Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 4. juni 2012



Relaterede dokumenter
Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion

Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion

Referat fra dialogmøde mellem Jobcenter Holbæk og Beskæftigelsesregion

Ishøj og Vallensbæk Kommuners Beskæftigelsesplan 2011

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Allerød Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Unge på uddannelseshjælp

Kvalitetskontrakt 2012: Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgningsredegørelse og ændringer af mål

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse. Vigtigste målgrupper: Vigtigste aktører: Uddannelse til alle

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Virksomhedscentre Møde med Etniske konsulenter, torsdag den 15. april 2010

Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Resultatrevision Svendborg Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

Jobcenter Roskilde Beskæftigelsesindsats i 2013

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Resultatrevisionen for 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

Resultatrevision Beskæftigelsesplan 2014

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Status på Jobcenter Aalborgs indsats for langtidsledige

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Greve og Beskæftigelsesregion

Resultatrevision for 2010

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Beskæftigelsesplan Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

Uddybende analyse af Jobcenter Københavns målopfyldelse på ministermål for 2011

Resultatrevision 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Det lokale beskæftigelsesråd

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

Beskæftigelsespolitik

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

Beskæftigelsesplan 2016

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Resultatrevisionen for 2011

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er:

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Referat af netværksdialogmøde den 7. september 2011 mellem jobcenternetværk 6 og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.

Kvartalsrapport. 4. kvartal Side 1 af 14

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Resultatrevision for Helsingør 2011

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

22 % 18,9 % 30 % 25 % Kan muligvis opnås Kan muligvis opnås Indvandrer og efterkommere Kan opnås Sygedagpenge - antal Sygedagpenge - andel

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011)

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Udvalget for erhverv og beskæftigelse

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

Resultatrevision 2013

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Resultatrevision 2015

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Politiske budgetmål for Beskæftigelsesudvalget Regnskab 2011

STRATEGIPLAN

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

Arbejdsmarkedsudvalget

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Resultatrevision 2013

Transkript:

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 27. juni 2012 J.nr.: 2012-0000662 Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 4. juni 2012 Mødedeltagere: Jobcentret: Mogens Raun Andersen, vicekommunaldirektør Anne Haarløv, jobcenterchef Kristine Pedersen, planlægger Annalise Thers, konsulent Beskæftigelsesregionen: Preben Rasmussen Høj, regionsdirektør Marianne Sumborg, kontorchef Ann Kosecki, fuldmægtig Mødets dagsorden: 1. Indledning 2. Jobcentrets overordnede rammevilkår for planlægningen af indsatsen i 2013 (økonomi m.m.) v/ jobcentret 3. Unge (flere unge skal have en uddannelse) A: Kommunens indsats i 2012 for ungemålgruppen B: Kommunens overvejelser om strategi for 2013 4. En helhedsorienteret indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet (færre personer på førtidspension) A: Kommunens overvejelser om strategi for 2013 5. Indsatsen for at bekæmpe langtidsledigheden A: Kommunens indsats i 2012 for arbejdskraftreserven B: Kommunens overvejelser om strategi for 2013 6. Den virksomhedsrettede indsats (tættere kontakt med lokale virksomheder) A: Kommunens overvejelser om strategi for 2013 7. Etnisk indsats A: Jobcentrets indsats i 2012 for at begrænse antallet af ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse B: Udmøntningen af ordningen vedrørende etniske konsulenter 8. Eventuelt Side 1

Ad dagsordenens punkt 1: Indledning Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) bød velkommen til mødet om det kommende års strategier for beskæftigelsesindsatsen i Roskilde. BRHS roste kommunen for allerede at have det første udkast til beskæftigelsesplan for 2013 klar til politisk behandling. Ad dagsordenens punkt 2: Jobcentrets overordnede rammevilkår for planlægningen af indsatsen i 2013 (økonomi m.m.) v/ jobcentret Jobcentret orienterede om, at den økonomiske situation for jobcentret p.t. er uafklaret, herunder at der forventes mellem 35-130 millioner kroner mindre til den kommunale drift i kommunen.. Økonomi- og beskæftigelsesudvalget står til at skulle finde ca. 9 millioner kroner, og det forventes at hele denne besparelse vil kunne hentes fra mindreforbrug på sygedagpenge. Derudover har økonomi- og beskæftigelsesudvalget allerede vedtaget tilpasninger af indsatsen i forhold til beskæring af bloktilskuddet på 4,6 millioner kroner, hvilket er sket ved justering af varighed (forkortelse) af tilbud for de jobklare ledige. Ad dagsordenens punkt 3: Unge (flere unge skal have en uddannelse) A: Kommunens indsats i 2012 for ungemålgruppen BRHS bemærkede, at udgangspunktet for indsatsen i jobcentret er en relativ lav andel unge på forsørgelse. Set i forhold til udviklingen det seneste år (marts 2011 til marts 2012) har udviklingen i antallet af unge på forsørgelse været status quo, mens der har været en stigning for de 25-29 årige primært i matchgruppe 1 og 2 samt en stigning i unge på førtidspension. BRHS spurgte, hvilke overvejelser jobcentret har i forhold til at vende udviklingen for især de 25-29 årige. Jobcentret svarede, at indsatsen generelt er fokuseret på de under 30 årige og på samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. Jobcentret oplever således, at der er sket en markant fremgang i samarbejdet med bl.a. erhvervsskolerne, herunder at skolerne i højere grad har den opfattelse, at de også kan gøre en indsats for at fastholde de unge i uddannelse. Jobcentret har bl.a. været på besøg i Silkeborg m.h.p. at studere samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne, hvor uddannelsesinstitutionerne betaler 50 kroner pr. time til hinanden i forbindelse med skift mellem skoler dvs. den unge bliver ikke indskrevet og udskrevet ved skift mellem skolerne. Jobcentret påpegede endvidere, at ungeindsatsen generelt har høj prioritet i kommunen, hvilket bl.a. også afspejles af, at de unge indgår som element i byrådets innovationsstrategier for kommunen. Alle i kommunen er enige om 95 pct. målsætningen for unge i uddannelse og kommunen ligger p.t. på 90, 2 pct., og kan se at initiativerne flytter i den rigtige retning. Særligt i forhold til de 25-29 årige fremhævede jobcentret, at stigningen i antallet på forsørgelse kan hænge sammen med at kommunen er en uddannelsesby, hvor der ud- Side 2

sluses mange nye dimittender, som p.t. har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Denne målgruppe lægges ud til Anden Aktør via serviceudbuddet, og der er bl.a. indgået en ny aftale med AOF om jobcoaching, som består af færre timer end tidligere men i stedet af individuel coaching og frivillige workshops. Derudover er jobcentret i dialog med nogle AC A-kasser, som også mærker en tydelig interesse hos deres ledige for at lave individuel coaching. Jobcentret har desuden indgået en aftale med UU, som betyder at UU kan i forbindelse med uddannelsesplan og pålæg bevilge mentor på jobcentrets vegne, når de vurderer behov for det. Jobcentret har ikke en egentlig aftale om at modtage besked fra skolerne, hvis unge med uddannelsespålæg falder fra. I disse situationer får jobcentret besked, hvis de unge igen søger om kontanthjælp. Endeligt fremhævede jobcentret initiativer som DUR-projektet og Stifinder samt Kompetenceløft (i samarbejde med Region Sjælland). Jobcentret har også fokus på jobrotation til f.eks. nyuddannede. Jobcentret fremhævede i den forbindelse, at der er en særlig udfordring på de offentlige arbejdspladser i de situationer, hvor der ikke er fuld refusion i forhold til lønnen til jobrotationsvikaren (gælder særligt for job med mellemlange og lange uddannelser), da de mange offentlige nedskæringer gør, at der ikke er midler til at betale den ekstra lønudgift. BRHS oplyste, at Deloitte snart kommer med en analyse af uddannelsespålæg, som bekræfter, at udfordringen er at fastholde de unge på uddannelserne (ligger nu på regionens hjemmeside). Beskæftigelsesregionen oplyste endvidere, at man i løbet af denne uge vil udmelde en ny pulje til støtte af jobcentrenes metodeudvikling af ungeindsatsen. B: Kommunens overvejelser om strategi for 2013 Jobcentrets strategi for ungeindsatsen i 2013 har fokus på målgrupperne: unge arbejdsmarkedsparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, hvor indsatsen rettes mod uddannelse til alle, herunder med særligt fokus på initiativer til at fastholde de unge i uddannelsessystemet. Jobcentret vil i 2013 arbejde med metodeudvikling bl.a. i forhold til samarbejde med psykiatri og misbrug og med nye metoder i samarbejdet med erhvervsskoler, UU og produktionsskoler (jf. Silkeborg-modellen ovenfor). Jobcentret spurgte, hvad der menes med at man vil måle på uddannelsesgrad i ministermålet for 2013. BRHS oplyste, at man endnu ikke kender den nøjagtige målemetode, men at uddannelsesgraden formentlig vil tælle uger i uddannelse i løbet af året (for ordinære uddannelser både lønnede og SU-uddannelser). Opsamling Jobcentret har en relativ lav andel unge på forsørgelse, men en stigning i særligt de 25-29 årige og unge på førtidspension. Jobcentret har iværksat en række initiativer for de unge, og der er bred politisk opbakning i kommunen til 95 pct. målsætningen, herunder vigtigheden af at prioritere indsatsen for de unge. Side 3

BRHS kvitterede for resultaterne, som ligger forholdsvist godt set ud fra kommunens rammevilkår. BRHS bemærkede, at jobcentrets oplæg til strategien for 2013 ligger i tråd med de nationale anbefalinger om fokus på uddannelse og fastholdelse i uddannelse. Ad dagsordenens punkt 4: En helhedsorienteret indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet (færre personer på førtidspension) A: Kommunens overvejelser om strategi for 2013 I 2013 vil Jobcenter Roskilde sætte særligt fokus på målgrupperne: langvarigt sygemeldte, kontanthjælpsmodtager i match 2 og 3, ledighedsydelsesmodtagere, borgere i fleksjob (fastholdelse) og sætte særligt fokus på borgere med ikke-vestlig baggrund, unge og borgere med psykiske lidelser. Jobcenter Roskilde peger på følgende strategier for 2013: sygedagpengemodtagere med lange forløb skal hjælpes tilbage til arbejdet Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet evt. via uddannelse Fleksjobbere i job Jobcenter Roskilde har en relativ lav andel borgere på førtidspension og tildeler færre borgere førtidspension end kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Jobcentret har samtidig en stigende andel borgere, som har været langvarigt på offentlig forsørgelse, og som potentielt kan lede til flere på førtidspension. Jobcenter Roskilde var enig i, at den stigende andel borgere, som har været langvarigt på forsørgelse udgør en udfordring for jobcentret. Jobcenteret har derfor også undersøgt området nærmere. Jobcentret har bla. undersøgt praksis for matchkategorisering, hvor der ikke blev fundet problemer. En anden undersøgelse har vist, at der er et relativt stort flow mellem matchgruppe 3 og de to øvrige matchgrupper. Der er også igangsat en analyse af ledighedsydelsesområdet, som forventes færdig indenfor den nærmeste fremtid. BRHS oplyste, at regionen i samarbejde med et konsulentfirma har gennemført en sagsgennemgang af match 3 hos nogle jobcentre. Undersøgelsen viste, at omkring halvdelen af match 3 borgerne ikke modtog behandling og halvdelen havde ingen plan. BRHS spurgte Jobcenter Roskilde, om borgerne i matchgruppe 3 i jobcentret modtager den indsats de har behov for. Jobcenter Roskilde bekræftede, at det er deres vurdering at borgerne i matchgruppe 3 får den indsats, de har brug for. Jobcentrets tilføjede, at især samarbejdet med psykiatrien er vigtigt og at der i projektet Integreret Unge Indsats afprøves metoder, der fungerer godt for denne målgruppe. Jobcentret har fortsat en god udvikling i forhold til nedbringelse af det langvarige sygefravær, og vil også i 2013 have fokus på at fortsætte denne udvikling med en videreførelse af de vigtigste funktioner fra TTA-projektet, som slutter i 2012. Side 4

BRHS informerede om, at regionen i den kommende uge afholder to infomøder henholdsvis d.12. juni i Roskilde og d. 14. juni i København om Brug for alle initiativet for de ansvarlige chefer og teamledere i beskæftigelses-, social- og sundhedsforvaltningerne. Der gives i initiativet midler til en indsats, der består af følgende: En indledende samtale Møde med et tværfagligt team Individuel indsatsplan I de jobcentre, der indgår i initiativet tilbydes de medarbejdere, der skal være en del af de tværfaglige teams en opstartsworkshop, hvor deltagerne får kendskab til hinandens områder. Workshops afvikles fra august til oktober 2012 Det er frivilligt for jobcentrene at deltage i projektet. Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til jobcentrenes antal af personer i match 3 (bruttoledighed) i april år 2012. Ansøgningsfrist om deltagelse og tilskud er d. 9. juli 2012. Jobcenteret udtrykte interesse for Brug for alle initiativet og så nogle interessante perspektiver i initiativet. Opsamling Jobcentret har en relativ lav andel borgere på førtidspension og stort fokus på at begrænse tilgangen yderligere. Jobcentret har dog en udfordring i form af et stigende antal borgere, som har været langvarigt på offentlig forsørgelse, og jobcentret vil også i 2013 have fokus på indsatsen for at forhindre, at denne udvikling fører til stigninger i antallet på førtidspension, herunder også fokus på videreførelse af de gode resultater på sygefraværsområdet. BRHS kvitterede for resultaterne, som ligger forholdsvist godt set ud fra kommunens rammevilkår. BRHS bemærkede, at jobcentrets oplæg til strategien for 2013 ligger i tråd med de nationale anbefalinger om fokus på indsats, der kan medvirke til færre på førtidspension. Ad dagsordenens punkt 5: Indsatsen for at bekæmpe langtidsledigheden A: Kommunens indsats i 2012 for arbejdskraftreserven Beskæftigelsesregionen bemærkede indledningsvis, at jobcenteret også på dette område har en relativ lav andel ledige i arbejdskraftreserven, men antallet af ledige i arbejdskraftreserven er steget det seneste år. Antallet af langtidsledige steg for nogle år siden meget, men er det seneste år erstattet af et næsten uforandret antal.. Beskæftigelsesregionen anbefalede, at jobcenteret har fokus på samarbejdet med A- kasserne ikke mindst med fokus på indsatsen for dagmodtagere, der er ved at miste dagpengeretten som følge af den forkortede dagpengeret samt på etablering af jobrotationsprojekter. Side 5

Jobcenteret bemærkede, at man allerede har et godt samarbejde med bl.a.. 3F, og at der er igangsat og planlægges flere jobrotationsprojekter. Jobcentret var positive i forhold til at indgå yderligere samarbejde med A-kasserne omkring ledige, som er i risiko for at falde for den forkortede dagpengeret. Jobcentret afventer p.t. en opgørelse fra A- kasserne over hvor mange, der kan få forlænget deres dagpengeret med et halvt år. Jobcentret har allerede haft møde med de første borgere, som står til at falde ud af dagpengesystemet inden 31. december 2012, og det er aftalt med AOF, at de skal lave en særlig indsats for denne målgruppe med fokus på coaching. Jobcenter Roskilde bemærkede endvidere, at det er jobcentrets strategi, at langtidsledigheden også skal bekæmpes ved at bekæmpe korttidsledigheden. Jobcentret vil således fremrykke aktiveringen for de forsikrede ledige, og er gået i dialog med handelsskolen om at lave et forløb med delvise AMU-elementer. Derudover vil der blive sat fokus på individuel afklaring, FVU-test, privat økonomi og introduktion til frivillighedsområdet. BRHS oplyste, at der er en bevilling på vej fra beskæftigelsesregionen på de af jobcentret ansøgte 500.000 kroner til gennemførelse af et halvt årligt sammenhængende forløb for jobklare med risiko for langtidsledighed. Midlerne kommer fra en regional pulje fra den tidligere regerings aftale Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed, som BRHS administrerer. Trainee-forløb Beskæftigelsesregionen bemærkede, at Jobcenter Roskilde aktuelt deltager i den første virksomhedsbesøgsrunde i samarbejde med AC og opfordrede til, at jobcentret også fremadrettet deltager aktivt i denne kampagne, som kan medvirke til at få ledige akademikere i job. B: Kommunens overvejelser om strategi for 2013 I 2013 vil Jobcenter Roskilde sætte særligt fokus på målgrupperne: jobklare ledige, specielt ledige uden eller med forældede uddannelser, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og forsikrede ledige med tæt på 2 års ledighed, herunder ledige med snarlig ret til seniorjob. Jobcenter Roskilde peger på følgende strategier for 2013: Hurtig afklaring af den lediges behov for indsats og målretning af indsatsen Konstruktivt samarbejde med A-kasser Speciel indsats for forsikrede ledige tæt på varighedsbegrænsningen og evt. ret til seniorjob Virksomhedsnær indsats for ledige med ikke-vestlig baggrund. Opsamling Jobcenter Roskilde har også på dette område en relativ lav andel ledige i arbejdskraftreserven, men antallet af ledige i arbejdskraftreserven er steget det seneste år mens antallet af langtidsledige er næsten uforandret. Jobcentret samarbejder allerede med Side 6

flere A-kasser, og Beskæftigelsesregionen anbefalede at styrke samarbejdet med A- kasserne om de udfaldstruende dagpengemodtagere. BRHS kvitterede for resultaterne af indsatsen, som ligger forholdsvist godt set ud fra kommunens rammevilkår. BRHS bemærkede, at jobcentrets oplæg til strategien for 2013 ligger i tråd med de nationale anbefalinger om fokus på indsats, der kan bekæmpe langtidsledigheden. Ad dagsordenens punkt 6: Den virksomhedsrettede indsats (tættere kontakt med lokale virksomheder) A: Kommunens overvejelser om strategi for 2013 Samarbejdet med virksomhederne bliver i 2013 et ministermål med det formål, at jobcentrene skal understøtte virksomhederne i at sikre matchet mellem behovet for arbejdskraft og de ledige. Virksomhederne skal have en let tilgængelighed til og god service fra jobcentrene. Jobcentrene skal selv formulere et mål for indsatsen. Det kan f.eks. være følgende: Samarbejdsgrad Servicemål Antal virksomhedscentre, jobrotationer etc. Jobcenter Roskilde lægger i 2013 op til at fortsætte strategien fra 2012 suppleret med en tilfredshedsundersøgelse. Jobcentret oplever et godt samarbejde med virksomhederne, herunder især byggeriet og jobcentret har et stort virksomhedsnetværk. Politisk er der fokus på, at der skal stilles sociale klausuler i samarbejdet med virksomhederne og på at medvirke til at skabe gode vilkår for vækst og iværksætteri. Blandt strategierne for 2013 kan fremhæves: Virksomhederne skal have let adgang til informationer via digitale løsninger Jobcentrets indsats tilpasses virksomhedernes behov Jobcentret skal være aktiv og synlig aktør i aktiviteter for erhvervslivet På forespørgsel fra BRHS oplyste jobcentret, at der ikke er problemer med at besætte pladser fra virksomhederne heller ikke i forbindelse med den netop gennemførte ungekampagne. Det skyldes, at jobcentret primært finder pladser i virksomhederne på baggrund af konkrete behov frem for at indhente et antal pladser, som efterfølgende besættes af jobcentret. Opsamling Jobcenter Roskilde vil i 2013 fortsætte strategien for 2012 suppleret med en tilfredshedsundersøgelse. Jobcentret har et godt samarbejde med virksomhederne, og der vil fremadrettet blive sat fokus på bl.a. sociale klausuler. Derudover vil der i samarbejdet med virksomhederne blive sat fokus på at forbedre servicen overfor virksomhederne bl.a. via udvikling af digitale løsninger. BRHS kvitterede for Jobcenter Roskildes bud på strategier for 2013, som ligger i tråd med de nationale anbefalinger. Side 7

Ad dagsordenens punkt 7: Etnisk indsats A: Jobcentrets indsats i 2012 for at begrænse antallet af ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse Jobcenter Roskilde har det seneste år haft en mindre stigning i antallet af nydanskere på overførselsindkomst. Jobcenteret har dog fortsat en relativ lav andel af nydanskere af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. B: Udmøntningen af ordningen vedrørende etniske konsulenter Jobcenter Roskilde er ét af 13 jobcentre på landsplan, der er omfattet af en ordning vedrørende etniske konsulenter. Ordningen er finansieret via satspuljemidler og er ophørt med udgangen af 2011, dog med en udfasningsordning frem til medio 2012, hvorefter ordningen ophører helt. Beskæftigelsesregionen kvitterede for Jobcenter Roskildes statusrapport for bevillingen til etniske konsulenter, der beskriver, at jobcentret på baggrund af erfaringen med den etniske konsulent har følgende anbefalinger at videregive fra ordningen: Forløb hvor afklaring og opkvalificering kobles til virksomhedsnær aktivering med klare job/uddannelsesmål Særlige tilrettelagte forløb med henblik på styrkelse af faglige, sproglige og sociale kompetencer Tæt dialog mellem jobcenter og de A-kasser, som har mange nydanske medlemmer Håndholdt indsats Beskæftigelsesregionen spurgte om jobcentret vil forsætte indsatsen efter ordningens ophør. Jobcentret oplyste, at man vil fortsætte med en særlig indsats for målgruppen og er aktuelt ved at undersøge muligheden for at få midler fra EU til at fortsætte iværksætter indsatsen efter det EU-støttede Direktørskolen. Jobcentret har også fokus på målgruppen i forhold til jobrotationsprojekter. 8. Eventuelt På forespørgsel om den videre proces omkring målfastsættelsen for beskæftigelsesplan 2013 oplyste BRHS, at målene først skal være fastsat senest i januar 2013. Side 8