Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og på Fanø STATUSINDBERETNING 1/1 31/8 2004

Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og på Fanø STATUSINDBERETNING 1/1 31/8 2004 Jagtvej 37, 1., 6705 Esbjerg Ø, tlf. 7616 6698, ama@esbjergkommune.dk

INDHOLD 1) Indledning... 3 2) Formidlingsenhedens organisering... 5 3) Samarbejdsrelationer... 7 3.1) Samarbejdet på de indre linier...7 3.2) Samarbejdet på de ydre linier...9 4) Målgrupper... 14 5) Metode... 17 5.1) Kombinationsforløb (kombination af sprog, praktik og opkvalificering)...18 5.2) Virksomhedsdansk...18 5.3) Jobsøgningskursus...18 5.4) Mentorordning...19 5.5) Hyttefade...19 6) Formidlingsenhedens formål og målsætninger... 20 6.1) Resultatmål...20 6.2) Indsatsmål...21 7) Målinger af formidlingsenheden... 27 8) Fremtidig finansiering... 29 9) Evaluering / erfaringsopsamling... 30 10) Ordet er frit... 30-2 -

1) Indledning Denne statusindberetning fortæller om arbejdet i Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og Fanø kommuner (herefter blot Formidlingsenheden) i perioden 1/1 31/8 2004. I den foregående statusindberetning for anden halvdel af 2003 beskrev vi, at Formidlingsenheden havde gennemgået en lidt tumultagtig periode på grund af ledelsesskift, nyansættelser af jobkonsulenter og organisationsforandringer. Første halvdel af 2004 har i højere grad været en driftsperiode, hvor fokus har været på projektudvikling og på de konkrete resultater. Det betyder imidlertid ikke, at Formidlingsenheden ikke har været berørt af omfattende organisatoriske forandringer i Esbjerg Kommune forandringer, som også har betydning for den fremtidige forankring af Formidlingsenheden. Det redegøres der nærmere for i det følgende afsnit 2. I det forgangne halvår har vi både opstillet nye ambitioner for arbejdet, og vi har måttet erkende, at nogle af de tidligere målsætninger enten har været for ambitiøse eller for uhensigtsmæssige. På nyhedsfronten kan vi nævne, at vi fremover vil arbejde intensivt for at etablere flere hyttefadordninger med virksomheder, hvor fokus vil være på opkvalificering af den svagere del af vores målgruppe det vil sige den del af de ledige nydanskere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Vi vil også have mere fokus på udvalgte målgrupper og initiativer for disse. Fx somaliske og irakiske kvinder. Endelig har vi spændende samarbejdsprojekter i støbeskeen, som vi venter os meget af. På andre områder har vi gearet ned for ambitionerne. Den oprindelige målsætning om, at halvdelen af vores målgruppe ca. 500 ledige nydanskere på kontanthjælp eller i integrationsforløb skulle i ordinær beskæftigelse, løntilskud, fleksjob eller uddannelse i løbet af Formidlingsenhedens første to år, var urealistisk. Da vi formulerede den målsætning, havde vi ikke noget reelt billede af de lediges arbejdsmarkedsparathed eller mangel på samme. Erfaringerne i dag er, at der er behov for et meget langt og sejt træk, før en del af målgruppen er klar til ustøttet beskæftigelse. Det fremgår af de følgende afsnit og af vores indberetninger til www.defgo.net, at vi er langt fra denne hovedmålsætning. Derudover har vi også erkendt, at etableringen af større virksomhedsnetværk ikke fungerer specielt godt på Esbjerg-kanten. Mange af vores virksomheder vil gerne løfte et socialt ansvar og tage imod nydanskere i indslusningsforløb. Men de færreste finder det relevant at deltage i formaliserede virksomhedsnetværk. Derfor har vi nedtonet udenoms-arrangementerne og går i stedet lige til biddet i vores samarbejde med erhvervslivet. Derudover trækker vi i stort omfang på Koordinationsudvalgets virksomhedsnetværk og øvrige virksomhedskontakter. Meget mere om det i de følgende afsnit. I det kommende halve år skal der træffes en endelig beslutning om Formidlingsenhedens fremtidige forankring og finansiering. De nærmere overvejelser herom beskrives i afsnit 8 under Finansiering. Her skal blot kort nævnes, at der er tale - 3 -

om en svær øvelse, fordi Formidlingsenheden som bekendt lever i en foranderlig tid, der også har betydning for videreførelsen af enheden: For det første er der usikkerheden om, hvordan hele den arbejdsmarkedsrettede indsats skal organiseres i de kommende år (enstrengethed, jobcentre m.v.). For det andet gennemgår Esbjerg Kommune lige nu en stor organisationsomlægning på arbejdsmarkeds-området. For det tredje er det vigtigt for os, at vi bevarer specialindsatsen for flygtninge og indvandre, og at vi fastholder en tæt kobling til kommunens Integrationscenter, hvorfra vi får hovedparten af vores kunder. Men vi er også bevidste om, at det er vigtigt med et tæt samarbejde med kommunens/afs fælles Arbejdsmarkedscenter, koordinering af virksomhedssamarbejdet, adgang til Jobnet og Amanda etc. Som nævnt, mere herom i afsnit 8. Grundlæggende mener vi, at vi med Formidlingsenheden har fået sat fokus på nydanskere og arbejdsmarkedet i Esbjerg. Sammen med den øvrige Arbejdsmarkedsafdeling har vi nu en målsætning om, at alle ledige nydanskere som udgangspunkt skal i gang med arbejdsmarkedsrettede tilbud så tidligt som muligt. Det har endnu ikke resulteret i tilstrækkeligt mange ordinære job ikke mindst fordi mange fra vores målgruppe har brug for længerevarende indslusningsforløb. Men i sammenligning med indsatsen få år tilbage er det vores opfattelse, at Formidlingsenheden har været med til at sætte en ny dagsorden, og at vi bevæger os i den rigtige retning. - 4 -

2) Formidlingsenhedens organisering Formidlingsenheden består fortsat af en daglig leder, fire jobkonsulenter og en sekretær. Derudover er der tilknyttet en uddannelseskonsulent, der fungerer som vejleder på opkvalificerings- og kompetenceudviklingsområdet. Lederen af Formidlingsenheden refererer til et forretningsudvalg, der politisk hører under Koordinationsudvalget. Der er et vist personsammenfald mellem medlemmer af forretningsudvalget og Koordinationsudvalget. Desuden refererer Formidlingsenhedens leder til kontorchefen for Uddannelsesog Integrationscentret i Arbejdsmarkedsafdelingen (der nok fremover kommer til at hedde Jobcentret). Intentionen med forretningsudvalget er, at ejerskabet til Formidlingsenheden skal være forankret hos arbejdsmarkedets parter, og at man herigennem lettere kan skabe et samarbejde med erhvervsliv, fagbevægelse, tillidsrepræsentanter osv. Dog er det ikke forretningsudvalgets opgave at fungere som daglige døråbnere til virksomhederne. I det praktiske arbejde er Formidlingsenheden tættere koblet til den øvrige Arbejdsmarkedsafdeling end til arbejdsmarkedets parter. Men alligevel er der almindelig enighed om, at forretningsudvalget indtager en vigtig rolle, og at engagementet hos forretningsudvalgets formand er en afgørende faktor for Formidlingsenhedens arbejde. Forretningsudvalget har ikke en bestyrelses kompetencer. Vi havde måske tidligere forestillet os, at Formidlingsenheden skulle bevæge sig i retning af en selvejende institution, og at forretningsudvalget dermed ville få en styrket position. Det er imidlertid mere tvivlsomt i dag. Vi forventer jo, at Koordinationsudvalget (hvorunder Forretningsudvalget hører) nedlægges og erstattes af et lokalt Beskæftigelsesråd. Men vi ved ikke, hvordan relationen mellem Formidlingsenheden og Beskæftigelsesrådet vil blive. Derfor forestiller vi os indtil videre Formidlingsenheden som en driftsenhed i et nyt Jobcenter Esbjerg med tætte koblinger til arbejdsmarkedets parter og til AF-systemet. Inspirationsgruppen har eksisteret i flere forskellige former det seneste år. Den er for nylig gendannet, med særlig fokus på, at der skal sikres en praktisk og konkret kobling til det lokale arbejdsmarked. I gruppen sidder LOs konsulent for Ribe Amt, DAs konsulent for Ribe Amt, to tillidsrepræsentanter for Esbjergvirksomheder samt lederen og en jobkonsulent for Formidlingsenheden. Gruppen har lige holdt møde medio september, hvor det bl.a. blev aftalt med LOkonsulenten, at man i fællesskab skal forsøge at åbne nye brancher, således at Formidlingsenheden får en bredere vifte af samarbejds-virksomheder. Vi kan fortsat se, at forankringen på de indre linier i kommunen er vital. Uden et tæt visitationssamarbejde med Formidlingsenhedens fødekæder primært Integrationscentret og sekundært Ydelsescentret og med øvrige foranstaltninger i kommunen (de kommunale aktiveringsprojekter) ville Formidlingsenheden sande til. Som nævnt i Indledningen gennemgår Esbjerg Kommune p.t. en større organisationsforandring på hele arbejdsmarkedsområdet. Umiddelbart vil der ske størst forandring i organiseringen af de kommunale aktiveringsprojekter og i tilrettelæggelsen af visitationsvejene. Således vil Formidlingsenheden ikke blive direkte or- - 5 -

ganisatorisk berørt. Men det er en fundamental pointe i anbefalingerne til organisationsforandringerne, at der skal være mere progression i de svage lediges vej til arbejdsmarkedet, og at visitationen til de enkelte tilbud skal være mere målrettet. Det vil uden tvivl også få betydning for Formidlingsenheden, eftersom man må forvente en strammere styring af flowet af borgere fra eksempelvis aktiveringsprojekterne til Formidlingsenheden. Det er nærmere beskrevet i afsnit 3. - 6 -

3) Samarbejdsrelationer 3.1) Samarbejdet på de indre linier I statusnotatet for anden halvdel af 2003 beskrev vi rammerne for samarbejdet mellem Formidlingsenheden og den øvrige del Arbejdsmarkedsafdelingen, ligesom vi redegjorde for flowet af kunder til Formidlingsenheden. Her vil vi fremhæve en række centrale forhold, der har præget samarbejdet i 2004. Flere af dem er gengangere fra 2003. Nogle af temaerne vil blive nærmere præsenteret i afsnit 4 og 5. Langt hovedparten af Formidlingsenhedens kunder kommer fra Integrationscentret, der er ansvarlige for de fleste ledige nydanskere. Dog ikke for den relativt lille gruppe, der har været i ordinært arbejde, og som ikke har egentlige integrationsproblemer, der adskiller dem fra ledige, danske kontanthjælpsmodtagere. De hører hjemme i Ydelsescentret. Grænserne er imidlertid ikke helt entydige. Ydelsescentret står for 15-20 % af visitationen til Formidlingsenheden, mens Integrationscentret står for hovedparten af de resterende 80-85 %. I praksis er det lettere for Formidlingsenheden at samarbejde med Integrationscentret end med Ydelsescentret: Det hænger bl.a. sammen med, at der i forvejen er et tæt samarbejde og interessesammenfald mellem Formidlingsenheden og Integrationscentret. Desuden er de interne arbejdsgange vedrørende foranstaltninger til nydanskere således indrettet, at Integrationscentret har alle opgaver (revalidering, fleksjob, førtidspension) vedrørende den enkelte, mens Ydelsescentret kun tager sig af kontanthjælp og aktivering. Er der tale om en eventuel revalideringssag hos en af Ydelsescentrets kunder, visiteres sagen videre til socialcentrene. I forbindelse med den forestående omstrukturering af hele den arbejdsmarkedsrettede indsats i Social forventes de uhensigtsmæssige virkninger af de nuværende grænseflader ændret. Der er en klar beslutning om, at der skal afholdes trekantssamtaler, når en sag visiteres til Formidlingsenheden fra enten Integrationscentret eller Ydelsescentret, eller når én af jobkonsulenterne samarbejder med et af de kommunale projekter om visitation af en borger til Formidlingsenheden. Men det fungerer ikke optimalt endnu. Langt hovedparten af de borgere, som visiteres til Formidlingsenheden, er ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate, og ofte foregår der et langt opkvalificerings- og praktikforløb, før borgeren eventuelt bliver selvforsørgende. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at der er fælles fodslaw i visitationen mellem rådgiver og jobkonsulent. Desuden er det på længere sigt mere rationelt, at alle aktører deltager i visitationssamtalen, så man sikrer, at alle relevante ting kommer frem, og at jobkonsulentens videre arbejdsgrundlag dermed bliver så godt som muligt. Interaktionen mellem jobkonsulenterne i Formidlingsenheden og rådgiverne samt projektledere/holdledere er således afgørende målgruppen taget i - 7 -

betragtning. Alligevel er der fortsat plads til store forbedringer mht. trekantssamtaler. I for mange tilfælde holdes de ikke. Det kan skyldes tidspres. Men det kan også skyldes, at vi ikke har været tilstrækkeligt gode til at signalere vigtigheden af et frugtbart ping pong mellem rådgiver og jobkonsulent. Generelt er visitationen og flowet til Formidlingsenheden dog blevet væsentligt bedre i det forgangne halve år. Der er ikke mangel på kunder. Hver jobkonsulent har ca. 75 sager. Det vil sige i alt 300 sager i hele Formidlingsenheden. Tilbagevisitationen er meget lille, og den hidtidige praksis har været, at jobkonsulenterne har forsøgt udplaceringer både 3, 4 og 5 gange, før en tilbagevisitation har været aktuel. Vi er dog opmærksomme på, at jobkonsulenterne ikke skal drukne i sager/borgere, hvor der er meget lang vej til det ordinære arbejdsmarked. Derfor overvejes det, om 40-50 borgere måske skal tilbagevisiteres med henblik på at komme i andre tilbud. Det er vores erfaring, at det er nødvendigt at benytte en hel palet af muligheder, når der skal findes borgere til udplacering i nye jobåbninger, eller når Formidlingsenheden eksempelvis indleder et samarbejde med en virksomhed om et hyttefad. Det er ikke nok at forlade sig på den almindelige visitation. Først og fremmest skal vi naturligvis kigge på de kunder, som vi allerede har liggende på hylden i Formidlingsenheden, og som typisk deltager i aktivering og/eller sprog, mens vi forsøger at finde placeringer til dem på det ordinære arbejdsmarked. Derudover samarbejder vi med rådgivere og holdledere om at finde borgere, som er klar til et arbejdsmarkedsrettet forløb. Endelig er vi begyndt at samarbejde med etniske foreninger, afholde informationsmøder m.v., for ad den vej at gøre opmærksom på muligheden for at komme i arbejde via Formidlingsenheden. Endelig samarbejder vi også med Sprogcentret om identifikation af borgere til Formidlingsenheden. Som udgangspunkt skal alle, som går på sprogskole, og som er relativt arbejdsmarkedsparate, visiteres til Formidlingsenheden. Vi prioriterer fortsat højt, at sprog og praktik skal kombineres. I Arbejdsmarkedsafdelingen er der en løbende diskussion af, hvorvidt der er ubetinget eller relativt arbejdsmarkedsparate nydanskere, som er for længe i systemet enten i rådgivernes bunker eller i kommunale aktiveringsprojekter. Der er jævnligt eksempler på borgere, der deltager i kommunal aktivering i lang tid uden et arbejdsmarkedsrettet perspektiv, selv om de for længst burde have haft et tilbud om praktik, løntilskud eller ordinær ansættelse i en privat virksomhed. Men eksemplerne bliver færre, og Formidlingsenhedens eksistens er med til at lægge et produktivt pres på det øvrige system, så næsten alle relativt arbejdsmarkedsparate visiteres til Formidlingsenheden. Således er det vores vurdering i dag, at visitationen og flowet trods problemer og flaskehalse ikke udgør hovedproblemet mht. at få ledige nydanskere i arbejde. Vi arbejder løbende på at finde et fornuftigt system, der netop skal sikre, at alle nydanskere visiteres til Formidlingsenheden, lige så snart de er klar til et arbejdsmarkedsrettet tilbud. Den vigtigste garanti er det tidligere omtalte tætte samarbejde mellem jobkonsulenter og rådgivere. Desuden har vi flere gange forsøgt os med en systematisk sagsgennemgang, hvor flere øjne fx ser på en rådgivers sager, eller hvor man gennemgår alle deltagere - 8 -

i et bestemt kommunalt projekt. Vi vil fortsætte med den slags nålestiksoperationer. Ikke som en kritik af rådgivernes visitation, men som en vigtig del af den gensidigt faglige vurdering af, hvornår/hvorvidt en borger er klar til Formidlingsenheden. Derudover er hver enkelt jobkonsulent fortsat ansvarlig for kontakten til udvalgte kommunale projekter samt Frelsens Hær-projektet. Også her er det vigtigt, at der er en løbende, fælles vurdering af, hvornår en borger skal have et egentligt arbejdsmarkedsrettet tilbud. Alt i alt skal hele visitationsindsatsen sammenholdes med Formidlingsenhedens (og i sidste instans det lokale arbejdsmarkeds) kapacitet. Det nytter ikke, at Formidlingsenheden begraves i flere sager/kunder, end man kan formidle til relevante tilbud på det private eller offentlige arbejdsmarked. Det er en fin balance, som vi løbende overvejer. Det sker bl.a. ved, at hver jobkonsulent fører opdaterede lister over kundegruppe, tilbudstyper, ventere osv. Formidlingsenheden bruger naturligvis kommunens KOMMA-system for at få et overblik over målgruppens aktiviteter. Men det har i praksis også vist sig nødvendigt, at hver jobkonsulent har sin egen konkrete oversigt over kunder og produktion. 3.2) Samarbejdet på de ydre linier På mange måder er Formidlingsenheden en del af det kommunale system. Men samtidig vil vi gerne sende et signal til arbejdsmarkedet om, at vi er en hurtigt reagerende og fleksibel servicevirksomhed, der ikke er tynget af et tungt kommunalt apparat. Det er lidt af en balancegang. På den ene side kan vi se nødvendigheden af det tætte samarbejde på de indre linier, som er beskrevet ovenfor. På den anden side risikerer både lederen og jobkonsulenterne i Formidlingsenheden at få deres tid besat af interne møder, visitationssamtaler, forretningsgange, afrapportering osv. Det er en konstant kamp at fastholde, at Formidlingsenhedens ressourcer især skal bruges på det udadrettede samarbejde og på at udvide samarbejdet med virksomhederne. Det forgangne halve år har det stået højt på lederens prioriteringsliste at udvikle projektaktiviteter sammen med virksomhederne og at være synlig i de sammenhænge, hvor erhvervslivet mødes og henter sine informationer. Men vi må også konstatere, at hovedparten af tiden bruges på interaktionen med det kommunale system og med tilrettelæggelsen af aktiviteter, der så at sige skal føre kunderne frem til målstregen i virksomhederne frem for på det offensive samarbejde med de selv samme virksomheder. Det kræver en løbende indsats at fastholde perspektivet i Formidlingsenhedens arbejde. Hovedprioriteringen må være at opdyrke og fastholde det gode virksomhedssamarbejde, og vi prøver konstant at skubbe ressourcerne i den retning. - 9 -

Koordinationsudvalget Koordinationsudvalget er en god partner for Formidlingsenheden. Som nævnt er forretningsudvalget i dag et politisk udvalg under Koordinationsudvalget. Det vil sige, at Formidlingsenhedens leder i dag også refererer og afrapporterer til Koordinationsudvalget samt deltager i dets møder. Koordinationsudvalget i Esbjerg/ Fanø har ansat fire konsulenter, og Formidlingsenheden kan i høj grad profitere af de kontakter og netværk, som disse konsulenter har med virksomhederne. Flere af Formidlingsenhedens projekter er igangsat med fødselshjælp fra Koordinationsudvalget. Det seneste skud på stammen er, at Koordinationsudvalget er ved at opbygge et tillidsmands-netværk, som Formidlingsenheden håber at kunne drage nytte af i sit arbejde. Netværket kunne fx fungere som døråbner til virksomhederne eller have en coaching-funktion i forhold til nogle af vores kunder. Alt i alt betragter vi relationen til Koordinationsudvalget som meget vigtig ikke mindst fordi den understreger, at vi er placeret mellem kommunen og arbejdsmarkedet. Vi håber derfor også, at der fortsat selv om Koordinationsudvalget nedlægges vil eksistere en kobling mellem Formidlingsenheden og arbejdsmarkedet, fx via et nyt lokalt beskæftigelsesråd. Arbejdsformidlingen (AF) Udviklingen af samarbejdet med AF er ved at komme i gang i efteråret 2004. I det foregående statusnotat beskrev vi, at 25 dagpengeberettigede ledige nydanskere skulle visiteres fra AF til Formidlingsenheden. Flere af dem havde en længerevarende uddannelse i modsætning til de fleste af Formidlingsenhedens øvrige kunder fra det kommunale system. Derfor var det en udfordring at finde arbejdspladser, der matchede denne gruppes kompetencer. Visitationen fra AF til Formidlingsenheden var oprindeligt planlagt til årsskiftet 2003-2004. Men Formidlingsenheden var i den periode under et stort pres pga. en manglende jobkonsulent. Samtidig passede det bedre ind i AFs planlægning, at overførslen skete senere. Derfor er visitationen af de 25 ledige først sket i august-september 2004, og Formidlingsenheden går nu i gang med opgaven i efteråret. Der er ikke noget dagligt samarbejde eller koordination med AFs konsulenter eller med Arbejdsmarkedscentret. Men Formidlingsenheden ser en indlysende fordel i, at vi koordinerer tættere med Arbejdsmarkedscentret, og at vi gensidigt informerer hinanden om virksomhedskontakter. Derfor vil Formidlingsenheden fremover deltage i de månedlige møder med Arbejdsmarkedscentrets revalideringsgruppe. Samtidig vil det være ønskværdigt, hvis Formidlingsenheden i højere grad kunne benytte sig af Jobnet, Amanda og af AFs mere systematiske overblik over de lokale og regionale virksomheder, ligesom der også vil være gevinster ved, at Formidlingsenhedens jobkonsulenter kunne indgå i en gensidig inspiration med Arbejdsmarkedscentrets jobkonsulenter. Arbejdsmarkedets parter - Tillidsrepræsentanter Samarbejdet med arbejdsmarkedets parter sker fortsat primært via forretningsudvalget og Koordinationsudvalget. DA og LO besætter formands- og næstformandsposten i forretningsudvalget. Desuden indgår DA og LOs konsulenter i Ribe Amt i Inspirationsgruppen. - 10 -

I alle vores aktiviteter hvad enten der er tale om enkeltplaceringer eller projekter samarbejder vi med de relevante fagforeninger og tillidsrepræsentanter. Vi oplever ikke vanskeligheder med at indgå aftaler om virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob osv. Virksomheder Formidlingsenheden gennemførte i april 2004 en undersøgelse af mulighederne for en øget brug af hyttefadsordningen hos lokale virksomheder. Samtidig tjente undersøgelsen til at belyse virksomhedernes syn på Formidlingsenheden og deres interesse/muligheder for at ansætte nydanskere. Generelt peger undersøgelsen på, at potentialet for at udvikle virksomhedssamarbejdet fortsat er stort, og at der er en overvejende villighed blandt virksomheder til at ansætte flere ledige nydanskere. I en vis udstrækning også grupper af nydanskere, som ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate. Den fortsatte udvikling af virksomhedssamarbejdet sker i overvejende grad via konkrete opkvalificerings- og indslusningsprojekter, som enten bliver til på initiativ af Formidlingsenheden eller virksomheder, som henvender sig til Formidlingsenheden om arbejdskraft. Især det sidste er vi glade for, fordi vi her har at gøre med virksomheder, der har en direkte interesse i at samarbejde med Formidlingsenheden med henblik på at hverve arbejdskraft. I det seneste halve år har vi fået et væsentligt bedre overblik over vores potentielle kundegruppe de ledige nydanskere i det kommunale system. Tidligere har det været med frygt og bæven, at vi indgik i samarbejde med virksomheder, hvor vi eksempelvis skulle finde 5-10 deltagere/kommende medarbejdere. Vi var ganske enkelt ofte i tvivl om, hvorvidt vi kunne finde ledige nydanskere med den rette profil i det kommunale system. I dag har vi et bedre overblik over, hvem der er ubetinget arbejdsmarkedsparate, og hvem der ikke er. Det betyder, at vi er bedre rustede til at indgå i et troværdigt projektsamarbejde med virksomhederne. Men som det også fremgår af afsnit 4 om målgruppen, er der fortsat et behov for løbende at kategorisere og synliggøre Formidlingsenhedens målgruppe. Der findes efterhånden et meget differentieret system i kommunen til kategorisering af de ledige. Men mennesker udvikler sig hele tiden, og systemet kræver naturligvis, at der er en fælles forståelse af, hvordan kategoriseringen anvendes og justeres. Det arbejder vi fortsat på, så vi kan blive bedre til hurtigt at identificere mulige deltagere og medarbejdere, når en virksomhed stiller praktikpladser og opkvalificering til rådighed. Nogle af de lokale virksomheder stiller meget store krav om, at nye medarbejdere skal kunne levere varen fra dag 1. Det kan langt størstedelen af vores målgruppe ikke. Derfor er vi også udelukket fra at samarbejde med disse virksomheder. Vi er derfor konstant på jagt efter virksomheder, der er indstillet på en vis indkøringsperiode. Via praktikperioder, løntilskud og mentor-tilskud kompenserer vi for den opgave, som det utvivlsomt er at tage imod og opkvalificere mange af vores kunder. Vi har som nævnt opgivet idéen om et større virksomhedsnetværk, der skal fungere som frontløbere i Esbjerg. I stedet forsøger vi at opdyrke specifikke brancher samt tilbyde en udstrakt service til enkeltvirksomheder, som tager imod flere af vores kunder på én gang. - 11 -

Vi har ikke systematisk evalueret vores samarbejde med virksomhederne endnu. Vores generelle fornemmelse er, at virksomhederne oplever Formidlingsenheden som en service-institution med en relativt hurtig reaktionstid. I forbindelse med dette notat har vi interviewet en enkelt af de nye samarbejds-virksomheder. Her er konklusionen indtil videre, at Formidlingsenheden fungerer fleksibelt og hurtigt, når virksomheden henvender sig; at vi giver ordentlige varedeklarationer, når vi formidler kunder til virksomheden; og at opfølgning er en vigtig service, som virksomheden forventer, hvis der opstår problemer. Samarbejdet med virksomhederne er omtalt nærmere i afsnit 6.2. AMU-center Vestjylland og EUC Vest Samarbejdet med AMU-centret og EUC Vest er ikke blevet mindre i det forgangne halve år. Vi har ganske mange indslusningsforløb, hvor deltagerne før eller sideløbende med et praktikforløb gennemgår et kortvarigt, branche-specifikt opkvalificeringsforløb på AMU. Desuden samarbejder vi med EUC Vest om generel kompetenceafklaring. Et kursus, der også omfatter virksomhedspraktik, for 16 personer fra vores målgruppe er undervejs. AOF Også samarbejdet med AOF fortsætter. Vi har i det forløbne halve år i højere grad benyttet os af Virksomhedsdansk, hvor AOF leverer undervisningen. Virksomhedsdansk bruges både i forbindelse med indslusningsforløb (som hos Helse & Ældre i kommunen) og i forbindelse med arbejdsfastholdelse af nydanskere, der ellers ville være blevet afskediget på grund af et utilstrækkeligt dansk (som hos Vestfrost). Vi forventer desuden et større samarbejde med AOF omkring et såkaldt coaching-projekt for unge nydanskere, som AOF har søgt midler til hos Integrationsministeriet (se afsnit 6.2). Sprogcentret Samarbejdet med Sprogcentret fortsætter uændret. Der er fortsat en politik om, at alle sprogskolelever som udgangspunkt skal være i gang i 30 timer om ugen. Det vil sige, at sprogundervisning suppleres med praktik/aktivering. Sprogcentret leverer fortsat danskundervisning i en del af vores projekter. Kombinationen af sprog, praktik og kortvarig faglig opkvalificering er den mest almindelige cocktail i hovedparten af vores indslusningsforløb. I dette statusnotat har vi kigget på, hvordan status ser ud for de sprogskoleelever, der siden juni 2003 har afsluttet Almenprøve 1 (nu: Danskuddannelse 1 og 2). Vi har jo en generel ambition om, at vores potentielle kunder ikke skal gå på sprogskole længere end højst nødvendigt, og at hovedparten af dém, der består Almenprøve 1 skal i gang med arbejdsmarkedsrettede aktiviteter, hvis det ikke allerede er sket. Det er der redegjort nærmere for i afsnit 6.1. Sprogundervisningen i Esbjerg er p.t. udbud. Derfor er det uklart, hvem der bliver vores samarbejdspartner fremover. - 12 -

Projekt Erhvervsby / Jobshoppen Projekt Erhvervsby er et tidsbegrænset projekt med støtte fra Integrationsministeriet. Det er fysisk beliggende i Stengårds-kvarteret, hvor der bor mange nydanskere. Formålet med Projekt Erhvervsby er at medvirke til erhvervsfremme og beskæftigelsesaktiviteter for alle arbejdssøgende borgere i området. Ca. 50% af de 4.500 henvendelser, der har været siden starten for et par år siden, har været fra ledige nydanskere. Som en del af Projekt Erhvervsby har man etableret Jobshoppen, hvor ledige kan henvende sig anonymt og få rådgivning og hjælp til at komme i arbejde. Formidlingsenheden og Jobshoppen samarbejder tæt om flere projekter. Nyeste skud på stammen er Bus-projektet, hvor 10 ledige nydanskere tilbydes et afklaringskursus, et stort kørekort til bus på AMU-centret samt et praktikophold i et busfirma. Der er en god synergieffekt i samarbejdet. Jobshoppen har ingen myndighedskasket. Projektlederen har et stort lokalt kendskab, og hun er derfor en meget vigtig samarbejdspartner, både når Formidlingsenheden skal finde deltagere til nye projekter, og når der skal laves opfølgning mv. Jobshoppen har samtidig mulighed for at medvirke til finansieringen af diverse projektaktiviteter, herunder opkvalificering. Støtten til Projekt Erhvervsby fra Integrationsministeriet ophører 30/6 2005. Esbjerg Kommune som arbejdsplads I sidste statusnotat beskrev vi, at vi forventede at udvikle samarbejdet med Esbjerg Kommune som arbejdsplads. Vi har løbende et antal nydanskere i følordninger rundt omkring på kommunale institutioner. Men derudover har vi indgået et samarbejde med Helse & Ældre, som vi er meget glade for, fordi det giver konkrete job- og uddannelsesmuligheder for mange af de ledige, nydanske kvinder, bl.a. somaliere. Samarbejdet er nærmere beskrevet i afsnit 6.2. Her beskrives også samarbejdet med rengøringsfirmaet EK-rengøring, der står for rengøringen på kommunale arbejdspladser. Fanø Kommune I det forgangne halve år er der blevet visiteret fire ledige nydanskere fra Fanø Kommune til Formidlingsenheden. Fanø Kommune er fortsat repræsenteret i forretningsudvalget. - 13 -

4) Målgrupper I det seneste statusnotat præsenterede vi Formidlingsenhedens målgruppe i nedenstående skematiske model: 200-250 er arbejdsmarkedsparate 600 kan blive arbejdsmarkedsparate inden for en overskuelig tidshorisont 200 er meget langt fra arbejdsmarkedet Ifølge modellen er der et sted mellem 200 og 250 nydanskere på kontanthjælp og under Integrationsloven, som jobkonsulenterne umiddelbart skulle kunne få i praktik, løntilskud eller ordinært arbejde. Derudover er der ca. 600, som kan blive arbejdsmarkedsparate inden for en overskuelig tidshorisont, og som Formidlingsenheden derfor også bør arbejde med. Endelig er der 200, som ikke tilhører Formidlingsenhedens målgruppe (endnu?). Virkeligheden som den fremtræder på grundlag af det seneste halve års erfaring og et bedre overblik over målgruppen er noget anderledes. For det første er det samlede antal ledige, nydanske kontanthjælpsmodtagere og nydanskere under I-loven faldet, hvilket naturligvis er positivt. For det andet er den samlede målgruppe længere fra arbejdsmarkedet end først forventet. Indslusningsforløbene er lange; motivationsdelen fylder meget; og en stor gruppe har også dansk-problemer. Per 1/8 2004 opererer vi med følgende grove inddeling af vores målgruppe: Udlændinge på kontanthjælp og I-loven (ikke selvforsørgende): Ubetinget arbejdssøgende 137 Betinget arbejdssøgende 469 Ikke aktiverede 323 Andre (arbejdsfastholdelse/v-dansk) 18 I alt per 1. august 2004 929-14 -

Nye tal fra 1/9 2004 viser, at det samlede antal er faldet yderligere til 917 (uden selvforsørgere). Til sammenligning var der per 1/10 2003 1022 udlændinge på kontanthjælp og under I-loven. Der er altså sket et fald på 105 personer på 11 måneder. Afgangen skyldes bl.a., at flere kommer i ordinært job og ordinær uddannelse. Hvis vi opdeler de 917 ledige efter ovenstående model i dag, tegner der sig følgende billede, som også viser noget om kompleksiteten i Formidlingsenhedens opgave: 69 er umiddelbart arbejdsmarkedsparate 532 kan blive arbejdsmarkedsparate inden for en overskuelig tidshorisont 316 er meget langt fra arbejdsmarkedet. Der er p.t. 306 kunder i Formidlingsenheden. De fordeler sig på følgende aktiviteter: Antal aktiviteter i Formidlingsenheden: Arbejdsfastholdelse 17 Kommunal aktivering 36 Offentlige arbejdspladser 30 Private arbejdspladser 27 Kursus / uddannelse 28 Sprog 58 Aktiviteter i alt (antal aktiverede personer) 196 (167) Desuden er der 139 kunder i Formidlingsenheden, som p.t. ikke er aktiverede. Hovedparten tilhører kategoriseringsgruppen lettere social problemer (Niveau 30) eller sygdom (Niveau 50) Hver jobkonsulent har omkring 75 kunder. Som eksempel giver nedenstående tabel et øjebliksbillede af kundegruppen hos en enkelt jobkonsulent: En jobkonsulents aktuelle kundegruppe per august 2003: Fleksjob 10 Virksomhedspraktik 17 Ansættelse med løntilskud 3 Virksomhedsdansk (arbejdsfastholdelse) 5 Daghøjskole 2 Revalidering 4 Afventer udplacering (heraf 2 fra AF) (en stor del 27 afventer lægelig afklaring eller ressourceprofil) På vej 2 Kunder i alt 70 Afsluttede forløb: Ordinær ansættelse 17 Uddannelse 7 Henlagt (flyttet, udvandret m.v.) 8 Tilbagevisiteret 3-15 -

Som det fremgår af tabellen, har jobkonsulenten ganske mange, der afventer udplacering bl.a. fordi de mangler en lægelig afklaring. Derudover er der et stort antal i korte eller lange virksomhedspraktikker, hvor der er meget opfølgningsarbejde, og hvor der skal kombineres med sproglig opkvalificering og kurser. Alt i alt er der meget arbejde med hver enkelt kunde herunder ikke mindst med motivationsdelen. Problemet er ofte, at mange af vores kunder ikke er parate til et job med løntilskud, men de har svært ved at fastholde gejsten i et længere praktik-forløb, fordi den økonomiske gulerod ligger langt ude i fremtiden. Integrations-centret kan endvidere iagttage, at antallet af sygemeldinger stiger i takt med, at kunderne visiteres mere offensivt til Formidlingsenheden. Hvis vi kun tog os af de absolut arbejdsmarkedsparate nydanskere på kontanthjælp, ville der ikke være meget at lave, sammenfatter en af vores jobkonsulenter situationen. Alt i alt tegner der sig et billede af, at målgruppen er blevet sværere at arbejde med i de senere år, og at indslusningsforløbene på arbejdsmarkedet er relativt lange. Ovenstående figur samt den oprindelige ambition om 500 i arbejde m.v., er derfor ikke længere retvisende, hvilket også fremgår af tallene i www.defgo.net (se afsnit 7). I efteråret forventer vi, at vi vil have et mere målrettet fokus på Integrationslovskunderne. De har været kortere tid i systemet, og vi satser på et tæt samarbejde med Sprogcentret om at få dem i praktikker så tidligt som muligt i sprogforløbet. I september vil der være en fælles sagsgennemgang af hele denne målgruppe. I det seneste halve år er der sket en positiv udvikling i den samlede ledighed i Esbjerg. Den registrerede ledighed for forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er igen faldet til under 5 %. Det giver håb om, at virksomhederne i højere grad vil se Formidlingsenhedens kundegruppe som potentiel arbejdskraft, og at vi kan igangsætte indslusningsforløb, som ellers ikke var mulige i slutningen af 2003, hvor ledigheden i Esbjerg steg fra 4,8 til 6,2 %. - 16 -

5) Metode I Formidlingsenheden har vi løbende en diskussion både internt og med vores samarbejdspartnere om, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at satse på enkeltplaceringer eller på gruppevise opkvalificerings- og indslusningsforløb. Vores svar er fortsat et både-og. Det er væsentligt mere ressourcekrævende at lave gruppevise forløb fx hyttefade og andre strukturerede forløb i samarbejde med en virksomhed, en uddannelsesinstitution og en sprog-udbyder. Men nogle af vores målgrupper kommer aldrig ind på arbejdsmarkedet, hvis ikke vi laver den type forløb, hvor vi sammen med en eller flere virksomheder forpligter os på et bestemt indslusningsforløb med tæt opfølgning og med de gevinster, der ofte kan være ved at have en veldefineret projektbeskrivelse med bestemte målsætninger for en udvalgt gruppe af kunder. Samtidig har vi både en gruppe af kunder og en gruppe af samarbejdsvirksomheder, hvor det er mere hensigtsmæssigt at etablere enkeltplaceringer. Enten fordi virksomheden simpelthen kun er interesseret i at tage imod en enkelt person, eller fordi kunden er så arbejdsmarkedsparat, at vedkommende ikke skal pakkes ind i et projekt. Derfor gør vi begge dele. Og det er umuligt at sige, hvilken af de to modeller, der er den mest udbytterige. Det afhænger helt af målgruppen og af virksomhedens vilje til at tage imod stærke eller svage ledige. Generelt må vi sige, at det er en hurdle, hvis vores kunder skal gå alt for længe i et virksomhedspraktikforløb, fordi de jo blot modtager deres oprindelige ydelse. De har svært ved at se det økonomiske incitament, og de taber målet af øje. Det er vi meget opmærksomme på, og vi bestræber os på at gøre den økonomiske gulerod så synlig som mulig. Ikke desto mindre kan det være svært, fordi mange af vores kunder utvivlsomt skal gennemgå et længere praktik- og opkvalificeringsforløb, før virksomhederne vil betale en hel eller delvis løn. Grundlæggende er det vores erfaring, at vi skal benytte hele paletten af lovgivningsmæssige muligheder og understøttende opkvalificering for, at vores målgruppe kan bide sig fast på arbejdsmarkedet. De færreste opnår en fast ansættelse fra dag 1, ligesom det også er relativt sjældent, at et løntilskudsforløb fører til ordinær ansættelse inden for en måned eller to. Det seje træk er nødvendigt. Det er vigtigt at supplere med opkvalificerende kurser og med virksomhedsdansk eller anden sprogundervisning. Der er hele tiden tale om en fin balancegang: skal Formidlingsenheden primært fokusere på metoder, der hurtigt og effektivt kan få de relativt arbejdsmarkedsparate i arbejde? Eller skal vi koncentrere energien om at udvikle projekter for de svagere ledige (de fleste!), der ellers er henvist til årelang aktivering i de kommunale projekter? Det er der naturligvis ikke et endegyldigt svar på. Svaret udspringer altid af de konkrete sager. Men vi er løbende opmærksomme på, at Formidlingsenheden ikke skal udvikle sig til en projekt- og aktiveringsenhed, der på linie med Aktivcentret i kommunen, der administrerer tilbud og foranstaltninger til de ledige nydanskere. Vi får vores legitimitet via de indslusningsprojekter og arbejdsmarkedsforberedende initiativer, vi kan etablere sammen med virksomhe- - 17 -

derne. Det er her, vores fokus skal være. Uanset om vejen til fast arbejde er lang eller kort. Se videre i afsnit 6.2, hvor vi gennemgår vores samarbejds-aktiviteter med virksomhederne. Her er der en kort beskrivelse af metoderne i hvert enkelt projekt. 5.1) Kombinationsforløb (kombination af sprog, praktik og opkvalificering) Formidlingsenheden har siden sin etablering været tovholder på et såkaldt kombihold, der primært henvender sig til nydanskere, der er relativt langt fra arbejdsmarkedet, og som har brug for et længere dansk- og praktikforløb, før de er klar til ordinær ansættelse. Forløbet var oprindeligt normeret til 24 personer. I efteråret 2003 havde vi kun 12-14 deltagere. Der var et stort frafald, og der blev brugt meget tid på at rekruttere til holdet. Derfor har vi nu nedlagt kombi-holdet. I stedet satser vi på at lave skræddersyede sprog- og indslusningsforløb i alle de forskellige samarbejdsforløb, vi har med virksomhederne, samt i de enkeltplaceringer, som vi hele tiden laver. Vi har altså afskaffet kombi-holdet. Men vi har en fast etableret praksis, der bygger på, at sprogindlæring og arbejdsmæssig opkvalificering skal hænge sammen. I nogle tilfælde kan sprogundervisning (i form af virksomhedsdansk) være med til at understøtte en ansættelse. I andre tilfælde kan en praktik sætte turbo på sprogindlæringen. Derfor kan man sige, at selv om vi har nedlagt kombi-holdet, har vi vævet sprog, praktik og faglig opkvalificering sammen i langt de fleste af de udplaceringer, vi laver. 5.2) Virksomhedsdansk Siden sidste statusnotat er der sket en udvikling i anvendelsen af virksomhedsdansk. I flere tilfælde er vi blevet kontaktet af virksomheder, som så sig nødsaget til at afskedige grupper af nydanskere, hvis ikke de lærte noget mere dansk. Her har vi etableret et samarbejde med AOF om undervisning i virksomhedsdansk med henblik på arbejdsfastholdelse. Vi har for øjeblikket 18 sådanne forløb, der forhåbentligt kan sikre, at de pågældende medarbejdere bevarer deres arbejde. Derudover bruger vi virksomhedsdansk til at understøtte løntilskudsforløb på flere virksomheder. 5.3) Jobsøgningskursus Der er mange fra vores målgruppe, som aldrig selv har søgt et arbejde i en virksomhed. De ved ikke helt, hvordan man skal gebærde sig på det danske arbejdsmarked, og hvordan man skal sælge sig selv. Derfor afventer de ofte, at jobkonsulenten tager initiativet. Imidlertid vil vi gerne bidrage til, at kunderne så vidt muligt tager sagen i egen hånd, og ofte siger vi til nyhenviste borgere, at de får 14 dage til selv at gå ud og søge job i en række virksomheder, som vi hjælper dem med at identificere. Samtidig overvejer vi en form for jobsøgningskurser for de nydanskere, der skal visiteres til Formidlingsenheden, så de er bedre klædt på til at kunne indgå offensivt i jobsøgningen sammen med vores jobkonsulenter. - 18 -

En sådan aktivitet skal ses i lyset af, at vi også arbejder på at udstyre flere og flere af de ledige nydanskere med et kompetencekort, så de mere præcist kan dokumentere over for virksomhederne, hvad de kan. 5.4) Mentorordning Mentorordningen bruges i dag oftere end for et halvt år siden. Esbjerg Kommune har udarbejdet retningslinier for, hvornår og i hvilket omfang virksomhederne kan få mentortilskud. Det har betydet, at jobkonsulenterne nu er klar over, hvad de kan tilbyde virksomhederne. Mange virksomheder er nok ikke opmærksomme på mulighederne for at få økonomisk kompensation for det tidsforbrug, der fx anvendes til opkvalificering af svage ledige. Derfor har Formidlingsenheden heller ikke oplevet nogen voldsom efterspørgsel efter mentortilskud fra virksomhedernes side. Men i flere af de projekter, hvor vi udplacerer svage ledige, og hvor vi forventer en større indsats fra virksomhedernes/kontaktpersonernes side, tilbyder vi økonomisk kompensation. På det seneste har vi modtaget ansøgninger om mentortilskud fra et par af vores samarbejdsvirksomheder. Det tyder på, at ordningen er ved at blive mere kendt i erhvervslivet. For os er det ikke mindst en god løftestang i etableringen af flere små hyttefade. P.t. arbejder vi på et pilotprojekt med Bilka, hvor vi yder et mentor-tilskud til Bilka mod, at de har ansvaret for opkvalificeringen i virksomheden. Desuden vil der være visse muligheder for fleksibilitet mht. mødetidspunkt (noget, der tidligere har været et problem i vores samarbejde med Bilka, hvor mødetiden var kl. 6 om morgenen, hvilket flere fra vores målgruppe havde svært ved på grund af problemer med børnepasning m.v.) 5.5) Hyttefade Fremover vil der ske markante ændringer i organiseringen af de kommunale aktiveringsprojekter. Det er én af anbefalingerne i den nyligt udkomne undersøgelse af Arbejdsmarkedsafdelingen i Esbjerg. Snitfladerne mellem projekterne skal være mere markant; målgruppe-orienteringen skal være mere specifik; målsætningen for hver enkelt projekt skal være klare; og endelig skal der være progression i flowet fra den ene aktivitet til den anden. Fra vores perspektiv kan hyttefade i virksomhederne i nogen grad supplere de kommunale aktiveringsprojekter. Hyttefadene kan gøre aktiveringsindsatsen mere arbejdsmarkedsrettet, og de kan knytte opkvalificeringen tættere an til virksomhedernes konkrete behov for kompetencer og arbejdskraft. Derfor er det en løbende ambition for os at indgå aftaler med virksomheder, der er villig til at tage imod en gruppe af ledige nydanskere i et længerevarende opkvalificeringsforløb. Det er ikke lykkedes os at etablere store hyttefade, som vi oprindeligt forventede. Men vi har i dag hyttefads-aftaler med bl.a. ISS, TechniClean, Bilka, Beredskabet, Coop Danmark samt Idrætsparken. Desuden er der aftaler på vej med en række boligforeninger og fiskeindustrien. - 19 -

6) Formidlingsenhedens formål og målsætninger Som tidligere nævnt må vi erkende, at vores oprindelige målsætning om, at Formidlingsenheden skulle finde permanente løsninger inden for den første toårige periode for 500 ledige nydanskere, ikke er realistisk. Med permanente løsninger forstår vi ikke alene ordinært job, men også fleksjob, uddannelse og ansættelse med løntilskud. Forløbene er væsentligt længere end først antaget. Derfor kan vi forhåbentligt først høste frugterne af Formidlingsenhedens arbejde senere. At indsatsen for at få ledige nydanskere i arbejde er blevet væsentligt styrket, er der almindelig enighed om i hele Arbejdsmarkedsafdelingen, og vi tror også, at det gælder vores samarbejdspartnere. Men som det fremgår af tallene i afsnit 7, er der lang vej endnu. I det følgende afsnit knytter vi kommentarer til nogle af resultatmålene fra den oprindelige projektbeskrivelse og fra aftalen mellem AMS og Formidlingsenheden. 6.1) Resultatmål Nedenstående tabel giver et overblik over de borgere, der har bestået Almenprøve 1 (eller Danskuddannelse 1 og 2, som det nu hedder). Tabellen giver en status på, hvad disse borgere er i gang med lige nu. Tabellen omhandler alene kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige, at selvforsørgere ikke er med. Årsagen til, at fokus er på Almenprøve 1 er, at vi har en målsætning om, at borgere, der består Almenprøve 1, skal i aktiviteter med henblik på selvforsørgelse så hurtigt som muligt. Status for nydanskere på kontanthjælp, der har bestået sprogskole-eksaminer Aktiviteter per august 2004 Personer bestået almenprøve 1. juni 2003 Personer bestået almenprøve 1. december 2003 Personer bestået Danskuddannelse 1 og 2 1. juni 2004 Ordinært arbejde/ selvstændig 2 3 1 Løntilskud 1 Virksomhedspraktik 2 1 Fleksjob 1 Daghøjskole 1 Førtidspension 1 Uddannelse 2 Esbjerg daghøjskole 5 Helse & Ældre (praktik med henblik på uddannelse) 5 1 Kommunale Aktiveringsprojekter 3 2 Sygemeldt/ikke i aktivitet/ uafklarede 8 7 4 Fortsat sprogundervisning 1 I alt 15 26 10 Det fremgår af indberetningerne til www.defgo.net, at der siden 1/5 2003 er 48 fra vores målgruppe, der er kommet i ordinært arbejde heraf 25 siden sidste statusnotat. - 20 -

Der er i alt etableret 17 fleksjob siden Formidlingsenhedens etablering. 7 nydansker-ægtepar, hvor begge var på kontanthjælp, er kommet i arbejde eller ordinær uddannelse. Blandt de 306 personer, som i dag er visiteret til Formidlingsenheden, er 167 i gang med en eller flere aktiviteter. I alt er der 196 aktiviteter. Heraf foregår de 57 på private og offentlige arbejdspladser. Det vil sige, at 29% af aktiviteterne foregår på rigtige arbejdspladser. Reelt er procentsatsen lidt større, fordi en del af de aktiverede på private og offentlige arbejdspladser også går til sprog, som er med til at trække procentsatsen for aktivering på private og offentlige arbejdspladser ned. I forhold til alle 306 kunder i Formidlingsenheden er 18,6% i gang med aktivering på private og offentlige arbejdspladser. De øvrige nydanskere, som ikke er visiteret til Formidlingsenheden, er primært fortsat aktiveret i kommunale aktivering og i sprog. En gruppe nydanskere (25 personer) på arbejdsløshedsdagpenge er visiteret til Formidlingsenheden per august 2004, og arbejdet med gruppen er lige påbegyndt. 6.2) Indsatsmål I forhold til Formidlingsenhedens oprindelige indsatsmål er der som vi allerede redegør for i statusnotatet for efteråret 2003 sket en række forskydninger. Vi satser ikke længere på opbygning af større virksomhedsnetværk som frontløbere i virksomhedssamarbejdet. Vi anser det heller ikke længere for realistisk at etablere større hyttefade med et stort antal deltagere i enkelte virksomheder. I stedet satser vi på mindre opkvalificerings- og træningsforløb med et større antal virksomheder. Typisk i form af afgrænsede projektforløb, hvor 2-8 borgere deltager. Vi opererer fortsat med hyttefads-konceptet, og vi er konstant på udkig efter virksomheder/brancher, hvor der er mulighed for at lave opkvalificeringsforløb for nogle af vores svagere målgrupper. I det følgende redegøres der for nye, igangværende og fremtidige samarbejdsforløb. Desuden samles der op på nogle af de forløb, der allerede blev påbegyndt i den forgangne periode, men hvor der er sket en udvikling, siden vi sidst gjorde rede for det. - 21 -

Aktivitet: Rengøringsprojektet Denne aktivitet blev igangsat i efteråret 2003. Projektet består af et kursus- og praktikforløb i første omgang for 10 nydanskere. Først gennemfører deltagerne et 3-ugers AMU kursus, derefter en uges målrettet rengørings -dansk samt to ugers praktik i tre rengøringsfirmaer. Hovedparten af deltagerne i det første kursus var somaliske mænd Pr 1. april 2004 var 1 af de 10 i ordinært arbejde; 1 fik ansættelse med løntilskud i firmaet EVR; 6 fik ansættelse med løntilskud hos EK-Rengøring, der bl.a. gør rent på kommunale arbejdspladser; 2 er ikke gået videre med rengøring en af dem er i et kommunalt projekt; den anden arbejder indimellem som tolk. Erfaringerne fra projektet videreføres i forskellige samarbejder med flere rengøringsfirmaer. Projektet vurderes som en succes, der bl.a. begrundes med, at gruppen var godt sammentømret; at der blev undervist i virksomhedsdansk i forbindelse med AMU-kurset; samt at jobkonsulenten var meget offensiv mht. at tackle problemer så tidligt og hurtigt som muligt. Aktivitet: TechniClean TechniClean er et firma i Vejle, der bl.a. varetager industrirengøring på Danish Crown i Esbjerg. Firmaet er kun godt et år gammel. Det har 60 medarbejdere og forventer en hurtig vækst i Esbjerg-området. En stor del af medarbejderne er nydanskere primært mænd. Formidlingsenheden har samarbejdet med TechniClean i knapt et halvt år. Samarbejdet er struktureret omkring et kortere virksomhedspraktik-forløb med sidemandsoplæring; derefter enten ordinær ansættelse eller en periode med løntilskud. 6 nydanskere er blevet visiteret til TechniClean. 2 er nu i ordinær beskæftigelse; 2 er udeblevet eller faldet fra; 2 er i virksomhedspraktik. TechniClean er i en etableringsfase. Man opkvalificerer og ansætter gerne ledige nydanskere, selv om man ikke akut står og mangler arbejdskraft. Derfor er der store perspektiver i samarbejdet. P.t. drøfter vi med TechniClean, om vi skal lave en form for hyttefad, hvor der løbende sker en opkvalificering af ca. 4 ledige. I givet fald vil virksomheden blive tilbudt en mentor-ordning. Lønnen er på omkring 20.000 kr. om måneden. Det giver et godt incitament, fordi praktikken og opkvalificeringsperioden er kort. Aktivitet: EK Rengøring EK Rengøring er ansvarlig for rengøringen på kommunale arbejdspladser. En stor gruppe af nydanskere er ansat heraf har Formidlingsenheden formidlet 5 løntilskudsansættelser. Virksomhedsdansk bruges både som redskab til arbejdsfastholdelse og indslusning hos EK Rengøring. 4 af de 5 personer er nu ordinært ansatte. Den femte er forlænget i to måneder i en løntilskudsansættelse. Derefter forventes ordinær ansættelse. - 22 -