AUGUST 2016 - SELVEVALUERING Inklusin på Brejning Efterskle Baggrund Brejning Efterskle har de seneste 10 år haft et bredt grundlag fr ptagelse af elever. Vi har intet krav m et bestemt karaktergennemsnit, g vi laver generelt skle ud fra et meget lille antal regler. Til gengæld vægter vi en åben dialg m hverdagens g livets små g stre udfrdringer samt udvikling af sund frnuft hs den enkelte g fællesskabet. Hvert år har vi elever med særlige behv g diagnser - så sm rdblindhed, ADHD, ADD, OCD, angst g depressin. Med skleåret 2014-15 udvidede vi eftersklen med 10 elevpladser, hvrtil der var knyttet ekstra støtte. Deraf navnet ADHD-tilbud til 10 ud af sklens 115 elever. Alle elever på Brejning Efterskle er medlem af en kntaktgruppe på 7-12 elever. De 10 elever, der tager imd vres ADHD-tilbud danner tilsammen kntaktgruppen Udsigten, der br i deres eget hus. Resten af eleverne er frdelt i elevbygningen g hvedbygningen. I øvrigt tager eleverne del i eftersklens undervisning g liv i øvrigt. Der er ikke tale m særskilt eftersklephld fr disse 10 blt et eftersklephld med ekstra støtte. Frmål med selvevalueringen Frmålet med denne selvevaluering med verskriften Inklusin på Brejning Efterskle er 1. at reflektere ver, vurdere g kntrllere kvaliteten af inklusinssituatiner, -frløb eller - indsatser. 2. at bibehlde g udvikle en endnu højere kvalitet i inklusinsindsatser på Brejning Efterskle i fremtiden.
Undersøgelsesspørgsmål Selvevalueringens undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvrdan bibehlder g udvikler vi kvaliteten af inklusinsindsatsen, så alle elever på Brejning Efterskle får mulighed fr at deltage meningsfuldt i såvel prøvefag g prjekter sm det det samlede efterskleliv. Datagrundlag fr undersøgelsen Selvevalueringen er udført med følgende kilder sm datagrundlag: Afslutnings-/udslusningssamtaler med elever g frældre i kntaktgruppen Udsigten - ultim skleåret 2014-15. Evalueringsdag fr sklens persnale - ultim skleåret 2015-16. Uddrag fra kvantitativ elevevaluering - ultim skleåret 2015-16. PD-pgave m inklusin i eftersklen - januar 2016 1 Delknklusiner fr hvert hvedmråde Sm det fremgår af undersøgelsesspørgsmålet, har vi i denne undersøgelse af inklusinen på Brejning Efterskle pdelt eftersklelivet i tre mråder: Prøvefag Prjekter Det samlede efterskleliv. Delknklusinerne beskrives herunder fr hvert af de tre mråder. Inklusin i prøvefagene Inklusin g faglighed i støtten Der er i skleåret 2016-17 arbejdet særligt på at skemalægge, således at støtten i fagene gså gives af lærere med undervisningskmpetence i det aktuelle fag. Således kan både inklusinsstøttelæreren g klasselæreren have ansvar fr såvel inklusinsindsats sm undervisning. Fremadrettet bør vi fkusere på, hvrdan vi henhldsvis før, under g efter undervisningen klæder eleverne på til at være en del af g bidrage til klassefællesskabet med henblik på at få så strt et fagligt udbytte sm muligt. 1 Opgaven er skrevet af Ditte Maj Gregersen g Jhnny Skvsgaard, der begge var lærere på Brejning Efterskle på daværende tidspunkt.
Gruppearbejde i klasserne Ved gruppedannelser, hvr eleverne selv vælger samarbejdspartnere, viser data i denne selvevaluering, at der kan pstå udsatte psitiner fr eleverne med særlige frudsætninger. Måske tør man ikke byde ind med sig selv? Måske bliver man ikke aktivt valgt til af de andre? I referatet fra afslutningsmøder med elever g frældre fra kntaktgruppen Udsigten fra skleåret 2014-15 fremhæves det samstemmende, at de har gjrt sig den psitive erfaring fra skleåret på Brejning Efterskle, at de er blevet bedre til g gladere fr gruppearbejde, sm tidligere var en udfrdring fr dem alle. Generelt plever eleverne fra Udsigten at være i færre knflikter end tidligere i deres skletid. Fremadrettet bør vi øge pmærksmheden yderligere på dannelsen af grupper i løbet af året g på at skabe fkus hs eleverne m det gde gruppearbejde. Det kan fx være gennem kntrakter fr gruppearbejdet. I Brejning Efterskles værdigrundlag lægges der vægt på, at alle skal kunne være en del af g bidrage til fællesskabet. Læring sker både individuelt g i fælleskab. Såvel faglig sm scial udvikling skabes i relatinsarbejdet. Hvrdan kan vi knkret styrke inklusinen i det faglige gruppearbejde i klasserne? Inklusin i prjekter Prjekter, prjektarbejde g prjektlederuddannelsen er en væsentlig del af undervisningen på Brejning Efterskle. Prjekter er en platfrm, hvr eleverne har mulighed fr at sætte sig selv på spil g udvikle deres evne til at tage ansvar, sm er en del af sklens frmål g værdigrundlag. I skleåret 2015-16 giver eleverne i slutevalueringen udtryk fr, at de plever str pbakning fra medarbejdergruppen til realisering af ideer gennem prjekter. Samtidig giver eleverne en mend lidt mere jævn så stadig - psitiv vurdering af, hvrdan lærerne hjælper med at facilitere ideprcesser g bidrage med værktøjer til at realisere elevernes ideer 2. I Udesklen g vres såkaldte Skvprjekter har vi erfaring med, at de selvsamme elever trives. Disse prjekter er dmineret af mere knkrete/fysiske arbejdspgaver, hvr det er vres plevelse, at eleverne med verbliksvanskeligheder g udvidet strukturbehv har mulighed fr at sætte deres ressurcer i spil. Eleverne kan arbejde (fysisk) hårdt g målrettet md et fælles mål g bidrage med værdifulde ideer. Eksempelvis er disse ideer knkret blevet til virkelighed i frm af en skvhytte, muntainbikespr g vernatningspladser. 2 Der er løbende udskiftning i medarbejdergruppen på Brejning Efterskle. De lærere, sm endnu ikke har gennemført prjektlederuddannelsen, efteruddannes i skleåret 2016-17.
Fremadrettet bør vi have endnu mere fkus på, hvrdan elever med verbliksvanskeligheder kan deltage i den meget åbne prjektarbejdsfrm. Hvrdan kan de finde sig til rette i bruddet med det sædvanlige skema? Vi skal skele til erfaringerne fra Udesklen g Skvprjekterne. Derudver bør vi se på, hvrdan vi i endnu højere grad kan vejlede eleverne til at inkludere hinanden i fællesskabet m såvel frmelle sm ufrmelle prjekter. Eleverne skal pøves i at kunne se, hvrdan hver enkelt med netp hans eller hendes ressurcer g kmpetencer kan spille en værdifuld rlle fr det samlede prjekt. Inklusin i det samlede efterskleliv Det samlede efterskleliv er en nget bredere kategri end både prøvefag g prjekter. I det følgende kigger vi på det samlede efterskleliv sm: - Inklusin i fællesskabet g at b fr sig selv. - Den fri tid g det ufrmelle samvær. - Sprget g rganisatinen. Inklusin i fællesskabet g at b fr sig selv Det skaber både muligheder g udfrdringer fr inklusinen, at eleverne i Udsigten fysisk har deres værelser, kntaktgruppekøkken g gang et andet sted på sklen end, hvr de øvrige elever br. På psitiv-siden giver det mulighed fr at trække sig fra det stre fællesskab, der kan larme, støje g frstyrre. Her kan eleverne finde r i et mindre fællesskab eller fuldstændig r på værelset. Det gør det muligt på andre tidspunkter at være en del af fællesskabet, sm ellers i længden ville kunne blive fr vervældende. Det er dg en udfrdring fr ngle af eleverne i Udsigten at kmme ind på de andre gange g falde ind i det stre fællesskab der. De unge skal aktivt vælge det til, når de vil ind i de ufrmelle fællesskaber. Havde eleverne i Udsigten bet midt i det stre fællesskab, ville de måske lettere være kmmet bedre ind i de ufrmelle fællesskaber. Flere af de unge giver udtryk fr at have behv fr vejledning g hjælp til at få g fasthlde sciale relatiner. De har brug fr et skub til at kmme ud af kntaktgruppen eller et prik fr at få sklen ind i kntaktgruppen. De skal have hjælp til at invitere de andre elever til arrangementer, ufrmel hygge g lektiehjælp i Udsigten. Intrperiden på Brejning Efterskle er præget af samarbejdsøvelser, der skal ryste kntaktgrupperne sammen. Hvrdan disse pgaver løses er fte til frhandling g der kan være mange veje at gå g dette gør øvelserne svært tilgængelige fr eksempelvis elever med ADHD. I disse pgaver er det vres plevelse, at eleverne i Udsigten fte ender i en udsat psitin på grund af de frustratiner pgaven gav i gruppen. Samarbejdsøvelserne blev meget md hensigten kilde til knflikter.
Den fri tid g det ufrmelle samvær Den frie tid g det ufrmelle samvær giver både muligheder fr at tage del i mindre g større interessefællesskaber. Der er elever ikke kun i Udsigten - sm ikke naturligt falder ind i disse ufrmelle samværsfrmer. Der er behv fr, at de vksne på sklen hjælper med at sætte rammer m fx aktiviteter g hyggeelementer sm mad/drikke, der giver de unge en grund til at psøge fællesskabet g blive hængende. En del elever har brug fr vejledning fr at få g fasthlde sciale relatiner. Psitive tilbagemeldinger fra eleverne i Udsigten er, at de har plevet, at de kan søge vejledning g får vejledning til deres udfrdringer. Eleverne giver i afslutnings-/udslusningssamtalerne udtryk fr at være i færre knflikter end tidligere i deres skletid g dermed i færre udsatte psitiner. Det gælder gså i fritiden, sm selvsagt er en væsentlig del af et eftersklephld g livet i øvrigt. Derudver har eleverne plevet, at det sciale liv på sklen er nget af det, sm gør den stre frskel. De har plevet at føle sig trygge sammen med andre. Sprget g rganisatinen Hvrdan, der tales m elever g grupper af elever, får betydning fr vres billede af eleverne. Sprg skaber mening. Således er det et aktivt valg, at vi taler m et ADHD-tilbud g ikke en ADHD-afdeling på Brejning Efterskle. Og i løbet af de første t år med ADHD-tilbuddet har vi i lærergruppen løbende drøftet sprgbrug - herunder at mtale eleverne fra udsigten sm dem fra Udsigten. I 2016 gennemførte lærerne Ditte Maj Gregersen g Jhnny Skvsgaard et PD-mdul i Inklusin i Eftersklen. På baggrund af deres rapprt g medarbejdergruppens årlige evalueringsdag er det blevet understreget, hvilken frskel det gør at tale m elever i vanskeligheder frem fr elever med vanskeligheder. Dette giver - ifølge Ditte Maj Gregersen g Jhnny Skvsgaard - en nysgerrig/ undersøgende tilgang til at finde en vej gennem disse vanskeligheder. Metden SIP-analyse kan fr hele rganisatinen Brejning Efterskle være et redskab til at få øje på, hvr i eftersklelivet de unge lykkes, g hvad der skal til fr at give dem adgang til deltagelse i såvel det faglige arbejde sm det sciale liv. Begreberne fra SIP-analysen er: Udsatte psitiner Adgang til deltagelse Dilemmaer Handlings- g rganiseringsalternativer Samlet knklusin En psamling på delknklusinerne følger herunder. Dette er at betragte sm en midlertidig knklusin, sm vi vil arbejde videre på baggrund af. Hvrdan vi vil gøre dette i praksis, angives i det efterfølgende afsnit Videre arbejde g undersøgelser etc.
T teams krdinerer inklusinsindsatsen Efter en peride med afprøvning af frskellige støtterdninger udføres inklusinsindsatsen fra skleåret 2015-16 af t teams: Udsigtsteamet g Specialteamet. De t teams krdinerer g udfører scial g faglig inklusin fr alle elever på sklen. De har fkus på at støtte, hvr der er behv, g på at få elevernes kmpetencer i spil: Udsigtsteamet har fkus på eleverne i kntaktgruppen Udsigten med vidtgående specialundervisningsbehv - bl.a pga. diagnsen ADHD. Udsigtsteamet består af en fast gruppe af pædaggiske medarbejdere, der er kntaktlærere fr eleverne i kntaktgruppen. Udsigtsteamet yder desuden faglig støtte til eleverne ifm. undervisning i prøvefag. Udsigtsteamet får efter behv støtte af Specialteamet. Specialteamet krdinerer den øvrige inklusinsindsats på Brejning Efterskle i frhld til undervisning i prøvefagene. Specialteamet har fkus på at inkludere elever med særlige behv i det prøvefaglige arbejde. Inklusin i prøvefagene At eleverne trives scialt g plever at være en værdifuld del af fællesskabet har str betydning fr den faglige læring. I den faglige inklusinsindsats er den sciale inklusin afgørende. I rapprten m inklusin i eftersklen g I SIP-analysen på evalueringsdagen er det fremhævet, at der skal arbejdes målrettet med gruppeprcesser i klasserne g anerkendelse af styrker g accept af vanskeligheder hs alle elever. I frhld til den faglige inklusin bør det i løbet af skleåret undersøges, hvrdan g hvrnår det giver mening at give inklusinsstøtte henhldsvis før, under g efter undervisningen i et fagligt mråde fr i højere grad at give eleverne mulighed fr at frstå g bidrage til undervisningen i klassefællesskabet. Dette skal ses sm et alternativ til at eleverne falder ud eller bliver taget ud af undervisningen g hermed frlader læringsfællesskabet. Inklusin i prjekter Elever med verbliksvanskeligheder bliver fte udfrdret af prjekternes åbne strukturer g pgavefrm. Det er stadig en udfrdring fr ngle af vres elever at deltage i g få udbytte af undervisningen i prjektledelse gennem prjekterne. Vi plever, at Udesklen g Skvprjekterne bidrager med en type prjekter, der i gennemførslen kræver såvel praktiske færdigheder sm gd fysik. Dette bidrager med str værdi g anerkendelse til de elever, der sædvanligvis er udfrdrede af de åbne strukturer. Inklusin i det samlede efterskleliv Det er et pmærksmhedsfelt på Brejning Efterskle, at eleverne i Udsigten skal inkluderes i det stre eftersklefællesskab. Det er tilbagevendende, at disse elever hurtigt kan føle sig adskilt fra de øvrige elever ved at b fr sig selv g være deres egen kntaktgruppe.
SIP-analysen kan give s et undersøgende g inkluderende sprg til at tale m elever i vanskeligheder. På et strukturelt niveau kan analysen hjælpe s til at fretage alternative handlinger med henblik på inklusin i såvel det faglige sm eftersklens samlede liv. Den frie tid kræver gså inklusinsindsatser gennem iværksættelse af aktiviteter g vejledning i fx deltagelse g i at invitere andre ind. Videre arbejde g undersøgelser ift. inklusin efterskle Inklusin i prøvefagene I frbindelse med færdiggørelsen af inklusinsplaner fr skleåret 2016-17 evalueres indsatser før, under g efter undervisningen. Dette sker knkret i frhld til tre udvalgte elevers faglige mål, der knytter sig til inklusinsindsatsen. Herunder; vurdering af faglig udvikling målt på standpunktskarakter; g hvrdan eleven g læreren har plevet, at eleven har været inkluderet i det faglige arbejde i klassen/på sklen? Samarbejde g knflikthåndtering fra prjektledelsespensum er frsøgsvis på skemaet i klasselærerarbejdet i skleåret 2016-17. Der kan være inklusinsgrunde(!) til at fritage eleverne fra at vælge grupper selv; til at vejlede i samarbejdet i grupperne; g til at lave aftaler/kntrakter fr samarbejdet i gruppen. Inklusin i prjekter Der bør løbende arbejdes med en balance mellem det prjektteretiske abstrakte niveau af prjektledelse g den praktiske knkrete udførelse af prjekterne. Ikke mindst skal alle elever inddrages i det indledende arbejde (idefasen). Ejerskabet til prjektideerne g frståelsen af, hvrdan ideen skal blive til knkrete aktiviteter er afgørende fr, at alle elever plever sig sm værdifulde deltagere i prjekter på Brejning Efterskle. Vi skal løbende lægge en øget indsats i at psnuse g give mulighed fr elevinitierede prjekter. Især skal vi hjælpe disse på vej fra de elever, sm ikke mestrer de stre abstrakte prjektlederpgaver. Inklusin i det samlede efterskleliv Det afprøves i skleåret 2016-17 at tildele eleverne i Udsigten en venskabskntaktgruppe, sammen med deres værelseskammerat. Her deltager de i eksempelvis kntaktgruppeturneringer sammen med venskabskntaktgruppen. Denne rdning evalueres i løbet af skleåret 2016-17 i et kvalitativt gruppeinterview med henhldsvis Udsigten sm kntaktgruppe g en venskabskntaktgruppe. Det undersøges, hvrdan denne rdning kan påvirke både eleverne fra Udsigten g de øvrige elevers plevelse af, hvrdan eleverne fra Udsigten er en del af sklens samlede liv i denne rdning. Hvilken betydning har det fr eleverne i Udsigten at være deres egen
kntaktgruppe? Hvilken betydning har det fr de andre elevers pfattelse af, hvrdan eleverne i Udsigten er inkluderet i eftersklen, at de br fr sig selv? Hvrdan kan elever med ADHD i højere grad føle sig fuldgyldigt sm en del af det stre eftersklefællesskab? Hvad betyder det fr eleverne i Udsigten at være en del af en anden kntaktgruppe ifm. sciale arrangementer? Hvad betyder det fr venskabskntaktgruppen, at eleven fra Udsigten er med her i frhld til at pleve eleverne fra Udsigten sm en del af sklen? Hvad kan vi i øvrigt gøre fremver fr, at eleverne i Udsigten g de øvrige elever plever eleverne i Udsigten sm en mere inkluderet del af eftersklen.