Nogle forskelle mellem levevilkår i byer og bygder og input til en diskussion om bygdernes fremtid

Transkript

1 Nogle forskelle mellem levevilkår i byer og bygder og input til en diskussion om bygdernes fremtid Vil man i Grønland omplacere mennesker, der med hensyn til kvalifikationer formentlig umiddelbart og aktuelt er bedre rustede til at bo og ernære sig dér, hvor de bor. Bygdebefolkningerne er i højere grad end bybefolkningen selvforsynende med kød og fisk og man har bolig og nære sociale relationer her. På trods af mindre tilfredshed på nogle områder giver bygdebefolkningerne trods alt udtryk for at være ligeså tilfredse med deres liv som befolkningen i byerne. Birger Poppel* Seniorforsker ved Ilisimatursafik, Grønlands Universitet Den 2. januar 2007 udtalte Jess G. Berthelsen, formanden for SIK (det grønlandske LO) i Grønlands Radio, at landsstyret skulle være ærlig om hensigten med afskaffelsen af ensprissystemet: Enten må man ophæve afskaffelsen af ensprissystemet, eller også må man sige OK, det er det vi vil. Vi vil have, at befolkningen flytter ind til de større byer. For det hænger ikke sammen at man siger man vil gøre noget ved bygderne, og så samtidig afskaffe ensprissystemet. Den konkrete anledning var iværksættelsen af næste etape i aftrapningen af det ensprissystem på varer og tjenester, som Hjemmestyret overtog fra den danske stat. Indtil for få år siden har ensprissystemet været videreført som et udtryk for ønsket om en spredt bosætning, sammenlignelige vilkår på en lang række centrale udgifter for husholdningerne uafhængig af bosted og endelig: materialiseringen af en solidaritetsfølelse og ligestillingspolitik mellem bedre og dårligere stillede byer, bygder og regioner. Netop hensynet til bygdebefolkningen og bevarelsen af bygderne var et væsentligt element i bevægelsen for indførelse af Hjemmestyre i Grønland og kan ses som en del af kampen mod den koncentrationspolitik, som den danske stat stod for i forbindelse med realiseringen af moderniseringsplanerne for Grønland, kendt som G-50 og G- 60 (Dahl 1986; Broe 1993). I den udstrækning, der foregår en offentlig debat om bygdernes eksistensvilkår og eksistensberettigelse samt udvikling eller afvikling af de grønlandske bygder foregår den ud fra forskellige rationaler typisk et økonomisk rationale, der postulerer, at bygderne ikke kan betale sig og et socialt/kulturelt rationale, der argumenter i forhold til kulturel kontinuitet: at det er i bygderne det rigtige Grønland findes, dér sproget trives og dér den traditionelle levevis videreføres. Det samlede indbyggerantal i bygderne i begyndelsen af det 21. århundrede (godt 9.400) er stort set det samme som ved udgangen af det 19. århundrede. Inden for de seneste 50 år nåedes det højeste indbyggertal i bygderne i 1960 (ca ) umiddelbart før den statslige koncentrationspolitik blev iværksat. Den stærke befolkningstilvækst siden anden verdenskrig har fundet sted i byerne. I Grønlands 18 byer var der pr. 1. januar indbyggere, hvoraf knapt en tredjedel boede i landets største by, Nuuk. Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA, I foråret og sommeren 1994 gennemførte Grønlands Statistiske Kontor (GSK nu Grønlands Statistik, GS) på foranledning af det grønlandske landsstyre en landsdækkende, repræsentativ undersøgelse af befolkningens levevilkår. 2 Anvendelse af de traditionelle mål indenfor social-indikator traditionen viste bl.a., at individer og husholdninger i byerne på de målte levevilkårdimensioner (boligforhold, beskæftigelse, arbejdsløshed, uddannelse og indkomst) var stillet bedre end individer og husholdninger i bygderne. Note * Cand. polit., Projektchef for Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA, seniorforsker ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Note 1 Dette afsnit bygger bl.a. på Poppel (2006a). Mere detaljeret behandling af de metodemæssige og teoretiske overvejelser bag SLiCA er foretaget i Andersen og Poppel (2002) Note 2 GSK foretog i forlængelse af landsstyrets beslutning en spørgeskemaundersøgelse, der omfattede 1500 tilfældigt udvalgte personer (18 år og derover). Respondenterne blev bedt om at besvare 147 spørgsmål om bl.a. bolig-, uddannelses- og erhvervsforhold, økonomi og forbrug samt fritidsbeskæftigelse. Herudover blev der efterfølgende gennemført 2 særundersøgelser i henholdsvis Ammassalik og Upernavik kommune for at sikre en særlig grundig viden om befolkningens levevilkår i yderdistrikterne. 19

2 1994-undersøgelsen var kun i begrænset omfang designet til at kunne besvare spørgsmål om årsagssammenhænge. Det blev derfor en overordnet og selvstændig målsætning for en kommende levevilkårsundersøgelse, at denne skulle afdække, om der var levevilkårsprioriteter og i bekræftende fald hvilke der fik nogle til at fravælge en højere levestandard. (Andersen 2007; Andersen og Poppel 2006a). Da 1994-undersøgelsen havde nogle begrænsninger begyndte Grønlands Statistik i 1997 på en udvidet levevilkårsundersøgelse, der inddrog respondenternes velfærdsprioriteter, ligesom andre erfaringer fra 1994-undersøgelsen skulle nyttiggøres. Dette arbejde førte i partnerskab med repræsentanter for respondenterne (de oprindelige foks regionale og nationale organisationer 3 ) samt forskere og forskningsinstitutioner i og uden for Arktis til etableringen af et nyt forskningsdesign for gennemførelse af levevilkårsundersøgelser blandt oprindelige folk 4 (Andersen 2007; Andersen og Poppel 2006a). Det fælles arbejde resulterede i 2001 i færdiggørelse af et fælles spørgeskema 5 for Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA (Survey of Living Conditions in the Arctic). SLiCA inddrager dels en række traditionelle sociale indikatorer og dels en række levevilkårsdimensioner, der ikke traditionelt fokuseres på. Note 3 Det drejer sig om: Inuit Circumpolar Council, ICC; Same Rådet og Russian Association of the Indigenous Peoples of the North, RAIPON. Note 4 Undersøgelsen dækker inuit i Grønland, Canada og Alaska samt de oprindelige folk i Tjukotka og på Kola Halvøen i Rusland samt samerne i Norge og Sverige. Kun i Grønland omfatter undersøgelsen den ikke-oprindelige befolkning primært den tilflyttede gruppe af danskere. Det er ikke lykkedes at skabe finansiel baggrund for at inddrage samerne i Finland i undersøgelsen. Note 5 Forskellige forhold i de deltagende lande og regioner har medført modifikationer og tilpasninger i spørgeskemaet. I Canada indebar et samarbejde mellem SLiCA s canadiske team og Statistics Canada s Aboriginal Peoples Survey, APS 2001 om et fælles spørgeskema, at der ikke i alle tilfælde er adgang til at gennemføre nationale sammenligninger. Note 6 For en nærmere gennemgang af metode, teoretiske overvejelser og forskningsprocessen henvises til projektets hjemmeside, hvor også spørgeskemaet er tilgængeligt: Note 7 Allardt fremhævede at det ultimative formål med måling af levevilkår var at få et billede af den individuelle velfærd (Allardt 1975). Note 8 I den internationale faglitteratur sammenfattes disse aktiviteter ofte under betegnelsen traditionelle aktiviteter (traditional activities) begrundet i, at aktiviteterne, om end der ofte anvendes ny teknologi til deres udførelse, oftest er baseret på viden og erfaringer formidlet gennem generationer og, hvad fangst og fiskeri angår, typisk retter sig mod de samme arter, som var fødegrundlaget i de traditionelle eskimoiske samfund. Alt i alt drejer det sig om: sprog, selvidentifikation, kulturel identitet, familie og sociale netværk, husholdninger, beskæftigelse: lønarbejde/fangst og fiskeri, sundhed, religiøsitet og åndelighed, kommunikation og teknologi, diskrimination, uddannelse, miljø, boligforhold, retslige forhold og tryghed, fritid, mobilitet og politiske ressourcer 6. Levevilkår defineres i SLiCA med udgangspunkt i ressourcer, der kan tages i anvendelse på forskellige arenaer (Andersen 1999) 7. Det internationale spørgeskema, som anvendes i den grønlandske del af levevilkårsundersøgelsen giver mulighed for at undersøge relationer mellem svarpersonernes baggrund og ressourcer, tilfredshed med forskellige aspekter af livet såvel som individuel velfærd og den personlige almene tilfredshed hermed. Data er indsamlet med udgangspunkt i SLiCA s internationale spørgeskema, som er anvendt i alle SLiCA s regioner. Spørgeskemaet indeholder endvidere en række spørgsmål, som er specifikt designede til den grønlandske undersøgelse. Nærværende artikel baserer sig på datamateriale fra den grønlandske del af Den arktiske Levevilkårsundersøgelse indsamlet i perioden december 2003 til august Datamaterialet stammer fra 1205 personlige interviews med et repræsentativt udsnit af borgere i Grønland, der på udtrækningstidspunktet var fyldt 15 år. Der er gennemført 812 interviews med respondenter fra otte byer og 393 respondenter fra 22 bygder. For at kunne gennemføre multivariate analyser er der foretaget oversampling i bygderne. Det indsamlede datamateriale er efterfølgende vægtet således, at det afspejler befolkningens demografiske sammensætning. Tabel 1 Den grønlandske økonomi en blandet penge- og naturalieøkonomi? Grønland har på trods af udviklingstræk fælles med det øvrige Arktis nogle særtræk, der gør det relevant at undersøge i hvilken udstrækning denne blandingsøkonomi stadig er fremherskende i Grønland samt hvorvidt, der er forskel på i hvor høj grad byer og bygder er karakteriseret ved en blandingsøkonomi med træk fra den traditionelle fangerøkonomi eller er mere påvirket af den moderne markedsøkonomi. Under udarbejdelsen af spørgeskemaet var der enighed om at undersøge, hvorvidt den enkelte husholdning, som det var tilfældet i de traditionelle arktiske samfund, stadig fungerede som en produktionsenhed (Usher et al. 2003). Der er derfor stillet en lang række spørgsmål om både respondenternes og øvrige husholdningsmedlemmers produktive aktiviteter: lønarbejde såvel som fangst og fiskeri, hvad enten det er med salg for øje, til forbrug i husholdningen eller til at forære til andre husholdninger samt andre udvalgte aktiviteter 8 herunder f.eks. fremstilling af både og slæder. Svarene på en række af disse spørgsmål er sammenfattet i tabellerne nedenfor. Tabellerne vedrørende arbejdsmarkedsdeltagelse og befolkningens deltagelse i fangst, fiskeri og andre udvalgte aktiviteter angiver hvor stor en andel af befolkningen, der i en given periode har deltaget i forskellige typer aktiviteter, det er således ikke muligt umiddelbart at slutte om det tidsmæssige omfang af aktiviteterne. Tabellerne understøtter dog den opfattelse, at der ikke er tale om en koncentration af aktiviteterne, således at f.eks. lønarbejde stort set udelukkende varetages af bybefolk- Tilknytning til arbejdsmarkedet - beskæftigelse og ledighed i den grønlandske arbejdsstyrke samt relativ fordeling af antal arbejdstimer i det job respondenten arbejdede mest i inden for seneste 12 måneder. Andel af befolkningen (i %) som By Bygd I alt havde arbejde i den forløbne uge som lønmodtager eller selverhvervende havde fuldtidsjob seneste 12 måneder havde deltidsjob seneste 12 måneder havde en eller flere beskæftigelser som lønmodtager eller selverhvervende seneste 12 måneder var uden lønarbejde i løbet af seneste fem år på trods af ønske om arbejde ikke havde beskæftigelse som lønmodtager eller selverhvervende seneste 12 måneder Relativ fordeling (i %) på antal ugentlige arbejdstimer: Mindre end 38 timer pr. uge timer pr. uge Mere end 40 timer pr. uge

3 Tabel 2 Andelen af den grønlandske befolkning, der har deltaget i fangst, fiskeri og andre udvalgte aktiviteter inden for de seneste 12 måneder. By Bygd I alt - procent - Bærplukning Fiskeri efter andre arter end ørred og laks Tørret fisk Fiskeri efter ørred og laks Fangst af havpattedyr Fangst af havfugle Rensdyrjagt Jagt på landpattedyr Indsamling af æg Fremstilling af både og slæder Fremstilling af skindarbejder Fremstilling af husflid Dyrkning af afgrøder Fåre- eller rensdyrhold ningen, mens bygdebefolkningen primært står for fangst og fiskeri m.m. Samtidig med at lønarbejde eksisterer i både byer og bygder, og bybefolkningen også er engageret i traditionelle aktiviteter, er der dog markante forskelle i fordelingen af lønarbejdet såvel som af de øvrige aktiviteter. Der er således betydelig større arbejdsmarkedsdeltagelse hos bybefolkningen, ligesom der i alle de oplistede aktiviteter i tabel 2 (bortset fra rensdyrjagt 9 ) er tale om, at en større andel af bygdebefolkningen er involverede i disse aktiviteter. Tabel 3 Kombination af fuldtidsjob og aktivitet inden for fangst og fiskeri hos den enkelte. Fordelt på byer og bygder Fordelingen af befolkningen i forhold til antal timers ugentlig beskæftigelse (tabel 3) i den stilling (lønarbejde eller selverhvervende), den enkelte arbejdede flest timer i inden for de seneste 12 måneder forud for interviewingen, peger ligeledes på et mindre omfang af lønarbejde i bygderne, idet næsten en tredjedel var beskæftiget under 38 timer. Dette ligger i forlængelse af tabel 1 s øvrige information om arbejdsmarkedsdeltagelse, idet væsentligt flere byboere: 69 % overfor 51 % bygdeboere har haft fuldtidsarbejde inden for de seneste 12 måneder. Det modsatte er tilfældet, når der er tale om deltidsjobs, idet 19 % bygdeboere angiver, at de har haft arbejde i deltidsjob inden for de seneste 12 måneder, mens den tilsvarende andel for byboere er 14 %. Eksistensen af lønarbejde side om side med fangst- og fiskeriaktiviteter i byer og bygder om end i varierende omfang genfindes også i mange tilfælde hos den enkelte, hvilket underbygges af nedenstående tabel, der søger at afdække i hvilken udstrækning, der sker en specialisering, således at nogle beskæftiges som lønmodtagere eller selverhververe, mens andre er aktive i fangst og fiskeri. I både byer og bygder har en væsentlig del af arbejdsstyrken: godt 1/4 i byerne og 1/3 i bygderne inden for det seneste år været fuldtidsbeskæftiget og aktive inden for fangst og fiskeri, mens knapt 1/4 uanset bosted angiver, at de hverken har haft fuldtidsarbejde eller været aktive fiskere og/eller fangere. De største forskelle mellem by- og bygdebefolkningens aktiviteter findes blandt de, der uanset årsag alene har haft fuldtidsbeskæftigelse (mere end dobbelt så stor andel i byerne som i bygderne) eller været aktive inden for fangst og fiskeri (mere end tre gange så stor andel i bygderne som i byerne). I anden sammenhæng (Poppel 2006b) er det blevet dokumenteret, at det kræver økonomiske ressourcer for at investere i og vedligeholde det udstyr, der er en forudsætning (ud over en lang række tillærte færdigheder) for at være fanger og fisker i det 21. århundrede. At en større andel af bybefolkningen er beskæftiget med lønarbejde og i højere grad har fuldtidsarbejde afspejler sig i såvel de personlige indkomster som i husstandsindkomsterne 10 samt i indkomstfordelingen mellem by og bygd. Mens 60 % af byboerne havde årlige 11 bruttoindkomster på mere end kr., tjente 60 % af bygdeboerne under dette beløb. For husstandene danner der sig et tilsvarende billede: knapt 2/3 af husstandene i byerne havde bruttoindkomster på mere end kr. årligt. I bygderne tjente knapt 75 % mindre end kr. Forskellen i pengeindkomster mellem byer og bygder er nedenfor anskueliggjort ved at anvende EuroStats metode til beregning af fattigdom 12. Opgørelsen i tabel 6 viser, at mens godt 1/3 af bybefolkningen har indkomster, der ligger under fattigdomsgrænsen (mindre end 60 % af medianindkomsten), er andelen af befolkningen Procentvist fordelt Byer Bygder I alt Hverken fuldtidsjob eller aktivitet inden for fangst/fiskeri Fuldtidsjob Aktiv inden for fangst/fiskeri Både fuldtidsjob og aktivitet inden for fangst/fiskeri Tabel 4 Andelen af befolkningen, der tjener mere eller mindre end 60 % af medianindkomsten. Fordelt på byer og bygder. %-vis fordeling By Bygd I alt 60 % eller mindre af medianindkomsten Mere end 60 % af medianindkomsten Note 9 Rensdyrjagten er geografisk begrænset, og nogle af de største bestande af rensdyr findes i områder tæt på nogle af de største byer. Samtidig er der et stort antal fritidsjægere (heraf mange fra byerne), der benytter denne jagtform. Note 10 Der er i bruttoindkomstbeløbene medregnet såvel lønindkomst, indkomst ved selvstændigt erhverv samt diverse indkomstoverførsler. Derimod er værdien af egen fangst og fiskeri ikke medregnet. Note 11 Da undersøgelsesperioden strakte sig fra december 2003 til 2006 vil indkomstoplysningerne stamme fra enten 2003, 2004 eller Note 12 Der er tale om beregning af relativ fattigdom (i modsætning til f.eks. FN s absolutte fattigdomsmål), idet der opgøres hvor stor en andel af en befolknings indkomster, der er lig eller lavere end 60 % af medianindkomsten. 21

4 i bygderne under fattigdomsgrænsen godt 50 %. For at få et mere samlet billede af de ressourcer den enkelte familie har rådighed over 13,er hver enkelt respondent spurgt om, hvor stor en andel af husholdningens forbrug af kød og fisk, der stammer fra fangst og fiskeri foretaget af medlemmer af husholdningen. Lige såvel som en større andel af arbejdsstyrken beskæftiget med lønarbejde afspejlede sig i større indkomster for byboernes vedkommende, afspejler den større aktivitet i forbindelse med fiskeri og fangst blandt bygdeboerne sig i bidrag til husholdningernes forbrug af kød og fisk. Den større aktivitet blandt bygdebefolkningen medfører, at en større andel af husholdningernes forbrug af kød og fisk fanges og fiskes af medlemmer af husholdningen. Således sikrer egen fangst og fiskeri halvdelen eller mere end halvdelen af forbruget af fisk- og fangstprodukter for op i mod 2/3 af husholdningerne i bygderne, mens det tilsvarende tal for byernes vedkommende er godt 1/2. Sammenfatning og sammenhæng med individuel velfærd Ovenstående resultater fra den grønlandske del af Den arktiske Levevilkårsundersøgelse understøtter undersøgelsens foreløbige overordnede konklusion vedrørende erhvervsmæssig aktivitet: at den bedste måde at karakterisere økonomierne i mange af de områder/regioner i Arktis, der bebos af inuit er blandingsøkonomier: økonomier, der kombinerer lønarbejde med fangst, fiskeri, fåre- og rensdyravl samt traditionelle måder at tilberede mad på (denne livsform kaldes i Nordamerika subsistence economy, subsistence lifestyle eller slet og ret subsistence ). Konklusionen om den blandede økonomi gælder ofte ikke alene den enkelte region, men dækker også en meget stor del af husholdningerne, som er tilbøjelige til at kombinere lønarbejde og traditionelle aktiviteter (Poppel 2006b; Kruse et al 2007). De forhold, der ovenfor er fremdraget vedrørende Grønland, supplerer på nogle områder den officielle statistik, som Grønlands Statistik udarbejder og den omfattende analyse af fangererhvervets vilkår, der blev udgivet i 2005 (Rasmussen 2005). Det gælder også fordelingen af forskellige ressourcer. Ud over konstateringen ovenfor af væsentlige forskelle i fordelingen af indkomster mellem by- og bygdebeboere og forskelle i erhvervsmuligheder forstået som adgang til lønnet arbejde, dokumenterer Levevilkårsundersøgelsen også store forskelle i besiddelse af formel uddannelse 14. Samtidig fremgår det af resultater fra undersøgelsen, at en væsentlig større del af bygdebefolkningen end byboerne har lært og mestrer færdigheder 15, der er forudsætninger for at kunne ernære sig inden for fangst og fiskeri i et samspil med de naturgivne ressourcer. Den foreløbige konklusion (som i det videre arbejde med SLiCA skal efterprøves nærmere) er, at der er tale om en på flere måder ulige fordeling af ressourcer mellem befolkningen i byer og bygder i bygdebefolkningens disfavør, samtidig med at de respektive befolkningsgrupper umiddelbart synes at have kvalifikationer (formelle uddannelser henholdsvis tillærte traditionelle færdigheder), der giver dem Tabel 5 komparative fordele i forhold til de arenaer (lokalt arbejdsmarked henholdsvis naturgivne fangst- og fiskerimuligheder), de er tættest på. Det var en væsentlig forudsætning for Levevilkårsundersøgelsens design, at de levevilkårsdimensioner, der var udgangspunktet for formuleringen af spørgsmålene til respondenterne, skulle give mulighed for at afspejle respondentgruppens velfærdsprioriteter. Derfor har det været betydningsfuldt ikke alene at få beskrevet levevilkår, men også at få vurderinger af disse levevilkår herunder graden af tilfredshed med en række enkeltforhold såvel som med den enkeltes liv generelt. Nedenstående tabeller 5-6 sammenfatter nogle af disse vurderinger. Respondenterne er spurgt ikke alene om deres beskæftigelsesmæssige forhold, men også om den foretrukne livsstil: lønmodtager, fanger/fisker/fåreholder, selvstændig erhvervsdrivende eller en kombination af disse. I modsætning til Tjukotka, Alaska og Arktisk Canada ønskede ingen en kombination af disse muligheder. Det fremgår af tabellen, at tendensen til prioritering af et liv som lønmodtager henholdsvis fanger/fisker mm synes at afspejle de faktiske erhvervsmuligheder. Af tabel 6, der sammenfatter den grønlandske befolknings tilfredshed med en række forhold af relevans ikke mindst i forhold til arbejdsmarkedsdeltagelse/erhvervsudøvelse, fremgår By/bygdefordeling (i procent) af svar på spørgsmålet: Hvis du kunne vælge den livsstil, du foretrækker, ville du da vælge at være lønmodtager, fanger/fisker/fåreholder eller selvstændig erhvervsdrivende? Byer Bygder I alt Være lønmodtager Fanger/fisker/fåre- eller rensdyravler Være selvstændig erhvervsdrivende Note 13 For skøn over værdien af fangst og fiskeri til eget forbrug henvises til Rasmussen Note 14 Levevilkårsundersøgelsen har forsøgt at afdække kvalifikationer og kompetencer opnået såvel gennem det formelle uddannelsessystem som gennem opdragelse/oplæring i barndommen og ungdommen. Det fremgår af data fra undersøgelsen, at 58 % af byboerne og 32 % af bygdeboerne har afsluttet en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Note 15 I Levevilkårsundersøgelsens spørgeskema spørges til i alt 25 færdigheder, som er nødvendige og/eller nyttige for at kunne begå sig I naturen, ernære sig ved fangst tog fiskeri samt behandle fangst og fisk m.v. sammenfattet under betegnelse traditionelle færdigheder. Svarene er inddelt i fire grupper (0-5; 5-10; 11-15; 16-25), og det fremgår, at mens over halvdelen af bygdeboerne mestrer mere end 11 færdigheder, er den tilsvarende andel for byboerne knapt 1/3. Tabel 6 Tilfredshed med forskellige forhold - procentvis fordelt på by/bygd. %'en angiver den andel, der er enten meget eller noget tilfredshed med Procent By Bygd Den erhvervsaktivitet eller kombination af forskellige erhvervsaktiviteter, som respondenten har udført de seneste 12 måneder Muligheden for at få arbejde i lokalområdet Muligheder for at drive fangst og fiskeri Mængden af fisk og fangstdyr, som er til rådighed lokalt Landstyrets håndtering af behovene i lokalsamfundet Husstandens indkomst Levestandard Livskvaliteten i dit lokalsamfund Livet generelt

5 Tabel 7 Har du overvejet at flytte fra denne by/bygd inden for de sidste fem år? Procentvis fordelt på byer og bygder Ja Nej I alt By Bygd Ialt det, at andelen af bybefolkningen, der svarer meget eller noget tilfreds med de respektive forhold i næsten alle tilfælde er højere end bygdebefolkningen. Det gælder især spørgsmålet om muligheden for at få arbejde i lokalområdet, husstandens indkomst og respondentens levestandard. Umiddelbart overraskende og et spørgsmål til grundigere analyse kan det derfor synes, at 92 % og dermed næsten samme andel som i byerne (93 %) svarer, at de er meget eller noget tilfreds med deres liv generelt. Til gengæld ligger en del af forklaringen på tallene i tabel 7 måske gemt i de 92 %. I starten af artiklen stilledes spørgsmålet, hvorfor så mange mennesker vælger at bo i byer og bygder med eksempelvis få jobs og lave indkomster? Hvis vi alene fokuserer på formel uddannelse og beskæftigelse som lønmodtager, synes der ikke umiddelbart at være mange grunde til at blive boende. Det gælder i Grønland såvel som i de øvrige områder af Arktis, som Levevilkårsundersøgelsen hidtil har analyseret (Tjukotka, Alaska, Arktisk Canada). Mere end 70 procent af de oprindelige beboere i Arktis svarer, at de i de seneste fem år ikke har overvejet at flytte. Og for de områder, der bebos af inuit er den overordnede konklusion, at familiebånd er stærkest i bygderne og sociale netværk er stærkest i byerne; at flere kvinder end mænd ønsker at flytte og flere mænd end kvinder vender tilbage; at mænd, der vender tilbage oftere har arbejde og oftere deltager i fiskeri og fangst til eget forbrug end andre mænd. I Grønland, hvor undersøgelsen som baggrund for denne artikel både inddrager grønlændere og ikke-grønlændere (næsten udelukkende danskere) svarer 64 % i byerne og 62 % i bygderne, at de ikke har overvejet at flytte inden for de seneste fem år. Konklusion Manglende erhvervs- og uddannelsesmuligheder i bygderne samt henvisning til urentable bygder anføres undertiden som en hæmsko for en økonomisk udvikling i Grønland frem mod større økonomisk og dermed også politisk selvstændighed. De reformer, der i forlængelse af den Strukturpolitisk handlingsplan 16 fra 2000, har været gennemført (herunder afskaffelse af ensprissystemet på el- og vandområdet og privatisering af kystpassagertrafikken med markante serviceforringelser til følge) har ikke eksplicit tilkendegivet nedlæggelse af bygder som et formål, men konsekvenserne af flere af reformerne peger tilsyneladende i den retning (Poppel 2005). At der ikke er tale om en formuleret politik, men snarere om en konsekvens af en række politiske tiltag, der markedsføres under andre paroler, gør det ekstra nødvendigt at få en åben politisk debat om bygdernes fremtid i et Grønland på vej mod selvstændighed over øget selvstyre. Da der bortset fra Rapporten om fangererhvervets fremtid (Rasmussen 2005) og få andre bidrag - ikke eksisterer kvalificerede analyser af bygderne nu og under forskellige udviklingsscenarier, er det ligeledes vigtigt at kræve seriøse analyser gennemført samt inddragelse af bygdeboerne i debatten om bygdernes udvikling. Levevilkårsundersøgelsen (SLiCA) rummer et godt grundlag for beskrivelser og analyser af en række forhold, der ikke eller kun sjældent inddrages i debatten om bygdernes fremtid. Sammenfattende kan følgende fremdrages om bygderne på baggrund af artiklens smagsprøve på anvendelse af data fra den grønlandske del af undersøgelsen: undersøgelsen bekræfter den skæve fordeling i forhold til byerne af bl.a. arbejdspladser, lønindkomst og formel uddannelse; samtidig dokumenterer undersøgelsen, at bygdebeboerne i højere grad end bybefolkningen deltager i fangst og fiskeri og aktiviteter forbundet hermed; bygdeboernes fangst og fiskeriaktiviteter gennemføres med baggrund i tillærte færdigheder, som de i højere grad end byboerne er i besiddelse af. Ud over disse færdigheder kræver fangst og fiskeri imidlertid også investering i udstyr samt penge til løbende vedligeholdelse og dermed behov for supplerende pengeindkomster; den større aktivitet i forbindelse med fangst og fiskeri indebærer, at bygdebefolkningen i højere grad end bybefolkninger er selvforsynende med kød og fisk til egen husholdning, hvad der muliggør overlevelse med langt lavere indkomster end i byerne; bygdebefolkningen er på en række områder mindre tilfredse end bybefolkningen; når der spørges til tilfredshed med eget liv som helhed er der imidlertid både i byer og bygder mere end 90 %, der svarer noget eller meget tilfreds ; og i både byer og bygder svarer over 60 %, at de ikke har overvejet at flytte inden for de sidste fem år. I forlængelse af gennemgangen ovenfor synes det bl.a. at være en væsentlig pointe i forhold til den politiske diskussion om bygdernes fremtid, at en affolkning af visse bygder vil omplacere mennesker, der med hensyn til kvalifikationer formentlig umiddelbart og aktuelt er bedre rustede til at bo og ernære sig dér hvor de bor, i højere grad end bybefolkningen er selvforsynende med kød og fisk, har bolig og nære sociale relationer og som på trods af mindre tilfredshed på nogle områder giver udtryk for alt i alt at være ligeså tilfredse med deres liv som befolkningen i byerne. Note 16 Grønlands Hjemmestyre (2000): En vision for Fremtiden Oplæg til en strukturpolitisk handlingsplan. 23

6 Litteraturliste Allardt, Erik (1975) Att Ha, Att Älska, Att Vara. Om Välfärd i Norden, Lund. Andersen, Thomas (1999): A Circumpolar Study of Living Conditions among Saami and Inuit Peoples. I Petersen, Hanne og Birger Poppel (eds.): Autonomy, Dependency and Sustainability in the Arctic. Ashgate, London. Andersen, Thomas og Birger Poppel (2002): Living Conditions in the Arctic. I: Hagerty, Michael R., Joachim Vogel and Valerie Møller eds. (2002): Assessing Quality of Life and Living Conditions to Guide National Policy. The State of the Art. Social Indicators Research Series, Vol. 11. Kluwer Academic Publishers. Andersen, Thomas (2007): Levevilkår i Arktis. Måling af levevilkår og individuel velfærd blandt inuit og samer i Arktis (under offentliggørelse). Broe, Henning (1993): Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie. Det grønlandske Selskab. Dahl, J. (1986): Arktisk selvstyre, Akademisk Forlag. Grønlands Hjemmestyre (2000): En vision for Fremtiden Oplæg til en strukturpolitisk handlingsplan. Kruse, Jack, Birger Poppel, Larissa Abryutina, Gerard Duhaime, Stephanie Martin, Mariekathrine Poppel, Margaret Kruse, Ed Ward, Patricia Cochran, Virgene Hanna (2007): A Survey of Living Conditions in the Arctic. I: Social Indicator Research (under peer review) Poppel, Birger (2005): Grønland års Hjemmestyre, status og aktuelle udfordringer. I: Geografisk Orientering, Tidsskrift for Geografforbundet, 35. årgang vol. 6, November 2005 Poppel, Birger (2006a): Den arktiske Levevilkårsundersøgelse SLiCA et komparativt og transnationalt projekt. I: Hanne Petersen, red. (2006): Grønland i Verdenssamfundet. Forlaget Atuakkat/Ilisimatusarfik. Poppel, Birger (2006b): Interdependency of subsistence and market economies in the Arctic. I: Solveig Glomsrød and Iulice Aslaksen (eds.): The Economy of the North. Statistics Norway. Rasmussen, R. O. (2005): Analyse af fangererhvervet i Grønland, Roskilde Universitetscenter. Usher, P.J., Gerard Duhaime, Edmund Searles (2003): The Household as an Economic Unit in Arctic Aboriginal Communities, and its Measurement by Means of a Comprensive Survey. I: Social Indicator Research