Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk



Relaterede dokumenter
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereformen 2013

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Hvad er der med den der skolereform?

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Hyldgård Ny folkeskolereform

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Velkommen til valgmøde

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Referat af skolebestyrelsesmøde den 19. august 2013

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

FOLKESKOLEREFORMEN.

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Institutions- og Skolecentret

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Velkommen til kontaktforældremøde

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform & skolebestyrelse

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Proces omkring implementering af ny skolereform

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Center for Undervisning

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Oplæg for deltagere på messen.

Folkeskolereformen i København

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

En reform af folkeskolen

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Assentoftskolen skoleåret

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Løvvangskolen. Velkommen til

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Folkeskolestrategi

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Skolebestyrelsesvalg & skolereform Orienteringsmøde juni 2014

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Skolereformen i Greve

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Tidligere fremmedsprog

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Folkeskolereform 2014

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Deltagere: 21 kontaktforældre, 2 lærer-repræsentanter, skoleleder og tre medlemmer fra skolebestyrelsen

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse

Orienteringsmøde om skolereformen

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Din og min nye skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Skolereform har tre overordnede formål:

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

NY læringsreform aug. 14

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Transkript:

Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen, NTSCenter Midtjylland 9.30 Jordens bedste klasselokale fra haver til mave Ideen og tankegangen bag fra Haver til Maver. Hvad er det der virker? ved projektleder, Daniel Hervik, Haver til Maver, Humlebæk 10.15 Kaffepause 10.35 Skolen i virkeligheden fra Haver til Maver praktiske aktiviteter Hvordan kan vi inddrage praktisk undervisning i skolens hverdag, hvor børn lærer vejen fra jord til bord. ved undervisere på Haver til Maver Trine Elgård Olsen og Karen Stevnbak Andersen 11.20 Spiselige eksperimenter ved Finn Skårup, UV & Formidling, Rønde

Natur/teknik i naturen fra haver til maver 12.10 Landbruget i undervisningen ved Jan Morre, skolekontakten Landbrug og Fødevarer 12.30 Frokost og vandring til Natursamarbejdet ved Brabrand Sø 13.10 og 14.00 Haven som pædagogisk middel Oplæg og debat. Praktiske aktiviteter uden for klasselokalet. ved Lektor Karen Møller Jensen, Pædagoguddannelsen Holstebro VIAUC og assisterende gartner m/k 13.10 og 14.00 Haver til maver på min egen skole Indhold og muligheder for at etablere Haver til maver ved Anne D. Rasmussen, Pædagogisk afdeling Børn og Unge, Aarhus Kommune 15.00 Tak for i dag ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen

Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: uvm.dk/den nye folkeskole

Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Hvilke nye fag får eleverne? Med den længere og varierede skoledag indføres følgende ændringer af timefordelingen: En lektion mere om ugen i dansk i 4. 9. klasse En lektion mere om ugen i matematik 4. 9. klasse Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen En lektion mere om ugen i idræt i 1. klasse En lektion mere om ugen i musik i 1. og 5. klasse En lektion mere om ugen i håndværk og design i 4. klasse Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. Udover fremrykningen af valgfag bliver det også muligt for skoler og kommuner at udbyde flere forskellige valgfag end i dag. Det kan fx være valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider. Emnebaseret udskoling. Der bliver mulighed for at tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Faget hjemkundskab ændres til madkundskab

Vejledende timetal Naturfag Fag\Trin 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Natur/teknik 1 2 2 3 2 2 Biologi 2 2 1 Fysik/kemi 2 2 3 Geografi 2 1 1

Hvor længe skal eleverne gå i skole? Skoleugen udvides til 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse (28) 33 timer for 4. til 6. klasse (30) 35 timer for 7. til 9. klasse. (33) I perioden frem til næste folketingsvalg vil eleverne kunne få en kortere skoleuge, hvis de fravælger at deltage i lektiehjælp. (Se tal i parentes)

Resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

Prøver I aftaleteksten står: På baggrund af udredningen og erfaringerne fra de i gangværende forsøg med nye prøveformer udarbejdes et oplæg til videreudvikling af afgangsprøverne, hvor fokus bl.a. vil være på tværfaglige, projekt og produktorienterede prøver og prøver med brug af it. Dette oplæg forelægges aftaleparterne. Prøverne skal motivere og understøtte en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden uden for folkeskolen.

Ændring af holddannelsesreglerne Reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct. reglen), ophæves for 4. 10. klassetrin. Niveaudelt fagundervisning skal evalueres hver 2. 3. måned og kan først ske efter skoleårets begyndelse.

Og endnu mere. Korps af læringskonsulenter Forenkling og præcisering af Fælles Mål Ole Haubo

Læringskonsulenter Der etableres et ressourcecenter for folkeskolen, som skal understøtte og supplere korpset af læringskonsulenter med henblik på at skabe overblik gøre eksisterende viden anvendelig formidle best practice formidle eksemplariske undervisningsforløb uddrage viden fra forsøgs og udviklingsarbejder m.v.

Forenkling og præcisering af Fælles Mål Fælles Mål aftaletekst: Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt.

Målet med forenklede Fælles Mål To overordnede mål med forenkling af Fælles Mål: Tydeligt for lærere, forældre og elever, hvad eleverne skal kunne Målene skal være et brugbart redskab for lærerne i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Hovedudfordring: Forenkle og samtidig gøre konkret

Kompetencemål Nuværende CKF erudgår Slutmål og trinmål udgår Erstattes af fire kompetenceområder/mål

Matrix til natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi

Eksempel på færdigheds og vidensmål Se eksempler fra Fælles Mål til dansk og matematik på: sorthvid.info/uvm/demo/grundskole.html

ohc@nts-centeret.dk

ohc@nts-centeret.dk

ohc@nts-centeret.dk

ohc@nts-centeret.dk

Naturfagene efter reformen?

ntsnet.dk/naturfagitiden En bredt sammensat arbejdsgruppe nedsat af NTS centeret havde til opgave at afdække og belyse mulighederne for at sammentænke målbeskrivelserne for naturfagene i folkeskolen og etablere en fælles ramme for fagene.

Forsøg med fællesfaglig undervisning i naturfag i grundskolens 7. 9. klasse NTS Centeret Københavns Universitet VIA UC I samråd med UVM

Bestyrelse Følgegruppe af interessenter Ekstern evaluator I alt ca. 40 skoler i 5 regioner

Fællesfaglig undervisning i naturfag 23 10 2013 Udkast til tidsplan 2013 2014 2015 2016 2017 2018 E F E F E F E F E F Projektperiode (4,5 år) Ansøgning sætte hold Modning forberede skoler 1. årgang 8. kl 8 8 9 9* 1. årgang 7. kl 7 7 8 8 9 9* 2. årgang 7 7 8 8 9 9* 3. årgang 7 7 8 8 Forberede forskning Forskning formidling

Tak for nu ohc@nts centeret.dk