Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune 2014 Jobcenter Gladsaxe
Indhold 1 Resume... 1 2 Indledning... 4 2.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøg... 5 2.2 Metode til indkredsning af Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer... 6 3 Ministerens mål og kommunens resultatkrav... 8 3.1 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 8 3.2 Mål 2: Færre personer på førtidspension... 10 3.3 Mål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes... 11 3.4 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder... 13 4 Beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 15 4.1 A-dagpenge... 17 4.2 Kontanthjælp... 18 4.3 Sygedagpenge... 21 4.4 Unge på offentlig forsørgelse... 21 4.5 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande... 23 4.6 Opsummering af Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer... 25 4.7 Budgetmæssige forudsætninger 2014... 26 5 Mål og Strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats... 27 5.1 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 28 5.1.1 Unge uddannelsesparate (LAB-målgruppe 2.1 og 2.2)... 28 5.1.2 Unge der er aktivitetsparate (LAB målgruppe 2.3)... 30 5.1.3 Unge handicappede (LAB målgruppe 2.3)... 31 5.1.4 Én indgang for den unge... 33 5.2 Ministermål 2: Færre personer på førtidspension... 33 5.2.1 Forebyggelse af tilgangen fra kontanthjælp til førtidspension... 33 5.2.2 Forebyggelse af tilgangen fra sygedagpengeområdet til førtidspension... 35 5.2.3 Forebyggelse af tilgangen fra fleksjobområdet til førtidspension.... 36 5.3 Ministermål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes... 37 5.3.1 Forebyggelse af langtidsledighed... 37 5.3.2 Indsatsflow... 38 5.3.3 Nyledige... 38 5.3.4 Ledige, der er midt i deres ledighedsperiode... 39 5.3.5 Sikre afgang fra langtidsledighed... 40 5.4 Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder... 41 5.4.1 Formidling af ordinære jobs og pladser omfattet af partnerskabsaftaler... 42 5.4.2 Partnerskabsaftalen med Gladsaxe Kommune som arbejdsgiver... 43 5.4.3 Gladsaxe Kommune en rummelig arbejdsplads... 43 5.5 Kommunemål 1: Samlet forsørgertryk... 43 5.6 Kommunemål 2: Færre unge på offentlig forsørgelse... 44 5.7 Kommunemål 3: Begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere... 44
5.7.1 Tværfaglig udredning... 46 5.8 Kommunemål 4: Begrænse antallet af nydanskere på offentlig forsørgelse... 48 5.8.1 Begrænse antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse... 48 5.8.2 Begrænse antallet af efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse 49 5.9 Kommunemål 5: Begrænse antallet af borgere, som modtager sygedagpenge i mere end 52 uger.. 49 5.10 Kommunemål 6: Løntilskud til førtidspensionister... 50 6 Budget for beskæftigelsesindsatsen 2014... 52 7 Tillæg 1: Samlet oversigt over mål i beskæftigelsesplan 2014... 55 8 Tillæg 2:Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer... 57
1 Resume Beskæftigelsesplanen for 2014 beskriver Jobcenter Gladsaxes målsætninger og strategi på beskæftigelsesområdet. På s.55 findes en samlet oversigt over de konkrete målsætninger i Beskæftigelsesplanen 2014. Ministermål: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcenter Gladsaxe viser gode resultater i forhold til hurtigt at få unge kontanthjælpsmodtagere i gang med uddannelse eller ordinær beskæftigelse, men har en udfordring omkring at fastholde dem i uddannelse på længere sigt. Jobcentret vil fortsætte med en intensiv indsats over for ungegruppen, der via uddannelsesafklaring og uddannelsesmodnende aktiviteter, sætter de unge i stand til at påbegynde ordinær uddannelse. Derudover vil jobcentret øge fokus på tiltag, der kan fastholde den unge i uddannelse og dermed reducere tilbagefald til kontanthjælp. De aktivitetsparate unge har meget varierende udfordringer på deres vej mod uddannelse. Jobcentret arbejder målrettet på at nedbryde disse barrierer for uddannelse ved, gennem en individuel tilgang til den unge, at: Identificere barriererne igennem en grundig tværfaglig udredning Give de unge værktøjer til at mestre barriererne Tilbyde aktiviteter, der kan fremme motivation og udvikle de sociale kompetencer, der er nødvendige for at fuldføre en uddannelse Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Gladsaxe Kommune har et lavt antal af tilkendelser til førtidspension sammenlignet med klyngekommunerne. For at fastholde niveauet skal der fortsat arbejdes med at reducere gruppen af potentielle førtidspensionister. Gladsaxe Kommune har overordnet et fokus på løbende at styrke det tværfaglige samarbejde på tværs af de forskellige sektorer i kommunen, hvilket de nyeste reformer inden for beskæftigelsesområdet ligeledes fokuserer på. Dette samarbejde er bl.a. forankret i Afklaringsviften, som er kommunens tilbud til afklaring af arbejdsevnen for de borgere, som kommer i kontakt med jobcentret. Det tværfaglige samarbejde er i høj grad formaliseret i Afklaringsviftens konferenceforum og er hjørnestenen i den overordnede metode, som Afklaringsviften arbejder efter. Konferenceforum er et systematiseret, tværfagligt mødeforum, hvor den sideløbende, fælles indsats for den enkelte borger koordineres. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Gladsaxe vil også i 2014 have fokus på at begrænse tilgangen til langtidsledighed og sikre afgang fra langtidsledighed. I en situation med stigende ledighed, er der behov for at sætte målrettet ind over for de grupper, der er i risiko for langtidsledighed, og for at motivere de selvhjulpne i job eller uddannelse ved hjælp af færrest mulige ressourcer. 1
Bred jobsøgning såvel geografisk som kompetencemæssigt - via motiverende samtaler og coaching samt virksomhedsplaceringer, vil være de primære redskaber i jobcentrets indsats over for de jobparate ledige. Opkvalificering via realkompetencevurdering og forbedring af de lediges grundlæggende læse-, skrive- og/eller regnefærdigheder vil være andre væsentlige elementer. Jobcentret vil intensivere aktiveringsindsatsen over tid, således at nyledige mødes med intensive samtaler opfulgt af jobsøgning, mens ledige, der har været ledige i længere tid, vil få en mere omfattende aktiv indsats i form af virksomhedsplaceringer. For de udfaldstruede ledige vil indsatsen bestå af personlige coaching og phonere, der kan åbne døre til virksomhederne. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 2014 kræver omstillingsparathed i den virksomhedsvendte indsats. Både fleksjob- og førtidspensionsreformen og kontanthjælpsreformen fordrer en fleksibel og udvidet indsats på det virksomhedsrettede område. Der skal etableres nytteindsatser, og der skal tænkes virksomhedsrettet indsats ind i ressourceforløb i endnu højere grad end i dag. Samtidig skal jobcentret fortsat have fokus på at formidle konkrete job til arbejdsmarkedsparate ledige. Det er Gladsaxes ambition at nå et højere niveau i forhold til antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettet aktivering. Jobcentret vil derfor arbejde på at udbygge kontakten med virksomhederne med særligt fokus på at skaffe flere pladser til især langtidsledige og til kontanthjælpsmodtagere omfattet af nytteindsats samt til personer i ressourceforløb. Gladsaxe Kommunes afsæt for den opsøgende, virksomhedsvendte indsats er at indgå i et tæt samarbejde med udvalgte virksomheder formaliseret i gensidigt forpligtende partnerskabsaftaler. Det er således jobcentrets mål at øge kvaliteten af virksomhedskontakten i 2014. Kommunemål: Mål 1. Samlet forsørgertryk Målet vedrørende nedbringelse af udgifter til forsørgelsesydelser er det helt overordnede mål i Gladsaxes målhierarki på beskæftigelsesområdet. Indfrielsen af dette mål skal ske gennem indfrielse af de øvrige mål i beskæftigelsesplanen Mål 2. Færre unge på offentlig forsørgelse Målet for de unge ledige er først og fremmest uddannelse. For unge med uddannelse gælder det om at øge deres erhvervserfaring gennem virksomhedsrettet aktivering. Mål 3. Begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere: Kontanthjælpsområdet er Gladsaxes største udfordring. Det er primært antallet af kontanthjælpsmodtagere snarere end længden af kontanthjælpsforløbene, der udgør et problem. Den tidlige indsats for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed foregår i Afklaringsviften. Afklaringsviften imødekommer på flere punkter regeringens Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job, idet der bl.a. tidligt i borgerens forløb lægges en målrettet, helhedsorienteret og tværfaglig plan, som har til formål at støtte borgeren i at opnå uddannelse eller beskæftigelse. 2
Mål 4. Begrænse antallet af nydanskere på offentlig forsørgelse I forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen over for nydanskerne betyder jobcentrets visitationskriterier, at jobcentret kun har oprettet et Integrationsteam for de borgere, som er over 30 år, og som har andre problemer end ledighed. Jobcentrets specialiserede indsats er således knyttet til gruppen af borgere med andre problemer end ledighed over 30 år, idet problemerne for denne gruppe typisk har en integrationsmæssig karakter. Her arbejdes der tværfagligt med øje for eventuelle kulturelle barrierer. Mål 5. Begrænse antallet af borgere der modtager sygedagpenge i mere end 52 uger Gladsaxe har meget få borgere, der modtager sygedagpenge i mere end 52 uger. For at begrænse antallet af borgere, der modtager sygedagpenge ud over 52 uger arbejder Gladsaxe forebyggende ved på et tidligt tidspunkt i forløbet at gøre indsatsen så målrettet som muligt. Mål 6. Løntilskud til førtidspensionister Løntilskudsansættelser af førtidspensionister kræver noget af virksomhederne, idet virksomheden skal være indstillet på at tage et socialt ansvar. Endvidere kræver det en omfattende opsøgende indsats fra Jobcentrets side at komme i kontakt med de rette virksomheder. 3
2 Indledning Beskæftigelsesplanen for 2014 beskriver Jobcenter Gladsaxes målsætninger og strategi på beskæftigelsesområdet. Forudsætningerne for indsatsen tegner lidt lysere end tidligere. I løbet af 2013 forventes konjunkturerne at vende med et moderat fald i ledigheden til følge. 1 I Gladsaxe er ledigheden stadig lavere end i Østdanmark som helhed. Det seneste år er antallet af ledige dog steget med 6 pct., mens antallet af beskæftigede også er steget svagt. Det betyder, at arbejdsstyrken i Gladsaxe er stigende, hvilket er et godt udgangspunkt, når der er udsigt til mere positive konjunkturer. En væsentlig udfordring er fortsat at sørge for, at de lediges kompetencer matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Forventningen er, at efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft vil stige, hvorimod efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde. Derfor skal de ledige i 2014 fortsat sikres relevante kompetencer gennem uddannelse, opkvalificering og målrettede forløb i virksomheder. Figur 1.1: Udvikling i antallet af fuldtidsledige og antallet af beskæftigede fra august 2011 til august 2012 Kilde: Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland En anden væsentlig udfordring er at understøtte udviklingen af et mere rummeligt arbejdsmarked, der giver plads til de mere udsatte ledige. Jobcenter Gladsaxe har et løbende fokus på udvikling af beskæftigelsesindsatsen, og i 2014 er jobcentret særligt engageret i at kvalificere og udvikle indsat- 1 Jf. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, - sigtelinjer og målsætninger, Sammenfatning af Analyserapport 2014 4
sen for de udsatte ledige. Det sker eksempelvis gennem arbejdet med rummelighed i Gladsaxe Kommune, gennem deltagelse i BeskæftigelsesIndikatorProjektet og i forsøg med fleksjobværksteder. I Gladsaxe Jobcenter er udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen, at borgerne understøttes i at tage ansvar for egen situation. Den Motiverende Samtale er valgt som jobcentrets metodiske tilgang til samtalen. Igennem samtalen støttes borgeren i at finde egen motivation og ressourcer. Alle medarbejdere har modtaget undervisning i Den Motiverende Samtale, hvilket afspejler jobcentrets ønske om at møde de ledige med et fælles professionelt udgangspunkt. 2.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøg I forbindelse med Gladsaxe Kommunes status som frikommune er der vedtaget en beskæftigelsesstrategi, der er gældende i frikommuneforsøgsperioden. Gladsaxes beskæftigelsesstrategi tager udgangspunkt i følgende overordnede principper: At ingen ung må lave ingenting, dvs. at alle unge løbende får et aktivt tilbud tilpasset deres individuelle behov og muligheder At prioritere ressourcerne efter et mindsteindgrebsprincip, således at indsatsen for de borgere, der kan og vil, i høj grad baseres på selvansvar med henblik på at frigøre ressourcer til de målgrupper, der har behov for støtte At sætte ind med kvalificeret aktivering, når der er erfaring for, at aktiveringen giver effekt, dvs. i videst muligt omfang give det rette tilbud på det rette tidspunkt inden for de rammer, de afsatte ressourcer giver mulighed for At gøre aktivt brug af virksomheder som træningsbane med henblik på opkvalificering af de ledige og bistå virksomhederne med rekruttering af arbejdskraft At yde kvalificeret støtte til de borgere, der har andre problemer end arbejdsløshed, og i den forbindelse inddrage fagprofessionelle fra andre dele af den kommunale forvaltning i et koordineret, tværfagligt samarbejde om udredning, planlægning og iværksættelse af den nødvendige indsats Løbende at måle effekten af indsatsen og justere i forhold til egne og andres erfaringer, herunder forskningsresultater Med de frikommuneforsøg Gladsaxe har fået godkendt, følger en høj grad af frisættelse fra processuelle krav og regulering. Gladsaxe har således siden 2012 haft større frihedsgrader til at tilrettelægge indsatsen over for kommunens borgere på en lang række områder, herunder: Kravene til kontaktforløb med en bestemt kadence for samtaler Formelle krav til jobplaner Reglerne om minimumsvarighed af tilbud samt maksimumvarighed for visse typer af tilbud Regler for, hvornår henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere senest skal påbegynde et tilbud Krav til opfølgningsforløbet og opfølgningsplaner i forhold til sygedagpengemodtagere I beskæftigelsesstrategien har dette betydet et skift i fokus fra proces til effekt, hvor Gladsaxe benytter frihedsgraderne i frikommunebekendtgørelserne til at yde den rette indsats på rette tidspunkt og ikke lade indsatsen styre af regler for ret og pligt eller for samtalekadence. I stedet baserer jobcentret indsatsen på den foreliggende viden om, hvad der virker - hvilken form for indsats, der er den 5
rigtige og på hvilket tidspunkt. På dette grundlag er der udarbejdet ideelle forløb, der danner rammen for konsulenternes tilrettelæggelse og prioritering af indsatsen. Udgangspunktet for kontakten skal være den lediges aktuelle behov. Derfor er der med beskæftigelsesstrategien fokus på, at kontakten gør en forskel frem for overholdelse af procedurer i forhold til tidsfrister. Gladsaxe har i 2013 tilsluttet sig yderligere frikommune forsøg, der øger Jobcentrets og den lediges muligheder for at benytte frivillighedsområdet og civilsamfundet som et led i beskæftigelsesindsatsen. Frikommunens hjemmel åbner op for muligheden for, at dagpenge- og efterlønsmodtagere uden fradrag i ydelsen kan arbejde frivilligt og ulønnet i foreninger og på offentlige virksomheder. 2.2 Metode til indkredsning af Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer I de følgende kapitler indkredses Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer ved at sammenligne ydelsesgruppernes andel i Gladsaxe med sammenlignelige jobcentre. Udgangspunktet for denne komparative tilgang er, at Gladsaxe har en væsentlig beskæftigelsespolitisk udfordring, hvis andelen er højere end sammenligningsgrundlaget kombineret med en højere stigning eller et mindre fald. Udfordringen er mindre, men ikke desto mindre væsentlig, hvis andelen er højere, men udviklingen mere gunstig. 6
Andel ift. sammenligningsgrundlag, procent Boks 2.1 Illustration af fire udfaldsmuligheder ved sammenligning af Gladsaxes andel og udvikling med et sammenligningsgrundlag En sammenligning af Gladsaxes andel og udvikling i forhold til et sammenligningsgrundlag, giver fire udfaldsrum, illustreret ved nedenstående figur. 15% 10% 5% 0% C D -5% -10% A B -15% -15-10 -5 0 5 10 15 Udvikling ift. sammenligningsgrundlag, procentpoint Figurens X-akse illustrerer udviklingen for en bestemt ydelsesgruppe i Gladsaxes fra en bestemt måned året før (måned A, år 1) til samme måned det efterfølgende år (måned A, år 0) set i forhold til sammenligningsgrundlaget. Hvis Gladsaxe har haft en større reduktion eller en mindre vækst i gruppen af ydelsesmodtagere, vil forskellen være negativ og Gladsaxe vil befinde sig på venstre side af y-aksen. Omvendt vil en mindre reduktion eller en større vækst placere Gladsaxe til højre for y-aksen. Y-aksen illustrer, hvorvidt Gladsaxe har en højere eller lavere andel ydelsesmodtagere i måned A, år 0 i forhold til sammenligningsgrundlaget. Hvis Gladsaxe har en lavere andel end sammenligningsgrundlaget, vil Gladsaxe befinde sig under x-aksen. Omvendt vil en højere andel placere Gladsaxe over x-aksen. Der er i alt fire udfaldsmuligheder i figuren: A. Hvis resultatet for en bestemt ydelsesgruppe i Gladsaxe er placeret i den nederste venstre del af figuren betyder det, at Gladsaxe har haft en større reduktion (eller mindre vækst) blandt gruppen af ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget og samtidig har en lavere andel ydelsesmodtagere. Jobcenter Gladsaxe leverer således bedre resultater end sammenligningsgrundlaget både i forhold til nuværende bestand og i forhold til udvikling over tid. B. Er resultatet for ydelsesgruppen placeret i den nederste højre del af figuren betyder det, at Gladsaxe har haft en mindre gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget, men at Gladsaxe fortsat har en lavere andel ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget. Udviklingen betyder imidlertid, at Gladsaxes forspring svinder ind. C. Hvis resultatet for en ydelsesgruppe er placeret i den øverste venstre del af figuren betyder det, at Gladsaxe har haft en mere gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget, men at Gladsaxe stadig har en højere andel ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget. Den gunstige udvikling betyder, at Gladsaxe haler ind på sammenligningsgrundlaget. D. Er resultatet for ydelsesgruppen placeret i den øverste højre del af figuren betyder det, at Gladsaxe har haft en mindre gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget og samtidig en højere andel ydelsesmodtagere. I dette tilfælde vil Gladsaxe have et ringere resultat end sammenligningsgrundlaget i forhold til den nuværende bestand. Samtidig går udviklingen den forkerte vej. 7
3 Ministerens mål og kommunens resultatkrav Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for 2014. I dette kapitel: Redegør vi for Ministerens fire mål Analyserer vi Gladsaxes niveau og udvikling i forhold til gennemsnittet i de sammenlignelige klyngekommuner 2 Opstiller vi konkrete målsætninger for Ministerens fire mål. 3.1 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 28 pct., svarende til en stigning på 8,6 procentpoint fra 2012 til 2014 Ministerens første mål har til hensigt, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det betyder, at uddannelsesgraden er et udtryk for, hvor mange unge på kontanthjælp og a- dagpenge der starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse efter at have modtaget ydelse. I 2012 var uddannelsesgraden i Gladsaxe for unge ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse 19,4 pct. 3 Til sammenligning var uddannelsesgraden i klyngen 18,2 pct. Som det fremgår af Tabel 2.3-1 er uddannelsesgraden højere i Gladsaxe indenfor alle aldersgrupper og samlet set - både set i forhold til klyngen og hele landet, bortset fra gruppen 25-29 år hvor uddannelsesgraden er den samme i Gladsaxe som gennemsnittet i klyngen. Udfordringen for Gladsaxe bliver primært at øge uddannelsesgraden for de 25-29-årige. Tabel 2.3-1 Uddannelsesgrad i Gladsaxe, klyngen og hele landet fordelt på alder Gladsaxe Klyngen Hele landet Alder i alt 19,4 18,4 18,2 15-19 år 31,7 29,0 28,5 20-24 år 22,8 20,9 21,5 25-29 år 11,4 11,4 11,2 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Vægtet gennemsnit i klyngen Som det fremgår af Figur 2. placerer Gladsaxe sig tredjebedst i klyngen for de to yngre grupper, mens gruppen af 25 29-årige placerer sig som nummer otte ud af de 15 sammenligningskommuner i klyngen. 2 Gladsaxes klynge består, foruden Gladsaxe, af Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg Kommuner 3 Målingen opgør andel af perioden, som a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år uden en gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse har været i ordinær uddannelse i løbet af året siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb. 8
Figur 2.1 Gladsaxes placering i klyngen; Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Gladsaxe og klyngen jan. - dec.2012 25 20 15 10 5 0 Uddannelsesgrad 15-29 årige 19,4 40 35 30 25 20 15 10 5 0 22,5 Uddannelsegrad 15-19 årige 31,7 34,2 Uddannelsesgrad 20-24 årige Uddannelsesgrad 25-29 årige 30 25 20 15 10 5 0 17,4 22,8 25,3 16 14 12 10 8 6 4 2 0 7,9 11,4 14,3 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Tabel 3-2.2 Uddannelsesgrad i Gladsaxe, klyngen og hele landet på ydelsestype Gladsaxe Klyngen Hele landet I alt 19,4 18,4 18,2 A-dagpenge 10,1 13,4 15,4 Kontanthjælp 20,5 19,0 18,7 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Vægtet gennemsnit i klyngen I ovenstående tabel opdeles der på ydelsestype. Her ses det, at uddannelsesgraden for a- dagpengemodtagerne er lavere i Gladsaxe end i såvel klyngen som hele landet. Det skal dog bemærkes, at a-dagpengemodtagerne udgør en mindre andel af målgruppen end kontanthjælpsmodtagerne. Dette vilkår er dog også gældende for både klyngen og hele landet, hvorfor Gladsaxe i sin indsats kan have a-dagpengemodtagerne uden en erhvervskompetencegivende uddannelse som et opmærksomhedspunkt. Beskæftigelsesregionens 4 tekniske fremskrivning af målet vedrørende uddannelsesgraden for unge under 30 baserer sig på en uændret uddannelsesgrad januar december 2014 i forholdt til jan - december 2012. Hertil lægges effekten af en styrket indsats på området som Beskæftigelsesregionen fastlægger til 7,2 procentpoint fra december 2012 til december 2014. Målet tager ikke højde for en eventuel kontanthjælpsreform. Gennemførelse af en kontanthjælpsreform vil givetvis påvirke målfastsættelsen på dette Ministermål. 4 Notat af 16. april 2014, Forudsætninger for fastlæggelse af regionale niveauer for mål i kontrakt 2014, beskæftigelsesregionen, Hovedstaden & Sjælland. 9
Andel ifht. klyngen Målet om en uddannelsesgrad på 28 pct. er et ambitiøst, men rimeligt mål, der udfordrer indsatsen overfor især de 25 29-årige, men også gruppen af 20-24-årige skal der være en særlig opmærksomhed på. 3.2 Mål 2: Færre personer på førtidspension Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 105 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 21,6 procent fra december 2012 til december 2014. Supplerende er det Gladsaxes mål, at antallet af personer på førtidspension som andel af befolkningen i Gladsaxe er 10 pct. mindre end i klyngekommunerne i december 2014. Ministerens andet mål har til hensigt at begrænse tilgangen til førtidspension. I Gladsaxe udgør førtidspensionisterne 5,5 pct. af befolkningen mod 6,2 pct. i klyngen. Gladsaxe har således 11 pct. færre førtidspensionister sammenlignet med gennemsnittet i klyngen. Fra december 2011 til december 2012 faldt antallet af førtidspensionister med 1,6 pct. i Gladsaxe. Det er således lykkedes Gladsaxe at skabe en nettoafgang fra førtidspension hen over det seneste år. I samme periode faldt det gennemsnitlige antal førtidspensionister i sammenligningskommunerne med 1,7 pct. Nedenfor sammenlignes andel og udviklingen i tilgang af førtidspensionister i Gladsaxes med klyngekommunerne. Figuren viser, at det i høj grad er lykkedes Gladsaxe at begrænse tilgangen af unge på førtidspension, andelen er 21 pct. lavere end gennemsnittet i klyngekommunerne. For de over 30- årige er andelen i Gladsaxe 27 pct. lavere end i klyngen. Udviklingen det seneste år har samlet set været mere gunstig, i Gladsaxe end i Klyngekommunerne. Undtaget er dog tilgangen for de under 30- årige, hvor Gladsaxe har haft en mere ugunstig udvikling end gennemsnittet i klyngen. Figur 3.1. Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes andel og udvikling i personer på førtidspension, januar 2012 til januar 2013 0% -5% -10% -15% -20% -25% -30% > 30 år Tilgang til førtidspension i alt < 30 år -35% -40% -40,00-20,00 0,00 20,00 40,00 60,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK1) og egne beregninger Samlet set kan det konkluderes, at Gladsaxe har en væsentligt lavere andel på førtidspension sammenlignet med gennemsnittet af klyngekommunerne samt en mere gunstig udvikling på området. Som det fremgår af nedenstående figur har Gladsaxe siden 2009 haft en markant lavere tilgang til førtidspension end sammenligningskommunerne. Gladsaxe har således reduceret tilgangen til førtidspension med 32 pct. fra 2009 til 2012, mens klyngen har reduceret med 27 pct. En reduktion, der især har fundet sted i 2012, hvor klyngen samlet set har haft et fald i tilgangen til førtidspension på 12 pct. 10
Figur 2.3. Tilgang af personer på førtidspension, Gladsaxe og klyngen, indekseret, dec. 2009 dec. 2012 120 100 80 60 100 90 77 85 74 73 68 Gladsaxe 40 klyngen 20 0 2009 2010 2011 2012 Kilde: www.jobindsats.dk samt egne beregninger (indeksering) Gladsaxes ambition om, at reducere tilgangen til førtidspension til 105 personer i december 2014 svarer til en reduktion på 40,4 pct. i december 2014 set ift. december 2009. Den tekniske fremskrivning af førtidspensionsmålet er baseret på førtidspensions- og fleksjobreformens budgetforudsætninger, hvori der forudsættes et fald på 24,9 pct. i hele landet i 2014 og et fald på 21,6 pct. i Gladsaxe i samme periode. Da reformens budgetforudsætninger er udtryk for et højt ambitionsniveau, har Beskæftigelsesregionen i den tekniske fremskrivning ikke lagt yderligere tillæg til reformens beregninger. Gladsaxe fastholder denne målsætning og lægger endog det supplerende mål til, at antallet af personer på førtidspension som andel af befolkningen i Gladsaxe skal være 10 pct. mindre end klyngen i december 2014. De ambitiøse mål skyldes, reduktionen i antallet og den gunstige udvikling på området. 3.3 Mål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 504 personer i december 2014, svarende til et fald på 18,3 pct. fra december 2012 til december 2014. Supplerende er det Gladsaxes mål, at antallet af langtidsledige som andel af befolkningen nedbringes således, at andelen maximalt svarer til gennemsnittet for klyngekommunerne. Ministerens tredje mål har til hensigt at begrænse antallet af langtidsledige. Langtidsledighed omfatter i denne sammenhæng bruttoledige personer (dvs. ledige og aktiverede) på a-dagpenge eller kontanthjælp i match 1, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Figuren nedenfor viser, at Gladsaxe har flere langtidsledige som andel af befolkningen sammenlignet med gennemsnittet i klyngekommunerne. De langtidsledige udgør 1,3 pct. af befolkningen mod et gennemsnit på 1,1 pct. i klyngekommunerne, hvilket svarer til, at Gladsaxe har 24,2 procentpoint flere langtidsledige end gennemsnittet i klyngekommunerne. Dette skyldes, at andelen af langtidsledige over 30 er høj 1,6 pct. i Gladsaxe mod 1,2 pct. i klyngen. Den samlede andelen af unge under 30 er lavere end i klyngen. Dette skyldes, at andelen af a-dagpengemodtagere er markant lavere i Glad- 11
Andel ifht. klyngen saxe med 17,8 procent under klyngen, hvorimod der er flere unge kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe end i klyngen. Figur 2.2 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes andel og udvikling i langtidsledige personer af befolkningen, marts 2013 ift. marts 2012 50% 40% 30% 20% Khj > 30 år Langtidsledige i alt Langtidsledige > 30 år A-dp > 30 år 10% 0% -10% -20% Khj < 30 år Langtidsledige < 30 år A-dp < 30 år -30% -40,00-30,00-20,00-10,00 0,00 10,00 20,00 30,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK1) og egne beregninger Vender vi dernæst blikket mod udviklingen af langtidsledigheden over det seneste år, viser figuren, at udviklingen i langtidsledigheden har været 15,4 procentpoint mindre gunstig i Gladsaxe sammenlignet med klyngen. A-dagpengegruppen over 30 år påvirker udviklingen negativt ved at have en 18,3 pct. mindre gunstig udvikling. Kontanthjælp over 30 har derimod oplevet en markant bedre udvikling end klyngekommunerne, da gruppen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe, er reduceret med 29 pct. De unge langtidsledige under 30 år har også en gunstig udvikling det seneste år sammenlignet med klyngen. Kontanthjælpsområdet har haft en reduktion på 10,8 pct. og gruppen af unge langtidsledige på dagpenge er blevet 11 pct. Mindre i Gladsaxe. Det vil sige, at der samlet set er en mere gunstig udvikling i Gladsaxe end i klyngen i forhold til unge langtidsledige. Udviklingen i Gladsaxe går altså i den forkerte retning sammenlignet med klyngekommunerne, hvad angår de over 30-årige samlet set hvilket skyldes en ringere udvikling på a-dagpengeområdet, mens udviklingen går den rette vej for ungegruppen. Det må konstateres, at Gladsaxe har en udfordring i at få nedbragt andelen af langtidsledige over 30 år. Beskæftigelsesregionen 5 har foretaget en teknisk fremskrivning for langtidsledigheden på kommuneniveau, der baserer sig på, at langtidsledigheden forventes at udvikle sig parallelt med den generelle ledighed. Beskæftigelsesregionen baserer sin fremskrivning på Økonomi- og Indenrigsministeriets 5 Mail fra Beskæftigelsesregionen til jobcentercheferne den 28. maj 2013. 12
skøn for ledigheden fra maj 2013, hvor der skønnes et fald i ledigheden på 8,3 pct. i Gladsaxe fra slutningen af 2012 til slutningen af 2014. 6 Oveni den tekniske fremskrivning har regionen foretaget en vurdering af, hvor meget en styrket indsats herudover vil påvirke langtidsledigheden og lægger 10 procentpoint oveni den tekniske fremskrivning, dvs. en ambition om et samlet fald på 18,3 pct. I december 2012 udgjorde andelen af langtidsledige i Gladsaxe 31,8 pct. af alle bruttoledige forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i match 1. En ambition om at reducere antallet af langtidsledige med 18,3 pct. i Gladsaxe vil indebære, at andelen af langtidsledige falder fra 31,8 pct. til 28,3 pct. i december 2014. 7 Gladsaxe har som sagt oplevet en stigning generelt i langtidsledigheden især på grund af en negativ udvikling i antallet af a-dagpengemodtagere over 30 år. På den baggrund synes det rimeligt, at Gladsaxe skærper indsatsen og søger at nedbringe antallet af langtidsledige. Fokus for denne indsats skal dog rettes mod primært de over 30-årige. På kontanthjælpsområdet gælder det om at fastholde den udvikling, der er set det sidste år, for at nedbringe antallet af langtidsledige over og under 30 og på a- dagpegeområdet om at dæmme op for en negativ udvikling for de over 30-årige. For de unge er fokus at fastholde resultaterne. Set i dette lys vurderes beskæftigelsesregionens ambition om, at en styrket indsats vil kunne nedbringe langtidsledigheden med 10 procent oveni i den tekniske fremskrivning, at være rimelig. 3.4 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Samarbejdsgraden med (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på X pct. svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december 2014. (Den præcise opgørelsesmetode for målingen af samarbejdsgraden vil blive udmeldt snarest muligt fra centralt hold) Målsætning følger når opgørelsesmetoden er udmeldt. Supplerende er det Gladsaxes mål, at antallet af personer i virksomhedsrettet aktivitet i 2014 skal stige til 479 fuldtidspersoner 8. Ministerens fjerde mål har til hensigt at styrke samarbejdet med virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen. Med det fjerde mål ønsker Ministeren, at der bliver et øget fokus på indsatsen overfor virksomhederne. Jobcentrets kontakt og dialog med virksomhederne lokalt i Gladsaxe skal styrkes så det bliver nemmere at hjælpe ledige i job. Jobcentret skal have et bedre kendskab til jobåbninger og jobmuligheder i virksomhederne, så den aktive indsats kan målrettes, herunder uddannelsesindsatsen. 6 Fremskrivningen tager imidlertid ikke højde for den nye indfasning af dagpengereformen, som isoleret set vil trække i retning af en lidt højere registreret ledighed i andet halvår 2013 og i 2014 i forhold til prognosen. Der kan derfor opstå et behov for at justere i målet, når virkningen af den nye aftale medregnes i Økonomi- og Indenrigsministeriets "Økonomisk Redegørelse, august 2013". 7 Regionen forventer at ledigheden falder med 8,3 pct. i Gladsaxe fra december 2012 til december 2014. Der var 617 langtidsledige og 1943 bruttoledige i december 2012. Dermed ser regnestykket således ud: 617*(1-0,183)/1943*(1-0,083) 8 I budgetforudsætningerne for 2014 forudsættes at 323 vil blive ansat i job med løntilskud og 156 i virksomhedspraktik. 13
Yderligere har målet til hensigt at sikre, at jobcentret opleves som en professionel og effektiv samarbejdspartner af virksomhederne, at de oplever at få en god service og hjælp i samspillet med jobcentret. Det er vigtigt, at der løbende følges op på, om indsatsen fører til et reelt samarbejde med virksomhederne. Ministeren indfører med beskæftigelsesplan 2014 samarbejdsgraden som et nyt kvantitativt mål for den virksomhedsrettede indsats. Den foreløbige udmelding i forhold til målet er, at det vil basere sig på, hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med, og hvad de samarbejder om - herunder synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk og oprettelse af virksomhedsrettede forløb samt voksenlærlinge- og jobrotationspladser. Der foreligger endnu ikke noget beregningsgrundlag for opgørelsen og niveaufastsættelsen af samarbejdsgraden fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. 14
4 Beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesudviklingen siden konjunkturomslaget er nu i sin anden fase, hvilket har medført en beskeden stigning i bygge- og anlægsbranchen samt i den private servicesektor. Indenfor den offentlige sektor derimod byder anden fase på et markant fald i beskæftigelsen. 9 Ifølge beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland forventes 2013 stadig at være præget af stagnation. Ledigheden og langtidsledigheden vil fortsat udgøre en betydelig udfordring, og der vil endnu ikke kunne ses en afgørende udvikling i beskæftigelsen. Dette billede forventes at reflektere det meste af 2013, idet Økonomi- og Indenrigsministeriet i sit seneste skøn forventer, at ledigheden vil toppe i midten af 2013 for derefter at påbegynde et fald, der forventes at fortsætte ind i 2014. Bruttoledigheden forventes således at falde med -4,5 pct. fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 mens beskæftigelsen samtidig forventes at stige 0,3 pct. i samme periode. De aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer i Østdanmark kan overordnet beskrives således 10 : Mange ledige og langtidsledige Mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Den primære udfordring her handler om i en periode med lavkonjunktur at synliggøre jobåbninger for de ledige og langtidsledige og sikre, at rekruttering ikke foregår via lukkede kanaler. Nyuddannede mangler fodfæste på arbejdsmarkedet. De nyuddannede har under lavkonjunkturen og i en situation med høj ledighed, svært ved at konkurrere med de erfarne lønmodtagere om stillingerne. Dette udgør en risiko for at de nyuddannede ikke finder fodfæste på arbejdsmarkedet, men i stedet fanges i ledighed og med tiden langtidsledighed. Flere personer uden for arbejdsmarkedet. Antallet af borgere uden for arbejdsstyrken stiger ved, at flere går i uddannelse, og flere er ikke-arbejdsmarkedsparate. Det er en væsentlig udfordring for beskæftigelsesindsatsen at løfte opgaven med at holde de ledige på kanten af arbejdsmarkedet aktive for at sikre en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Mangel på praktikpladser til unge under uddannelse. I kombination med en stigning i arbejdsmarkedets kvalifikationskrav betyder dette en væsentlig udfordring i forhold til at sikre at de unge finder fodfæste på arbejdsmarkedet og ikke ender på offentlig forsørgelse uden en kompetencegivende uddannelse. På det forsikrede områder gælder det i Gladsaxe, at især 3F-området er berørt med 117 ledige ud af i alt 1.119 forsikrede ledige. 11 Også ledigheden blandt medlemmer af HK og Kristelig A-kasse springer i øjnene med hhv. 85 og 84 ledige. AC-området har oplevet et markant fald, så det nu især er i Akademikernes A-kasse der ses øget ledighed, med 33 ledige i januar 2013, mens både ingeniørområdet og magistrene har blot hhv. 23 og 27 ledige medlemmer Gladsaxe. Når der deles op på de specifikke målgrupper, kan Gladsaxes vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer identificeres ved at sammenholde kommunale udgifter pr. person i befolkningen (forsørger- 9 I første fase der startede medio 2008 frem til midten af 2010 faldt beskæftigelsen i bygge- og anlægserhvervene og industrien. 10 Jf. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, - sigtelinjer og målsætninger, Sammenfatning af Analyserapport 2014 11 Tal fra januar 2013 15
Niveau for forsørgertryk ift. klyngekommuner trykket) og udviklingen over det seneste år med det gennemsnitlige forsørgertryk og udvikling heri blandt de sammenlignelige jobcentre (klyngekommunerne). Dette er gjort i figur 3.1 nedenfor. Nedenstående figur viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsat er en beskæftigelsespolitisk udfordring i Gladsaxe, idet forsørgertrykket er 20 pct. højere end i de sammenlignelige kommuner og udviklingen 3 pct. mindre gunstig. Udfordringen knytter sig til kontanthjælpsmodtagerne både over og under 30 år, da der er et højere forsørgertryk for begge grupper hhv. 26 pct. for de over 30-årige og 9 pct. for de under 30-årige. Begge grupper har haft en mindre gunstig udvikling end klyngen, på henholdsvis 2 pct. og 4 pct. dårligere udvikling i forhold til klyngen. Figur 4.1 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes niveau og udvikling i de kommunale udgifter pr. person i befolkningen (forsørgertryk), marts 2012 ift. marts 2013 40% 30% 20% Forsørgelsesudgifter (pr. borger 16-66 år). Niveau marts 2013, Udvikling marts 2012 - marts 2013 Khj o 30 Kontanthjælp samlet 10% 0% -10% -20% Førtidspension Khj u 30 A-DP o 30 A-Dagpenge samlet Ydelser i alt; -6% Sygedagpenge A-DP u 30-30% -40% Ledighedsydelse -50% -60% Revalidering -70% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK1) og egne beregninger Udvikling ift. klyngekommuner (procent) A-dagpengeområdet udgør et opmærksomhedspunkt, idet udviklingen for de forsikrede ledige samlet set har været 11 pct. mindre gunstig end i klyngen det seneste år, jf. Figur 4.1. Gladsaxe ligger på niveau med klyngen både samlet set og for de over 30-årige og en smule under niveau for de under 30-årige. Det er således en udvikling, der skal være opmærksomhed på. Sygedagpengeområdet ligger, stadig på et markant lavere niveau, 20 pct., under sammenligningskommunerne og med en mere gunstig udvikling end klyngen. Revalideringsområdet tæller få personer og den gunstige udvikling understøttes af, at forsørgertrykket udgør under det halve af gennemsnittet i klyngekommunerne. Ser man på de samlede ydelser, er Gladsaxes forsørgertryk 6 pct. lavere end gennemsnittet i klyngekommunerne, om end udviklingen har været en anelse mindre gunstig. Med afsæt i tallene fra marts 2013 er Gladsaxes samlede forsørgertryk 1.115 kr. pr. borger i alderen 16-66 år, hvilket er 69 kr. lavere end gennemsnittet i klyngekommunerne. Dette svarer til en samlet årlig kommunal mindreudgift på 36 mio. kr. i Gladsaxe end i klyngen. Særligt sygedagpengeområdet og førtidspensionsområdet bidrager til Gladsaxes mindreudgift. Nedenfor ser vi nærmere på de ydelsesområder, som udgør de primære udfordringer for indsatsen i Gladsaxe. 16
Andel ift. klyngen 4.1 A-dagpenge Målt på forsørgertryk knytter hovedudfordringen på A-dagpengeområdet sig som nævnt hovedsageligt til udviklingen det seneste år, hvor både unge- og voksengruppen har haft en ringere udvikling, end den der ses i klyngen, jf. Figur 4.1. Især ungegruppen har haft en dårligere udvikling, men holder sig dog alligevel under sammenligningskommunernes niveau. De over 30-årige ligger på klyngeniveau. Indskrænkes analysen til kun at omfatte arbejdskraftreserven viser Figur 4.2 nedenfor, at den ugunstige udvikling hos de under 30-årige også skyldes en stigning af unge ledige i arbejdskraftreserven. Til gengæld er både niveauet for de under 30-årige meget lavere end i klyngen. De over 30-årige har derimod både et højere niveau og en mindre gunstig udvikling sammenlignet med klyngen. Samlet set ligger Gladsaxe under klyngeniveau, hvad angår niveau, men udviklingen på området er et opmærksomhedspunkt for indsatsen især i forhold til gruppen af over 30-årige, der må betragtes som en beskæftigelsespolitisk udfordring. Figur 4.2 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes andel og udvikling i arbejdskraftreserven, marts 2012 ift. marts 2013 5% 0% -5% Arb. kraftreserve - A-dp >30 Arb. kraftreserve - A-dp I alt -10% -15% Arb. kraftreserve - A-dp <30-20% 0,00 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK1) og egne beregninger Analyseres der udelukkende på langtidsledigheden, er billedet det samme. Jf. Figur 2.2 har udviklingen i antallet af langtidsledige forsikrede over 30 år over det seneste år været mindre gunstigt i Gladsaxe sammenlignet med klyngen. Hovedudfordringen på det forsikrede område er således, at få vendt den mindre gunstige udvikling for de forsikrede ledige over 30 år med henblik på at holde antallet af forsikrede ledige under gennemsnittet i klyngekommunerne. I Figur 4.3 nedenfor plottes de 11 A-kasser med den højeste ledighed for personer i aldersgruppen 30-55 år. Placeringen på y-aksen angiver, om der har været en stigende (+) eller faldende (-) ledighed over det seneste år. Figuren viser, at hovedudfordringen er at nedbringe ledigheden for især medlemmerne af 3F og HK. HK er endvidere karakteriseret ved at have oplevet en markant stigning over det seneste år. De eneste a-kasser, der har oplevet et fald i ledigheden det seneste år, er Kristelige A-kasse, Magistrenes A- kasse og Ingeniørernes A-kasse. 17
Niveau for forsørgertryk ift. klyngekommuner Figur 4.3 Antal bruttoledige (x-aksen) og udvikling over det seneste år (y-aksen) blandt forsikrede ledige ml. 30 og 55 år i Gladsaxe, marts 2012 ift. marts 2011 30,0% 25,0% HK /Danmarks A-kasse 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% FOA - Fag og Arbejdes A-kasse Akademikernes A- Kasse FTF- A-kasse CA, A-kasse ASE Det faglige hus - A- kasse Faglig Fælles (3F) A- kasse 0,0% -5,0% 0 20 40 60 80 100 120 140 Kristelig A-Kasse -10,0% -15,0% -20,0% Magistrenes A-Kasse Ingeniørernes A-Kasse -25,0% Kilde: brhovedstadensjaelland.dk/resultatopfoelgning/resultaterfordeltpaajobcentreogakasser.aspx Udfordringen i Gladsaxe er således at dæmme op for den mindre gunstige udvikling blandt de forsikrede ledige over 30 år og at målrette en del af indsatsen mod det ufaglærte område og kontorområdet. 4.2 Kontanthjælp Gladsaxes væsentligste udfordring består fortsat i at få nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere, idet forsørgertrykket fra kontanthjælp er markant højere i Gladsaxe sammenlignet med klyngen. Det var et mål i beskæftigelsesplanerne i 2012 og i 2013, og da det stadig viser sig udfordrende, fastholder Gladsaxe målet på niveau med målfastsættelsen i 2013. Figur 4.4 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes niveau og udvikling i forsørgertrykket på kontanthjælpsområdet, marts 2012 ift. marts 2013 50% 40% 30% Forsørgelsesudgifter niveau i marts(pr. borger 16-66 år), Udvikling marts 2012 - marts 2013 Match 3 O 30 Match 1 O 30 Khj. Match 3 Khj. Match 1 Match 1 U 30 Match 3 U 30 20% Match 2 O 30 10% Khj. Match 2 0% -10% Match 2 U 30-20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% 20% Udvikling ift. klyngekommuner (procent) 18
Andel ift. klyngen Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK1) og egne beregninger Opdeles kontanthjælpsmodtagerne på match og alder viser ovenstående figur, at det er kontanthjælpsområdet bredt, der skal adresseres. Den primære beskæftigelsespolitiske udfordring set på baggrund af forsørgertrykket er match 3 gruppen over 30 år. Denne gruppe placerer sig 47 pct. over klynge gennemsnittet, med en udvikling på niveau med klyngen det seneste år. Yderligere skal opmærksomheden særligt rettes mod både gruppen af match 1 og match 3 unge, der også ligger på et højt niveau og med en ugunstig udvikling. Figur 4.5 Forskel mellem Gladsaxes og Klyngekommunernes andel og udvikling i arbejdskraftreserven, marts 2012 ift. marts 2013. 50% Arb. kraftreserve -khj >30 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Arb. kraftreserve - kthj I alt Arb. kraftreserve - khj <30 0% -20,00-15,00-10,00-5,00 0,00 5,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK1) og egne beregninger Som det fremgår af Figur 4.5 er niveauet højt for arbejdskraftreserven generelt, især for gruppen over 30. Til gengæld er udviklingen i Gladsaxe gået den rigtige vej det seneste år. Sammenlignes der med niveauet for langtidsledige se Figur 2.3. ses det, at de under 30-årige kontanthjælpsmodtagere placerer sig langt under klyngen og med en positiv udvikling det sidste år. Gruppen af unge ledige kontanthjælpsmodtagere er således højere end i klyngen, men dette betyder ikke en øget langtidsledighed i gruppen. Jævnfør Tabel 4-1 Andel kontanthjælpsforløb over hhv. 13 og 40 uger, opdelt på alder, nov. 2012 nedenfor, så skyldes det høje antal kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe ikke, at borgerne modtager kontanthjælp i længere tid end i klyngekommunerne. Andelen af kontanthjælpsmodtagere med en ledighedslængde på over 39 uger er således lavere i Gladsaxe end i klyngen både, hvad angår over og under 30-årige. jf. tabellen nedenfor. Tabel 4-1 Andel kontanthjælpsforløb over hhv. 13 og 40 uger, opdelt på alder, nov. 2012 Andel forløb over 13 uger Andel forløb over 39 uger Gladsaxe Klyngekommunekommuner Forskel Gladsaxe Klynge- Forskel Kontanthjælp over 30 21,4 17,1 4,3 55,1 60,1-5 Kontanthjælp under 30 37,9 30,3 7,7 34,4 42-7,6 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger (vægtet gennemsnit) Gladsaxes udfordring er således primært antallet af kontanthjælpsmodtagere snarere end forløbenes varighed. De udfordringer der kommer til udtryk i Figur 4.5 med en stor med en ledighedslængde mellem 13 og 39 uger. Dette vil være et opmærksomhedspunkt for indsatsen i Gladsaxe. 19
Nedenstående figur viser, at såvel i Gladsaxe som i klyngen er aktiveringsgraden over for kontanthjælpsgruppen dalet siden februar 2012. Udviklingen i aktiveringsgraden det seneste år har været identisk i klyngen og Gladsaxe, det er således marginale udsving, der adskiller bevægelsen i aktiveringsgraden i Gladsaxe og klyngen. Figur 4.6 Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe og klyngekommunerne, februar 2012 til februar 2013 30 25 20 15 10 5 0 Gladsaxe klynge Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Den virksomhedsrettede aktivering en stor andel af aktiveringsindsatsen i Gladsaxe, andelen af virksomhedsrettede tilbud på kontanthjælpsområdet har dog været lavere i Gladsaxe end i klyngekommunerne. Dette kan bidrage til, at forklare den mindre gunstige udvikling på kontanthjælpsområdet i Gladsaxe, idet effekten af virksomhedsrettet aktivering generelt er højere end vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Opsummerende kan det konstateres, at hverken kontanthjælpsforløbenes varighed eller aktiveringsgrad kan betragtes som væsentlige forklaringer på, hvorfor Gladsaxe har flere kontanthjælpsmodtagere end klyngekommunerne. Aktiveringsmikset kan være en del af forklaringen, da den virksomhedsrettede aktivering ligger lidt under klyngens samlede niveau og effekten af den virksomhedsrettede indsats er højere end anden aktivitet. Dette forhold forklarer dog ikke den væsentligste udfordringer Gladsaxe har på kontanthjælpsområdet, nemlig den høje andel af kontanthjælpsmodtagere i LAB-gruppe 2.3. Gladsaxe har gennem mange år haft succes med at begrænse tilgangen til førtidspension, hvilket er en fornuftig prioritering ud fra en menneskelig og samfundsmæssig betragtning, men en sådan succes lægger et pres tilbage på kontanthjælpsområdet. Med førtidspensions- og fleksjobreformen vil alle kommuner skulle lave en tilsvarende begrænsning med den potentielle effekt, at der vil opleves et øget pres på niveauet for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, i de kommuner Gladsaxe sammenligner sig med. Den forholdsmæssige høje placering, som antallet af LAB 2.3-borgere udgør i Gladsaxe, vil således givetvis ændre sig over tid. Ikke nødvendigvis på grund af en ændring i Gladsaxe, men i lige så høj grad på grund af at de øvrige kommuner i klyngen, øger deres antal af kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, som følge af et stop i tilgangen til førtidspension. Dermed ikke være sagt, at det høje antal og den ugunstige udvikling i Gladsaxe ikke skal adresseres som en vægtig beskæftigelsespolitisk udfordring. En stram tilkendelsespraksis i forhold til førtidspension beskrives blot som en forklaringsramme for det høje antal kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. 20
4.3 Sygedagpenge På sygedagpengeområdet har Gladsaxe et markant lavere udgiftsniveau over det seneste år set i forhold til klyngekommunerne, jf. Figur 4.1. De lave udgifter og den gunstige udvikling knytter sig i særlig grad til de langvarige forløb. Tabellen nedenfor viser fx, at andelen af forløb over 26 uger udgør 20,7 pct. af sygedagpengeforløbene mod hhv. 27,6 pct. og 28 pct. i klyngekommunerne og Østdanmark, hvilket er tilvejebragt via en reduktion i antallet på -9,2 pct. i forhold til samme måned året før. Til sammenligning har klyngen reduceret forløbene over 26 uger med 4,2 pct. og Østdanmark med 3,9 pct. i forhold til samme måned året før. Særligt positiv er nedbringelsen af sygedagpengeforløb over 52 uger, således at andelen nu blot udgør 1,2 pct. på baggrund af en reduktion på 41,7 pct. i forhold til året før. Til sammenligning har reduktionen i forløb over 52 uger været på hhv. 8,9 og 5,7 pct. i klyngen og Østdanmark. Tabel 4-2 Sygedagpengeforløb over 26 uger og 52 uger - samt udviklingen, februar 2012 feb. 2013 Andel forløb Udvikling i antal forløb Over 26 uger Over 52 uger Over 26 uger Over 52 uger Gladsaxe Kommune 20,7 % 1,2 % -9,2% -41,7 % Klyngen 27,6 % 8,2 % -4,2 % -8,9 % Hele landet 28 % 7,8 % -3,9 % -5,7% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger På sygedagpengeområdet bliver Gladsaxes udfordring i 2014 således hovedsageligt at fastholde de gode resultater på området. 4.4 Unge på offentlig forsørgelse Andelen af unge på offentlig forsørgelse er steget med 7,1 pct. i Gladsaxe fra januar 2012 til januar 2013, mens den i klyngekommunerne kun er steget med 3,3 pct. i samme periode. På trods af den dårlige udvikling i Gladsaxe det seneste år er andelen af unge på offentlig forsørgelse i Gladsaxe stadig lavere end gennemsnittet i klyngekommunerne. I figuren nedenfor sammenlignes Gladsaxes andel og udvikling i antal unge på offentlig forsørgelse med klyngekommunerne samlet set og opdelt på de forskellige forsørgelsesgrupper. 21
Andel ifht. Klyngen Figur 4.7 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes andel og udvikling i antal unge på offentlig forsørgelse ift. klyngekommunerne, jan. 2012 ift. jan. 2013 Unge på offentlig forsørgelse (udvikling januar 12 til januar 12 og andel ifht. klyngen) 40,0% 20,0% 0,0% -20,0% Khj. match 3 Khj. match 1 Kontanthjælp ialt; 2,2% Dagpengemodtagere I alt; -10,2% Khj. match 2 Fleksjob -40,0% -60,0% Sygedagpenge Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK1) og egne beregninger Ledighedsydelse Førtidspensionister -80,0% -60,0% -50,0% -40,0% -30,0% -20,0% -10,0% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% Udvikling ifht. Klyngen, procentpoint Samlet set er der 10,2 pct. færre unge, der lever af offentlig forsørgelse i Gladsaxe set i forhold til de sammenlignelige kommuner. Især sygedagpenge- og førtidspensionsområdet udmærker sig ved et markant lavere antal unge end sammenligningskommunerne. Den primære udfordring Gladsaxe står over for i relation til ungegruppen er kontanthjælpsmodtagerne, som ligger 2,2 pct. over niveauet i klyngen og har haft en mere ugunstig udvikling (3,6 procentpoint). Det er primært gruppen af unge matchet 3, der udgør en udfordring, idet antallet af unge her ligger 29,1 pct. over klyngeniveau og med en 26,1 procentpoint ringere udvikling. De arbejdsmarkedsparate unge ligger 25,2 pct. over klyngen, men har det seneste år haft en udvikling identisk med klyngens. Gruppen af match 2 unge placerer sig flot 17,8 pct. under klyngeniveau og med en identisk udvikling. Gladsaxe har netop deltaget i en benchmarkingundersøgelse på ungeområdet sammen med Gentofte, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Undersøgelsen viser, at Gladsaxe har gode resultater i forhold til hurtigt at få unge kontanthjælpsmodtagere i gang med uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Desuden peger den på, at en relativt set høj andel af de unge stadig er selvforsørgende 3 måneder efter endt indsats. Undersøgelsen peger dog også på, at Gladsaxe har en udfordring i forhold til at fastholde de unge i selvforsørgelse på længere sigt. Tilbagefaldet til kontanthjælp, 6 måneder efter forløbene er afsluttet, er relativt set stort. Denne udfordring skal adresseres i den fremtidige indsats. 22
Tabel 4-3 Opsummering af benchmarkresultater Indsatsen over for unge på kontanthjælp Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje Taastrup Gennemsnitlig varighed 2012 18-24 år 20,09 20,98 23,62 22,30 24,21 25,45 25-29 år 25,80 29,40 31,50 29,00 29,90 31,50 18-29 år (alle unge) 22,12 23,69 25,96 24,53 25,80 27,58 Tilbagefald indenfor 26 uger, 2011 Andel 18-24 år 50,8 59,9 56,2 55,6 45,0 47,4 Andel 25-29 år 54,1 66,4 57,1 67,1 52,0 55,7 Andel 1. samtale afholdt inden for en måned, 2012 18-24 år 81,2 69,2 71,3 81,9 79,4 80,9 25-29 år 69,7 68,2 66,7 70,6 76,5 77,4 Andel 1. aktiveringstilbud afholdt indenfor en måned, 2012 18-24 år 57,0 61,1 43,7 38,4 23,3 58,5 25-29 år 30,6 50,8 33,3 58,0 22,5 35,0 Andel af sanktioner (alle kontanthjælpsmodtagere), 2012 Alle 14,0 19,9 10,5 22,4 10,9 11,3 Aktivereringsgrad, 2012 18-24 år 35,9 36,1 37,4 28,1 34,5 34,2 25-29 år 32,6 35,4 32,4 28,8 32,4 27,3 Aktiveringsmiks 18-29 år, 2012 - Vejledning og opkvalificering 23,0 23,0 22,0 12,0 20,0 20,0 - ordinær uddannelse 3,0 1,1 1,6 2,0 1,8 5,2 - ansættelse med løntilskud 7,8 12,1 13,0 5,1 12,3 7,1 - Virksomhedspraktik 7,6 6,1 8,2 13,9 8,0 7,5 Selvforsørgelsesgrad efter 3 måneder, vejledning og opkvalificering 18-24 år 18,8 38,5 24,1 23,0 23,5 22,2 25-29 år 21,3 17,6 23,8 19,6 20,0 17,7 Selvforsørgelsesgrad efter 3 måneder, virksomhedspraktik 18-24 år 23,7 27,3 20,0 37,4 27,8 23,8 25-29 år 9,5 14,5 9,1 23,5 7,7 15,8 Selvforsørgelsesgrad efter 3 måneder, løntilskud 18-24 år 77,8 52,2 42,9 55,6 46,2 55,0 25-29 år 50,0 41,4 31,6 18,2 18,8 46,4 Kilde: Ungeindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet en analyse af ungeindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner, s. 90 (Maj 2013) 4.5 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er i september 2012 lavere i Gladsaxe (25,5 pct.) sammenlignet med både klyngen (31,7 pct.) og Østdanmark (28,3 pct.). 12 Selv om Gladsaxe har bedre resultater end både klyngekommunerne og Østdanmark målt på forsørgelsesydelser generelt, har Gladsaxe dog en massiv overrepræsentation af ledige blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med etnisk danske ledige. 12 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Resultater af beskæftigelsesindsatsen, Jobcenter Gladsaxe, 4. status 2012 23
Andel af befolkning 16-66 ifht. danskere Figuren nedenfor viser, at andelen af ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande i Gladsaxe er 170 pct. højere end for etniske danskere. Ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere var i december 2012, 15,4 pct. mod 5,7 pct. for de etniske danskere. Figur 4.8 Andel ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande i Gladsaxe i forhold til etniske danskere samt udvikling ift. etniske danskere over det seneste år, december 2012 ift. december 2011 325% 300% 275% 250% 225% 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% -25% Antal ledige Indvandrere fra ikke-vestlige lande. Udvikling december 11 til december 12 og andel ifht. ledige danskere Khj Match 2+3 >30 Khj match 1 >30 Khj match 2+3 Khj i alt Khj match 1 I alt Adp >30 Khj Match 2+3 <30 Khj match 1 <30 ADP Adp <30-15,00-10,00-5,00 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 30,00 35,00 40,00 Udvikling, forskel ifht.danskere, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK1) og egne beregninger Samlet set har udviklingen i ledighed blandt ikke-vestlige indvandrere været 5 procentpoint mindre gunstig for indvandrere end for etnisk danske ledige. Udfordringen knytter sig til alle ydelsestyper og aldersgrupper, mens ledige indvandrere i matchgruppe 2 og 3 (kontanthjælp) fremviser udviklingsmæssigt et bedre resultat ved at have haft en mere gunstig udvikling end etnisk danske ledige. De unge i matchgruppe 2 og 3, placerer sig acceptabelt ved at ligge 18 pct. over de etnisk danske ledige, hvilket i denne sammenhæng må betragtes som et positivt niveau. Vendes blikket mod efterkommerne fra ikke-vestlige lande var ledigheden i april 2012 på 12,2 pct., hvilket var 114 pct. højere end ledighedsgraden for etniske danskere. 24
Andel af befolkning 16-66 ifht. danskere Figur 4.9 Andel ledige efterkommere fra ikke-vestlige lande i Gladsaxe set i forhold til etniske danskere samt udvikling ift. etniske danskere over det seneste år, december 2012 ift. december 2011 Antal ledige efterkommere fra ikke-vestlige lande. Udvikling december 11 til december 300% 12 og andel ifht. ledige danskere 275% Khj match 1 >30 250% Khj match 1 225% Khj Match 2+3 >30 Adp >30 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% -25% -50% I alt Khj match 2+3 ADP ialt Khj ialt Khj match 1 <30 Adp <30 Khj Match 2+3 <30-20,00-10,00 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 Udvikling, forskel ifht. danskere procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK1) og egne beregninger Overledigheden er særlig høj blandt de over 30-årige, men også de arbejdsmarkedsparate unge, såvel kontanthjælps- som a-dagpengemodtagere, placerer sig niveaumæssigt langt over ledighedsgraden for etnisk danskere. Kun de unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 er på niveau med ledigheden blandt danske ledige, dog med en markant dårligere udvikling det seneste år. Sammenfattende viser analysen ovenfor, at på trods af, at Gladsaxe har en lavere andel indvandrere og efterkommere, der modtager offentlig forsørgelse end klyngen og Østdanmark, er det fortsat en udfordring at få nedbragt overledigheden blandt indvandrerne og efterkommerne fra de ikke-vestlige lande og særligt for gruppen over 30 år og de arbejdsmarkedsparate ledige. Udfordringens omfang øges ved, at ledighedsudviklingen har været mindre gunstig for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande sammenlignet med etniske danskere. Det betyder, at overledigheden aktuelt øges frem for at mindskes. Udfordringen er således at vende denne udvikling. 4.6 Opsummering af Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer Opsummerende kan det på baggrund af ovenstående analyse konkluderes, at Gladsaxe står overfor følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer: 1. Gladsaxe har en udfordring i at få nedbragt andelen af langtidsledige over 30 år. 2. Hovedudfordringen på det forsikrede område er at få vendt den mindre gunstige udvikling for de forsikrede ledige over 30 år med henblik på at holde antallet af forsikrede ledige under gennemsnittet i klyngekommunerne og at målrette en del af indsatsen mod det ufaglærte område og kontorområdet. 3. På ungeområdet er det primært gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere matchet 3, der udgør en udfordring. Antallet af unge ligger her 29,1 pct. over klyngeniveau, og med 26,1 procentpoint ringere udvikling. Men også de unge i match 1 udgør en udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe. Udfordringen på ungeområdet er ikke niveauet som sådan, men at udviklingen har været mindre gunstig. 25
4. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er fortsat en beskæftigelsespolitisk udfordring i Gladsaxe. Udfordringen knytter sig til kontanthjælpsmodtagerne både over og under 30 år. De under 30-årige er yderligere udfordret ved at have haft en mere ugunstig udvikling det seneste år. De over 30-årige derimod har haft samme udvikling som sammenligningskommunerne. 5. Gladsaxe skal være opmærksom i forhold til at nedbringe antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med en ledighedslænge mellem 13 og 39 uger. 6. Det er fortsat en udfordring at få nedbragt overledigheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Dette gælder særligt for gruppen over 30 år og de arbejdsmarkedsparate ledige. 4.7 Budgetmæssige forudsætninger 2014 Kapitel 3 har beskrevet og analyseret de udfordringer, der ses i Gladsaxe med baggrund i resultaterne og status for indsatsen i 2012 og begyndelsen af 2013. Nedenstående tabel viser de antalsforudsætninger som Gladsaxe ligger til grund for den budgetmæssige rammelægning for beskæftigelsesindsatsen i 2014. Heraf fremgår, hvor mange personer der forudsættes på de respektive ydelser i 2014. Af Bilag 5 fremgår de økonomiske forudsætninger afledt heraf. Tabel 3.4 Budget og regnskabsmæssige forudsætninger for Gladsaxe 13 Antal personer Regnskab 2012 Korrigeret Budget 2013 Budget 2014 Budget overslag 2015 Budget overslag2016 Budget overslag2017 Kontanthjælp 1.674 1.610 1.888 1.888 1.888 1.888 Løntilskud 584 595 595 605 615 625 Revalidering 40 36 36 36 36 36 Sygedagpenge 654 700 654 654 654 654 Integration 133 160 174 177 177 177 A-dagpenge 1.263 1.165 1.164 1.164 1.164 1.164 Førtidspension 2.442 2.345 2.275 2.205 2.142 2.076 Budgetbidrag 2014 6.790 6.611 6.786 6.729 6.676 6.620 Det er med udgangspunkt i de identificerede beskæftigelsespolitiske udfordringer samt budgetmæssige forudsætninger, at vi i kapitel 4 vil beskrive, hvorledes udfordringerne søges imødegået i beskæftigelsesindsatsen 2014 og hvordan ministerens mål og kommunens egne mål for 2014 forventes at blive nået. 13 De antalsforudsætninger, som indgår i Gladsaxe kommunes budgetbidrag fremgår af tabel 3.4. Antalsforudsætningerne i tabellen er ikke korrigeret for konsekvenser som følge af lovændringer (fx. lov om førtidspension) og budgetønsker. 26
5 Mål og Strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Gladsaxe har følgende mål til beskæftigelsesindsatsen i 2014. Ministermål: 1. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcentret skal i december 2014 (år til dato) være på 28 pct., svarende til en stigning på 8,6 procentpoint fra 2012 til 2014. 2. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 105 personer i december 2014 (rullende år), svarende til en reduktion på 21,6 procent fra december 2012 til december 2014. Supplerende er det Gladsaxes mål, at antallet af personer på førtidspension som andel af befolkningen i Gladsaxe er 10 pct. mindre end i klyngekommunerne i december 2014. 3. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 504 personer i december 2014, svarende til et fald på 18,3 pct. fra december 2012 til december 2014. Supplerende er det Gladsaxes mål, at antallet af langtidsledige som andel af befolkningen nedbringes således, at andelen maximalt svarer til gennemsnittet for klyngekommunerne. 4. INGEN DATA FRA REGIONEN ENDNU. Derfor: Samarbejdsgraden med de lokale virksomheder skal fastholdes på det nuværende niveau... Supplerende er det Gladsaxes mål, at antallet af personer i virksomhedsrettet aktivitet i 2014 skal være på 479 fuldtidspersoner (mål i kommunestrategien). Kommunemål: 1. Samlet forsørgertryk: Gladsaxes udgifter til forsørgelsesydelser pr. indbygger i alderen 16-66 år skal i 2014 ligge under gennemsnittet for klyngekommunerne. I marts 2012 var Gladsaxes udgifter til forsørgelsesydelser 1.115 kr. pr. borger i alderen 16-66 år. For klyngekommunerne var tallet 1.184 kr. Det svarer til, at Gladsaxes udgifter pr. borger i alderen 16-66 år var 6 pct. lavere. 2. Færre unge på offentlig forsørgelse Andelen af unge ydelsesmodtagere under 30 år skal i 2014 placere Gladsaxe i den bedste fjerdedel blandt de 15 klyngekommuner. I april 2013 lå Gladsaxe som nr. 4 i klyngen. 3. Begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere: Udgiften til kontanthjælpsmodtagere pr. indbygger i alderen 16-66 år skal i december 2013 maksimalt være 10 pct. højere sammenlignet med gennemsnittet blandt klyngekommunerne. 4. Begrænse antallet af nydanskere på offentlig forsørgelse Forskellen i ledighedsgrad mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande skal højest være 7,6 procentpoint i 2014. I april 2013 var forskellen i ledighedsgrad mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande 9,6 pct. point. Forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande skal højest være 4 procentpoint i 2014. I april 2013 var forskellen i ledighedsgrad mellem etniske danskere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 6,2 procentpoint. 27
5. Begrænse antallet af borgere der modtager sygedagpenge mere end 52 uger : Antallet af borgere, som modtager sygedagpenge i mere end 52 uger, skal max udgøre 40 fuldtidspersoner set som et gennemsnit over hele året. 6. Løntilskud til førtidspensionister: Antallet af løntilskud til førtidspensionister med nedsat funktionsevne skal i 2014 stige til 89. I marts 2013 var der 60 førtidspensionister i løntilskudsjob. Nedenfor redegøres for Gladsaxes indsats med henblik på at indfri ovenstående mål. 5.1 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Som beskrevet i analysen har Jobcenter Gladsaxe gode resultater i forhold til hurtigt at få unge kontanthjælpsmodtagere i gang med uddannelse eller ordinær beskæftigelse, men en udfordring med at fastholde dem i uddannelse på længere sigt. Jobcentret vil fastholde en intensiv indsats over for ungegruppen, der via uddannelsesafklaring og uddannelsesmodnende aktiviteter, sætter de unge i stand til at påbegynde ordinær uddannelse. Derudover vil jobcentret øge fokus på tiltag, der kan fastholde den unge i uddannelse og dermed reducere tilbagefaldet til kontanthjælp på længere sigt. Generelt afhænger den indsats, der tilbydes, af om de unge: Er uddannelsesparate Er aktivitetsparate I den følgende beskrivelse af indsatsen for unge uden uddannelse adresseres først jobcentrets tilbud til unge uddannelsesparate, dernæst indsatsen for unge aktivitetsparate, herunder unge handikappede. Afslutningsvis beskrives kommunens arbejde hen imod etablering af én indgang for den unge. 5.1.1 Unge uddannelsesparate (LAB-målgruppe 2.1 og 2.2) Indsatsen for de uddannelsesparate vil være differentieret ud fra, hvorvidt den unge er åbenlyst uddannelsesparat eller i risiko for at miste fodfæstet på uddannelsesvejen. 28
Figur 5.1: Illustration af indsatsen for unge uddannelsesparate Åbenlyst uddannelsesparat Kort uddannelsesafklaring Søgt ind på uddannelse Ordinær beskæftigelse frem til uddannelsesstart Nytteindsats frem til uddannelsesstart Ordinær uddannelse Uddannelsesparat med risiko for at miste fodfæstet Afdækning af ressourcer og udfordringer i fht. uddannelse Behov for støtte er afdækket Individuelt tilrettelagt uddannelsesmodnende og - understøttende aktiviteter ex. - Brobygningsforløb - Læse-, skrive- og regnekurser - Virksomheds og skolebesøg - Virksomhedspraktik - Elementer af ordinær uddannelse - Ordinær uddannelse med mentorstøtte Åbenlyst uddannelsesparate unge visiteres til et kort uddannelsesafklarende tilbud, hvor der, alt efter behov, vejledes om uddannelsessystemet, SU, elev- og lærepladssøgning mv. Tilbuddet gør den unge i stand til at træffe et realistisk og holdbart valg af uddannelse. Frem til uddannelsesstart støttes den unge, i det omfang det er nødvendigt, i at finde beskæftigelse eller placeres alternativt i en kommunal nytteindsats. Unge, som er uddannelsesparate, men har risiko for at miste fodfæstet, kommer i uddannelsesmodnende aktiviteter. På baggrund af en vurdering af den unges udfordringer og ressourcer tilrettelægges et individuelt uddannelsesmodnende forløb. Som det er søgt illustreret i figuren, er det forventet, at vejen til ordinær uddannelse er længere for denne målgruppe end for de åbenlyst uddannelsesparate. De længere understøttende forløb skal mindske frafaldet på uddannelserne. Forløbet kan eksempelvis være et samlet brobygningsforløb, ud fra den model Gladsaxe afprøver i projektet Way2Go, hvor den unge får støtte til valg af uddannelse, opkvalificeres fagligt og socialt samt understøttes i at opbygge selvtillid og motivation i forhold til uddannelse. Andre unge vil få et forløb, der er sammensat af relevante elementer: Læse-, skrive- og regnekurser med henblik på at styrke faglige kompetencer, som er en forudsætning for, at uddannelse kan gennemføres. Virksomheds- og skolebesøg med henblik på at tilføre den unge viden om uddannelsesmuligheder. 29
Virksomhedspraktik, der kan styrke den unges motivation for uddannelse ved at synliggøre, hvad man kan opnå ved at få uddanne sig. Elementer af ordinær uddannelse, hvor den unge kan begynde på uddannelse med et lavere antal timer. Vejledning, hvor formålet er at styrke den unges tro på egne evner og erkendelse af, at uddannelse er nødvendigt for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Afklaring af realkompetencer. For de unge der allerede har været i beskæftigelse rådgives om muligheder for uddannelsesforkortende merit på baggrund af realkompetencer fra tidligere beskæftigelse. Der kan ved behov tilknyttes mentorstøtte til de uddannelsesparate unge. Jobcentret har en frivillig mentorindsats, der er rettet mod unge, der har svært ved at fastholde og gennemføre en uddannelse, men ikke har tungere sociale problemstillinger. De frivillige mentorer kan eksempelvis støtte den unge i introduktionen til uddannelsen og i at fastholde motivationen og kan fungere som rollemodel for den unge. Særlige tiltag Way2Go: Projektet Way2Go er et brobygningsforløb for 18 til 29 årige med uddannelsespålæg. Forløbet er forankret hos Teknisk Erhvervsskole Center og har 5 moduler. De første 3 moduler består af faglig og social opkvalificering med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, kompetenceafklaringsforløb på erhvervsuddannelserne og i erhvervspraktikker på virksomheder, samtforberedelse til uddannelsesstart eksempelvis gennem besøg på uddannelsen. De to sidste moduler består af støtte til den unge efter uddannelsesstart; modul 4 på grundforløbet og modul 5 på hovedforløbet. Den unge følges i forløbet af en mentor. 5.1.2 Unge der er aktivitetsparate (LAB målgruppe 2.3) Denne målgruppe har meget varierende udfordringer på deres vej mod uddannelse. Det kan være behandlingskrævende problematikker som depression, social angst, ADHD, misbrug af rusmidler og/eller medicin eller manglende sociale kompetencer. Jobcentret arbejder målrettet på at nedbryde disse barrierer for uddannelse ved at: Identificere barriererne igennem en grundig tværfaglig udredning Give de unge værktøjer til at mestre barriererne Tilbyde aktiviteter, der kan fremme motivation og udvikle de sociale kompetencer, der er nødvendige for at fuldføre en uddannelse En forudsætning for at skabe varig progression er også her individuelt tilrettelagte indsatser. Hvor indsatsen for de uddannelsesparate vil imødegå faglige og mindre sociale udfordringer på uddannelsesvejen, vil der for de aktivitetsparate være tale om mere omfattende behandlings- og mestringstilbud, kombineret med uddannelsesrettede aktiviteter. Jobkonsulenten arbejder derfor tværfagligt og rehabiliterende i samspil med andre enheder i kommunen såsom Rehabiliterings- og træningsenheden, Rusmiddelcenteret, Forebyggelsescentret og øvrige tilbud, hvor relevant sundheds- og socialfaglig ekspertise inddrages. Byrådet har tilført ekstra midler til en særlig håndholdt indsats for denne målgruppe. Indsatsen består i øget mentorstøtte til målgruppen. Mentorerne er tilknyttet jobcentret og skal hjælpe til at motivere den unge til uddannelse, fastholde dem i uddannelsesmodnende aktiviteter og sikre en kontinuitet i den unges forløb. 30
Mentorerne står også for kontakten til virksomhedscentre. For gruppen af skrøbelige unge har jobcentret positive erfaringer med at anvende virksomhedscentre til afklaring. Målgruppens komplekse problemstillinger bliver ofte synlige i virksomhedscentret, hvor der er konkrete faglige opgaver, der skal løses og konkrete sociale sammenhænge, den unge skal indgå i. Virksomhedscentret kan desuden medvirke til at skabe nødvendig struktur og retning for de unge, og modne dem i forhold til uddannelse. Med afsæt i ovenstående overblik over typer af tilbud giver nedenstående figur et konkret eksempel på, hvordan disse kan sammensættes i et uddannelsesmodnende forløb. Figur 5.2: Illustration af uddannelsesmodnende indsats for ung med angstproblematikker Selvom figuren tager udgangspunkt i en ung med social angst, gælder forløbets struktur også i indsatser for unge med andre problematikker blot er behandlings- og mestringstilbuddene nogle andre. Hovedlinjerne i denne indsats vil således være gældende for alle de unge aktivitetsparate, som kan rustes til uddannelse. Hvis den unge har behov for mentorstøtte, der ligger ud over rammerne for jobcentrets håndholdte indsats, kan den unge få en professionel mentor. Som led i Gladsaxes frikommunestatus er der etableret et professionelt mentorkorps forankret i Den Boligsociale Enhed. Mentorer fra det professionelle mentorkorps kan bevilges både i medfør af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Servicelovens 81, som støttekontaktperson. Det giver en fleksibilitet i forhold til den enkeltes behov for støtte. 5.1.3 Unge handicappede (LAB målgruppe 2.3) Denne målgruppe er kendetegnet ved at have betydelige funktionsnedsættelser typisk grundet alvorlige psykiske diagnoser (eksempelvis skizofreni) eller udviklingshæmning. Disse borgere vil ofte tidligere have haft foranstaltninger i Familieafdelingen. 31