!""# $%%&$ '( )$* '+, -* ' (,* '. $, ( /

Transkript

1 !""# $%%&$ '( )$* '+, -* ' (,* '. $, ( /

2

3 ! # #!! % & '!!! #!! " " $ % $ & & & % &## $ &(#! $ %

4 Redegørelsen er struktureret således, at der først præsenteres et resumé af redegørelsen. I resumeet er der alene medtaget de væsentligste data, en krt beskrivelse af de undersøgte scenarier samt en versigt ver de kmmunaløknmiske knsekvenser af de undersøgte fremtidsscenarier fr håndværksmrådet i KTK. Selve redegørelsen tager udgangspunkt i den realiserede msætning g de realiserede resultater fr håndværksmrådet i KTK. Fr senere at kunne anvende disse data i en fremadrettet vurdering suppleres med følgende faktuelle frhld: sammensætningen af msætningen g resultaterne m.h.t. kunder g pgaver. Endelig er det væsentligt, fr en fremadrettet vurdering, gså at få beskrevet mkstningsstrukturen g -sammensætningen fr håndværksmrådet i KTK, hvrfr denne beskrives. Med udgangspunkt i disse faktuelle frhld fretages der en fremadrettet vurdering af balancemsætningen g msætningsfrventningerne til Københavns Ejendmme, den øvrige del af Københavns Kmmune samt til andre kundegrupper. Ved på denne måde, at have klarlagt de faktuelle frhld g frventningerne til den fremtidige msætning pstilles en række teretiske, men realistiske frudsætninger fr den fremtidige udvikling. Med udgangspunkt i disse frudsætninger fretages en beskrivelse af g beregning af 4 mulige fremtidsscenarier. Og der fretages en samlet kmmunaløknmisk vurdering af hvert af disse scenarier. I selve redegørelsen er der ikke medtaget alle mellemregningerne. Der hvr det har været vurderet relevant, er mellemregningerne medtaget sm bilag til redegørelsen. Sm bilag er gså udarbejdet en rdliste, sm krt definerer en række af de centrale begreber i redegørelsen.

5 RESUMÉ Indledning I frbindelse med gennemførelsen af den effektiviseringsplan fr KTK, sm Brgerrepræsentatinen vedtg den 25. marts 2004 (BR 152/04), har det vist sig, at der er særlige indtjeningsudfrdringer fr håndværksmrådet i KTK. Udfrdringer sm i særlig grad knytter sig til størrelsen af den nuværende g fremtidige msætning. Omsætningens størrelse g fremtidige størrelse har i særlig grad været i fkus ved gennemførelsen af effektiviseringsplanen. Det skyldes, at Bygge- g Teknikfrvaltningen sm knsekvens af Brgerrepræsentatinens beslutning m effektiviseringsplanen, har arbejdet med den frudsætning, at KTK skal afhlde udgifterne til gennemførelsen af effektviseringsplanen g samtidig på sigt levere et verskud, hvrfr disse effektiviseringsplankrav er frdelt ligeligt mellem KTK s frskellige afdelinger, således at afdelingerne skal bidrage ligeligt til pfyldelsen af effektiviseringsplanen. Disse særlige udfrdringer blev første gang synlige i frbindelse med ktberkalkulen i Der har frem til august 2005 været arbejdet med en nærmere krtlægning af de særlige udfrdringer, deres knsekvenser fr KTK g eventuelle løsninger. Dette arbejde er sket i dialg med Revisinsdirektratet, styregruppen fr KTK, medarbejderne g Bygge- g Teknikudvalget. Øknmiudvalget er løbende blevet rienteret. Udfrdringerne viste sig i første mgang sm svigt i realiserede resultater fr håndværksmrådet. En nærmere analyse har efterfølgende vist, at prblemerne med at generere den nødvendige msætning fr de følgende år ventes at vkse sig langt større i de kmmende år. Baggrunden herfr er bl.a., den igangsatte effektivisering af ejendmsmrådet i Københavns Kmmune. Det er således frudsat i Brgerrepræsentatinens beslutning herm, at Københavns Kmmune bl.a. ved at udnytte strdriftsfrdele skal styrke vedligehldelsen af kmmunens institutiner, skler, idrætsanlæg ved at få mere fr de afsatte vedligehldelsesmidler. Københavns Ejendmme har vurderet, at dette bl.a. skal ske ved gennemførelse af stre udbud g anvendelsen af frskellige udbudsfrmer. KTK vurderer, at håndværksmrådet ikke har realistisk mulighed fr at byde på hvedparten af disse udbud. Det skyldes blandt andet, at KTK ikke i dag besidder de nødvendige kmpetencer til at byde på større g mere kmplekse pgaver, dels i frhld til at styre større prjekter, dels i frhld til at kmplekse pgaver mfatter ydelser, sm håndværksmrådet ikke leverer i dag (f.eks. bygherrerådgivning, styring af flere underentreprenører inden fr f.eks. VVS- g el-pgaver). De manglende kmpetencer er ikke i de sidste år blevet udviklet bl.a. sm følge af effektiviseringsplanens anbefalinger til KTK af at fkusere på kerneydelser g ikke at byde på risikbetnede stre g kmplekse ttalentrepriser. Det er frtsat KTK s vurdering at denne strategi er afgørende fr en vellykket effektivisering. Såfremt KTK skal udvikle kmpetencer til at håndtere sådanne prjekter skønnes de samlede mkstninger hertil at ligge mellem 7 g 9 mi. kr. Den øknmiske risik herved vurderes at være betydelig, jf. de histriske erfaringer med løsning af den type pgaver i KTK. Bygge- g Teknikfrvaltningen kan derfr ikke anbefale dette.

6 Øknmiudvalget besluttede i frbindelse med behandlingen af kalkulen fr første kvartal 2005, at Bygge- g Teknikfrvaltningen skulle udarbejde en indstilling i sagen. En indstilling fra Bygge- g Teknikfrvaltningen i august 2005 m lukning af håndværksmrådet i KTK resulterede i følgende beslutning fra Bygge- g Teknikudvalget: Fr at etablere en fælles frståelse af det datagrundlag, der skal ligge til grund fr beslutningen i denne sag tager BTF initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe af ledende medarbejdere i de 3 berørte frvaltninger (BTF, KFF g ØKF) sm skal udarbejde dette datagrundlag med udgangspunkt i det freliggende mfattende materiale fra BTF g de andre frvaltninger. Arbejdsgruppen skal derudver belyse mulige løsninger på de prblemer, der er/frventes i KTK's håndværksafdeling i de nærmeste år på de bedst mulige øknmiske vilkår fr kmmunen under ét sm grundlag fr eventuelle frslag m mindre justeringer af henhldsvis effektiviseringsplanen fr KTK g planerne fr Københavns Ejendmme. Sådanne justeringer kan f.eks. være indførelse af en vergangsperide på 2-3 år i stil med den mdel, der blev anvendt da KTK's pgaver fr Vej g Park blev knkurrenceudsat. Arbejdsgruppen skal være færdig senest den 5. ktber Bygge- g Teknikudvalget 7. september 2005 (BTU 483/2005) l Den nedsatte arbejdsgruppe afleverer med denne redegørelse til Bygge- g Teknikudvalget en fælles frståelse af datagrundlaget i sagen samt 4 knsekvensberegninger på de ønskede scenarier. Det skal indledningsvist bemærkes, at der fr flere elementers vedkmmende er fretaget vurderinger m fremtiden af KTK g Københavns Ejendmme, sm i sagens natur er behæftet med usikkerhed. Disse knytter sig især til: vurderingerne mkring størrelsen af den msætning, sm KTK under almindelige knkurrencevilkår kan generere fra Københavns Ejendmme (5-7 mi. kr. af en msætning på i alt 270 mi. kr.) Der er her tale m vurderinger fretaget af KTK på baggrund af plysninger fra Københavns Ejendmme afgivet på et tidspunkt, hvr enheden ikke frmelt har påbegyndt sit arbejde, g derfr endnu ikke har indhøstet knkrete erfaringer med de nye udbudsfrmer m.v. vurderinger af mulighederne fr at vinde de vedligehldelsespgaver i en størrelsesrdenen på 19 mi. kr ud af det samlede ptentiale på 208 mi. kr., der frtsat ligger decentralt i frvaltningerne, samt at få pgaver hs andre ffentlige myndigheder mv. vurderingerne af knsekvenserne af frskellige msætningsniveauer fr kapacitetsmkstningerne især fr den del af kapacitetsmkstningerne, sm er lønudgifter. Dette skyldes, at der ikke på frhånd kan gives et præcist bud på hvr mange g hvilke persnalegrupper (tjenestemænd g verenskmstansatte), der vil blive berørt ved de respektive tilpasninger af msætningen, samt på hvilket tidspunkt. Usikkerheden vurderes at være størst, hvis der ikke fremadrettet ændres ved rammebetingelserne fr KTK g mindst ved lukning af håndværksmrådet. Usikkerheden ændrer dg ikke ved de verrdnede linier i de øknmiske vurderinger. Samtidig har usikkerheden ikke ændret sig fra tidligere faser i sagen der er snarere sket en verifikatin af baggrundsmateriale g frudsætninger. %

7 Prblemstilling Udgangspunktet fr arbejdsgruppen har været en fælles frståelse af det grundlæggende prblemkmpleks fr håndværksmrådet i KTK. Det kan lidt enkelt beskrives således: Håndværksmrådet har de første 2 år af effektiviseringsperiden gennemgået en øknmisk set psitiv udvikling selvm msætningen har været faldende i frhld til Den psitive udvikling på håndværksmrådet er dg vendt til en negativ udvikling i august g september 2005, idet der fr øjeblikket er en katastrfal lav rdrebehldning med den knsekvens, at den nyeste prgnse fr håndværksmrådet i 2005 viser, at håndværksmrådet er langt fra at leve p til frventningerne i budgettet. Afdelingens årsresultat frventes at give et underskud på -13 mi. kr. i frhld til budgettet. Håndværksmrådet er sm følge af kapacitetsmkstninger, effektiviseringsplanmkstninger g resultatkrav i medfør af effektiviseringsplanen afhængig af en vis msætning fra Københavns Kmmune. Et behv, sm er øget bl.a. sm følge af tilpasningen af KTK s virksmhed til kmmunalfuldmagtens regler. I frlængelse af den igangsatte effektiviseringsprces af ejendmsmrådet pstår der fra 1. januar 2006 en situatin, der indebærer, at msætningen til håndværksmrådet i KTK fra Københavns Kmmune realistisk set ventes reduceret væsentligt. Den ventede reduktin i msætningen fra Københavns Kmmune ventes at få meget stre knsekvenser fr KTK g kan efter Bygge- g Teknikfrvaltningens vurdering ikke håndteres af KTK alene inden fr rammerne af den vedtagne effektiviseringsplan såfremt frventningerne til det øknmiske afløb skal hnreres. De vedligehldelsespgaver, sm frtsat skal varetages af frvaltningerne (indvendig vedligehldelse) har et frventeligt budget på 208 mi. kr. Ud fra en histrisk baseret pgørelse frventer KTK, at generere mkring 19 mi. kr. i msætning fra frvaltningerne, svarende til 6 % af det samlede budget. Centrale spørgsmål De spørgsmål sm arbejdsgruppen derefter har beskæftiget sig med er: Hvad er størrelsen af den nødvendige msætning fr håndværksmrådet i KTK? Arbejdsgruppen vurderer, at såfremt håndværksmrådet i KTK skal dække de direkte g indirekte mkstninger, sm er knyttet til selve prduktinen skal den samlede msætning være på ca. 82 mi. kr. i 2006 faldende til ca. 65 mi. kr. i Arbejdsgruppen vurderer, at såfremt håndværksmrådet i KTK herudver skal dække sin frhldsmæssige andel af de mkstninger sm følger af gennemførelsen af effektiviseringsplanen g af resultatkravene skal msætningen være på ca. 113 mi. kr. Hvad er knsekvenserne af en msætning, sm alene dækker prduktinsmkstningerne?

8 Arbejdsgruppen vurderer, at såfremt håndværksmrådet alene skal dække de direkte g de indirekte mkstninger ved prduktinen udestår der et spørgsmål m afdelingens andel af effektiviseringsplanmkstningerne g resultatkravet på i alt 35,1 mi. kr., hvraf 25 mi. kr. er dispneret. Såfremt det besluttes at frihlde håndværksmrådet fr disse mkstninger m.m. finder Bygge- g Teknikfrvaltningen det relevant at det samme gør sig gældende fr resten af KTK. Såfremt KTK alene skal dække de direkte g de indirekte mkstninger ved prduktinen, udestår der et spørgsmål m finansieringen af effektiviseringsplanmkstningerne g resultatkravet på i alt ca. 153 mi. kr. eksl. håndværksmrådet. Heraf udgør 76,1 mi. kr. reelle udgifter i frbindelse med gennemførelse af planen, 31,8 mi. kr. skal finansiere tilbagebetaling af KTK s gæld i effektiviseringsplanperiden g 45,2 mi. kr er verskud. Hvrdan kan nødvendige msætning skaffes? Arbejdsgruppen vurderer, at såfremt der skal skaffes/garanteres msætning til håndværksmrådet i KTK, kan dette ske via en msætningsgaranti fra andre dele af Københavns Kmmune, herunder fra Københavns Ejendmme. Det er Københavns Ejendmmes vurdering, at der frmentlig mistes 20 % til 25 % i effektivisering i Københavns Ejendmme af den til enhver tid fastsatte garantisum. Dette betyder, et tilsvarende manglende vedligehld af kmmunens ejendmme. Hvrdan kan størrelsen af msætningen hs fagfrvaltningerne øges? Arbejdsgruppen vurderer, at såfremt KTK skal kunne pnå en væsentlig større andel af vedligehldelsesmidlerne i frvaltningerne nødvendiggør det en grundlæggende strukturel ændring, hvr der sikres en central dispnering af de nødvendige midler. Hvad er de øknmiske knsekvenser af at skaffe denne msætning? Knklusin Arbejdsgruppen har undersøgt de øknmiske knsekvenser af de frskellige mdeller inden fr følgende mråder: - påvirkning af KTK s resultat - dækning af effektiviseringsmkstninger - dækning af verskudskrav - påvirkning af Københavns Ejendmme - engangsudgifter. Arbejdsgruppen har belyst knsekvenserne af 4 scenarier. Alle scenarierne medfører, at der vil blive tale m en reduktin i antallet af arbejdspladser. Størrelsen af reduktinen afhænger af det valgte scenarium. Uanset antallet af reduktiner er beskæftigelsessituatinen fr murer, tømrer g malere bedre end den har været i mange år. Ifølge brancherganisatinen Dansk Byggeri er der reelt tale m fuld beskæftigelse fr disse grupper i hele Strkøbenhavn, hvr der på grund af den høje aktivitet i byggebranchen i dag hentes håndværkere fra bl.a. Sverige g Plen. Der vil derudver blive tale m samlede kmmunaløknmiske knsekven- "

9 ser ver de kmmende 5 år i frm af udgifter, manglende effektiviseringer g indtægtstab på mellem 54 g 101 mi. kr. afhængig af det valgte scenarium. Fr scenarium 1 g 4 vil de øknmiske knsekvenser frtsætte gså efter effektiviseringsperidens udløb m 5 år. Det skal yderligere bemærkes, at langtidseffekten af de kmmunaløknmiske knsekvenser er frskellig afhængig af, hvilket scenarium der betragtes. Hvedparten af udgifterne til lukningsscenarierne falder således indenfr den 5-årige peride, der er i fkus i denne rapprt. Udgifterne frbundet med msætningsgaranti vil være permanente g frskellen mellem de reelle udgifter ved en msætningsgaranti g udgifterne frbundet med en lukning vil derfr vkse betydeligt, hvis tidshrisnten udvides til mere end 5 år. Der er regnet på følgende scenarier, der - med de venfr nævnte bemærkninger m usikkerhed - giver følgende kmmunaløknmiske resultater: Scenarium 1: Frtsat drift i KTK med uændrede rammebetingelser. Dette scenarium rummer en frtsat drift af håndværksmrådet i KTK, men hvr der sker en kapacitetstilpasning til den msætning, sm frventes at kunne pnås på mkring 30 mi.kr. Scenarium 2: Lukning, t varianter Dette scenarium rummer t varianter. Den ene variant er en fuld gennemført lukning af håndværksmrådet i KTK, hvr alle medarbejdere afskediges. Den anden variant er en lukning af håndværksmrådet i KTK, men med mplacering af flest mulige tjenestemænd i kmmunen. Frskellen i engangsudgifterne fr disse t scenarier er 33,5 mi. kr. Scenarium 3: Frtsat drift i KTK med en msætningsgaranti Trappe-mdellen. Dette scenarium rummer en frtsat drift af håndværksmrådet i KTK, men hvr Københavns Ejendmme garanterer KTK en msætning, sm nedtrappes ver 4 år. Nedtrapningen sker fra den msætning, sm er nødvendig fr at dække alle mkstningerne med undtagelse af mrådets effektiviseringsplanmkstninger g resultatkrav. Scenarium 4: Frtsat drift i KTK med en msætningsgaranti Vej & Park-mdellen. Dette scenarium rummer en frtsat drift af håndværksmrådet i KTK, men hvr Københavns Ejendmme garanterer KTK en msætning, sm udgør 75 % af den msætning, sm er nødvendig fr at dække alle mkstningerne med undtagelse af mrådets effektiviseringsplanmkstninger g resultatkrav. Scenarierne set i frhld til de kmmunaløknmiske knsekvenser fr årene : $

10 456781/9 0:92,7+;85*2008 )*+)*,-.*/0123 ;9+)8 6/,121 +).29<*1/9 1/9=+*2=21+9/)* 9>) 46/,121 5?23,7-. 6+)*92).2?2.9/*2A B2)+3/-6531,+1.3/01 6/58738 % 46/58738 %46/ / / "6/58738 B2)+3/-6+-7)/)* 46/ /58738 %46/ /58738 " 4%6/58738 B8=-7)/)*62. 56;9+B23/)* %46/ /58738 %46/ / /58738 B2)+3/-63+;; /5873 %46/58738 %46/ / /58738 $46/58738 B2)+3/-6# / $6/58738 %46/ / /58738 $46/58738 Til tabellen skal bemærkes, at der er fretaget et grft skøn ver de engangsudgifter, sm er knyttet til hvert af scenarierne sm følge af en nødvendig kapacitetstilpasning. Disse skøn er alene fretaget fr at gøre det muligt, at sammenligne scenarierne. Der er ikke fretaget en knkret vurdering af, hvilken kapacitetstilpasning der specifikt skal gennemføres i de enkelte scenarier. Det skal yderligere bemærkes, at langtidseffekten af de kmmunaløknmiske knsekvenser er frskellig afhængig af, hvilket scenarium der betragtes. I frlængelse af de beskrevne usikkerheder, skal det bemærkes, at ændringer i msætningens størrelse på få mi. kr. kan have en vis betydning. Der er fretaget t yderligere beregninger med hhv. en msætningsreduktin på -5 mi. kr. m året g en msætningsstigning på 5 mi. kr. årligt fr at vurdere følsmheden i beregningen ved frtsat drift ved uændrede rammebetingelser. Ved øget reduktin i msætningen falder afdelingens samlede resultat ver en 5-årig peride med i alt 5,6 mi. kr. Ved en større msætning frbedres resultatet med 5,6 mi. kr. Til dette kmmunaløknmiske billede hører knsekvenserne af de 4 scenarier på effektiviseringsplanen g dennes øknmiske afløb. Arbejdsgruppen har ikke beskæftiget sig med mulige finansieringsmdeller til dækning af de finansieringsbehv, der knytter sig til de enkelte mdeller. Dette har ligget udenfr pdraget fra Bygge- g Teknikudvalget. Dg vil aftale m hel eller delvis msætningsgaranti fra KEjd til KTK s håndværksmråde indebære at finansiering af en del af mkstningerne til gennemførelse af effektiviseringsplanen reelt sker af KEjd. Arbejdet har i øvrigt afdækket en fælles frståelse af, at finansieringsbehvet vil kunne påvirkes af en eventuel ændring af de øknmiske frudsætninger mkring finansiering af effektiviseringsplanen.

11 OVERSIGTSTABELLER Af tabellen nedenfr ses de samlede kmmunaløknmiske knsekvenser af de 4 scenarier. Alle beløb i mi.kr Scenarium 1 - Frtsat drift uden ændrede rammebetingelser -27,9-24,8-16,1-16,0-16,0-100,8 Påvirkning resultat KTK (underskud Byg ved db4) -11,9-9,2-9,2-9,2-9,2-48,7 Andel effektiviseringsmkstning, Byg -6,1-4,9-2,8-2,4-2,4-18,6 Andel verskudskrav, Byg -1,4-2,2-4,1-4,4-4,4-16,5 Påvirkning KEjd 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Engangsudgifter, skønnet ttal -8,5-8,5 0,0 0,0 0,0-17,0 Scenarium 2a - Lukning -28,0-20,6-20,4-9,3-9,3-87,6 Påvirkning resultat KTK (underskud Byg ved db4) -3,3-3,3-3,3-3,3-3,3-16,5 Andel effektiviseringsmkstning, Byg -5,3-4,1-2,0-1,6-1,6-14,6 Andel verskudskrav, Byg -1,4-2,2-4,1-4,4-4,4-16,5 Påvirkning KEjd 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Engangsudgifter -18,0-11,0-11,0 0,0 0,0-40,0 Scenarium 2b - Lukning med mplacering -12,2-11,8-11,6-9,3-9,3-54,1 Påvirkning resultat KTK (underskud Byg ved db4) -3,3-3,3-3,3-3,3-3,3-16,5 Andel effektiviseringsmkstning, Byg -5,3-4,1-2,0-1,6-1,6-14,6 Andel verskudskrav, Byg -1,4-2,2-4,1-4,4-4,4-16,5 Påvirkning KEjd 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Engangsudgifter -2,2-2,2-2,2 0,0 0,0-6,5 Scenarium 3 - Trappe-mdel -19,5-19,4-19,2-19,2-14,7-92,0 Påvirkning resultat KTK (underskud Byg ved db4) 0,0-0,8-3,2-5,6-7,9-17,5 Andel effektiviseringsmkstning, Byg -6,1-4,9-2,8-2,4-2,4-18,6 Andel verskudskrav, Byg -1,4-2,2-4,1-4,4-4,4-16,5 Påvirkning KEjd -12,0-6,8-4,4-2,1 0,0-25,4 Engangsudgifter, skønnet ttal 0,0-4,7-4,7-4,7 0,0-14,0 Scenarium 4 - Vej & Park -mdel -19,7-16,4-15,9-13,8-13,5-79,4 Påvirkning resultat KTK (underskud Byg ved db4) -1,5-0,8-0,7-0,6-0,6-4,3 Andel effektiviseringsmkstning, Byg -6,1-4,9-2,8-2,4-2,4-18,6 Andel verskudskrav, Byg -1,4-2,2-4,1-4,4-4,4-16,5 Påvirkning KEjd -9,0-6,8-6,6-6,4-6,2-35,0 Engangsudgifter, skønnet ttal -1,7-1,7-1,7 0,0 0,0-5,0

12

13 Brgerrepræsentatinen besluttede den 25. marts 2004 en 7-årig effektiviseringsplan fr KTK (BR 152/04). Effektiviseringsplanens øknmiske krav i 2003-niveau er, at et underskud i 2003 på 45 mi. kr. bliver til et verskud i 2010 på 24 mi. kr. Effektiviseringsplanen pstiller en række indsatsmråder g knkrete aktiviteter, samt frudsætninger fr planens gennemførsel g øknmiske afløb. Den væsentligste frudsætning i denne frbindelse er, at KTK s eksterne msætning løbende skal være lig med den eksterne msætning i 2003 jfr. Effektiviseringsplanens side 9 Anerkendelse af, at en fasthldelse af KTK s msætning er en væsentlig frudsætning fr pnåelse af den ønskede effekt. Den præcise rdlyd af beslutningen er: Indstilling m, at der til Bygge- g Teknikudvalget i 2004 gives et internt lån på 31,6 mill. kr. g at der i budget 2005 indarbejdes et lån på 7,5 mill. kr. til finansiering af de frventede underskud i KTK. I disse underskud er indarbejdet finansiering i de 2 år af yderligere kapacitetstilpasning på i alt 3,8 mill. kr. g 4,4 mill. kr. til indkøb g drift af partikelfiltre i verensstemmelse med tidligere BR-beslutning. Der frudsættes at ske en regulering med de faktiske underskud knstateret i regnskaberne fr 2004 g 2005, således at lånets størrelse bliver identisk med et realiseret resultat fr KTK i de 2 år. Lånet tilbagebetales i periden , hvr der aktuelt frventes et regnskabsmæssigt verskud i KTK på 93,3 mill. kr. fr periden; såfremt aktiviteterne i KTK helt eller delvist flyttes til et andet udvalgsmråde skal restgælden på de nye ansvarshavende udvalg med udgangspunkt i handlingsplanens g regnskabernes pgørelse ver de underskudsgivende aktiviteter i KTK. Såfremt handlingsplanen helt eller delvist viser sig ikke at være realisabel g de frventede øknmiske frbedringer derfr ikke kan realiseres i det frventede mfang fremsender Bygge- g Teknikudvalget en indstilling m sagen til Øknmiudvalget g Brgerrepræsentatinen, samt at KTK s øknmiske ramme i effektiviseringsperiden frem til g med 2010 udskilles fra Bygge- g Teknikudvalgets øvrige øknmiske ramme. Brgerrepræsentatinens beslutning er udmøntet således, at KTK s øknmiske ramme i effektiviseringsperiden frem til g med 2010 er udskilt fra Bygge- g Teknikudvalgets øvrige øknmiske ramme samt at mkstningerne til rerganiseringen afhldes af KTK ligesm KTK skal leve p til et resultatkrav. Det frventede underskud i planens første år finansieres via et internt lån til Byggeg Teknikudvalget. Det skal understreges, at Effektiviseringsplanen generelt ikke pererer med øknmiske krav g frudsætninger på afdelingsniveau kun på KTK-niveau. Dette betyder, at det har været generelt accepteret, at Bygge- g Teknikfrvaltningen ved gennemførelsen af Effektiviseringsplanen har handlet ud fra at behandle alle afdelinger lige således, at effektiviseringsplanmkstninger g resultatkrav er frdelt ligeligt efter antallet af medarbejdere. Dette har ligget til grund ved samtlige kalkuler siden Effektiviseringsplanens vedtagelse g ved den første eksterne evaluering af Effektiviseringsplanens fremdrift fretaget af KPMG. Fremdriften i g implementeringen af planen evalueres årligt af KPMG. Dette er sket første gang i fråret I denne evaluering fremhæves ligeledes frudsætningen vedr. den eksterne msætning sm altafgørende fr planens succes, jfr. side 5.

14 I frbindelse med budgetpfølgningen fr 3. kvt besluttede Bygge- g Teknikudvalget, at Bygge- g Teknikfrvaltningen g KTK snarest g senest juni 2005 skulle fremlægge frslag fr Bygge- g Teknikudvalget til en fremtidig strategi fr håndværksmrådet i KTK med baggrund i den kmmende perides udvikling g drøftelserne med Københavns Ejendmme. I frbindelse med behandlingen i Øknmiudvalget blev det besluttet at fremrykke terminen til budgetpfølgningen efter 1. kvt I frbindelse med budgetpfølgningen fr 3. kvt udarbejdede PLS Rambøll en vurdering af de øknmiske knsekvenser af Effektiviseringsplanen fr håndværksmrådet herunder af mrådets andel af verskuddet i 2010 (11 mi. kr.). Analysen af håndværksmrådet i KTK blev drøftet på møde i Bygge- g Teknikudvalget d. 4. maj 2005 g efterfølgende sendt til drøftelse i Øknmiudvalget. Øknmiudvalget besluttede på møde d. 7. juni 2005 (ØU 252/05), at Bygge- g Teknikudvalget fremlægger en særskilt sag m håndværksmrådet i KTK til Øknmiudvalget g Brgerrepræsentatinen. Bygge- g Teknikfrvaltningen har på den baggrund udarbejdet indstilling m håndværksmrådets fremtid i KTK (BTU 454/05). Det indstilles heri, at Bygge- g Teknikudvalget verfr Øknmudvalget g Brgerrepræsentatinen anbefaler, at håndværksmrådet i KTK lukkes pr. 1. januar 2006 eller snarest mulig derefter samt, at udgifterne i frbindelse med lukningen af håndværksmrådet finansieres af kmmunekassen. Engangsudgifterne skønnes at blive ca. 40 mi. kr. Hertil kmmer en nedjustering af KTK s årlige budgetkrav i den resterende effektiviseringsplanperide på i alt 45,1 mi. kr. Indstillingen blev behandlet på møde i Bygge- g Teknikudvalget d. 7. september 2005, hvr følgende beslutning blev tiltrådt: Fr at etablere en fælles frståelse af det datagrundlag, der skal ligge til grund fr beslutningen i denne sag tager BTF initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe af ledende medarbejdere i de 3 berørte frvaltninger (BTF, KFF g ØKF) sm skal udarbejde dette datagrundlag med udgangspunkt i det freliggende mfattende materiale fra BTF g de andre frvaltninger. Arbejdsgruppen skal derudver belyse mulige løsninger på de prblemer, der er/frventes i KTK's håndværksafdeling i de nærmeste år på de bedst mulige øknmiske vilkår fr kmmunen under ét sm grundlag fr eventuelle frslag m mindre justeringer af henhldsvis Effektiviseringsplanen fr KTK g planerne fr Københavns Ejendmme. Sådanne justeringer kan f.eks. være indførelse af en vergangsperide på 2-3 år i stil med den mdel, der blev anvendt da KTK's pgaver fr Vej g Park blev knkurrenceudsat. Arbejdsgruppen skal være færdig senest den 5. ktber Bygge- g Teknikudvalget 7. september 2005 (BTU 483/2005) Den grundlæggende prblemstilling er, at såfremt håndværksmrådet i KTK frtsætter med uændrede rammebetingelser dvs. afgive bud på alle pgaver gså de, sm vil blive udbudt af Københavns Ejendmme er det Bygge- g Teknikfrvaltningens vurdering, at msætningen i 2006 g fremefter alene vil kunne blive på mkring 31 mi.kr. pr. år, medmindre der gives en msætningsgaranti fra Københavns Ejendmme til håndværksmrådet. Det skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed m den fremtidige msætning samt at msætningen udgør

15 6 % (5-7 mi.kr.) af det beløb sm anvendes i KEjd til udvendig vedligehldelse af Kmmunens ejendmme g 9 % (19 mi.kr.) af det beløb sm frvaltningerne anvender til indvendig vedligehldelse. Baggrunden fr denne væsentlige ændring fra 2005 til 2006 er at finde i den ændrede udbudsstrategi i Københavns Kmmune fr vedligehldelse af Københavns ejendmme, hvr pgaverne frventes udbudt i større klumper (ver ca. 8 mi. kr.). Det skal bemærkes, at hvis ikke det viser sig muligt at få øknmisk attraktive tilbud fr alle pgaverne f.eks. sm følge af at entreprenørbranchen er meget phedet kan KTK være en ptentiel leverandør til en større del af pgaverne, end der er frudsat i rapprten. Udbudsstrategien er en knsekvens af den effektiviseringsstrategi der ligger i frlængelse af de plitiske beslutninger mkring etableringen af Københavns Ejendmme g sm er en frudsætning fr pfyldelsen af Københavns Ejendmmes effektiviseringsmål. Vedtagelsen af et scenarium, sm medfører, at Københavns Ejendmme skal garantere KTK en vis årlig msætning, vil have negative øknmiske knsekvenser fr Københavns Ejendmme g udmønte sig i mindre vedligehldelse af kmmunens ejendmme. De øknmiske knsekvenser fr KTK af denne prblemstilling er stre g kan ikke undgå, at få væsentlig betydning fr det frventede øknmiske afløb af Effektiviseringsplanen fr KTK. Der skal henvises til vedlagte bilag 2 m Effektiviseringsplanen. I verensstemmelse med Brgerrepræsentatinens vedtagelse af Effektiviseringsplanen fremlægges sagen derfr fr Bygge- g Teknikudvalget, Øknmiudvalget g Brgerrepræsentatinen.

16 %

17 Beskrivelsen af msætning g resultat fr håndværksafdelingen tager i dette afsnit udgangspunkt i realiserede tal g mfatter følgende delafsnit: Størrelse g udvikling Sammensætning Omkstninger herunder - mkstningskalkulatin g prisfastsættelse - husleje Fr 2005 anvendes halvårsregnskabet sm realiseret tal, g prgnsen fr 2005 tager sit udgangspunkt i halvårsregnskabet fr Dette valg skyldes, at det er den sidste øknmiske pgørelse, sm er frlagt plitisk g at det er en prgnse udarbejdet på et tidspunkt, hvr håndværksmrådet stadig var i en nrmal driftssituatin, jfr. en uddybning nedenfr. Hvr det er relevant, er ligeledes angivet de sidst kendte tal dvs. pr. 30. august Fr 2005 dækker prgnse ver en vurdering af, hvrdan hele året 2005 bliver g regnskab ver, hvad der er realiseret på det givne tidspunkt. Der nævnes i de kmmende afsnit begrebet dækningsbidrag frkrtet db. Begrebet anvendes fr håndværksmrådets resultater. Db2 resultatet når udgifterne til løn, materialer g underentreprenører er dækket. Db3 resultatet når udgifterne til db2 g kapacitetsmkstningerne i afdelingen er dækket. Db4 resultat når udgifterne til db3 g afdelingens andel af fælles kapacitetsmkstninger til KTK er dækket. Db5 resultatet når udgifterne til db4 g afdelingens andel af udgifterne til gennemførslen af Effektiviseringsplanen g resultatkravet er dækket Fr alle tabeller gælder, at psitive tal er lig verskud/indtægt g negative er lig underskud/udgift.

18 I dette afsnit beskrives størrelsen af g udviklingen i håndværkmrådets msætning g resultat. Håndværksmrådets resultat 2003 til 2005, løbende priser Tabel 1 Prgnse Prgnse pr Omsætning, budget 148,0 89,8 84,5 84,5 Resultat, budget 10,4 6,0 8,9 8,9 Omsætning, realiseret 94,7 89,2 82,3 64,6 Resultat, realiseret (db3) -16,6-3,8 4,2-4,1 Afvigelse, msætning ift budget -53,3-0,6-2,2-19,9 Afvigelse, resultat ift budget -27,0-9,8-4,7-13,0 Håndværksmrådets resultat 2003 til 2005 Faste priser niveau De benyttede fremskrivningsprcenter er 3,2 % fr 2003 til 2004 g 2,3 % fr 2004 til Tabel 2 Prgnse Prgnse pr Omsætning, budget 156,2 91,9 84,5 84,5 Resultat, budget 11,0 6,1 8,9 8,9 Omsætning, realiseret 100,0 91,3 82,3 64,6 Resultat, realiseret (db3) -17,5-3,9 4,2-4,1 Afvigelse, msætning ift budget -56,3-0,6-2,2-19,9 Afvigelse, resultat ift budget -28,5-10,0-4,7-13,0 Der er i versigten medtaget budgetteret g realiseret msætning g resultat fr 2003 g Fr 2005 ses det prindelige budgettal i frhld til prgnsen fr Prgnsen er beregnet på baggrund af halvårsregnskabet. Fr at vise den seneste udvikling er det sidst kendte tal, nemlig prgnsen på baggrund af regnskabet pr. 30. august 2005, gengivet i tabellen. Oversigten viser, at på trds af et fald i msætningen på 18,0 mi. kr., har håndværksmrådet været i stand til at frbedre sit øknmiske resultat med 21,7 mi. kr. ver 3 år. Det skal bemærkes, at håndværksmrådets resultat sm vist venfr (db3) er inklusive afdelingens egne kapacitetsudgifter, men før bidrag til KTK s centrale administratin. Nedenfr ses håndværksmrådets resultat efter bidrag til fælles kapacitetsmkstninger g bidrag til effektiviseringsplan mkstninger g resultatkrav. Bygge- g Teknikudvalget er d. 21. september 2005 blevet rienteret m, at rdresituatinen på KTK s håndværksmråde er katastrfal lav g på et niveau, der ligger langt under et niveau, hvr det vil være rimeligt at fasthlde medarbejder- "

19 ne. Frventningen fr 2005 sm helhed er nu et årsresultat på ca. minus 4,1 mi. kr. dvs. en nedjustering af det frventede årsresultat i f.t. halvårsregnskabet på 8,3 mi. kr. på håndværksmrådet. At den manglende msætning har så str betydning skyldes, at håndværksmrådet i sidste halvdel af året traditinelt har så str en msætning, at det kan dække de manglende resultater i frhld til mkstningerne i den første halvdel af året. Håndværkmrådets resultat 2004 g 2005 med angivelse af mellemresultater Tabel 3 Budget Prgnse Prgnse Omsætning: Omsætning, realiseret 89,2 Omsætning budget/prgnse 84,5 82,3 66,5 - variable udgifter -76,9-59,9-63,0-55,0 Resultat, db2 12,3 24,6 19,3 11,5 Kapacitetsmk: - afd. Egne -16,0-15,6-15,1-15,6 Resultat, db3-3,7 9,0 4,2-4,1 - andel fælles KTK/BTF -5,3-6,7-7,4-7,4 Resultat, db4-9,0 2,3-3,2-11,5 - andel eff.plan mk. -2,2-6,6-6,6-6,6 - andel res.krav iflg. eff.plan 0,0-1,0-1,7-1,7 Resultat, db5-11,2-4,3-9,8-18,1 Det er i venstående tabel g i redegørelsen i øvrigt frudsat at intern msætning er indtægtsneutral g derfr er intern msætning ikke medtaget. Effektiviseringsplanen pererer alene med ekstern msætning. Af rdlisten til redegørelsen fremgår en yderligere definitin. Håndværksmrådets resultatudvikling hænger tæt sammen med udviklingen i msætningen. Sm nævnt har msætningen på håndværksmrådet været faldende ver de seneste år. Samtidig udgør msætningen på håndværksmrådet en faldende andel af KTK s samlede msætning. Dette fremgår af tabellerne nedenfr. $

20 !"#!$%%& $%%' Omsætning, mi.kr., løbende priser Tabel 4 Realiseret Realiseret Prgnse KTK, ekskl. håndværksmrådet Håndværksmrådet Omsætning KTK i alt Håndværksmrådets andel af samlet KTK msætning i prcent 21,8% 20,1% 19,0% Omsætning, mi.kr., Faste priser niveau Tabel 5 Realiseret Realiseret Prgnse KTK, ekskl. håndværksmrådet Håndværksmrådet Omsætning KTK i alt Det skal bemærkes, at der ikke er en autmatisk sammenhæng mellem et fald i msætningen på et mråde g en stigning i msætningen på et andet mråde i KTK. Dette skyldes, at der er mange frskellige bestillere/kunder, hvis budgetter g pgavevaretagelse hverken er direkte eller indirekte frbundne. Sammensætningen af håndværksmrådets msætning er af afgørende betydning fr det billede, sm kan tegnes af håndværksmrådet g har dermed betydning fr vurderingerne af mrådets fremtidsmuligheder. Sammensætningen beskrives derfr her både m.h.t. kundegrupper g m.h.t. pgavetyper. Den eksterne msætning fr håndværksmrådet frdelt på tre kundegrupper: Københavns Kmmune, Øvrig stat g kmmune, g Private. "#!( )*!*+,-"$%%&.$%%/ Tabel 6 År 2003 Andel 2004 Andel Frventet Andel Kunde % % 2005 % Københavns Kmmune 61,2 65% 53 59% Øvrig stat g kmmune 12,8 14% 20,8 23% Private 20,7 22% 15,4 17% Omsætning i alt 94,7 100% 89,2 100% 82,3 100%

21 Tabel 6 viser de realiserede tal fr 2003 g 2004 samt de frventninger til hele 2005, sm er baseret på halvårsregnskabet fr Dvs. på det tidspunkt, hvr håndværksmrådet stadig var i en nrmal driftssituatin. Realiseret msætning i første del af år 2005 frdelt på kundegrupper i mi.kr. Tabel 7 År Periden Andel % Periden Andel % Kunde Københavns Kmmune 29,6 86% 41,3 85% Øvrig stat g kmmune 4,7* 14% 7,4* 15% Private 0 0% 0 0% Ekstern msætning i alt 34,3 100% 48,7 100% * De 4,7 mi.kr. g 7,4 mi.kr. er inkl. msætning til private. Tabel 7 viser den realiserede msætning frdelt på kundegrupper. KTK frventede på baggrund af halvårsregnskabet 2005, at håndværksmrådets samlede msætning til Københavns Kmmune i 2005 ville blive ca. 65 mi. kr. g msætningen til øvrig stat g kmmune samt private ville blive ca. 12 mi. kr. Frventningerne til msætningen i 2005 til Københavns Kmmune er på baggrund af de realiserede regnskabstal pr. den 30. august 2005 nedjusteret til mkring 50 mi. kr. Nedgangen i msætningen til private g til øvrig stat g kmmune hænger sammen med KTK s tilpasning til kmmunalfuldmagten g pgaveudførselslven. Dermed frventes msætningstabet til andre kunder end Københavns Kmmune fra 2003 til 2005 at falde med i alt 20 til 25 mi.kr., hvilket er 5-10 mi. kr. større end det indregnede niveau i Effektiviseringsplanen på 15 mi. kr. jfr. side 27. Fr senere at kunne vurdere den mulige udvikling i msætningen fr håndværksmrådet ses der nærmere på, hvrdan den realiserede msætning frdeler sig på frvaltningerne.

22 Frdeling af håndværksmrådets msætning til Københavns Kmmune på fagfrvaltninger 2003 til 2005 i mi.kr., løbende priser Tabel 8 Periden Periden Frvaltning ØF 0,5 0,8 0 0 KFF 1,8 2,7 1,6 2,8 SUF 12,8 12,0 5,8 7,9 UUF 12,9 6,6 8,3 11,8 BTF 11,3 13,9 2,6 4,6 - heraf via RIA 4,3 5,0-0 - heraf øvrige afd. i BTF 7,0 8,9 2,6 4,6 MFF 1,2 0,7 0,6 0,8 FAF 20,7 16,3 10,7 13,4 Omsætning ttal 61,2 53,0 29,6 41,3 Til tabel 8 skal bemærkes, at faldet i msætning til Københavns Kmmune primært ligger i faldende msætning til Bygge- g Teknikfrvaltningen g Sundhedsfrvaltningen. Særligt vedr. den faldende msætning til Bygge- g Teknikfrvaltningen skal bemærkes, at håndværksmrådets msætning til Bygge- g Teknikfrvaltningen pr. 30. juni 2005 er knap 2,6 mi. kr. md 13,9 mi. kr. i hele Nedenfr vises hvrdan msætningen til Bygge- g Teknikfrvaltningen frdeler sig mellem de enkelte enheder i frvaltningen. Fr at vise den seneste udvikling fr håndværksmrådet er regnskabstallet pr. 30. august 2005 medtaget i begge tabeller. Håndværksmrådets msætning til BTF frdelt på enheder i mi. kr. løbende priser Tabel 9 Halvårs regnskab Regnskab Omsætning BTF BTF Byggeri & Blig Kbh.s Kirkegårde Kbh.s Brandvæsen Parkering København Plan & Arkitektur RIA (se nte 1) Vej & Park (se nte 2) I alt Nte 1. Der knstateres et markant fald i håndværksmrådets msætning til Bygge- g Teknikfrvaltningen. I den frbindelse skal det bemærkes, at RIA er lukket g at der derfr ikke kan frventes msætning fra frvaltningerne via RIA fra 1. januar 2005 g fremefter. Stigningen i de øvrige frvaltningers msætning hs KTK kan skyldes denne mlægning.

23 Nte 2. I øvrigt skal det bemærkes at msætningen fra Vej & Park i 2004 indehlder 3 ekstrardinære bestillinger på i alt 2,7 mi. kr.: Olieudskillere 850 tkr, renvering/udskiftning af bænke i frbindelse med Kngeligt Bryllup ca tkr, renvering af tiletter ultim tkr. Hertil kmmer fremrykning af pgaver fra 2005 til 2004 sm følge af en plitisk beslutning m at anvende verskudskapacitet i håndværksmrådet. Det skal bemærkes, at histrisk set er en relativt større del af msætningen fra Vej & Park placeret i sidste kvartal af året, hvrfr msætningens frdeling ver året udpræget ikke er lineær. På baggrund af halvårsregnskabet 2005 var håndværksmrådets frventede samlede msætning til Bygge- g Teknikfrvaltningen fr år ,4 mi. kr. Grundlaget fr det resultat, sm håndværksmrådet pnår på baggrund af den genererede msætning er øknmien i de enkelte pgaver/sager. Antallet af sager er faldet med 14 % fra Samtidig vægter de mindre sager mere både hvad angår andelen af det samlede antal g hvad angår andelen af den samlede msætning, dvs. der er sket en udvikling fra større sager til mindre sager. Det skal dg bemærkes, at der altid har været afsluttet meget få større sager, dvs. sager med en msætning på ver 4 mi. kr. I vurderingen af knsekvenserne fr håndværksmrådet af den grundlæggende prblemstilling fr denne sag, nemlig at det fremtidige msætningsptentiale bliver markant ringere sm følge af den ændrede udbudsstrategi, sm er en knsekvens af den effektiviseringsstrategi der er tilrettelagt fr ejendmsmrådet, er det væsentligt at kende til typen af pgaver, sm håndværksmrådet histrisk set har løst g dermed pt. har rutine i at løse. Histrisk set har KTK g frløberne til KTK (Stadsingeniørens Direktrat g Teknisk Service) hvedsagligt løst pgaver, sm kan karakteriseres sm mindre pgaver g mindre prjekter. Samtidig har den faglige pgavevaretagelse ændret sig, idet KTK i dag g i de seneste år, har løst pgaver inden fr færre faglige mråder. F.eks. havde KTK tidligere VVS, el g klak, sm faglige mråder. Med mindre pgaver g mindre prjekter menes pgaver under 4 mi. kr. Når grænsen på de 4 mi. kr. er valgt sm et udtryk fr sndringen mellem stre g mindre pgaver g prjekter, skyldes det t frhld. Det ene frhld er byggeteknisk fagligt, idet et prjekt når det enten bliver større end 4 mi. kr. eller bliver et kmplekst prjekt (f.eks. ved at rumme håndtering af flere underentreprenører eller bygherrerådgivning), nødvendigvis skal understøttes af et andet rganisatrisk apparat g andre individuelle kmpetencer fr at sikre, at prjektet kan gennemføres med succes både fagligt g øknmisk. Det andet frhld er mere histrisk betinget. I 2000 havde KTK ingen prjekter med en samlet msætning på ver 4 mi. kr. Der er ikke valide data fr periden før, men med den histriske viden, sm er i rganisatinen, står det klart, at KTK ikke i tiden før 2000, havde det sm en del af sit frretningsmråde, at håndtere så stre sager g prjekter. KTK har i en krt peride fr ngle få år siden (2001 til 2003) indarbejdet sm en væsentlig del af sit frretningsgrundlag at skulle udvikle KTK g håndværksmrådet gennem et supplement med pgaver, hvr hver enkelt sags øknmi var væsentlig større. Der var dg ikke tale m sager større end 15 mi. kr. Den ændrede frretningsstrategi i 2001 fremgår af tabel 10 nedenfr. Samlet set har KTK løst følgende større pgaver:

24 Oversigt ver antallet af større sager Tabel 10 Antal 2001 Antal 2002 Antal 2003 Antal 2004 Antal 2005 >4 mi. k ,5 4,0 mi. kr Ses der lidt mere detaljeret på de data, sm ligger til grund fr tabel 10, fremgår det, at den største enkeltsag er på 13 mi. kr. g de fleste af de større sager ligger på mellem 4 g 7 mi. kr. Dette skal ses i f.t. at det samlede antal sager er på mellem g 6.800, hvilket vil sige, at der er relativt få stre sager at pnå en rutine på. Dette er grundlaget fr vurderingen af, at KTK ikke har rutine i at håndtere større sager g grundlaget fr vurderingen af, at selv fr at kunne håndtere sager på p til 4 mi. kr. skal KTK gennem en markant udvikling både rganisatrisk g individuelt. KTK vandt g gennemførte i periden 2001 til 2003 en række større prjekter dvs. prjekter mellem 4 mi. kr. g 15 mi. kr. få af disse blev gennemført med succes. Knkret er der enkelte prjekter, sm der er tabt penge på. Af sager med eksempler på stre tab kan nævnes: Krsager Skle, Tab: - 1,0 mi.kr. (db2) Omsætning: 9 mi. kr. Frventet verskud: 1,9 mi. kr. Difference: -2,9 mi. kr. Daginsitutin Ragnhildgade Tab: 5,0 mi.kr. (db2) Omsætning: 9 mi. kr. Frventet verskud: 1,9 mi. kr. Difference: -6,9 mi. kr. Ny institutin, Øresundsvej, Tab: -0,7 mi.kr. (db2) Omsætning: 7,4 mi. kr. Frventet verskud: 1,5 mi. kr. Difference -2,2 mi. kr. Dertil kmmer, at den evaluering/vurdering, sm lå til grund fr udarbejdelsen af Effektiviseringsplanen fr KTK, synliggjrde ngle af årsagerne til, at prjekterne ikke blev gennemført med succes. Disse årsager er blevet bekræftet i det efterfølgende analysearbejde: - Styring af underentreprenører er et strt prblem fr KTK - Styring af øknmien i den enkelte sag er et prblem fr KTK - Samarbejdet med bygherren g dennes rådgivere er et prblem fr KTK - Manglende fleksibilitet g effektivitet i persnaleanvendelsen bl.a. frdi kun få kan sættes til at arbejde på akkrd Arbejdet med implementeringen af Effektiviseringsplanen har yderligere afdækket en række frhld, sm er relevante i denne sammenhæng: - KTK må ikke indgå i partnerskaber, hvr der hæftes slidarisk med andre især private entreprenører dette fremgår af en udtalelse fra tilsynsmyndigheden. - KTK må ikke beregne en pris uden fr Københavns Kmmune, sm ligger under kst-prisen dette følger af kmmunalfuldmagten g pgaveudførselslven.

25 Den histriske udvikling samt Effektiviseringsplanens anbefalinger gør, at det er KTK s vurdering, at håndværksmrådet kmpetencemæssigt g mandskabsmæssigt i dag ikke er gearet til at skulle håndtere større prjekter. Det gælder både med hensyn til beregning af tilbud, bygherrerådgivning, prjektstyring g byggeledelse, den knkrete sagsstyring samt arbejdstilrettelæggelsen. I denne frbindelse er det relevant med vervejelser m, hvrvidt, håndværksafdelingen i KTK kan kmme til at håndtere større pgaver/prjekter g i givet fald, hvad der skal til fr at det kan lykkes. Fr at kunne fretage den vurdering er det nødvendigt at gøre behvene i KTK klart i frhld til de frudsætninger i KTK, sm er beskrevet tidligere i redegørelsen. De mest nødvendige behv kan beskrives således: 1. øknmiske kmpetencer på både sags- g tilbudsniveau både på individniveau g generelt i afdelingen 2. IT-kmpetencer til en verrdnet styring af pgaver via IT 3. prjekt-/byggeledelseskmpetencer både generelle g fagspecifikke 4. kalkulatinskmpetencer 5. planlægningskmpetencer 6. kmmunikatinskmpetencer i f.t. kunden både på individniveau g generelt i afdelingen. 7. Hvis der bliver tale m ttalentrepriser mangler afdelingen fuldstændig kmpetencer til at styre g indgå i samarbejde med rådgivere g bygherrer, ligesm kmpetencer til at frestå de nødvendige udbud i en sådan sammenhæng ej er til stede. Disse behv kan primært dækkes ved at tilføre dem udefra gennem nyansættelser eller knsulentbistand. Det vil på nuværende tidspunkt givet være svært fr håndværksmrådet i KTK at tiltrække de rette kmpetencer via ansættelse, g eventuel knsulentbistand skal g må kun være en midlertidig løsning. Dertil kmmer kmpetencer/frandringer, sm er nødvendige at tilføre/gennemføre i afdelingen fr at sikre det nødvendige medspil i f.t. at kunne løfte disse pgaver. Derudver skal der generelt pbygges g udvikles en ændret arbejdskultur i afdelingen. Det er KTK s vurdering, at det vil tage minimum mellem 10 til 12 måneder at gennemføre en sådan frandringsprces. De samlede mkstninger hertil skønnes at ligge mellem 7 g 9 mi. kr. Den øknmiske risik vurderes at være betydelig, jf. de histriske erfaringer med løsning af den type pgaver i KTK. Bygge- g Teknikfrvaltningen kan derfr ikke anbefale dette Størrelsen af de samlede mkstninger i håndværksmrådet har en afgørende indflydelse på mrådets resultat. Men fr en vurdering af den frtsatte effektivisering af mrådet g fr en vurdering af, hvilke knsekvenser frventningerne til den fremtidige msætning har fr håndværksmrådet er det af betydning at se på sammensætningen af mkstningerne. Denne sammensætning vil blive belyst i dette afsnit. Afsnittet belyser gså t særlige prblemstillinger, sm knytter sig til mkstningerne: mkstningskalkulatin g prisfastsættelse samt huslejefrhld. Håndværkmrådets mkstninger kan inddeles i følgende kategrier:

26 Variable udgifter de udgifter sm medgår direkte til prduktinen Kapacitetsmkstningerne de mkstninger sm medgår indirekte til prduktinen Effektiviseringsplanmkstninger g resultatkrav. Håndværksmrådets variable udgifter frdeler sig på 4 udgiftstyper: Mandtimer, dvs. løn i henhld til de timer, der er brugt på at løse den enkelte pgave. Underentreprenører Varefrbrug: udgifter til frskellige råvarer g materialer, fx maling, mørtel, trælister m.m. Materiel: udgifter i frbindelse med brug af frskellige maskiner g køretøjer. Håndværksmrådets kapacitetsmkstninger frdeler sig på t verrdnede pster: Afdelingens egne kapacitetsmkstninger: løn, pensin, husleje, kntrmaterialer, frsikring, edb mm. Afdelingens bidrag til KTK s centrale administratin. Primært udgifter til Øknmiafdeling, Frretningsudvikling, Direktin, husleje samt bidrag til BTF (bidraget dækker betaling fr fælles ydelser). Håndværksmrådets effektiviseringsplanmkstninger rummer: Afdelingens andel af mkstninger, der knytter sig til realisering af Effektiviseringsplanen; primært rådighedsløn til afskedigede medarbejdere. Dertil kmmer: Afdelingens andel af resultatkravet Sm tidligere nævnt er håndværksmrådets resultat (db3) inklusive afdelingens egne kapacitetsmkstninger, men før bidrag til KTKs fælles kapacitetsmkstninger (central administratin) g før finansiering af effektiviseringsplanmkstninger g resultatkrav. %

27 Oversigt ver håndværksmrådets samlede kapacitetsmkstninger, effektiviseringsplanmkstninger g resultatkrav i mi. kr: Tabel 11 År Budget Prgnse Kap mk Afd. egne kap. mk.: - heraf løn -9,4-9,9 - heraf pensin -0,6 - heraf husleje -3,4-3,4 - heraf øvrige -2,2-1,9 I alt, afd.egne kap.mk. -15,6-15,2 Afd. andel af fælles KTK/BTF kap.mk. : - heraf løn g øvrige udg. frbundet med -5,7-6,1 stab KTK - heraf centrale udgifter -1,0-1,3 I alt andel KTK/BTF i alt -6,7-7,4 Afd. egne + andel fælles KTK/BTF -22,3-22,6 Afd. andel af finansiering eff.plan - heraf rådighedsløn, pensin mm. -5,1 --5,1 - heraf øvr. -1,5-1,5 - heraf andel resultatkrav ifølge eff.planen 1,0 1,7 I alt andel finansiering eff.plan -5,6-4,9 I alt -27,9-27,5 OMKOSTNINGSKALKULATION OG PRISFASTSÆTTELSE Sm en del af Effektiviseringsplanen har arbejdsgruppen set på de regler, der gælder fr KTK pgaveløsning. Dette har gså mfattet de principper fr kalkulatin af mkstninger g fastsættelse af priser. Dette er sket i en tæt g knstruktiv dialg med Revisinsdirektratet g resultaterne anvendes af KTK g har været en frudsætning fr de analyser g vurderinger, sm Bygge- g Teknikfrvaltningen har fremlagt i denne sag. I Effektiviseringsplanen er frudsat, at alle udgifterne til implementeringen af Effektiviseringsplanen er pålagt KTK. Det har været udgangspunktet fr de analyser, sm BTF har fremlagt m håndværksmrådet i KTK. Dette gælder alle løbende udgifter frbundet med driften af KTK, men gså de udgifter, der relaterer sig direkte til gennemførelsen af Effektiviseringsplanen, g at der herudver har været et mindre budgetkrav til mrådet. BTFs tilgang til såvel Effektiviseringsplanen sm til driften af KTK har været, at alle mkstninger i KTK skal dækkes via de ydelser, sm KTK sælger. BTF har dermed taget udgangspunkt i Effektiviseringsplanens frventninger m at, at KTK skal være selvstændigt rentabelt samt dække alle følgemkstninger ved planens gennemførelse.

28 Det fremgik yderligere af Effektiviseringsplanen fr KTK, at KTK i den første fase havde behv fr betydelige mstruktureringer (ekstra udgifter) samtidigt med at effektiviteten var lav (lav verskudsgrad). Samlet ville dette betyde at KTK i de første t år frventedes at have et underskud, der frventedes dækket via verskud i de følgende år. Samlet er der lagt p til at KTK i Effektiviseringsplanens peride skal genere et akkumuleret verskud på 54,3 mi. kr. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet mkring Effektiviseringsplanen. I det følgende er der redegjrt fr de regler g vejledninger der gælder på mrådet. Afsnittet er delt i frhld til, m der er tale m kunder uden fr Københavns Kmmune g m det er kunder i Københavns Kmmune, da der er frskelle i regelgrundlaget. Revisinsdirektratet har bidraget til g kmmenteret dette afsnit. Det bemærkes at håndværksmrådets salg af ydelser i 2004 er frdelt med 59% til kunder i Københavns Kmmune g 41% til kunder udenfr Københavns Kmmune. Det skønnes at dette frhld vil ændre sig fremver idet salget til kunder udenfr Københavns Kmmune vil udgøre en væsentligt mindre andel af den samlede msætning både fr håndværksmrådet g resten af KTK sm følge af tilpasning til Kmmunalfuldmagten. **(,-34""* Når KTK leverer ydelser til kunder uden fr Københavns Kmmune sker dette enten i medfør af kmmunalfuldmagten (hvedsagelig private kunder) eller i medfør af pgaveudførselslven (udelukkende ffentlige kunder). I frbindelse med levering af ydelser til disse kunder fretages der først en kalkulatin af mkstningerne g dernæst en fastsættelse af prisen. Betingelserne vedr. mkstningskalkulatinen ved salg til andre ffentlige myndigheder er fastlagt af Indenrigs- g Sundhedsministeriet. I henhld til reglerne, er det afgørende, at en mkstningskalkulatin afgrænses til det frmål kalkulatinen er tiltænkt. Det er væsentligt at fretage en sådan afgrænsning med henblik på at kunne henføre samtlige relevante mkstninger til den aktivitet, fr hvilke mkstningerne ønskes pgjrt. (Budget- g regnskabssystem fr kmmuner g amtskmmuner kap. 9.2). I henhld til reglerne afspejler mkstningerne værdien af de ressurcer, der frbruges under prduktinen af kmmunale ydelser. Omkstningerne i en given peride er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med de udgifter, der er knyttet til den tilsvarende peride. Omkstningskalkulatinen fr et givent prdukt fretages på baggrund af de mkstninger, der er frbundet med ressurcefrbruget ved prduktinen af prduktet (kap. 9.3). Det verrdnede udgangspunkt er, at mkstningerne bestemmes sm de gennemsnitlige langtidsmkstninger, g at alle mkstninger frbundet med prduktin g salg af en ydelse skal medgå i kalkulatinen. Omkstningsbegrebet er i reglerne fr kmmunen dermed defineret sm samtlige både krt g langsigtede - mkstninger, der afspejler værdien af et frbrug af prduktinsfaktrer, der medgår ved prduktin af en ydelse. Finansministeriet har i vejledning m prisfastsættelse fastslået, at beregningen af prisen skal ske ud fra de mkstninger, der på lang sigt er frbundet med at prducere g sælge et prdukt. Det betyder, at beregning af mkstninger g priser på ydelser, sm håndværksmrådet sælger i dag, skal være baseret på de mkstninger, der er frbundet med prduktin g salg af ydelserne. Der er ingen krav m, at rådighedslønninger skal indgå i beregningerne, men fr at imødekmme kravene i Ef- "