A. Klassifikation af udvalgte variable

Transkript

1 Bilag

2 Bilag A A. Klassifikation af udvalgte variable Klassifikation af uddannelse Den anvendte klassifikation af uddannelse (fuldført eller igangværende) viser det samlede antal års uddannelse en person har gennemgået fra skolestart til afslutning af erhvervsuddannelsen. Klassifikationen læner sig tæt op ad DUNklassifikationen (Dansk Uddannelses Nomenklatur), der indeholder en oversigt over samtlige uddannelser af en vis varighed i det danske uddannelsessystem (Danmarks Statistik & Undervisningsministeriet 1994). Sammenhængen mellem DUN-klassifikationen og indeværende undersøgelses spørgsmål om erhvervsuddannelse fremgår af oversigten i tabel A.1. Tabel A.1 Oversigt over DUN-klassifikationens uddannelsesniveauer og sundheds- og sygelighedsundersøgelsens spørgsmål om erhvervsuddannelse. DUN-klassifikationens SUSY-klassifikation uddannelsesniveauer Betegnelse Eksempler 0 Folkeskoleniveau Børnehaveklasse 1 Grundskole niveau I klasse 2 Grundskole niveau II klasse 3 Gymnasialt niveau I 10. uddannelsesår Specialarbejder Handelsskolernes grunduddannelse (HG) eller basisår i efg-uddannelse Hjemmehjælper, postbud, portør, truckfører Incl. kortvarig landbrugsskole 4 Gymnasialt niveau II uddannelsesår Lærlinge-, EFGeller HG-uddannelse Ekspedient, gartner, bankuddannelse, kok, kontorassistent, lægesekretær, tømrer Anden faglig uddannelse Advokatsekretær, barneplejerske, landmand med grønt bevis, laborant, social- og sundhedsassistent, sygehjælper, teknisk tegner 5 Kortere videregående uddannelser 6 Mellemlange videregående uddannelser uddannelsesår Kort videregående uddannelse, under 3 år uddannelsesår Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Apoteksassistent, børnehave- og fritidspædagog, maskintekniker, merkonom, politibetjent, socialpædagog Folkeskolelærer, ergoterapeut, sygeplejerske, journalist, HA- og HD-uddannelse, socialrådgiver 7 Lange videregående uddannelser uddannelsesår 8 Forskerniveau uddannelsesår 9 Uden for niveauplacering Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Lang videregående uddannelse, over 4 år Civilingeniør, jurist, cand.mag., læge, revisor, tandlæge 536

3 Bilag A Oplysningerne om fuldført erhvervsuddannelse kan efterfølgende kombineres med oplysninger om skoleuddannelse, således at man får et samlet mål for antal års uddannelse. Dette mål svarer til ISCED International Standard Classification of Education. I indeværende undersøgelse anvendes en opdeling i fem uddannelsesgrupper, skoleelever samt en gruppe med anden skoleuddannelse (f.eks. udenlandsk skolegang eller ikke klassificerbar skoleuddannelse). Figur A.1 viser, hvorledes skoleuddannelse og erhvervsuddannelse kombineres til fem uddannelsesniveauer. Figuren viser endvidere, hvorledes de fem uddannelsesniveauer kan slås sammen til tre uddannelsesniveauer, idet det laveste niveau forbliver det laveste, års uddannelse slås sammen til mellemste uddannelsesniveau og 13+ år bliver til højeste uddannelsesniveau. Figuren viser endvidere den aktuelle forekomst af de forskellige kombinationer af skole- og erhvervsuddannelse. Klassifikation af socioøkonomisk gruppering Den anvendte socioøkonomiske gruppering svarer for de beskæftigedes vedkommende til Danmarks Statistiks socioøkonomiske inddeling, der er baseret på oplysninger om beskæftigelsesstatus og stillingsbetegnelse. Inddelingen er beskrevet i Folke- og boligtællingen 1. januar 1981 (Danmarks Statistik 1984). Der inddeles i tre hovedgrupper af beskæftigede: selvstændige (incl. medhjælpende ægtefæller), funktionærer og arbejdere. De selvstændige opdeles yderligere i forhold til antal underordnede. Funktionærer opdeles i tre undergrupper i henhold til det normale uddannelsesniveau og den normale placering i forhold til medarbejdere på arbejdspladsen, som en stillingsbetegnelse antyder, at den pågældende har. Arbejderne opdeles i faglærte og ikke-faglærte. Figur A.1 ISCED: Andel med forskellige kombinationer af skole- og erhvervsuddannelse. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

4 Bilag A Det kan ofte være vanskeligt at drage et præcist og formelt begrundet skel mellem funktionærer og arbejdere og mellem ikke-faglærte og faglærte. Danmarks Statistiks indplacering lægger vægt på stillingernes traditionelle placering. De beskæftigede plus gruppen af arbejdsløse udgør til sammen arbejdsstyrken (de erhvervsaktive). De ikke-erhvervsaktive opdeles i tabelværket i fem undergrupper. Der sondres mellem alderspensionister og førtidspensionister. Der er valgt en formel aldersgrænse, idet alle pensionister er definerede som alderspensionister, hvis de er 67 år eller derover. Pensionister under 67 år er indplacerede som førtidspensionister, selvom der blandt disse vil være enkelte alderspensionerede fra erhverv med yngre pensionsgrænse end 67 år. Eksempelvis kan nævnes tidligere ansatte i militæret, balletdansere m.fl. Efterlønsmodtagere udgør en selvstændig gruppe årige. Alle under uddannelse, uanset om der er tale om skoleelever, HG-elever (Handelsskolernes Grunduddannelse, tidligere efg-elever), lærlinge eller studerende, er indplaceret i gruppen under uddannelse. Formelt ville det være mere korrekt at indplacere lærlinge under erhvervsaktive, men bl.a. aldersmæssigt ligner lærlinge m.fl. mere de øvrige uddannelsessøgende end gruppen af erhvervsaktive. Restgruppen andre omfatter husmødre, langtidssyge, værnepligtige, bistandsmodtagere og andre, der ikke er erhvervsmæssigt aktive eller ikke har kunnet indplaceres i de øvrige grupper. Nedenfor vises den socioøkonomiske gruppering, således som den fremtræder i tabelværket. Der gøres opmærksom på, at den anvendte gruppering af de ikke erhvervsaktive adskiller sig fra den opdeling, der anvendtes i sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Først og fremmest er gruppen af efterlønsmodtagere nu så stor, at den kan udgøre en selvstændig gruppe. Omvendt er gruppen af husmødre formindsket og indgår nu i gruppen af andre. Langtidssyge og revalidender indgik tidligere i gruppen af førtidspensionister men er nu indregnet i gruppen af andre. Selvstændige uden underordnede, herunder medhjælpende ægtefæller. Selvstændige med underordnede, incl. evt. medhjælpende ægtefæller. Funktionærgruppe I (eller højere funktionærer): f.eks. kontorchefer, overlæger, salgschefer, gymnasielærere. Funktionærgruppe II (eller mellemfunktionærer): f.eks. sygeplejersker, folkeskolelærere, postmestre, laboratorieteknikere. Funktionærgruppe III (eller lavere funktionærer): f.eks. ekspedienter, sygehjælpere, edb-operatører, postbude. Faglærte arbejdere: f.eks. fotografer, slagtere, gartnere, murere. Ikke-faglærte arbejdere: f.eks. postarbejdere, lagerarbejdere, specialarbejdere, rengøringsassistenter. Arbejdsløse: Under uddannelse: skoleelever, HG-elever, lærlinge og studerende. Alderspensionister: alle ikke-erhvervsaktive på 67 år eller derover. Førtidspensionister: alle pensionister i aldersgruppen år. Efterlønsmodtagere: Andre: omfatter husmødre, langtidssyge, revalidender, værnepligtige, bistandsklienter samt ikke klassificerbare personer. Beskæftigede kontra ikke-beskæftigede Svarende til den socioøkonomiske gruppering henregnes følgende grupper til de beskæftigede: - selvstændige med og uden underordnede - funktionærer - faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Det skal endnu engang bemærkes, at lærlinge, HG-elever m.fl. betragtes som uddannelsessøgende og dermed som ikke-beskæftigede. 538

5 Bilag A Samlivsforhold Grupperingen af samlivsforhold er fremkommet ved at kombinere interviewpersonens oplysninger om sin juridiske ægteskabelige stilling med, om han eller hun lever i papirløst samliv. Samlivsforholdene grupperes i følgende fem grupper: Gifte: aktuelt gifte i henhold til juridisk ægteskabelig stand. Samlevende: personer, der rent juridisk hører til i grupperne separerede, skilte, enker/enkemænd eller ugifte, men som oplyser at være samlevende. Par i registreret parforhold er også placeret i denne gruppe. Enlig (skilt eller separeret): personer, der i juridisk henseende er skilte eller separerede og nu lever alene. Enlig (enke eller enkemand): personer, der i juridisk henseende er enker eller enkemænd og nu lever alene. Enlig (ugift): personer, der i juridisk henseende er ugifte og lever alene. Klassifikation af langvarige sygdomme Forekomsten af langvarig sygdom, lidelse eller handicap er belyst ved brug af et åbent spørgsmål. Svarene er efterfølgende kodet i henhold til WHO s internationale sygdomsklassifikation (Sundhedsstyrelsen 1986). WHO s sygdomsklassifikation er i princippet baseret på et 3-cifret kodesystem, men den danske version af klassifikationen er 5-cifret, idet 4. og 5. ciffer anvendes til yderligere at specificere sygdomme og symptomer. Når det gælder selvrapporterede sygdomme er det erfaringen, at det generelt ikke er muligt at kode på mere detaljeret niveau end svarende til tre cifre. I indeværende undersøgelse er alle sygdomme derfor beskrevet ved den tre-cifrede kode - men for visse sygdomsgrupper er der tilføjet et fjerde ciffer til angivelse af, hvor på kroppen, sygdommen er lokaliseret. Denne supplerende fjerde kode er hovedsagelig anvendt i forbindelse med kodningen af muskel- og skeletsygdomme. WHO-klassifikationen inddeler alle sygdomme og symptomer i 17 kapitler, der i indeværende tabelværk er slået sammen til 14 sygdomsgrupper. I tabel A.2 vises de 14 sygdomsgrupper, de tilhørende koder samt eksempler på typiske sygdomme i hver sygdomsgruppe. Den samme inddeling af de langvarige sygdomme er anvendt i DIKE s tidligere sundheds- og sygelighedsundersøgelser. En detaljeret gennemgang af kodningen af selvrapporterede langvarige sygdomme findes i Brinck et al De langvarige muskel- og skeletsygdomme er yderligere opdelt i 4 grupper, således som det fremgår af tabel A.3. Klassifikation af regelmæssig medicinbrug Medicinoplysningerne er efterfølgende kodet i henhold til ATC-klassifikationen - Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (Lægemiddelkataloget 2001). Klassifikationen består af 14 hovedgrupper, der igen kan inddeles i terapeutiske undergrupper, der henviser til lægemidlets indikation, til dets virkemåde og endelig også til det specifikke lægemiddel. De 14 hovedgrupper fremgår af tabel A.4. Svarpersonernes oplysninger om, hvilke former for medicin, de bruger regelmæssigt, er klassificeret på et så detaljeret niveau som muligt. Klassificeringen af enkelte præparater er dog ikke altid entydig og kan alene fastlægges ud fra viden om den tilgrundlæggende sygdom. I forbindelse med kodningen er alle forekommende ikke entydige ATC-koder gennemgået og fastlagt i henhold til et hyppighedskriterium. 539

6 Bilag A Tabel A.2 Inddeling af langvarige sygdomme i 14 diagnosegrupper. Sygdomsgruppe Sygdomskoder Typiske sygdomme Infektionssygdomme Helvedesild, herpes, polio Svulster Alle kræftformer Endokrine sygdomme/ stofskiftesygdomme Sukkersyge, sygdomme i skjoldbruskkirtlen Blodsygdomme Blodmangel Psykiske lidelser Dårlige nerver, skizofreni, depression Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Øjensygdomme, øresygdomme, migræne, epilepsi, iskias Kredsløbssygdomme Forhøjet blodtryk, uspecificeret hjertesygdom, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen/hjerneblødning, åreknuder Sygdomme i åndedrætsorganer Astma, kronisk bronchitis, høfeber, kronisk bihulebetændelse Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår, sygdomme i tarmsystem, galdesten, leversygdomme Sygdomme i urinveje og kønsorganer Nyrelidelser, prostata, kroniske underlivssygdomme Sygdomme i hud og underhud Eksem, astmaeksem, psoriasis Muskel- og skeletsygdomme Slidgigt i ryggen, ondt i ryggen, diskusprolaps, symptomer fra ekstremiteterne, leddegigt Skader Langvarige eftervirkninger af alle former for brud, forstuvninger, sprængte ledbånd mv. Andre sygdomme: - sygdomme i svangerskab - medfødte misdannelser - sygdomme i nyfødthedsperioden - allergi - symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

7 Bilag A Tabel A.3 Inddeling af langvarige muskel- og skeletsygdomme. Sygdomsgruppe Inflammatoriske reumatiske sygdomme Sygdomskoder Typiske sygdomme Leddegigt, myoser (undtagen i ryggen), betændelse i seneskede, ledkapselhinde og slimsæk. I Slidgigt Rygsygdomme Andre muskel- og skeletsygdomme Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Slidgigt i alle led undtagen i ryggen. Hyppigst lokaliseret til knæ og hofter. Ondt i ryggen, discusprolaps, lumbago/myoser i ryggen, skæv ryg og slidgigt i ryggen. Uspecificeret gigt, forbruskninger (f.eks. Scheuermann), knogleskørhed og sygdomme i bruskskive og ledbruske (undtagen i ryggen). Tabel A 4 Oversigt over ATC-klassifikationens hovedgrupper. A Fordøjelsesorganer og stofskifte B Blod og bloddannende organer C Hjerte og kredsløb D Dermatologiske midler G Urogenitalsystem og kønshormoner H Hormoner til systemisk brug J Infektionssygdomme, systemiske midler M Muskler, led og knogler N Centralnervesystemet P Parasitologi R Respirationsorganer S Sanseorganer L Cytostatika V Allergener, misbrugsbehandling, antidoter, diverse diagnostika, diætpræparater, ikketerapeutiske præparater Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

8 Bilag B B. Vægtning og statistiske metoder De statistiske analyser i denne rapport har taget udgangspunkt i følgende tre hovedformål med SUSY-2000 (se også afsnit 1.1): - At beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i befolkningen. - At beskrive udviklingen i sundhed og sygelighed i befolkningen. - At tilvejebringe datamateriale til brug for de enkelte amtskommuners sundhedsplanlægning og til brug for analyser af geografiske forskelle i sundhedstilstand og sundhedsvaner. Derfor indgår der følgende elementer i analyserne: - Standardtabeller, der viser forekomsten af udvalgte indikatorer totalt og fordelt på relevante sociodemografiske variable. Sammenligning af grupper skal ske både med og uden justering for forskellig kønsog alderssammensætning - Figur over udvikling over tid: Eventuelle ændringer i forekomst fra 1987 til 2000 skal beskrives og analyseres - Danmarkskort: Eventuelle amtslige forskelle i sundhed og sygelighed skal beskrives. I dette bilag beskrives hvilke statistiske metoder, der er brugt både ved analysen af de udtrukne svarpersoners oplysninger (bilag B1-B3) og ved analysen af oplysningerne om deres børns helbredsstatus (bilag B4-B5). Som omtalt i afsnit 3.7 og 3.9 er der generelt i de statistiske analyser sket en vægtning, som vil blive beskrevet i bilag B1 og B4. De statistiske metoder, der er brugt ved analyse af standardtabeller, ændringer over tid samt ved fremstilling af Danmarkskort vil blive beskrevet i bilag B2 og B4. Bilag B3 indeholder nogle generelle principper for, hvordan de valgte indikatorer er blevet inddelt i to grupper (dikotomiseret). B1. Vægtning Som omtalt i afsnit 3.7 er der generelt i de statistiske analyser foretaget en vægtning. Baggrunden for dette er undersøgelsens design. Som beskrevet i afsnit 3.1 var det et krav til undersøgelsen, at der skulle være mindst svarpersoner i hvert amt (Københavns og Frederiksberg Kommuner taget under ét), dog kun 600 i Bornholms Amt. Som illustreret i figur B1.1 betyder dette, at i den samlede stikprøve svarer andelen af udtrukne personer indenfor et amt ikke til den andel af den voksne danske befolkning, der bor i amtet. Af figur B1.1 ses, at amter med relativt få indbyggere (f.eks. Bornholm, Viborg og Roskilde amter) i forhold til deres størrelse er overrepræsenteret i stikprøven, mens amter med relativt mange indbyggere (f.eks. Århus, Nordjylland og Københavns amter) i forhold til deres størrelse er underrepræsenteret. For at sikre at eventuelle amtslige forskelle i sundhed og sygelighed bliver korrekt belyst på landsplan, er der generelt i de statistiske opgørelser foretaget en vægtning. Udgangspunktet for den foretagne vægtning er en antagelse om, at alle personer indenfor hvert amt har samme chance for at blive udtrukket til interview. Dette svarer til at gøre søjlerne lige høje for hvert amt i figur B1.1. Herudfra får hver svarperson tildelt en vægt (et tal), der udelukkende afspejler svarpersonens amtslige tilhørsforhold. Som illustreret i figur B1.1 følger den amtslige fordeling af inviterede personer ikke fordelingen på landsplan. Dette skyldes kun den amtsligt supplerende stikprøve. Til illustration vises i figur B1.2 den amtslige fordeling af udtrukne personer til stikprøven af geninterviewede sammenholdt med fordelingen blandt voksne danskere. Som det ses svarer disse to fordelinger pænt til hinanden, og der er således ikke brug for vægtning. Et helt tilsvarende billede ses for den nationalt repræsentative stikprøve. Dette betyder, at det 542

9 Bilag B er nødvendigt at foretage vægtning ved indikatorer, der er stillet spørgsmål om i den amtsligt supplerende stikprøve. I praksis vil det sige, at der er foretaget vægtning ved samtlige indikatorer, indsamlet ved det personlige interview. Da de selvadministrerede spørgeskemaer kun blev udleveret til personer, der modtog interview, er vægtningen lidt anderledes. Her er der vægtet således, at amtsfordelingen blandt alle svarpersoner (og ikke inviterede) svarer til amtsfordelingen på landsplan. Figur B1.1 Amtslig fordeling i SUSY-2000 og den voksne danske befolkning. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

10 Bilag B Figur B1.2 Amtslig fordeling i stikprøven af geninterviewede og i den voksne danske befolkning. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

11 Bilag B B2. Standardtabeller Alle standardtabeller er opbygget på samme måde. Der er for hver valgt indikator lavet opgørelser i forhold til følgende sociodemografiske variable: køn og alder, uddannelse, socioøkonomisk gruppe, samlivsstatus og amt. Endvidere er der, hvor det er muligt, lavet analyser af ændringer over tid (SUSY i 1987, 1994 og 2000). Hver tabel indeholder en andel (%), en oddsratio (OR) med angivelse af signifikans og 95% konfidensinterval samt antal svarpersoner. Alle tal er vægtet, dog er antal svarpersoner simple antal. En nærmere læsevejledning til standardtabellerne fremgår af kapitel 2. Den primære statistiske analysemetode har været logistisk regressionsanalyse (Hosmer & Lemeshow 2000) med brug af PROC LOGISTIC med en WEIGHT-statement (SAS/ STAT User Guide 1999). De vægte, der bruges, er beskrevet i bilag B1. Alle vægte er normeret, så de summerer til svarpopulationen. Som nævnt i afsnit 3.3 er alle personer udtrukket tilfældigt. Andelen af befolkningen indenfor hvert amt, der er udtrukket til interview, er maksimalt 2,4% (Bornholms Amt) og generelt under 1%. Ifølge Shah et al (1997) er det derfor ved beregning af varianser ikke nødvendigt at tage højde for den usikkerhed, der ligger i udvælgelsen af personer. Det primære mål med de statistiske analyser har været af beskrivende karakter frem for test af dyberegående analytisk karakter. Ved opgørelsen af alle socio-demografiske variable undtagen amt (se senere) er der valgt en fast referencegruppe ud fra et størrelseskriterium, således at alle odds-ratios skal ses i forhold til denne referencegruppe. Angivelsen af signifikans (+/-) viser, om 95% konfidensintervallet omfatter tallet 1 hvis den nedre grænse for konfidensintervallet ligger over 1 angives et +, hvis den øvre grænse ligger under 1 angives et -, og hvis tallet 1 ligger i intervallet angives ingenting. Den angivne indikation af signifikans vedrører således kun den betragtede gruppe set i forhold til referencegruppen. I alle logistiske regressionsanalyser for de enkelte socio-demografiske variable indgår disse og en vekselvirkning mellem køn og alder. Således er alle odds-ratios kontrolleret for køn og alder. Ved analysen af en eventuel forskel henover amter er der en lidt anden strategi end ovenfor beskrevet. For det første er der som referencegruppe valgt et udtryk for landsgennemsnittet. Metoden består i at definere landsgennemsnittet som et gennemsnit af odds henover amter, hvorefter odds-ratios kan opfattes som en afvigelse fra dette landsgennemsnit. Metoden er nærmere beskrevet af Hosmer & Lemeshow (2000). For det andet er der lavet et statistisk test for, om amtsfordelingen henover alle amter kan siges at være ens. Hvis testet udviser signifikans på signifikansniveau 5%, er der fremstillet Danmarkskort og ellers ikke. Kortene er fremstillet ved, at andelen i hvert amt er inddelt i tre ækvidistante grupper og farvelagt efter denne gruppering. Den ækvidistante opdeling er foregået ved at opdele intervallet fra den mindste til den største amtsandel i tre dele og indplacere amterne i disse tre grupper Andelene er ikke justeret for eventuelle kønsog aldersforskelle. Ved ændringer over tid er der inddraget oplysninger fra SUSY-87 (Rasmussen et al 1988) og SUSY-94 (Kjøller et al 1995). De fremstillede figurer viser andele i køns- og aldersgrupper for de enkelte år, og disse faktorer inddrages også i en logistisk regressionsanalyse. Analysen fokuserer ikke på trend, men på forskelle henover de tre år. Analysen foregår som en baglæns udvælgelse, idet der startes med en fuld model (3-faktor vekselvirkning) og ikke-signifikante vekselvirkninger fjernes fra modellen et ad gangen. Signifikansniveauet i denne analyse er blevet sat til 1%. Dette er sket for at give større sikkerhed for, at de forskelle, der beskrives, er reelle. 545

12 Bilag B B3. Dikotomiseringer B4. Vægtning af data om børn Alle indikatorer, er inden de opgøres i standardtabeller, blevet dikotomiseret, dvs. kategoriseret i to grupper. De overordnede principper for dikotomiseringerne har været af faglig og teknisk art. Det primære kriterium har været, at opdelingen skal være fagligt relevant. De tekniske kriterier vedrører uoplyste værdier og størrelse af grupperne. Uoplyste værdier placeres som hovedregel i den gruppe, der ikke fokuseres på. Hvis det f.eks. er virkelig godt eller godt helbred, der beskrives, vil uoplyste værdier blive placeret i gruppen ikke virkelig godt eller godt helbred, mens hvis det er dårligt helbred, der fokuseres på, vil uoplyste blive placeret i gruppen ikke dårligt helbred. Det skal bemærkes, at der i interviewdelen er meget få uoplyste værdier. Det skal også bemærkes, at dette princip ikke gælder, hvor det er direkte meningsløst f.eks. vil ikke-erhvervsaktive svarpersoner helt udgå af en analyse af arbejdsmiljø. Som nævnt i afsnit 3.9 er svarpersonerne blevet spurgt om hjemmeboende børns sundhed og sygelighed. Svarpersonerne har givet oplysninger om de fire ældste hjemmeboende børn i alderen 0-15 år. I alt svarpersoner gav oplysninger om i alt børn. Udvælgelsen af børn er derfor foregået i kraft af, at deres forsørger - eller dennes samlever - er blevet udtrukket til SUSY Derfor var det forventet, at sammensætningen af den population af børn, der var indsamlet oplysninger om, var forskellig fra sammensætningen af den danske population af børn i år 2000 på følgende områder: - Enlig forsørger: Der vil være for få børn med en enlig forsørger, da børn i familier med to forsørgere har to muligheder for at blive udtrukket, mens børn i familier med én forsøger kun har én. - Fordeling på amtsplan: Som beskrevet i bilag B1 svarer den amtslige fordeling i stikprøven til SUSY-2000 ikke til fordelingen på landsplan, dvs. børn i store amter er underrepræsenteret i stikprøven, og børn i små amter er overrepræsenteret. - Antal børn i familien: Der er indhentet oplysninger om de fire ældste børn i familien, men ikke om eventuelle flere børn, dvs. det 5., 6., og 7. hjemmeboende barn under 16 år er ikke medtaget. For at belyse dette nærmere blev oplysningerne om børnene i undersøgelsen mht. enlig forsørger, amtsbopæl og antal børn i familien sammenlignet med tilsvarende oplysninger om alle børn i Danmark år Oplysninger om børn i Danmark stammer fra Børnedatabasen, Danmarks Statistik. I alt 6,8% af børnene i SUSY-2000 bor med en enlig forsørger, mens det tilsvarende tal på landsplan er 15,1%, altså betydeligt større. Af tabel B4.1 ses, at der er betydelige forskelle i den amtslige fordeling mellem SUSY og børn i Danmark. F.eks. bor 9,3% af børnene i SUSY-2000 i Århus Amt, mens det tilsvarende tal på landsplan er 12,2%. Af tabel B4.2 ses, at for kun 1,4% af børnene i Danmark er der mere end fire børn i familien. Fordelingen i SUSY-2000 og på landsplan synes at være rimeligt ens. 546

13 Bilag B Disse resultater danner baggrund for den vægtning, der er foretaget for at gøre sammensætning af populationen af børn i SUSY og populationen af børn i Danmark år 2000 ens. Vægtningen sikrer, at fordelingen indenfor amts- og samlivsgrupper (om forsørgeren er enlig eller ej) blandt børn i SUSY er præcis den samme som blandt alle børn i Danmark. I forhold til børn i SUSY-94 er der foretaget vægtning mht. enlig forsøger eller ej, men ikke mht. amt, idet stikprøven i SUSY-94 var udtrukket tilfældigt blandt voksne danskere uanset amt (Kjøller et al 1995). Der er i en tidligere publikation af data fra SUSY-94 om børn (Nielsen et al 1998) ikke foretaget vægtning. Derfor kan resultaterne i denne rapport og den tidligere publikation afvige. Tabel B4.1 Fordeling af børn på amter. Procent. Amt SUSY (n=7.670) Børn i Danmark (n= ) Københavns og Frederiksberg Kommuner 4,9 8,1 Københavns Amt 7,7 11,7 Frederiksborg Amt 7,0 7,4 Roskilde Amt 6,6 4,6 Vestsjællands Amt 6,2 5,7 Storstrøms Amt 5,0 4,6 Tabel B4.2 Fordeling af børn efter antallet af børn i Bornholms Amt 3,6 0,8 familien. Procent. Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt 6,3 6,3 7,7 8,8 5,0 4,6 Antal børn i familien 1 SUSY ,7 Børn i Danmark 27,0 Vejle Amt 6,3 6,8 2 47,7 47,7 Ringkøbing Amt 7,0 5,6 3 22,1 19,4 Århus Amt 9,3 12,2 4 4,5 4,4 Viborg Amt 8,3 4,7 >=5-1,4 Nordjyllands Amt 7,8 9,4 I alt 100,0 100,0 I alt 100,0 100,0 Antal Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

14 Bilag B B5. Standardtabeller om børn B6. Usikkerhed på procentandel og omregning til antal i befolkningen De principper for standardtabeller, der er beskrevet i bilag B2, gælder også for standardtabellerne for børn - men med visse modifikationer. Aldersopdelingen er baseret på børnenes egen alder. Opdelingen efter de øvrige sociodemografiske variable er sket ud fra svarpersonens oplysninger om sig selv. Mht. socioøkonomisk gruppe er efterlønsmodtagere og alderspensionister udeladt og mht. samlivsstatus er grupperne Enlig (separeret, skilt), Enlig (enkestand) og Enlig (ugift) kombineret til en gruppe. De indgående vægte er specielt udviklet til analysen af børnepopulationen og beskrevet i bilag B4. Hvert barn får tildelt en vægt, vægtene er normeret til at summere til antallet af børn. Den statistiske analyse er modificeret, idet der er taget højde for, at børnene indenfor en familie kan påvirke hinanden. F.eks. kan de smitte hinanden med sygdomme, forældrenes holdning til medicin vil påvirke alle børnenes medicinbrug, og svarpersonerne kan i interviewsituationen huske ens for alle børn. Der er derfor i analysen taget højde for korrelationen mellem de børn, en givet svarperson har givet oplysninger om. Det er sket ved brug af random effect modeller (Breslow & Clayton 1993) indenfor den logistiske regressionsanalyse. Da det primære formål har været at tage højde for en korrelation mellem børn, men ikke at estimere dens størrelse, er der brugt GEE (General Estimations Equations) (Zeger et al 1998). I forhold til den sædvanlige logistiske regressionsanalyse betyder inklusionen af random effects, at odds-ratios skal fortolkes som odds-ratios inden for en tilfældig valgt familie (Larsen et al 2000). I forhold til den traditionelle logistiske regressionsanalyse betyder dette, at man, i stedet for at inddrage familie som en forklarende variabel i den logistiske regressionsanalyse og derved betragte dem som værende særskilte familier, betragter familierne som repræsenterende familier i Danmark år Det er altid forbundet med en vis usikkerhed, når man ud fra et givet antal svarpersoner ønsker at udsige noget om forekomsten i hele den voksne befolkning som helhed eller i undergrupper af denne. Usikkerheden på procent-angivelserne er afhængig af den betragtede gruppes størrelse (f.eks. antal årige mænd) og af selve andelen i gruppen, der er karakteriseret ved en given indikator, f.eks. langvarig sygdom. Af tabel B6.1 fremgår 95% sikkerhedsintervaller for en række kombinationer af den procentvise andel og antal svarpersoner. Er andelen med en given lidelse f.eks. 10% blandt svarpersoner, kan man ved at gå ind i tabel B6.1 under 10% og svarpersoner, se, at andelen i samme gruppe med 95% s sikkerhed vil ligge mellem 9,5% og 10,5%. Er der imidlertid tale om en undergruppe af svarpersonerne på f.eks. 600 personer, vil andelen i gruppen med 95% s sikkerhed ligge mellem 7,6% og 12,4%. Omregninger til antal i den voksne befolkning er foretaget ved at gange procentandelen med antallet af personer i befolkningen pr. 1. januar 2000 ( ). Af tabel B6.2 fremgår 95% sikkerhedsintervallerne for det beregnede antal personer i befolkningen. Er procentandelen af en given lidelse f.eks.10% blandt undersøgelsens svarpersoner, ses det, at det beregnede antal på personer med 95% s sikkerhed vil være mellem og personer. 548

15 Bilag B Tabel B6.1 Sikkerhedsgrænser for andele beregnet for forskellige stikprøver. Svarpopulationens størrelse Andel ,0 2,5-7,5 3,3-6,7 3,6-6,4 4,0-6,0 4,2-5,8 4,4-5,6 4,5-5,5 4,7-5,3 10,0 6,6-13,4 7,6-12,4 8,1-11,9 8,7-11,3 8,9-11,1 9,2-10,8 9,3-10,7 9,5-10,5 15,0 11,0-19,0 12,1-17,9 12,8-17,2 13,4-16,6 13,7-16,3 14,0-16,0 14,2-15,8 14,5-15,5 20,0 15,5-24,5 16,8-23,2 17,5-22,5 18,2-21,8 18,6-21,4 18,9-21,1 19,1-20,9 19,4-20,6 25,0 20,1-29,9 21,5-28,5 22,3-27,7 23,1-26,9 23,5-26,5 23,8-26,2 24,1-25,9 24,3-25,7 30,0 24,8-35,2 26,3-33,7 27,2-32,8 28,0-32,0 28,4-31,6 28,7-31,3 29,0-31,0 29,3-30,7 35,0 29,6-40,4 31,2-38,8 32,0-38,0 32,9-37,1 33,3-36,7 33,7-36,3 34,0-36,0 34,3-35,7 40,0 34,5 --50,8 36,1-43,9 37,0-43,0 37,9-42,1 38,2-41,8 38,6-41,4 38,9-41,1 39,3-40,7 45,0 39,4-50,6 41,0-49,0 41,9-48,1 42,8-47,2 43,2-46,8 43,6-46,4 43,9-46,1 44,2-45,8 50,0 44,3-55,7 46,0-54,0 46,9-53,1 47,8-52,2 48,2-51,8 48,6-51,4 48,9-51,1 49,2-50,8 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Tabel B6.2 Beregnet antal i den voksne befolkning, i hele 1000, samt 95% sikkerhedsgrænser, udfra procentvis andel i en svarpopulation på personer. Andel Beregnet antal 95% interval for antal 2% % % % % % % % % % Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

16 Bilag C C. Befolkningsudviklingen Befolkningens sammensætning med hensyn til køn, alder og andre karakteristika ændrer sig over tid. Som eksempel kan nævnes, at gennemsnitsalderen i Danmark i 2000 var mere end to år højere end i år 1980 (Danmarks Statistik 2000). Ændringer som ovennævnte har betydning for det samlede billede af forekomsten af forskellige indikatorer på sundhed og sygelighed, selvom der ikke er sket ændringer i de enkelte gruppers forhold. I dette bilag gives en oversigt over udviklingen i befolkningssammensætningen med hensyn til de baggrundsvariable, der anvendes i undersøgelsen. Der fokuseres på årstallene 1987, 1994 og 2000, svarende til de gennemførte sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Formålet med oversigten er at skabe baggrundsviden for forståelsen af de aktuelle resultater. Udgangspunktet for denne præsentation er data fra Danmarks Statistikbank (Danmarks Statistik 2002), da man her i en systematiseret og som regel sammenlignelig form finder opgørelser over køns- og aldersfordeling, socioøkonomiske forhold, uddannelsesmæssig baggrund og civilstand. Det skal bemærkes, at også personer med ikke-dansk statsborgerskab er med i opgørelserne. Hvis ikke andet er angivet, dækker opgørelserne personer på 16 år og derover. Køn og alder I figur C.1 vises den voksne befolknings fordeling på køn og fem aldersgrupper i de tre år, hvori der er indsamlet SUSY-data. I alle tre år udgør kvinderne lidt over 51% af befolkningen. Af figuren ses, at andelen af årige er steget tydeligt over perioden. Dette skyldes, at de store fødselsårgange fra midten af 1940 erne nu er nået op i denne aldersgruppe (Danmarks Statistik 2000). Sammenfaldende hermed er der sket et fald i andelen af årige, bl.a. på grund af små fødselsårgange i 1970 erne og 1980 erne. Figur C.1 Den voksne befolknings fordeling på køn og alder i 1987, 1994 og % Kilde: Danmarks Statistik

17 Bilag C Socioøkonomisk gruppering Eftersom Danmarks Statistik har ændret på opgørelsesmetoden i perioden, har vi brugt en grov gruppering af socioøkonomisk status. Der er opdelt i fem grupper: selvstændige, medarbejdende ægtefælle, lønmodtagere, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (pensionister, efterlønsmodtager m.fl.). Af tabel C.1 fremgår det, at der er sket et fald i procentandelene af selvstændige uden ansatte og af medhjælpende ægtefæller. Desuden er andelen af arbejdsløse mindsket kraftigt fra 1994 til I samme periode er andelen af beskæftigede lønmodtagere steget. Endelig er der en øgning af andelen, der er uden for arbejdsstyrken fra 1987 til Tabel C.1 Den voksne befolknings fordeling på socioøkonomisk status i 1987, 1994 og Procent Selvstændige 6,2 5,5 4,9 Medarbejdende ægtefælle 1,2 0,6 0,3 Beskæftigede lønmodtagere 57,1 53,8 58,1 Arbejdsløse 4,5 7,6 2,7 Øvrige uden for arbejdsstyrken 30,9 32,4 33,9 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik 2002 Uddannelse Fordelingen af den voksne befolknings fordeling på højeste fuldførte uddannelse i 1991, 1994 og 2000 er vist i tabel C.2. Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden i perioden, og derfor kan man ikke sammenligne med fordelingen i Den første fordeling med den nye opgørelsesmetode er fra 1991, og derfor har vi valgt at vise den fordeling. Man får en fornemmelse af, hvordan udviklingen har været over perioden. Opgørelsen dækker aldersgrupperne fra og med 15 år til og med 69 år. Det er i løbet af de ni år sket et fald i andelen af personer udelukkende med grundskolen som uddannelsesmæssig baggrund. Andelene er tilsvarende øget i alle øvrige uddannelsesgrupper. Ægteskabelig stilling Figur C.2 viser en oversigt over den procentvise fordeling af ægteskabelig stilling rent juridisk i befolkningen. Fra 1987 til 2000 ses en øgning i andelen af ugifte og fraskilte, mens der er et fald i andelen af gifte. Desuden er andelen, der er enker/enkemænd, faldet noget i perioden Grundskole 44,6 41,6 35,6 Almengymnasial uddannelser 5,4 5,8 6,4 Erhvervsgymnasial 1,4 1,8 2,2 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 31,4 32,2 33,8 Korte videregående uddannelser 3,0 3,3 3,9 Mellemlange videregående uddannelser 8,3 8,8 10,1 Bachelor 0,3 0,5 0,9 Lange videregående uddannelser 3,2 3,5 4,5 Uoplyst 2,4 2,4 2,6 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik 2002 Tabel C.2 Den voksne befolknings fordeling på højeste fuldførte uddannelse i 1991, 1994 og Procent. 551

18 Bilag C Amter I figur C.3 gives en oversigt over udviklingen i den procentvise fordeling af Danmarks befolkning på amter, hvor Københavns og Frederiksberg Kommuner er taget under ét. De væsentligste ændringer er i Roskilde, Århus og Frederiksborg amter, hvor andelene er steget og i Københavns Amt, hvor befolkningsandelen er faldet. Det skal også bemærkes, at befolkningsandelene i Københavns og Frederiksberg Kommuner er faldet fra 1987 til Dog har kommunerne genvundet en stor andel af dette fald i Figur C.2 Den voksne befolknings fordeling på typer af juridisk ægteskabelig stilling i 1987, 1994 og Kilde: Danmarks Statistik

19 Bilag C Figur C.3 Den voksne befolknings fordeling på amter og Københavns og Frederiksberg Kommuner i 1987, 1994 og Kilde: Danmarks Statistik