværksmæssige områder. Det forelægges til politisk behandling inden maj 2003.
Sammenhæng Det vil vi Børnene oplever sammenhæng i egen udvikling samt i forholdet til kammerater og voksne. Det betyder Der er én voksen, som har den primære kontakt til barnet og forældrene. Det er denne voksnes ansvar at videreføre kontakten til den næste primære person ved overgang fra en institution til en anden. Barnet får alsidige udfordringer, der tager udgangspunkt i det, barnet allerede kan. Barnets udvikling er til enhver tid beskrevet og dokumenteret, så andre voksne kan fortsætte støtten til barnets videre udvikling. Børnene møder grundlæggende de samme fælles og basale værdier i hele forløbet i alle institutioner. Distriktsopdeling Med det formål at skabe en bedre sammenhæng i overgangen mellem daginstitutioner og skole udarbejder Børne- og Kulturforvaltningen et forslag til opdeling af daginstitutionerne i distrikter til politisk behandling. Forslaget skal behandles inden udgangen af 2003. I hvert distrikt laves procedurer og retningslinier for videregivelse af oplysninger samt tilbagemelding vedrørende institutionsskift. Dette skal være gennemført senest sommeren 2004. Sammenhæng mellem distriktets institutioner Inden sommeren 2004 aftaler institutionerne et samarbejde i distriktet med udveksling af virksomhedsplaner og en formel samarbejdsstruktur. I hvert distrikt tages initiativ til f.eks. fælles opkvalificering af personale, jobbesøg, temadage, venskabsgrupper mellem ældre klasser og daginstitutioner eller andre initiativer, der fremmer sammenhængen mellem institutionerne i distriktet. Værdier Børne- og Skoleudvalget tager inden udgangen af 2003 initiativ til udarbejdelse af fælles og basale værdier gældende for alle institutioner.
Rummelighed Det vil vi Børn med forskellige kompetencer har udviklingsmuligheder inden for fælles rammer. Det betyder Børnene bliver vant til menneskers forskelligheder. Personalet har viden og uddannelse til at rumme børnenes forskelligheder. Personalet får viden og efteruddannelse til at støtte og stimulere det enkelte barns udvikling. Rammerne er fleksible, så de til enhver tid kan indrettes efter den aktuelle børnegruppes behov og aktiviteter. De pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i forskellige børns forskellige måder at lære på og i det, de kan. Et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre og personale sikrer en tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats over for børn med særlige behov. Børn med helt særlige behov kan støttes i deres udvikling i særlige institutioner inden for kommunens grænser men ikke nødvendigvis på en almindelig institution eller skole. Indretning og udnyttelse af rummene såvel inden- som udendørs tilgodeser børns udviklingsmuligheder. Analyse af resurser til børn med særligt behov Inden oktober 2003 gennemfører daginstitutionsafdelingen, familieafsnittet og PPR en beskrivelse og en analyse af de børn i kommunen, som på nuværende tidspunkt skønnes at have et særligt behov. Desuden beskrives og analyseres de resurser og rammer, der anvendes til arbejdet med disse børn. Herefter beskrives alternative muligheder for at sikre en tidlig forebyggende og tværfaglig indsats. Dette arbejde færdiggøres senest april 2004. I 2004-2005 igangsættes nogle af disse ændringer. I 2006 evalueres forløbet. De mange intelligenser Det forventes, at pædagoger og lærere inden udgangen af 2006 har deltaget i efteruddannelse om de mange intelligenser. Dette med henblik på udvikling af metoder til at opnå en større rummelighed. Fleksible og afvekslende arbejdsformer Skolens rammer (herunder også de fysiske), organisering og undervisning udvikles så der gives bedre mulighed for fleksible og afvekslende arbejdsformer og gruppestørrelser. Der ansættes en indsatskonsulent fra august 2003 og frem til udgangen af 2005, og der kan søges midler til udviklingsprojekter til gennemførelse inden udgangen af 2005. Indsatskonsulenten udarbejder en statusbeskrivelse for udviklingen på området inden udgangen af 2005. Drenge- og pigegrupper Socialforvaltningen sammensætter en pigegruppe og en drengegruppe, bestående af 10 16 årige børn, som har store personlige og sociale problemer. Hver af grupperne styres af to personer med relevant faglig uddannelse. Grupperne mødes regelmæssigt over en længere periode. Formålet med gruppernes aktivitet er at styrke børnenes selvværd, hjælpe dem til at mestre deres tilværelse, skabe netværk og at lære dem at håndtere konflikter. Projektet gennemføres og evalueres af socialforvaltningen.
Samarbejde Det vil vi Et gensidigt forpligtende samarbejde i omsorgen og ansvaret for det enkelte barn. Det betyder Udgangspunktet for samarbejdet og eventuel støtte er respekt for den enkelte families kultur, historie og behov og den enkelte families respekt for fællesskabet. Alle institutioner tydeliggør deres mål og værdigrundlag. I samarbejdet indgår klare aftaler om, hvilke opgaver der er forældrenes, hvilke der er institutionens, og hvilke der er fælles. Forældre og personale indgår i et ligeværdigt samarbejde til gavn for barnets udvikling. Al samarbejde foregår i rammer og i en form, der understøtter en positiv og konstruktiv dialog. Al kommunikation er klar og tydelig og bygger på gensidig respekt og tolerance. Målsætning Alle institutioner skal have udarbejdet egen målsætning. Målsætningen skal være indeholdt i virksomhedsplanen 2004. Nye veje Der kan søges af udviklingspuljerne på såvel skole- som dagtilbudsområdet til udvikling af nye veje i samarbejdet mellem forældre og institutioner. Der kan søges i årene frem til 2005. Hjemmesider Med henblik på at styrke/supplere kommunikationen mellem institution og hjem udarbejder forvaltningen retningslinier for institutionernes hjemmesider. Disse retningslinier tager bl.a. højde for etik og æstetik. Disse foreligger i efteråret 2003. Der uddannes hjemmesideredaktør på alle institutioner inden sommeren 2004. Alle institutioner skal have etableret hjemmesider inden 2005. Distriktsteam De fire distriktsteam bestående af sundhedsplejerske, sagsbehandler, psykolog og talehørelærer er etableret. Alle team skal gennemgå et fælles uddannelsesforløb. Uddannelse skal gennemføres i perioden frem til udgangen af 2003. Arbejdet i distriktsteam beskrives og evalueres i 2004. Børne- og Familieafsnittet er ansvarlig for projektet. Distriktsteamene skal koordinere deres arbejde i forhold til andre tværgående team.
Fælles for alle temaer: Efteruddannelse Planlægning og tilrettelæggelse af personalets efteruddannelse skal tage udgangspunkt i, at alle de seks temaer understøttes. Der oprettes en pulje til fælles efteruddannelse for dagtilbudsområdet. Udviklingspulje for dagtilbudsområdet Der oprettes en pulje til at understøtte udviklingen af dagtilbudenes indsatsområder. Puljen skal have en størrelsesorden som den tilsvarende pulje for skoleområdet. Puljen skal administreres af et udviklingsråd for dagtilbudsområdet. Virksomhedsplaner Hver enkelt institution skal i sin virksomhedsplan beskrive, hvorledes institutionen planlægger at arbejde med hver enkelt af de seks temaer. Årsberetninger Hver enkelt institution skal i sin årsberetning evaluere egen indsats for hvert af de seks temaer. Afsluttende evaluering I børnepolitikkens sidste år (2006) foretages en samlet afsluttende evaluering for alle institutioner. Evalueringen skal beskrive resultatet af arbejdet med de seks temaer - i kommunen som helhed og i de enkelte institutioner. Evalueringen foretages af forvaltningen og fremlægges til politisk behandling i kommunalbestyrelsen.
Ordliste Dagtilbud: Distrikt: Empati: Indsatsområde: Institutioner: Kompetence: Kroppen med i skole: Mobning: Rummelighed: Selvtillid: Selvværd: SSP-arbejde Udviklingsplaner: Dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner for børn i 0 6 årsalderen. Her i betydningen skoledistrikt. Glostrup har fire skoledistrikter. Det at have forståelse for en andens persons følelser og at kunne sætte sig i denne persons sted. Et område som tillægges særlig opmærksomhed med henblik på at udvikle det. Der kan tilknyttes resurser til området i form af konsulentbistand eller økonomiske midler. Ordet anvendes i denne sammenhæng i bredeste betydning, d.v.s. at ordet dækker sundhedspleje, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, folkeskoler, musikskole, ungdomscenter, klubber m.m. Faglig og saglig indsigt og kunnen på et bestemt område. Kroppen skal her forstås i sin bredeste betydning: fysisk, kropssprog, ernæring, rytme m.m. Kroppen med i skole er et kommunalt indsatsområde på skoleområdet i perioden 2003 2005. En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Ved negative handlinger kan der f.eks. være tale om direkte fysisk vold, trusler, hån, grimasser, grove nedsættende bemærkninger eller udelukkelse fra gruppen. Fysisk rummelighed handler om at skabe rammer, så alle i børnegruppen får gode udviklingsbetingelser. Psykisk rummelighed handler om den enkelte persons tolerance og accept af andre mennesker. Selvtilliden er knyttet til adfærden i den konkrete situation. Det er troen på at kunne magte den givne opgaven. Selvværd er det indre psykiske fundament. Selvværdet er en oplevelse af at hvile i sig selv. Selvværd dannes på baggrund af de erfaringer, vi får gennem livet. Kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. Beskrivelse af de kompetencer, som det enkelte dagtilbud skal sikre barnet mulighed for at udvikle i løbet af 0 6 årsalderen.