Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2010 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2010 for Jobcenter Struer Resume... 2 1. Ministerens mål... 3 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser... 8 3. Besparelsespotentiale... 10 4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang... 13 5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden... 14 Bilagstabel 1: Resultatoversigt... 16 Bilagstabel 2: Scorecard ministermål... 17 Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale... 18 1
Resume Én gang om året skal landets jobcentre udarbejde en Resultatrevision, der viser resultaterne af indsatsen det forgangne år. I resultatrevisionen sammenlignes udviklingen i det enkelte jobcenter med udviklingen i en klynge af sammenlignelige jobcentre. Samlet set viser Resultatrevisionen 2010 for Jobcenter Struer tilfredsstillende resultater. Men der er dog også områder, der fremover skal være ekstra fokus på. For de forsikrede ledige er det tydeligt, at konjunktursituationen har stabiliseret sig. Den voldsomt stigende ledighed, som har karakteriseret udviklingen de foregående år, er nu afløst af uændret til svagt faldende tendens. Det er således med tilfredshed det konstateres, at såvel arbejdskraftreserven som ungeledigheden udvikler sig på niveau med udviklingen i sammenligningskommunerne. Med hensyn til kontanthjælpsmodtagerne er der i højere grad behov for ekstra fokus. Ganske vist ses en gunstigere udvikling i forhold til de indsatsklare og de midlertidigt passive, når der sammenlignes med den øvrige del af klyngen. Men, dels har der været en mindre gunstig udvikling for de jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvilket både afspejler sig i bestandsudviklingen og i arbejdskraftreserven, og dels ses der fortsat i Struer en meget høj andel unge, der er på kontanthjælp. Således er der behov for at specielt indsatsen for de unge kontanthjælpsmodtagere også fremover får højeste prioritet. På sygedagpengeområdet kan det konstateres, at Struer kommune fortsat har en relativ lille andel sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger. Men samtidig konstateres det, at der i 2010 har været en markant højere vækst i antallet af disse forløb. Derfor vil der være fokus på at tendensen fra 2010 ikke fortsætter. Endelig kan det konstateres, at der har været kraftig stigning i antallet af forløb på ledighedsydelse over 13 uger, hvorfor der skal være særlig opmærksomhed omkring udviklingen på dette område fremover. Med hensyn til indsatsen kan det endnu engang konstateres, at resultaterne fra resultatrevisionen understreger, at Jobcenter Struer ligger blandt de bedste, når det gælder om at give de ledige en aktiv og rettidig indsats. 2
1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i 2010. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. 2. Jobcentrene skal sikre at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger nedbringes i forhold til året før. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt Arbejdskraftreserven Tabel 1 viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2009 til december 2010. Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, Ift. samme måned året før, Bedste udvikling i klyngen ift. året før, Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, Arbejdskraftreserve i alt Dec. 2010 310 8 8-16 -0 A-dagpenge Dec. 2010 246 3-2 -15 3 Kontant- og starthjælp Dec. 2010 64 31 88-29 -12 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Som det fremgår tabel 1 har der i Struer kommune været en lille stigning i arbejdskraftreserven, mens der sammenligningsgrundlaget har været et uændret niveau. Den samlede stigning i Struer kommune har således været på 8 %. Udviklingen dækker over et fald for dagpengemodtagere på 2 % det seneste år, mens der har været en stigning på 88 % for kontanthjælpsmodtagere. I sammenligningsgrundlaget har der det seneste år været en gennemsnitlig stigning i arbejdsmarkedsreserven på 3 % for dagpengemodtagere, mens der har været et fald på 12 % for kontanthjælpsmodtagere. Ser man på dagpengemodtagerne gælder der for såvel Struer kommune som sammenligningsgrundlaget at antallet af personer i arbejdskraftreserven ligger på omtrent samme niveau som i december 2009. Som det fremgår af figur 1 har der gennem året været en del udsving i niveauet, hvilket dog langt hen ad vejen kan forklares af sæsonudsving. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende er der derimod stor forskel i udviklingstendenserne mellem Struer kommune og sammenligningsgrundlaget. Som det fremgår af figur 1 dækker stigningen på 88 % over en øgning i antallet af helårspersoner fra 34 i december 2009 til 64 i december 2010. 3
Figur 1. Udviklingen i arbejdskraftreserven i Struer kommune 2009-2010 Følges udviklingen gennem året er det kendetegnende, at langt størstedelen af stigningen på de 30 personer ses i årets 3 sidste måneder, hvor der alene fra november til december 2010 ses en stigning på 15 personer. Jobcenteret følger udviklingen nøje for at vurdere om der er tale om et midlertidigt fænomen eller om der skal iværksættes specifikke initiativer for at imødegå udviklingen.. 4
Sygedagpengeforløb over 26 uger Som det fremgår af tabel 2 har der i løbet af det seneste år været en stigning på 22 % i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger, mens der i klyngen gennemsnitligt har været et fald på 10 %. Tabel 2. Sygedagpengeforløb over 26 Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, Ift. samme måned året før, Bedste udvikling i klyngen ift. året før, Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov. 2010 151 1 22-26 -10 Ser man på, hvor stor en andel af sygedagpengeforløbene, der har en varighed på over 26 uger er det kendetegnende jf. tabel 3 - at der i Struer er en lavere andel sygedagpengeforløb som bliver langvarige i forhold til de fleste andre kommuner i klyngen. Derfor er det heller ikke isoleret set alarmerende, at der i 2010 har været en større vækst i antallet af forløb over 26 uger end i sammenligningsgrundlaget. Tabel 3 Andel sygedagpengeforløb over 26 uger Andel ud af alle forløb (%) Andel ud af alle forløb over 8 uger (%) Rebild 19,5 41,2 Skive 22,6 46,2 Struer 23,1 47,8 Hjørring 23,2 49,7 Odsherred 24,1 50,7 Sønderborg 24,6 47 Syddjurs 26 50,2 Ikast-Brande 26,6 51,1 Mariagerfjord 27 54,5 Silkeborg 27,1 51,8 Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger Jobcenteret vil fremover have fokus på at fastholde en lav andel forløb under 26 uger og vil således være opmærksomme på, at den tendens der har kendetegnet udviklingen det seneste år ikke fortsætter. Ungemålet Tabel 4 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2009 til december 2010. Formålet med tabellen er at vise udviklingen i antallet af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. 5
Tabel 4. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, Ift. samme måned året før, Bedste udvikling i klyngen ift. året før, Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, Unge under 30 år i alt Dec. 2010 301-1 -4-6 -0 A-dagpenge Dec. 2010 92 10-8 -25-11 Kontant- og starthjælp Dec. 2010 208-5 -2-7 7 Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år samlet set været et fald på 4 % i gruppen af unge ledige under 30 år, mens der i sammenligningsgrundlaget har været et fald på 6 %. Udviklingen i ungegruppen i Struer har dermed stort set svaret til udviklingen i klyngen som helhed. Denne tendens ses mest tydeligt for dagpengemodtagerne, mens der for kontanthjælpsmodtagerne har været en lidt bedre udvikling end i klyngen generelt. Ser man på ledighedsniveauet for unge under 30 år gælder der, jf. figur 2, at 10,5 % af de unge i denne aldersgruppe i befolkningen var ledige i december måned 2010, mens dette gjaldt for 8,8 % i sammenligningsgrundlaget. Ser man på, hvordan ledigheden fordeler sig på forsørgelsesgrupper tegner dagpengemodtagerne sig for 3,3 % af denne ledighed, mens kontanthjælpsmodtagerne tegner sig for 7,1 %. Sammenlignes der med ungeledigheden i sammenligningsgrundlaget ses det videre, at de unge forsikrede i Struer udgør samme andel af alle unge i befolkningen som i sammenligningsgrundlaget, mens kontanthjælpsmodtagerne har en markant større ledighed. Så den overledighed, man ser for ungegruppen i Struer kommune, skyldes altså, at en relativ stor andel af de unge er på kontanthjælp. Figur 2: Ungdomsledigheden i Struer kommune samt i sammenligningsgrundlaget, februar 2010 6
Jobcentret har allerede igangsat initiativer for at imødegå denne udvikling. Der er således bl.a. iværksat projekter, hvor man har haft succes med at få unge kontanthjælpsmodtagere til at påbegynde en uddannelse. Jobcentret vil fremover fortsat have stor fokus på dette område. Opsamling i forhold til beskæftigelsesministerens mål Der er udarbejdet et scorecard omfattende alle ministerens 3 mål, hvor jobcentrene i klyngen sammenlignes med hensyn til, hvordan udviklingen i de enkelte mål har været det seneste år (se bilag 2). I denne rangering ligger Jobcenter Struer som nummer 8 ud af 10. Med hensyn til udformningen af scorecardet, bemærker jobcenteret, at det er konstrueret så det alene tager hensyn til udviklingen gennem det seneste år, mens der ikke ses på hvilket niveau denne udvikling tager udgangspunkt i. Således viser tabellen, at Jobcenter Struer er det jobcenter i klyngen der har haft den største stigning i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger det seneste år. Men det fremgår ikke, at udgangspunktet for denne udvikling var den laveste andel sygedagpengeforløb over 26 uger i hele klyngen. På samme måde afspejler tabellen kun delvist den udfordring jobcenteret har i forhold til de unge ledige. Her viser tabellen at udviklingen det seneste år har været lidt bedre end klyngegennemsnittet, men derimod fremgår det ikke, at jobcenter Struer ligger med klyngens højeste andel unge kontanthjælpsmodtagere både i december 2009 og december 2010. I forhold til de enkelte mål bemærker jobcenteret: - at arbejdskraftreserven er steget mere i Struer kommune end i klyngen som helhed, samt at denne udvikling hænger sammen med en markant stigning for kontanthjælpsgruppen. - at andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger fortsat ligger relativt lavt i forhold til sammenligningsgrundlaget, men at der det seneste år har været en udvikling, hvor antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er steget mere end i nogen anden kommune i klyngen. - at ungeledigheden ligger på omtrent samme niveau som året før og at udviklingen omtrent svarer til klyngegennemsnittet, men at kommunen fortsat har en ledighed blandt unge kontanthjælpsmodtagere som ligger markant over klyngegennemsnittet. Jobcenteret følger udviklingen nøje på ovennævnte områder og vil fremover fortsat specielt have fokus på gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere. 7
2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Tabel 4 viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser det seneste år. Samtidig kan man se ændringen i i antallet af fuldtidspersoner i perioden samt ændringen i gennemsnittet samt den bedste udvikling for sammenlignelige jobcentre. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, før, året før, Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 2.726 1-2 -4-1 Jobklare - fuldtidspersoner 644 2-5 -14-5 A-dagpenge - antal berørte personer Dec 2010 681 5-9 -13-7 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 107-4 27-33 -8 Indsatsklar - fuldtidspersoner Dec 2010 293 0-9 -23-3 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 302 1-10 -23-3 Midlertidig passiv - fuldtidspersoner Dec 2010 60 1 20-52 77 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 61 2 22-50 77 Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov. 2010 357 6-1 -17-7 Antal forløb (26-52 uger) Nov. 2010 97 2 31-29 -8 Antal forløb (over 52 uger) Nov. 2010 54-2 8-28 -11 Revalidering - fuldtidspersoner Dec 2010 28-5 -48-29 -9 Antal berørte personer Dec 2010 29-6 -46-30 -10 Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2010 214-0 7-4 3 Påbegyndte forløb Dec 2010 3-63 -25-92 -25 Antal berørte personer Dec 2010 215 0 6-5 3 Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec 2010 78 2 6-9 4 Antal berørte personer Dec 2010 87 9 1-12 1 Antal forløb (over 13 uger) Nov. 2010 56 22 40-28 6 Førtidspension - fuldtidspersoner Jan 2011 1.053 0-0 -3 1 Påbegyndte forløb Jan 2011 13 30 63-28 0 Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år været en uensartet tendens når man ser på antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper. Alt i alt har der i løbet af det seneste år været et fald i antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper på 2 %, mens der i sammenligningsgrundlaget har været et fald på 1 %. Den stigende tendens som har været kendetegnende for udviklingen de foregående år er dermed stoppet, hvilket primært hænger sammen med generelle konjunkturudvikling, hvor ledigheden har stabiliseret sig gennem 2010. Dette ses tydeligt i antallet af arbejdsmarkedsparate ledige, hvor der har været et fald 5 % i såvel Struer kommune som i sammenligningsgrundlaget. Det bemærkes videre, at der har været en relativ stor stigning i antallet af berørte arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor der har været en stigning på 27 % det seneste år samtidighed at der har været et fald på 8 % i klyngen som helhed. 8
Samtidig bemærkes det, at der i samme periode har været en lidt bedre udvikling for de øvrige grupper af kontanthjælpsmodtagere, idet antallet af indsatsklare er faldet mere end klyngegennemsnittet, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget mindre end i resten af klyngen. Ser man på sygedagpengeområdet er det kendetegnende at der det seneste år har været en markant dårligere udvikling i Struer kommune end i klyngen som helhed, sådan som det også fremgik af ministermålet på området. Tendensen er mest udtalt for antallet af forløb mellem 26 og 52 uger, men også for forløb over 52 uger er udviklingen dårligere i Struer kommune end i klyngen generelt. Med hensyn til antallet af personer på revalidering har Struer kommune haft det største fald i klyngen det seneste år. Ser man på udviklingen for personer på fleksjob samt på ledighedsydelse svarer udviklingen overordnet set omtrent til udviklingen i klyngen. Dog bemærkes det, at der har været en markant større stigning i antal ledighedsforløb med en varighed over 13 uger i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget. Endelig konstateres det, at udviklingen i forhold til antallet af personer på førtidspension i Struer kommune svarer til sammenligningsgrundlaget. 9
3. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Nedenfor antages det, at kommunen har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet kan ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen indikere, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Tabel 5. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2010-4. kvartal 2010 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i på ydelsen i af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,93 3,98-8 -0,4 Kontant- og starthjælp 3,08 2,62 67 3,8 Introduktionsydelse 0,09 0,10-2 -0,0 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,28 0,47-29 -1,8 Sygedagpenge 2,39 2,64-36 -3,0 Ledighedsydelse 0,53 0,55-3 -0,3 Fleksjob 1,39 1,81-62 -3,2 Førtidspension 7,18 6,98 29 2,3 I alt 18,87 19,16 96 6,1 Boks 1. Udregning af besparelsespotentiale Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 10
Vedrørende besparelsespotentiale I opgørelsen af besparelsespotentialet tages der udgangspunkt i, hvor stor en andel af befolkningen, der er på den givne forsørgelse og hvordan denne andel adskiller sid fra den andel der er i klyngen i øvrigt. Ved en sådan opgørelses skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer som har betydning for, hvor mange personer som er på en given ydelse og hvordan denne bestand ændres over tid. Jobcenterets indsats kan medvirke til at påvirke afgangen fra de enkelte bestande, men der vil også være en tilgang som i høj grad afhænger af arbejdsmarkedsudviklingen. Jobcenterets kan med andre ord, gennem en aktiv og målrettet indsats, medvirke til, at den gennemsnitlige varighed på den enkelte ydelse reduceres. Men hvis der samtidig er en øgning i tilgangen til ydelsen, vil bestanden kunne stige, selv om jobcenteret yder en ekstra indsats i perioden. Det er således jobcenterets vurdering, at tabel 5 skal tolkes med varsomhed, idet den blot giver en indikation af, hvor der kunne være behov for en ekstra indsats. Ydermere skal det pointeres, at det besparelsespotentiale, der vises i tabellen alene beror på mulige besparelser i forhold til forsørgelsesudgifterne, mens der ikke her er regnes på de omkostningsmæssige konsekvenser af en effektiv indsats med en høj rettidighed og en høj aktiveringsgrad. Med ovennævnte forbehold kommenteres tabellen i de følgende for de enkelte ydelsesgrupper. Besparelsespotentiale for de enkelte ydelsesgrupper: Samlet set udgør gruppen af helårspersoner der indgår i jobcenterets målgrupper 18,87 % af befolkningen i Struer kommuner, mens de i sammenligningsgrundlaget udgør 19,16 %. Så samlet set er der altså en mindre del af befolkningen i Struer kommune i disse målgrupper, end i klyngen som helhed. Ser man på de enkelte grupper hver for sig, tegner der sig et lidt mere varieret billede. - For de forsikrede ledige der modtager a-dagpenge ligger niveauet i Struer kommune lidt under sammenligningsgrundlaget. Her ville en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en ledighedsstigning på 8 personer og en deraf følgende merudgift på 0,4 millioner kroner. - For kontanthjælpsgruppen vil en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en besparelse på 3,8 millioner kroner. Dette understreger, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i Struer kommunefortsat er meget højt selv om der, jf. tabel 4, har været en relativt bedre udvikling i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget det seneste år, når man ser på de indsatsklare og de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. - For modtagere af introduktionsydelse gælder, at gruppen udgør en lidt mindre andel af befolkningen end i klyngen som helhed, Forskellen er dog så lille, at en tilnærmelse til klyngegennemsnittet kun vil betyde en meget lille ekstraudgift. - Med hensyn til antallet af personer på revalidering, vil der ligeledes være en ekstraudgift forbundet med at tilnærme sig gennemsnitsniveauet i klyngen ekstraudgiften vil her være på 1,8 millioner kroner. 11
- Ser man på andelen af personer, der er på sygedagpenge, ligger Struer noget lavere end sammenligningsgrundlaget. Så her vil en tilnærmelse til klyngegennemsnittet betyde en ekstraudgift på 3,0 millioner kroner. Som nævnt i forbindelse med ministerens mål vedrørende antallet af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger, har der været en stigning på området det seneste år, idet det dog fortsat kan konstateres at andelen af personer med langvarige sygedagpengeforløb ligger en del lavere end i klyngen som helhed. - Hvad angår personer på ledighedsydelse, ligger Struer med en lavere andel end sammenligningsgrundlaget, således at det vil betyde en ekstraudgift på 0,3 million kroner at nærme sig klyngegennemsnittet. Det skal her bemærkes, at der det seneste år har været en markant stigning i antallet af langvarige forløb, hvilket i sig selv påvirker kommunens økonomi i negativ retning (jf. tabel 4). - Gruppen af personer i fleksjob udgør en klart lavere andel af befolkningen i Struer kommune end i resten af klyngen. En tilnærmelse til klyngeniveauet ville således koste kommunen 3,2 millioner kroner. - Endelig er der gruppen af personer på førtidspension. Her ligger andelen af personer i gruppen højere i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget, svarende til at der kunne spares i alt 2,3 million, hvis man kunne nå ned på samme niveau som i sammenligningsgrundlaget. Her skal det bemærkes, at der aktuelt er godt 1000 personer i Struer kommune der modtager førtidspension, så en afvigelse svarende til 29 personer i forhold til sammenligningsgrundlaget vurderes at være forholdsvis lille. Men omkostningsmæssigt er det et tungt område, hvor der vil også fremover vil være stor fokus. Ser man på det samlede besparelsespotentiale som angivet i tabel 5, er der to områder hvor en tilnærmelse til klyngeniveauet ville give besparelser for Struer kommune. Det gælder kontantog starthjælp samt førtidspension. Kunne man på disse områder nå klyngegennemsnittet ville det betyde en besparelse på 6,1 million for Struer kommune. Omvendt er der seks områder hvor en det ville betyde en ekstraudgift, at nå samme niveau som resten af klyngen. Denne ekstraudgift ville i alt blive på 8,7 millioner kroner. Tabel 5 peger dermed samlet set på, at kommunen skal satse på at fastholde det relativt lave niveau for borgere der eksempelvis er på sygedagpenge og i fleksjob, samtidig med at der skal være stor fokus på andelen af borgere på kontanthjælp og på førtidspension. 12
4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tabel 6 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser aktiveringsgraden for personer på dagpenge samt kontant- og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Tabel 6. Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, point Ift. samme måned året før, point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, Aktiveringsgrad i alt 35 1 9 47 34 A-dagpenge Dec 2010 32 2 9 47 33 Kontant- og starthjælp, jobklar Dec 2010 61 1 19 57 50 Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec 2010 45-3 2 48 33 Som det fremgår af tabellen ligger den samlede aktiveringsgrad i Struer (35 %) en anelse højere i resten af klyngen. Ser man på de enkelte forsørgelsesgrupper, gælder der for dagpengemodtagere at aktiveringsgraden ligger lidt under klyngegennemsnittet, mens aktiveringsgraden på kontanthjælpsområdet ligger klart over klyngegennemsnittet. 13
5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvornår dagpengeog kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der i december måned manglede en samtale eller et tilbud om aktivering. I denne tabel er det derimod ikke muligt at se hvordan udviklingen har været i forhold til samme måned året før da opgørelsesmetoden er ændret midt i året. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, point Ift. samme måned året før, point Højeste niveau i klyngen i samme måned, Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec 2010 3 2. 3 9 Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec 2010 10 2. 4 10 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec 2010 8 1. 4 10 Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec 2010 9-0. 2 13 Som det fremgår af tabellen, ligger rettidigheden i Struer på mindst samme niveau som i sammenligningsgrundlaget i alle de viste målinger. I forhold til jobsamtaler med dagpengemodtagere liggere Struer kommune endog med den største rettidighed i klyngen. I figur 3a 3d ses udviklingen i rettidigheden siden indførelsen af den nye opgørelsesmetode i august 2010. Figur 3a Figur 3b Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Figur 3c Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Figur 3d Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Kilde: Jobindsats samt egne beregninger 14
Som det fremgår af figurer har rettidigheden for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere ligget relativt konstant i perioden august- december 2010, ligesom den gennem hele perioden har ligget bedre end klyngen som helhed. Den høje rettidighed i Struer afspejler, at der i jobcenteret lægges meget stor vægt på en tidlig og en tæt kontakt med den ledige, idet erfaringerne viser, at det er en aktiv tidlig indsats der skal til for at skabe resultater. 15
Bilagstabel 1: Resultatoversigt Data opdateret den 09-02-2011 Resultatoversigt - Struer Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, Ift. samme måned året før, Bedste udvikling i klyngen ift. året før, Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, Arbejdskraftreserve i alt Dec 2010 310 8 8-16 -0 A-dagpenge Dec 2010 246 3-2 -15 3 Kontant- og starthjælp Dec 2010 64 31 88-29 -12 Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov. 2010 151 1 22-26 -10 Unge under 30 år i alt Dec 2010 301-1 -4-6 -0 A-dagpenge Dec 2010 92 10-8 -25-11 Kontant- og starthjælp Dec 2010 208-5 -2-7 7 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, før, året før, Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 2.726 1-2 -4-1 Jobklar - fuldtidspersoner 644 2-5 -14-5 A-dagpenge - antal berørte personer Dec 2010 681 5-9 -13-7 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 107-4 27-33 -8 Indsatsklar - fuldtidspersoner Dec 2010 293 0-9 -23-3 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 302 1-10 -23-3 Midlertidig passiv - fuldtidspersoner Dec 2010 60 1 20-52 77 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec 2010 61 2 22-50 77 Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov. 2010 357 6-1 -17-7 Antal forløb (26-52 uger) Nov. 2010 97 2 31-29 -8 Antal forløb (over 52 uger) Nov. 2010 54-2 8-28 -11 Revalidering - fuldtidspersoner Dec 2010 28-5 -48-29 -9 Antal berørte personer Dec 2010 29-6 -46-30 -10 Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2010 214-0 7-4 3 Påbegyndte forløb Dec 2010 3-63 -25-92 -25 Antal berørte personer Dec 2010 215 0 6-5 3 Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec 2010 78 2 6-9 4 Antal berørte personer Dec 2010 87 9 1-12 1 Antal forløb (over 13 uger) Nov. 2010 56 22 40-28 6 Førtidspension - fuldtidspersoner Jan 2011 1.053 0-0 -3 1 Påbegyndte forløb Jan 2011 13 30 63-28 0 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, point Ift. samme måned året før, point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, Aktiveringsgrad i alt 35 1 9 47 34 A-dagpenge Dec 2010 32 2 9 47 33 Kontant- og starthjælp, jobklar Dec 2010 61 1 19 57 50 Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec 2010 45-3 2 48 33 Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec 2010 3 2. 3 9 Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec 2010 10 2. 4 10 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec 2010 8 1. 4 10 Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec 2010 9-0. 2 13 16
Bilagstabel 2: Scorecard ministermål Scorecard - Struer Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, Antal forløb Nov. 2010 Udvikling ift. samme måned året før, Antal fuldtidspersoner Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, Sønderborg 1.003-8,2 489-26,0 951-4,2 1 Skive 612-15,6 294-15,5 701 0,7 2 Hjørring 921 3,7 514-12,6 845-6,2 3 Rebild 303-11,7 144-17,7 290 6,4 4 Mariagerfjord 611-1,9 326 7,2 515-0,4 5 Silkeborg 1.053 6,7 690-6,6 952-3,1 5 Ikast-Brande 602-1,5 303-9,6 518 8,7 6 Struer 310 8,4 151 21,8 301-4,1 7 Odsherred 561 18,9 235 8,8 478 3,3 8 Syddjurs 531 12,0 355 4,4 427 11,6 8 Hele klyngen 6.507 0,1 3.501-8,6 5.977-0,3. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Placering 17
Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale Data opdateret den 07-03-2011 Besparelsespotentiale - Struer Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2010-4. kvartal 2010 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i på ydelsen i af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,93 3,98-8 -0,4 Kontant- og starthjælp 3,08 2,62 67 3,8 Introduktionsydelse 0,09 0,10-2 -0,0 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,28 0,47-29 -1,8 Sygedagpenge 2,39 2,64-36 -3,0 Ledighedsydelse 0,53 0,55-3 -0,3 Fleksjob 1,39 1,81-62 -3,2 Førtidspension 7,18 6,98 29 2,3 I alt 18,87 19,16 96 6,1 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. 18