Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Bilag: Igangværende og kommende trivsels- og læringsfremmende indsatser på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Opdateret december 2015 1
Indhold 1. Indsatser på dagtilbudsområdet... 4 1.1 Lokale politikker udviklingsfoci for perioden 2012-2016... 4 1.2 Fokuseret sprogindsats... 6 1.3 Fokus på understøttelse af trivsel og læring gennem digitale pædagogiske redskaber... 8 1.4 Udviklingsplan for førskoleområdet 2016-2018...10 2. Indsatser på skoleområdet... 14 2.1 Lokale politikker - Udviklingsfoci for perioden 2012-2014...14 2.2 Folkeskolereformen...16 2.3 Øvrige indsatser...21 3. Indsatser på tværs af skole- og dagtilbudsområdet... 24 3.1 Samarbejdsgrundlag for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning...24 3.2 Åben anonym webrådgivning...24 3.3 PALS...24 3.4 Opkvalificering af ledere læringsledelse...25 2
Indsatser på dagtilbudsområdet 3
1. Indsatser på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er indsatser og initiativer primært igangsat, gennemført eller planlagt på baggrund af vedtagelsen af lokale politikker på området (Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring), på baggrund af Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering samt som led i opfyldelsen af den faglige vision på området (f.eks. implementering af digitale redskaber til refleksion over pædagogisk praksis). I det følgende gennemgås de initiativer, der er taget på baggrund af ovennævnte tre områder. 1.1 Lokale politikker udviklingsfoci for perioden 2012-2016 På baggrund af de to kommunale politikker fra 2012 blev udvalgt en række udviklingsfoci for perioden 2012-2016. De gennemgås kort i det følgende. 1.1.1 Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer Uddannelsesforløb for dagplejere og pædagogmedhjælpere Samtlige af kommunens dagplejere samt pædagogmedhjælpere har i perioden foråret 2014 til sommeren 2015 deltaget i et 8-ugers uddannelsesforløb bestående af 12 AMU-kurser. Fokus på kurset har været at den enkelte medarbejder bliver klædt på i forhold til opgaverne og kompleksiteten i hverdagen og kan tage lederskab i egen arbejdssituation. Som afslutning på hvert forløb er lederne inviteret til Læringscafé, hvor der videndeles om kursets indhold og fokus. Uddannelsen skal bruges, transformeres og omsættes til praksis hjemme på arbejdspladserne. Kurser i ICDP PPR har uddannet 2 ICDP (International Child Development Programme) undervisere, der nu har kompetencen til at udbyde kurser indenfor ICDP til det pædagogiske personale i kommunen. Som et led i PPRmedarbejdernes uddannelse har samtlige medarbejdere i 1 af kommunens børnehaver deltaget i det første modul. I det kommende år udbyder PPR i samarbejde med Specialområde Vest to kursusforløb i modul 1, som henvender sig til såvel medhjælpere, dagplejere og det uddannede personale i institutionerne. I kursusforløbet får deltagerne udviklet og kvalificeret deres relationskompetence. Deltagerne opnår konkret viden om udviklingsstøttende samvær med børn samt større kendskab til egne relationelle styrker gennem refleksion over egen praksis. Kurset forløber over 6 dage og institutionen dækker selv såvel kursusafgift som vikardækning. 4
Introduktion til TrasMO Introduktion til screeningssystemet TrasMo (Tidlig Registrering Af SanseMOtoriske færdigheder hos børn): PPR har i efteråret 2014 introduceret kommunens inklusionspædagoger for hjælpeværktøjet TrasMO, der sættper fokus på de 2-6 åriges kompetencer primært indenfor læreplanstemaet Krop og bevægelse. I foråret 2015 udbydes 2 temaeftermiddage for kommunens pædagogiske personale. Efter/videreuddannelse: Mediedidaktik og mediepædagogik I efteråret 2015 deltager kommunens 16 medie- og kulturvejledere på et efteruddannelsesforløb, hvis formål er at videreudvikle på vejledernes kompetence indenfor mediedidaktik og mediepædagogik. Forløbet har et omfang af ca. 50 timer. Desuden tilbydes hver enkelt institution en workshop indenfor samme emne ligesom hver institution kan sende op til 8 medarbejdere afsted på en central udbudt workshop. På den måde udbredes kendskabet til mediedidaktik og mediepædagogik, hvorfor en pædagogisk praksis, hvor læring og IT tænkes sammen som en helhed understøttes. Fællesmøder om systemisk og anerkendende praksis I efteråret 2013 afholdtes en række stormøder med oplæg, der gav samtlige medarbejdere i skoler og dagtilbud en fælles forståelse af systemisk og anerkendende tænkning og praksis. 1.1.2 Teamsamarbejde Opkvalificering af teamsamarbejde Der er udbudt opkvalificeringsforløb fra centralt hold, der retter sig mod team/gruppesamarbejdet, og som blev tilpasset den enkelte enhed. Opkvalificeringen er sket med udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang og i forskningsbaseret viden om god opkvalificering af pædagoger. Lokale understøttende forløb af teamsamarbejde Desuden er der indledt lokale forløb, der tager udgangspunkt i, hvor det enkelte dagtilbud er i forhold til at arbejde systemisk anerkendende i team/gruppesamarbejdet. Med afsæt i det lokale, har personalet gennemgået en proces, hvor formålet har været at skabe tryghed til at kaste sig ud i brugen af redskaber, som kendetegner en systemisk anerkendende kultur. Mulighed for sparring og supervision Endelig understøttes teamsamarbejdet i dagtilbuddene i kraft af en mulighed for sparring og supervision i enkeltteams, hvor det pædagogiske samarbejde er udfordret af faglige eller personlige årsager. Tilbuddet gives af PPR. 5
1.1.3 Faglige vejledere Uddannelse af vejledere Kommunen har 16 uddannede sprogvejledere, som alle har modtaget 3 PDmoduler inden for sprogstimulering og sprogudvikling. Derudover er der uddannet 14 medie- og kulturvejledere hvis uddannelsesbaggrund består af 1 PD-modul. I efteråret 2015 modtager medie- og kulturvejlederne desuden et overbygningsmodul af 40 timers varighed - ligeledes forestået af ekstern part. Vejlederrollen I foråret 2014 deltog den samlede vejledergruppe desuden i et centralt opkvalificeringsforløb, som forberedte dem på de roller, positioner og dilemmaer, man kan møde i arbejdet som vejleder. Forløbet havde et samlet omfang af ca. 5 arbejdsdage. Netværksdannelse Der er etableret netværk for henholdsvis sprogvejledere og medie- og kulturvejledere, som giver vejlederne mulighed for faglig sparring og videndeling på tværs. Begge netværk faciliteres af forvaltningen. Lokal understøttelse og sparring I efteråret 2015 igangsættes en yderligere understøttelse af de faglige vejledere - samt organiseringen heraf - i dagtilbuddene. En konsulent fra forvaltningen vil forestå sparring i forhold til de processuelle udfordringer, der lokalt måtte være på spil. Formålet er fortsat at understøtte de faglige vejledere i den todelte vejlederfunktion og at understøtte en hensigtsmæssig organisering og opprioritering af vejlederne generelt i dagtilbuddene. 1.1.4 IT og digitale læremidler Projektansættelse af pædagogisk it-konsulent Pr. 1.8. 2015 ansættes en pædagogisk konsulent i 30 ugentlige timer for en 1-årig periode. Konsulenten får sin daglige gang lokalt i kommunens daginstitutioner hvor hun blandt andet har til opgave at understøtte anvendelsen og organiseringen af pædagogisk IT som et redskab for børnenes læring, trivsel og udvikling. Desuden understøttes de professionelles anvendelse af de digitale redskaber: SMTTE, Analysesol, Trivsel samt Inklusionsmiljø. 1.2 Fokuseret sprogindsats Alle dagtilbud i Norddjurs Kommune arbejder med det udgangspunkt, at et veludviklet sprog har stor betydning for barnets personlige og sociale udvikling og dermed muligheder for læring og uddannelse. 6
Kommunens vedtagelse af Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering har medført en øget fokusering på børnenes sproglige kompetencer og udvikling. På baggrund heraf er der fra forvaltningens side iværksat en række indsatser, som understøtter det lokale arbejde med både vurdering og udvikling af børnenes sproglige kompetencer. Indsatserne er beskrevet i det følgende. 1.2.1 Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering (MHSS) I september 2011 blev der i Norddjurs Kommune nedsat en projektgruppe med det formål at udarbejde mål og handleplaner for sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet. På baggrund heraf er følgende indsatser iværksat: alle børn på ca. 2.7 år i dagplejen/vuggestuer, alle 3-årige, alle 5- årige samt alle elever i 0. klasserne bliver sprogvurderet. der er uddannet 16 sprogvejledere i kommunen, som alle har modtaget 3 PD-moduler. en stor andel af pædagogerne har modtaget et kursus (sprogpakken) med fokus på børns sproglige udvikling og stimulering. nedsættelse af styregruppe på forvaltningsniveau, hvis formål er at fastholde fokus samt udvikle praksis på tværs af kommunens institutioner. ansættelse af sprogkonsulent Fra 2012-2016 følges sprogudvikling samt understøttende foranstaltninger af en nedsat styregruppe repræsenteret af forvaltning, afdelingsledere samt sprogvejleder. 1.2.2 Lydlig opmærksomhed Tale- hørekonsulenter ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning tilbyder kommunens sprogvejledere, sprogambassadører og afdelingsledere et oplæg om lydlig opmærksomhed på en videndelingsdag i september 2015. Oplægget omhandler opmærksomhedspunkter i forhold til udvikling af børns lydlige opmærksomhed og gode ideer til interventioner. 1.2.3 0-3 åriges udvikling af ordforråd Tale- hørekonsulenter ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning tilbyder pædagogisk personale i vuggestuer og dagplejen et oplæg om 0 3 åriges udvikling af ordforråd i november 2015. Oplægget omhandler milepæle i 0 3 åriges udvikling af ordforråd og gode ideer til interventioner. 7
1.2.4 Velfærdsmidler: Systematisk sprogstimulering Der er i forbindelse med aftale om finanslov for 2015 afsat 250 mio. kr. årligt på landsplan i 2015 og 2016 til løft af dagtilbudsområdet. Fra 2017 og frem overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud. Norddjurs Kommunes andel udgør ca. 1.400.000 kr. årligt. I 2015 og 2016 anvendes velfærdsmidler på en særlig fokuseret indsats målrettet de 3-5årige børns sproglige udvikling. Sprogvejlederne i de enkelte institutioner introduceres for det evidensbaserede koncept Fart på sproget - åben, som tager udgangspunkt i en systematisk og målorienteret tilgang til børnenes sprogudvikling, og som bygger på personalets viden og erfaringer med den konkrete målgruppe. Sprogvejlederen agerer herefter lokomotiv og rollemodel i forhold til at få konceptet integreret i dagligdagen i institutionen. Forløbet superviseres og styres af styregruppen for mål og handleplan for sprogudvikling og sprogstimulering. 1.3 Fokus på understøttelse af trivsel og læring gennem digitale pædagogiske redskaber Alle kommunens institutioner samt dagplejere anvender fire digitale redskaber i deres hverdag. Disse redskaber er: Inklusionsmiljø, Trivsel, Analysesol og SMTTE. Redskaberne sikrer, at medarbejderne løbende reflekterer over deres egen praksis og på baggrund deraf tilretter og udvikler deres praksis i forhold til børnene. Redskaberne skal som minimum anvendes på samtlige børn 1 gang om året, men er tænkt som dynamiske redskaber, der desuden anvendes efter behov. Redskaberne er bygget op omkring den systemisk anerkendende tilgang, der desuden er en del af fundamentet for den daglige omgang med alle kommunens børn. 1.3.1 Inklusionsmiljø Inklusionsmiljø er et IT baseret værktøj, der er bygget op omkring de seks læreplanstemaer. For hvert læreplanstema skal barnets fysiske, sociale og læringsmæssige inklusion vurderes på en skala på 1-5. Nysgerrigheden går således på miljøerne omkring barnet og ikke på barnets egne kompetencer. Med andre ord skærper redskabet personalets blik på de fysiske, sociale og læringsmæssige miljøer i dagtilbuddet. Det skærpede blik gør personalet bevidste om, hvor i miljøerne, der med fordel kan sættes ind, for at sikre en høj faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde. Redskabet giver desuden mulighed for at reflektere over flere eller alle børns inklusionsmiljøer samtidigt. Dette oversigtbillede kan bruges som grundlag for faglig refleksion over den pædagogiske praksis på fx personalemøder. 8
Et dialoggrundlag, som sætter gang i refleksionerne over, hvordan der sikres fuld, kvalitativ inklusion for alle børn. 1.3.2 Trivsel Trivsel er et IT baseret værktøj, der systematisk støtter personalet i at kigge på hvert enkelt barns sociale trivsel. På baggrund af en række spørgsmål vurderer det pædagogiske personale, hvorvidt et barn er i henholdsvis rød, gul eller grøn trivsel. Til vurderingen knyttes en faglig refleksion, der underbyger vurderingen. Redskabet giver mulighed for at reflektere over flere eller alle børns trivsel samtidigt. Dette oversigtbillede kan bruges som grundlag for faglig refleksion over den pædagogiske praksis på fx personalemøder. Et dialoggrundlag, som sætter gang i refleksionerne over, hvordan der sikres trivsel for alle børn. 1.3.3 SMTTE Redskabet: SMTTE er et IT baseret værktøj, der anvendes i det tilfælde, at et barns inklusionsmiljø eller trivsel ikke vurderes at være optimal. SMTTE-modellen kan anvendes til konkrete problemstillinger og udfordringer i hverdagen, og giver desuden mening som dokumentation og evaluering af indsatser. Værktøjet fungerer som en pædagogisk handleplan, der systematisk sikrer en faglig refleksion over: - hvilken sammenhæng det enkelte barn indgår i - hvilke SMARTE mål man ønsker at opfylde - hvilke tiltag man ønsker at iværksætte for at opfylde de formulerede mål - hvilke tegn personalet skal lægge mærke til, som en indikator for, at man er på vej imod målopfyldelse - hvordan handleplanen og de igangsatte indsatser skal evalueres En systematisk evaluering kan både være med til at forme en indsats og til at vurdere, hvorvidt man har levet op til de opstillede mål. Evalueringen udgør et vigtigt arbejdsredskab i den fortsatte udvikling af det pædagogiske arbejde i institutionen/dagplejen. Værktøjet understøtter dermed en didaktisk og velovervejet pædagogisk praksis. Sammen med Analysesolen anvendes SMTTE-modellen desuden i forbindelse med udarbejdelsen af de obligatoriske, pædagogiske læreplaner. 9
1.3.4 Analysesol Redskabet: Analysesolen er et IT baseret værktøj, der anvendes i det tilfælde, at et barns inklusionsmiljø eller trivsel ikke vurderes at være optimalt. Værktøjet fungerer som en analytisk brainstorm, der kvalificerer den efterfølgende konkrete handleplan i form af SMTTE. Analysesolen kan anvendes til konkrete problemstillinger i hverdagen. Her sikrer værktøjet, at personalet reflekterer og bevarer nysgerrigheden i forhold til, hvad der mon kan tænkes at spille ind på den konkrete problemstilling Analysesolen hjælper dermed personalet til at analysere, hvilke elementer, der spiller ind på personalets muligheder for at give børnene optimale læringsmiljøer Sammen med SMTTE-modellen anvendes Analysesolen desuden i forbindelse med udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner. I forbindelse hermed er der på forhånd formuleret Gad vide spørgsmål som sikrer, at der foretages en analyse af børnemiljøet i institutionen forud for selve udarbejdelsen af den obligatoriske læreplan. 1.4 Udviklingsplan for førskoleområdet 2016-2018 Kommunalbestyrelsen har pr. 20. januar 2015 besluttet at gennemføre en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der kan fremme den tidlige og forebyggende førskoleindsats i Norddjurs Kommune. Resultatet heraf er en 3-årig udviklingsplan for perioden 2016-2018, hvortil der er afsat i alt 6 millioner kroner. Målet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for de 0-5 årige børns læring, trivsel og inklusion. De foreslåede indsatsområder i udviklingsplanen udgør dermed et bidrag til det videre arbejde med at udvikle kvaliteten i Norddjurs Kommunes dagtilbud. Udviklingsplanen behandler 7 temaer, som tilsammen skal understøtte børnenes forudsætninger for læring, trivsel og inklusion. Temaerne er udsprunget af såvel international som national forskning om kvalitetsfremmende indsatser på førskoleområdet, og beskrives i det efterfølgende. 1.4.1 Tema 1: Forældresamarbejde og forældreinddragelse For at give børnene de bedste forudsætninger og betingelser for trivsel, læring og udvikling er det afgørende, at børnenes primære læringsmiljøer understøtter hinanden. Derfor har udviklingsplanen til sigte at understøtte et målrettet samarbejde mellem hjemmet og de professionelle i børnenes tidlige leveår. Med udviklingsplanen understøttes Forældresamarbejde og forældreinddragelse ved følgende indsatser: - Fælles retning og strategi for forældreinddragelse- og samarbejde - Kompetenceudvikling: Fælles løft 1: Forældreinddragelse og hjemmelæringsmiljøet - Stormøde for forældre 1.4.2 Tema 2: Dagpleje I dagplejen er det et vilkår, at en stor del af tiden foregår uden mulighed for spejling, sparring, videndeling og fælles faglig refleksion over egen praksis. 10
Samtlige dagplejere i Norddjurs Kommune har netop gennemført et 8-ugers opkvalificeringskursus. Kurset har understøttet den enkelte dagplejers faglige beredskab og refleksion over egen praksis. Det vurderes, at der er behov for at sikre en god transfer af den viden, dagplejerne har erhvervet sig på kurset. En fortsat understøttelse af dagplejeren og den kvalitet børnene oplever i det enkelte dagplejehjem er afgørende for, at alle børn mødes af høj kvalitet i hverdagen. Med udviklingsplanen understøttes Dagpleje ved følgende indsatser: - Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen - Opprioritering af den faglige sparring med PPR - Fælles forståelse for dagplejepædagogens rolle og arbejdsopgave - Kompetenceudvikling af dagplejepædagogen 1.4.3 Tema 3: Dialog om kvalitetsudvikling Forudsætningen for at højne kvaliteten lokalt er blandt andet, at ledelsen understøtter en kultur i institutionen, hvor alle parter løbende indgår i dialog om institutionens kvalitet og udviklingen heraf. De kort- og langsigtede valg der træffes med henblik på at højne kvaliteten, bør træffes på et solidt grundlag, der forener konsultativ sparring fra diverse fagpersoner med udviklingspotentialet i den enkelte institution. Med udviklingsplanen understøttes Dialog om kvalitetsudvikling ved følgende indsatser: - Lokal handleplan for medarbejderinddragelse - Årlig status og udviklingssamtale vedrørende institutionens kvalitet - Pilotprojekt om dynamiske læreplaner - Kompetenceudvikling: Kick-off arrangement - Kompetenceudvikling: Fælles løft 2: Reflekteret, pædagogisk praksis 1.4.4 Tema 4: Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Børn har brug for en høj kvalitet i samspillet med den voksne, og den voksnes evne til at skabe et trygt og tillidsfuldt samspil er afgørende for barnets mulighed for at udvikle sit potentiale og for de fortællinger, omgivelserne og barnet skaber om sig selv og de øvrige børn. En målrettet indsats for at fremme den professionelles relationskompetence og dermed interaktionen mellem barn og voksen er afgørende for at højne kvaliteten i hvert enkelt dagtilbud. Med udviklingsplanen understøttes Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen ved følgende indsatser: - Kompetenceudvikling: ICDP (International Child Development Programme) 1.4.5 Tema 5: Sansemotorik og læring Kroppen og sanserne er små børns primære vej til erkendelse og læring. Samtidig peger forskning på, at der er en klar sammenhæng mellem motorisk udvikling i de første år af livet og barnets indlæring senere i livet. 11
Desuden ses en tendens til, at børn med sanseintegrationsvanskeligheder og/eller dårlig sansemotorik hæmmes i deres deltagelse på lige fod med andre jævnaldrende børn. Med udviklingsplanen understøttes Sansemotorik og læring ved følgende indsatser: - Mål og handleplan for den sansemotoriske udvikling og vurdering - Ansættelse af tovholder 10 ugentlige timer 1.4.6 Tema 6: Faglige vejledere De faglige vejledere udgør et stort potentiale i hvert enkelt dagtilbud i forhold til at få udviklet en kvalitetsorienteret praksis med fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. Fælles for vejlederne er det, at de understøtter og opkvalificerer den faglige bevidsthed og refleksion i dagtilbuddet, og de spiller derfor en vigtig rolle i kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis. Med udviklingsplanen understøttes Faglige vejledere ved følgende indsats: - Fælles forståelse for organisering og understøttelse af faglige vejledere 1.4.7 Tema 7: Kompetenceudvikling Både international og dansk forskning peger samstemmende på, at en kvalificerende uddannelse af det pædagogiske personale, har en positiv effekt på kvaliteten i dagtilbuddet. Uddannelse og efteruddannelse gør personalet mere stimulerende/støttende og mindre dikterende/beordrende, hvilket har en effekt på barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling på både kort og lang sigt. De 6 præsenterede temaer vil understøtte muligheden for at højne kvaliteten i kommunens dagtilbud. For at dette gøres muligt er det afgørende, at personalet er opdateret om den nyeste viden på området, og at de har kompetencerne til at understøtte indsatserne indenfor hvert tema. Med udviklingsplanen understøttes Kompetenceudvikling ved følgende indsats: - Kick-off arrangement: Hvad karakteriserer høj kvalitet i dagtilbud? - Fælles løft 1: Forældreinddragelse og hjemmelæringsmiljø - Fælles løft 2: Reflekteret, pædagogisk praksis - ICDP (International Child Development Programme) modul 1 - Kompetenceudvikling af dagplejepædagogen 12
Indsatser på skoleområdet 13
2. Indsatser på skoleområdet På skoleområdet er indsatser og initiativer især igangsat, gennemført eller planlagt på baggrund af vedtagelsen af Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring samt Politik for folkeskolens 7.-9. årgang i 2012. Disse tre kommunale politikker efterfulgtes i 2014 af folkeskolereformen, i forlængelse af hvilken en række nye initiativer blev iværksat. I det følgende gennemgås først de initiativer, der blev taget i forbindelse med implementering af de lokale politikker og dernæst de indsatser, reformen har medført. 2.1 Lokale politikker - Udviklingsfoci for perioden 2012-2014 På baggrund af de tre kommunale politikker fra 2012 blev som på dagtilbudsområdet udvalgt en række udviklingsfoci for perioden 2012-2014. De gennemgås kort i det følgende: 2.1.1 Forpligtende teamsamarbejde - styrket faglighed Med de tre politikker blev det vedtaget, at teamsamarbejdet på skolerne skulle udvikles og være et forpligtende forum for alle medarbejdere. Der skulle være fokus både på forskellige vinkler af den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken og undervisningen samt på faglig refleksion og sparring. På den baggrund blev tildelt midler til lokale uddannelsesprojekter på skolerne med fokus på opkvalificering af teamsamarbejdet samt til centralt udbudte kurser rettet mod samme. Teamene har desuden tilbud om supervision og coaching fra fagpersoner i forvaltningen, såfremt personlige konflikter eller pædagogiske dilemmaer giver vanskeligheder i teamarbejdet. 2.1.2 Faglige vejledere De faglige vejledere spiller en central rolle i kompetenceudviklingen for både den enkelte medarbejder og for den langsigtede udvikling på de enkelte skoler. Med vedtagelsen af de lokale politikker blev de faglige vejledere opprioriteret og der blev igangsat uddannelse af dem. Uddannelse i vejlederrollen De fleste vejledere har gennemgået den obligatoriske uddannelse i vejlederrollen planlagt og gennemført i et samarbejde mellem fagpersoner i forvaltningen og eksterne undervisere. Indholdet på uddannelsen havde fokus på de procesuelle kompetencer, der er nødvendige og på de roller, positioner og dilemmaer, der uundgåeligt opstår, når man skal fungere som kollegial vejleder. Faglig uddannelse Pædagogiske it-vejledere har i 2013 deltaget i et eksternt, obligatorisk opkvalificeringsforløb. Indholdet i vejledermodulet var blandt andet: 14
Mediepædagogik, læring og dannelse, den multimodale udtryksform, digitale læremidler, læremiddelfaglighed, mobil læring, didaktisk design med interaktive brugerflader osv. Netværk Vejlederne er organiseret i faglige netværk, der understøttes af forvaltningen (dvs. planlægges og understøttes af en konsulent med særlig faglig viden på området (f.eks. et netværk af kommunens læsevejledere med læsekonsulenten som facilitator). 2.1.3 Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer Fællesmøder om systemisk og anerkendende praksis I efteråret 2013 afholdtes en række stormøder med oplæg, der gav samtlige medarbejdere i skoler og dagtilbud en fælles forståelse af systemisk og anerkendende tænkning og praksis. Lokale brugerkurser Der blev udbudt lokale brugerkurser for lærere i efteråret 2013. F.eks. i brugen af tablets og smartphones, brugerkurser i Word, billedredigering osv. Lokale opkvalificeringsforløb i it didaktisk design Der blev fordelt ressourcer til brug i 2014 til lokal kompetenceudvikling inden for it didaktisk design. Ressourcerne blev fordelt i forhold til de it kompetence- og uddannelsesplaner, der blev udarbejdet i hver enhed.. 2.1.4 It og digitale læremidler Indkøb af digitale læremidler I perioden december 2012 til december 2013 blev indkøbt en række digitale læremidler. Skoleledelserne fik sammen med de pædagogiske it-vejledere til opgave at sikre, at lærerne over tid fik opbygget en digital læremiddelfaglighed. 2.1.5 Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet Etablering af Forum for overbygning og ungdomsuddannelser. Dette forum blev nedsat i 2012 og er et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. Klasse Center Djursland deltager i dette arbejde. 15
Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt blev igangsat i 2012 og sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen. Projektet er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. Klasse Center Djursland deltager i projektet. Projekt Innovation i folkeskolen. Projektet blev startet i 2012 og sigtede mod at opkvalificere overbygningselevernes innovative kompetencer. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. Klasse Center Djursland deltog i projektet. 2.2 Folkeskolereformen Med Folkeskolereformen blev i Norddjurs Kommune udarbejdet en drejebog, der beskrev hovedlinjerne i implementeringsprocessen. Som en del af processen blev nedsat en række arbejdsgrupper, der tilsammen udarbejdede forslag til de indsatser, der skulle gennemføres i Norddjurs Kommunes folkeskoler. Nedenfor præsenteres kort de indsatser, der blev igangsat. 2.2.1 En målstyret skole - nationale resultatmål inden for dansk, matematik og trivsel Med folkeskolereformen er de nationale test blevet tildelt en større rolle end tidligere. Efter folkeskolereformen er de nationale test stadig som tidligere et pædagogisk redskab for den enkelte elev og den enkelte klasse men resultaterne herfra skal også indgå i både den kommunale og den nationale opfølgning på resultatmålene for folkeskolen. Den enkelte skole og kommunen som helhed bliver således årligt målt på elevernes resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik og i den nationale trivselsmåling. I Norddjurs Kommune har arbejdsgruppe 7 beskrevet, hvordan lærere, ledere, forvaltning og kommunalbestyrelse arbejder med og følger op på nationale resultatmål. 2.2.2 Målstyret undervisning Med folkeskolereformen følger et krav om, at ledere og medarbejdere skal arbejde med målstyret undervisning. I den forbindelse sker der fra nationalt hold en præcisering og en forenkling af Fælles Mål med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum. I Norddjurs Kommune har været afholdt to arrangementer for samtlige faglige vejledere med de nye Fælles Mål som tema og med deltagelse af fagkonsulenter fra Undervisningsministeriet. Formålet med arrangementerne var, at de faglige 16
vejledere med hjælp fra de kommunale konsulenter og fagkonsulenten fra ministeriet skulle have de nye Fælles Mål ind på rygraden. I Norddjurs Kommune tager arbejdet med målstyret undervisning i praksis afsæt i tilgangen Synlig Læring, som er beskrevet i det materiale, der er udarbejdet af arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever (følg dette link) og i materialet fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling (følg dette link). I forlængelse af arbejdsgruppe 4 s arbejde blev ansat en matematikkonsulent på deltid til at varetage implementering af målstyret undervisning i matematik. I august 2015 starter Projekt Synlig Læring sit andet år. 2.2.3 En længere og mere varieret skoledag Med folkeskolereformen blev skoledagen længere, og med vedtagelsen af materialet fra arbejdsgruppe 5 blev indført ændringer/initiativer med følgende overskrifter Et fagligt og organisatorisk fundament Flere fællesskaber og kontaktpersoner for alle elever Indhold og organisering af fagopdelt og understøttende undervisning Motion og bevægelse både i den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning og som et element til at skabe aktive pauser i skoledagen. Flere forskellige læringsrum end blot det traditionelle læringsrum i klasselokalet. Skolerne inviterer aktører uden for skolens regi med ind i undervisningsforløbene. Overbygningsskolerne udarbejder en forpligtende partnerskabsaftale med ungdomsuddannelserne. Skolerne udarbejder en gensidigt forpligtende partnerskabsaftale med Kulturskolen, UngNorddjurs samt relevante eksterne aktører i idræts-, kultur- og fritidslivet og erhvervslivet i lokalområdet. Tydelig sammenhæng mellem de faglige læringsmål, der arbejdes med i undervisningen, og dét der foregår i tiden til faglig fordybelse. Se det fulde materiale fra arbejdsgruppe 5 her. 2.2.4 Ny organisering af og indhold i SFO og juniorklubber Norddjurs Kommunes SFO er og juniorklubber spiller en væsentlig rolle i, at kommunen opfylder de nationale mål. Som følge af folkeskolereformen skal det derfor sikres, at en del af SFO erne og juniorklubbernes kerneopgave bidrager til reformens mål omkring elevernes trivsel og læring. Med arbejdsgruppe 6 blev det vedtaget., at tilbuddene fremover skal arbejde systematisk med følgende emner i hverdagen: 17
Alsidig, personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog og andre udtryksformer Sundhed og livsstil Natur og naturfænomener Demokratisk dannelse It, medier og kommunikation Desuden blev indført initiativer, der skulle sikre, at SFO og juniorklubber arbejder systematisk med daglig videndeling, forebyggelse og tidlig indsats, overgange og forældresamarbejde. Se hele materialet fra arbejdsgruppe 6 her. 2.2.5 Digitalisering Folkeskolereformen lægger op til, at it skal integreres i den daglige undervisning i alle fag og være en aktiv og selvfølgelig medspiller i vejen mod målet om en moderne og fagligt stærkere folkeskole, hvor elevernes læring og trivsel øges. Arbejdsgruppe 10 beskrev derfor en række indsatser, der forventes at bidrage til den ønskede udvikling. Således beskrev arbejdsgruppen, hvilke tiltag, der var nødvendige for, at alle kommunens skoler kan få en velfungerende it-infrastruktur, hvor elevernes egne enheder gnidningsfrit kan koble sig på et velfungerende trådløst netværk. Se materialet fra arbejdsgruppe 10 her. 2.2.6 Kompetenceudvikling Med folkeskolereformen fulgte et behov for opkvalificering af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolerne. Fra centralt hold blev tildelt kommunerne 1 milliard kroner til dette. Norddjurs Kommunes andel er 855.000 kr. årligt frem mod år 2020. Desuden vedtog kommunalbestyrelsen at anvende resterende lockoutmidler på kompetenceudvikling i forlængelse af de behov, reformen frembragte. Der er i 2014 sat gang i følgende kompetenceudvikling: Synlig læring 2014 blev igangsat et kompetenceudviklingsforløb omkring det at arbejde med målstyret undervisning. Indholdet i kompetenceudviklingen tager afsæt i John Hatties forskning jf. forslagene fra hhv. arbejdsgruppe 4 og 12. Kort fortalt handler Synlig Læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever. Eleven skal kende målet og vejen derhen. Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering på alle niveauer - mellem eleverne, mellem elever og undervisningspersonale, mellem undervisningspersonale og ledelse og mellem ledelse og forvaltning. Kompetenceudviklingen I Synlig Læring er at betragte som en gennemgribende systemforandring og flerårig varighed. Således gennemgår alt personale på 18
skoleområdet hver sin del af programmet, fra pædagoger, lærere og ledere til forvaltningsansatte konsulenter og medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Programmet starter med skoleåret 2015/2016 sit andet år. Videndeling gennem specialvejledere I 2014 blev oprettet to årsværk som beskrevet i forslaget fra gruppe 12. De bistår og kvalificerer skolernes arbejde med inklusion gennem længerevarende sidemandsoplæring, supervision og vejledning. Specialvejlederne kan både inddrages til kompetenceudvikling i almenundervisningen og i specialundervisningen. Specialvejlederne er organisatorisk placeret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og er underlagt PPR s faglige ledelse. IT-tekniske færdigheder Der er i gangsat opkvalificering af it-tekniske færdigheder på 3 niveauer. - Centralt ansatte it-tekniske vejledere (opkvalificeringen har haft fokus på at klæde de centralt ansatte it-tekniske vejledere på til at kunne oplære skolernes egne it-tekniske vejledere) - Skolernes lokale it-tekniske vejledere (opkvalificeringen har haft fokus på at klæde de lokale it-tekniske vejledere på til at kunne oplære pædagogisk personale på skolerne) - Pædagogiske personale (opkvalificeringen har haft fokus på at klæde personalet på til at arbejde med de nye teknologier, strategier og platforme) Frem mod 2020 Ud over ovennævnte kompetenceudvikling forventes det ifølge materialet fra arbejdsgruppe 12, at man frem mod 2020 igangsætter kompetenceudvikling inden for: Nye læringsformer Teamarbejde Specialpædagogik Faglige vejledere Kontaktperson-rollen 2.2.7 Fuld kompetencedækning Med reformen følger et krav til skolerne om, at kommunen i 2016 skal sikre, at 85 % af lærerne har enten linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, som de underviser i. Pt. er graden af linjefagsdækning 81 % i kommunen. For at imødekomme dette er der i 2015 i Norddjurs Kommunes skoler indført: 1) En ansættelses-/omplaceringsstrategi 2) En kompetenceudviklingsstrategi 3) En organisationsstrategi 19
En nærmere beskrivelse af de tre strategier kan læses i materialet fra arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning. 2.2.8 Faglige vejledere Med folkeskolereformen blev der lagt vægt på, at kommunerne skulle prioritere uddannelse af vejledere/ressourcepersoner med henblik på at udvikle kvaliteten i undervisningen. Dette område var allerede højt prioriteret i Norddjurs Kommune qua de lokale politikker og Handleplan for læsning. Med reformen fik arbejdsgruppe 14 til opgave at skabe en fælles forståelse af kompetencer, organisering og understøttelse af de faglige vejledere på tværs af kommunen. Dette resulterede i et krav om fem slags faglige vejledere på skolerne, nemlig Læsevejleder Matematikvejleder Pædagogisk it-vejleder AKT-vejleder (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Vejleder i Synlig Læring (kaldet Impact Coach fra det oprindeligt new zealandske koncept) Det resulterede desuden i beskrivelse af faglige og processuelle kompetencemål for de enkelte vejledertyper, krav om lokale funktionsbeskrivelser for vejlederne og tydelige procedurer for tilgængelighed og samarbejdsformer herunder løbende arbejdskontrakter. Hele materialet fra arbejdsgruppe 14 kan læses her. 2.2.9 Udvikling af de pædagogiske læringscentre I forlængelse af folkeskolereformen har Undervisningsministeriet udarbejdet en ny lovbekendtgørelse for de pædagogiske læringscentre (PLC - tidligere skolebiblioteker). I denne fastslås, at PLC s rolle og funktion med reformen bliver væsentlig anderledes. Blandt andet skal PLC fremover i langt højere grad understøtte skoleudvikling og understøtte samarbejdet mellem de faglige vejledere. Ligeså bliver det blandt andet PLC s opgave at bidrage til, at forskningsbaseret viden om læring bringes i spil samt at understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser- og resultater. På den baggrund er det i Norddjurs Kommune beskrevet, hvilke tiltag skolerne forventes at tage med henblik på udvikling af organisering, aktiviteter og indhold i de pædagogiske læringscentre. 2.2.10 Styrkelse af inklusionen Udover de ovenfor nævnte indsatser i forbindelse med folkeskolereformen, har skole- og dagtilbudsafdelingen søgt og fået midler til to projekter, der begge har særligt fokus på styrkelse af inklusionen i kommunens skoler. 20
Projekt "Faglig opkvalificering af inklusionen i Skanderborg og Norddjurs Kommuner" (A.P.Møller Fonden) A.P. Møller Fonden besluttede i 2013 at donere en milliard kroner til at styrke undervisningen i den danske folkeskole. Norddjurs Kommune søgte og fik del i disse midler til et projekt i samarbejde med Skanderborg Kommune. Projektet er en videreudvikling af Synlig Læring, men med særlig fokus på inklusion. Projektet strækker sig fra 1. august 2015 til 31. december 2017. I denne periode afvikles kompetenceudviklingsforløb for alle lærere, pædagoger, ledere og udvalgte faglige vejledere. Desuden oprettes på alle niveauer faglige netværk på tværs af kommunegrænserne. Læs mere her. Projekt "Styrkelse af det inkluderende miljø i almenundervisningen" (Undervisningsministeriet) På dette års finanslov er der afsat en pulje på 25 mio. kr. årligt i 2015-2017 til at styrke indsatsen for øget inklusion i folkeskolen. Puljen har særlig til hensigt at øge videndeling fra specialklasser og specialskoler til almenskolerne og midler tildeles kommuner eller skoler med særlige inklusionsudfordringer. Norddjurs Kommune har fået midler til at videreudvikle 'Specialvejledermo-dellen' (se afsnittet Videndeling gennem specialvejledere ) gennem dækning af to årsværk over en periode på halvandet år startende fra 1. august 2015. Samtidig deltager repræsentanter fra kommunen i en række understøttende og opkvalificerende indsatser arrangeret af Undervisningsministeriet. I første omgang har de projektansatte specialvejledere særligt fokus på Kattegatskolen og dens særlige inklusionsudfordringer, men i projektets forløb udbredes indsatsen, således at andre skoler får del i ordningen, og den opsamlede erfaring kan blive bredt forankret. 2.3 Øvrige indsatser 2.3.1 Naturfagsstrategi I Norddjurs Naturfagsnetværk (fagligt netværk bestående af lærere fra folkeskoler, friskoler, efterskoler, ungdomsskoler og ungdomsuddannelser i Norddjurs Kommune) er nedsat en strategigruppe, som er i gang med at udarbejde en naturfagsstrategi for Norddjurs Kommune. Formålet med strategien er: At alle elever i Norddjurs får et fagligt løft i naturfagene At naturfagslærerne netværker med hinanden på tværs af skoler At skabe en positiv og synlig kultur for naturfagsundervisning At skabe bedre overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne og interne overgange på skolerne At eleverne i bred udstrækning oplever at samarbejde struktureret med det omgivende samfund. At skabe og udvikle inspirerende og autentiske læringsmiljøer for alle elever 21
2.3.2 Særlige forløb for fagligt svage 9.klasses elever Som en del af analysen af skole- og dagtilbudsområdet og i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal gennemføres intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever. I årene 2016 og 2017 er der således afsat 263.000 kr. i begge år til denne indsats. Målgruppen for de intensive undervisningsforløb er primært elever i 9. klasse, som er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, og som vurderes til at være i stor risiko for ikke at nå gennemsnitskarakteren 02 i Folkeskolens Afgangsprøver. Sekundært kan elever i 10. klasse også indgå i målgruppen. De intensive undervisningsforløb i dansk og matematik består af 2 x 5 hverdage, hvor eleverne møder ind hver morgen til intensiv undervisning i dansk og matematik. En dag vil være sammensat af faglige moduler afbrudt af pauser, hvor der er særlig fokus på kost og fysisk aktivitet. 22
Indsatser på tværs af skole- og dagtilbudsområdet 23
3. Indsatser på tværs af skole- og dagtilbudsområdet 3.1 Samarbejdsgrundlag for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning I foråret 2015 afsluttedes arbejdet med et samarbejdsgrundlag mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og aftaleenhederne. Samarbejdsgrundlaget beskriver PPR s opgaver, metoder og samarbejdsformer. Med samarbejdsgrundlaget følger, at der mellem alle aftaleenheder og det tilknyttede PPR-team fremover laves en årlig skriftlig grundkontrakt samt løbende forløbskontrakter, der kan være skriftlige eller mundtlige. Samarbejdsgrundlaget kan læses her. 3.2 Åben anonym webrådgivning PPR modtog efter ansøgning i 2012 midler fra Undervisningsministeriet til at udvikle en åben, anonym rådgivning på nettet. Webrådgivningen kan benyttes af forældre, unge under 18 og professionelle i Norddjurs Kommune. Initiativet var et skridt på vejen til at gøre PPRs rådgivning lettere tilgængelig og dermed være med til at skabe grundlag for en tidlig indsats, så børn og unge kan sikres fortsat trivsel og læring i tråd med vores Politik for inklusion og tidlig indsats. Se siden her. 3.3 PALS I Norddjurs Kommune arbejdes der med PALS på skole- og dagtilbudsområdet i Allingåbro Børneby. Man har her valgt at benytte PALS i hele børnebyen, så både dagpleje, børnehave, skole og SFO arbejder med den samme tilgang. PALS er en forkortelse for Positiv Adfærd i Læring og Samspil, og det er netop fokus i arbejdet. PALS handler således primært om at udvikle de voksnes kompetencer til at understøtte børnenes positive adfærd i såvel læringssituationer som i samspil med både børn og voksne. PALS kan i princippet implementeres over en periode på tre år. Implementeringen følges løbende og tilpasses institutionens udvikling og behov, og vil således kunne strække sig over længere tid. Efter endt implementering er der fortsat behov for at arbejde med vedligehold. 24
3.4 Opkvalificering af ledere læringsledelse I samarbejde med ekstern konsulentvirksomhed efteruddannes aftaleholdere samt afdelingsledere på tværs af skole- og dagtilbudsområdet i efteråret 2015 inden for ledelse af læring. Som et led i forløbet inddeles lederne i læringsgrupper på tværs af kommunen for at videndele og inspirere hinanden. 25