Kvalitetsrapport for folkeskolen 2011 2012. Skoleafsnit

Kvalitetsrapport for folkeskolen 2011 2012 Skoleafsnit

Indholdsfortegnelse Issø-skolen... 3 Nymarkskolen... 6 Rantzausminde Skole... 11 Skårup Skole... 13 Stokkebækskolen... 16 Thurø Skole... 19 Tved Skole... 28 Tåsingeskolen... 31 Vestermarkskolen... 34 Vestre Skole... 36 Ørkildskolen... 38 Byhaveskolen... 48 Den ny Heldagsskole... 51 Centerafdelingen, Ørkildskolen... 53 Læsevejledning Denne rapport med skoleafsnit er en forlængelse af Folkeskolens kvalitetsrapport 2012 2012 For at få det rette billede af den enkelte skoles: 1. Faglige niveau, 2. Rammebetingelser, 3. Pædagogiske processer og 4. Resultater skal rapporterne læses under ét. 2

Issø-skolen 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Generelt svarer det samlede billede af de nationale test til vores forhåndsforventninger i forhold til elevgruppens sammensætning. Sat i relation til de socio-økonomiske faktorer giver det et tilfredsstillende resultat. Tendensen i afgangsprøveresultaterne er tilfredsstillende. Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i specialklasse eller centerklasse i året op til afgangsprøven klarer sig i forhold til eleverne set under ét? Generelt gælder det at de fleste af de elever der går i skolens specialklasser rent fagligt er så svage at det ikke er muligt for dem at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve. Denne vurdering sker i et tæt samarbejde mellem elever, forældre, PPR og lærerne. I dette skoleår har der ikke været elever på 9. årgang. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/12? 21.280 Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012). 38 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) Ledelsen og skolebestyrelsen var enige om, at i dette første år som ny sammenlagt skole på to matrikler, skulle fokus være på hvilken organisering, der bedst kunne støtte op om det pædagogiske arbejde med børnenes læringsprocesser. Den helt store udfordring, vi som skole stod overfor i dette første skoleår var således: "Hvordan skal vi organisere os, så sammenlægningen kan blive en gevinst for børnenes læring"? 3

Hen over efteråret 2011 havde vi derfor pædagogiske debatter med personale, forældrekreds og bestyrelse om fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer. Blandt det pædagogiske personale var der bred enighed om, at parallelklasser ville give nogen gode muligheder i det pædagogiske arbejde. I den brede forældrekreds var der ca. 1/3 der syntes, at vi skulle forblive med et spor på begge matrikler, og der var ca. 2/3 der syntes at vi skulle samle klasserne, så parallelklasserne fysisk var det samme sted. Skolebestyrelsen traf derudfra beslutningen om, at indskolingsklasserne/helhedsskolen fra august 2012 skal samles i Kirkeby og mellemtrin, udskoling og specialklasser skal samles i Stenstrup. De pædagogiske muligheder vi ser i den valgte organisering er et meget tæt samarbejde i årgangsteams, der fysisk samles, ikke kun på matriklen, men også samles i bygningen således at eksempelvis 2 årgang holdes samlet med to store klasselokaler og et ekstra grupperum, som er deres. Det giver gode muligheder for holddeling på tværs af årgangen. Vi tilstræber desuden af lærerne samles mest muligt på årgangen, og læser timer i begge klasser, så de kender alle børn på årgangen og derved kvalificeret kan tilrettelægge undervisningen fleksibelt. Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Målet med skolehjem-samarbejdet er, at der fra elevernes skolestart etableres et tæt samarbejde mellem elever, lærere, pædagoger og forældre til gavn for elevens skolegang, fagligt og socialt. Forældrene skal have gode muligheder for at kunne følge med i skolens liv. Dertil bruger vi aktivt Forældreintra i alle klasser. Der afholdes årligt 2 forældremøder og 2 årlige skole-hjemsamtaler i alle klasser. Det forventes at alle hjem er repræsenterede ved forældremøder og skolehjemsamtaler. Klassens kontaktforældre inddrages i planlægningen af forældremøderne. Klasserne kan arrangere fællesaktiviteter af mere social og festlig karakter. Der udarbejdes elevplaner. Disse anvendes som dialogredskab mellem elev, lærer, forældre ved skole-hjemsamtalerne. Elevplanen er udviklet så den også bruges som visitationsgrundlag i samarbejdet med PPR. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Den løbende evaluering er forskellig alt efter alder og udviklingsniveau. Aftales i det enkelte lærerteam og drøftes løbende i teamet. Faglige test, såvel nationale som lokalt aftalte, gennemføres og bruges i den løbende evaluering. I forbindelse med skole-hjem samtaler afholdes klassekonferencer. Årlig konference med støttecenteret hvor bekymrende elever mht udbytte af undervisningen drøftes. Årlige re-visitationsmøder for elever med særlige behov. Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? Drøftes i det enkelte lærerteam og eleverne inddrages i forhold til alder og udviklingstrin. Elevrådet inddrages i forbindelse med temauger. 4

Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges som kursusforløb, hvor eleverne i en periode og på forskellige hold modtager særlig tilrettelagt undervisning. Baggrunden for at den specialpædagogiske undervisning gives, sker som følge af drøftelser vedr. den enkelte elev på klasseteammøder, SP-møder, møder i ressourcecenteret, og under hele forløbet i et tæt samarbejde med forældrene. Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar 2011. Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Første skoletirsdag i hver måned er der KIM-møde, SSP-møde og møde i tværfaglig gruppe. KIM-møderne har effektiviseret samarbejdet med PPR. Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Ledelse og klasselærere i udskolingen har nært kontinuerligt samarbejde med UU-vejleder. Skolen deltager i UU-aktiviteter som uddannelsesuge for 8. årgang, praktik og brobygningsforløb for 9. årgang. Vi deltager ikke som skole i Svendborgs uddannelsesdag (primært pga. transportudgifter), men vi opfordrer elever og forældre til at deltage. Vi opfordrer elever og forældre til at deltage i uddannelsesstedernes infomøder. Vi deltager som ledelse i sydfynske samarbejdsmøder om ungdomsuddannelser. Ved personligt og fagligt svage elever drøfter og indgår vi i evt. mentorordninger i samarbejde med skolens UU-vejleder. Vi forsøger at indarbejde samfundsfaglige, uddannelsesrelevante og erhvervsmæssige perspektiver i udskolingens undervisning. Se film på hjemmesiden. 5

Nymarkskolen 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Min generelle vurdering er, at resultaterne ved de nationale test er tilfredsstillende. Gennemsnit på såvel fag som årgange er fine, men der er behov for opmærksomhed på ganske få enkelte klasser og fag for at afdække årsager og herefter muligheder for forbedringer. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/2012? 48.870 Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012)? 252 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 93 % I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 80 % 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op): Evaluering og elevplaner Lejrskole Mad- og måltidspolitik Omsorgsplan Overgang fra 6.til 7. årgang Samværskultur Teamsamarbejde og fleksibel tilrettelæggelse Timefordeling Trivsel og sundhed Værdigrundlag 6

Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Samarbejdet foregår indenfor rammerne af nedenstående principper: Udgangspunkt: Vi forventer, at forældrene viser interesse og engagement i forhold til at støtte deres børn i at trives og lære Vi forventer, at forældrene bidrager aktivt til deres børns vigtige fællesskab med andre Vi bygger samarbejdet mellem forældrene og skolens personale på følgende værdier: åbenhed gensidig tillid fællesskab om ansvar ligeværd og respekt for vore forskellige roller i samarbejdet Mål: at sikre alle elever størst muligt udbytte af deres skolegang gennem samarbejdet mellem dem, deres forældre og skolens personale at hjælpe eleverne til at tage størst muligt medansvar for deres egen udvikling Derfor Sørger vi for at give elever og forældre en god introduktion til skolen i forbindelse med skolestarten Har vi til stadighed et højt informationsniveau mellem skole og hjem bl.a. gennem anvendelse af skoleintra Det forventes, at forældre er på Skoleintra minimum to gange om ugen. Lærerne har op til tre hverdage til at svare på mails i Intra Afholder vi trepartsamtaler, møder og arrangementer, hvor elever/forældre/ personale kan lære hinanden at kende udveksle viden og erfaringer drøfte holdninger afklare forventninger til hinanden i samarbejdet Opfordrer vi til, at der omkring alle storgrupper etableres kontaktråd bestående af elev- og forældrerepræsentanter, der sammen med klasselærerne kan planlægge fælles møder og arrangementer Metoder: Aftales og udvikles i samarbejdet mellem elever/forældre/personale omkring den konkrete storgruppe og kan tage udgangspunkt i følgende idékatalog: Information udsendelse af elektroniske nyhedsbreve, opslag, lektiedagbøger, skemaer mv. udveksling af mails telefonsamtaler sms elektronisk logbog Dialog møder hjemmebesøg trepartsamtaler cafémøder Arrangementer sociale arrangementer foredrag/debat 7

kulturelle arrangementer fremvisning af elevprodukter (film/teater/musik/udstillinger etc.) åbent hus hvor elever viser rundt/viser frem forældrebank forældre som resursepersoner Vedtaget i skolebestyrelsen Den 4/1 2012 Kim Christiansen Birgit Villebro skolebestyrelsesformand skoleleder ---------- PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Uddrag af principper vedr. løbende evaluering og elevplaner: ELEV- OG UDDANNELSESPLANER På baggrund af lovgivningen samt Svendborg Kommunes retningsliner udarbejder vi elev- /uddannelsesplaner efter følgende overordnede principper: Alle elev-/uddannelsesplaner udformes ud fra et anerkendende og fremadrettet perspektiv jvfr. skolens overordnede værdigrundlag Det er et vigtigt mål med elev/uddannelsesplanen, at den kvalificerer og supplerer samarbejdet og dialogen mellem elev, forældre og lærere Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles til eleverne. De overordnede mål formidles til forældrene. I teamets årsplan formulerer lærerne faglige mål, som tager udgangspunkt i en konkretisering og prioritering af Fælles mål. I årsplanen formulerer teamet endvidere mål for tværfaglig undervisning samt for arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Løbende evaluering er en integreret del af undervisningen, hvor evalueringsresultater anvendes i forbindelse med den efterfølgende målfastsættelse Vi anvender mange forskellige evalueringsformer for at sikre, at alle væsentlige aspekter af elevens faglige og sociale udvikling søges belyst. Vedtaget i skolebestyrelsen den 17/11 2012 Kim Christiansen Birgit Villebro Formand skoleleder --------- Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? Der er ikke lavet særlige aftaler om, hvordan dette krav efterleves - men det praktiseres som oftest i form af elevernes mulighed for at vælge metoder, undertemaer/delemner, fremlæggelsesformer eller produkt. Endvidere kan eleverne i nogle forløb få medindflydelse på, hvem de skal samarbejde med. Endelig inddrages eleverne i tilrettelæggelse af rejsemål og indhold af lejrskoler og andre elevaktiviteter. Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Den specialpædagogiske indsats sker primært gennem differentiering af den almindelige undervisning. Der er i skoleåret tildelt 170 lekt/uge til holddeling/tolærerordning/supplerende undervisning i de 32 normalklasser - heraf er 53 særligt tiltænkt DSA-indsatser. Disse timeresurser er som udgangspunkt fordelt mellem skolens 5 afdelinger/storgrupper og anvendelsen kan delvis besluttes i de 5 storteam. Vi tilstræber at anvende resursen så fleksibelt som muligt, så det løbende vurderes, hvor indsatser bør prioriteres højest. Denne 8

prioritering sker fortrinsvis efter drøftelse i KIM-møder eller efter aftale mellem afdelingsleder og inklusionslærer. Der pågår en proces med at afklare begreber, funktionsbeskrivelser og arbejdsgange vedr. resurser til tolærertimer samt udvikling af en kultur, hvor teamsamarbejde, fælles refleksion, anvendelse af SP-modellen samt kollegial sparring og vejledning er centrale elementer i alle medarbejderes hverdag. Beskriv hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog? Det er målet, at undervisningen i dansk som andetsprog skal medtænkes som dimension i alle fag af alle medarbejdere. Der er dog et meget uensartet niveau for indsigt i denne opgave blandt medarbejderne p.g.a. store forskelle i elevsammensætningerne på de skoler, medarbejderne tidligere har arbejdet på. Skolen er derfor tilmeldt det ministerielle projekt "Lav en plan sammen med ministeriets Tosprogstaskforce". Som led i dette projekt er der sket afdækning af hvilke særlige udviklingsområder, der bør arbejdes med for at kvalificere den generelle indsats i forhold til udvikling af viden og praksis vedr. DSA og interkulturel kompetence. De 53 DSA-lektioner er fordelt blandt skolens 5 afdelinger/storteam i forhold til andelen af tosprogede og deres behov. Der er en DSA-lærer, som koordinerer indsatsen i hvert team, og det foregår efter samme principper som for de øvrige særlige inklusionstimer med fokus på fleksibilitet i tilrettelæggelsen samt sparring og samarbejde med lærerne uden særlig DSAkompetence. Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar 2011. Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Der er indgået samarbejdsaftale med PPR. Denne er udmøntet i, at der ugentligt afholdes KIMmøde. Dog erstattes KIM-mødet hver 5. uge af møde i tværfaglig gruppe. I KIM-møderne deltager 3-5 resursepersoner fra PPR sammen med 1 leder og relevante interne resursepersoner (inklusionskoordinator/dsa-koordinator/læse- /matematikvejleder/socialpædagog). Lærere/team udarbejder forud for møderne skriftlig indstilling og deltager så i møde med resursepersoner sammen med egen afdelingsleder, og der aftales indsatser/handleplaner. Samarbejdet om KIM-møder er godt i gang, men der skal fortsat arbejdes på at bringe de eksterne resursepersoner (fra PPR)i spil også i opgaver vedr. observation og udarbejdelse af konkrete handleplaner samt opfølgning på disse. Der samarbejdes med familieafdeling og sundhedspleje ved møder i tværfaglig gruppe hver 5. uge. Der pågår en drøftelse af, hvilke sager der med størst fordel kan behandles i dette forum. Der er en tendens til at gå direkte til afholdelse af dialogiske underretningsmøder mellem skole, forældre og relevant sagsbehandler. Det er en udfordring for samarbejdet i tværfaglig gruppe, at de 2 sagsbehandlere, der skiftes til at deltage i møderne kun har en brøkdel af de sager/familier, der behandles, idet vores skoledistrikt er meget stort og fordelt på mange sagsbehandlere i familieafdelingen. Der pågår overvejelser om, hvorvidt sundhedsplejerskerne snarere bør deltage på KIM end på tværfaglige møder. Endelig forestår et arbejde med konsekvent at komme til at arbejde efter SP-principperne også i KIM-møder og tværfaglige møder. Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i specialklasse eller centerklasse i året op til afgangsprøven klarer sig i forhold til eleverne set under ét? Gennem - UEA-undervisning - ikke mindst de aktiviteter, som arrangeres og tilbydes af UU-centeret såsom praktik, besøg på ungdomsuddannelser, uddannelsesmesse etc. - udarbejdelse af uddannelsesplaner i samarbejde mellem elev, forældre og UU-vejleder - særdeles godt samarbejde mellem UU-vejledere og klasselærere 9

Endvidere er der taget en række initiativer både fra skolen og fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne i forhold til at øge det direkte samarbejde om konkrete undervisningsforløb, fælles udvikling af metoder, didaktik mm Der er bl.a. konkrete planer om at afvikle science camp/projekt for vore 8. og 9.kl. elever på gymnasiet, etablere forløb vedr. innovation og iværksætteri for 10.årg. sammen med Erhvervsskolen etc. Der vedlægges film om DSA-undervisning. 10

Rantzausminde Skole 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Samlet set tyder nationale test og afgangsprøveresultater på, at niveauet er overordentlig tilfredsstillende. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Planlagte lektioner: 23.520, Aflyste lektioner: 5 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske principper Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) Klassedannelsesprincipper Principper for overgangsarbejde mellem Vestre og Rantzausminde skoler Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Skole-hjem samarbejdet tilrettelægges med forældremøder og 3-partssamtaler to gange årligt med deltagelse af relevante lærere og pædagoger. Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår via forældreintra, og vi har en meget høj dækningsgrad af forældre, der benytter forældreintra. Elevplanen benyttes ved anden 3-partssamtale, og planen anvendes som et dialogredskab til styrkelse af den løbende evaluering af elevernes læringsudbytte. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Elevplanen udarbejdes og anvendes som individuel statusbeskrivelse, samtidig med at den rummer et udviklingsperspektiv for eleven. Samtidig foregår der løbende evaluering og hyppig feed-back til eleverne, som styrker elevernes læringsmotivation. Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? 11

Gennem arbejdet med undervisningens tilrettelæggelse inddrages eleverne med henblik på styrkelse af motivationen og ansvar for læringen. Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse ser vi som en løbende dialog mellem enkelte elever, klasser og lærere i klasserummet. Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Vi bruger ikke termen Specialpædagogisk indsats, men kommunikerer om at tilstræbe Mere inklusion. Afsættet er Rasmus Alenkjærs tænkning om inklusion, hvor vi jagte synergieffekten ved fysisk tilstedeværelse, trivsel og læring. Skolen har etableret en vejlederkorps, der dels arbejder profylaktisk på følgende områder: - trivsel, læsning, matematik, medialisering,udeskole og handicappede, hvor omdrejningspunktet er velbeskrevne handleplaner, og dels arbejder indgribende ved akut opståede problematikker. Vejlederteamet arbejder både på den direkte arena - altså med elever- og på den indirekte arena - vejledning og indsats i forhold relationer, læringsledelse og klasserumsledelse. I forhold til holddannelse er der tillagt hvert årgangsteam et antal inklusionstimer, som teamet fordeler og bringer i spil i forhold til bl.a holddannelse Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar 2011. Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familieafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Skolens samarbejde med familieafdelingen og PPR, herunder KIM møder er beskrevet i " Samarbejdsaftale mellem PPR og Rantzausminde Skole". Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Skolen har et konstruktivt samarbejde med UU-vejlederen, og ledelsen har en tæt dialog med lærerne om elevernes ønsker og ambitioner for fremtiden. Overgangen til Ungdomsuddannelserne støttes ved, at eleven i starten af 9. skoleår fastlægger mål for skoleåret med henblik på valg af Ungdomsuddannelse, og dette integreres i elev/uddannelsesplanen. Skolen prioriterer introduktionskurserne/uddannelsesugen højt og understøtter i øvrigt, hvor det er muligt, at vore elever sammen med forældrene træffer de rigtige valg for den videregående ungdomsuddannelse. Skolens ledelse og skolebestyrelse bakker op omkring praktikforløb på 9. årgang. Endvidere samarbejdes med UU-vejlederen om evt. benyttelse af mentorordning som overgang til ungdomsuddannelserne. Samarbejdet fungerer fortrinligt. Skolen har fremsendt Prezi med nærmere belysning af de pædagogiske processer. 12

Skårup Skole 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Resultaterne er i store linier tilfredsstillende. Vi har arbejdet meget med elevernes lyst - og fortsatte lyst - til læring og dette prioriteres over alt andet, ligesom et godt undervisningsmiljø prioriteres. Endvidere prioriterer vi at ALLE får en god og lærerig skolegang og at ALLE gennemfører afgangsprøverne, da dette er vigtigt i forhold til videre uddannelse. Set i det lys så er jeg godt tilfreds, især fordi at alle elever gennemførte afgangsprøverne i sommeren 2012, også eleverne med særlige behov. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/12? 30.980 Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012). 34 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 95% I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) fagfordelingsprincipper vikardækning lejrskole mad og måltidspolitik værdi- og handlegrundlag er fastlagt ordensprincipper Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Dette er pga. skolesammenlægning udsat til indeværende skoleår. Dog skal elevplaner udleveres inden trepartssamtalerne. Der laves én elevplan pr. år, men mange klasser bruger samtidig andre former for målfastsættelsesmaterialer, fx logbog. Elevplanen skal som 13

udgangspunkt være holdt i et anerkendende iagttagelsesperspektiv hvor eleverne er medinddraget i de større klasser. Derudover er vi i gang med en større debat både i Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen om Lektier/hjemmearbejde. Denne debat skal gerne munde ud i nogle principper/retningslinjer for hvordan vi som skole ser på dette. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Elevplaner Porte folie Logbøger Individuelle samtaler Nationale test Diverse screeninger, LUS Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Vi har oprettet et Resursecenter med få lærere med mange timer og heriblandt to lærere der kun har timer i resursecenteret, sådan at der er stor fleksibilitet i resursecenteret. Resursecenteret tager sig af alle vanskeligheder omkring det at gå i skole, både fagligt og psyko-socialt. Resursecenteret deltager i KImøder og TværFaglige-møder. Resursecenteret deltager i forældremøder vedr. enkeltelever/grupper og er med i udarbejdelse af statusrapporter, underretninger osv. Resursecenteret har et veluddannet personale: PD i specialpædagogik, i læsning, og en særlig Børn og unge-diplomuddannelse fra den Sociale Højskole. Derudover er der uddannede læse-, matematik- og naturfagsvejledere. Resursecenteret udfører følgende indsatser: I forhold til når vanskelighederne er primært af faglig karakter: Forebyggende læse- og matematikundervisning i 0.-3. kl., særlige indgribende indsatser mht. faglige vanskeligheder i 4.-9. kl. i form af kursusforløb til såvel enkeltelever som grupper/hold. Screeninger af læsekompetencer og matematikkompetencer 20 min Læsebånd for hele skolen hver dag som er finansieret af 5. min fra hvert fag 8-12. I år er der særligt fokus på faglig læsning i alle fag. Vejledning og rådgivning af kolleger. I forhold til vanskeligheder der er primært af ikke faglig karakter: Opmærksomhedstimer i klasser, fx omkring elever med diagnoser Samtaler, sparring, vejledning og rådgivning af personale (både lærere og pædagoger) Støttende forældresamtaler Børnesamtaler Konkrete støtteforløb af navngivne børn, fx plejeanbragte børn Akutberedskab i forhold til fx problematik omkring hash, tobak, alkohol Akutberedskab til børn som kommer i vanskeligheder med adfærd i fx en time Miniforløb i klasser (fx mobning ol.) Støtte af specifikke elever med faglige vanskeligheder med en psykologisk overbygning Beskriv hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog? Enkeltmands forløb målrettet de få børn der har dansk som andetsprog. 14

Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar 2011. Læsning: Vi arbejder målrettet mod at optimere læsefærdighederne for alle børn ved at have læsebånd. Vi startede dette i 2010-11 og fortsatte i 2011-12.I 2012-13 sættes fokus på faglig læsning, ligesom vores pædagogiske dag også får dette omdrejningspunkt. Vi arbejder bevidst med læsning og medier og med læselyst. Digitalisering: Vi arbejder i dette skoleår med en øget digitalisering hvor den ene 3. klasse som et forsøg alle bliver udstyrede med en Ipad. Vi er fuldt digitaliserede i forhold til skole-hjemsamarbejdet og al kommunikation foregår over forældreintra. Også internt på skolen på personalesiden er vi fuldt digitaliserede og deler ikke papirer ud. Inklusion: Oprettelse af Resursecenter Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Vi har holdt møder med PPR med 14 dages intervaller. Disse er kaldt KImøder. Lærere og pædagoger har ud fra SP modellen fremlagt en bekymring som så er blevet bearbejdet på mødet. I nogle tilfælde er der efterfølgende etableret intern konsultation med PPR psykolog og AKT konsulenter. Psykologens rådgivning af personale har været tilfredsstillende. KImøder har været af varierende kvalitet og vi er i gang med at tænke nogle nye former ind i møderne. Samarbejdet med familieafdelingens socialrådgiver er godt og stabilt både mht. faste møder ca 1 gang om måneden. Derudover har vi afholdt flere dialogbaserede underretningsmøder med forældre. Derudover arbejder vi sammen gennem underretninger og vi kan altid få at vide hvordan der arbejdes med de sager hvor vi er indblandede. Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? UU-centeret gør et godt stykke arbejde. Vi arbejder generelt med elevernes lyst til at lære. 15

Stokkebækskolen 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Niveauet ligger tilfredsstillende i afgangsprøverne og følger tendenserne på landplan, hvor matematikprøverne i år tilsyneladende var sværere end sidste år! Eleverne klarer sig tilfredsstillende i de nationale test med mindre afvigelser fra klasse til klasse og fra fag til fag. Der er en tendens til, at de nationale test er forholdsvis sværere for de mindre yngre og tilsvarende lettere for de ældre. Niveauet er generelt pænt ud fra en socioøkonomisk betragtning. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/12? 34.560 lektioner Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012). 24 lektioner Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 80% I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) Da vi er en ny skole med en ny skolebestyrelse, er vi startet fra en ende af: Skolebestyrelsen har vedtaget et fælles værdigrundlag for skolen. Herudover er der vedtaget principper for: Fagfordeling Mad- og måltidpolitik Elevernes fordeling i klasserne Klassedannelse Timefordelingsplan Retningslinjer for evaluering afsluttes september 2012. 16

Hvor der endnu ikke er vedtaget principper, støtter vi os til de retningslinjer, som tidligere skolebestyrelser udarbejdede for de 3 skoler. Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? I alle klasser er der 2 skole-hjem-samtaler om året. Elevplanen udleveres i tilknytning til den ene af disse. Skolen har udarbejdet en fast skabelon, som alle klasser skal følge fremover. Skabelonen ligger i SkoleIntra, så elevplanen kan sendes til forældrene derfra. Der holdes endvidere en lang række ekstra individuelle samtaler omkring elever med særlige behov. Hertil kommer 1-2 forældremøder pr. klasse, som kan være af generel eller tematiseret karakter. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Det er vanskeligt at sige noget generelt om, fordi den løbende evaluering er forskellig fra fag til fag og sikkert også fra lærer til lærer. Det handler også meget om undervisningsformer, hvor projektarbejde og produktorienterede arbejdsmetoder på en mere direkte måde fortæller noget om elevens udbytte af undervisningen, mens udbyttet af andre former for undervisning kræver andre evalueringsformer. Alle klasser, der skal deltage i nationale test, SKAL forinden afprøve en frivillig test. Andre klasser, der ikke skal nationale test, bruger også de frivillige test. Læsevejlederne tager løbende læsetest i klasserne og på elever med særlige behov. Noget tilsvarende, men ikke helt i samme omfang, gælder for matematik. På 8. - 9. årgang får eleverne løbende karakterer i skriftlige opgaver, ligesom de får standpunktskarakterer og idrætsudtalelser 3 gange i løbet af skoleåret. I skoleåret 2011/12 har eleverne på 9. årgang været til terminsprøve 2 gange. Se i øvrigt afsnit om elevplaners anvendelse. Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? Det spørgsmål synes jeg ikke, man kan svare på generelt, fordi det helt afhænger af elevernes alder og af faget, men på det generelle plan kan man sige, at vi forsøger at fremme undervisningsformer, hvor eleverne er aktive og selv tager en del af ansvaret for egen læring. Nye IT-baserede undervisningsmidler lægger naturligt op til større medinddragelse end tidligere. Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Der sker først en harmonisering af specialundervisningsområdet på skolen fra næste skoleår, da vi synes, at det har været vigtigt at inddrage skolens medarbejdere i denne proces sammen med de nye ledere. Derfor har specialundervisningen i dette skoleår været tilrettelagt forskelligt på de 3 matrikler. Vi taler om 6-7 ugentlige lektioner til den generelle specialundervisning af børn med generelle indlæringsvanskeligheder på de 2 små matrikler og godt og vel det dobbelte i Gudme. Hertil kommer et antal øremærkede timer til plejebørn fra andre kommuner, hvor tilrettelæggelsen er meget indiviuel og tilpasset det enkelte barns behov. Vi har uddannet AKT-personale på alle 3 matrikler og i SFO'erne. 17

En af skolens afdelingsledere koordinerer den specialpædagogiske indsats på tværs af matriklerne og i forhold til KIM-møder. Fra næste skoleår arbejder inklusionslærere på tværs af matriklerne med henblik på at kunne løse akutte problemstillinger med relativt beskedne midler. Vi fokuserer på at bruge inklusionsmidlerne, hvor der størst behov og fleksibelt i løbet af skoleåret. Der er skriftlige beskrivelser/handleplaner for alt arbejde vedrørende elever med særlige behov. Holddannelse har generelt ikke været et tema med relativt lave klassekvotienter og 3 spor fordelt på 3 matrikler. Beskriv hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog? Det har ikke været aktuelt på Stokkebækskolen i indeværende skoleår. Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar 2011. Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Der ligger en samarbejdsaftale med PPR, som vi arbejder efter. Der holdes KIM-møder en gang om måneden, hvor aktuelle sager drøftes og håndteres - typisk med deltagelse af faglærere og/eller klasselærere og forældre. Hertil kommer, at PPR løfter andre opgaver på skolen i henhold til samarbejdsaftalen. Det kan fx. dreje sig om konsultativ virksomhed i forhold til klasser med særlige problemstillinger (mobning, uro,...) Der holdes ligeledes tværfagligt møde en gang om måneden - af og til oftere - men det passer meget godt til behovet. Ud over de faste medlemmer er lærere og forældre meget ofte med til en drøftelse af konkrete sager. Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Det gør vi primært ved at ruste dem bedst muligt personligt, socialt og fagligt og ved at besøge uddannelsesstederne i forskellige sammenhænge. Vi deltager bl.a. i et netværk omkring naturfag med gymnasiet, hvor deres elever i nogle sammenhænge skal undervise vore elever i skolen, og hvor vore klasser kan bruge gymnasiets faciliteter. I de ældre klasser tilrettelægger vi undervisningen, så den i højere grad ligner den undervisning, eleverne vil møde på ungdomsuddannelserne. Vi har fokus på at øge inddragelsen af IT og medier i undervisningen, skriftlige opgaver afleveres digitalt, og der vil fra skoleåret 2012/13 være krav til lærerne om ugeplaner i alle fag, så eleverne i stigende grad vænnes til at tage et større ansvar for egen læring. 18

Thurø Skole 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer og nationale test? I dansk og i matematik er niveauet meget tilfredsstillende. Den tidlige læseindsats gør, at eleverne allerede i 0. klasse ligger markant over forventet niveau. Læseløft på 1. klassetrin løfter de svageste elever markant. Generelt opleves der på skolen et højt fagligt niveau. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/12? 18.866 Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012). 13 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) Nyt ledelsesgrundlag Thurø skoles nye værdigrundlag: Skolens formulerede mål om at blive en kollektivt orienteret skole har dannet afsæt for debat i skolebestyrelsen om det ønskede fremtidsscenarie, skolens læringssyn og den medfølgende pædagogiske praksis på en 0.-6. klasse skole. Bygherreprogram - Thurø Skoles pædagogiske funktionsprogram til den forestående renovering samt byggeriets 8 pædagogiske formål. Tidsplan for årsplan og evaluering skoleåret 2011/12 + 2012/13 Princip om lejrskole, skolerejser og ekskursioner Godkendt mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Beslutning om at Thurø Skole fra skoleåret 2012/13 bliver idrætsskole Principper for skoleårets anderledes dage som første + sidste skoledag, motionsdag, juleemnedag,juleafslutning, fastelavn, antimobbedag, 5 fagdage og 2 faguger Thurø skoles kostpolitik er revideret i forlængelse af Svendborg Kommunes ny Mad-og måltidspolitik. Der er afsat timepulje til forsøg kommende skoleår til aktiv kostpolitik på Thurø Skole Principper for fagfordeling Vedtagelse af ny ordning med p-fag på 5. + 6. årgang 19

Principper for overgangen til 7. klasse udarbejdes i løbet af kommende skoleeår i fællesskab med Nymarkskolens skolebestyrelse Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar 2011 Fokus på læsning i hele skoleforløbet: Skolen har gennem flere år arbejdet med og forfinet vores indsatsplan for læsning. Der er et godt samarbejde mellem dansklærere, læsevejledere og læringscenter om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatsplanen, ligesom det er tydeligt hvor initiativ og ansvar er placeret gennem forløbet. (se indsatsplan nedenfor) Indsatsen i år har derfor kredset om den faglige læsning i alle fag. I år har skolen deltaget i Ord til Billede, som har medvirket til, at vi fra 3. klasse har arbejdet med medieunderstøttet læsning. Læsevejledere, læringscenter og skolens deltagere i udviklingsprojekt Ord til billede har tilrettelagt en pædagogisk aften på Thurø Skole med materialepræsentation, faglige oplæg fra læsevejleder og faglærere og præsentation af medieværktøjsprogrammer der kan understøtte læsning. Der er indkøbt mange materialer til at understøtte netop den faglige læsning i fagene. Nogle af læsekurserne på læringscenteret er tilrettelagt som faglig læsning med fokus på at eleverne udvikler før-, under- og efter læsestrategier. På Ord-til-billede temadagen holder Thurø Skole oplæg for følgeforsker Ole Christensen og salen om, hvordan skolen binder medie værktøjsprogrammerne sammen med læsestrategierne. 20

Klassetri n 0.kl 1.kl Test og Lus ning Obligatorisk sprogvurderin g September og maj. Alle elever LUS es Maj/juni Alle elever LUS es efterår og forår. Enkelte elever testes på baggrund af dansklæreren s bekymring Indsatsplan for læsning Thurø Skole 2011/12 Ansvarlig: Læsekurser Ansvarlig: Andre tiltag: Læsevejlede r Læsevejlede r Læsevejlede r og dansklærer Læsevejlede r vejleder dansklærer og luser som eksempel ca. 1/3 af eleverne Læsefidusperiode 1. fase April/maj/juni Læsefidusperioder 2. + 3. fase Udvalgte elever tilbydes sprogstimulerende undervisning august - oktober Den nye dansklærer i 1.kl Evt. Bh. klasselærer Dansklærer Læsevejleder / dansklærer Læsefolder udleveres til forældrene ved skolestart August Læsefolder udleveres til forældrene August. Ansvarlig: Læsevejleder Læsevejleder Læsekursus til udvalgte elever 20 minutter hver dag (før eller efter skole) Sidste Xtra-periode Ansvarlig: Xtra 2.kl 3.kl Alle elever LUS es efterår og forår. Enkelte elever testes på baggrund af dansklæreren s bekymring Alle elever LUS es efterår og forår. Enkelte elever testes på baggrund af dansklæreren s bekymring Dansklærer Læsevejlede r Dansklærer Læsevejlede r Læseuger Læsekursus faglitteratur Maj : Uge 21 + 22 Læsekursus - skønlitteratur Aug/sept: Uge 35 + 36 --------------- Tid til læseforståelse A Dansklærer Biblioteket Biblioteket Fokus på læsning i fagene. Faglærer, dansklærer og læsevejlederne. 4.kl Alle elever LUS es efterår og forår Enkelte elever testes på baggrund af dansklæreren s bekymring Dansklærer Læsevejlede r Læseuger Læsekursus faglitteratur Januar: Uge 3 + 4 ------------ Tid til læseforståelse B Biblioteket Læsefolder udleveres til forældrene August Fokus på læsning i fagene. Læsevejleder Faglærer, dansklærer og læsevejlederne. Dansklærer 5.kl Alle elever LUS es April/maj Dansklærer Læsevejlede r Tid til læseforståelse C Læsekursus skøn/faglitteratu r Dansklærer Fokus på læsning i fagene. Faglærer, dansklærer og læsevejlederne. 21

Marts Uge 11+12 6.kl Læsevejlede r Læsekursus skøn/faglitteratu r Marts Uge 11+12 -------------- Læs med Læsestrategi, læseforståelse og læseteknik Biblioteket Fokus på læsning i fagene. Faglærer, dansklærer og læsevejlederne Læsning i fagene indeholder fagtekster til matematik, natur/teknik og historie foruden to modelleringstekste r til dansk 4.-6. Kl. Dansklærer LUS-ning er som udgangspunkt en klasselæreropgave. Læsevejlederen inddrages på de udvalgte trin og til udvalgte elever for at sikre den faglige vurdering. Læsevejlederen vurderer, om der er brug for yderligere testning og samarbejder med dansklærer og Xtra om hvilken indsats, der skal iværksættes. Der er mulighed for at se klip fra lærere og elevers arbejde med Ord til Billede, medier og læsning på nedenstående links: Præsentation fra skolens oplæg til temadagen på Byskolen: http://prezi.com/i3umyo6pir2f/ord-til-billede/ Lærere og elever i aktion med programmet Storybird et samarbejde mellem 0. klasse og deres skolestoresøskende i 5. klasse : http://bambuser.com/user? Bruger: ordtilbilledeelever Adgangskode: elever Videoklip fra Thurø Skole, hvor forløbet er beskrevet http://portal.sliderocket.com/btkxx/ord-til-billede 22

Skolen har desuden deltaget i Læs for livet Matematik på 3.+ 4. klassetrin, hvilket har givet gode konkrete værktøjer til at arbejde med matematikkens sprog og har understøttet elevernes læseforståelse i matematik. Eleverne har arbejdet med faglig læsning i matematik på mellemtrinnet. De har bl.a. fundet eksempler i hverdagen på gangeog divisionsstykker og taget billeder 2x2, 3x5, 16:2 Fagudvalgsformændende i dansk, historie, n/t og matematik+ læsevejledere har deltaget i fælleskommunalt kursus om læsning i alle fag, ligesom faglig læsning har været på dagsordenen på fagudvalgsmøder på skolen. Fokus på kompetenceudvikling for lærere og pædagoger indenfor det naturfaglige område: Skolen har deltaget i Udeskole-kurser, både lærere og pædagoger. Der har været nedsat studiegruppe til forberedelse af Udeskole i forbindelse med helhedsskolens inddragelse. I det pædagogiske funktionsprogram til byggeriet er beskrevet de ønskede rammer for kommende N/t-miljø på skolen og på undervisningssatellitter på Thurø. Vi har prioriteret stor deltagelse i de fælleskommunale kurser kommende skoleår 2012-13 på naturfagsområdet. Fokus på kompetenceudvikling i forhold til vejledningsfunktionen omkring normalundervisningen, herunder SP-vejledere: Det er vigtigt at vores vejledere sætter sig selv i spil, er aktivt opsøgende, har kontakt med eleverne og deltager i undervisningen og i de eksisterende mødefora, eksempelvis stiller deres viden til rådighed i fagudvalg, til teammøder osv. 23

Thurø Skole har uddannet 8 SP-vejledere og har i det forløbne skoleår arbejdet med implementering af SP-modellen. SP bruges som udviklingsmetode i skolens arbejde med relationer og til kvalificering af løsningsforslag til skolens udfordringer fagligt og socialt. Ledelsen har struktureret arbejdet, da det ofte er sådan, at struktur skaber kultur og kulturændringer. Derfor har der i hele skoleåret været faste SP-møder i forlængelse af lærermøder, ligesom SFO har afprøvet SP-modellen på deres personalemøder. Som det fremgår af indsatsplan for læsning er læsevejlederne aktivt opsøgende og har afgørende betydning for læseniveauet på skolen. De er hvert år på kurser, der holder dem opdateret. Læringscenteret tilrettelægger undervisningsforløb for klasserne med særligt fokus på understøttelse af læsning og medieundervisning. Kommunens IT-netværk og Netværksmøder for læringscentrene bruges til vidensdeling. Fokus på kompetenceudvikling i forhold til inkluderende undervisning: En AKT-lærer er under uddannelse og bliver færdig kommende skoleår. 2 lærere er ved at tage specialpædagogisk grunduddannelse Udfordringer i forhold til inkluderende undervisning løses ofte på SP-møder hvor SPtovholderne kvalificerer metoden. Helhedsskole: I dette skoleår har vi arbejdet med at skabe rammerne for Helhedsskolen og er begyndt at udvikle det indholdsmæssige. 4 studiegrupper har arbejdet med fokus på hhv Helhedskolens struktur og indhold, Idrætsskole, Udeskole og Sundhed og trivsel. Disse studiegrupper har fremlagt anbefalinger til hele personalegruppen og ledelsen. Ledelsen har herefter indarbejdet anbefalingerne i skoledagens forløb og i skemalægningen. Vi er undervejs bl.a. inspireret af de fælleskommunale kurser og foredrag fra Strandgårdskolen. Fra begyndelsen af skoleåret 2012/13 påbegyndes en forsøgsordning hvor eleverne arbejder aktivt med skolens kostpolitik. I visionen for idrætsskolerne i Svendborg Kommune står: Idrætsskolerne er katalysatorer for at eleverne dyrker mere idræt og danner fundament for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner I rammebetingelserne for helhedsskolen beskrives, at eleverne gennem skolegangen skal udvikle selvværd og selvtillid, og at skolerne skal arbejde aktivt med at skabe sundhed og trivsel. Selvværd er én af Thurø Skoles 4 værdier, som vi forstår i sammenhæng med ansvarlige og selvhjulpne elever. Formålet med at inddrage eleverne er: at eleverne udvikler forståelse for sammenhængen mellem kost, idræt og læring at eleverne og skolens personale arbejder aktivt med kostvaner og skolens rammer for måltidskultur at eleverne oplever medansvarlighed og glæde ved at være aktive i forhold til skolens mål at elevernes resurser bringes i spil at vi får erfaringer med, hvordan skolen kan tilbyde et attraktivt supplement til madpakken til en længere og mere aktiv skoledag at understøtte skolens fællesskab at arbejde aktivt med Svendborg Kommunes nye mad- og måltidspolitik 24

Medialisering af læringsmiljøet: I Skoleåret 2011-12 er indkøbt ipads til de fleste lærere på skolen og et halvt klassesæt med 12 elev-ipads. Skolen arbejder i retning af en 1:1 løsning og har deltaget på en konference i Odder Kommune, hvor vi har høstet af deres erfaringer med en tabletløsning til alle elever. I samarbejde med skolebestyrelsen lægges en plan for, hvordan skolen hurtigst muligt kan nå en 1:1 løsning fra 3. 6. klasse. Skolen har mange lærere med gode IT-kompetencer og et læringscenter der understøtter at alle elever undervises i og med medier og får mulighed for selv at lave multimedieproduktioner. Et eksempel på hvordan skolen bruger medier i undervisningen er bloggen og nyhedsudsendelserne fra vores faguge Miniby Frihedskøbing : http://www.skoletube.dk/group/frihedskbingnews http://frihedskobing.blogspot.dk/ Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Thurø Skole har en evalueringsplan, der danner rammen for årsplaner, elevplaner og skolehjemsamtaler. (Se evt. www.thuroeskole.dk. Her vælges "Information" i venstre menuspalte. Herefter vælges "Elevplaner" og så dokumentet "Årsplan og evaluering skoleåret 2011-12") Årsplaner udsendes altid til forældrene inden skoleårets 1. forældremøde i klassen. 25

Skole-hjem-samtaler afholdes 2 gange årligt for alle elever i 0. og 1. klasse. For de elever der har brug for det afholdes flere. På 2.- 6. klasse afholdes 1 skole-hjem-samtale årligt for alle elever. Der afholdes 2 eller flere samtaler for de elever hvor skole eller hjem mener det er gavnligt. Elevplanerne anvendes af lærerne til dels at gøre status på elevens trivsel, faglige og sociale formåen og dels til at understøtte tilrettelæggelse af differentieret undervisning og målsætte elevernes fremtidige læreprocesser. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Den løbende evaluering af elevernes udbytte foregår, foruden via elevplaner og skole-hjemsamarbejdet, i den daglige kontakt mellem elev og lærer. Desuden vendes elevernes trivsel og faglige udbytte på klasseteammøder. De nationale test anvendes sammen med skolens eget testprogram. Eleverne MG-testes i matematik. Skolen har et finmasket sikkerhedsnet under elevernes læseudvikling. I 0. klasse er gennemført Obligatorisk Sprogvurdering. Eleverne LUS'es på alle klassetrin (dvs testes i forhold til Læse Udviklings Skema) og der er ekstra indsats i forhold til bekymringselever: dels laves læseløft i Xtra-regi (Xtra er skolens kompetencecenter for AKT og faglig støtte og supplerende undervisning) og dels iværksættes yderligere afdækning af problemfelter og inddragelse af forældrene. Læsevejlederne vejleder desuden lærerne og informerer og inddrager forældrene. I skolens fagudvalg videndeles, så lærerne opnår bedre muligheder for at undervisningdifferentiere og give den enkelte elev udfordringer. Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? Der er på Thurø Skole en bred vifte af forskellige måder at inddrage eleverne på. Eleverne har i forhold til deres alder forskellig grad af indflydelse på undervisningen. Eksempler på det er: -valgfrihed indenfor en afstukket ramme, f. eks valgfrihed i værksteder på fagdage, i faguger eller i den daglige undervisning -mulighed for at ønske arbejdsområder -mulighed for at vælge forskellige medier til informationssøgning, bearbejdning, produktion og fremlæggelse/fremvisning af elevarbejde -mulighed for at vælge og reflektere over arbejdsform (individuelt, pararbejde, gruppearbejde mm) Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? I skoleåret 2011-12 er AKT og tidligere specialundervisning samlet under overskriften Xtra. Xtra er tænkt som en indsats der skal være fleksibel og målrettet de meget forskellige indsatser eleverne kan have brug for. (Xtra omsorg, Xtra faglig støtte, Xtra social træning, Xtra samtaler, Xtra skole-hjemsamarbejde...) 26