Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Professionshøjskolen Metropol

Relaterede dokumenter
Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016

Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU) og University College Nordjylland (UCN)

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Nedenfor er en kort beskrivelse af målene samt forslag til indikatorer, milepæle for 2013 samt ambitionsniveau for 2020.

Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Statusrapportering på Metropols udviklingskontrakt for centrale indikatorer i 2011

UCSJ revideret 4/

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Strategisk rammekontrakt

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Bilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Strategisk rammekontrakt

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Direktøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Strategisk rammekontrakt

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Strategi mål for

Kompetencestrategi

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 24. maj 2011.

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Koncept for Metropols aftagerundersøgelse

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Opfølgning på bestyrelsesseminar

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for [CVU Sjælland og CVU Syd]

Læreruddannelsen i Skive

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og University College Sjælland

Strategi mål for

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Professionsbachelorprojektet

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER

å Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -

Året Indledning

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København

Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg

UCC PROFESSIONS- HØJSKOLEN

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen. Dagsorden

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts Aktstykke nr. 102 Folketinget Finansudvalget Aktstk.

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Strategisk partnerskabsaftale

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Et integrerende sundhedsvæsen

Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne

Strategisk rammekontrakt

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Strategisk rammekontrakt

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Forskning og udvikling på Metropol

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

Transkript:

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Professionshøjskolen Metropol 1

Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Professionshøjskolen Metropol Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen for en professionshøjskole skal indgå en udviklingskontrakt med uddannelses-ministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at: styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger på området og kravene til den enkelte institution dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede resultater klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for 2013-14 omfatter fem pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet: Bedre kvalitet i uddannelserne Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Tidligere færdig Øget innovationskapacitet Styrket udviklings- og evidensbasering af uddannelserne Disse fem pligtige mål samt ét af Metropol valgt supplerende mål: "Stærkere Studerende" omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte indikatorer og milepæle. Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014. 2

Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering koordineres med institutionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato: Uddannelsesminister Bestyrelsesformand Morten Østergaard René van Laer 3

Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Metropol og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 10. december 2012 Mål: Bedre kvalitet i uddannelserne, herunder mål for lærer- og pædagoguddannelsen Det er Metropols ambition, at de studerende tilbydes den bedst mulige undervisning og vejledning i hele uddannelsesforløbet. Metropol arbejder derfor målrettet med: at styrke kvalitetsniveauet i undervisningen via en systematisk formidling og inddragelse af professionsrelevant og forskningsbaseret viden og metoder i undervisningen at styrke integrationen af professionernes praksisfelter i undervisningen, og øge transfer mellem undervisningen i praktik og på skolen. Det er afgørende for at ruste de studerende til at agere som professionelle med de rette færdigheder og evner til at træffe kvalificerede beslutninger i praksis at anvende studieaktivitetsmodellen, som redskab dels til at forventningsafstemme med de studerende om uddannelsen dels som redskab til at prioritere de samlede aktiviteter. Studieaktivitetsmodellen findes allerede på Metropols hjemmeside for størstedelen af Metropols uddannelser. De studerende og aftagerne er hovedfokus i indsatserne. Det er afgørende, at aftagerne oplever dimittender fra Metropol som professionelle professionsudøvere, og at dimittenderne har de rette kompetencer og er motiverede. Metropol måler og evaluerer derfor systematisk på netop aftager- og brugerperspektivet via studentertilfredsheds-, dimittender- og aftagerundersøgelser. Disse undersøgelser giver en god mulighed for følge udviklingen og sammenligne over tid samtidig med at undersøgelserne gennemføres systematisk og ligeledes behandles med en høj grad af systematik. Målet om bedre kvalitet i uddannelserne skal ses i tæt sammenhæng med Metropols selvvalgte mål Stærkere studerende, som er indsat nedenfor. Indikator Milepæle Bemærkninger Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel for institutionens professionsbacheloruddannelser. 2013 2014 Den fælles studieaktivitetsmodel er fastlagt af Studieaktivitetsmodellen er implementeret På baggrund af modellens fulde imple- rektorkollegiet 2012. på alle Metropols grunduddannelmentering gennemføres evaluering af ser. Metropol vil i 2013 konsolidere studieaktivitetsmodellen mhp. justeringer Idet uddannelserne i deres opbygning er implementeringen mhp. at styrke modellen som styrings- og ledelsesværk- på 3-5 uddannelser. forskellige, er det pt. for præmaturt at sætte én retning for sammensætning af studieaktiviteter, f.eks. har jordemoderuddannelsen 50 tøj. % klinisk undervisning. Fastsættelse af niveau for undervisningstimetal på læreruddannelsen Minimum antal undervisningstimer på læreruddannelsen er 14 timer per uge. Minimum antal undervisningstimer på læreruddannelsen er 15 timer per uge. Metropol ønsker at fastsætte et minimum undervisningstimetal pr. uge for læreruddannelsen i undervisningsperioderne. 1

Indikator (Metropol) 2013 2014 Bemærkninger Dimittender har de relevante kompetencer Dimittendundersøgelsen: 50-55 % i høj grad" (samlet set) Læreruddannelsen 55-60 % Aftagerundersøgelsen: 30-35 % "I høj grad" (samlet set) Læreruddannelsen: 55-60 %: Dimittendundersøgelsen: Baseline 2011: I høj grad baseline: 51 % samlet set Læreruddannelsen baseline: 54 % Undersøgelsen gennemføres i ulige år. Undersøgelsen gennemføres i lige år. Aftagerundersøgelsen: Baseline 2012: 31 % svarer i "høj grad" samlet set. Baseline for læreruddannelsen: 57 % svarer i "høj grad". Der måles kun på kategorien I høj grad, da procentsatsen på læreruddannelsen ikke er mulig at forbedre, hvis kategorien I nogen grad medtages her giver de to kategorier tilsammen 100 %. Det samme spørgsmål: "Hvorvidt dimittenderne har de relevante kompetencer" indgår i både dimittend og aftagerundersøgelsen. Indikator (Metropol) 2013 2014 Bemærkninger Andel af undervisningstimer på EVU-området som gennemføres med undervisere fra grunduddannelserne Socialfaglig efter og videreuddannelse (SEVU): 25 % Lærerfaglig efter og videreuddannelse (LEVU): 60 % Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter og videreuddannelse (ISTE): 10 % Institut for Ledelse og Forvaltning (ILF): 15 % Socialfaglig efter og videreuddannelse (SEVU): 25 % Lærerfaglig efter og videreuddannelse (LEVU): 60 % Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter og videreuddannelse (ISTE): 15 % Institut for Ledelse og Forvaltning (ILF): 15 % Metropol har en stærk videncirkulation mellem grunduddannelser og EVU. Dette har været en bevidst ambition og en del af strategien siden Metropols etablering. Metropols efter og videreuddannelsesinstitutter anvender mange undervisere fra grunduddannelserne, særligt på efter- og videreuddannelsesaktiviteter inden for det socialfaglige og lærerfaglige område anvendes mange undervisere fra socialrådgiver og læreruddannelserne. 2

Indikator (Metropol) 2013 2014 Bemærkninger Andel af studerende som oplever en god kobling mellem teori og praksis i undervisningen Bemærk: Studentertilfredsundersøgelsen gennemføres i lige år Samlet for alle uddannelser: 65-70 % Læreruddannelsen: 60-65 % Institut for Ledelse og Forvaltning (ILF) har en videncirkulation som er generisk, idet instituttets EVU portefølje er langt større end grunduddannelsen. Det betyder, at alle fastansatte undervisere er forpligtet til at undervise på PB-uddannelsen i offentlig administration og på EVU. På institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter og videreuddannelse (ISTE) er der en stærk tradition for efter og videreuddannelse i klinikken. Det er en ambition at få anvendt flere undervisere fra grunduddannelserne inden for dette område. OBS: Såfremt omsætningen øges kraftigt i 2013 og 2014 vil det relative tal falde, idet Metropol indenfor en meget kort tidshorisont ikke vil kunne imødekomme efterspørgsel blandt undervisere på grunduddannelserne og derfor må anvende eksterne undervisere. Baseline 2012: 65 % samlet alle uddannelser Læreruddannelsen: 60 % 3

Mål (Selvvalgt): Stærkere studerende Det er Metropols ambition, at de studerende i endnu højere grad skal opfatte sig som selvstændige studerende. Det indebærer, at de tager et stærkt ansvar for egen uddannelse og deltager velforberedte i undervisningen. Vi laver uddannelser både for og med de studerende. Indikator (Metropol) Milepæle Bemærkninger Andel af de studerende som oplever, at der er 2013 2014 Baseline 2012: 62 % samlet alle uddannelser klare informationer om hvad der fagligt set forventes af dem Bemærk: Studentertilfredsundersøgelsen gennemføres i lige år Samlet for alle uddannelser: 65-70 % Baseline 2012: Læreruddannelsen: 66 % Læreruddannelsen: 65-70 % Indikator (Metropol) 2013 2014 Bemærkninger Andelen af studerende der oplever deres studium som et fuldtidsstudium Spørgsmålene tilføjes i dimittend- samt studentertilfredshedsundersøgelserne i hhv. 2013 og 2014. Milepæle etableres på baggrund af første svar fra undersøgelserne. Indikator (Metropol) 2013 2014 Bemærkninger Flere talentforløb Gennemførelse af yderligere et talentforløb af minimum 2 ugers varighed Gennemførelse af talentforløb på læreruddannelsen i samarbejde med et universitet Baseline 2012: Metropol gennemførte i sommeren 2012 et tværprofessionelt talentforløb med deltagelse af studerende fra sygeplejerske, fysioterapeut og ernæring & sundhedsuddannelserne. Metropol gennemfører i øvrigt en række talentstimulerende aktiviteter som f.eks. innovationsforløb, prisopgaver, konkurrencer mv. 4

Mål: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Metropol har en ambition om at medvirke til en fleksibel og sammenhængende uddannelsesstruktur. Metropol ønsker at imødekomme aftagernes behov, og de studerendes ønsker om at blive professionsudøvere med kombinationen af solid faglig viden og stærke tværprofessionelle kompetencer, samt med en dybere viden indenfor mere specialiserede dele af professionens virkefelt. Det giver bedre professionsudøvere, og det giver samtidig flere karriere- og udviklingsmuligheder. Det er derfor afgørende, at der er muligheder for at bevæge sig rundt i uddannelsessystemet horisontalt og vertikalt både indenfor Metropol og fra andre uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem kræver bedre overgangsmuligheder for de studerende fra et uddannelsesniveau til et andet, samt bedre muligheder for merit ved uddannelsesskift ml. professionshøjskoler. Metropol ønsker konkret og navnlig at samarbejde endnu tættere med universiteterne om at minimere og/eller undgå suppleringsbehov ved overgang fra professionsuddannelse til universitetsuddannelse. Metropol arbejder kontinuerligt på at styrke dialogen mellem professionerne, og har i dag to tværfaglige moduler, modul 5 og modul 13. Modul 5 er et tværfagligt modul på sundhedsuddannelserne, mens modul 13 er tværgående for alle Metropols uddannelser, (første gang gennemført i 2012). Metropol forsøger desuden at muliggøre flere tværfaglige BA-projekter fx via Match-pol, som er en BA-opgaveportal, hvor praksis lægger problemformuleringer ind. Indikator (Metropol) Milepæle Bemærkninger Forpligtende samarbejde med universiteterne om flere indgange fra pb-uddannelserne med særligt fokus på socialrådgiver og læreruddannelsen. 2013 2014 Metropol har pt. indledt formelt samarbejde Metropol har indledt et konkret samarbejde med 1 universitet om overgange inden for flere uddannelsesområder/konkrete uddannelser med henblik på at fjerne eller minimere suppleringsbehov ved overgang. Dette samarbejde skal resultere i, at særligt uddannelserne til socialrådgiver og lærer får flere indgange til universitetsuddannelser med ingen eller minimal supplering. Metropol har indledt et konkret samarbejde med endnu 1 universitet om overgange inden for flere uddannelsesområder/konkrete uddannelser med henblik på at fjerne eller minimere suppleringsbehov ved overgang for yderligere 2 uddannelser. Indikator (Metropol) 2013 2014 Bemærkninger Brobygning til de gymnasiale uddannelser (HHX, HTX, STX) via øget samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Antal aktiviteter målrettet mod de gymnasiale uddannelser:10 Antal aktiviteter målrettet mod de gymnasiale uddannelser: 20 med RUC sammen med UCC og UCSJ vedr. direkte adgang til cand.scient.san. for sundhedsprofessionerne. Fokus på automatisk adgang til universitetsuddannelser for PB-uddannelserne kan føre til en uheldig akademisering. Det vil Metropol arbejde for at undgå. Metropol ønsker en direkte kontakt til ungdomsuddannelserne for at udbrede kendskabet til Metropols uddannelser. 5

Mål: Tidligere færdig og mindre frafald Metropol har en ambition om, at frafald i det begrænsede omfang det skal ske - skal ske så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet. Ambitionen er at fastholde de dygtigste studerende i toppen, men at "øge" frafaldet af studerende fra "bunden", så de studerende, der af den ene eller anden grund ikke er egnede eller motiverede, finder andre muligheder inden for det første år Dette hænger sammen med Metropols ambition om at løfte niveauet i uddannelserne bl.a via rekruttering og fastholdelse af de bedst professionsegnede og mest motiverede studerende, jf. selvvalgt mål om stærkere studenter. Afhængigt af den enkelte uddannelses frafald kan dette være i modstrid med en ambition om at reducere frafaldet på 1. studieår. Ambitionen om mindre frafald på læreruddannelsen er fastholdt, da læreruddannelsen på Metropol tidligere har gennemført optagelsessamtaler og i øvrigt ligger højt ift. læreruddannelserne i sektoren. Det er derfor tvivlsomt, hvor stor progression vi kan opnå i 2014 vedr. studerende som fortsat er indskrevet ved afslutning af 1. studieår, og det anses for vanskeligt at hæve tallet væsentligt. Indikator Milepæle Bemærkninger Andel optagne studerende som fortsat er indskrevet 2013 2014 Baseline 2012: Samlet gennemsnit: 82 % på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår Minimum gældende for alle uddannelser 75 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 83 % Læreruddannelsen: 84 % Minimum gældende for alle uddannelser 75 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 83 % Læreruddannelsen:84 % Metropol har som ambition, at færre uddannelser ligger under minimumsgrænsen. Metropol vil i 2014 have som mål at max. 3 uddannelser ligger under minimumsgrænsen. (2011 83 %) Minimum: I 2012 estimeres 4 uddannelser at ligge under 75 %. Da det er meget små uddannelser vil udsving på få studerende i antal have en stor procentmæssig betydning. Baseline 2012 læreruddannelsen: 84 % Denne indikator målsætter ambitionen om at reducere antallet af tidlige afbrud og studietidsforlængende studieskift gennem en målrettet indsats for at afstemme forventninger med ansøgere og optagne studerende, f.eks. ved anvendelse af optagelsessamtaler og vejledningssamtaler tidligt i uddannelsesforløbet. Institutionen trækker og leverer data fra studieadministrativt system. 6

Indikator Milepæle Bemærkninger Andelen af studerende der fuldfører uddannelsen 2013 2014 I 2012 estimeres 3 uddannelser at ligge på Minimum for alle uddannelser: 63 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 81 % Læreruddannelsen:69 % Minimum for alle uddannelser: 63 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 82 % Metropol har som ambition, at færre uddannelser ligger under minimumsgrænsen. Metropol vil i 2014 have som mål at kun 2 uddannelser ligger under minimumsgrænsen. Læreruddannelsen: 71 % eller under minimumsniveau på 63 %. Da det er meget små uddannelser vil udsving på få studerende i antal have en stor procentmæssig betydning. Læreruddannelsen 2011 69 %. Indikatoren målsætter ambitionen om at øge fuldførelsesprocenten på professionsbacheloruddannelserne. Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Således er fuldførelsesprocent 2012 den andel af tilgangen 2012 (studerende, som er påbegyndt uddannelsen i perioden 1/10-2011 til 30/9-2012), der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre). Data trækkes centralt fra UNI-C s databank 7

Mål: Øget innovationskapacitet Metropol har en målsætning om at uddanne dimittender med et entreprenant forhold til deres fag og profession. Målet er, at dimittender på Metropol kan bidrage til at videreudvikle og optimere velfærdsydelser til gavn for borgere, virksomheder og samfund. Der arbejdes særligt på to områder i forhold til at styrke institutionens og dimittendernes innovationskapacitet: Igangsættelse af flere aktiviteter inden for forsknings- og udviklingsarbejde og styrkelse af innovationsalliancer med praksispartnere. Fokus er på F&Uaktiviteter og partnerskaber der handler om innovation eller har et innovativt sigte for at udvikle viden og få erfaringer med innovation i relation til professioner og praksisfelter. Fokus på og styrkelse af de studerendes innovationsfaglighed og innovationskompetence via indsatser på den enkelte uddannelse. Det handler både om at bringe en praktisk og teoretisk viden om innovation ind i undervisningen, men også om at give de studerende en række konkrete innovationsværktøjer. Metropol vil arbejde for, at innovation indarbejdes som elementer i uddannelserne i en naturlig forlængelse af det nuværende indhold. Det er derfor målet og en afgørende forudsætning, at innovationsperspektivet vil stå klart i uddannelsesbekendtgørelser og studieordninger, hvilket kræver en centralt styret, ministeriel indsats på tværs af sektoren. Metropol finder det afgørende at fremme innovation i uddannelse frem for uddannelse i innovation. Indikator Milepæle Bemærkninger Antal FoU-projekter 2013 2014 Baseline 2012 8 Ekstern finansiering: Projekter i henhold til Frascatimanual: 8 mio.kr. Projekter med erklæret innovationsformål: 5 mio.kr. Øvrige projekter: 30 mio. kr. Ekstern finansiering: Projekter i henhold til Frascatimanual: 10 mio.kr. Projekter med erklæret innovationsformål: 10 mio.kr. Øvrige projekter: 30 mio. kr. Frascati: 6,5 mio.kr. Innovation:3,5 mio.kr. Øvrige: 27 mio.kr. Det skal bemærkes, at Metropol har gennemgået hele sin projektportefølje med henblik på kategorisering af projekter og projektformål i henhold til frascati-definitionen af F&U, projekter med erklæret innovationsformål samt øvrige projekter, som er projekter vundet i udbud. Konsulentydelser, IDV kurser, og anden øvrig IDV aktivitet indgår således ikke i opgørelsen. FoU projekter omfatter her både projekter inden for frascati-rammen for forskning og udvikling samt øvrige innovationsprojekter (uden for frascati-rammen) Metropols egenfinansiering: Metropols egenfinansiering i projekter afhænger af det enkelte projekt og krav i bevillingsskrivelsen til egenfinansiering. Det er vurderingen, at Metropols egenfinansiering i gennemsnit pr. projekt andrager 20-25 % af den eksterne finansiering.

Indikator (Metropol) Milepæle Bemærkninger Andel af studerendes BA- projekter der tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. 2013 2014 Baseline 2011: Hver uddannelse min.: 50 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 75 % Hver uddannelse min.: 50 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser: 80 % Indikator (Metropol) 2013 2014 Bemærkninger Nye initiativer til fremme af flere BA-forløb med udgangspunkt i konkrete behov, ideer og ønsker fra praksis. Matchpol: Antal projektforslag fra praksis på sitet: En stigning på 40 % (80 forslag) Matchpol: Antal projektforslag fra praksis på sitet: En stigning på 25 % (100 forslag) Indikator (Metropol) 2013 2014 Bemærkninger Dimittender bidrager til nytænkning og udvikling inden for det faglige felt Undersøgelsen gennemføres i lige år. Andelen som svarer "i nogen grad" og "i høj grad" 65 % - samlet set 88 % - læreruddannelsen Andelen som svarer: "I høj grad" udskilt 20 % - samlet set 23 % - læreruddannelsen Samlet gennemsnit 72 % Minimum: 3 uddannelser ligger under minimumsgrænsen på 50 %. Baseline: 56 projektforlag på sitet Her foreslås det at medtage begge kategorier I høj grad og I nogen grad, da en realistisk forventning til dimittendernes evne til at bidrage til faglig nytænkning og udvikling også opfyldes i kategorien I nogen grad. Aftagerundersøgelsen 2012, andelen af aftagere som svarer I høj grad og I nogen grad baseline: 62 % Læreruddannelsen, baseline: 87 % Andelen som svarer I høj grad baseline: 17 % samlet set Læreruddannelsen, baseline: 22 % 9

Mål: Styrket forsknings - og udviklingsbasering Forskning og udvikling på Metropol er et middel til at kvalificere grunduddannelser, EVU og konsulentydelser. Derfor er alle forsknings- og udviklingsaktiviteter tæt forankret på de otte institutter, der har ansvaret for Metropols uddannelser. F&U aktiviteter på institutterne bliver prioriteret i konkrete F&U miljøer, som forholder sig til udvalgte samfundsudfordringer, som er centrale for uddannelsens profession. Miljøerne har været under opbygning i 2012, og den videre udvikling vil blive styrket i 2013-2015 som konsekvens af de målrettede midler, der er bevilget til udviklings- og evidensbasering. Forsknings- og udviklingsmiljøerne er afgørende for at opbygge og indhente viden om praksis og professioner til brug i uddannelser og konsulentydelser, ligesom de er en central mekanisme i undervisernes kompetenceudvikling. Forskning og udvikling er tæt knyttet til uddannelsesformål, og skal understøtte uddannelse og professionsudvikling, være af høj faglig kvalitet, og skal formidles ad flere relevante kanaler. F&U miljøerne skal primært bestå af undervisere, der samtidig forsker og udvikler en del af deres arbejdstid. Involveringen af undervisere med varierende grad af forskningserfaring kræver en stærk faglig forsknings- og udviklingsledelse, som driver miljøet frem, samt samarbejde med universiteter og en involvering i forskningsfaglige fora (ikke mindst konferencer) i ind- og udland. Samtidig er miljøerne afhængige af en aktiv inddragelse af praksis for at fastholde relevansen i den producerede viden ikke blot i motiveringen af projektet ved opstart, men også i de valg der træffes undervejs. Udover undervisernes deltagelse i miljøerne skabes forbindelse til uddannelserne direkte ved, at studerende i videst muligt omfang skal inddrages i miljøerne - for eksempel i forbindelse med bachelorprojekter. Indsatsens robusthed og relevans skal blandt andet sikres ved et fokus på en kritisk masse i F&U miljøerne (udmøntet i prioritering af midler til udvalgte professions- og samfundsudfordringer mere generelt), fokus på tilstedeværelsen af formelle forskningskompetente medarbejdere (udmøntet i et fokus på ansatte med ph.d. og ph.d.-uddannelse), samt relevans i idéskabelsen (udtryk i ekstern finansiering). Endelig vil alle F&U miljøer blive evalueret af fagfæller. Indikator Milepæle Bemærkninger Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.- uddannelsesforløb. 2013 2014 Baseline Metropol 2012: 10 Antal undervisere med ph.d. : 61 Andel af ansatte i underviserstillinger: 12 % Antal ansatte i ph.d. uddannelsesforløb: 34 Andel af ansatte i underviserstillinger: 7 % Antal undervisere med ph.d. : 71 Andel af ansatte i underviserstillinger: 14 % Antal ansatte i ph.d. uddannelsesforløb: 25 Andel af ansatte i underviserstillinger: 5 % Indikator 2013 2014 Bemærkninger Omfang af ekstern finansiering af institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter. Samlet omsætning: 33 mio.kr. Omsætning: Frascati projekter: 8 mio.kr. Metropol har 34 ph.d-projekter i 2013, som delfinansieres. På enkelte er der 100 % ekstern finansiering. På de re- Samlet omsætning: 28 mio.kr. Omsætning: Frascati projekter: 10 mio.kr. Metropol har 25 ph.d-projekter i 2014, som delfinansieres. På enkelte er der 100 % ekstern finansiering. På de resterende er Antal undervisere med ph.d. : 50 Andel af ansatte i underviserstillinger: 10 % Antal ansatte i ph.d. uddannelsesforløb: 34 Andel af ansatte i underviserstillinger: 7 % Professionshøjskolerne vil arbejde for, at mindst 1/3 af alle ansatte i underviserstillinger har baggrund i eller dyb erfaring med relevant professionsfelt, og at mindst 50 pct. af alle undervisere på professionshøjskolerne inden for det kommende tiår er kvalificeret på ph.d.-niveau. Metropol har KUN medtaget de projekter som falder ind under Frascati definitionen. Afrapporteres som den periodiserede omsætning for regnskabsåret på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern finansiering af FoU-aktivitet (med udgangspunkt i OECD s

sterende er der ca. 50 % ekstern finansiering. Samlet set forventer Metropol ekstern finansiering af disse ph.d. forløb på 25 mio.kr. der ca. 50 % ekstern finansiering. Samlet set forventer Metropol ekstern finansiering af disse ph.d. forløb på 18 mio.kr. Frascati definitioner). Forsknings- og udviklingsprojekter (Frascati projekter) med ekstern finansiering/medfinansiering omfatter projekter, hvor hele eller dele af projektet er finansieret af en ekstern kilde, fx ministerier (kun midler der er bevilliget efter ansøgning indgår), EU, virksomheder, fonde, forskningsarbejde med universiteter, organisationer mm. Opgørelsen af ph.d.-projekter omfatter projekter hvor den ph.d.-studerende er ansat på Metropol, hvor Metropol medfinansierer et ph.d.-projek eller hvor en Metropol underviser har uddannelsesorlov for at gennemføre et ph.d.-projekt. Indikator 2013 2014 Bemærkninger FoU baseline 2013 I 2013 arbejdes der med at udvikle og implementere en baseline. I 2014 måles på de konkrete indikatorer på FoU Baseline. Målet med denne indikator er, at sektoren i fællesskab skal sikre en retvisende rapportering af sin vidensproduktion. Kollegiet har igangsat et udviklingsprojekt, som skal tilvejebringe et fælles grundlag for at kunne implementere en FoU Baseline 2013 på de enkelte professionshøjskoler. Der henvises til kommissorium for projektet. FoU Baseline 2013 skal udformes, så den kan indlæses, administreres og afrapporteres på alle professionshøjskoler med data for udgangspunkt, den løbende fremdrift og resultater. FoU Baseline 2013 skal kunne afrapporteres, så den både giver et billede på sektorniveau af sektorens FoU-profil og kapacitet, og et billede på institutionsniveau af de enkelte professionshøjskolers egen udformning af profil og progression. 11

Indikator 2013 2014 Bemærkninger Vidensomsætning i professionerne, med særligt fokus på folkeskoleområdet Særligt indsatsområde: Det samlede antal ph.d.-forløb på folkeskoleområdet, som er i gang det pågældende år inden for de nævnte prioriterede: 8 Særligt indsatsområde: Det samlede antal ph.d.-forløb på folkeskoleområdet, som er i gang det pågældende år inden for de nævnte prioriterede områder: 10 Indikator 2013 2014 Bemærkninger Tæt dialog med aftagerne om sikring af match mellem uddannelsesudbud og professionernes kompetencebehov, særligt fokus på læreruddannelsen. Initieret og gennemført dialog og/eller spørgeskemaundersøgelse med alle kommuner i Region Hovedstaden gerne i samarbejde med UCC. Øget aktivitet ift. efteruddannelse af lærere. Omsætning øges med 15 % inden for lærerfaglig efter og videreuddannelse Særligt indsatsområde: Ph.d. på folkeskoleområdet inden for de prioriterede forskningsog udviklingsmiljøer i relation til Institut for Skole og læring: Science Inkluderende læringsmiljøer It og mediedidaktik Baseline Metropol 2012: 8 ph.d-forløb Dialogen skal for så vidt angår læreruddannelse (både grund- og efteruddannelse) omfatte match mellem udbuddet af fagmoduler og kommunernes behov for at løfte dækningen af undervisningen med lærere med formel undervisningskompetence. Dialogen med kommunerne skal understøttes af drøftelser i de enkelte uddannelsers uddannelsesudvalg. 12