1. kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune efterår 2014 v/ Line Skov Hansen line.skov.hansen@gmail.com
PROGRAM 9.00 9.15: Velkommen v. projektleder Hanne Nedergaard og Line Skov Hansen 9.15 10.00: Forløb for it-inspiratorer v. Line Skov Hansen Kort intro til indhold og form på forløbet Præsentation af bloggen for it-inspiratorer i Favrskov http://dagtilbud.favrskov.dk/it/ Opsamling på kursus med Kim Byrding, samt erfaringsudveksling omkring afprøvede apps 10.00 11.00: It i dagtilbud Syv myter om små børn og teknologi Mediepædagogik, - didaktik og digitale kompetencer Vejledt samspil - de voksnes rolle i børns læring med teknologi 11.00-12.15: Forløb for it-inspiratorer Den digitale sandkasse - arbejde med udvalgte apps Introduktion til brug af blog 12.15 13.00: Frokost 13.00 15.15: Den digitale sandkasse fortsat, samt præsentation af gruppernes arbejde 15.15 16.00: Tekniske spørgsmål og informationer v. John Klesner og Hanne Nedergaard
Et praksisnært kompetenceudviklingsforløb - tilrettelagt med tre kursusgange og opgaver ind imellem 1. Digitale kompetencer og dannelse, mediepædagogik og didaktik i dagtilbud 2. Digital fortælling i dagtilbud 3. It og bevægelse i dagtilbud, rollen som it-inspirator
Invitation til et undersøgende fællesskab omkring it i dagtilbud Vigtige principper: Ingen er eksperter i alt Man lærer ved at prøve sig frem At lære i fællesskab med andre Videndeling og samarbejde
Forventninger til deltagerne At indgå i et eksperimenterende fællesskab, hvor ingen er eksperter, men hvor det at prøve sig frem er essentielt Løbende at lave indlæg og kommentarer på vores fælles blog Afsluttende opgave 5-6 sider, løses i fællesskab i grupper
Kompetencemål for forløbet Kendskab til den digitale teknologis muligheder At kunne vurdere og udforske aktuelle apps og programmer til leg og læring på baggrund af etiske og pædagogiske kriterier Mod og kompetencer til at gå på opdagelse i de digitale udtryksmuligheder sammen med kolleger og børn Erfaringer med at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter med inddragelse af digitale medier, som fremmer det sociale samspil, det enkelte barns udvikling og trivsel At kunne biddrage til at formulere mål og retningslinjer for anvendelsen af de digitale medier i den pædagogiske praksis i børnehaven, vuggestuen eller dagplejen
Lidt om vores blog http://dagtilbud.favrskov.dk/it/
Lille opgave 1. Find sammen to og to, kig jer først lidt omkring på bloggen
Forskellige former for videnstyper - i arbejdet med institutions- og professionsudvikling Erfaringsbaseret viden Private erfaringer, holdninger og meninger Brugerbaseret viden Erfaringer knyttet til eks. elever/børn og forældre Forskningsbaseret viden Generaliseret viden, der er udviklet gennem forskningsbaserede udviklingsprojekter og evalueringer
Opsamling på første introduktionsmøde
Nye tider nye medievaner også for børn Computere med netforbindelse Mobile enheder Touch skærme Online hvor og når som helst Sociale medier - netværk og online socialitet
Teknologisk udvikling kræver livslang læring - både for voksne og for børn Børn skal i stigende grad kunne revurdere og opdatere deres færdigheder og supplere dem med nye færdigheder efter behov (Byrding 2013) At lære at lære Fotos: Line Skov Hansen 2012
Touch screen natives medierevolutionen er sket blandt 3-6-årige? 2010: Børn er mediebrugere fra de er 4 år (Statensmedieråd 2010) 2013: 91 procent af børn i dagtilbud bruger tablet, smartphone, computer eller spillekonsol inden for hjemmets fire vægge, og næsten halvdelen gør det dagligt, mens hele 78 procent af de 0-2-årige bruger digitale medier derhjemme, viser undersøgelsen (Momentum 2013) 2014: De officielle tv-målinger i både Sverige, Norge, Finland og Danmark har vist et fald i tiden de 3-6-årige bruger på at se tv. o Norge: 89 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemmet o Danmark: 88 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemmet o Sverige: 78 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemmet o Finland: 59 % af forældre med 3-6-årige har tablet i hjemme (Gretlund og Heiselberg, DR Medieforskning 2014)
De tre vigtigste pointer fra undersøgelsen er: I Norge, Sverige og Danmark er medierevolutionen sket blandt 3-6-årige, hvilket vil sige, at førskolebørnene betragter tablet og tv som værende lige vigtige. I Finland er tablet endnu ikke så udbredt, så derfor er historien en lidt anden. Tablet er en meget afholdt enhed, fordi børnene har let ved at navigere, og gør det intuitivt, og hvis alt går galt, så har de the magic button. Endvidere er forældrene ikke bekymrede over at lade børnene låne en tablet, fordi de ikke kan ødelægge noget, lige som de f.eks. kan når de låner den bærbare computer med mails og arbejdsdokumenter eller smartphonen, hvor de kan slette sms er, mails eller utilsigtet ringe op til en i adressebogen. Forældrene i de nordiske lande har et meget rosenrødt syn på en tablet. De oplever, at deres tablet er en god måde at lege og lære på for børnene. Den eneste bekymring er, at de nødigt vil have at børnene bliver for stillesidende og socialt isolerede. Derfor ligger det forældrene meget på sinde, at der er balance mellem fysisk aktivitet og leg på tablet.
Drøft to og to Fra hvilken alder kan børn karakteriseres som mediebrugere i 2014?
Et eksempel http://www.youtube.com/watch?v=bbp7emolvse
Digitale medier i dagtilbud - tendenser Fakta: 2012: 17 procent af børn i dagtilbud har adgang til tablets i institutionen 2014: Flere end 4 ud af 10 børn (ca. 42 procent) har i dag mulighed for at bruge tablets i deres dagtilbud (Momentum 2014)
Børnehavens digitale tilstand? KMD Rapport: Forskelle på digitale tilbud til danske børn i daginstitutionerne (2013): Landets daginstitutioner er ved at tage de første digitale skridt Børnehaverne og vuggestuerne har forskellige forudsætninger for at inddrage digitale medier i børnenes udvikling Institutionsledere og pædagoger ser gode potentialer i de digitale medier og værktøjer og vil gerne inddrage dem yderligere Undersøgelsen viser samtidig, at den konkrete anvendelse i dag er begrænset. Økonomi og manglende kompetencer er oplevede bremseklodser, og der ønskes et større politisk fokus på området
It i dagtilbud? Børn har tydeligvis masser af teknologiske kompetencer, og de kan åbne og benytte computere, spille konsoller, kamera mv. uden hjælp fra voksne. Men konsekvensen af kommuner og dagtilbuds manglende fokus på brugen af digitale medier i det pædagogiske arbejde er, at børnene ikke får analytiske og kritiske mediekompetencer, og at de kommer til at mangle digital dannelse. Børnene lærer ikke at omgås digitale medier på en klog, kreativ og kritisk måde. Som det er nu i dagtilbuddene, udnytter og bygger man ikke videre på de teknologiske kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra. Det betyder blandt andet, at effekten af brugen af it i indskolingen bliver ringere, fordi børnene ikke er vant til at arbejde fokuseret, reflekteret og analyserende med de digitale medier (Søndergaard, lektor UCC 2012)
It i dagtilbud i Favrskov Kommune Ideen om at inddrage it i det pædagogiske arbejde allerede i dagtilbuddene er i god tråd med blandt andet norsk forskning på området, som viser, at der er et stort læringspotentiale i brugen af it-værktøjer i daginstitutioner. Det drejer sig bl.a. om konkrete færdigheder som sprogindlæring, motorik og sociale kompetencer, men også i form af generelle digitale kompetencer som børnene skal have tilegnet sig før eller siden. Der er hjem, hvor børnene ikke har mulighed for at lære den digitale begrebsverden at kende, og hvor de derfor ikke får de digitale kompetencer og den digitale dannelse, som andre børn får. For disse børn er det særligt vigtig, at der er fokus på den pædagogiske it i dagtilbuddene. (It i dagtilbud, Favrskov Kommune)
Syv myter om små børn og teknologi 1. Barndom og teknologi hører ikke sammen 2. Alle små børn er digitale indfødte 3. Teknologi forhindrer social interaktion 4. Teknologi dominerer børns liv 5. At spille et digitalt spil er lig læring 6. Interaktivitet er lig læringspotentiale 7. Børn har brug for at blive teknologi-eksperter i forhold til deres fremtidige liv (Plowman and McPake 2013)
Pædagogisk brug af it inspiration fra Norge Det er måden personalet i dagtilbud bruger de digitale værktøjer på i det pædagogiske arbejde, som er vigtigt og interessant (Bølgan 2008) Arbejdet med it og digitale værktøjer skal ikke erstatte alt det andet pædagogiske arbejde som skre i dagtilbud det skal være et supplement. Brug af digitale værktøjer må integreres i det pædagogiske arbejde, så det bliver en naturlig del af hverdagen (Udheim 2011) Der er mange måder at bruge digitale værktøjer på i børnehavens pædagogiske arbejde, og aktiviteterne vil altid være påvirket af kontekst, værktøj og hvem som bruger dem. Det kan derfor være nyttigt at have en åben definition af pædagogisk brug af digitale værktøjer men en vigtig præmis bør være at aktiviteten må inkludere børnene dvs. brug af digitale værktøjer sammen med barnet eller børnene (IKT monitor 2013) Børn må opleve at digitale værktøjer kan være kilde til leg, kommunikation og indhenting af information. Arbejdsformerne må støtte det nysgerrige, kreative og lærevillige hos børnene (Rammeplanen s. 21)
Hvilken forskel kan it bringe i vores børnehave eller vuggestue? Hvad kan vi gøre nu, som vi ikke gjorde før? Nye muligheder for barnet som medspiller Nye muligheder for barnet som medproducent It i dagtilbud bør have en særlig interesse for børns evne til at omsætte indtryk fra nettet til lege og aktiviteter i dagtilbud, hvor de som medproducenter kommunikerer med omverdenen. (It-rådgivningsgruppen om dagtilbud, UVM, 2013)
Digital kompetencer og dannelse at møde digitale medier allerede i børnehaven forbereder børn på deres digitale liv og verden og skaber grundlag for deres videre digitale læring, udvikling og dannelse (Nyboe 2009) Digital kompetence skal her ses som mere end bare færdigheder i brugen af digitale redskaber. Det er en sammensat kompetence, som indebærer refleksion og holdninger til brugen. Digital kompetence er færdigheder, kundskaber og holdninger som alle behøver for at kunne anvende digitale redskaber og medier i forhold til læring og beherskelse i et moderne og teknologisk samfund (Erstad 2005: 101, UVM 2010, OECD 2008).
Digitale kompetencer i dagtilbud - med inspiration fra Allan Martin (2006) Niveau 1 Tænd, sluk, navigation på ipaden Finde forskellige apps på ipaden Bruge de mest basale funktioner ved forskellige apps Vide hvordan man sletter og gemmer Forsøge sig frem Niveau 2 At eksperimentere med en app og dens muligheder At overføre erfaring med en app over i anvendelsen af en ny Selv at gå videre med brugen af en app til nye formål, end de introducerede At erhverve sig begreber knyttet til funktioner og handlinger At kunne udtrykke sig og reflektere over egen læring og handlen omkring arbejdet på ipaden
Drøft to og to Hvilke kompetencer har du/i pt. været opmærksomme på at understøtte hos børn i arbejdet med it i jeres institution/dagpleje? Giv hinanden et eksempel på en situation, hvor I har set tegn på at et barn udviklede sine digitale kompetencer
It i dagtilbud - fokus på at udnytte it s lærings- og legepotentiale Fotos: Line Skov Hansen 2012
Hvad gør børn? Børn går ofte fra efterforskning til opfindsomhed, når de tilegner sig et nyt stykke legetøj. Barnet starter her med at spørge sig selv Hvad kan denne ting gøre? og udvikler det hen imod Hvad kan jeg gøre med denne ting?. De legende aktiviteter vokser for barnet i takt med at kompetencerne øges (Jessen 2001: 140-146).
Fællesskab omkring teknologien Børn bestræber sig ofte spontant på at bruge teknologien kollektivt og gruppevist. I de daginstitutioner, hvor Jessen har forsket, er det eksempelvis sjældent ét barn og én skærm, men ofte flere børn om en skærm samt endnu flere børn i baggrunden, som diskret følger med og er parate til at hjælpe det barn, der styrer aktiviteten på eksempelvis computeren eller Nintendoen. (Jessen 2001, 2012).
Medieleg Det er nemt for pædagoger at nikke genkendende til medieleg, for de kender den måde at lege på i forvejen. Pædagoger er særligt uddannede til at kunne arbejde i uformelle pædagogiske processer. De ved, hvordan de får en leg til at fungere. De kender alt til at kombinere forskellige materialer som fx saks, papir, maling etc. og få det til at indgå i en leg. Det er denne evne, de nu skal få øje på, at den kan kombineres med teknologi. Organiseringen i eksperimentelle fællesskaber med børn med medieleg en måde at skabe interesse blandt pædagogerne for teknik. (Thestrup 2012)
Børn kommer kun et stykke af vejen selv (Jessen 2012) Det er den pædagogiske praksis, der afgør, hvordan de digitale mediers muligheder anvendes (Thestrup 2009)
Den voksnes positioner Gå bagved barnet Gå ved siden af barnet Gå foran barnet (Basil Bernstein)
Vejledt samspil i børnehaven - hvordan voksne kan støtte barns læring med digitale medier: Forskningsmæssigt afsæt: Børn har brug for vejledning fra voksne omkring brug af medier: Barn trænger direkte voksenhjælp i form af demonstration, forklaring og fysisk vejledning, på samme måde som når den voksne holder en hjælpende hånd over barnets, når det lærer at bruge musen til en computer Vejledt samspil = stilladsering Sondring mellem distalt (afstand) og proksimalt (nærhed) vejledt samspil (Stephen, Plowman 2012)
Distalt vejledt samspil Distalt vejledt samspil Sørge for tilgang til teknologien Sørge for tilgang til hjælp Planlægge Skabe rammen for aktiviteter Pædagogens handlinger Tænke på måder at organisere eks. turtagning Sørge for tilgang til forskellige former for teknologi Planlægge med kolleger, hvem der er tilgængelig, hvis børnene har brug for hjælp med noget omkring teknologien Hjælpe et barn tilbage til en aktivitet med teknologi Sikre at der er en balance i brugen af teknologi i forhold til temaerne i læreplanen Identificere lærebehov for det enkelte barn Vælge egnede steder til placering af teknologi i børnehaven Sørge for rekvisitter til teknologien, eks. høretelefoner, kabler, figurer, tegnesager etc. (Stephen, Plowman 2012)
Proksimalt vejledt samspil Proksimaltvejledt samspil Demonstrere Pædagogens handlinger Vise hvordan et udvalgt værktøjet/app bruges Mellemmenneskelig engagement og opmuntring Glæde sig sammen med barnet over funktionerne i eksempelvis en app Foreslå at barnet prøver noget nyt Læse Gi verbal og ikke verbal tilbagemelding Instruere eller forklare Nærhed for at give følelsesmæssig støtte Læse dialogboksen på skærmen op for barnet Læse op punkter i eksempelvis en menu Udtrykke sig i forskellige positive udtryk når noget lykkes for det enkelte barn (ansigtsudtryk, kropssprog, ytringer). Forklare/instruere hvordan et bestemt digitalt værktøj anvendes Forklare arbejdsgangen i eksempelvis en app eller et program Diskutere hvad det er som kan ses i et bestemt digitalt udtryk (Stephen, Plowman 2012)
10 gode råd til pædagogers arbejde med digitale medier 1. Kig børnene over skulderen, når de spiller 2. Spørg og hør, hvad børnene fortæller 3. Inddrag børnene, når I henter apps til daginstitutionens ipads 4. Tal med børnene om, hvad der er sjovt, spændende og fjollet 5. Udforsk mediernes muligheder, interview hinanden, tag billeder af hinanden, og leg medielege 6. Spørg til børnenes til børnenes mediebrug derhjemme, og bak op omkring det ved at tilbyde supplerende fortællinger og lege 7. Vis børnene, at verden er større end Google 8. Drop æggeuret til at bestemme børnenes spilletid 9. Husk, at i en digital verden er et produkt aldrig færdigt ligesom legen selv 10. Giv plads til lidt mere mod, lidt mere løssluppenhed og ikke mindst lidt mere leg i omgangen med digitale medier (Johansen 2014)
Eksperimenterende kulturel praksis 1. Voksen styrede aktiviteter 2. Fælles undersøgelser 3. Børnenes selvorganiserede leg Thestrup 2009
Indre og ydre motivation Det er en pædagogisk udfordring at indoptage en del af den indre motivation, som børnene viser gennem legen i former for mere organiseret læring vel vidende at det så ikke er leg. På den måde kan man opnå, at skiftene mellem eksperimenter ved læring og leg komplementerer hinanden og tilsammen udvikler børnenes kundskaber, færdigheder og kreative evner (Lillemyr 2005: 39).
Vigtige pointer ipads og andre digitale medier er redskaber Digital kultur kommer i samspillet mellem børn og voksne Dagtilbuddets voksne skal udforske de nye medier og deres muligheder sammen med børnene, den voksne behøver ikke have svar på alt på forhånd Kreativ og aktiv brug af de digitale medier i dagtilbud med fokus på udvikling og barnets nysgerrighed, behov for viden og for at udtrykke sig om følelser og oplevelser
Drøft to og to Hvilke former for aktiviteter kendetegner pt. vores pædagogiske praksis med it? (voksen styret, fælles undersøgelse, børns selvorganiserede leg) Hvilke roller og positioner har du/i pt. erfaringer med at indtage som voksne i en pædagogisk anvendelse af it sammen med børn? (foran, ved siden af, bagved)
Apps Oversigt: Anders Fehrmann 2012
Tre typer af apps 1. Træningsapps 2. Apps der kan bruges i forlængelse i en arbejdsproces 3. Apps der egentlig er tiltænkt noget andet end skole/dagtilbud og læring : Flightradar http://ikristiansand.blogspot.dk/2012/09 /fly-til-bragdya.html Med inspiration fra: Ann-Thérèse Arstorp 2012
Eksempel på vurderingskriterier for apps Effektivitet Kan appen det den lover? Samarbejde er der et samarbejdspotetiale i leg med appen? Tilgængelighed er appen let at bruge Genbrugelighed er der mulighed for overførselsværdi, så barnet kan opfinde nye måder at anvende appen på. Brugervenlighed er det nemt at gennemskue hvad man skal gøre i appen og hvad det skal være godt for? Inspireret af: http://laeremiddeltjek.dk/info.aspx
Pædagogisk planlægning og refleksion = didaktik Didaktik betyder at undervise. Undervisning handler i bred forstand om at skabe betingelser for, at børn kan skaffe sig nye kompetencer. Undervisning er altså den støtte, voksne giver børn, for at de kan lære sig kundskaber og færdigheder Vender man ordet undervisning om bliver det til at vise undere (Brostrøm og Vejleskov, 2009) Didaktikken kan siges at have tre opgaver: analyse, planlægning og iscenesættelse af undervisning/en aktivitet (Jank og Meyer 2005: 99) Didaktik er en bevidst planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis for og med børnene med henblik på deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Smitte modellen Figur: Smitte model, EMU SMTTE-modellens 5 elementer Mål: Hvad vil vi gerne opnå? Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet? Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? Sammenhæng: Hvad er vilkårene, baggrund, forudsætninger? Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?
Didaktikkens situationsbestemthed Hvordan fungerer aktiviteten? Hvad giver barnet/børnene udtryk for både igennem handlinger, kropssprog og sproglige udtryk dvs. hvordan er barnets/børnenes aktuelle oplevelse og engagement? Ved en fælles aktivitet - hvordan er dynamikken i børnegruppen? Hvad havde jeg/vi ikke medtænkt, som nu viser sig at være vigtigt? (Norman 1998)
Brug af digitale værktøjer i pædagogiske aktiviteter Undheim 2012
Brug af digitale værktøjer i pædagogiske aktiviteter Undheim 2012
Den digitale sandkasse Gå sammen i små grupper Bliv enige om en app, I gerne sammen vil undersøge Skriv et indlæg på bloggen, hvor I anmelder appen sæt evt. et billede ind i indlægget
Inspiration - blogs og hjemmesider It-konsulent fra ishøj kommunes blog om it i daginstitutionen: http://itidaginstitution.skoleblogs.dk/ Pædagogisk Forum: http://www.lege-apps.dk/ Mors apps: http://mors-apps.com/ EMU, it i dagtilbud: http://www.emu.dk/omraade/dagtilbud/fag/it-medier-ogdigital-dannelse#overlay-context=omraade/dagtilbud Vejle Kommune: Digitale børn: http://dagtilbud.vifin.dk/
Frokost
Præsentation af gruppernes arbejde
Opgaven til næste gang Gå sammen i små grupper Vælg en app og forbered i fællesskab en aktivitet med denne, der understøtter et af de seks lærerplanstemaer Brug smittemodellen i jeres planlægning og evaluering af jeres aktivitet, overvej også voksenrolle, app-type mv.
Refleksion i grupper Hvilke tanker har dagens indhold sat i gang? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvilke potentialer og hvilke udfordringer ser vi som kommende it-inspiratorer i arbejdet med it i dagtilbud line.skov.hansen@gmail.com
Anden kursusgang - har fokus på den digitale fortælling og børn som medproducenter Intro Siden sidst erfaringsudveksling Fagligt fokus Hvad er en digital fortælling? Hvad betyder det at kunne udtrykke sig multimodalt? Hvordan kan der arbejdes med digitale fortællinger i samspil med læreplanens seks temaer? Barnet som aktør medbestemmende, medvirkende, medproducerende, medspiller Digitale fortællinger set i forhold til indsatsområder inklusion, sproglig opmærksomhed og arbejdet med pædagogisk dokumentation Gruppearbejde Opgaver og hands on med udvalgte apps, der kan anvendes til digital fortælling Samarbejde om planlægning og gennemførsel af lille forløb med digital fortælling. Forløbet skal tage udgangspunkt i et af lærerplanens temaer
Referencer Andresen, B. (2006): Evaluering for læring. Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse nr. 9. Broström, S. & Vejleskov, H (2009): Didaktik i børnehaven planer, principper og praksis. Frederikshavn: Dafolo Forlag EMU (2013): En hjælp til planlægningen med SMTTE modellen, http://www.emu.dk/modul/enhj%c3%a6lp-til-planl%c3%a6gningen-med-smtte-modellen Erstad, O. (2005): Digital kompetanse i skolen en innføring. Oslo: Universitetsforlaget. Jank, W. og Meyer, H. (2009): Didaktiske modeller: grundbog i didaktik. 1. udg., Gyldendals lærerbibliotek. Jessen, C. (2001): Børn, leg og computerspil. Odense: Universitetsforlag Jessen, C. (2012): Leg og medier. Oplæg på UCC konference: It i dagtilbud og skoler d. 26.4.2012: https://vimeo.com/album/1923848/video/41431768 OECD (2008): New Millennium Learners - Initial findings on the effects of digital technologies on schoolage learners: http://www.oecd.org/site/educeri21st/40554230.pdf Martin, A (2006): A European framework for digital literacy. Digital Kompetanse, vol. 2, s. 151-156. Lokaliseret d. 10.3.2012 på Idun.no: http://www.idunn.no/ts/dk/2006/02/a_european_framework_for_digital_literacy
Referencer Nyboe, L. (2009): Digital dannelse børn og unges mediebrug og læring inden for og uden for institutionerne. København K. Frydenlund Statens Medieråd (2010): Småungar & Medier 2010 fakta om små barns använding och upplevelser av medier: http://www.statensmedierad.se/upload/rapporter_pdf/smaungar%20och%20medier%202010.pdf Søndergaard, S. (2012): Digital dannelse ligeså vigtig som at kunne læse? Indlæg på UCC s blog: Den digitale linedans: http://uccblog.dk/digitalisering/?author=2 Thestrup, K. (2012): En børnehave møder verden. Lokaliseret d. 7.9.2012 på: http://www.viauc.dk/paedagog/documents/extrakt/en%20b%c3%b8rnehave%20m%c3%b8der %20verden%20-%20baggrundsartikel.pdf UVM (2010): It og mediekompetence i folkeskolen. Faghæfte 48. Lokaliseret d. 13.3.2012 på: http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2010/faelles%20maal%20200 9%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.aspx UVM (2013): It-rådgivningsgruppens anbefalinger : http://www.uvm.dk/i-fokus/it- raadgivningsgruppe/~/uvm- DK/Content/News/Aktuelt/2013/~/media/UVM/Filer/Aktuelt/PDF12/130425%20samlet.ashx