Medlemstallet fordoblet på to år

Transkript

1 Medlemsblad for Humanisisk Samfund Augus årgang - Nr. 3 Humanisisk Samfund vokser... Medlemsalle fordoble på o år CHRISTOFFER PAULSEN, HOVED- BESTYRELSEN Ceremonierne - og især de humanisiske konfirmaioner - er årsag il, a foreningens medlemsal vokser særk, siger HS forperson medlemmer er vi nu i Humanisisk Samfund! HS sekrearie opgjorde i juli foreningens medlemsal, og de viser, a vi i løbe af blo de senese o år er bleve dobbel så mange medlemmer. Ifølge HS-forperson Lone Ree Milkær skyldes medlemsfremgangen især de suc cesfulde ceremonier, særlig konfirmaio ner ne: - De humanisiske konfirmaioner bliver mere og mere populære og de øger analle af medlemmer. Vi kommer jo fx igennem il mange usind mennesker, der delager i konfirmaionerne. Samidig har vi gennem de sidse år sø og rolig arbejde på a gøre HS mere kend i offenligheden, og de giver hel sikker også flere medlemmer, siger hun. Men selvom ceremonierne i sig selv er eferragede, ville ine være opnåe uden de solide bagland og de mange ressourcer bland foreningens medlemmer. - Vi er en solid forening med dygige (forsæes side 2) DELTAG I SAMTALEN OM AT UDVIKLE HS Har du forslag il, hvordan Humanisisk Samfund kan nå ud il endnu flere, sam forblive relevan for dem, som allerede er medlem? Delag i samalen på Facebook under gruppen Inern gruppe for medlemmer af Humanisisk Samfund.

2 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 2 Medlemsalle fordoble... (forsa fra side 1) frivillige, både i lokalforeninger og ceremonigrupper. De beyder også mege for, om folk melder sig ind - og de gør de heldigvis, lyder de fra en ilfreds forperson. Arbejde for ligesilling af livssyn De gælder nu om a udbrede og vedligeholde oplysningen om vores humanisiske konfirmaioner. Men hvor kunne man ellers foresille sig, a foreningen kunne nå ud il endnu flere? - Vi arbejder lige nu for a forskellige livssyn ligesilles, så den danske sa ikke forskelsbehandler religiøse og ikke-religiøse livssyn, siger Lone Ree Milkær. - Førse skrid er en lovgivningsmæssig anerkendelse af, a ikke-religiøse livssyn får samme reigheder som rossamfund - De giver nye medlemmer, når HS kommer igennem il flere usinde mennesker via især konfirmaionerne, siger forperson Lone Ree Milkær. uden for folkekirken. De vil beyde, a HS kan få vielsesbemyndigelse og a vores bryllupsceremonier får samme juridiske gyldighed, som hvis du bliver vie i en kirke. De vil hel sikker øge analle af bryllupper, a de får en blåsempling på den måde. Og vi vil mege gerne øge analle af ceremonier, så flere kan få glæde af dem, siger hun. Ligesillingen af livssyn er e fundamen for foreningens poliiske arbejde. I sagens naur gælder de derfor om a få ændre saens forhold il folkekirken. Heril spiller oplysning og undervisning en rolle, hvorfor de poliiske arbejde med folkeskolen også er så vigig. - De langsigede mål er, a saen ikke ager silling il borgernes livssyn - religiøs eller ikke - og behandler alle borgere i samfunde ens, siger Lone Ree Milkær. Medlemsudvikling i Humanisisk Samfund Medlemsallene er opgjor pr. januar måned. Senese medlemsal er opgjor i juli måned (januar) (juli)

3 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 3 Uddannelsen er sa i sysem MARIE CARLSEN RAVNMARK, FRIVILLIG- OG UDDANNELSES- KOORDINATOR I HS Uddannelse skal sikre ensare høj kvalie i humanisiske ceremonier - og gøre de le a blive frivillig. Humanisisk Samfund vokser og der er bud efer vore ceremonier. Ikke minds på konfirmaionsområde, hvor vi næse år vil have minds 19 hold over hele lande. Derfor skal vi hele iden have fokus på kvalieen og sikre en vis grad af harmonisering. Vi har e fælles ansig udadil, og de er vigig, a vi har rammerne på plads, så vi kan sikre en ensare og høj kvalie i ceremonierne. De er grunden il, a vi i eferåre 2018 og fa på e ny uddannelsessysem i Humanisisk Samfund. De førse grundmoduler er hold og i øjeblikke arbejder vi på a udvikle moduler indenfor konfirmaionsundervisning, sam undervisnings forløb for kommende celebraner, ceremoniledere og humanisiske samaleparnere. Men uddannelse handler også om a bruge vores ressourcer god. De gør vi, når vi samler os i sørre grupper og fordyber os sammen. De giver fællesskab og nærvær, og de er o mege vigige elemener i en forening som vores, hvor sørsedelen af arbejde er dreve af frivillige. Nem a blive akiv Ud over a sikre kvalie, ensarehed og fællesskab skal uddannelsessyseme skabe en enkel vej for medlemmer, der ønsker a blive akive og finde deres ree hylde i vores forening. Vi har allerede mange gode kræfer. Men ikke minds på konfirmaionsområde har vi brug for flere frivillige, og vi har brug for, a de bliver klæd god på og age god imod, så de har lys il a forsæe de frivillige arbejde i flere sæsoner. De gælder selvfølgelig også alle andre akive, men især på konfirmaionsområde skal vi være opmærksomme på a skabe e flow af nye undervisere. De skal være nem a blive akiv i Humanisisk Samfund. De kalder på grundig inrodukion il foreningen og de er dé, der er anken med grundmodulerne. Sar med grundmodul Grundmodule fører delagerne ind i foreningens hisorie og virke. HS læner sig op ad filosofisk og idehisorisk ankegods, og grundmodule gør de klar, hvad vi som forening er vokse ud af og hvad vi arbejder for. Derudover præsenerer grundmodule også HS arbejde. De giver en inroduk (forsæes side 4) Prøve og eksaminaion. Cerificering giver adgang il a virke som celebran/ceremonileder Specialmodul (1-2 dage) BRYLLUP Målgruppe: Bryllupscelebraner Specialmodul (2 dage) BEGRAVELSE Målgruppe: Ceremoniledere Kursusbevis giver adgang il a undervise Kursusbevis giver adgang il næse modul Videregående modul (1 dag) KONFIRMATION Målgruppe: Konfirmandundervisere Videregående modul (1 dag) RITUAL / PERFORMANCE Målgruppe: Celebraner og ceremoniledere HUMANISTISK EKSISTENTIEL OMSORG (HEO) (Separa udd.) Kurse giver adgang il næse modul Grundmodul (1 dag) HUMANISME / RITUALER Målgruppe: Alle nye ceremoni- og HEO-frivillige

4 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 4 Verdens humaniser kommer il København Den danske hovedsad bliver hjemsed for World Humanis Congress 2023 ARKIVFOTO: PIXABAY INTERN UDDANNELSE I HS Delagelse i grundmodule kræver ine ande end ineresse og vilje il selv a beale for sin ranspor il og fra kursussede. Delagelse i næse modul kræver, a man har delage i grundmodule og er medlem af foreningen. Humanisisk Samfund dækker ransporen (se Delagelse i de specialiserede moduler kræver udover medlemskab af foreningen, a du sender en moivere, skriflig ansøgning, som følges op med e inerview. Uddannelsen il ceremonileder, celebran eller samaleparner afslues med eksamen og cerificering ved besåe resula. Daoerne for grundmoduler og nogle af de specialiserede moduler ligger allerede på og ilmelding er grais. Ikke alle daoer er på plads endnu, men følgende er klar: Grundmoduler København 7. og 21. sepember Aarhus 14. sepember Aalborg 21. sepember Ceremonimodul 6. okober (Odense) Undervisningsmodul 27. okober (Aarhus) Undervisningsmodul 10. november (København) Følg med på Uddannelsen sa i sysem (forsa fra side 3 ) ion il riualer og deres beydning i e menneskeliv og il de forskellige muligheder for a blive akiv indenfor grene af vores arbejde, der ager udgangspunk i dé. Endelig foræller grundmodule om andre muligheder for akivie i foreningen, fx de poliiske arbejde, lokalforeningerne og HEO (Humanisisk Eksiseniel Omsorg). Når man har delage på e grundmodul, skal man føle sig age god imod og samidig have e overblik over vores forening og de, vi laver. Og mege gerne også have fåe mod på a gå videre med den akivie, man brænder for. Efer grundmodule kan man gå il videre gående moduler og blive konfirmaionsunderviser eller forsæe mod moduler, der kvalificerer il a virke som ceremonileder eller celebran. Eller man kan forsæe med den særlige uddannelse som humanisisk samaleparner. Uanse hvilken del af HS s arbejde, man har lys il a involvere sig i, så skal man opleve a så ryg på skuldrene af dem, der kom før én selv. De er neop én af de ing, vi sikrer ved a have srukurerede uddannelsesforløb. Når vi il eferåre går i lufen med både grundmoduler og specialiserede overbygninger, så er vi ikke færdige. Vi har sa gang i en proces, der skal sikre, a vi som forening forsæer med a udvikle os. KIRSTINE KÆRN, NÆSTFORPERSON, HUMANISTISK SAMFUND Hurra! Humaniss Inernaional har beslue, a organisaionens verdenskongres skal holdes i København i Humanisisk Samfund havde sammen med humanisorgani saionerne i Norge, Sverige, Finland og Island lag bille ind på a få begivenheden il København. A de lykkedes skyldes ikke minds de floe forarbejde og ansøgning, som HS sekrearia leverede i samarbej de med urisorganisaionen Wonder ful Copenhagen. Vi er re sole af a have vunde, men nu skal de hårde arbejde i gang. De føles som om fire år er lang id, men en kongres med flere hundrede delagere kræver mege planlægning. Vi kommer il a skulle bruge en masse frivillige hænder, der kan hjælpe il op il og under kongressen. Humaniss Inernaional har ingen midler il a beale omkosningerne, så de bliver alle de nordiske humanis organisaioner, der skal beale enen med penge eller med hænder eller med begge dele. Vores norske venner i HEF hjælper økonomisk, ligesom deres ansvarlige for de inernaionale område vil hjælpe il. Vi regner med, a vores ege sekrearia skal udvides i forbindelse med planlægningen af kongressen. Undervejs vil vi selvfølgelig beree om forberedelserne il kongressen.

5 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 5 Humaniser fra hele verden mødes FOTO: HUMANISTS INTERNATIONAL KIRSTINE KÆRN, NÆSTFORPERSON, HUMANISTISK SAMFUND Paraply-organisaionerne for europæiske og inernaionale humaniser mødes i Island il gene ralforsamlinger og konference. Humaniser fra hele verden samledes i sluningen af maj i den islandske hovedsad Reykjavik il konference og generalforsamlinger i European Humanis Federaion (EHF) og Humaniss Inernaional (HI). Her vedog EHF s generalforsamling en resoluion, der senere fik ilsluning af HI. Resoluionen har fokus på familiere og den øgede højreradikale populisme i Europa, der vil indskrænke fx LGBTQ-reigheder og reen il fri abor. EHF har især haf fokus på den øgede lobbyisme i Europa fra særk religiøse organisaioner. Indenfor de senese år fx har den eksreme krisne organisaion Alliance Defining Freedom søg om repræsenaion ved Europaråde. De fik heldigvis afslag, fordi deres værdier ikke semmer overens med rådes. EHF vil i de kommende år sæe fokus på de humanisiske professionelle og praksis mellem medlemsorganisaionerne. Professionelle er alle, der arbejder med ceremonier, undervisning, rådgivning m.m. De vil sige, de er professionelle frivillige, som dem vi har i HS. Om de kommer der bl.a. en konference il eferåre i Brügge. Konference om eiske spørgsmål Vore islandske venner i foreningen Siðmenn havde arrangere en konference med overskrifen Wha are he ehical quesions of he 21s cenury? Her var forskellige forskere og debaører inviere il a give deres inpu om miljø og klimakrise, flygninge og migraion, økonomisk ulighed sam demokrai. Sið menn uddele også sin pris il åres humanis og der var næsen ikke e øje ør i salen. Prisen blev uddel il en gruppe skolebørn, der akiv har proe sere mod deporeringen af en klassekammera. De unge mennesker fik sående ovaioner. Humaniss Inernaional vokser Generalforsamlingen i Humaniss Inernaional blev hold om søndagen. HI bliver ved med a vokse og 21 nye medlemsorganisaioner er komme il siden sidse år. En sor del af HI s arbejde er a søe eableringen af nye humanisorganisaioner, især i de dele af verden, hvor ikke-roende har de svær. HI forsøger a skabe øge fokus på ikke-roendes forhold inernaional. De gøres bla. ved udarbejdelse af den årlige Freedom of Though-rappor, og a foreningen får foreræde for FN s menneskereighedsråd. Derudover søer HI ikke-roende, der er forfulge eller risikerer forfølgelse. For a kunne lave de arbejde indsamler HI penge via kampagnen Humaniss a Risk. På generalforsamlingen blev Andrew Copson genvalg som præsiden, og der var ilsluning il en erklæring om klimaforandringer.

6 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 6 Verdens humaniser slår klima-alarm Generalforsamlingen i Humaniss Inernaional opfordrer il handling mod menneskeskab miljørussel. Der er overvældende videnskabelig enig hed om, a mennesker bidrager il klimaforandringer og global opvarmning. Og a disse klimaforandringer har negaiv indvirkning på menneskelige samfund, dyr og økosysemer. Sådan konkluderer Humaniss Inernaional (HI), som i en ensemmig erklæring fra sin generalforsamling i Reykjavik i maj opfordrer il hurig handling. - De eksreme scenarier udgør en eksiseniel risiko for menneskeheden, hedder de i HI s»reykjavik-erklæring,«som forsæer:»verden skal handle uopsæelig og global koordinere for a reducere og forhindre menneskelige bidrag il klimaforandringer...«derfor opfordrer HI alle humanisiske organisaioner, civilsamfunde og alle individer over hele verden il - overfor deres regeringer og regionale organer - a fremhæve behove for hasige foransalninger mod udledning af drivhusgasser og for bæredygig udnyelse af jord og ressourcer. - Vor ars udnyelse af den naurlige verden er ikke længere bæredygig, slår erklæringen fas. - Overforbrug og drivhusgasser ruer jordens mangfoldighed, erklærer en ensemmig generalforsamling i Humaniss Inernaional og opfordrer il handling mod menneskeskabe klimaforandringer. FOTO: HUMANISTS INTERNATIONAL LÆS MERE OM INTERNATIONALE HUMANISTER European Humanis Federaion (EHF) hps://humanisfederaion.eu/ Humaniss Inernaional (HI) hps://humaniss.inernaional/ Alliance Defing Freedom Konference for humanisiske professionelle Resoluion om familieog menneskereigheder Lederne af nordiske humanis-organisaioner benyede lejligheden il a mødes, da humanisernes europæiske og inernaionale paraplyorganisaioner hold generalforsamlinger i Reykjavik. Fra vensre Anna Bergsröm (Humaniserna, Sverige), Lone Ree Milkær (Humanisisk Samfund), Inga Auðbjörg Sraumland (Siðmenn, Island) og Tom Hedalen (Human-Eisk Forbund, Norge). Reykjavik-erklæringen om klimaforandringer

7 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 7 Med fuld program og 12 delagere delog Humanisisk Samfund i åres Folkemøde på Bornholm. Her opsummeres nogle af de væsenlige emner og diskussioner. Humanisisk Samfunds program sarede på Folkemødes førse dag med e iner view med Anders Sjernholm, idligere formand for Aeisisk Selskab. I podcasserien Hvad ror du selv? invierer Anders Sjernholm mennesker med en religiøs overbevisning ind il en snak om eksisens, moral og meningen med live. På Folkemøde vende HS-als person Ole Wolf mikrofonen mod Sjern holm selv under programilen Hvad ror du selv - selv?. De blev il en god snak om live, den frie samale og kærligheden. Særlig beyder de noge for Sjernholm a skabe bro mellem mennesker af forskellige overbevisninger. - De er også derfor jeg har den her pod cas, hvor jeg sæer mig ned med decide rede fundamenaliser, hel almindelige kulurkrisne og vivlere. Jeg elsker den meningsudveksling. Jeg håber virkelig, a vi kan blive ved med a presse på for, a man kan sæe sig ned, overfor nogle man er rygende uenige med, og prøve a bear bejde de ned il de ene lille nedslag, hvor vi forsår hinanden, sagde Sjernholm. Undervisning og eksiseniel omsorg HS sillede på Folkemøde også skarp på religionsundervisningen i Folkeskolen. Selvom danskerne har mange livssyn, undervises der primær kun i é. Hvordan bør der undervises i religion og livssyn i folkeskolen og på læreruddannelsen? Til a diskuere spørgsmåle havde HS samle e panel af relevane fagpersoner il en snak med vores egen alsperson Thorkild Svendsen. I endnu en paneldeba føre alsperson Ole Wolf an i en samale med poliikere og fagpersoner fra sundhedssekoren. Samalen berøre en række eiske di lem maer, særlig i forhold il hvad man som ikke-religiøs gør, når man i e (forsæes side 8) CHRISTOFFER, PAULSEN HOVEDBESTYRELSEN PRESSEFOTO FOLKEMOEDET.DK Tilbageblik på Folkemøde 2019

8 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 8 Folkemøde... (forsa fra side 7) sygdomsforløb kan blive konfronere med nogle af de sore eksisenielle udfordringer i ilværelsen. Og hvad man gør, når man oplever en særk omprioriering af, hvad der er vigig i live. Livssynsåben samfund Talsperson Ole Wolf var også på banen i en snak med Tommy Peersen, radikal medlem af København Borgerrepræsenaion, omkring hvad man på kommunal niveau kan gøre for a imødekomme og rumme danskernes mange forskellige variaioner af ro og livssyn. Dagen blev afslue på bedse vis med humanisisk fællessang og e flo fremmøde i ele. Folkemødes næssidse dag bød på en samale om moral og poliik med de nu idligere folkeingsmedlem Pelle Dragsed. Som de sidse programpunk blev de markere af e ordenlig regnskyl, der garanerede e æpakke el. Dee var blo nogle af de ing vi nåede på åres Folkemøde, udover a vi selvfølgelig fik snakke med en masse mennesker om vores ceremonier og del rigelig ud af vores brochurer. LYT TIL FOLKEMØDET Humanisisk Samfunds podcas-serie Kafé Mensch er udkomme med o nye programmer fra Folkemøde på Bornholm. Begge handler om, hvilke livssyn man kan have, når man ikke ror på overjordiske mager. Mange gode samaler KARIN LILTORP, REDAKTIONEN Øge kendskab og poliiske konaker er de udbye, HS kommer hjem med fra Folkemøde. De fører il mange spændende samaler, både med»søer«og folk, der anser HS arbejde som e forsøg på a nedbryde den besående samfundsorden. De sidsnævne samaler er som regel de mes ineressane, og ofes lykkes de a forklare, a vi besem ikke ønsker a ødelægge vores land, men udelukkende ønsker ligesilling af livssyn. Lang de flese er dog også posiiv indsillede, når man forklarer vigigheden af, a der skal være ceremonier, der passer il alle, roende eller ej. FOTO: HUMANISTISK SAMFUND Den førse podcas er med Anders Sjernholm, idligere formand for Aeisisk Selskab, folkeingskandida for Alernaive, sand-up komiker og mege, mege mere. Podcasen handler om Sjernholms livssyn. Hvad giver mening i live for ham? Hvornår synes han, a han gør noge god? Den anden podcas er med Enhedslisens idligere finans- og kirkeordfører Pelle Dragsed og handler om moral og eik i poliik. Pelle Dragsed kommer bland ande ind på, hvad der driver de folk i bankerne, der ilsyneladende har en dårlig moral. www. korlink.dk/player/yk3g De er eferhånden en fas radiion, a HS delager på Folkemøde på Bornholm. De er dog en halvdyr fornøjelse, da selve elpladsen og indkvarering i sommerhus besem ikke er billig. Derfor skal de selvfølgelig vedvarende overvejes, om delagelsen er pengene værd. De kan være svær a måle på udbye, og de skal indrømmes, a vi ikke har brug mege id på decidere effekmåling. For hvordan gør man de? Skal de opgøres i anal af nye medlemmer, foreningens generelle synlighed, analle af poliikere, der er bleve al med, eller noge hel fjerde? Fra vores el på pladsen sørger vi for a komme i snak med så mange forbipasserende som mulig, så vi får udbred kendskabe il foreningen. HS er bleve kend Min egen opfaelse er, a kendskabe il HS generel er bleve mege sor, og især mediedækningen af humanisiske konfirmaioner har sa sig i folks bevidshed. E ande mege vigig udbye af Folkemøde er inerakionerne med poliikerne, hvor HS poliikgruppe sørger for a komme vid omkring, så ingen på Chrisiansborg er i vivl om, hvad HS sår for. Åres folkemøde bar dog præg af de nylig afholde valg, hvor de endnu ikke var afklare, hvem der ville få de relevane poser i Folkeinge. De gjorde de måske mere udfordrende, men ikke mindre udbyerig: Der blev bl.a. skab god konak il flere nyvalge mf ere, som havde en posiiv indsilling il HS poliiske ønsker.

9 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 9 - Jeg rives god med holdarbejde FOTO: HUMANISTISK SAMFUND STEEN TIMMERMANN, REDAKTIONEN PORTRÆT Jørn Rosborg, formand for HS Aalborg, har runde de 80 år - men har ingen planer om a drosle ned. - Jeg rives god i holdarbejde, hvor vi drager nye af hinandens særke sider. Sådan har de være for Jørn Rosborg siden sudieårene, da han var københavns-formand for FADL (Foreningen af Danske Læge suderende), over jobbe som ledende overlæge, formand for og medlem af faglige og videnskabelige besyrelser, ennis klub-formand og frem il dagens hverv som formand for Humanisisk Samfunds mege akive lokalforening i Aalborg. 2. juli kunne han fejre sin 80-års fødselsdag. Men selvom den runde dag for andre kunne være anledning il a drosle ned på akivieerne, har Jørn Rosborg ingen planer i den rening. Tværimod. - Akivieerne holder mig i gang. Når vi supplerer hinanden så fin, som vi gør i lokalforeningens besyrelse, bliver arbejde berigende, ikke belasende, siger han. Øjenåbner Egenlig var de lid af e ilfælde, han for snar i år siden fik øje på Humanisisk Samfund. Nysgerrigheden blev vak, da NORD JYSKE Sifsidende omale e fore sående offenlig arrangemen i Aalborg. En lille arbejdsgruppe havde på vejen il a opree HS-lokalforeningen inviere il informaionsmøde om de humanisiske ceremonier. Selv er han opvokse i sjællandske Haslev, hvor Indre Mission i hans barndom sod særk med navnkundige missionsformand og præs Chrisian Barholdy i spidsen for den lokale sognekirke. - Indre Mission prægede byen og dens skoler, borse fra Folkeskolen. Selv håndværker- og fagskolerne var præge. Dér blev jeg opmærksom på hyklerie. Man fornemmede, a håndværkere og handlende kun delog i missionens bibelkredse, fordi de gav konaker og ordrer, erindrer Jørn Rosborg. Da han senere som elev i gymnasie kom il a arbejde med emne religion (forsæes side 10)

10 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 10 - Jeg rives god med holdarbejde (forsa fra side 9) er, fand han sin afklaring og forkasede religion i si liv: - For førse gang slog de mig, a Gud er skab af mennesker. Ikke omvend. Men de var førs i foråre 1967, da han og hans daværende husru måe age silling il, om deres daer skulle døbes, a de begge forlod Folkekirken. - Jeg synes jo allerede dengang, a de var forker, a vi måe gå il kir kens kordegn for a få daeren navngive, foræller Jørn Rosborg. Samme år fik han si bevis fra Københavns Universie på, a han nu var uddanne læge. Og neop naurvidenskaben bekræfede fravalge af religion. - Viden er vigig for mig. Selvom vi hele iden gør nye opdagelser, vil vi aldrig vide al. Hver ny opdagelse rejser nye spørgsmål. De er en spændende udfordring, der i modsæning il ro hele iden bidrager il a forklare verden, siger Jørn Rosborg. Derfor gjorde avisomalen af møde i Aalborg om de humanisiske ceremonier ham nysgerrig i en grad, så han og med il møde. - De blev en øjenåbner for mig. Nogle gange bliver man førs klar over, a man mangler noge, når man opdager, a de findes. Sådan var de for mig med HS og ceremonierne, foræller Jørn Rosborg. Berigende samarbejde Måneden efer a Jørn Rosborg ved de offenlige møde i Aalborg fik sin livssyns-humanisiske øjenåbner, var han i november 2010 med il a sife den aalborgensiske HS-lokalforening. Åre efer blev han valg som foreningens formand. Siden saren har lokalforeningen gennem e væld af forskellige akivieer mere end firedoble si medlemsal il de nu omkring 130. Bland de mange akivieer er offenlige arrangemener, ikke minds den måned lige Filosofisk Café med udveksling af synspunker om eksisenielle emner. Selv holder Jørn Rosborg foredrag på gymnasier og i foreninger om de humanisiske livssyn, ligesom foreningen blander sig i debaen og gør sig synlig i medierne. - Indsasen lykkes kun, fordi vi har e fanasisk samarbejde i HS Aalborgs besyrelse. Vi er alle forskellige og bidrager med de, vi hver især er gode il. De er mege inspirerende og berigende, siger Jørn Rosborg, der også i en periode var medlem af HS hovedbesyrelse, hvor han var landskasserer. I dag er han foreningens revisor. Ud over lokalforeningen ager han del i arbejde med ceremonier, dels som censor ved cerificering af nye ceremoniledere og med eablering af humanisisk konfirmaion i de nordjyske. Desuden har han uddanne sig som humanisisk samaleparner og arbejder vedholdende for a få en afale med Aalborg Universieshospial hans gamle arbejdsplads om a føre ilbudde il paienerne om humanisisk eksiseniel omsorg ud i live. Fremme de sekulære Alligevel ligger drivkrafen for ham ikke så mege i de ceremonielle. For Jørn Rosborg er arbejde med a fremme de sekulære vigigere. - De vigigse for mig er arbejde med a række samfunde i sekulær rening. HS har allerede god fa i de poliiske arbejde med konak il oneangivende poliikere på område. Derfor er jeg sikker på, a vi nok skal nå måle om ligesilling og på længere sig adskillelse af kirke og sa, siger han. A Humanisisk Samfund bliver sadig sørre og særkere er med il a fremme den udvikling. HS bliver sværere a komme udenom. Og giver samidig Af alle friidsineresser bruger Jørn Rosborg mes id på Humanisisk Samfund. Men musik er en anden sor ineresse. Minds en ime bruger han daglig ved si flygel, ligesom han er en fas del af publikum il klassiske koncerer. Desuden er han medlem af besyrelsen i Aalborg Kammermusikforening. mulighed for a syrke organisaionen, påpeger han: - Jo sørre vi bliver, jo mere professionel kan vi gøre organisaionen. Jeg ser for mig e sørre og mere professionel sekrearia il a servicere medlemmer og lokalforeninger. Men allerede nu må vi blive mege bedre il a vidensdele og erfaringsudveksle på værs af organisaionen. - I Aalborg har vi fx lade os inspirere af Viborg il vores filosofiske café og vi høser af erfaringerne med konfirmaion i Aarhus. Der er jo ingen grund il selv a opfinde den dybe allerken, når den allerede findes. Jeg er sikker på, a der er mege gensidig inspiraion a hene, hvis vi bliver endnu bedre il a udveksle erfaringer, siger Jørn Rosborg. FOTO: HUMANISTISK SAMFUND

11 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 11»Sraf, refærdighed«og sjov på Unge Humanisers sommerlejr FRANCISKA BRODERSEN, NÆSTFORPERSON, UNGE HUMANISTER For anden gang holder Unge Humaniser sommerlejr med samvær og diskussioner. De er kun anden gang foreningen Unge Humaniser holder sommerlejr for idli gere konfirmander og andre unge i alder en 14-25, der er ineressere i humanisme. Alligevel er lejren allerede e eablere koncep og en sor del af foreningens idenie. Besyrelsen i Unge Humaniser har planlag sommerlejren siden efer åre og mødelokale har summe af gode ideer. Sommerlejren finder sed i Hareskov hyen i Nordsjælland og varer i al fem dage fra 29. juli il 2. augus. Med emae»sraf og Refærdig hed«diskuerer delagerne menneskere ig heder og bliver klogere på de danske ressysem. Hisorisk og nuidig indblik Åres femen delagere får e hisorisk indblik i sraf og refærdighed ved hi so riker Asser Amdisen. Juris og nyvalg folkeingsmedlem for de radikale Krisian Hegaard følger op med e nuidig per spekiv og en inro dukion il de danske ressysem. Og han leverer si syn på, hvilke love han mener rænger il en opdaering. Delagerne i sommerlejren får også id il a lære om de amerikanske ressys em. Forfaer Dorhe Andersen, der har skreve bogen Supermagen - dødssraf i USA, giver e kig ind i e ressysem, der er mege forskellig fra vores ege. Endelig byder programme på en lyeworkshop med udpluk af podcas en Forællinger på Flug, som Dansk Flygningehjælp sår bag. Her re flek erer de unge i fællesskab over, hvilke reighed man har som flygning, og om de nu værende sysem er refærdig indree. Ind imellem oplæggene er der inerak ive workshops, hvor delagerne genska ber en ressag. Sommerlejren er selvfølgelig også fuld af sociale indslag. Hver dag sarer med fælles morgensang og der er id il a spille fodbold, kongespil, bræspil eller bare slappe af på græsse.

12 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 12 Ikke»krisen land«i regerings-forsåelse Den socialdemokraiske regering bygger på en poliisk forsåelse mellem S, SF, R og EL, og Humanisisk Samfund har med glæde noere sig, a dee ikke nævner noge om, a Danmark er e krisen land. De var ellers cenral i den idligere VLAK-regerings grundlag. De er dog endnu for idlig a sige no ge om hvilke muligheder, der vil være for HS poliiske mærkesager, som adskillelse af kirke og sa og ligesilling af religiøse og ikke-religiøse livssyn. HS var med il Aalborg Pride Der var glæde hos forhandlerne fra S, SF, R og EL over den fælles regerings-forsåelse. HS glæder sig over, a den idligere regerings beegnelse af Danmark som e»krisen land«er droppe. LGBT+-reigheder er menneskereig heder og re il kærlighed uanse køns idenie. De markerede HS Aalborg ved for førse gang a delage i feslighederne ved Aalborg Pride 13. juli. Ved paraden gennem byen vise lokal foreningen si nye banner frem overfor de delagere og de usindvis af aalbor gensere, som blo kiggede på. Ved de eferfølgende arrangemen i byparken Karolinelund delog lokalfore ningen med en sand. Her var der dække op med muffins bag af o lokale HS-medlemmer og med pjecer, der var udgangspunk for mange gode samaler med pride-delagere. FOTO: HUMAN-ETISK FORBUND HS søger undervisere il konfirmaion Iner-skandinavisk medlemsjag HS forperson Lone Ree Milkær og Tom Hedalen, leder af cenralsyre i Human-Eisk Forbund (HEF), var hel enige om opfordringen il a blive medlem, da Humanisisk Samfunds norske søserorganisaion hold landsmøde i juni. Med nye medlemmer i åres førse måneder, kunne landsmøde noere en rekord med medlemmer. HEF vener a nå medlemmer inden åres udgang. Lone Ree Milkær var ikke blo gæs på landsmøde. Hun fik den ære blive valg som dirigen på beingelse af, a hun ville afså fra a ælle på dansk! Brænder du for humanisme, kriisk ænkning og eik? Og har du mod på a undervise unge mennesker, der har valg a blive humanisisk konfirmere? Så har HS e spændende ilbud il dig. Som underviser på e humanisisk kon firmaionshold får du: Vores inerne uddannelse, der klæder dig på il opgaven. Mulighed for a prøve kræfer med pædagogik og undervisning. Spændende og engagerede frivillige kolleger. En kæmpe oplevelse il den afslu ende ceremoni. E symbolsk honorar på kr., når konfirmaionen er afslue. Uddannelsen finder sed i sepember og okober - 2 dage i al. Undervisningen af konfirmanderne foregår enen på o weekendophold eller som afenunder visning i København. Læs mere:

13 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 13 HS markerer igen Folkeingens åbning Når folkeingsåre bliver skud i gang irsdag 1. okober sker de radiionen ro med en gudsjenese inden den officielle åbning på Chrisiansborg med delagelse af kongehuse og Folkeinges medlemmer. Sidse år valge en række poliikere a markere åbningen ved a delage i Humanisisk Samfunds ikke-religiøse ceremoni. Igen i år højideligholder HS demokraie ved en åbningsceremoni for alle, uanse livssyn. De sker som sidse år i Hofeare ved Chrisiansborg kl Senere på åre modager du en inviaion il a delage, men du må gerne sæe kryds i kalenderen allerede nu. Vi vil gerne have a mange møder op, så vi kan få e vellykke arrangemen med e fyld eaer. Kæmper for Gulalai og andre forfulge humaniser Besyrelsesmedlem i Humaniss Inernaional Gulalai Ismail fra Pakisan er én af verdens mange forfulge humaniser. Hun og mange andre ikke-roende verden over risikerer live ved a så åben frem og kæmpe for menneskereigheder. Og dem arbejder Humaniss Inernaional for a hjælpe. Gulalai Ismail blev anhold af de pakisanske myndigheder i sepember sidse år, og har ikke kunne forlade Pakisan siden. For ikke længe siden måe hun gå under jorden. Hendes families chauffør har være afhør og orurere for a få ham il a afsløre hendes opholdssed. HI arbejder på a alle anklager mod Gulalai frafaldes og a hun får mulighed for a forlade Pakisan. Du kan søe HI s arbejde for forfulge huma niser ved a donere penge il kampagnen Humaniss a Risk. Humaniss a Risk: www. korlink.dk/humaniss/yhpa HI har brag Gulalais sag op i FN: www. korlink.dk/humaniss/yhpb Gulalai Ismail må leve skjul i Pakisan på grund af si arbejde for uddannelse og reigheder il piger og for beskyelse af eniske og aeisiske mindreal. Gulalai er medlem af besyrelsen i Humaniss Inernaionel og grundlægger af organisaionen Girls Aware, der arbejder for uddannelse il piger. Ny landssekreær Humanisisk Samfund har fåe ny landssek reær. Troels Barkhol-Spangsbo er 36 og bor på Amager med sin familie. Han kommer fra en silling som gymnasielærer og har sekreariaserfaring fra foreningslive. Troels førse arbejdsdag er 1. augus og han kan konakes på bs@hs.dk. Humaniskongres 2020 bliver hold i USA I 2023 bliver den inernaionale humaniskongres hold i København (se side 4). Kan du imidlerid ikke vene, har du mulighed for allerede næse år a komme med il møde mellem verdens humaniser - og kombinere de med sommerferie i solrige Florida. Kongressen, der bliver hold hver redje år, finder i 2020 sed i Miami augus, hvor American Humanis Associaion er vær. Delagelse er for egen regning, men il gengæld får du mulighed for a møde alverdens humaniser også selvom der er orkansæson i Miami. www. korlink.dk/yhpd

14 Medlemsblad for Humanisisk Samfund - Augus årgang - Nr. 3 Side 14 Hvor frie er vi egenlig DEBAT KARIN LILTORP Humanisisk Samfunds værdigrundlag (der er lig med De Nordiske Humanismanifes), erklærer, a»vi er alle fri il a finde mening og mål i vor ege liv.«men hvor frie er vi egenlig? Vi kan nok blive enige om, a vi i Danmark ikke er underlag åbenlys vang. Vi vælger selv, hvor vi vil bo, hvilken uddannelse vi vil age, hvem vi vil gife os med osv. Så derfor føler vi os måske frie. Men har vi fakisk selv valg de liv, vi lever? Flere hjerneforskere mener a have påvis, a vi ikke har nogen fri vilje. Vi reagerer per auomaik ud fra omgivelsernes påvirkninger. Vi foreager reel bare forudbeseme handlinger, og bilder os selv ind, a de var bevidse valg. Derudover ligger vi under for normerne i samfunde. Vi har nok alle en udgave af Emma Gad indeni, og ved derfor god, a man kommer il iden, spiser pæn, ikke slår sine børn, sørger for a klippe sin græsplæne og ikke går i nedringede røjer, når man har runde 60. Analle af uskrevne regler, vi lever efer, er enorm. Og de uskrevne regler er svære a udfordre, da vi ofe ikke er bevidse om dem. A erklære, a vi er frie, er en særk overdrivelse, da vi i allerhøjese grad ligger under for hvad»man gør«, og hvad vi er programmere il. Selvom du føler dig fri, så ænk lige over dee: Hvor mange af de valg, du har foreage dig, afviger fra normerne? I 70 erne gjorde man oprør mod auorieerne, hvilke inkluderede fri sex, soffer og mege alernaive måder a leve på. De vise sig nogle gange a være udfordrende. Måske ud fra en erkendelse af, a friheden var svær a mage, er vi nu ilbage ved idligere iders normer. De flese af os lever ideniske liv, reel kun med små nuancer. Lang de flese lever i monogame parforhold, selvom en familieenhed med 4 eller 6 voksne vil opimere børnepasningen og give lid afveksling i sexlive. Vi arbejder gerne flere end 40 imer om ugen for a få råd il vores sore énfamilieshuse i sede for a finde sammen i billige kollekiver. Hvorfor gør vi de? Er den menneskelige naur således indree, a vi alle har sor se samme ønsker eller mang ler vi fanasi? Er vi sle ikke bevidse om, hvor mege vi ligger under for samfundes normer? Hvis vi alligevel reel ikke er i sand a foreage valg, hvorfor ligger de os så på sinde a værne om friheden? Kunne de være e mere simpel liv, hvis andre åbenlys og valgene for os? De mange valgmuligheder kan jo være medvirkende il, a vi oplever, a verden er svær a navigere i. Vi skal alid leve med usikkerheden om, hvorvid live ville have være bedre med e ande arbejde, en anden ægefælle eller en anden bopæl. Måske er frihed sle ikke sund for os? Hvis du har lys il a diskuere emne, og bor i omegnen af København, kan du delage, når Kafé Mensch ager emne»frihed«op. De sker 12. sepember kl. 19. på Salonen, Øserbrogade 222. Medlemsblad for Humanisisk Samfund Redakion: Ole Wolf (ow@hs.dk), Karin Lilorp (kl@hs.dk), Chrisoffer Paulsen (cp@hs.dk) og Seen Timmermann (si@hs.dk) IDÉER, TIPS OG INDLÆG - Redakionen modager gerne idéer og ips il arikler og indlæg il blade på medlemsblad@hs.dk