Velkmmen til Gymnasiet HHX Med denne intrduktin At blive gymnasieelev byder vi dig velkmmen til skleåret 2017-2018 g velkmmen til din 3-årige gymnasiale uddannelse. Dit valg af en studentereksamen med en stærk faglig prfil viser, at du er målrettet. Sm HHX-elev får du en mderne studentereksamen med vægt på erhvervsliv, øknmi, samfund, innvatin, infrmatinssøgning g meget mere. Samtidig får du gså en bred kulturel uddannelse med vægt på sprg, litteratur, histrie, medier mv. Du tager en studentereksamen, der giver adgang til videregående uddannelser på Universitet, Erhvervsakademierne g andre højere læreanstalter. Den verrdnede rlle fr Gymnasiet HHX er at gøre dig studieparat, hvilket vil sige, at du ud ver det faglige gså vil lære selv at tilegne dig viden. I løbet af de tre år på HHX vil du således få mulighed fr at tilegne dig et bredt spekter af faglige g sciale færdigheder i frskellige sammenhænge alene g i samarbejde med andre. Alt sammen bliver det til kmpetencer, sm du vil få brug fr i et videre uddannelsesfrløb g i erhvervslivet. Fra sklens side bestræber vi s hele tiden på at give dig de bedste rammer fr et gdt studiemiljø, både fagligt g scialt. Vi har frventninger til dig g din indsats. Vi håber, at du vil deltage aktivt i det sciale liv på HHX g måske gså i elevrådsarbejdet eller sklemiljøteamet. Det er via dialg g diskussiner mellem elever, elevrådet, lærerne g ledelsen, at vi får skabt et gdt studiemiljø, et gdt arbejdsmiljø fr alle g et handelsgymnasium, sm hele tiden udvikler sig. Fr at hjælpe dig til en gd start på HHX g til et gdt gymnasiefrløb vil vi pfrdre dig g dine frældre til at læse At blive gymnasieelev. Nedenfr har vi sammenfattet ngle gde råd, sm bliver vigtige fr dig: Gde råd Vær nysgerrig: hav lyst til at lære nyt Vær ambitiøs: ønsk at klare dig bedst muligt i frhld til dine evner Vær psøgende: brug lærerne g andre medarbejdere på sklen - sig til, hvis du har brug fr hjælp g sig til i gd tid Vær scialt ansvarlig: bidrag til, at alle trives gdt i klassen g i arbejdsgrupperne Vær studieaktiv: deltag aktivt i undervisning, mød til tiden g verhld diverse dead-lines Vi glæder s til at lære dig at kende g til at byde dig velkmmen på Gymnasiet HHX. Vel mødt til tre gde år i gymnasiet. Hanne Jrdansen Bjerregaard Rektr 1
At blive gymnasieelev Dit første år sm elev på HHX, er på mange måder en ny begyndelse. Du vil møde nye kammerater, nye lærere, nye mgivelser g dermed en hverdag, sm er nget anderledes end den, du kender fra flkesklen. Med denne intrduktin ønsker vi at frberede dig på tre spændende år på SCU. Vi vil gså gerne frberede dig på de frventninger g krav, vi har til dig. Det er frventninger g krav, sm bliver højere g højere fr hvert år, g du skal være bevidst m, at du her i gymnasiet ikke kan få en eksamen, men at du kan tage en eksamen. Det betyder, at det i høj grad er DIT ansvar at få hverdagen på HHX til at fungere. Fra sklens side vil vi gøre alt fr at støtte p m dig g din uddannelse g således give dig de allerbedste rammer fr et gdt studiemiljø. Et helt centralt frmål fr gymnasiet er, sm der står i gymnasiebekendtgørelsen, at gøre dig studiefrberedt g almendannet. Et væsentligt aspekt af almendannelsen har at gøre med den enkelte, altså dit frhld til mverdenen. Her skal gymnasiet være med til at lære dig at handle indsigtsfuldt i frhld til din mverden. Det handler altså grundlæggende m at have et frhld til sin mverden, der er den stik mdsatte af den her: Dit liv på HHX vil ikke kun kmme til at handle m dig, idet du sm en del af en klasse vil blive en del af en helhed sm alle, gså du, har ansvar fr. Du skal sammen med dine klassekammerater g dine lærere være med til at skabe et arbejdsfællesskab i klassen, der virker, ikke kun i starten af året, men gså en grå mrgen i nvember på 3. år. Derfr vil vi gerne, at du sm elev på HHX er en ansvarlig medarbejder, der møder til tiden, afleverer skriftligt arbejde til tiden g i det hele taget indgår knstruktivt i fællesskabet. Det er elevernes g lærernes kreativitet g engagement, der skal bære undervisningen, g det er i høj grad dit eget arbejde i sklen, du lærer af. Derfr er det alfa g mega, at du selv gør en indsats, er åben verfr ny viden, samarbejder med andre samt sætter dig ind i g vænner dig til at bruge ngle gde studietekniske værktøjer. Med andre rd undervisning g læring kræver aktive medspillere. At blive gymnasieelev handler m ngle bestemte kvalifikatiner, sm er en frudsætning fr at klare sig gdt i gymnasiet. Nedenfr ser du en versigt ver disse kvalifikatiner, g de følgende sider er en beskrivelse af, hvrdan du pnår disse kvalifikatiner. Kvalifikatiner 2
Du skal lære: at give den en skalle : side 4 Du skal arbejde med at kncentrere dig m et stf længe nk til, at du får en knkret viden eller indsigt: (altså: det at slå pgivende ud med armene g sige: Det her er simpelt hen umuligt, kan ikke bruges her) at kunne bre: side 5 Du skal lære at tænke ver det stf, du læser, så du bliver gd til at stille spørgsmål. at kunne abstrahere g knkretisere: side 6 Du skal lære at skelne mellem abstraktinsniveauer g kunne bevæge dig fra det knkrete til det generelle g mvendt, altså fx at kunne give knkrete eksempler på abstrakte begreber g bruge abstrakte begreber til at løse knkrete pgaver. at arbejde på frskellige niveauer: side 8 Niveaupapir. Gymnasiet HHX: Håndfæstning : side 11 3
At give den en skalle Visse dele af læreprcessen kan kun gennemføres af dig selv, så det er vigtigt, at du er åben ver fr at lære nyt. Når lærerne sætter dig g dine kammerater i gang med en pgave eller I får lektier fr, sikrer lærerne naturligvis, at I har frstået, hvad der frventes af jer g hvad pgaven præcis går ud på. Når I så sidder derhjemme, kan I måske alligevel ikke altid finde ud af det hele fra starten, frdi I har frskellige frudsætninger. Men det er vigtigt, at du prøver - kast dig ud i det g vær ikke pgivende. Det er nemlig således, at kun den der laver nget, lærer nget. Fr at lærerne kan hjælpe, er det vigtigt, at du selv har gjrt en indsats hjemmefra. Det betyder, at du har arbejdet kncentreret med stffet så længe, at du er i stand til at frklare ngenlunde, hvad du har gjrt g hvr du er gået i stå. Og det er vigtigt at slå fast: Du må aldrig være bange fr at spørge dumt, bare spørgsmålet viser, at du selv virkelige har frsøgt. Eksempelvis kan alle lære matematik g grammatik, men det kræver naturligvis en indsats. Her et par eksempler på situatiner, hvr lærerne ikke står på spring fr at hjælpe: Hvis man kmmer g siger: Orv, det har jeg glemt, var det til i dag? Det hørte jeg ikke. Hvis man slår ud med armene g siger: Altså grammatik g alt det der med subjekt eller hvad man nu kalder det, det frstår jeg verhvedet ikke. De der sætninger, de siger mig slet ikke nget. Hvis man er ttalt pgivende g siger: Ih altså, jeg har aldrig ngensinde kunnet finde ud af det der med prcenter, g det har vi aldrig lært nget m i flkesklen. 4
At kunne bre Er at hæfte sig særligt ved visse ting g tænke ver dem, bl.a. ved at stille spørgsmål. Et par gde råd i frbindelse med din frberedelse: Råd nr. 1: Hav altid blyant g papir /cmputeren ved hånden Det er vigtigt, at du fra starten vænner dig til at fæstne din pmærksmhed ved nget i teksten eller pgaven. Hvis du ikke har fkus, men nøjes med at lade øjnene glide hen ver lektien, sker det nemt, at du verser vigtige elementer i den. Så kan du kmme til at sidde hen uden at kunne deltage aktivt i timen, selv m du har læst lektien, måske endda flere gange. Råd nr. 2: Stil spørgsmål til lektien på frskellige niveauer Her kan du benytte dig af frskellige frmer fr spørgsmål: Check- eller faktaspørgsmål Sammenkædningsspørgsmål Uddybningsspørgsmål Check- eller faktaspørgsmål: Væn dig til altid at stille checkspørgsmål, dvs. simple spørgsmål m, hvad der rent faktisk står i lektien. Eksempler: Hvad betyder det der fagudtryk, der står på side 9 i samfundsfagsbgen? Hvrnår phørte Den Klde krig? Hvilke persner ptræder i nvellen, hvad laver de? Sammenkædningsspørgsmål: Træn dig gså i at stille spørgsmål til, hvrdan ngle af dine iagttagelser hænger sammen (sammenkædningsspørgsmål). Her finder du ikke svaret i en enkelt linje sm venfr, men du er nødt til at verskue større helheder. Eksempler: Kan man bruge fagudtrykket på side 9 i beskrivelsen af den figur, der er på side 10? Hvad var Den Klde krig, g hvad betød den fr vres pfattelse af verden? Hvrdan karakteriseres persn A i nvellen? Hvrdan kan man se det i teksten? Uddybningsspørgsmål: Hvis du kan verskue det, kan du frsøge at stille uddybningsspørgsmål. Det er spørgsmål, der kræver, at du tænker dig grundigt m, g hvr svaret kræver en helhedsfrståelse, altså hvr det bedste svar er det, der viser det største verblik samtidig med, at det er i stand til at frklare den mindste detalje. Eksempler: Hvilken betydning har det, hvis man ændrer på kurven på den g den måde i figuren på side 9? 5
Hvrfr bekæmpede USA g Svjetuninen hinanden under Den Klde krig? Hvilken betydning har læsersympatien (fx fr persn A) fr nvellens pinte? Kunne du frestille dig A skildret, så han blev vurderet anderledes? At kunne abstrahere g knkretisere Øvelse A (Abstraktin) Find en fællesnævner fr følgende 4 grupper: 1. 2. 3. 4. lie fætter bil at røve en bank træ ldefar ksekærre at snyde i skat benzin tante ambulance at køre én ned Hvad, du lige har gjrt i øvelse A, er at abstrahere. Du er gået fra det knkrete til det abstrakte. Hvis man kan abstrahere, kan man gså generalisere, dvs. se det, der er fælles fr en række størrelser. Du har brug fr at kunne abstrahere, når du skal p på de højere niveauer. 6
Øvelse B (Knkretisering) Find mindst 3 knkrete eksempler på følgende abstrakte begreber: 1. spiseredskaber 2. frårstegn 3. ældremsrg 4. racisme Det, du har gjrt i øvelse B, er at knkretisere det generelle. Det har du brug fr, når ngen beder dig frklare en påstand. Når du fx gerne vil frtælle besøgende flkeskleelever, hvad der kræves i matematik på gymnasiet, så er det selvfølgelig en vigtig plysning at sige: at man skal være gd til matematik ; men det er endnu bedre, hvis du gså kan frklare, hvad det generelle g abstrakte gd til matematik egentlig dækker ver: Hvad skal man helt knkret kunne i matematik? Matematikeksempel: Hvis man kan se, at 7 x 8 giver det samme sm 8 x 7, g at 5 x 6 giver det samme sm 6 x 5, g så kan frmulere den generelle regel, at faktrernes rden er ligegyldig. Hvad der er ligeså vigtigt at kunne, er at gå tilbage igen fra abstraktinen til det knkrete eksempel, nget du j typisk plever i matematik, når du sidder g funderer ver, hvad det er fr en frmel, du skal bruge i et knkret regnestykke, du skal lave. Danskeksempel: Når du læser en tekst, er det en vigtig frudsætning fr, at du kan trænge rdentligt ned i teksten, at du kan bevæge dig fra det knkrete til det abstrakte. Fr verhvedet at kunne stille nget p med en tekst sm fx Benny Andersens Diæt, er det vigtigt, at man kan se det fælles i sætningerne fedt gir filipenser, flæsk er ikke gdt fr hjertet g salt frkrter livet, nemlig de madidealer vi dagligt præsenteres fr af myndighederne. Først på den baggrund træder irnien frem i de skæve g frvrøvlede sætninger sm fx frtsættelsen af salt frkrter livet, nemlig bittert trækker det i langdrag/marmelade gir slatne ører. At kunne gå ngenlunde ubesværet fra det knkrete til det abstrakte g tilbage igen er altså en meget vigtig færdighed at have i mange sammenhænge. At arbejde på frskellige niveauer: 7
Aktiviteterne i timerne kan fregå på frskellige niveauer. Der er frskel på, hvrdan man læser en tekst, frbereder sig til den, taler eller skriver m den. Eksempel: Teksten lyder således: Alle vil ver, hvr gærdet er lavest. I. Læsning: Hvis man skal ver på den anden side af et gærde, fx fr at kmme ind på en mark, går man derhen, hvr det er lavest, g hvr det derfr er lettest at kravle ver. II. Læsning: III. Læsning: Det er et rdsprg, der betyder, at flk selvfølgelig altid vil prøve at finde den letteste løsning på de prblemer, de har. Selvfølgelig er der en vis frnuft i at klare tingene på den lettest mulige måde. Det ligger sikkert i den menneskelige natur at finde de nemmeste løsninger, altså at ville ver hvr gærdet er lavest. Og det ville da gså være dumt at kravle ver der, hvr det er højest g sværest. På den anden side er det vel ikke altid den letteste løsning, der er den bedste? Ingen af de tre læsemåder er frkert, men de tre har læst teksten på hver deres måde, på tre frskellige niveauer. Man taler altså m at arbejde på frskellige niveauer, når en prblematik/en tekst/en pgave skal behandles: Viden/frståelse - du kan redegøre fr/referere et bestemt stf (niveau 1 på niveaupapiret nedenfr) Anvendelse/analyse man kan msætte sin viden i praksis, klassificere g kategrisere sin viden (niveau 2-3 på niveaupapiret nedenfr) Syntese/vurdering man kan danne sig sin egen frtlkning af et emne g frhlde sig sagligt g kritisk til det (niveau 4 på niveaupapiret nedenfr) - At redegøre er at beskrive, fx at referere en nvelle. - At analysere er at srtere, at finde sammenhænge g mdsætninger. - At vurdere handler m at besvare spørgsmål sm: Hvrdan frtlker du indhldet g budskabet af denne tekst? Hvad kan vi bruge det til? Det frventes ikke, at du når de øverste niveauer hver gang. Det er heller ikke sådan, at man bare bevæger sig jævnt fremad til de øverste niveauer man bevæger sig snarere frem g tilbage mellem dem. Men det vigtigste er, at du bliver klar ver frskellen mellem de fem niveauer på nedenstående niveaupapir: 8
NIVEAUPAPIR Niveau Din frberedelse Din aktivitet i timen Dine behv i timen Gruppens udbytte 0 Du har ikke læst. Du kan kun være passiv. Du får kun udbytte af timen, hvis undervisningen begynder med langsmt at gøre rede fr lektien. Dit udbytte er verfladisk g timen vil være spild af tid fr dem der har frberedt sig. 1 Du har lynhurtigt læst lektien igennem. 2 Du har læst lektien g frstået den. Du har fundet ud af, hvr du går i stå, hvad du ikke frstår, men du har ikke verblik ver lektien. 3 Du har læst g set sammenhænge mellem punkter i lektien g har verblik ver lektien. 4 Du har grundigt læst g skabt verblik både indadtil (tekstinternt) g udadtil (perspektiverende). Du har analyseret lektien, skrevet nter g frmuleret spørgsmål, sm du gerne vil have besvaret i undervisningen. Du får en vervejende passiv rlle, men kan svare på ngle knkrete spørgsmål til lektien. Du vil have mulighed fr at være aktiv i timen. Du kan lave checkspørgsmål til lektien g freslå ting til diskussin. Du er klar til at være aktiv i timen. Du kan lave sammenkædningsspørgsmål til lektien g frmulere indlæg, der inddrager flere aspekter af teksten. Du er helt klar til at være aktiv i timen g bidrage til diskussinen. Du kan lave uddybningsspørgsmål til lektien g kan frhlde dig til skiftende synsvinkler på lektien, du kan knkludere g perspektivere. Dit behv er at undervisningen begynder med at gøre rede fr lektiens indhld, fr derefter at arbejde sig md analyseniveauet. Du har behv fr at undervisningen begynder på det analytiske niveau, så I i fællesskab kan gøre analysen færdig. Du har behv fr at undervisningen begynder på det analytiske niveau, så I i fællesskab kan færdiggøre analysen g arbejde jer p på vurderingsniveauet. Du er afhængig af at andre gså har frberedt sig grundigt. Dit behv er at undervisningen ikke begynder med at redegøre fr teksten. Du vil md perspektiverings- g vurderingsniveauet. Du har intet at bidrage med i gruppearbejdet g er en ubrugelig samarbejdspartner. Du er ikke klar til at samarbejde g bidrager ikke umiddelbart med nget. Gruppen kan få et udbytte hvis alle har frberedt sig på dette niveau. I skal dg anvende en del tid til at skabe jer verblik ver lektien. Du kan bidrage med meget g er en gd samarbejdspartner. Du bidrager med rigtigt meget g har alle i gruppen frberedt sig på dette niveau, kan I nå virkeligt langt. 9
Gymnasiet HHX: Håndfæstning Eleverne: Vi frventer af dig, at din sklegang er første priritet g at du er indfrstået med følgende: Lærerne: Du kan frvente af s, at vi giver dig de bedste rammer, så du kan tage den bedste studentereksamen g vi arbejder efter følgende mål: 1. Aktiv deltagelse i undervisningen: at du møder frberedt til timerne g medbringer det relevante undervisningsmateriale gså papir, skriveredskaber g cmputer, hvis den skal bruges i undervisningen at det er DIT ansvar at passe på udleveret undervisningsmateriale g at du selv må melde/betale fr mistede bøger i Studieservice at det er DIT ansvar at tjekke Lecti fr lektier g evt. beskeder, gså ved sygdm at du deltager aktivt i undervisningen at du respekterer undervisningen, dvs. kun bruger cmputeren til studierelevant arbejde, sørger fr at gå på tilettet i frikvarteret g hlder mbilen lydløs i tasken, når der er time at skriftligt arbejde afleveres til tiden at du, hvis du alligevel mangler at aflevere en pgave er parat til at deltage i lektiecafeen fr at få skrevet pgaven 2. Tilstedeværelse: at fravær fra undervisningen kun frekmmer i tilfælde af sygdm eller under særlige mstændigheder at deltagelse i ikke-skemalagte aktiviteter sm fællestimer, ekskursiner g studieture er bligatrisk 1. Undervisningen: vi tilstræber det højest mulige faglige niveau i undervisningen g et gdt læringsmiljø 2. Elevindflydelse vi inddrager dig i planlægningen af undervisningen i størst muligt mfang vi inddrager dig i valget af undervisningsfrmer i størst muligt mfang 3. Evaluering vi gennemfører elevevaluering af sklen g undervisningen 4. Hldninger: vi pririterer elevdemkratiet højt vi har en fælles, knsekvent hldning til frsømmelser af enhver art vi taler gerne med dig m dit faglige standpunkt vi arbejder løbende på at give dig de bedste rammer fr et gdt studiemiljø har du prblemer, kan du altid kmme til s 3. Hldninger g værdier: at du udviser respekt fr dine klassekammerater, lærere g sklens øvrige persnale at du bidrager til et frugtbart undervisningsklima g et gdt studiemiljø at du benytter dig af en klar g psitiv mgangstne verfr klassekammerater g sklens ansatte At blive gymnasieelev, juni 2012 er i høj grad blevet til på grundlag af Grønspættebgen fra Frederiksberg Gymnasium, 2005. 10