Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.



Relaterede dokumenter
HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING PAÅ SYDDANSK UNIVERSITET

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. 1. Meddelelser fra administrationen herunder nyt om PhD Planner (bilag 1).

Belbin Teamrolle Profil for

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf * lajla@projektcare.dk *

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

1 Baggrund og sammenfatning

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Høring på BCOM af fakultetsledelsens forslag til beslutninger vedr. institutstruktur på BSS som opfølgning på problemanalysen

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Handicappolitik for Gentofte Kommune

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

J.nr februar 2011

Deltagere: Brian Errebo-Jensen (formand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard, Annemarie Svenningsen, Hanne Munch

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Belbin Teamrolle Profil for

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Høringssvar fra AU IT s ledergruppe i forbindelse med Forslag til beslutninger som opfølgning

Politik for mødet med borgeren

Virksomhedernes samarbejde med jobcentret - og tilfredshed med jobcentrenes indsats

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

Konkretisering af samrådsrelaterede forslag fra Antorini- Skaarup-arbejdsgruppen

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

Beskrivelse af dataområdet I dette notat præsenteres afgrænsede data vedr. opfølgning efter fødslen for mor og barn.

Forældreindflydelse. Dagtilbud Bornholm En ø et fællesskab. Styrelsesvedtægt for bestyrelse, forældrenetværk og forældreråd

Vejledning til kulturaftaler

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Beskæftigelsesgrader september 2007

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

VEKSØ BORGERLAUG Arbejdsprogram og fokusområder. Baggrund. 2. Borgerlaugets rolle som samlende kraft i Veksø

Uddannelsesevaluering International Handel og Markedsføring

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:

Kvalitetssystem på VGHF

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt-

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Programplan - Vejledning

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hofte og Knæ

Samarbejdsaftale mellem

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for årgang

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Februar 2008 Blad 739

1. Indledning. 2. Visionen

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Bestyrelsesmøde i SUMH Tirsdag d. 19. august kl

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf * lajla@projektcare.dk *

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

2) Socialforvaltningens bemærkninger i forhold til børns behov for terapi i voldsramte familier.

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi

Referat af FSU-møde, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. Tirsdag den 21. marts kl Niels Jernes Vej 10, mødelokale NOVI, Lok.

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Bølgeplan - Vejledning

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Indstilling. Indstilling om organisationsændring af Borgmesterens Afdeling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Referat af møde i Opgaveudvalg om Innovation

Transkript:

Fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Med det frmål at sikre en ptimal fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet er der nedsat et arbejdsudvalg. Arbejdsgruppens har til pgave at gennemgå de relevante aspekter af ph.d.-uddannelsen, herunder rekruttering til uddannelsen, gennemførelse af uddannelsen g efterfølgende karriereudvikling, med henblik på at vurdere m der kan gennemføres kvalitetstiltag eller yderligere udredninger, sm kan styrke ph.d.-uddannelsen generelt, g sm kan fremme vennævnte frmål. Udvalget består af: Prfessr Jørgen T. Lauridsen, IVØ, leder af ph.d.-sklen (frmand) Prfessr Drte Gyrd-Hansen, IVØ-COHERE Lektr Kristin B. Munksgaard, IER Ph.d.-studerende Kirsten Frandsen, IER Jurnalistik lektr Lene Rimestad, Statskundskab Baggrund Udvalgets arbejde har sit udspring i tidligere tiltag g udredninger på fakultetet, hvrunder de kvindelige ph.d.-studerendes vilkår berørtes. Senest blev spørgsmålet rejst i frbindelse med ph.d.-sklens internatinale evaluering 1. Selvevalueringsrapprten behandlede ikke eksplicit kvindespørgsmål, men det internatinale evalueringspanel nævnte spørgsmålet i deres pfølgende rapprt. I frlængelse heraf sås på kønsfrdelingen af ptag g frafald på ph.d.-sklen 2009-13. Det sås gennemsnitligt, at ptaget frdelte sig med cirka 60% mænd g 40% kvinder, mens frafaldet antalsmæssigt frdelte sig ligeligt, hvilket implicerer at frafaldsrisik (i frhld til ptag) var en halv 1 Se selvevalueringsrapprt, det internatinal panels rapprt samt ph.d.-sklens anbefalinger på http://www.sdu.dk/frskning/phd/phd_skler/phduddannelsen_under_samfundsvidenskab/internatinal+ev aluering+2013.

gange større fr kvinder (se tabel 2 g tabel 3). Selvm det især fr frafaldet må medgives, at der er tale m små tal, sm næppe bør analyseres alt fr håndfast, så er der tilsyneladende en tendens, sm giver anledning til vervejelse. Tabel 1. Antal indskrevne ph.d.-studerende pdelt efter indskrivningskalenderår g køn Kvinder Mænd I alt 2009 13 (42 %) 18 (58 %) 31 (100 %) 2010 11 (41 %) 16 (59 %) 27 (100 %) 2011 11 (34 %) 21 (66 %) 32 (100 %) 2012 12 (41 %) 17 (59 %) 29 (100 %) 2013 15 (43 %) 20 (57 %) 35 (100 %) I alt 62 (40 %) 92 (60 %) 154 (100 %) Tabel 2. Antal ph.d.-studerende, der er phørt uden grad pdelt efter udskrivningskalenderår g køn Kvinder Mænd I alt 2009 0 (0 %) 1 (100 %) 1 (100 %) 2010 4 (57 %) 3 (43 %) 7 (100 %) 2011 4 (50 %) 4 (50 %) 8 (100 %) 2012 0 (0 %) 1 (100 %) 1 (100 %) 2013 3 (60 %) 2 (40 %) 5 (100 %) I alt 11 (50 %) 11 (50 %) 22 (100 %) Det første tiltag i nyere tid var rapprten Flere kvindelige frskertalenter (2010). Denne rapprt havde generelt fkus på rekruttering g fasthldelse af kvindelige frskere på SDU, men pregnede naturligt aspekter af ph.d.-uddannelsen. Hvedpunkter vedr. ph.d. (udvalgets kmmentarer i firkantede parenteser):

- Der er en gd kønsfrdeling på kandidatstudierne, sm giver gdt internt rekrutteringsgrundlag fr kvinder [kan med frdel suppleres med vurdering af ekstern rekruttering]. - Kønsfrdeling på ph.d. mere lige end på adjunkt-lektr-prfessr [det bør anføres at alle tallene tilsyneladende ligger knstant, herunder kønsfrdeling på ph.d., jævnfør tabel 1-2]. - Tager kvinder ph.d. i mråder, sm ikke pririteres ansættelsesmæssigt [Dette frekmmer ikke at være fulgt p; det pfrdres til at man i frbindelse med etablering af alumnestatistik ser på kønsfrdeling af ansættelse efter ph.d.-graden]. - Behv fr talentpleje i frm af familie- g barselsinitiativer [Dette frekmmer ikke fulgt p på ph.d. Udvalget efterlyser bedre vejledning til miljøskift fr ph.d.-studerende med familie]. Støtte(samtaler etc.) til kntinuitet henver barsel [Dette frekmmer ikke at være fulgt p i frm af eksplicitte tiltag fr ph.d.; udvalget anbefaler at det implementeres i den nuværende praksis]. - Behv fr karrierestøtte g karriererådgivning [rapprten fkuserede især på fasthldelse på SDU; udvalget vil udbrede fkus til karriereveje generelt, herunder ekstern universitær g ikke-universitær karriere]. - Fastsæt g fasthld/vervåg nøgletal fr antal ph.d. g frdeling på køn [Dkumentatinsgrundlaget freligger på ph.d.-sklen; denne rapprt er frmentlig det første initiativ sm benytter den] - Øremærkede ph.d.-stipendier til kvindelige talenter [Dette ses ikke at være implementeret. Udvalget er dg reserveret verfr frslaget, idet det kan virke stigmatiserende. Sm redegjrt nedenfr ser vi hellere en frbedret rådgivning af talenter generelt, sm gså kmmer kvindelige talenter til gde.]. I frlængelse heraf kan nævnes at der frtsat generelt er prblemer med at pnå balancerede bedømmelsesudvalg ved stillingsbesættelser, sm det fremgår af Tabel 3.

Tabel 3. Sammensætning af udvalg (prim 2013 til medi 2014) kun mænd kun kvinder 1 køn i alt begge køn udvalg i alt 1 køn i % Sam 35 0 35 47 82 43 SDU i alt 71 6 77 123 200 39 I frlængelse af venstående er der indhentet tal fr frdeling af bedømmelsesudvalg fr ph.d.- afhandlinger ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fra 2013 g frem. Tallene i tabel 4 viser en klar vervægt af mænd i udvalgene. Dg bemærkes det psitivt at mere en halvdelen af udvalgene har kvindelig repræsentatin. Tabel 4. Sammensætning af bedømmelsesudvalg fr ph.d.-bedømmelsesudvalg på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (prim 2013 til februar 2015) 3 M 2 M + 1 K 1 M + 2 K 3 K I alt Antal (prcent) 20 (45) 13 (30) 10 (23) 1 (2) 44 (100) Brugerundersøgelsen 2012 2 gennemførte den første samlede undersøgelse af de ph.d.- studerendes tilfredshed med deres vilkår sm ph.d.-studerende på fakultetet. Undersøgelsen indehldt baggrundsplysninger m de studerende g gav derfr mulighed fr at differentiere udvalgte resultater efter køn. Sm de væsentligste frskelle på mandlige g kvindelige ph.d.- studerende kunne derfr i den afsluttende rapprt nævnes (med henvisninger til rapprtens tabeller i parenteser): - Kvinder er (lidt) mindre tilfredse med vejlederens tilstedeværelse (tabel 5) g vejledningens kvalitet (tabel 6). 2 Link: http://www.sdu.dk/~/media/files/om_sdu/fakulteterne/samfundsvidenskab/phd/final%20phd%20survey %20Nvember%202012.pdf.

- Kvinder er en smule mindre tilfredse med støtte/infrmatin til miljøskift (tabel 12) - Mænd rejser i større grad udenfr Eurpa (tabel 14). - Lidt flere kvinder rapprterer at der er (visse, men ikke alvrlige) prblemer med fremskridt i afhandlingen (tabel 26). - Lidt flere kvinder end mænd frudser frsinkelse p til tre måneder (tabel 27); ingen frskel med hensyn til frventning m væsentlige verskridelser. Endelig er det i en kmmunikatin mellem ph.d.-sklelederen g et institut blevet påpeget sm et prblem, at ph.d.-studerende ikke har frmel mulighed fr frlænget ansættelse sm følge af barsel eller børns sygedage. Overenskmst- g aftalemæssigt er der ikke dækning fr administrativ frlængelse af ansættelsen, men institutterne pfrdres til, i situatiner hvr en studerende har været særlig belastet, at tilbyde eksempelvis en måneds ekstra ansættelse. Ph.d.-sklen vil med en sådan særlig begrundelse have mulighed fr at gdkende en tilsvarende frlængelse af indskrivning. Udvalgets pgave Udvalget ser det sm sin pgave at se på de ph.d.-studerendes samlede cyklus sm illustreret i figur 1, med henblik på at fremkmme med frslag til kvalitetsfrbedringer, sm kan tilgdese såvel alle ph.d.-studerende generelt sm de kvindelige specifikt. Sm angivet i pdraget er der centralt fkus på færdiggørelse, men samtidigt inddrages relevante aspekter relateret til rekruttering g efterfølgende kvalitet. Figur 1. Ph.d.-studiets cyklus

Udvalget vil tilstræbe at kmme med knkrete anbefalinger, der umiddelbart kan implementeres, men vil gså fremkmme med frslag til langsigtede initiativer, herunder yderligere udredninger, sm ptentielt kan danne basis fr fremtidige tiltag, g sm falder i sync med andre tiltag fra fakultetet. Udvalgets vervejelser g anbefalinger Knkrete anbefalinger: - På verrdnet plitisk / ledelsesmæssigt plan har der været gjrt indsatser fr at frmulere plitikker g tiltag fr ligestilling. Der ligger frtsat en pgave i at implementere disse ledelsesmæssige plitikker i daglig praksis. Naturlige spørgsmål at afklare herunder er Hvr langt er man nået? Hvad udestår? Hvilke tilpasninger g udvidelser af plitikkerne må til? Der kan allerede nu igangsættes initiativer med henblik på at styrke de ph.d.- studerendes netværksbygning. Vejleder, institut g fagmiljø har her en specifik rlle. Dette bør skrives ind i diverse plitikker - Der pfrdres til særlig understøttelse af kntinuitet i ph.d.-frløb ved barsel, børns sygdm.l. Institutterne pfrdres til at være imødekmmende hvis sådanne særlige begrundelser nødvendiggør krtvarige frlængelser af ansættelse. Der pfrdres til særlig støtte i frm af rådgivning m ansøgningsmuligheder til studerende med familie, sm er særligt udfrdrede af kravet m miljøskift. - Det kan med frdel afklares, hvad der sker på de andre ph.d.-skler på SDU g under Danske Universiteter. Udvalget pfrdrer ph.d.-sklen til at bringe sagen videre, eksempelvis

gennem SDU s ph.d.-råd g ved kntakt til samfundsvidenskabelige ph.d.-skleledere ved andre danske universiteter. - Der pfrdres til etablering af alumnestatistikker, sm bl.a. kan bruges til at belyse frskelle i mandlige g kvindelige ph.d.-studerendes karriereveje. En sådan viden er essentiel med henblik på at tilpasse bl.a. vejledning. Knkrete initiativer er igangsat i samarbejde med Københavns Universitet, g spørgsmålet rejses løbende på ph.d.-rådsniveau - Den kmmende brugerundersøgelse blandt ph.d.-studerende i 2015 kan med frdel frberedes ved at der nedsættes en (lille) fkusgruppe, sm kan kmme med frslag til nye spørgsmål. Dette iværksættes fra ph.d.-udvalget på dettes møde i april 2015. Der skal tages spørgsmål p, sm kan bidrage med ny brugbar viden, herunder m frskelle på mænd g kvinder, sm fr eksempel: Begrundelser fr at vælge ph.d.-vejen Hvad er dine karrieremæssige mål g vervejelser? Hvilke værktøjer g kmpetencer savner du? - Der skal, i den udstrækning det er muligt g relevant, sættes ind md kendte årsager til frafald Institutterne pfrdres til i de enkelte tilfælde at infrmere sig m årsager til phør Ph.d.-sklen pfrdres til ved phør at rette en henvendelse til den studerende med henblik på at få en tilkendegivelse af årsager til phøret - Er vejlederne klædt på til deres pgaver? Kan der gives stimuli til målrettet vejledning Herunder en afklaring af m der findes typer af studerende sm bør matches af typer af vejledere Har kvindelige studerende særlige behv sm vejleder bør være pmærksm på? Vejledernes pfattelse af prblemer i vejledningsfrløb er mindre beskrevet. En undersøgelse (kvalitativ eller kvantitativ) kan råde bd på dette. Institutterne pfrdres til at kvalitetssikre vejledningen, bl.a. ved at sikre:

At alle vejledere kmmer på ph.d.-vejlederkursus At vejledningsfrløbene evalueres, eksempelvis gennem trepartssamtaler mellem den ph.d.-studerende, vejlederen g krdinatren - Der har hidtil været behv fr en beskrivelse af ph.d.-krdinatrens rlle g pgaver. En sådan er fr nyligt udarbejdet af krdinatrerne i frm af et inspiratinspapir 3. Dette knytter sig til institutplitikken fr vejledning, sm gså varierer stærkt. Der er behv fr en fælles ph.d.-vejledningsplitik, sm sammenfatter de nuværende institutplitikker. Udvalget pfrdrer til at en sådan udarbejdes, gerne i et samarbejde mellem ph.d.-krdinatrerne g ph.d.-sklelederen. - Styrkelse af karrierevejledning, både ved verrdnede tilbud g på institutplan (gennem MUS etc.). Dette efterlyses både med henblik på studerende sm søger universitære så vel sm ikke-universitære karrierer. Tabel 5. Afsluttede g phørte frløb 2013-14. Antal (prcent). Afsluttede g phørte frløb Ekstern finansiering Intern finansiering I alt Ekstern Intern I alt Kvinder 6 (32) 13 (68) 19 (34) Mænd 19 (51) 18 (49) 37 (66) I alt 25 (45) 31 (55) 56 (100) Heraf phørt uden grad Ekstern finansiering Intern finansiering I alt 6 (24%)* 9 (29%)* 15 (27)* *: I prcent af afsluttede frløb 3 Se ph.d.-sklens hjemmeside: http://www.sdu.dk/frskning/phd/phd_skler/phduddannelsen_under_samfundsvidenskab/kntakt.

- Der må fremver frventes at være en stigende andel af eksternt finansierede ph.d.- studerende. Dette byder generelt på prblemer med hensyn til fasthldelse g kvalitetssikring, sm må belyses, herunder kønsmæssige frhld. Tabel 5 viser samlet frdeling (2013 g 2014) af afsluttede frløb frdelt på intern/ekstern g køn, samt phør uden grad frdelt på intern/ekstern. Der ses en kønsmæssig frskel, idet mkring en tredjedel af de kvindelige frløb var eksternt finansierede, mens frdelingen var fifty-fifty fr mandlige frløb. Videre ses at frafaldsprcenterne er en smule mindre fr eksternt finansierede end fr internt finansierede, hvilket frmentlig kan tilskrives det mhyggelige frarbejde frud fr indskrivning, herunder screening i fagudvalgene. Frafaldstallene er dg meget små g må frtlkes med varsmhed. Der pfrdres til pmærksmhed på rekruttering af kvindelige studerende til eksternt finansierede frløb. Der pfrdres til udarbejdelse af en vejledning i brug af erhvervs-ph.d.-rdningen g andre typer af ekstern finansiering. - Brugen af signaler kan styrkes. Generelt bør ligestilling nævnes ved alle relevante anledninger fr at sikre et løbende fkus. Dette sker allerede ved pslag af stillinger, men kan eksempelvis udbredes til nedsættelse af bedømmelsesudvalg etc. Ph.d.-sklen kan her bidrage med en standardfrmulering ved nedsættelse g gdkendelse af udvalg etc. Langsigtede frslag: - Det kulturelle klima på arbejdspladsen har betydelige implikatiner fr de ph.d.-studerendes karrierefrløb. Kultur dækker gså ver det frhld, at ligestilling, skønt frmelt accepteret i DK, ikke bredt tages fr givet på samme måde sm i mange andre lande. En undersøgelse af det kulturelle klima på universiteterne, gerne med inddragelse af kvalificerede rganisatinsfrskere, kan med frdel initieres i regi af eksempelvis SDU s ph.d.-råd eller eksternt af Danske Universiteter eller Kvinf.

Fllw-up & wh-d-what - Ph.d.-sklelederen præsenterer rapprten fr dekanatet med særligt henblik på at får en krtfattet vurdering af rapprtens anbefalinger i frhld til strategiprcessen Hvilke anbefalinger kan i særlig grad pririteres i strategiprcessen? Hvilke anbefalinger er mindre relevante? Er der i rapprten verset væsentlige tiltag? - Ph.d.-sklelederen bringer rapprten p til diskussin på ph.d.-rådsniveau med henblik på at udveksle tiltag på SDU-niveau - Frskningsstøtteenheden pfrdres til at verveje m der kan gives vejledning til studerende med familie i søgning af midler til miljøskift - Styrket brug af ph.d.-vejlederkurset HR pfrdres til at verveje øget fkus på frskelligheder blandt ph.d.-studerende (herunder gså køn) g deraf afledte behv fr variatiner i vejledning sm bør adresseres i kurset Krdinatrerne pfrdres til at tjekke p på at instituttets vejledere deltager i kurset - Ph.d.-sklen udarbejder i samarbejde med Institut fr Entreprenørskab g Relatinsledelse en praktisk vejledning i brug af erhvervs-ph.d.-rdningen samt andre frmer fr ekstern finansiering - Ph.d.-krdinatrerne pfrdres til sammen med de ph.d.-studerende på instituttet at drøfte muligheder g behv fr styrket karriererådgivning rettet md universitær såvel sm ikke-universitær karriere. Disse drøftelser kan munde ud i såvel instituttiltag sm frslag til tiltag på fakultetsniveau - Ph.d.-sklen vil fremadrettet i frbindelse med nedsættelse af bedømmelsesudvalg pfrdre til ligelig kønsfrdeling

- Ph.d.-sklen vil fremadrettet ved phør af ph.d.-frløb rette en henvendelse til den studerende med henblik på at få en tilkendegivelse af de verrdnede årsager til phøret (familiære, studiemæssige, vejledningsmæssige g arbejdsmiljømæssige frhld) - Udvalget hlder et pfølgende møde prim 2016 til psamling af i hvilken udstrækning de efterspurgte initiativer er fulgt p.