1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet



Relaterede dokumenter
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Springet

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Forord. Læsevejledning

Skole. Politik for Herning Kommune

Kvalitetsrapport 2011

I Assens Kommune lykkes alle børn

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

Kvalitetsrapport 2012

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

SKOLEPOLITIK

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Lær det er din fremtid

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Kvalitetsrapport 2010

INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skovsgård Tranum Skole

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Avedøre Skole

Kære kommunalbestyrelse

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Greve Kommunes skolepolitik

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Kvalitetsrapport 2013

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Mål og Midler Ungdomsskoler

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Greve Kommunes skolepolitik

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

strategi for Hvidovre Kommune

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Kvalitetsrapport 2010

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Sammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade Odense C tlf ungsyd@odense.dk

Pædagogiske læreplaner isfo

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

Dialogbaseret aftale mellem

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Kvalitetsrapport 2010/2011

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud

Kvalitetsrapport Solvangskole

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

Transkript:

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13

Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af skolen Kontaktinformation Struktur og fysiske rammer Undervisningens organisering Skolens organisering Ledelsen Skolebestyrelse Pædagogisk råd Elevråd 3. Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder af ansvarsområder 4. Udvikling - Resultatmål Egne resultatmål Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i 2012-13 Undervisning i undervisningen - klasseledelse Undervisning i undervisningen - it Uddannelse af lærere Uddannelse af ledere På vej mod digital dannelse Daglig it-ledelse og organisering Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Digitale enheder og didaktik/pædagogik Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011-2012 Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Side 2 af 12

1. Præsentation af skolen Her i indledningen laves en kort beskrivelse af skolen. Tjek evt. om den tidligere beskrivelse (fra sidste års kvalitetsrapport) stadig passer og juster nævneværdige ændringer. 1.1 Kontaktinformation Her skriver skolen sin adresse, kontorets åbningstider samt navn, telefonnr. og e-mail til brug for kontakt til skolens ledelse. Byvej 98 2650 Hvidovre sporet@hvidovre 22612519 / 40401898 1.2 Struktur og fysiske rammer Her beskriver skolen de strukturelle og fysiske rammer her kan bl.a. også nævnes bygningsfornyelser mv. er placeret selvstændigt i egen bygninger i grønne omgivelser. 1.3 Undervisningens organisering Her beskriver skolen, hvordan undervisningen er organiseret eksempelvis holddeling, afdelingsopdelt skole mv. På er ansat både lærer og pædagoger. Vi har på fokus på trivsel og læring. Trivsel er en klar forudsætning for at vores elever er i stand til at indlærer. Vores hverdag er kendetegnende ved en fast og genkendelig struktur. Med tydelige og støttende voksne. Der undervises i små grupper med stor fokus på den enkelte elev. Side 3 af 12

2. Skolens organisering Her i indledningen til kapitlet beskriver skolen den konkrete organisation på den enkelte skole. 2.1 Ledelsen Her beskriver skolen de ledelsesmæssige strukturer på skolen og eventuelle ændringer, indsatser, fokusområder mv. indenfor det ledelsesmæssige felt i årets løb. På er ansat 1 leder, med det pædagogiske og ledelsmæssige ansvar. 2.2 Skolebestyrelse Her beskriver skolen sin skolebestyrelse, dens arbejde samt eventuelle fokusområder eller indsatser mv. inden for skolebestyrelsens regi i årets løb. har ingen skolebestyrelse 2.3 Pædagogisk råd Her beskriver skolen det pædagogiske råds organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. har intet pædagogisk råd 2.4 Elevråd Her beskriver skolen elevrådets organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. har intet elevråd Side 4 af 12

3. 3.1 Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Ansvarsområde Pædagogiske og faglige processer Inklusion Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Dansk som andet sprog (DA2) Undervisningsmiljø Skole-hjem-samarbejde Serviceydelse Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Arbejdet med inklusion Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Arbejdet med undervisningsmiljø Arbejdet med skole-hjem-samarbejde 3.1.1..1 Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Serviceydelse: Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling? Her beskrives, hvad der generelt kendetegner skolens arbejde med pædagogiske processer og det daglige, løbende pædagogiske arbejde. Fx hvilken rolle teamstrukturen har, SPU/LPmodel, CL o.lign. Desuden en beskrivelse af skolens arbejde med det faglige niveau, herunder hvordan skolen arbejder med at højne niveauet, fx faglige satsninger, evalueringspraksis, videndeling, efteruddannelse eller andet. Det kan også være beskrivelse af særlige pædagogiske tilbud til eleverne som fx lektiecafé(er), sport/idræt, kor, teater, legepatruljer eller andet. pædagogik og undervisning er tilrettelagt således, at eleverne føler sig velkommmen og betydningsfulde i samværd med de voksne og hinanden, og at der gives mere omfattende omsorg og interesse, end man sædvanligvis vil give elever på det alderstrin. Dagligdagen og rammerne har en fast og genkendelig struktur, således at de unge kan overskue og forvalte de rammer og regler som er på. Lideledes har vi et udvidet forældresamarbejde. Vi inddrager forældrene som en vigtig ressource i elevernes udvikling, og prøver at skabe samværd som gør, at familierne har tillid til os. 3.1.2..1 Ansvarsområde: Inklusion Serviceydelse: Arbejdet med inklusion Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med inklusion? Her beskrives, hvordan skolen arbejder med inklusion, og hvad man har satset på i løbet af året. Der ønskes en refleksion over udviklingen fra sidste års kvalitetsrapport. Udgangspunktet er kommunens inklusionsstrategi og definition, der omhandler barnets hele tilhørsforhold og udbytte af faglige og sociale fællesskaber. (Se evt. bilag 1). 3.1.3 Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Side 5 af 12

..1 Serviceydelse: Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning? Her beskriver skolen art og omfang af den tildelte specialpædagogiske støtte. Beskrivelsen omhandler støtte og supplerende undervisning i henhold til Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk og Bekendtgørelsen 380 af 28. april 2012 / ændring 794 af 12. juli 2012. (Se evt. bilag 2). 3.1.4..1 Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Serviceydelse: Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med dansk som andet sprog? Dansk som andet sprog er et selvstændigt fag i folkeskolen, men samtidig er det en dimension i alle folkeskolens fag. Beskriv hvordan skolen arbejder med dansk som andet sprog. Vi laver særlig tilrettelagte forløb for den enkelte elev. 3.1.5..1 Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Serviceydelse: Arbejdet med undervisningsmiljø Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med undervisningsmiljø? Beskriv, hvordan skolen arbejder med undervisningsmiljøet som fx rammer, værdier, krav, regler, forventninger og kultur. Herunder også hvornår skolen sidst har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (mindst hvert 3.år) samt hvordan der eventuelt er fulgt op på denne. På har vi formået at skabe et miljø som understøtter, udvikler og hjælper eleverne eleverne. Et sted hvor eleverne føler sig set, hørt og forstået. Et sted som indeholder undervisning, samvær og aktiviteter, der stimulerer elevernes personlige udvikling, og giver mulighed for fortsat uddannelse og forbedre den unges situation i familien og fritiden 3.1.6..1 Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Serviceydelse: Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med skole-hjem-samarbejde? Beskriv hvordan skolen arbejder med skole-hjem-samarbejdet. På sporet har vi udvidet forældresamarbejde.. Vii inddrager forældrene som en vigtig ressource i elevens udvikling, og prøver at sakbe et samværd som gør at familien har tillid til os. Side 6 af 12

3.2 3.2.1 af ansvarsområder Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi er gode til relationsarbejdet og det sociale med eleverne. Vi er gode til at have en løbende kontakt med forældrene og inddrage dem i processen omkring deres barn. Vi formår hele tiden at være reflektive overfor egen praksis og være optaget af at udvikle os ydeligere. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi kan blive bedre til at anvende it i undervisning. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi skal stadig have fokus på reflektionen i vores arbejde., og udvikle vores praksis. Vi skal udvikle vores faglighed på det undervisningsmæssige område med fokus på it. 3.2.2 Ansvarsområde: Inklusion Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. 3.2.3 Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. 3.2.4 Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Side 7 af 12

Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. 3.2.5 Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. 3.2.6 Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Side 8 af 12

4. Udvikling - Resultatmål 4.1 Egne resultatmål 4.1.1 Kort oversigt over egne resultatmål Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Vurdering af målopfyldelse ultimo 2012-13 vil arbejde på at udvide de unges kendskab til omverdenen og den muligheder. At eleverne igennemføre en TL2 læseprøve 2012-13 2012-13 Opfyldt Opfyldt 4.1.2 Detaljeret oversigt over egne resultatmål Eget resultatmål Vurdering af målopfyldelse, ultimo 2012-13 vil arbejde på at udvide de unges kendskab til omverdenen og den muligheder. (2012-13) Sigtepunktet skal bruges til at hjælpe de unge til at udvikle deres almenviden om det samfund de er en del af, og meget gerne skal tage del i. Hjælpe dem til at kortlægge de muligheder de har for uddannelse/job og et godt voksenliv. Hjælpe dem til at forstå at de har en valgmulighed. De har selv stor indvirkning på hvordan deres liv skal udvikle sig Status: Opfyldt At eleverne igennemføre en TL2 læseprøve (2012-13) Vi ønsker at undersøge om en øget fokus på læsning giver vores elever et fagligt løft Status: Opfyldt Side 9 af 12

5. Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i 2012-13 Her skrives en indledende tekst fra skolen, hvor skolen kort ridser situationen op hvilke af nedenstående kvalitetsløftsindsatser, skolen har været involveret i skoleåret 2012-13. Generelt: Skriv kun om de indsatser, der gør sig gældende for skolen! 5.1 Undervisning i undervisningen - klasseledelse Her beskrives, hvordan skolen har arbejdet med klasseledelse forløb, status, hvem/hvor mange har været involveret, udbytte og hvordan skolen vil bruge det fremover. I princippet kun Holmegård, der i 2012-13 har været pilotskole på Undervisning i undervisningen klasseledelse. Men hvis enkelte andre skoler på egen hånd uden Lene Heckmann har taget fat på klasseledelse, kan det beskrives her med reference til kvalitetsløftet og med en reference til, hvornår skolen kommer med i Undervisning i undervisningen og dermed kan bygge videre på det. Vi har ikke praktiseret undervisning i undervisningen 5.2 Undervisning i undervisningen - it Her beskrives, hvordan skolen har været med i Undervisning i undervisningen it. Konkret: Hvor mange forløb? Hvilke forløb, fag, klassetrin samarbejde mellem hvilke fag? Eller mellem faglærere på samme trin? Idéen og forløbet? Desuden overvejelser om udbytte og perspektiv. Vi har ikke praktiseret undervisning i it 5.3 Uddannelse af lærere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i 2012-13. Ift. spydspidser også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle spydspidser uddannet efter planen. 1 lærer fra er igan med læsevejlederuddannelsen 5.4 Uddannelse af ledere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i 2012-13. Også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle ledere uddannet efter planen. Lederen er igang med diplomuddannelse i ledelse Side 10 af 12

6. På vej mod digital dannelse I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet. 6.1 Daglig it-ledelse og organisering Her beskrives, hvordan skolen har organiseret sin lokale it-satsning, hvilke funktioner, ansvarsuddelegering etc. 6.2 Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Her beskrives, hvordan skolen har organiseret forandringen af rollen fra (ofte) teknisk it-vejleder til pædagogisk/didaktisk it-vejleder. Hvad er der sket konkret? Hvordan fungerer det? Hvordan bliver det modtaget/brugt af lærerne? Hvilke positive effekter af forandringen? Hvilke udfordringer arbejdes der fortsat med? 6.3 Digitale enheder og didaktik/pædagogik Her beskrives status på, hvor mange enheder, skolen har og har etableret i løbet af 2012-13. Klassetrin, bevæggrunde for prioritering, brugen i undervisningen, didaktiske overvejelser, eksempelvis undervisningsdifferentiering, de multimodale muligheder osv. Bemærk at I har beskrevet Undervisning i undervisningen it under kapitlet 'Kvalitetsløft en fælles kommunal indsats'. Skal derfor ikke gentages her. Side 11 af 12

7. Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011-2012 I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet. 7.1 Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Anderkendelse: At være godt vare på relationsarbejdet og det sociale ved eleverne. At være gode til at håndterer og mindske konflikter Hele tiden at være reflektive overfor egen praksis og være optaget af at udvikle sig yderligere. En særlig udfordring, når man er et mindre sted. Anbefalinger: At gå konstruktivt og udviklende ind i det nye samarbejde med Springet og Ungdomsskolen At fastholde fokus på at videreudvikle undervisningen i de traditionelle fag, herunder organisering, metoder, arbejdsformer, anvendelse af it, m. m Side 12 af 12