Sæsonudjævning. Analyse

Transkript

1 Sæsonudjævning Analyse December 2004

2 Forord...3 Sammenfatning Sæsonvariation omfang og fordeling Sæsonvariation på fag og aktivitet Sæsonvariation og ulemper Sæsonvariation påvirker produktiviteten Kapital og arbejdskraft Anciennitet og efteruddannelse Det koster i dagpenge Uvist om sæson påvirker byggeriets pris Systematiske stigninger i løn og materialepriser Lille forskel i byggetid Hvorfor har vi sæsonvariation Eksterne forhold de udførende ikke kan påvirke Klimaet Den offentlige budgetprocedure Økonomiske incitamenter til vinterbyggeri Arbejdsmarkedsforhold Kontrakter mellem bygherre og entreprenør En brancheforklaring Bøvlet Omkostninger og prisusikkerhed ved vinterbyggeri Kvalitetsrisici ved vinterbyggeri Litteraturliste...53 Side 2 af 53

3 Forord Behovet for sæsonudjævning og øget vinterbyggeri har i flere omgange været adresseret af sektoren selv og politisk. Senest blev der, i et fælles idéoplæg udformet af Dansk Byggeri, BAT, Byggematerialeindustrien m.fl. i 2003, foreslået en række initiativer. I organisationernes henvendelse til Erhvervs- og Byggestyrelsen blev der efterlyst yderligere analyser af sæsonproblematikken, en videnoprustning med hensyn til vinterforanstaltninger, ændringer i de offentlige budgetprocedurer, analyser af ansættelsesformernes betydning for vinterbyggeri mv. Erhvervs- og Byggestyrelsen har på baggrund af henvendelsen fra sektoren vurderet, at det var nødvendigt at analysere en række centrale problemstillinger nøjere, før en egentlig stillingtagen til eventuelle initiativer var mulig. Et væsentligt hovedformål med disse analyser har været at skabe en bedre forståelse af de incitamentsstrukturer, der er afgørende for, hvorvidt aktørerne vælger at bygge i vinterperioden eller ej. Nærværende rapport er baseret på analyser udført af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Copenhagen Economics og Vinterkonsulenterne for Bygge- og Anlæg. Resultaterne af analyserne danner baggrund for et forslagskatalog, der præsenteres separat. Første del af analysen beskriver sæsonvariationen i byggeriet i Danmark og undersøger, om denne alene kan forklares ud fra klimamæssige forhold. Dernæst undersøges, hvilke umiddelbare konsekvenser sæsonvariation har på branchens produktivitet, byggeriets pris og dagpengeudgiften. Tredje del af analysen undersøger årsagerne til sæsonvariationen og ser på rammevilkår, der har betydning for størrelsen af sæsonvariationen. Sidste del af analysen præsenterer branchens forklaringer på sæsonvariation. Side 3 af 53

4 Sammenfatning Sæsonvariationen i byggeriet har en række negative konsekvenser for samfundet og for branchens aktører. For samfundsøkonomien drejer det sig blandt andet om: Ledige arbejdskraftressourcer i byggeriet, der kunne anvendes bedre i andre brancher Offentlige udgifter til dagpenge til de sæsonledige Lavere produktivitetsudvikling i byggeriet Sammenpresset aktivitet om sommeren med risiko for lønpres og lønstigninger For branchens aktører drejer det sig blandt andet om: Job-u-sikkerhed og tilbagevendende ledighedsperioder Afbrudte arbejdsgange og mere besværlig planlægning Usikkerhed med hensyn til afkastet af investeringer i efteruddannelse og dyr teknologi hvis anvendelse falder i lavsæsonen. Sæsonvariationen i byggeriet har været analyseret flere gange tidligere. Nærværende rapport præsenterer en række nye analyser og ny statistik. Analyserne kan være med til at afdække, hvor der skal sættes ind, hvis man finder det ønskeligt at reducere sæsonvariationen. Størst sæsonvariation hos malerne, murerne og entreprenørerne Sæsonvariationen i bygge- og anlægssektoren i Danmark er på ca pct. Den største sæsonvariation findes i maler-, murer- og entreprenørbrancherne. I maler- og murerbranchen er sæsonvariationen næsten dobbelt så stor som gennemsnittet for bygge- og anlægssektoren, og i entreprenørbranchen er sæsonvariationen ca. 50 pct. større end gennemsnittet. Fordelt på aktiviteterne nybyggeri, anlægsarbejde og reparation og vedligeholdelse er sæsonvariationen størst indenfor anlægsarbejder. Sæsonvariationen i nybyggeriet og indenfor reparation og vedligeholdelse er stort set den samme. Lavere produktivitet og en halv milliard kr. i dagpenge Rapportens analyser peger på, at sæsonvariation påvirker virksomhedernes produktivitet negativt. Sæsonvariation påvirker virksomhedernes sammensætning af produktionsfaktorerne kapital (som ikke kan afskediges) og arbejdskraft (som kan afskediges). Derudover investerer sæsonramte virksomheder mindre i kapitalapparat med et højt teknologisk indhold. Efteruddannelsesniveauet er generelt lavt for hele byggesektoren, men der er ikke tegn på, at de medarbejdere der rammes af sæsonledighed efteruddannes i mindre grad end den faste medarbejderstab. Dette kan skyldes, at sæsonmedarbejderne i høj grad vender tilbage til den samme arbejdsgiver. Sæsonledigheden indenfor byggeriet skønnes at belaste de offentlige udgifter med ca millioner kr. årligt. Hvis sæsonledigheden kan bringes ned på niveau med lande som eksempelvis Norge, Belgien og Holland, vil besparelsen på de offentlige udgifter til sæsonrelaterede dagpenge ligge på omkring millioner kr. årligt. Prisen på bygge- og anlægsarbejde påvirkes af sæsonvariationen. Lønningerne i byggeriet stiger relativt kraftigt om sommeren, hvilket isoleret set kan presse prisen på byggeriet om sommeren op. Derimod kan udgifter til vinterforanstaltninger og en lidt Side 4 af 53

5 længere byggetid om vinteren isoleret set presse priserne på vinterbyggeri op. Det har ikke været muligt at vurdere kvalitetsforskelle mellem henholdsvis sommer- og vinterbyggeri. Alt i alt kan der ikke drages faste konklusioner om en sammenhæng mellem byggeriets pris og sæsonvariationen. Klimaet er den væsentlige forklaring på sæsonvariation Som forklaringer på sæsonvariationens omfang er der i rapporten analyser af det danske klima (sammenlignet med andre lande), den offentlige budgetprocedure, ansættelses- og dagpengeregler samt kontrakter mellem bygherre og entreprenør om vinterbyggeri. Klimaet er den væsentligste årsag til sæsonvariation uden klimatisk variation var sæsonvariation formodentligt ikke et problem. Klimaet påvirker sæsonvariationen direkte gennem en vanskeligere byggeproces. Sandsynligvis er der herudover en mindre og indirekte effekt gennem efterspørgernes ønsker om at fx bygningsrenoveringer gennemføres i sommerferien. Analyserne synes ikke at kunne bekræfte, at der er en effekt på sæsonudsvingene af den offentlige budgetprocedure, når der fokuseres på de større byggesager. Heller ikke påbegyndelse af bygningsfornyelser synes at være særligt påvirket af den offentlige budgetprocedure. I de mindre bygge- og renoveringssager synes budgetproceduren at spille en rolle for såvel den private som den offentlige bygherre. Sæsonvariationen i bygge- og anlægssektoren i Danmark er næsten dobbelt så stor som sæsonvariationen i henholdsvis Belgien, Holland og Norge. Det er derfor svært at tillægge klimaet hele forklaringen på denne forskel. Arbejdsmarkedsforhold kan forstærke sæsonvariation En del af forklaringen på den i international sammenhæng høje danske sæsonvariation er sandsynligvis de lempelige danske regler for ansættelser og afskedigelser: Det er forbundet med relativt små omkostninger at sende medarbejderne hjem i lavsæsonen. Det giver incitament til på kort sigt at tilpasse arbejdsstyrken til mængden af opgaver. Medarbejderne synes at acceptere de usikre ansættelsesforhold, fordi dagpengeniveauet er relativt højt. Internationale data synes at bekræfte, at jo sværere det er at afskedige medarbejdere des mindre sæsonvariation, og jo lavere arbejdsløshedsdagpenge i forhold til lønniveau des lavere sæsonvariation. Aftaleforhold kan mindske vinterbyggeri Rapporten viser, at udformningen af kontrakterne mellem bygherre og entreprenør om vinterforanstaltningerne har betydning for entreprenørens incitamenter til at anvende (og videreudvikle) vinterforanstaltningerne. Kontraktens udformning får derigennem betydning for sæsonvariationens størrelse. Analyserne peger på, at en fastpriskontrakt, hvor entreprenøren som antages at have den største viden om vinterforanstaltningerne fastlægger vinterforanstaltningernes art og omfang, er den mest effektive kontrakt. Fastpriskontrakten giver entreprenøren en større økonomisk tilskyndelse til at finde nye og bedre vinterforanstaltninger end en omkostningsbaseret kontrakt. Endvidere kan en kvalificeret efterspørgsel fra entreprenørernes side bidrage til at fremme udviklingen af mere effektive vinterforanstaltninger. Interview med relevante aktører indenfor branchen peger på bøvl, forældet viden og pris- og kvalitetsusikkerhed ved vinterbyggeri som væsentlige barrierer for Side 5 af 53

6 vinterbyggeri. En mulig ny praksis med hensyn til udformningen af kontrakterne om vinterforanstaltninger mellem bygherre og entreprenør kan være med til at reducere flere af disse barrierer, som branchen selv angiver som vigtige. 1. Sæsonvariation omfang og fordeling Dette afsnit belyser sæsonvariationen i henholdsvis bygge- og anlægssektorens underbrancher og fordelt på aktiviteter. Sæsonvariationen i bygge- og anlægssektoren udgør ca pct., når der måles på beskæftigelsen. I analysen vises, at sæsonvariationen findes både i beskæftigelsen og i det udførte antal arbejdstimer dog bærer beskæftigelsen størstedelen af sæsonvariationen. For sektoren som helhed er hovedaktiviteten reparation og vedligeholdelse af bygninger, hvilket beskæftiger 32 pct. af de ansatte, mens 26 pct. beskæftiges inden for nybyggeri og tilbygning og 15 pct. inden for anlægsaktivitet 1. De største sæsonvariationer findes i henholdsvis maler-, murer- og entreprenørbranchen. I maler- og murerbranchen er sæsonvariationen næsten dobbelt så stor som i bygge- og anlægssektoren, og i entreprenørbranchen er sæsonvariationen ca. 50 pct. større. Beskæftigelsen i de tre brancher udgør ca. 45 pct. af sektorens samlede beskæftigelse, hvoraf entreprenørbranchen alene beskæftiger ca. 30 pct. Fordeles sæsonvariationen på aktiviteterne nybyggeri, reparation og vedligeholdelse samt anlægsarbejde, konstateres det, at sæsonvariationen er størst i anlægsarbejdet og at der findes samme variation i nybyggeriet som i reparations- og vedligeholdelsesaktiviteten. Ca. hver fjerde i entreprenørbranchen beskæftiger sig med anlægsarbejdet, mens det er under 2 pct. af de beskæftigede i maler- og murerbranchen, der beskæftiger sig med denne aktivitet. I malerbranchen beskæftiger langt de fleste sig med reparation og vedligeholdelse (60 pct.), mens man i murerbranchen fordeler beskæftigelsen ligeligt mellem nybyggeri og reparation og vedligeholdelse (ca. 40 pct.). 1.1 Sæsonvariation på fag og aktivitet Den anvendte mængde arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren kan adskilles i henholdsvis antallet af beskæftigede i sektoren og hvor mange arbejdstimer de udfører. Sæsonvariationen findes både i beskæftigelsen og i det udførte antal timer pr. arbejder, jf. figur 1.1. Sæsonvariation i både beskæftigelse og arbejdstid Ses der på mængden af udførte arbejdstimer findes en sæsonvariation på ca. 15 pct. Ca. 10 pct. af sæsonvariationen bæres af beskæftigelsen, mens ca. 5 pct. bæres af arbejdstiden. Det er dermed primært beskæftigelsen, der bærer sæsonvariationen, men også arbejdstiden varierer markant over året. 1 Beskæftigelsestallene summer ikke til 100 pct.. De resterende beskæftigede kategoriseres som enten kontoransatte eller øvrige. Side 6 af 53

7 Figur 1.1 Sæsonvariation fordelt på beskæftigelse og arbejdstid 12,0% 9,0% 6,0% 3,0% 0,0% -3,0% -6,0% -9,0% 1995K1 1995K3 1996K1 1996K3 1997K1 1997K3 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 Beskæftigede i alt Timer i alt Timer per beskæftiget i alt Note: Beskæftigelsen er eksklusiv orlov. K1 til K4 betyder henholdsvis første, anden, tredje og fjerde kvartal. Sæsonvariationen er målt i forhold til det sæsonkorrigerede niveau. Kilde: Danmarks Statistik - Nationalregnskabet - og egne beregninger personer ledige i et år Bygge- og anlægssektoren inddeles af Danmarks Statistik i forskellige brancher, jf. tabel 1.1, og kan inddeles efter hvilke aktiviteter de udfører, jf. tabel 1.2. Hver branche og aktivitet påvirkes forskelligt af sæsonmønsteret. Det ses, at murer- og malermestre har størst sæsonvariation. Det er næppe sandsynligt, at disse brancher påvirkes ens dvs. gennem de samme mekanismer af klimaet. Entreprenørbranchen har ligeledes en høj sæsonvariation i beskæftigelsen. Den mindste sæsonvariation findes hos el- og vvs-installatørerne samt hos glarmestrene. Antages det, at beskæftigelsen i tredje kvartal er den sæsonrensede beskæftigelse, skønnes den gennemsnitlige årlige sæsonledighed til ca personer 2. Tabel 1.1 Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren på brancheniveau Sæsonkorrigeret beskæftigelse 3. kvartal 2003 Beskæftigelsesandel pct. Sæsonvariation pct. Bygge- og anlæg ,5 Entreprenører ,4 Murer ,4 El-installatører ,9 VVS-installatører ,7 2 Beregnet som afvigelsen mellem den gennemsnitlige beskæftigelse over alle kvartaler og den gennemsnitlige beskæftigelse i tredje kvartal for perioden 1999 til og med Side 7 af 53

8 Tømrer ,1 Malere ,5 Glarmestre ,2 Privat bygge- og anlægsvirksomhed ,6 Anden bygge- og anlægsvirksomhed ,2 Offentlige og koncessionerede virksomheder ,1 Anm.: Sæsonvariationen er beregnet som gennemsnittet af udsvingene fra (der er databrud i 2. kvartal 2003). Ny tælling i Danmarks Statistik betyder, at alle virksomheder med bygge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche uden for bygge- og anlægssektoren, også omfattes. De offentlige og koncessionerede virksomheder omfatter beskæftigede ved bygge- og anlægsaktivitet inden for stat, amt eller kommuner samt private som har bygge- og anlægsaktivitet som ikke er omfattet af hovedgruppe 45 i Dansk Branchekode Tidligere omfattede beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed ikke tagdækningsvirksomhed, brolæggermestre, kloakmestre, stilladsforretninger, bygge- og anlægsvirksomhed der kræver specialisering i øvrigt, isoleringsvirksomhed, stukkatørvirksomhed, gulvbelægninger og vægbeklædning, andet færdiggørelsesarbejder i øvrigt og udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale. Disse brancher indgår nu i branchegruppen Anden bygge- og anlægsvirksomhed. Dette bevirker også at den samlede sæsonvariation i beskæftigelsen adskiller sig fra Nationalregnskabets tal. Kilde: Danmarks Statistik (BYG) og egne beregninger. Entreprenører, murere og malere har størst sæsonledighed Entreprenørbranchen er den største underbranche, når der måles på den samlede beskæftigelse. Ca personer svarende til 28 pct. af de beskæftigede i 3. kvartal arbejdede i entreprenørbranchen, jf. tabel 1.1. Sandsynligheden for sæsonledighed i denne branche er større end for branchen som helhed, jf. figur 1.2 og tabel 1.1. Beskæftigelsen svinger mere end 10 pct. over året 3 i forhold til det sæsonkorrigerede niveau. 3 I figur 1.1 anvendes nationalregnskabstal til beregning af sæsonvariation, mens der i tabel 1.1 og 1.2 anvendes tal fra Danmarks Statistiks databank BYG. Således er sæsonvariationen i bygge- og anlægssektoren ca. 7 pct., jf. tabel 1.1, mens den er ca. 10 pct. med nationalregnskabsdata. Side 8 af 53

9 Figur 1.2 Sæsonvariation i beskæftigelsen hos entreprenørerne, murerne og malerne 6,0% 3,0% 0,0% Pct. -3,0% -6,0% -9,0% -12,0% 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 Entreprenører (28%) Murer (8%) Malere (7%) Note: Beskæftigelsesandelen anføres i parentes. Således var 28 pct. af bygge- og anlægssektorens beskæftigede ansat i entreprenørbranchen i 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Entreprenørbranchen byggemodner grunde, opfører selve bygningerne og forestår anlægsarbejde - herunder vejarbejde. Arbejdet med bygningens klimaskærm og anlægsarbejdet foregår ude, og det er derfor ikke overraskende, at sæsonvariationen er relativ stor i entreprenørbranchen. Største enkeltaktiviteter er anlægsvirksomhed, som 26 pct. af branchens beskæftigede arbejder med, og nybyggeri og tilbygning, der beskæftiger 27 pct. af de ansatte, jf. tabel 1.2. For sektoren som helhed er hovedaktiviteten reparation og vedligeholdelse af bygninger, hvilket beskæftiger 32 pct. af de ansatte, mens 26 pct. beskæftiges inden for nybyggeri og tilbygning og 15 pct. inden for anlægsaktivitet. Tabel 1.2 Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren på aktivitetsniveau 3. kvartal 2003 Procent Nybyggeri Reparation mv. Anlæg Kontorarbejde Øvrigt I alt Bygge- og anlægssektoren Entreprenører Murer El-installatører VVS-installatører Tømrer Malere Side 9 af 53

10 Glarmestre Privat bygge- og anlæg Anden bygge- og anlægsvirksomhed Offentlige mv N/A N/A 100 Anm.: Se anmærkning til tabel 1.1 Kilde: Danmarks Statistik (BYG) og egne beregninger. Til blandt andet det administrative og koordinerende arbejde anvender entreprenørvirksomhederne flere kontoransatte end sektoren som helhed. 20 pct. af de beskæftigede i denne branche arbejder på kontor mod kun 14 pct. i sektoren hvilket alt andet lige taler for en mindre sæsonvariation, idet de kontoransatte ikke er udsat for vejrliget og generelt er ansat på andre vilkår end byggearbejderne. I murerbranchen findes den største sæsonvariation, jf. figur pct. flere er i gennemsnit beskæftiget i årets mest aktive kvartal i forhold til vinterkvartalet dvs. 1. kvartal. Murerbranchen arbejder ofte med bygningernes klimaskærm og med materialer, der kan være følsomme overfor nedbør og kulde. I det samlede billede fylder murerbranchen mindre end entreprenørbranchen, da den kun beskæftiger ca. 8 pct. af den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren. I murerbranchen beskæftiges der tilnærmelsesvist lige mange ved nybyggeri ( 42 pct.) og ved reparation og vedligeholdelse (41 pct.). Til administration mv. anvendes 7 pct. af de beskæftigede. Den næststørste sæsonvariation (14 pct.) findes hos malerne, der udgør ca. 7 pct. af de beskæftigede i bygge- og anlægssektoren. Den store sæsonvariation hos malere, sammenlignet med andre brancher, kan langt hen ad vejen forklares ved den lave aktivitet udendørs i perioden november/december-marts/april. Andre faktorer der har betydning for sæsonvariationen er offentlige myndigheders placering af maleropgaver på skoler i sommerferietiden, samt det faktum, at mange indendørs opgaver placeres i den lyse del af året ppå grund af de mere gunstige lysforhold. Langt størstedelen (60 pct.) arbejder med reparation og vedligeholdelse, mens ca. 20 pct. arbejder i nybyggeriet. Ca. hver tiende er beskæftiget med administrativt arbejde Glarmestre, tømrere, elektrikere og VVS har mindst sæsonledighed Glarmesterbranchen arbejder ligesom murere og entreprenører med bygningernes klimaskærm, men sæsonvariationen er relativt lille, jf. figur 1.4, svarende til ca. 4 pct. Her er tale om materialer der er produceret andet steds, der kan lagres, der ikke tager lang tid at montere og ikke er følsomme over for nedbør. Branchen har en meget beskeden beskæftigelsesandel på ca. 1 pct. Ikke overraskende er reparation og vedligeholdelse hovedaktiviteten og hver anden beskæftiget arbejder hermed. Kun 18 pct. arbejder med nybyggeri, men hele 15 pct. arbejder administrativt, hvilket er over gennemsnittet for sektoren. Tømrerbranchen er med en beskæftigelsesandel på 17 pct. den næststørste branche i sektoren. Tømrerne har såvel indendørs arbejde som arbejde på bygningernes Side 10 af 53

11 klimaskærm. Eksempelvis opføres tagkonstruktioner typisk af tømrere. Over året svinger beskæftigelsen i branchen med ca. 6 pct. Reparation og vedligeholdelse beskæftiger ca. 42 pct., mens 36 pct. arbejder i nybyggeriet. El-installatørerne udfører typisk indendørs arbejde, og man må forvente, at de derfor i mindre grad er afhængige af vejrliget. De ca beskæftigede, svarende til ca. 15 pct. af bygge- og anlægssektorens beskæftigelse, har da også sektorens mindste sæsonvariation. Den svinger med blot et par procent, jf. figur 1.3. I det omfang at aktiviteterne er afhængige af fx aktiviteten i entreprenørbranchen, kan den lille sæsonvariation der trods alt er, afspejle sæsonvariationen i entreprenørbranchen. Elinstallatørerne beskæftiger sig primært med reparation og vedligeholdelse, 32 pct. jf. tabel 1.2, mens aktiviteterne i nybyggeriet udgør 23 pct. Det administrative personale vejer relativt tungt i forhold til bygge- og anlægssektoren som helhed. 16 pct. af de beskæftigede er administrativt personale, mens tallet for sektoren er 14 pct. Figur 1.3 Sæsonvariation i glarmester-, el-, vvs- og tømrerbranchen 6,0% 3,0% 0,0% Pct. -3,0% -6,0% -9,0% -12,0% 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 Glarmestre (1%) El (15%) VVS (11%) Tømrer (18%) 2003K3 Note: Beskæftigelsesandelen anføres i parentes. Således var 15 pct. af bygge- og anlægssektorens beskæftigede ansat hos el-installatørerne i 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik (BYG) og egne beregninger. VVS-installatørerne har som el-installatørerne typisk indendørsarbejde. Ca. 11 pct. af bygge- og anlægssektorens beskæftigede er ansat her, og i vinterperioden er der typisk 4 pct. færre beskæftigede end i sommerperioden. 43 pct. beskæftiger sig med reparation og vedligeholdelse, mens 20 pct. arbejder i nybyggeriet. VVS-branchen har den højeste andel af administrativt personale, nemlig 18 pct. Offentlige og koncessionerede virksomheder Grupperne offentlige og koncessionerede virksomheder samt anden bygge- og anlægsvirksomhed beskæftiger til sammen ca. 12 pct. af bygge- og anlægssektorens ansatte. Sæsonvariationen er ca. 9 pct. i offentlige og koncessionerede virksomheder, og anlægsaktiviteten er nærmest den eneste aktivitet. 76 pct. beskæftiges hermed, mens kun henholdsvis 6 pct. og 1 pct. er beskæftiget med reparation og vedligeholdelse samt nybyggeri. Side 11 af 53

12 Hovedaktiviteten er reparation og vedligeholdelse Ses der udelukkende på de aktiviteter der udføres i bygge- og anlægssektoren, findes den største sæsonvariation i aktiviteten anlægsarbejde, der beskæftiger 15 pct. Den gennemsnitlige sæsonvariation fra 1999 til 2002 var på ca. 20 pct., jf. figur 1.4. Hovedaktiviteten for bygge- og anlægssektoren er reparation og vedligeholdelse, hvor 32 pct. af bygge- og anlægssektorens medarbejdere finder beskæftigelse. Forskellen mellem beskæftigelsen i høj- og lavsæsonen er ca. 9 pct. Nybyggeriet beskæftiger 26 pct. af de ansatte og er ca. 10 pct. færre i vinterperioden end i sommerperioden. Endelig er der det administrative personale, der udgør 14 pct. Ansættelserne her er typisk ikke sæsonafhængige, og således er der et udsving over året i beskæftigelsen på mindre end 2 pct. Figur 1.4 Sæsonvariation i beskæftigelsen fordelt på aktivitetsniveau Pct. 9,0% 6,0% 3,0% 0,0% -3,0% -6,0% -9,0% -12,0% -15,0% -18,0% 1999K1 1999K2 1999K3 1999K4 2000K1 2000K2 2000K3 2000K4 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 Nybyggeri (26%) Rep. og ved. (32%) Anlæg (15%) Note: Figur bør tolkes varsomt. Der er databrud i 2. kvt og øvrige værdier er konstruerede ud fra definition efter databrud. Beskæftigelsesandelen anføres i parentes. Således arbejdede 26 pct. af bygge- og anlægssektorens beskæftigede med nybyggeri i 3. kvartal 2003, når der anvendes bred definition af bygge- og anlægssektorens aktiviteter se note til tabel 1.1. Kilde: Danmarks Statistik (BYG) og egne beregninger. 2. Sæsonvariation og ulemper I dette afsnit beskrives nogle af de samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med sæsonvariationen i bygge- og anlægssektoren 4. De samfundsøkonomiske omkostninger kommer primært fra lavere produktivitet, udbetalte dagpenge og byggeriets pris. Lavere produktivitet Sæsonvariation påvirker virksomhedernes sammensætning af produktionsfaktorerne kapital og arbejdskraft. Af afsnittet fremgår det, at sæsonvariation sandsynligvis påvirker virksomhedernes langsigtede produktivitet negativt, og at sæsonramte 4 Sæsonvariation kan også medføre samfundsøkonomiske gevinster. Det har været fremført, at sæsonvariation er særlig gavnlig for murere, der undgår nedslidning, fordi de har en ledighedsperiode. Dette aspekt inddrages ikke i denne analyse. Side 12 af 53

13 virksomheder investerer mindre i kapitalapparat med et højt teknologisk indhold. Efteruddannelsesniveauet er, jf. Vækstredegørelse 2003, generelt lavt for sektoren, men der er ikke tegn på, at de medarbejdere der rammes af sæsonledighed efteruddannes mindre end den faste medarbejderstab. Dette kan skyldes, at sæsonmedarbejderne i høj grad vender tilbage til den samme arbejdsgiver. Sæsonvariation koster årligt ca. en halv milliard kr. Sæsonledighed skønnes at belaste de offentlige udgifter med ca millioner kr. årligt. Kan sæsonledigheden bringes ned på et niveau svarende til eksempelvis Norge, Belgien og Holland, vurderes det, at besparelsen i de offentlige udgifter til sæsonrelaterede dagpenge vil udgøre millioner kr. årligt. Vinterbyggeri ikke entydigt dyrere Prisen på bygge- og anlægsarbejde påvirkes af sæsonvariationen, men ikke sådan at det er entydigt dyrere at bygge om vinteren. Lønningerne i byggeriet stiger relativt kraftigt om sommeren, hvilket taler for at lønomkostningerne for byggeri om vinteren er mindre end om sommeren. Derimod kan der være udgifter til vinterforanstaltninger og længere byggetid om vinteren. Det har ikke været muligt at vurdere kvalitetsforskelle mellem henholdsvis sommer- og vinterbyggeri. Alt i alt kan der ikke drages faste konklusioner om sammenhængen mellem byggeriets pris og sæsonvariationen. Erfaringer fra forsøgsbyggerier har vist, at det for visse typer af bygge- og renoveringsopgaver udført om vinteren ikke behøver at blive hverken dyrere eller af lavere kvalitet, end når opgaverne udføres om sommeren. 2.1 Sæsonvariation påvirker produktiviteten Produktiviteten i bygge- og anlægssektoren er særlig vigtig, fordi en lav produktivitet medfører, at byggeriet bliver dyrere end nødvendigt. Med højere produktivitet kan et byggeri udføres med færre ressourcer. Produktivitet på kort og langt sigt Sæsonvariation kan påvirke bygge- og anlægssektorens produktivitet på såvel kort som langt sigt. På kort sigt kan der være produktivitetsgevinster ved, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse arbejdskraften til den givne mængde opgaver. Det betyder, at virksomhederne for det meste udnytter arbejdskraften fuldt ud. På langt sigt kan sæsonvariationen derimod give virksomhederne incitamenter til at sammensætte og vedligeholde produktionsfaktorerne kapital og arbejdskraft inoptimalt. I Vækstredegørelse 2003 blev produktiviteten i bygge- og anlægssektoren i Danmark sammenlignet med udenlandske opgørelser, og det blev konstateret, at produktiviteten i lande med lavere sæsonvariation sagtens kunne have højere produktivitetsudvikling 5. 5 Selvom sæsonvariationen i Danmark er større end i Norge, og variationen i Holland er større end i Belgien, har Norge haft højere produktivitetsvækst end Danmark, og Belgien højere end Holland. Det er således muligt samtidigt at have lav sæsonvariation i beskæftigelsen og høj produktivitetsvækst (relativt set). I perioden voksede arbejdsproduktiviteten i Norge med 1,3 pct. årligt. Væksten i Belgien lå næsthøjest med 1,1 pct. årligt, Danmark havde en vækst på 0,8 pct. årligt mens væksten i den hollandske arbejdsproduktivitet var lavest med 0,4 pct. årligt i perioden Se Vækstredegørelse Side 13 af 53

14 Forskellige grader af sæsonvariation og gennemsnitlig antal ansatte De følgende afsnit 6 sondrer mellem tre typer af sæsonvariation blandt virksomhederne 7 : Sæsonvariation Stor sæsonvariation Størst sæsonvariation. Første gruppe dækker over alle virksomheder, der i sin beskæftigelse har været berørt af sæsonledighed. Denne gruppe udgør 55 pct. af de ca virksomheder, der undersøges i denne analyse, jf. tabel 2.1, og der er gennemsnitligt 31 ansatte i disse virksomheder. Gruppen stor sæsonvariation udgøres af de 25 pct. mest sæsonberørte virksomheder. Virksomhederne i denne gruppe beskæftiger gennemsnitligt ca. 16 ansatte, og for at tilhøre denne gruppe skal virksomhederne have en sæsonledighed på mindst 20 pct. 8 Sidste gruppe størst sæsonvariation består af de 10 pct. mest sæsonberørte virksomheder. Gruppen beskæftiger ca. 8 ansatte, og sæsonledigheden er på mindst 34 pct. Der er således tale om successive delgrupper, der gennemsnitligt beskæftiger færre ansatte jo større sæsonvariationen bliver Kapital og arbejdskraft Sæsonvariation i en virksomhed kan have betydning for størrelsen af kapitalapparatet. Hvis kapitalapparatets størrelse er trimmet efter produktionen i højsæsonen for at kunne klare efterspørgslen, kan det forventes, at virksomheder med sæsonvariation har et større kapitalapparat end virksomheder uden sæsonvariation. Det reducerer isoleret set afkastet af kapitalapparatet og svækker produktiviteten, men øger arbejdskraftens produktivitet. Omvendt kan det tænkes, at virksomheder med sæsonvariation holder et mere beskedent kapitalapparat, netop fordi det står ubrugt hen i den del af året, hvor aktiviteten er lav. Et mindre kapitalapparat reducerer også arbejdskraftens produktivitet. Større kapitalapparat i sæsonberørte virksomheder Virksomheder som ikke beskæftiger færre ansatte i 1. kvartal end resten af året gruppen ikke-sæsonvariation 9 har i gennemsnit et kapitalapparat til en værdi af kr. pr. medarbejder jf. tabel 2.1 Til sammenligning har virksomheder med sæsonvariation for knap kr. kapitalapparat pr. medarbejder. Det tyder på, at virksomheder med sæsonvariation holder et relativt større kapitalapparat for at klare efterspørgslen i sommerperioden, hvor aktiviteten er højst, og for at have tilstrækkeligt med kapitalapparat til de ekstra medarbejdere, der bliver ansat. Det større kapitalapparat i virksomheder med sæsonvariation øger også arbejdsproduktiviteten mærkbart i forhold til virksomheder uden sæsonvariation. 6 Afsnittet er baseret på et unikt datasæt om danske bygge- og anlægsvirksomheder, der på både virksomheds- og personniveau gør det muligt at undersøge sammensætningen af produktionsfaktorerne for virksomheder, der ikke er berørt af sæsonvariation, og virksomheder der i høj grad er berørt af sæsonvariation. 7 Samme definition anvendes i afsnit 2.1.2, der beskriver de sæsonledige personers efteruddannelse. 8 En sæsonledighed på mindst 20 pct. betyder, at blandt virksomhedernes beskæftigede over året, var der en gennemsnitlig ledighed i første kvartal på 20 pct. 9 Se anmærkning til tabel 2.1 for definition af ikke-sæsonvariation. Side 14 af 53

15 Tabel 2.1 Virksomhedsstørrelse, kapitalapparat og arbejdsproduktivitet fordelt efter virksomhedernes grad af sæsonvariation, Virksomheder Pct. Årsværk Kapitalarbejdskraftforhold 1 Arbejdsproduktivitet 1, kr. pr. årsværk Indeks Ikke-sæsonvariation =100 Ikkesæsonvariation 45 9,4 178,9 100,0 Sæsonvariation 55 30,7 229,7 108,0 Stor 14 15,6 235,2 106,4 sæsonvariation Størst 6 7,5 186,6 100,7 sæsonvariation 1: Kapitalapparat repræsenterer det gennemsnitlige samlede kapitalapparat i gruppen. Antal årsværk er det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede i gruppen. 2: Arbejdsproduktivitet er målt som den gennemsnitlige værditilvækst i gruppen i forhold det gennemsnitlige antal årsværk i gruppen. Anm.: Virksomheder uden sæsonvariation ( ikke-sæsonvariation ) er de virksomheder hvis medarbejdere ikke var ledige i 1. kvartal. Virksomheder med sæsonvariation ( Sæsonvariation ) består af virksomheder, hvis medarbejdere har været ledige i løbet af 1. kvartal. Kategorien Stor sæsonvariation består af virksomheder med sæsonvariation over 75 pct. fraktilen for virksomheder med sæsonvariation. Grænsen svarer til 20 pct., hvilket betyder, at blandt virksomhedens beskæftigede over året var der en gennemsnitlig ledighed i 1. kvartal på 20 pct. Kategorien Størst sæsonvariation består tilsvarende af virksomheder med sæsonvariation over 90 pct. fraktilen. Det svarer til en grænse på 34 pct. Grænserne er beregnet ud fra årene I beregningerne inkluderes alle medarbejdere, som har været ansat i virksomheden på et eller andet tidspunkt i løbet af året. På den måde kommer man fejlagtigt til at definere en virksomhed som en virksomhed med sæsonvariation, hvis den fyrer en person i fx februar som går ud i ledighed og samtidig ansætter en ny person. Eftersom der bliver ansat betydeligt færre i 1. kvartal end over resten af året, er det formentligt ikke en stor fejlkilde. Et andet problem opstår fordi sæsonvariation defineres som medarbejdernes gennemsnitlige ledighed i 1. kvartal uden at tage højde for ledigheden i medarbejderstaben over resten af året. Er den også høj, bør det isoleret set, reducere virksomhedens mål for sæsonvariation. Det er imidlertid kun en betydelig fejlkilde, hvis mange virksomheder ansætter en masse medarbejdere i kvartal for så at fyre dem kort tid efter. Kilde: Copenhagen Economics Der er tegn på, at virksomheder med sæsonvariation reagerer forskelligt alt afhængig af størrelsen på sæsonvariationen. Gruppen med stor sæsonvariation, de 25 pct. virksomheder med størst sæsonvariation, har endnu større kapitalapparat pr. medarbejder end gennemsnittet af virksomheder med sæsonvariation. Men arbejdsproduktiviteten er lavere. Det kan tyde på, at den store udskiftning i medarbejderstaben fra lav- til højsæson griber forstyrrende ind i arbejdsrytmen med en mindre effektiv medarbejdsstab og dermed arbejdsproduktivitet til følge. Samtidig afspejler det også, at effekten af yderligere kapitalapparat aftager jo mere kapitalapparat en virksomhed har. Virksomheder med stor sæsonvariation udfører arbejdskraftintensive opgaver Tabellen viser også tegn på, at de 10 pct. virksomheder der har størst sæsonvariation, tilsyneladende har et kapitalapparat pr. medarbejder, der kun er en smule større sammenlignet med virksomheder uden sæsonvariation. Arbejdsproduktiviteten er tilsvarende kun en smule højere. Disse virksomheder adskiller sig dermed fra de Side 15 af 53

16 øvrige virksomheder med sæsonvariation, da kapitalapparatet pr. medarbejder må forventes at være beskedent i højsæsonen, hvor de har mange ekstra medarbejdere ansat. Det tyder derfor på, at virksomheder med størst sæsonvariation i højere grad udfører arbejdskraftintensive opgaver. Lavere kapitalproduktivitet Et stort kapitalapparat pr. medarbejder reducerer, isoleret set, produktiviteten af kapitalapparatet. Og som modstykke til det høje niveau af kapitalapparat pr. medarbejder for virksomheder med sæsonvariation findes en lav kapitalproduktivitet, jf. tabel 2.2. Mens et stort kapitalapparat pr. medarbejder således øger arbejdsproduktiviteten, reducerer det også kapitalproduktiviteten. Tabel 2.2 Størrelsen af kapitalapparatet fordelt efter virksomhedernes grad af sæsonvariation, Virks. Kapitalproduktivitet 1 Immaterielt kapitalapparat 2 Immaterielle investeringer 3 Pct. Indeks, Ikkesæsonvariation=100 Pct. Ikkesæsonvariation ,0 7,1 6,8 Sæsonvariation 55 84,1 13,0 14,8 Stor sæsonvariation 14 80,9 17,5 29,4 Størst sæsonvariation 6 96,5 3,5 1,6 Anm.: Se note i tabel : Den gennemsnitlige værditilvækst i gruppen divideret med den gennemsnitlige værdi af gruppens kapitalapparat. 2: Det gennemsnitlige immaterielle kapitalapparat i gruppen i procent af det samlede kapitalapparat. 3: De gennemsnitlige immaterielle investeringer i gruppen i procent af de samlede investeringer. Kilde: Copenhagen Economics Teknologisk kapitalapparat mindre Udover størrelsen af kapitalapparat, kan omfanget af sæsonvariation i en virksomhed også påvirke dens valg af fx højteknologisk kapitalapparat og investeringer. Det skyldes, at den type kapitalapparat har en kort afskrivningstid, og når det ikke udnyttes i dele af året, kan det være for dyr en investering. Man kan derfor forvente, at virksomheder med sæsonvariation i gennemsnit har mindre af den slags kapitalapparat. Det vil i så fald reducere deres produktivitet ud fra en forventning om, at mere højteknologisk kapitalapparat øger kapitalproduktiviteten. Tabel 2.2 indikerer imidlertid, at virksomheder med sæsonvariation i gennemsnit investerer mere i immaterielle aktiver end virksomheder uden sæsonvariation 10. Det samme billede tegner sig, når man ser på beholdningen af immaterielle aktiver i forhold til de samlede aktiver. Men billedet er formentligt ikke helt retvisende. Af tabel 2.1 fremgår det, at virksomheder med sæsonvariation generelt beskæftiger flere medarbejdere end virksomheder uden sæsonvariation. Det kræver fx software til 10 Immaterielle aktiver approksimerer omfanget af blandt andet højteknologi. I immaterielle aktiver indgår blandt andet goodwill og software. Side 16 af 53

17 større løn- og logistiksystemer. Det vil få andelen af de immaterielle investeringer og aktiver til at stige, uden at det nødvendigvis helt afspejler den højteknologi, der er interessant at måle. Sammenlignes virksomhederne med størst sæsonvariation med virksomhederne uden sæsonvariation, er billedet modsat. Og de to grupper af virksomheder er i gennemsnit lige store (målt ved fuldtidsbeskæftigelsen i tabel 2.1) og kan derfor bedre sammenlignes. Sammenligning af de to grupper af virksomheder tyder på, at virksomheder med sæsonvariation investerer mindre i og har en mindre beholdning af avanceret kapitalapparat end virksomheder uden sæsonvariation. Formentligt som følge af den kortere afskrivningstid på den slags investeringer, hvilket i højere grad forudsætter anvendelse året rundt, for at investeringerne kan tjene sig ind Anciennitet og efteruddannelse Beskæftigede i bygge- og anlægssektoren, der oplever sæsonledighed, har tilsyneladende en lidt svagere tilknytning til den enkelte virksomhed, jf. tabel 2.3, end beskæftigede, der ikke oplever sæsonledighed. Tabellen viser andelen af beskæftigede, som har været ansat i den samme virksomhed to år i træk. Andelen er fordelt på grupperne af Ingen-sæsonledighed og Sæsonledighed og viser, at en mindre andel af de sæsonledige har været ansat i samme virksomhed to år i træk end tilfældet er for gruppen af ikke-sæsonledige. Andelen af ikke-sæsonledige var 51,8 pct. i 2002, mens den var 41,8 pct. af de sæsonledige i Det tyder på, at personer der oplever sæsonledighed oftere skifter arbejdsplads end ikke-sæsonledige. Det er dog værd at bemærke, at det er en relativ stor andel, der kommer tilbage til samme virksomhed efter endt sæsonledighedsperiode. Tabellen viser også, at jo længere ledighedsperioden er i første kvartal, jo større er sandsynligheden for, at han ikke kommer tilbage til samme virksomhed efter ledighedsperioden. Tabel 2.3 Andel af beskæftigede med ansættelse i samme virksomhed to år i træk Ansat i samme virksomhed Ingensæsonledighed 1998 og og og og Pct ,4 52,9 49,4 51,8 Sæsonledighed 47,4 40,6 39,2 41,8 Stor sæsonledighed Størst sæsonledighed 44,7 36,0 32,8 37,3 44,9 34,5 30,9 37,5 Anm.: De ingen-sæsonledighed har ingen ledighedsperioder i 1. kvartal af året (1999 i første datakolonne, 2000 i anden datakolonne osv.). Samtidig har de ingen ledighedsperioder over resten af året. Sæsonledighed har været ledige i et eller andet omfang i løbet af 1. kvartal, Side 17 af 53

18 men altså ikke nødvendigvis hele 1. kvartal. Samtidig har de ikke været ledige i resten af året. Stor sæsonledighed afgrænser de beskæftigede, som har været ledige i 1. kvartal svarende til mindst 75 pct. fraktilen for de ledige i 1. kvartal. Dvs., det er de 25 pct. mest ledige personer i 1. kvartal ud af dem, der havde en positiv ledighed i første kvartal. Det svarer til en ledighed i første kvartal på minimum knap 40 pct. Samtidig har de ingen ledighed i resten af året. Det samme gælder for den sidste kategori Størst sæsonledighed, blot er det nu 90 pct. fraktilen i stedet for 75 pct. fraktilen. Det svarer til en ledighed på minimum knap 65 pct. Ved kun at tage udgangspunkt i personer der ikke er ledige i kvartal undervurderer vi formentligt antallet af sæsonledige. Ved at inkludere dem fanger vi imidlertid personer, der generelt er udsat for høj ledighed, hvilket kan påvirke resultatet for gruppen af sæsonledige såfremt personer med høj sæsonledighed generelt også er mere ledige over året. En simpel lineær regression af ledighed over resten af året på ledighed i første kvartal viser, at det er tilfældet. Der er en stærk signifikant positiv sammenhæng (koefficientens t-værdi er på 277) mellem ledighed i første kvartal og i resten af året. Resultaterne for anciennitet og efteruddannelse er dog kvalitativt de samme, selvom vi tillader en positiv ledighed over resten af året Kilde: Copenhagen Economics 2004 og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Relativ høj anciennitet blandt de sæsonledige Det samme billede går igen, når man ser på de beskæftigedes gennemsnitlige anciennitet i virksomhederne, jf. tabel 2.4. Tabellen viser, at ikke-sæsonledige personer havde en gennemsnitlig anciennitet på 6 år i 2002, mens den gennemsnitlige anciennitet for samtlige sæsonledige var på 4,2 år. Således er der en høj grad af tilbagevending til samme virksomhed. Resultaterne synes imidlertid i mindre grad at bekræfte forventningen om, at personer der har meget sæsonledighed har lavere anciennitet end personer, der kun er lidt sæsonledige. Tabel 2.4 Gennemsnitlig anciennitet i samme virksomhed Fordeling i Pct. Ingen-sæsonledighed 90 5,7 5,9 5,6 5,7 6,0 År Sæsonledighed 10 3,7 3,9 3,3 3,7 4,2 Stor sæsonledighed 3 3,5 3,5 3,2 3,4 4,2 Størst sæsonledighed 1 3,6 3,7 3,5 3,3 4,3 Anm.: Se tabel 2.3. Metoden undervurderer andelen af sæsonledige. Hvis man ikke pålagde nogen restriktion om, at alle der indgår i analysen ikke må være ledige i kvartal, så findes det, at omkring 20 pct. er sæsonledige mod de 10 pct. i tabellen. Kilde: Copenhagen Economics Sæsonledige efteruddannes mest Det er tidligere vist 11, at efteruddannelsesniveauet er lavt i bygge- og anlægssektoren, og det blev fremført, at sæsonvariation kunne være en kilde hertil. Det kan skyldes, at virksomhederne ikke har incitament til at investere i medarbejdernes efteruddannelse, når der er stor usikkerhed om investeringens afkast tilfalder virksomheden. Når 11 Se Vækstredegørelse 2003 kapitel 7. Side 18 af 53

19 sæsonledige har så relativ høj anciennitet, dvs. tilknytning til samme virksomhed, så er det forståeligt, at der også finder en del efteruddannelse sted hos de sæsonledige, jf. tabel 2.5. Heraf fremgår, at ikke-sæsonledige i gennemsnit var på kursus i 1,4 dage i 2002, mens sæsonledige til sammenligning var på kursus i 1,7 dage. Og der synes ikke at være nogen synderlig systematik mellem graden af sæsonledighed for den enkelte og antal dage på efteruddannelse (måske lige med undtagelse af de mest sæsonledige, som kun var på efteruddannelse i 0,9 dage i gennemsnit i 2002). Tabel 2.5 Gennemsnitlig efteruddannelse fordelt på graden af sæsonledighed Dage Ingen-sæsonledighed 2,1 2,0 1,8 1,8 1,4 Sæsonledighed 3,0 2,4 2,3 2,1 1,7 Høj sæsonledighed 3,4 2,4 2,6 2,2 1,4 Højest sæsonledighed 3,3 1,9 2,4 2,3 0,9 Anm.: Se tabel 2.3. Det er antaget, at et fuldt kursusår løber over 40 uger á 5 dage. Opgørelsen dækker over voksen- og efteruddannelse, dvs. formelle, eksterne uddannelsesforløb som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder og finder sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. Kilde: Copenhagen Economics Den tilsyneladende positive sammenhæng mellem sæsonledighed og omfanget af efteruddannelse kunne tyde på, at de sæsonledige er på kursus i forbindelse med sæsonledighedsperioden. Eller også vurderer arbejdsgiveren, at sandsynligheden for at sæsonledige personer kommer tilbage er stor nok til, at det kan betale sig for virksomheden at investere i deres efteruddannelse. Alt i alt peger det på, at sæsonvariation ikke i sig selv udgør en betydelig barriere for efteruddannelse. Men der kan sagtens være strukturelle grunde til at niveauet generelt er lavere i bygge- og anlægssektoren end i andre sektorer, hvilket i så fald er et problem for hele bygge- og anlægssektoren. 2.2 Det koster i dagpenge Som det fremgår af afsnit 1.1, skønnes sæsonvariationen at medføre en årlig gennemsnitlig sæsonledighed på ca personer i bygge- og anlægssektoren. Det svarer altså til, at ca personer går ledige hele året udelukkende som konsekvens af sektorens sæsonvariation. De samlede dagpengeudbetalinger til ledige i alle brancher var i samme periode på ca. 20 milliarder kr. Med en gennemsnitlig ledighed på ca personer svarer det til, at en ledig i gennemsnit modtager ca kr. i dagpenge om året. Da den sæsonbetingede ledighed i bygge- og anlægssektoren skønnes til ca personer, svarer det til en dagpengeudgift på ca. 500 millioner kr. 12 Dette beløb kunne staten reelt spare i dagpenge ved fuld eliminering af sæsonvariationen. 12 Beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Side 19 af 53

20 Som det vil fremgå af afsnit 3.1 kan klimaet forklare en del af sæsonvariationen, men ikke det hele. Antages eksempelvis Norges og Hollands sæsonledighed som værende kun afhængig af vejret, kan den danske overledighed som følge af sæsonvariation skønnes som forskellen mellem landenes gennemsnitlige sæsonvariation. Et forsigtigt skøn er, at sæsonvariationen i disse lande kun er ca. det halve af den danske sæsonvariation, jf. figur 3.1 i afsnit Et groft skøn for udgifterne til den sæsonbetingede overledighed udgør derfor ca millioner kr. 2.3 Uvist om sæson påvirker byggeriets pris Byggeriets pris bestemmes af flere faktorer. Fire vigtige faktorer for byggeriets pris er 1) prisen på arbejdskraft (lønningerne), 2) materialeprisen, 3) byggeriets kvalitet og 4) den faktiske byggetid. Sæsonvariation kan påvirke disse faktorer og dermed byggeriets pris. Udgifterne til materialer udgør ca. 60 pct. af byggeriets endelige pris og er derfor en af de vigtigste komponenter at undersøge for sæsonpåvirkelighed. Lønningerne udgør ca. 30 pct. af byggeriets pris. De to sidste faktorer byggeriets kvalitet og den faktiske byggetid vedrører i en vis udstrækning materialerne og arbejdskraften. Når de nævnes selvstændigt, er det fordi, de også er procesafhængige. Vinterbyggeri kan godt forventes at påvirke både kvaliteten og byggetiden. Der foreligger ikke analyser af kvaliteten i byggeriet, når der måles på henholdsvis sommer- og vinterbyggeri, og det har ligget uden for rammerne af denne analyse. I dette afsnit undersøges det, om der kan gives et statistisk belæg for, at sæsonvariation er kilde til en højere pris på byggeriet. I enkelte forsøgsprojekter har man vurderet pris og kvalitet på vinterbyggerier, jf. faktaboksen. Heraf fremgår, at kvaliteten ikke behøver at blive dårligere, fordi der bygges om vinteren, og at prisen på et vinterbyggeri heller ikke behøver at blive dyrere, end et identisk byggeri udført om sommeren 13. Faktaboks Eksempler på forsøg med vinterbyggeri Projekt Vinterbyggeri Totalinddækning af byfornyelsesprojekter. By- og Boligministeriet 2001 Projektets formål var bla. at undersøge, om der er forskel på byggekvaliteten sommer/vinter, og om der er prisforskel på renoveringsprojekter udført om vinteren i forhold til tilsvarende renoveringsprojekter udført om sommeren. Forsøgsprojekterne blev udført med totalinddækning på to næsten ens ejendomme. Konklusionerne fra dette byfornyelsesprojekt var, at vinterrenovering med totalinddækning ikke så ud til at medføre en merudgift i forhold til et tilsvarende renoveringsprojekt i sommerperioden. Ligeledes var kvaliteten af de udvendige arbejder på tag og facade mindst lige så god ved vinterbyggeri som ved 13 Der er ikke lavet specifikke undersøgelser af hvilke typer og omfang af byggeri (nybyggeri og renovering), der kan siges at være generelt velegnede til vinterbyggeri. Dog udarbejdes der hos Vinterkonsulenterne for Bygge og Anlæg pt. en beregningsmodel til at vurdere, om totalinddækninger er lønsomme for individuelle byggerier. Side 20 af 53

21 sommerbyggeri. Sæsonudjævning af bygge- og anlægsopgaver i Århus Kommune. Århus Erhvervskontaktudvalg 2003 Formålet med projekterne var at undersøge mulighederne for sæsonudjævning af Århus kommunes bygge- og anlægsopgaver samt støttet boligbyggeri. Blandt konklusionerne var, at det ikke behøver at være dyrere at ombygge og renovere med totalinddækning i vinterperioden, end det er i sommerperioden. Herunder at kvaliteten i vinterbyggeri med totalinddækning var på samme niveau som kvaliteten i sommerbyggeri. Rapporten fremhæver ligeledes positive erfaringer med at udføre indvendige bygningsarbejder (bla. malerarbejde) i skoler og institutioner hele året, og at træhusbyggeri er ideelt som vinterbyggeri Systematiske stigninger i løn og materialepriser Det er umiddelbart kompliceret at sammenligne priserne på forskellige byggerier, da de i sagens natur ikke er ens. Alene beliggenheden gør, at to byggerier ikke kan siges at være helt ens. Ses der på prisen for henholdsvis et sommer- og et vinterbyggeri, er prisen mere sammenlignelig, da beliggenhedsparameteren ikke indgår. Det må forventes at placeringen er den samme, uanset om byggeriet opføres om sommeren eller om vinteren. Byggeriets priskomponenter Figur 2.1 viser en forenklet måde at anskue et byggeris pris på. Der er udelukkende tale om prisen for opførelsen af byggeriet, og kvalitetsspørgsmålet er udeladt 14. Til opførelsen skal der betales for den arbejdskraft der indgår i hele byggeprocessen lige fra arkitekten og ud til håndværkeren. Ud over arbejdskraften anvendes der også materialer, som i sidste ende bliver til det endelige byggeri. Endelig er der avancen til de virksomheder, der indgår i byggeprocessen. Avancen indeholder dels den rene profit til virksomheden 15 og dels aflønningen af kapitalapparatet. Ved vinterbyggeri påløber der ligeledes omkostninger til vinterforanstaltninger (2-4 pct. af byggeriets anskaffelsessum 16 ). Aflønning af ansatte i bygge- og anlægssektoren udgør ca. 30 pct. af sektorens produktionsværdi, mens materialerne udgør størsteparten, ca. 60 pct. Endelig findes de sidste 10 pct. som bruttooverskud Der er endnu ikke lavet analyser af kvaliteten i byggeriet, der systematisk undersøger kvalitetsforskelle mellem sommer og vinterbyggeri. Dog kan det konstateres, at der er markante svigt i byggeriet, jf. Svigt i byggeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen 2004, og da størsteparten af byggeaktiviteten foregår om sommeren, skal der en del til, at kvaliteten af vinterbyggeri er markant dårligere end sommerbyggeri. 15 Den økonomiske teori sætter den rene profit til nul, hvis der er fuldkommen konkurrence. Avancen er under denne forudsætning udelukkende aflønning af kapitalapparatet. 16 Fremgår af vinterbekendtgørelsen men der synes ikke at være solid dokumentation for at vinterforanstaltningerne faktisk udgør denne andel. Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejder for tiden på at kvalificere de 2-4 pct. i vinterforanstaltninger. 17 Disse tal varierer selvfølgelig efter om det er nybyggeri eller reparation og vedligeholdelse. Generelt er reparation og vedligeholdelse mere arbejdskraftintensiv end nybyggeriet. Side 21 af 53