SKRÆPPEBLADET. september Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen

Transkript

1 SKRÆPPEBLADET sepember 2005 Tovrækning ved sommerfesen i Hasselhøj/Hasselengen Nr.07

2 ISSN X Gudrunsvej 2, kld., 8220 Brabrand Tlf E-pos: sofane.dk Hjemmeside: Åben på deadlinedagen kl Skræppeblade er beboer- og foreningsblad for Brabrand Boligforening. Redakionen er valg på beboermøderne. Blades besyrelse er den il enhver id valge foreningsbesyrelse. Blade udkommer den førse uge i hver måned, undagen januar og augus. Oplag: 5500 eksemplarer. Årsabonnemen: 170 kr. Skræppeblade rykkes på 100% dansk genbrugspapir. KOLOFON SKRÆPPEBLADET Redakion: Anon Sørensen: Tlf (afd. I) Peer Kjellerup Tlf (afd. II) Jan Berhelsen Tlf (afd. III) Sebasian Adorján Dyhr Tlf (afd. IV) Helle Hansen Tlf (afd. IV) Bo Sigismund Tlf (afd. IV) Annee Alici (afd. V) Jens Skriver Tlf (afd. VI) Svend Aage Hansen Tlf (afd. VII/XV) Ben Jensen Tlf (afd. 22) Hans Nikolajsen Tlf (afd. 23) Lindi Wesergaard Tlf (afd. 24) Foograf: Hans Grundsøe, lf Tegner: Lone C. Plaz, lf Inerne: Søren Krogh, lf Layou: Jesper Krogh, lf Korrekur: Sebasian Adorján Dyhr, lf Tryk: Uni Tryk A/S Indlæg sendes il: Skræppeblade Gudrunsvej 2, kld Brabrand. Sof modages også gerne via e-pos. Sidse fris for aflevering af sof il sepember-nummere er: orsdag den 15. sepemper kl Husk a sidse fris for huslejebealing er orsdag den 4. sepember Er huslejen ikke indbeal il iden, overgives den il reslig inkasso efer 3 dage. LEDEREN De dele Danmark af Sebasian Adorján Dyhr Overskrifen leder anken hen på Lars Olsens debabog af samme navn, som jeg anmelde i Skræppeblades majnummer i år. Og de var også meningen. IKriselig Dagblad onsdag den 17. augus læse jeg om, a poliikerne på Chrisiansborg overvejer, hvorledes problemer med gheoisering kan løses. Man er ikke ineressere i, a Danmark overal skal blive opdel i rige og faige kvarerer, og man overvejer, hvordan man kan gøre de almene boliger mere arakive for bland ande social særke og de rige, og hvordan man kan give de faigere og de social svagere bedre muligheder for a købe hus eller på anden måde bo i de radiionelle velhaverkvarerer. Preben Brand fra Råde for Social Udsae ror ifølge ariklen ikke på,»a der er poliisk vilje il a hjælpe de mere svage personer ind i de mere velfungerende boligkvarerer«, og han foreslår i sede, a man skal se på, hvordan man kan sikre en mere ligelig fordeling af særke og svage i de almene boliger. IFolkeinge havde SF foreslåe e saslig ilskud il førsegangskøbere, og den radikale boligordfører nævne beskaning af gevinsen ved boligsalg som en mulighed. Begge forslag fik kun kor leveid; men uanse om man er uenig med de o, er de mege vigig a age diskussionen omkring skævdelingen af samfunde op. Der er ingen af os, der har glæde af, a der skabes gheoer og de uanse om de er befolke med luer rige eller luer faige. Jeg vil derfor opfordre alle beboere i såvel de almene som privae boliger il offenlig a diskuere, hvordan disse problemer kan løses. Personlig ror jeg beds på guleroden frem for pisken en beskaning ved salg af boliger, ror jeg, har den modsae effek: Boligejerne vil passe bedre på a blive boende for ikke a blive beskae. Og jeg ror, a de er vivlsom, om de vil få priserne il a falde, så folk med lavere indkoms har råd il a købe. Mere arakive almene boliger, både med hensyn il prakiske fordele ved boligen i form af fælles goder og for eksempel viceværsydelserne og en lavere husleje, der burde kunne opnås, hvis de dyre lån fra mange af de almene boligers opførelse kunne konvereres il lavforrenede lån, vil være aspeker, der kan gøre de mere arakiv for folk a flye il de almene boliger. Men i følge foreningsbesyrelsesmedlem Moren Fich kan dee kun lade sig gøre efer iniiaiv fra socialminiseren, der dog endnu ikke har ville kommenere problemsillingen. Jeg har forespurg og vener spænd på svar. Husk! Brug din semme på eferåres afdelingsmøder, præg debaen og vær med il a gøre din afdeling arakiv og behagelig a bo i. Med ønske om e god eferår, Sebasian 4 Sporveje kan også være spiriuelle af Jens Skriver Spiriuelle moiver og sporvejsbilleder præger den snar 59-årige kunsner Peer Graversens lille lejlighed. 6 Forsyn og syn af lejemål af Sebasian Adorján Dyhr De er en god idé a benye sig af ilbud om a få varmemeser ud il forsyn, når man fraflyer sin lejlighed. 8 Folk er velkomne her af Peer Kjellerup Hansen Skræppeblade har være på besøg på Sølys e af Århus Kommunes re Naurcenre. 14 De fremmede har være den sore udfordring af Peer Kjellerup Hansen Provs Seen Skovsgaard søger nu nye udfordringer og akker af efer 26 år ved Gellerup Kirke. Afdelingerne Søvangen side 25 Holmsrup side 26 Skovgårdsparken side 27 Sonnesgården side 27 Skovhøj side 28 Hasselhøj/Hasselengen side 29 INDHOLD 5 Sor rafikdag i Gellerup Borgerne skal lære om de nye klippekorsysem. 7 Gellerupbade åbner igen Den 12. sepember slår bade aer dørene op igen. 12 Din have i sepember Ny fra Kolonihaven Sommerlys med ips og gode råd. 13 Asronomiklub Capella Denne gang afsløres lid om komeers kerner. 15 Ledige boliger En lille kommenar. 16 Foreningen Lid om flere indvandrere i Gellerup, beboerne roser boligforening ved fraflyning, nye ansae, 25-årsjubilæum m.m. 24 Afdelingsmøder Se hvor og hvornår der er møde i din afdeling. 30 Akivieer Håndbryggerlauge, InerFemina, Naboskaberne m.m. Forside: Sommerfes i Hasselhøj/Hasselengen foo: Hans Grundsøe

3 der som en mand mid i 50 erne, måe de være noge spiriuel. Reser af maling Nogle af hans billeder er rene fabuleringer. Han synes god om dem.»i sede for a lade malingen blive på paleen har jeg klaske den på uden omanke; men de er bleve køn alligevel«, siger han og fremhæver en kollage, der er bleve bemale på den måde. SPORVEJE KAN OGSÅ VÆRE SPIRITUELLE SNAK MED PETER GRAVERSEN, INDEN HAN FLYTTER TIL SAMSØ af Jens Skriver Formidling Peer har boe 26 år i Brabrand Boligforening heraf de sidse 19 år i Holmsrup; men flyer nu il Brundby på Samsø. I Holmsrup har han udsille sammen med Børge Flyvholm og Heidi Erichson.»Vi hold påskeudsilling fem år i ræk fra 1996 il 2000, så smuldrede iniiaive«, foræller han og forsæer:»de var synd, for vi var ved a blive kend som en påskeudsilling«. Han har også o gange udsille på Lading Påskeudsilling og en gang på Galleri Thur.»Der var god respons, og de var en sor kunsnerisk succes«, konsaerer han. Sporvejsbillederne har der være sørs ineresse for. For ham er kuns minds lige så vigig som al ande.»elever har nemmere ved a lære maemaik og prakiske fag, når de også har musiske fag«, fasslår han og siger også:»jo bedre man kan danse, jo bedre kan man gå i ak med andre«. Fremiden Peer er fuld ud klar over, a opbrudde og flyningen il Samsø vil beyde sore ændringer.»de bliver noge ny ikke a skulle bo i beon, men mursen. Her vil blive mege ensom; men så kan jeg koncenrere mig om min kuns, og de vil jo så blive mi livs sidse fase«, siger han og fabulerer videre om, hvad han vil kase sig over.»de øserlandske billeder, jeg laver under flyeforberedelserne er e mellemsadium. Jeg ved ikke, hvad de bliver il på Samsø; men lader inuiionen råde. De er sjov med en overgangssil, og a ingene ligesom e urværk har falde sig sådan for mig«. Efer nogen øven sluer han:»jeg vil ikke soppe hel og særdeles med sporvejsmoiverne. De må gerne være der, men der er ande, som skal prøves af.«foo: Lars Eg Sraks man ræder ind i Peer Graversens lille o-værelses lejlighed, der er udsmykke med egne kunsværker, er der o ing, som falder i øjnene: Ineresse for sporveje og de spiriuelle. Sporvejsmoiver Den næsen 59-årige kunsner er fød og opvokse i Varde, men han havde en mormor, der boede på Nørrebro i København. Her ophold han sig i lange perioder og lære i modsæning il sine skolekammeraer København god a kende. De var her fascinaionen af sporvogne og sporveje opsod. Mormoderen forsod hans forskerrang og forærede ham e abonnemenskor il sporvejene. Sporvejsmoiverne brænde sig fas i barndommen, og Peer begynde a udrykke dem. Han sarede med a male sporvejsmoiver med oliekrid, og for en halv snes år siden begynde han med a male oliemalerier. Sporvejsbillederne, der for de fleses vedkommende er mege realisiske, har hans barndomserindringer som forlæg. Øserlandsk menalie og spiriualisme Ineresse for øserlandsk religion og billeder med spiriuelle moiver præger imidlerid også Peers lejlighed. Her er buddhafigurer og indiske gudesauer. Her er også e slagøj, som han mes bruger mediaiv.»de kan bringe folk i en ilsand«, siger han. Han anskuer de religiøse ud fra en eosofisk beragning, hvor der skeles il øserlandsk religion samidig med, a man er åben for alle religioner. For nogle år siden var han i Thailand, hvor han henede mange indryk. De mysiske sider har han udryk i billeder, der gengiver sjælelige oplevelser. Herved kommer både underbevidsheden og overbevidsheden frem. Over for hinanden hænger o billeder, der hedder henholdsvis lysmanden og mørkemanden.»lysmanden«kunne lede anken hen på e aler, og han befinder sig i en mørk verden; mens mørkemanden er i en lys, og holder på en skydedør.»jeg har mød andre, der kender begreberne«, foræller Peer. Han maler nu øserlandske moiver, der dels grunder i fanasi dels i hans erindringer fra Thailand. På e idspunk forsøge han a skrue ned for sporvejene og sase på de spiriuelle med den anke virkelig a prosiuere sig selv; men så fik han den forløsende anke, a når en lille dreng i sin id havde hold så mege af noge, a han var i sand il a gengive de i sine bille- STOR TRAFIKDAG I GELLERUP I SEPTEMBER SKAL BORGERNE I GELLERUP SNAKKE TRAFIKSIKKERHED OG LÆRE OM DET NYE KLIPPEKORTSYSTEM af Helle Hansen Lørdag den 24. sepember bliver der hold Trafikdag på P-pladsen foran Bazar Ves. Her vil der blive opsille forskellige demonsraionsdele, som skal være med il a gøre folk opmærksomme på, hvor vigig de er a køre ordenlig i rafikken og huske a bruge sele. Samme efermiddag vil der også blive hold en debamøde i Beboerhuse Laden, hvor man bland ande skal drøfe de nye rafikklippekor, der kommer il a beyde, a man miser si kørekor efer o eller re rafikforseelser, afhængig af hvor længe man har haf kørekor. De kan bland ande være a køre uden sikkerhedssele, køre for særk eller a drøne over for rød lys. Lokale rafikneværk Trafikdagen er e iniiaiv, som er bleve age af ames Trafiksikkerhedsudvalg, der har som overordne mål a reducere analle af dræbe og ilskadekomne i rafikken. I samarbejde med Folkeinformaion, der holder il på Gellerup Biblioek, har der i løbe af efersommeren være hold e par planlægningsmøder, hvor en lang række lokale akører har delage; bland ande Gellerup Biblioek, Naboskaberne, Ungdomsskolen, Gellerup Fællesråd og afdelingsbesyrelserne i Gellerup og Toveshøj. E af målene med rafikdagen er også a få sare en form for forældreneværk i lokalområde, som kan være med il a forsæe med a sæe fokus på vigigheden af a skabe sikkerhed i rafikken. 4 5

4 Når e lejemål i Brabrand Boligforening bliver sag op il adminisraionen, ilbydes beboeren e forsyn. De er der ikke noge religiøs i; men de er e ilbud om, a afdelingens varmemeser kommer ud il beboeren og sammen med denne gennemgår, hvad af lejemåle der med fordel kan gøres i sand inden udflyning. Normalbidrage Da vi i foråre sagde vores lejlighed i Gellerupparken op, fik vi kor derefer besøg af Youssef, der kunne forælle os, a da vi havde boe i vores lejlighed i 82 måneder fra ind- il udflyning, hæfede vi for 82% af normalbidrage. Sådan fungerer de i Gellerup og de andre afdelinger, hvor man ikke har vedligeholdelseskono; men skal aflevere og modage en nymale lejlighed. Afleverer man den ikke nymale, skal man beale for, a den bliver de, dog med fradag på 1% af udgifen per måned, man har boe i lejligheden. I afdelinger med vedligeholdelseskono overager man jo enen penge på den il vedligeholdelse eller e nymale lejemål. Men derfor kan e forsyn nu være prakisk alligevel, for man kan dér få a vide, hvor man speciel skal være opmærksom med rengøring, eller hvor man måske har mislighold noge. Forsyn Yossef kunne forælle os, a vi ikke behøvede a male hverken paneler, FORSYN OG SYN AF LEJEMÅL HJÆLP AT HENTE FØR DET ENDELIGE SYN AF ET FRAFLYTTET LEJEMÅL Af Sebasian Adorján Dyhr vægge eller lofer, fordi de ikke ville kunne svare sig for os økonomisk; men vi skulle naurligvis gøre ren efer os, da de ikke hører ind under vedligeholdelsen. Er der nogen ing, som er bleve ødelag, medens man har boe i lejligheden, kan varmemeseren ved forsyne forælle, hvad man kommer il a beale for de. Og i forbindelse med rengøringen af lejligheden fik vi gode råd il, hvordan vi lees kunne afkalke badeværelser. Syne Da vi havde øm lejligheden og gjor den ren, kom Ayhan for a foreage de endelige syn. Han gennemgik lejligheden for a se, a den var i orden, a vi ikke havde ødelag noge, og a den var gjor ordenlig ren. Han bemærkede e hul i en dør, som skyldes en knagerække; men da han af synsrapporen fra vores indflyning kunne se, a de hul allerede havde være der dengang, og døren ikke var bleve skife i den forbindelse, skulle vi ikke beale for den. Rengøringen haler i I forbindelse med syn er der ypisk problemer med sandarden for rengøring. Her oplever mange, a de skulle have afkalke badeværelser bedre og måske også generel have gjor grundigere ren. De er ikke de mes ineressane a gøre, når man er ved a flye ud af sin bolig; men de kan god beale sig a gøre, for ellers skal man beale den sandardpris, der gælder for afdelingen. Er man så uheldig, a man flyer i egen bolig fra e lejemål, kommer man nem il a gøre ren både i de, man flyer fra, og de, man flyer il. På de punk er de mege bedre a flye fra ejer- il lejebolig. 6 E ande sed, der radiionel koser penge ved udflyningen, er gulve, der ikke er bleve vedligehold jævnlig, medens man har boe i si lejemål. Jeg har idligere i en lejlighed i Gellerup være ude for a skulle beale for afslibning og lakering af gulve, fordi jeg ikke havde vedligehold dem efer forskriferne i den vedligeholdelsesmappe, som jeg fik ved indflyning. Vedligeholdelse De er alså en rigig god idé a læse og eferleve de vedligeholdelsesvejledninger, der findes for ens lejemål dels er de billigere den dag, man flyer, dels kommer ens bolig il a være i en behageligere sand, medens man bor der. Vedligeholdelsesmappen beskriver dealjere, hvorledes gulve, vægge og lofer med videre skal behandles i de daglige. Skulle man være i vivl om vedligehold, kan man henvende sig il sin varmemeser for a få råd og vejledning. Forbedringer Når man bor i en lejebolig ænker man sig nem, a man ikke har lov il a lave om på noge, uden a man skal bringe lejemåle ilbage il sin oprindelige ilsand, når man engang flyer; men i mange ilfælde har man fakisk mulighed for a forbedre sin bolig, uden a skulle lave de om igen. E eksempel kunne være, a man udskifede plasicdørhåndag med mealdio. De er også i vid udsrækning mulig a omindree køkkener med videre; men der gælder forskellige regler i de forskellige afdelinger for, hvad og hvor mege man må gøre, uden a skulle reablere de oprindelige ved udflyning, så de er alid en mege god idé a konsulere varmemeser, inden man begynder a lave om på ingene i lejemåle. Og man skal naurligvis alid overholde bygningsreglemener og anden lovgivning. Lid forsinke efer den sore renovering af Gellerup Bade åbner svømmehallen igen mandag den 12. sepember. Der er friske op med maling og mindre synlig med ny fileranlæg, og så er de lille soppebassin bygge hel om, således a de nu kan anvendes il babysvømning. GELLERUP BADET ÅBNER IGEN GENÅBNER MED ET NYT MINIBASSIN OG EN SAUNA PÅ KANTEN; MEN DESVÆRRE IKKE MED SPRINGBASSIN af Knud Jørgensen, AGF smømmeafdeling Springbassine lukke af De er den posiive del. På den negaive side sår, a springbassine ikke er komme med, pengene rake desværre ikke så lang. Der vil være spærre af il dee bassin, således a ingen falder ned i de omme hul, og skulle midlerne senere komme frem, så kan bassine igen inddrages i bade. AGF svømning ilbyder undervisning i Gellerupbade Børnehold for begyndere og viderekomne, hold for overvægige, undervisning for voksne, aqua-aerobic og nu også babysvømning. Se al om holdene på: hp:// Så er du her igen, jeg har i se dig i gaden. Du er der bare, kun få ænser dig e blik. Ofe rædes du på, men i rods rejser du dig igen. Mange grupper har jage dig, de har sågar forsøg a slå dig ihjel. Du blev brænd, alligevel kom du igen, var der bare, noge af dig levede videre. Jo Du var sej. Nu kommer du mange seder i gaden, og som før prøver de a fjerne dig Men dine rødder er dyb forankre i gadens asfal og beon, og du vil være her længe 7 AGF Svømning med mange ilbud AGF svømmeafdeling forsæer med sine svømmehold, der yderligere bliver udbygge. Dee sidse gælder desværre ikke for udspring på grund af manglen af dee bassin. Der bliver hold for både begyndere og viderekomne og dee både for børn og voksne. Der bliver specialhold for børn med vægproblemer, hold med ilbud om aqua aerobic, og vi er på om onsdagen, der forsa er kvindedag i bade. Der kommer også hold med konkurrencesvømning, som vil få ilfør svømmere fra vore øvrige hold i byen. Al om disse hold vil man kunne finde på AGFs hjemmeside under svømning og her Gellerup Bade. Klubfacilieer for svømmerne Som noge ny kommer der nu nogle klubfacilieer i bade, således a vi kan sase på a få e egenlig klubliv op a så, noge vi skal have involvere alle vore medlemmer i. Der skulle gerne blive mange ing a være fælles om. Vi glæder os mege il for alvor a få rigig gang i svømmesporen i Vesbyen. Vi har mange flere gode idéer, vi skal blo have endnu flere a dele dem med. På gensyn i Gellerup Bade. Tegning og dig: Jan Plambeck Berhelsen

5 Følger man Brabrandsien 6 km ud vespå fra sorbyen Århus mod Årslev duver vinden sage e enggræsareal, som frodig adskiller den landlig dyrkede bevoksning fra den vilde og uplejede naur. Med byens højhuse og årne i svag baggrund oner e fredspræge panorama over Brabrand sø sig frem under solen, neddæmpe i lyssyrke af sprede, fladryke sommerskyer. En lisens silhed omfavner helheden, kun afbrud med sprede mellemrum af udefinerbare fuglelyde. Er de mon rørhøns eller er de blishøns i skjul ilværelse i rørskovens jungle? Jo, over søen svæver i elegan glideflug en fiskeørn, andægig spejlende sig i den blanke vandflade, mens den skarp spejder sin føde. De er her fra Brabrandsien, ad en vinkelgående gangsi fra søen op i erræne og god skjul bag e høj fugleårn il vue over nauren vi finder Århus Kommunes videns-oplevelsesog Naurcener»Sølys«. De redie af sin slags i Århus. FOLK ER VELKOMNE HER! SKRÆPPEBLADET HAR BESØGT»SØLYST«af Peer Kjellerup Hansen foo: Hans Grundsøe Sådan sarede de I Skræppeblade har vi bed de ansae, en biolog, en naurvejleder og en håndværker med daglig ilknyning il»sølys«, forælle om akivieens hisorie, formål og indholdsvirke.»sølys er opdel i 3 hovedområder,»naurcener Sølys«,»Naursamarbejde«og»Job i 2-eren«, alle individuelle og skarp adskile med hver deres hovedopgave. I hovedbygningen, som er en gul re-længe ofags bygning holder lederen for Naurcenre il. Han er biolog og hedder Bjarne Golles. Hans opgave er a formidle viden og foreså arrangemener il oplevelsesbesøg for udefrakommende. Inde i Naurcenres sore lokale foræller Bjarne Golles indledningsvis om sedes hisorie: Tidligere ilbage i 1960 erne fungerede sede som en slags refugium for daværende chefredakør for Århus Sifsidende, Erik Schmid. Så var de en kor overgang e kollekiv, hvor de blev krafig mislighold, indil rådmanden i Århus Kommunes 2. magisraafdeling Bjarne Ørum på foranledning af flere skolers henvendelser omkring problemer med a give eleverne mulighed for nauroplevelser fik igangsa de førse ilag il e ren Naurcener, og de med Saens medvirken. Den havde nemlig overage»sølys«efer kollekive, og efer henvendelse il Chrisiansborg om planerne for e Naurcener indvilligede daværende miljøminiser Krisian Krisensen i a være garan for økonomien il des virkeliggørelse. På landsplan bevirkede de, a der nu blev åbne mulighed for skoleelever rund omkring, så de kunne opleve nauren, som de aldrig havde opleve den i deres sorbyverden, I 1986 var Naurcener»Sølys«bleve virkelighed, og den førse naurvejleder, Torben Bøgeskov blev ansa. Han var leder af akivieen il 1992, og da han rejse havde idéen grebe om sig. I løbe af kom o nye naurcenre i Århus il, Naurcener»Ny Mølle«i Århus Nord og Naurcener»Ørnereden«i Højbjerg, og i eferfølgende år dele Naurcener»Sølys«sig op med»naursamarbejde«og»job i 2-eren«il nu a være en enhed i re af hinanden uafhængige sekioner, dog Leder af Naurcenre - biolog Bjarne Golles med samme grundmål for øje: a skabe kendskab il nauren. Mennsker skal rives i nauren Bjarne Golles forsæer med omalen af virke på Naurcenre:»Som naurvejleder hjælper vi il med a give gode nauroplevelser, så borgerne kan se, a poliikerne forvaler nauren med henblik på, a give børnene viden om den. Og vi har e æ samarbejde med skoler og insiuioner. Når børnene har opleve a være i nauren med den rigdom, den udfolder sig med, får de noge konkre a hænge de absrake i deres viden om den op på. Der er urolig mange, som ilbringer hele deres liv i højhuse, bag TV og compuer. De kender kun nauren periferisk. Derfor er de så vigig a bringe børnene ud i nauren, så de lærer a holde af den og passe på den.«og Bjarne forsæer:»vi arbejder efer 2 hovedformål: De førse formål omhandler Årslev Engsø, hvor vi foræller om udviklingen i nauren. De foregår ved offenlige ure, for eksempel med foreninger, og der er virkelig run på de guidede ure. Vi fokuserer mege på, hvilke ilag der gøres for a udvikle den vilde naur, og på, a vi mennesker rives bedre menal, når vi kan komme ud og opleve nauren lignende kan opleves ved Lysrup engsø Så udgiver vi også en naurfolder i fin kvalie, som vejledning og orienering il ineresserede og med udfyldende oplysninger om, hvad man kan se derude De er for øvrig ske nogle gange, a vi har se fiskeørnen ved Årslev engsø. For de som har en ineresse for de, lejer vi kanoer ud, og forskellige medarbejdere sår il rådighed med vejledning om forskellige urmuligheder. Iøvrig har vi supplerende indlag forskellige urforslag på inernee.«om formåle med»sølys«uddyber Bjarne:»De ande formål er med fokus på uddannelsesinsiuionerne. Her er vores vigigse klienel skoleklasserne, som gerne vil bruge Naurcenre som basis for a komme ud og lære noge om nauren, og hvor de kan bruge naurvejlederen som guide. De er mes ådalens naur: Årslev Engsø, Brabrandsøen, Århus Å, som der er ineresse for. Vandhullerne er e ande undervisningsområde. Her gør vi mege ud af a lære skoleeleverne om de mangfoldige liv, som udfolder sig der. Ellers er mi særlige område fuglene. I vinerperioden er e af vore sørse projeker for skolerne fuglenes liv på foderbræene.«indianere og de grønne»alernerende il vores naurprojek fører vi værfaglig undervisning med emner som Senalder og Vikingeid, begge med relaioner il Brabrand og Årslev søerne. I de værfaglige indgår e ema, vi har om prærieindianerne. Du kan lige se oppen af en indianeripi il højre i vores have. I de projek har vi konak il nogle enografer, og hver år i augus måned, i forbindelse med Brabrand Kuluruge har vi indslag med indiansk dansefes, såkald»pow-wow«,«foræller Bjarne. - Er der fri adgang for alle?»man får kun adgang efer forudgående afale med Naurcenre, så de. der har afale, og er med i vores projeker, kan få ro il fordybelse i nauren. De har vi alle behov for.«- Er lokale, vi sidder i Naurcenres undervisningslokale? Der er jo en del udsoppede fugle, og på væggene hænger forskellige skind.»nej, Naurcenre er e cener, som ikke skal forbindes med en ren naurskole. De er også e samlingssed for alle de grønne organisaioner i Århus. Lokale her bruges forrinsvis il jagegnsaspiraner, så de kan få mulighed for a være i e spændende lokale, der er mere end en skoleklasse. Så bruges de også af Dansk orniologisk og Øsjydsk biologisk forening. De holder deres generalforsamlinger her.«8 9

6 - Hvor mange arrangemener har I på årsbasis?»vi har cirka 1400 arrangemener, og heraf er mellem med guiderne involvere.«bjarne Golles er dog rods den posiive ineresse for Naurcenre beklem ved de nedskæringer, de»grønne vinde«i Århus er inde i som følge af en vis forfordeling mellem Århus og Esbjerg- København, hvor sidsnævne synes a have overage, og han sluer vores samale med:»min ambiion er, a vi skal få e æere samarbejde med skolerne og insiuionerne«dyrehold og landbrug I vesfløjen il den gule hovedbygning holder»naursamarbejde«, den 2. par i»sølys«, il. Denne akivie er nok den mes omfaende. De er den prakiske del omkring naurudvikling, vi finder her med have- og markdyrkning, salddørssalg og e righoldig dyrehold. Her hedder lederen Carsen Drasbæk. Han er naurvejleder, og foresår e æ samarbejde med skoler og insiuioner omkring pasning af dyrehold og dyrkning af planer i særk skillelinie fra den vilde naur. Naursamarbejde opsod næsen samidig med den 3. og sidse,»job i 2- eren«og sammen med den, som en knobskydning på Naurcener Sølys. Uafhængig af de o,»job i 2-eren«og Naurcenre som henhører under Århus Kommunes magisras 2. afdeling, hører Naursamarbejde under Århus Kommunes magisras 1. afdeling,»børne- og Unge afdelingen«.»vores område«, foræller Carsen Drasbæk,»dækker primær dyrehold og landbrug, ilføje»besøgslandbrug«med væg på oplevelse. De er vigig her, a de besøgende børn lærer a omgås dyrene, a de lærer, a de er gæser hos dyrene, og a samvære foregår på dyrenes præmisser. Børnene opholder sig her i dyrenes hjem, og de skal opføre sig derefer. Gennem de akivieer, vi så kan ilbyde børnene, får de på en og samme gang oplevelser og erfaring, og vi lærer af de. Der er en løbende sammenhæng i de. Særlig de oplevelser, vi har med børnene, de o gange om åre, vi afholder årsidsfes med snobrød og grillseg lam.«alernaive sommerlejr - Hvilke samfundsgrupper kommer børnene fra?»de børn, som besøger os repræsener forskellige baggrunde, men de er der ingen problemer i. De af dem, der får ilbud om e lille sykke jord, hvor de selv kan dyrke, hvad de har lys il som»landdelsbrugere«syrer de fuldsændig selv. Oveni får de så lov a hjælpe il med fodring og rydning. E ilbud om a blive»landdelsbruger«koser kr. 6000,- årlig«, foræller Carsen, og forsæer:»vi har lige haf en hel børnegruppe fra børnehaven»viben«i»gellerup«i en uge, og sørre børn kommer her også som alernaiv ilbud il sommerlejr. De foregår hele åre. Omgivelserne præsenerer sig jo med fri naur med mangfoldige muligheder for udfoldelser i nogle spændende, og for mange af børnene uprøvede, fysiske rammer. Vi har en jævnlig og konsan besøgsakivie fra nærliggende»sødalskolen«idligere»gellerupskolen«med specielle sproggrupper, og de animerer il via samarbejde børnene imellem i de forskellige børnehaveklasser, a de både får lær a så og høse, før de forlader børnehaveklassen. Vi har også gæsebesøg af skoleklasser uden for område. De skal beale kr. 900,- pr. besøg for a være med i de akivieer, vi har.«leder af»naursamarbejde«carsen Drasbæk - Er der ingen problemer med a syre de mange forskellige grupper besøgende?»de enkele, som kommer på lynvisi, og som regner med, de kan få en masse oplevelser kvi og fri, er ressourcekrævende. Der går de le i kaos, hvis ikke deres besøg er organisere,»guide«. For eksempel kan e endagshold, som ikke har noge egenlig mål med deres besøg fylde mere i landskabe, end en sørre gruppe børn, som har Projekleder Seen Chrisensen planlag, hvad de skal opleve her over længere id.«og Carsen foræser:»folk, som kommer forbi for a se og opleve de mange dyr, vi har, er velkomne, forudsa a de holder sig bag de afmærkede og ude af de aflukkede områder. Der er ingen undskyldninger for ikke a gøre de, da der er sa informaionsavler op rund i område il hjælp, neop for de gæser, som kommer på e forbipasserende besøg.«- Hvad bærer jeres økonomi?»drifsbudgee for»sølys«s hviler i sor udsrækning på brugerbealing. For naursamarbejdes vedkommende kommer en væsenlig indæg fra vores saldbuik, hvorfra man både kan købe honning, srøelse og halm. Iøvrig sår der fyldesgørende oplysninger såvel om vores saldsalg som om dyrene og akivieerne på vore hjemmeside Der kan man orienere sig, inden man besøger os; De er vores mål, a de som besøger os, skal forlade os med en dejlig oplevelse i sig.«jobræning og udslusning I den modsae ende i øsfløjen finder vi den håndvæksmæsige del af»sølys«s akivieer»job i 2-eren«. Umiddelbar falder de en ind, a de blo er e navn, som kan pege hen på en speciel sekion af»sølys«. Men de er ikke så lige il. Navne relaerer il, a Århus Kommunes magisras 2. afdeling er gåe sammen med magisraens 1. afdeling om jobakivering for konanhjælpsmodagere. Projeklederen, Seen Chrisensen, som selv er biolog af uddannelse, foræller, hvordan de hænger sammen:»denne form for jobræning har o hovedformål: naurgenoprening/naurpleje og beskæfigelse af konanhjælpsmodagere. I jobræningen eller akiveringen ligger en afprøvning af den klien, vi har fåe il jobræning: Kan han møde il iden, kan han samarbejde, og hvilke evner har han. De undersøger vi alsammen, mens han arbejder hos os. Hensigen er så, a han skal udsluses il ande og fas arbejde. De kan forklares på den måde. Klienen indsluses fra socialkonore il os i»job i 2-eren«. Her akiveres han med henblik på udslusning, som kan være enen i lønne job hos privae eller lønne job hos magisraens 2. afdeling, for eksempel i parkafdelingen, i eknisk afdeling, veje-og kloaksekionen med mere.«forklarer Seen. Skal vise resulaer Peer forklarer meoden nærmere:»mens vi undersøger, om han kan noge, og især om han vil noge, er de vores opgave a hjælpe ham videre i syseme. Imens han er her, bliver der besil noge. Han skal hjælpe med naurgenoprening og naurpleje, resaurering og pleje af vandhuller, så de forbliver åbne. Han skal også arbejde med pleje af arealerne mellem Brabrand sø og Brabrandsien, pleje af engområderne, lave engindhegninger, sæe kreaurer på græs, nyskabe naursier og sørge for, a de frie udsyn over søen bevares uden a komme på værs af fredningskendelser. De arbejde skal udføres og vise resulaer. Resulaer, der er il a føle på, a blive sol over med anke om, a neop den indsas, der er gjor for nauren, vil alle i Århus også få gavn og glæde af. De hæver ganske enkel selvværde.«- Hvor mange er I?»I ledelsen er der 5 med mig. Jeg har de overordnede ansvar. Så er der 4 fasansae holdledere, som alle har forskellig baggrund, og vi har en fas ansa på flexjob. Han fungerer bland. som chauffør,«foræller Seen og forsæer:»i jobakiveringen har vi konsan 20 i beskæfigelse, alle med vid forskellig baggrund og i akivering af en varighed fra e par uger il flere måneder. De resulaer, vi når gennem vores akiveringsprogrammer, gør, a vi alle kan se os selv i øjnene. De giver bonus ikke alene il os, men også il den akiverede, som er under forsørgelse af de offenlige, og så giver de bonus i kommunekassen. Egenlig er vi de førse, som var på Sølys, efer de var bleve Naurcener. De er folk fra»job i 2-eren«, som resaurerede bygningerne, ordnede gulvene, og sørgede for resaureringen af de omgivende areal. I dag går vi il hånde for de o andre, Naurcenre og Naurplejen.«Tiden foræller, a vi skal il a age afsked, og med e på gensyn går de i rening mod søen ad den lille si, der forbinder Brabrandsien med»sølys«. Tilbage ved»fugleårne«, ud mod søen emmer lufen af udefinerlig ro. De er for frisende ikke a kravle derop og hvilken udsig! Under os cykler e par på Brabrandsien, ellers hviler freden andægig ud over søen. E glinsende spejl i landskabe, omkranse af sore skove, vidsrake enge, marker i varierede farvenuancer, og den sprede bevoksning, som adskiller den vilde naur fra den kuliverede. I de fjerne høres en kirkeklokkes afenringning båre af den kølige brise, næppe hørlig for den svage kvidder fra engkraes fugle. En skærende konras il de avse kiler af mørkebrune ungmåger, der, rasløse med akfase vingeslag, flyver over søen ind mod Århus, og videre med næbspidsen vend i nordøs. Ly il vindens hvisken, il fuglenes isken, vandløbes rislen. Ly! Hør, nauren kalder

7 Så er vi nåe il den sidse måned i kolonihaven, hvor man har mulighed for a overnae og dermed nyde dagene hernede fuld ud. Snar begynder vi a pakke ned for a flye hjem il vinerboligen. Dog er der sadig mege arbejde og mange oplevelser a få, inden vi lukker haven hel af for den kommende viner. Bland ande skal vi havde gjor vore alankasser og errasseplaner klar il overvinringen. Jeg vil sare med a se ilbage på sommeren og forsøge a gøre en slags saus I sidse nummer bereede jeg om den kølige juni, som gav mange haveejere sore problemer både på friland og i vækshusene. Juli måned bød i en periode på e fin sommervejr med masser af solskin; men med eksrem høje emperaurer, når vi ser på de fra en haveejers synsvinkel. I sluningen af måneden blev emperauren mere normal; men så kom der sore mængder regn, og denne regnperiode forsae ind i begyndelsen af augus måned. Her i kolonihaven Sommerlys er der selvfølgelig også ing som ikke rigig lykkedes i den forløbne sæson. Køkkenhaven I køkkenhaven drejer de sig om afgrøderne knoldselleri og blomkål. Medens de øvrige grønsager såsom gulerødder, ærer, rødbeder og de forskellige yper sala har give de forvenede udbye Jordbærbede gav e sor udbye. 35 pund blev de il. Drueagurkerne, som blev udplane på de idligere karoffelareal, er nu ved a være så sore, a de er klar il a blive syle, således a de kan indgå i vinerens forråd. Drivhuse I drivhuse er de førse omaer høse, og skoleagurkerne giver forsa e god DIN HAVE I SEPTEMBER NYT FRA KOLONIHAVEN SOMMERLYST af Svend Aage Hansen udbye. Cironagurken Crysal Lemon er også begynd a give udbye; men agurken har ikke nogen rigig smag og virker mere som en vandmelon i miniforma; men den cironlignende agurk pyner når den ligger på grønsagsbakken. Prydhaven I prydhaven har havens dam idligere år vold mig sore problemer med hensyn il algedannelser og forurening. Probleme er nu løs ved hjælp af sore dammuslinger. Disse muslinger renser hver ca. 200 lier vand i døgne. For en invesering på 100 kr. kan man nu spareudgiferne il alle de dyre kemikalier, som findes i handelen. Muslingerne koser kr. 10 sykke. Husk muslingerne skal ages op af dammen inden vineren. 12 Overvinring af alan og errasseplaner Alle, som har blomsrende planer som hobby, kender probleme, som dukker op hver eferår: Hvordan skal man beds beskye og opbevarer sine planer vineren over. De vinerhårdføre som bambus, vin og rosenræer skal man ikke flye ind; men sår de i baljer eller poer, skal man huske, a de er mere udsa for fros, end dem som er fri udplanede. Derfor skal de silles på e beskye sed på en yk flamingoplade (syropor), og beholderne bør omvikles med bobleplas eller syro isoleringsape. Husk a vande planerne! Frosfølsomme planer som Bougainvillea og agaver skal anbringes kølig uden a få ræk. Her er de en fordel med lukkede alaner eller udesuer, som kan skygges og venileres. En vineropbevaringsmulighed er også en kølig kælder. Her skal man dog huske, a der skal være ilsrækkelig med lys. Løg og Knolde Anemoner, Begonier, Canaer og Dahliaknolde skal ages op og silles il ørring e par dage i en flamingokasse fore med avispapir. Herefer renses knoldene forsigig for jord og rodrevler. De rensede knolde overvinres beds i en kasse med le fugig spagnum eller savsmuld Temperauren i opbevaringsrumme skal være mellem 5 C og 10 C Flerårige alan- og errasseplaner Her ænker jeg på Fuchsia, Margerier og Pelargonier. For disse planers vedkommende er e rum med en emperaur som ovennævne også velegne il overvinring. Fuchsiaen kræver ingen eller kun mege lid lys, medens Pelargonier og Margerier kræver noge mere lys. Alle re yper planer kan med fordel opbevares i de beholdere, som de har vokse i henover sommeren. Inden hvilepausen renses planerne for gammel løv med videre og skæres krafig ilbage. Sueplaner Mange har sueplaner på alanen, errassen eller i haven. Her om eferåre skal de selvfølgelig indendørs igen. Men inden de skal ilbage il deres Komeer viser sig jævnlig på himmelen og er for manges vedkommende synlige med de bloe øje. Deres baner er ellipiske. De bevæger sig æ forbi Solen og derfra lang ud i rumme uden for planeernes baner. Berøm er deres lange haler, der ses beds i en håndkikker, og forres er kernen. Kernen formodes a beså af is og senblokke og kan nærmes sammenlignes med en beskid snebold. Den er af sørse ineresse, da må formodes a være danne af dybfrosne reser af de maeriale, som Solsyseme blev danne af for 4,6 milliarder år siden. Halen er bleve danne, når komeen har være æ på solen og delvis er fordampe. vane plads, skal man gradvis vænne dem il de nye væksforhold. For her i okober er der allerede sa varme på i vores lejligheder og huse, hvorfor de vil være mege fornufig a give planerne en svalere mellemsaion. De kan for eksempel være e kølig soveværelse med en lys vindueskarm. De planer, som hels skal kølig hele vineren igennem, bør neop placeres her. KOMETERS KERNE RUMSONDE AFSLØRER KOMETERS HEMMELIGHED af Jens Skriver / Asronomiklub Capella Sammensød med kome Den 4. juli i år indlede NASA en undersøgelse af kernen på komeen Temple 1. Kernen er fakisk ikke særlig sor. Den er cirka 15 km lang og 5 km bred. Undersøgelsen sarede med, a den 372 kg unge rumsonde Deep Impac blev brag i kollision med komeen med en hasighed på næsen km. i imen. Herved blev en kæmpe sky af søv og gas hvirvle op. I førse om gang bliver de herved mulig a vurdere, hvor sor e kraer, der er bleve danne. Ligesom de er mulig a observere de frigjore maeriale fra observaorier på jorden. Maeriale srømmer sadig ud; men mege yder bland ande på, a de indeholder flydende vand. Observaioner Nok så vigige er imidlerid de billeder, der blev opage fra selve rumsonden. 90 sekunder før sammensøde blev Komeen Temple 1 kunne ses i sjernebillede Jomfruen. 13 der således age billeder af komeen fra kun 30 kilomeers afsand. De viser dealjer hel ned på en sørrelse af fire meer. Selv om sonden gik il grunde ved sammensøde, bliver der sadig age billeder af komeen fra rumme. Sonden blev båre frem af en modersonde, der er forsyne med o eleskoper og e infrarød kamera, hvormed der fra en afsand af 8400 km nu opages billeder af komeen og de maeriale, der blev hvirvle op. De er således førse gang, de er mulig a sudere sammensæningen af en kome på nærmere hold. Jagen efer oplysninger om lives opsåen er herved gåe skrid videre. CAPELLA ASTRONOMIKLUB Konakperson: John Mikkelsen, Jernaldervej 259 B, lf

8 DE FREMMEDE HAR VÆRET DEN STORE UDFORDRING EFTER 26 ÅRS VIRKE VED GELLERUP KIRKE TAKKER PROVST STEEN SKOVSGAARD AF Nye udfordringer vener forude for den snar 53-årige eolog. Nu gælder de bispesæde over Lolland-Falsers Sif Den sore forandring Skræppeblade har besøg provs Skovsgaard for e afskedsinerview omkring den rosdifferenielle udvikling i Århus Vesre Provsi og Gellerup i de senese årier. - Hvordan har den eologiske udvikling i ro og holdninger i neop de område, De er provs for, gjor indryk?»de har være en uvene udvikling, og ingen har vel kunne forudsige den. Jeg sarede som hjælpepræs under sognepræs Regin Buus i den hel nye Gellerup Kirke i 1979, og blev provs over Århus Vesre Provsi i 1997, og de har være ydelig her, a de fremmede ilflyere har være den sore forandring. For eksempel var der, da jeg blev af Peer Kjellerup Hansen foo: Hans Grundsøe ansa 12 konfirmandhold. I dag er der é. Dengang fylde de arbejde, som foregik i ungdomsklubberne urolig mege. Men da FDF og KFUM/K begynde a lukke ned, ophøre de gradvis. Dermed mener jeg ikke, a de fremmede har give en dårlig påvirkning. Jeg har forsvare dem, og bed de dengang mange danske beboere i område om a vise olerance, bland ande gennem mine o bøger:»de fremmede har I alid hos jer«, og sids:»hvad kan du ilbyde mig som muslim?«. I begge udrykker jeg, a de fremmede er komme for a blive. De ror jeg er hel sikker.«vi skal ikke fryge - Hvad mener De da om de hærværk, nogle af dem har ree mod Gellerup Kirke?»Vi skal ikke egne e billede af de fremmede så rosenrød, a de bliver uvirkelig. Der blev efer Juleafen øve hærværk mod Gellerup Kirke sidse år. Der reede jeg e vredesudbrud i min juleprædiken, ikke mod muslimerne, som måe anages a være gerningsmændene; men mod poliie for ikke a age sagen alvorlig med hensyn il eferforskning. Trods de hærværk og på rods af den uryghed, de fremmede byder os, skal vi synge lovsang. Vi skal ikke fryge, men gå fremad uden mismod.«- Er de også Deres holdning il den error, som gør sig gældende ude omkring os?»virkeligheden omkring os spidser jo il på grund af error, hvilke gør mig ond, fordi de også rammer de inegrerede muslimer, som gerne vil være en posiiv del af de danske samfund. Da man ville ansæe en iman på Nordgårdskolen, var pressen der sraks, og i e inerview jeg gav il e TV-indslag om de, blev de sille noge skarpere op, end de egenlig var, og som jeg havde udryk mig.«gud er virkelig il - På de senese har enkele præser udryk, a de hverken ror på Gud eller opsandelsen. Hvordan siller De dem il de og il bøn?»søren Kirkegaard har udryk de mege ydelig:»den ree bedende kæmper med Gud, og sejrer derved, a Gud sejrer i ham«. Min opfaelse af de er, a Gud er virkelig il, og vi må bede om, a Hans vilje må ske.«- Kan de præser, som ikke ror, da ikke have re, når hisorien bereer om, hvad der er bleve begåe af uhyrlige grusomheder under dække af orde»krisendom«, så som religionskrige, erobringsoger og eniske forfølgelser og folkedrab?»de ror jeg ikke! Meningen med de krisne budskab er, a vi er forpligede il a gribe ind og afværge nød. Jeg ror på, a engang skal de gode sejre. De præser, som ikke ror på de, er jeg ikke enig med. Omkring deres opfaelse af krisendom relaere il deres præsegerning er de mærkelig, hvis rosbekendelsen er de rene»klingklang«. Uden engagemen og ro a age livag med de, som beyder noge for en, så vil de blive hul, de man foreager sig.«ægeskabe er kendeegne for familie - Ville De sige ja il a vie homoseksuelle?»jeg siger nej il a vie homoseksuelle. De er ud fra, a jeg opfaer ægeskabe, som noge, der er sørre end kærlighed alene. De er i sig selv kendeegne for familie. Den samme holdning har jeg il a velsigne o af samme køn. Gud har skab mennesker som o køn, Går man ind på er der for iden en lang række lejligheder opfør som ledige nu. De drejer sig for eksempel om en del 1-værelseslejligheder i Hammel og Hadsen, en sor lejlighed på Benesvej og sore lejligheder i Rydevænge. Hvad menes for a de kan forenes og forøges il en familie.«rejser med aknemmelighed - Efer 26 års virke i Gellerup Kirke, og nu frem il hel nye udfordringer fra 11. sepember som biskop i en hel ny landsdel, vil der da ikke blive e omrum e afsavn a drage afsed med?»jeg ager herfra glad og aknemmelig med forvenning om nye og sore udfordringer. De re af vore fire børn er fløje fra reden. Den ældse, Jakob er ingeniør, Lea, vores daer, er eolog, og Anders læser daalogi. Den yngse, Krisian, mangler de sidse år i a være suden fra Århus Akademi. Min kone Susanne har idligere være leder af en friskole og Århus Krisecener, og p. er KOMMENTAREN LEDIGE BOLIGER af Jens Skriver der med ledige nu? Beyder de, a de er sag op, og der ingen ansøgere er il dem? Beyder de, de sår omme, så de pågældende afdelinger har ab som følge af manglende husleje? hun amskonsulen. De job må hun naurligvis forlade for a age med mig il Lolland-Falser. Jeg rejser herfra med aknemmelighed over de 26 år.«de er en målree nyvalg biskop, som jeg sidder overfor. Fynbo, fød i Odense. Hvad er de da på Fyn, som skaber så mange sore mennesker, folk som H. C. Andersen, Carl Nielsen, brødrene Ørsed, A. P. Møller og nu en kommende biskop over Lolland Falser? Skræppeblade ønsker provs Skovsgaard også idligere medarbejder på blade en lykkebringende ilværelse i virke som biskop over Lolland-Falsers sif. Husk også a kigge ind på vores hjemmeside som løbende bliver opdaere med nyheder 14 15

9 FORENINGEN FORENINGEN FRAFLYTTERE ROSER BOLIGFORENINGEN 70% VIL GERNE ANBEFALE DEN ALMENE BOLIG TIL ANDRE af Marianne Senberg, journalis Brabrand Boligforening FLERE INDVANDRERE I GELLERUP STIGNING TIL 85 PROCENT I 1997 VAR TALLET 65 PROCENT af Marianne Senberg, journalis Brabrand Boligforening Folk, der flyer fra en boligforening, er gode ambassadører for den almene bolig. Undersøgelse viser, a selv om de flyer, så er de så glade for de a bo almen, a de gerne vil anbefale de il andre. Undersøgelsen er lave af»sermo analyse og rådgivning«for de seks boligforeninger i aarhusbolig: Brabrand Boligforening, Aabyhøj Boligforening, Boligforeningen Solgaarden, Boligselskabe Præsehaven og Arbejdernes Andels Boligforening. Fraflyeranalysen, som kom i juli, er basere på 504 besvarelser fra beboere i aarhusbolig, som har sag deres bolig op og flyer. Måle med undersøgelsen har være a spørge, hvorfor folk flyer og hvad de flyer il, sam hvor ilfreds eller uilfreds de er med a bo i en almen boligforening. Ambassadører 70% af de spurge siger, a de gerne vil anbefale boligforeningen il andre. 37% siger ja hel sikker og 33% siger ja sandsynligvis. Til gengæld er der kun 4,22%, der forlader boligforeningen så uilfredse, a de ikke vil give boligforeningen e god ord med på vejen.»de er e mege flo al, når man ager i beragning, a den almene bolig i denne id konkurrerer hård med den privae bolig. Undersøgelsen her viser, a vi har e god»produk««, siger Torben Overgaard, direkør i Brabrand Boligforening. På spørgsmåle om, hvor ilfreds er du med boligforeningen, svarer 75%, a de er ilfreds eller mege ilfreds, og kvalieen af boligen får af god halvdelen karakeren høj eller mege høj. Af de spurge flyer 45% il en anden boform end en bolig i en boligforening. Alligevel er de i undersøgelsen ikke afvisende overfor, a de senere i live vender ilbage il den almene bolig. Hvorfor flyer de Fles flyer fra deres bolig, fordi de har brug for mere plads, eller de er bleve flere i hussanden de er begrundelsen hos god halvdelen af de spurge. 20% har bare lys il a bo e ande sed, og 14% vil gerne have egen have. God 20% har køb hus, hvorimod kun 2,5% har køb ejerlejlighed. 20% flyer, fordi der er for mege uro, og 20% synes, de er for dyr. Boligen Mens kvalieen af boligen al i al får karakeren høj eller mege høj, falder niveaue en anelse, når spørgsmåle bliver mere konkre på køkken og bad. 21% finder kvalieen af køkken og bad lav. Dog siger lid over 25%, a kvalieen er høj. Service Samme karaker får personale i boligforeningerne i aarhusbolig. 66% fand den personlige bejening fra konore høj og mege høj. Kun 7% svarede lav. Samme procensaser får varmemeseren. Fraflyeranalysen fra aarhusbolig kan ses i sin helhed på Brabrand Boligforenings hjemmeside Trods massiv fokus på beboersammensæning og nye anvisningsregler fra både regering og kommune er der ske en signing i analle af indvandrere i Gellerupparken, som regnes bland regeringens udpegede»gheoområder«. I Gellerupparken var der pr. 1. januar ,9% indvandrere, hvor alle for 2004 var på 82,8%. I 1997 var alle 65%. På Toveshøj bor der nu 82,3% indvandrere. Skovgårdsparken holder sig mere modera med 50% indvandrere, men hvor de i Gellerupparken og på Toveshøj sor se er hver redje indvandrer, der er fra Asien heribland sasløse, så er de i Skovgårdsparken primær indvandrere fra de øvrige Europa konkre Tyrkie. Danmarks Saisik har neop offenliggjor nøgleal på boligområder pr For Brabrand Boligforening er der al for afdelingerne: Gellerupparken, Toveshøj, Skovgårdsparken, Holmsrup, Odinsgård, Thorsbjerg og Rødlundparken. danskere er flye ind. Samme endens ses på Toveshøj. Analle af indvandrere på Holmsrup Mark er ikke så markan som for Gellerup. I Holmsrup er 27,5% af beboerne indvandrere. For Odinsgård er de 28,5%. Thorsbjerg: 26,1%. I Rødlundparken er alle 4,5%. Halvdelen er børn og unge Børnealle for Gellerup har dog ikke ændre sig siden forrige års nøgleal fra Danmarks Saisik, men der bor forsa lang flere børn og unge i Gellerup end i andre dele af Århus. I de o afdelinger Gellerupparken og Toveshøj er der 8104 beboere. Heraf er 3359 børn og unge mellem 0 17 år. De er 41% af alle beboere i område. Talle for Århus generel er lang lavere. I Århus Kommune er 21% af borgerne under 17 år. Tager man de unge mellem 18 il 24 år med, så er man oppe på, a over halvdelen af alle beboere i Gellerup er under 24 år. Tre ud af fire på overførsel De er forsa e sor anal beboere på overførselsindkoms, der bor i samlige af de afdelinger, der er nøgleal på. I Gellerupparken er de 69,3% af personerne over 17 år. På Toveshøj er de 80,6%. I Holmsrup er de 71,3%. I Rødlundparken 64,1% og Skovgårdsparken 65%. For alle disse afdelinger er de alså over halvdelen af alle beboere over 17 år, der ikke har noge arbejde. Mange enlige på Holmsrup Mark Hvor der i Gellerupparken og på Toveshøj er en sor andel af familier med børn, så er der i de øvrige afdelinger en sor overvæg af beboere, der enen bor alene eller er enlige forsørgere. I Holmsrup er 71,4% af hussandene beboe af enlige. Heraf er over 50% enlige uden børn. På Odinsgård og i Rødlundparken er 73,3% enlige og ligesom Holmsrup er omkring 50% enlige uden børn. På Thorsbjerg er 69,8% enlige. Der er alså på Holmsrup Mark og i Rødlundparken en mege sor andel af enlige. Til gengæld er børnealle i de her afdelinger ikke lige så sor som i Gellerupparken og på Toveshøj. Der bor så flere familier i de o afdelinger. I Gellerupparken er 28,7% af beboerne par med børn. For Toveshøj er de 24,4%. Tallene viser, a der er flye flere indvandrere ind i Gellerupparken med de resula, a andelen er sege med o procen. 764 er flye il, mens 703 er flye fra afdelingen. 461 danskere er flye fra Gellerupparken og kun

10 FORENINGEN FORENINGEN NABOSKABERE EVALUERET STATUS OVER OM INDSATSTERNE LEVER OP TIL FORVENTNINGERNE af Marianne Senberg, journalis Brabrand Boligforening NY TILDELING I AARHUSBOLIG BEBOERE HAR NU FORTRIN TIL HELE AARHUSBOLIG af Marianne Senberg, journalis Brabrand Boligforening Sammen med 64 andre beboerrådgivere lande over er Brabrand Boligforenings Naboskabere bleve evaluere, og resulae er nu samle i en rappor, som kan ses på hjemmesiden for Kommunernes Landsforening Rapporen er lave af Niras Konsulenerne og giver over 66 sider en saus på, hvordan de går med byudvalgsarbejde, og om beboerrådgivernes indsas lever op il forvenningerne. Til rapporen er knye en rivselsundersøgelse, hvor udvalge beboere har delage i en spørgeskemaundersøgelse. Rapporen dækker lande generel, så de er ikke mulig a pejle sig frem il indsasen hos neop Naboskaberne, men der er en generel sammenfaning:»undersøgelsen viser, a der er en udbred ilfredshed med a bo i områderne, ide god oe ud af i beboere er ilfredse eller mege ilfredse med a bo i deres boligområde. Næsen alle oplever, a man hilser på hinanden, og omkring o redjedele oplever, a man ineresserer sig for naboen. Selv om beboerne generel er glade for a bo, hvor de bor, peger de på en række problemer og ilsvarende på en række forslag il indsaser og projeker, der kan være med il a forbedre rivslen i områderne. De cenrerer sig om emaerne: Fysisk nedslidning af udearealer og bygninger, inegraion, uryghed og kriminalie sam ensomhed.«rapporen konkluderer også, a der bland beboerrådgivernes samarbejdsparnere er en udbred ilfredshed med samarbejde og en høj grad af fælles fodslag. E af områderne, som i sær roses, er den neværksskabende og koordinerende funkion, som beboerrådgiverne har. Ligesom i Gellerupområde er der over hele lande over 60 boligområder, som har ansa beboerrådgivere, der koordinerer den boligsociale indsas. Projekerne drives og udvikles i e fællesskab mellem boligforening, afdelingen og kommunen. Drifen finansieres af Landsbyggefonden med 50%. Resen finansieres i e samarbejde mellem boligforeningen og kommunen. Beboere i aarhusbolig får nu udvide deres forrin il a omfae hele aarhusbolig. Med de nye regler får beboerne forrin ikke blo inden for deres egen forening; men i alle de boligforeninger, der er med i aarhusbolig. De er forsa indmeldelsesdao, der æller jo lavere nummer jo højere på venelisen; men med de nye regler, er der nu også e eksra forrin for dem, der allerede har en bolig i aarhusbolig. Rækkefølgen ser sådan ud: 1. Lejere, der afgiver bolig i samme afdeling, som den ledige bolig ligger i. 2. Lejere, der afgiver bolig inden for samme boligforening, som den ledige bolig ligger i. 3. Lejere, der afgiver en bolig inden for en af boligforeningerne i aarhusbolig. 4. Ikke bolighavende medlemmer af aarhusbolig. aarhusbolig omfaer boligforeningerne: Brabrand Boligforening, Boligselskabe Præsehaven, Aabyhøj Boligforening, Boligforeningen Solgaarden, Boligselskabe Præsehaven, Boligforeningen Ringgården og Arbejdernes Andels Boligforening. NY HJEMMESIDE FOR HASSELAGER SKOVHØJ NU OGSÅ KLAR TIL SURE OPSTØD ELLER GODE OPLEVELSER af Marianne Senberg, journalis Brabrand Boligforening Afdelingsbesyrelsen i afd. 23 Skovhøj har lave sin egen hjemmeside. Beboeralerøre på inernee er ifølge afdelingsbesyrelsen ænk som»både opslagsavle, e sed a hene lokale oplysninger og e alerør, hvor beboere kan komme med sure opsød, gode oplevelser, srøanker eller hvad der er fanasi il«. Webmaser er afdelingsbesyrelsesmedlem Lise Vendelboe, der også har designe hjemmesiden, der findes som e link under afdelingen på boligforeningens hjemmeside Designe er efer illadelse kopiere fra Brabrand Boligforenings hjemmeside for a signalere samhørighed. Måle for Lise Vendelboe har være a designe en skabelon, som kunne bruges af andre afdelinger, der kunne ønske sig a få sin egen hjemmeside. Skabelonen, som den er nu, er dog ikke ilgængelig for menigmand, da den kræver, a man kan håndere e professionel webdesign-program. I samarbejde med adminisraionen er de under overvejelse, a ilkoble e vedligeholdelsessysem, som er il a arbejde med for besyrelsesmedlemmer, der måske aldrig før har haf noge med web og inerne a gøre. Der er dog løse ender omkring de ekniske facilieer og økonomi, inden en sådan skabelon ville kunne være e ilbud for andre afdelinger. På Skovhøjs hjemmeside der er ny fra både afdelingsbesyrelsen og de lokale akiviesudvalg. Beboere kan skrive indlæg og bye ing på byeforum. Der er mødekalender for afdelingen og muligheden for a beboere kan sende e-breve il afdelingsbesyrelsen. Skovhøjs hjemmeside findes på adressen: eller via link fra Brabrand Boligforenings hjemmeside wwww.brabrandbolig.dk. Link findes under afdelingen. 25-ÅRSJUBILÆUM VI SKAL ALLE BARE HAVE DET GODT SIGER 25-ÅRS JUBILAR Fredag den 19. augus 2005 kunne varmemeser Søren Hammel fejre 25-årsjubilæum i Brabrand Boligforening. Han sarede på garnerholde i Gellerupparken. I 1989 skifede han il afdelingerne Odinsgård og Thorsbjerg, hvor han blev ansa som gårdmand og varmemeserafløser. Få år senere overog han her varmemeserposen. I 1998 fik han jobbe som varmemeser for de nye ungdomsboliger på Bronzealdervænge, hvor han har age god hånd om de mange suderende fra både indog udland. De er konaken il beboerne, der æller mes for Søren Hammel, og den del af arbejde, der bare skal fungere, hvis man vil være en god varmemeser. Som han selv siger:»hvis du er en god menneskekender, kan du pejle dig frem il en god konak. I bund og grund handler de jo om, a vi alle bare skal have de god«. Søren Hammels posiive væsen er kend både bland beboere og kolleger. Her er ikke plads il sure miner, og ingen går forgæves, hvis de beder om hjælp. Brabrand Boligforening siger il lykke med jubilæe

11 FORENINGEN FORENINGEN FLERE UNGE I GANG MED UDDANNELSE 68 unge fra Gellerup og Urban-område er gåe i gang med en uddannelse eller holder fas i de sudie eller arbejde, som de ellers var i fare for a droppe ud af. Alle har de fåe hjælp fra Vejledningscenre i Gellerupparken, som her lid over e år efer projekes sar er god ilfreds med resulaerne. Æren ilfalder dog ikke Vejledningscenre alene. De gode resulaer sker også akke være UU-vejledningen, Arbejdsmarkedsneværke og andre forvalninger; men a Vejledningscenre i Gellerup gør en god indsas er der ikke vivl om. Cenre har her i juli fåe en kvar million fra Inegraionsminiserie. I Gellerup-område er der færre unge, der går i gang med en uddannelse og en højere andel, der falder fra i forhold il andre dele af Århus. Analle af sudenerhuer ligger væsenlig lavere i Gellerup; men med hjælp fra bland ande uddannelsesguiderne Ahmad El-Ahmad og Iman Yacoub viser de sig nu, a flere unge finder vej il en uddannelse eller e arbejde. Af de 68 er 31 unge gåe i gang med en uddannelse eller har fåe arbejde, prakikplads eller sudiejob. De reserende 37 er unge, der allerede var på vej il a droppe ud af syseme; men som nu er komme på ree spor igen og bleve i den uddannelse, de var i gang med. Problemer med dansk sprog A så mange unge med flygninge-indvandrer baggrund har sværere ved a komme i gang er der flere forklaringer på:»mange af de unge har ambiioner, som er al for sore i forhold il deres evner«, siger Ahmad El Ahmad, som SUCCES MED HJÆLP TIL UNGE I GELLERUP af Marianne Senberg, journalis Brabrand Boligforening har mød flere unge fra område, der ikke kunne komme ind på gymnasie eller HF, fordi de faglige kvalifikaioner ikke var i orden. De er i sær de danske sprog, som giver problemer.»de snakker ikke dansk derhjemme, ser ikke dansk v og har ingen danske venner. For a kunne beherske de danske sprog skal man simuleres sproglig ikke bare i skoleimerne«, siger Iman Yacoub, der opfordrer de unge il i friiden a læse danske bøger, se danske v-programmer og så få sig nogle danske venner for eksempel ved a melde sig ind i sporsklubber uden for område. Samidig er der nogle sociale problemer, som kan komme il a spænde ben også, uanse hvor mege en ung kæmper for a komme videre. På skolerne i område er der i flere klasser en sørre gruppe af elever, der ikke er moivere for undervisning og som skaber en uro, som gør de svær for den gruppe, der gerne vil lære. Forældrene og iniiaive Vejledningscenre på Doresvej sarede i april 2004 med økonomisk søe fra Brabrand Boligforening, Urban, Arbejdsmarkedsråde for Århus Am, Inegraionsminiserie og Århus Kommune. Cenre er bemande med uddannelsesguiderne Ahmed El-Ahmad og Iman Yacoub, der hjælper de unge og deres forældre gennem bland ande individuel vejledning, klassebesøg, opsøgende arbejde og informaionsmøder.»formåle med projeke er a få flere unge il a vælge en relevan uddannelse eller fasholde den uddannelse, de har valg«, siger Ahmad El Ahmad. Brabrand Boligforening har de formelle økonomiske og juridiske ansvar og siller den lejlighed il rådighed, som er cenres base. Idéen il projeke kommer dog fra forældre i Gellerupparken, der i følge uddannelsesguiderne føler, a de har ejerskabe il projeke.»de kan se, a de er nødvendig, a deres børn får en uddannelse eller e arbejde for a klare sig i de danske samfund. En vigig del af vejledningscenres arbejde går da også med a give rådgivning il forældrene. For uden forældrenes opbakning klarer de unge de ikke. I Gellerup er der for eksempel flere forældre, der ikke ved, hvad gymnasie er, og hvordan de danske uddannelsessysem fungerer«, siger Ahmad El Ahmad. Men der er en ændring på vej forudser både Ahmad og Iman. De unge, som i dag er målgruppen i cenre, er børn af 1. generaionsindvandrere. Men om fem il i år er 2. generaionsindvandrernes børn på vej ind i uddannelsessyseme.»der er e ande livssyn hos disse forældre. Flere af 2. generaionsmødrene vælger for eksempel børnehaver uden for Gellerup, fordi de ved, a deres børn lærer bedre dansk i insiu- ioner, hvor der er flere danske børn«, siger Iman Yacoub. Piger med slør Valg af uddannelse er sor se lige så blande hos de unge i Gellerup som hos unge generel: lærer, socialrådgiver, pædagog, andklinikassisen, social- og sundhedshjælper sam handel og konor. Drengene vælger i højere grad de ekniske fag, mens pigerne er mere boglig særke. Flere af pigerne bærer slør, og de sæer præg på deres valg af uddannelse, simpelhen fordi de er nød il a vælge en uddannelse, hvor de eferfølgende kan få e arbejde, hvor de er illad a bære slør.»mange piger med slør vælger en uddannelse, som ikke lever op il deres ønsker, fordi de ellers ikke vil kunne få e arbejde«, siger Iman, der selv bærer slør og finder de ris, a de ikke kun er ens arbejdsevne, der vurderes; men også de signaler, som påklædningen sender.»de her piger kæmper for a være anderledes end deres mødre. Kæmper for a vise, a de er særke«, siger Iman, der selv har en 19 årig daer, som har fåe sudenerhuen og gerne vil være lærer. Både Ahmad og Iman har boe i Gellerupparken gennem mange år og har e god kendskab il familierne og deres børn.»jo æere man kender målgruppen des bedre resulaer. Forældrene kender os, og de giver en ryghed, som er re vigig, når man skal vejlede«, siger Ahmad. 42 rollemodeller En vigig del af Vejledningscenre er de frivillige rollemodeller fra område. I al besår korpse nu af 42 unge med anden enisk baggrund end dansk, som har eller er i gang med uddannelse eller har fodfæse på arbejdsmarkede. Af professioner her er: juris, sosuassisener, økonomi på universie, pædagog, bioanalyiker, andklinikassisen, engelsk lieraur på universie, gymnasium, hf, kosmeolog, ømrer, falck-redder, mulimediedesigner, landbrug, socialrådgiver, konorassisen og maskinekniker. Korpse yder ung-il-ung vejledning og har på denne måde inspirere andre unge i Gellerup il a komme i gang. Samidig kan de hjælpe unge igennem de problemer, der måe opså, når de er i gang.»vi havde en pige, som var sare på sosu-uddannelsen; men som var ved a falde fra, fordi hendes venner så ned på de a gøre ren og passe ældre mennesker. Vi machede hende med en anden sosu-assisen, som kunne forælle, hvor glad hun var neop for de arbejde. Nu er pigen færdig med uddannelsen, har fåe arbejde og er mege mege glad for de«, siger Iman. E ande eksempel er den unge fyr, der fik job som posbud; men som var ved a falde fra af fryg for, a han ikke kunne klare de. Her fik Vejledningscenre skab konak il e ande posbud også med flygninge-indvandrer-baggrund, som kunne hjælpe sin nye kollega på vej.»de unge her i Gellerup løber ind i problemer, som danske unge ikke gør i så høj grad. Flere foræller, a de ikke bliver valg i gruppearbejde, fordi de danske elever i klassen vivler på deres faglige evner. De skal derfor kæmpe mere. Til gengæld er der også unge fra Gellerup, som ikke er klar over, a de alså er krævende a gå på gymnasie, og a man skal være klar il a lave lekier 2-3 imer om dagen«siger Ahmed El Ahmad. Forældrekorps Bland forældrene i Gellerup er der også danne e korps med 28 frivillige, som er med il a involvere de øvrige forældre og som fungerer som formidlere. Neop for a sikre, a familierne også derhjemme bakker op om, a børnene skal have en uddannelse. Vejledningscenre har neop afslue sin førse sausrappor, der foræller, a i al 211 unge har fåe vejledning i de 16 måneder, som projeke har være i gang. 106 forældre har være i konak med cenre. Der har være hold informaionsmøder for forældre, hvor delagelsen har være hel oppe på 100 delagere. E kursus for forældre havde 20 delagere. Klassebesøg har give cenre konak il 117 elever i område. Og så er der som sag 42 unge fra Gellerup, som er god på vej med udannelse og arbejde, og som på frivillig basis hjælper de andre unge på vej.»de her er førse eape af en lang proces; men vi er god på vej«, siger Ahmad. Vejledningscenre Doresvej 23 s. h. lf Uddannelsesguider: Ahmad El Ahmad mobil Iman Yacoub mobil e-posadresse: vedjledningscener@homail.com hjemmeside:

12 FORENINGEN FORENINGEN FÆLLES DRIFT PÅ HOLMSTRUP FÆLLES BASE I HOLMSTRUP GIVER FORDELE BÅDE FOR BEBOERE OG MEDARBEJDERE NYE ANSATTE I BOLIGFORENINGEN af Marianne Senberg, journalis Brabrand Boligforening af Marianne Senberg, journalis Brabrand Boligforening Fra 1. juli blev beboerne på Holmsrup Mark fælles om drifspersonale i de fire afdelinger: Holmsrup, Odinsgård, Thorsbjerg og Bronzealdervænge. De giver nogle fordele for både beboere og medarbejdere. Der vil være flere il a bejene beboerne i konoriden, medarbejdere kan bedre søe op om hinanden i forbindelse med de daglige opgaver, og der er økonomisk gevins ved, a afdelingerne kan være fælles om indkøb af maskiner. De ni mand på Holmsrup Mark har nu fælles base i Holmsrup, hvor Mogens Rasmussen har de overordnede ansvar for område. De er også varmemeserkonore på Holmsrup, hvor beboerne for alle fire afdelinger skal henvende sig. Søren Hammel har dog konorvag på Bronzealdervænge o gange om ugen, og der er i de øvrige afdelinger opsa poskasser, som ømmes af drifspersonale o gange om dagen. Derudover er konoriden på varmemeserkonore i Holmsrup mandag og orsdag udvide med o medarbejdere il a bejene beboerne. Mogens Rasmussen Varmemese Kai Nielsen Varmemeserafløser Søren Hammel Varmemeser Bjarne Bjerregaard Gårdmand Eigil Andersen Varmemeserafløser Svend Erik Jensen Gårdmand Suhara Waradinan er ansa som rengøringsassisen i Gellerupparken Leyla Tamer er ansa som rengøringsassisen i Skovgårdsparken Lars Mikkelsen er ansa som varmemeser i Sonnesgården Samran Krisensen er ansa som rengøringsassisen i Skovgårdsparken Finn Nielsen Gårdmand Bo Wesergaard Gårdmand Bekir Merki Gårdmand Jørgen Glavind er ansa som gårdmand i Hans Brogesparken Kig også ind på

13 ORDINÆRE AFDELINGSMØDER I EFTERÅRET 2005 Herved indkaldes il ordinære afdelingsmøder i henhold il vedægernes 21 sam de besluninger, der er bleve age på de enkele afdelingsmøder omkring afholdelse af ordinære afdelingsmøder. d AFDELINGERNE d SANKT HANS I SØVANGEN 2 - Søvangen Foreløbig dagsorden for de afdelinger, der kun har budge il godkendelse på dagsordenen om eferåre: Valg af dirigen rsberening fra afdelingsbesyrelsen Afdelingens budge for 2006 il godkendelse Ev. forslag Evenuel DEJLIGT VEJR OG SOCIAL HYGGEDE SIKREDE EN GOD AFTEN af Peer Kjellerup Hansen Denne dagsorden gælder for følgende afdelinger: Afdeling V, Toveshøj orsdag, den 8. sepember kl i Tousgårdsladen Afdeling VI, Holmsrup irsdag, den 13. sepember kl i afdelingens selskabslokale Foreløbig dagsorden for de afdelinger, der også har valg il afdelingsbesyrelsen m.m. om eferåre: Valg af dirigen rsberening fra afdelingsbesyrelsen Afdelingens budge for 2006 il godkendelse og rsregnskab for 2004 il forelggelse Ev. forslag Valg: Afdelingsbesyrelsesmedlemmer + suppleaner Reprsenan il FAS (i afdelinger med ulige numre) Medlem + supplean il Skrppeblade (i afdelinger med ulige numre) Ev. ande Evenuel Denne dagsorden gælder for følgende afdelinger: Afdeling I, Hans Brogesparken: orsdag, den 8. sepember kl i Skovgårdsparkens selskabslokaler Afdeling II, Søvangen: irsdag, den 6. sepember kl i Skovgårdsparkens selskabslokaler Afdeling III, Skovgårdsparken: mandag, den 5. sepember kl i Skovgårdsparkens selskabslokaler Afdeling IV, Gellerupparken: onsdag, den 7. sepember kl i Skovgårdsparkens selskabslokaler Afdeling VII, Hasselhøj/afdeling XV, Hasselengen: orsdag, den 15. sepember kl i afdelingernes fælleshus Afdeling VIII, Drejergården: onsdag den 7. sepember kl i afdelingens selskabslokale Afdeling X, Rødlundparken: onsdag, den 21. sepember kl i Næshøjcenre Afdeling XI, Odinsgården: orsdag, den 8. sepember kl i afdelingens fælleshus Valhalla Afdeling XII, Thorsbjerg: mandag, den 5. sepember kl i afdelingens fælleshus Senhyen Afdeling XIV, Borum: mandag, den 12. sepember kl i afdelingens fælleslokale Afdeling XVI, Voldbækhave: mandag, den 5. sepember kl i afdelingens fælleslokale Afdeling XVII, Højriisparken: mandag, den 12. sepember kl i Drejergårdens selskabslokale Afdeling XVIII, Lyngby: mandag, den 12. sepember kl i afdelingens fællesrum Afdeling XIX, Bronzealdervænge: irsdag, den 6. sepember kl i Senhyen Afdeling XXI, Hasselager: mandag, den 12. sepember kl i fælleshuse Hasselhøj 203 Afdeling XXII, Sonnesgården: (årsregnskab 2004 blev godkend på foråres afdelingsmøde) irsdag, den 13. sepember kl i afdelingens fælleshus Afdeling XXIII, Skovhøj: irsdag, den 20. sepember kl i afdelingens fælleshus Afdeling XXIV, Skovhøj: onsdag, den 14. sepember kl. 19,00 i afdelingens fælleshus Ikke bolighavende medlemmer: orsdag, den 15. sepember kl i Skovgårdsparkens selskabslokaler Sank Hans-afen i Søvangen anno 2005 samlede cirka 50 beboere il fælles samvær med bål, snobrød, pølser, øl og vand og en masse social hygge. Vejre var som sidse år feje ren for onde mager. Solen skinnede og varmede il lang ud på afenen, og i år var der bålale hold af Margi Nørrehave fra afdelingsbesyrelsen. En ale der omhandlede hensyne il næsekærligheden og de medfølgende smil i hverdagen, desværre forsyrre af nogle bland de fremmøde, som - og sikker i mangel af højaler og mikrofon - ikke havde opdage, a der var bålale. Al i al endnu engang en hyggelig afen. Evenuelle forslag, der ønskes behandle på afdelingsmøderne, skal være indsend il Boligforeningens konor senes 14 dage før de pågældende møde Med venlig hilsen afdelingsbesyrelserne Per Thingvad var gæs Margi Nørrehave holder alen 24 25

14 d AFDELINGERNE d d AFDELINGERNE d 6 - Holmsrup MARKEDSDAG I HOLMSTRUP REGNEN KUNNE IKKE ØDELÆGGE SUCCESEN Teks og foo: Lars Eg NØDRÅB FRA VARMEMESTRENE! PAS PÅ VORES OMRÅDE VED FÆLLES INDSATS af Jan Berelsen 3 - Skovgårdsparken Takke være sponsorgaver fra Ceres (sodavand), Kims (chips) og Haribo (1 kr. s poser) blev dagen en succes. Vi er så heldige, a vi har frugræer; men desværre er der nogen, som ror, a de er klareræer med de resula, a grenene bliver brække. Så hvis I ikke kan lade være med a klare i ræerne, så lad i de mindse være med a brække grenene, for ellers varer de ikke længe, før vi ikke har nogen frugræer, og de vil være en skam, da de er med il a skabe de miljø, som er omkring os E ande problem er garageanlægge under Glashuse, hvor en gruppe unge er begynd a hænge ud. Ikke a de er e problem i sig selv; men probleme ligger i, a I ikke rydder op efer jer, så hvis I sadig vil komme god ud af de med dem, som ellers bruger anlægge, så ryd op efer jer og lad være med spye over de hele. Narkoproblemer I den senere id er der bleve opservere e sigende problem med soffer i afdelingen. Dee er en mege uheldig udvikling som skal soppes, inden vi render ind i de massive problemer, som ofe følger i kølvande med sofferne, eksempelvis mere vold, larm, bruge kanyler og almindelig uryghed, og lisen er mege længere. Så hvis nogen observerer noge i den rening, så kan I sige de il en af vores varmemesre, som har il huse på Ingasvej 64 ved siden af frisøren. Gør vi ikke noge ved de får vi sore problemer 22 - Sonnesgården SANKT HANS MED VIDERE I EN AKTIV AFDELING BENT LUND FIK MÅNEDESN BUKET FRA STIFTSTIDENDE af Ben Jensen Der var mange boder 15 børne- og 6 vokesenboder. På grund af regnvejre blev markede afhold under dække, og der var ikke mange besøgende sammenhold med idligere år. Dee sae sine naurlige præg på handlen. Endvidere leverede Faxe Kondi deres ilbagevendende Golfflaske, som igen i år var e sor illøbssykke for børnene på rods af regnvejre. Sids akker vi Ceres for den sore gevins i loerie. Vinderen afsløres il Sommerfesen. I Sonnesgården var vi cirka 55 beboere samle il Sank Hans-afen, hvor vi selv havde medbrag vores kød og pølser, som vi så fik grille. Vi har 2 sore grill hernede, så vi kunne få grille en del ad gangen. Vi nød alle de gode vejr, som for engang skyld var god. De plejer jo som regel a regne og være halvkold den afen. Vi fik sunge nogle sange, og en af vores beboere, Kirsen Højmark hold en glimrende bålale. Lundbækken Ved samme lejlighed fik vi navngive vores rislende bæk, som fik navne Lundbækken. Og hvorfor nu dee navn? Jo den er såmænd opkald efer en af vores beboer hernede, som hedder Ben Lund, og han er en ildsjæl uden lige. Han har virkelig være fliig inden for al de, der har med vores grønne områder a gøre, så derfor fik den navne Lundbækken. Peanquebanen indvie Fredag den 8 juli fik vi indvie vores peanque-bane. De ser ud il a blive en akivie, som beboerne vil have mege glæde af. Der var en del af vores beboer med il a spille de 3 dage i weekenden, og når vejre illader de, er jeg ikke i vivl om, a der nok skal komme nogle a spille, da de jo er spændende a se, om man kan skubbe naboens kugle væk fra den lille kugle, så man selv kommer il a ligge nærmes. Månedens buke Århus Sifsidende har noge, de kalder månedens buke, som skal ildeles en person, som har gjor en masse mennesker glade med sin ildhu. Dér havde en af vores beboer hernede anbefale Ben Lund på grund af de sore arbejde, han gør for os beboere herinde i Sonnesgården. Så han fik besøg af avisen og fik overrak en sor og flo buke. Den har han også ærlig forjen. Så sig ikke, a der ikke sker noge i Sonnesgården. De gør der i allerhøjese grad, og der vil sikker ske mange ing endnu

15 d AFDELINGERNE d d AFDELINGERNE d 24 - Skovhøj 7/15 Hasselhøj/Hasselengen LOPPEMARKED PÅ SKOVHØJ STOR OPBAKNING TIL ET FLOT ARRANGEMENT STEMNINGSBILLEDER FRA TRIATLONTURNERINGEN VED AFDELING 7/15 S SOMMERFEST 2005 af Camilla Fabricius foo: Rógvi Johansen Fredensborg og Graasen i glas og ramme. Al mulig blev solg. Flere bebeore og mønerne frem, gav sig god id og og børnene ved hånden il dee års Loppemarked, bakkede op og var med il a gøre de il en radiion. Endelig. De er bleve sommer. Og om sommeren afholdes der loppemarkeder. Skovhøj skulle heller ikke være foruden. Dee nyopsarede iniiaiv løb af sablen søndag den 7 augus mellem klokken 11 og klokken 17. Man kunne måske finde de sædvanlige brune spisesel, eller noge særlig da Skovhøjsbeboerne solge ud af deres husgeråd og møbler. Måske fand du en gammel brandslukningspumpe i nypolere messing og med brugsanvisningen indgravere for en sjældenhed. Eller e ryaæppe eller e korsingsbroderi af danske sloe som 28 29

16 g AKTIVITETER g g AKTIVITETER g Sidse år afhold vi med sor succes Brygskole for alle ineresserede i Brabrand Boligforening. Denne succes vil vi gerne genage og opfordrer derfor alle, der har lysen og ineressen il a delage på dee års Brygskole om a møde op. Brygskolen vil foregå over 4 afner alle dage kl D. 15. sep. informaionsafen D. 22. sep. brygafen D. 27. sep. fadning D. 25. ok. prøvesmagning af de færdige bryg Vi vil også opfordre kvinder il a møde alsærk op de a brygge øl er ikke BRYGSKOLE 2005 KOM OG PRØV AT BRYGGE ØL - EN MULIGHED FOR ALLE af Susanne Buch, Haandbryggerlauges besyrelsen kun en»mandeing«. Hvis der er ønske om de, kan der laves en Brygskole kun for kvinder med følgende daoer: D. 15. sep. informaionsafen D. 21. sep. brygafen D. 26. sep. fadning D. 25. ok. prøvesmagning af de færdige bryg Hvis du skulle have lys il a delage, vil vi gerne have din ilmelding senes den 12. sepember 2005 il Oldermand Eli Andersen på lf.: eller Haandbryggerlauges adresse er: Edwin Rahrsvej 6 B (Laden) INTERFEMINA KLAR TIL NY SÆSON KVINDEIDRÆTSFORENINGEN GLÆDER SIG TIL, AT GLOBUS 1 ÅBNER TIL NOVEMBER Yoga, gymnasik og moion er på programme i eferåre 2005 Efer en herlig weekendlejr i Marselisborgsskovene den sidse weekend i augus er kvindegymnasikforeningen InerFemina klar il a age hul på eferårssæsonen. Den begynder mandag den 29. augus og de bliver en spændende sæson, fordi foreningen il november flyer sine gymnasikakivieer fra Nordgårdhallen over il de nybyggede muliakiviescener Globus1. Indil da bliver der mulighed for a gå il gymnasik en ime om søndagen fra klokken i Nordgårdhallen, hvor insrukør Anne Lyager sørger for, a der kommer sved på panden. Og hver mandag og onsdag er moion med syrkemaskiner hos Lissi Jensen i Lokalcenre Gellerup. af Helle Hansen Fra 1. november flyer gymnasikken over i Globus1. Foreningen håber il den id også a kunne ilbyde gymnasik om onsdagen og så bliver der også mulighed for igen a gå il yoga hos Paula. De endelige ider for gymnasik og yoga i Globus1 kan førs oplyses il okober. Gymnasik i Nordgårdhallen Sar søndag den 4. sepember Søndag kl Prøveime 25 kroner Træningsperiode (uger) Gymnasik uge (9) 180,00 uge (16) indil jul 300,00 *Børn må lege i hallen ved siden af på ege ansvar eller sidde sille og kigge på. Husk skifesko og evenuel en måe il gulvøvelserne! Moion med maskiner i Lokalcenre - Sar mandag den 29. augus (Børn kan ikke være med!) Mandag og onsdag kl Prøveime 30 kroner Træningsperiode 1. pr.uge 2. pr. uge uge (9) 225,00 360,00 uge (17) indil jul 400,00 650,00 uge (8) 200,00 320,00 Yderligere oplysninger hos formand: Helle Hansen, Gudrunsvej 76, 7. h hhmh65@homail.com NABOSKABERNE FLYTTER TIL BEBOERHUSET YGGDRASIL Beboerhuse Yggdrasil på Doresvej 35A er for iden lukke på grund af isandsæelse. Huse bliver male indvendig og klargøres il Naboskabernes indflyning. Hos Naboskaberne glæder vi os il a flye il Yggdrasil for sammen med beboere fra område a skabe ny liv i HÅBER PÅ ET POPULÆRT SAMLINGSSTED FOR BEBOERE I OMRÅDET beboerhuse med igangsæning af nye iniiaiver og akivieer i huse. Vi ser frem il a samarbejde med kommende brugere af beboerhuse og håber, a Yggdrasil vil blive e populær samlingssed for beboere i område på værs af naionalie, køn og alder. På nuværende idspunk ved vi ikke, hvornår huse bliver klar il a åbne; men i næse nummer af Skræppeblade håber vi a kunne inviere il åbning af Beboerhuse Yggdrasil. SOMMERFERIEAKTIVITETER FOR SKOLEBØRN HOS NABOSKABERNE Igen i år har Naboskaberne afvikle 3 kommunale akiviesilbud for skolebørn i sommerferien. Tilbude henvender sig il alle børn i Århus Kommune. Før sommerferien uddeles en lille avis med alle ilbud, hvorefer man så ilmelder sig. A de er e ilbud il alle børn i kommunen beyder, a de bliver blandede hold med delagere fra mange forskellige bydele. A holdene er en sor blanding af mange forskellige naionalieer. I år er der afvikle 2 hold med Keramik leg med ler som emne. É i Senhyen på Senaldervej, afdeling 12, TILBAGEBLIK PÅ EN GOD SOMMER af Lene Drøjdal Thorsbjerg, og é hos Naboskaberne på Jeesvej. Underviseren var keramiker Jane Klosergård, som med sor ålmodighed syrede holdene, som havde e gennemsnilig delageranal på 12. Tilbude henvende sig il børn i alderen 9-12 år. Speciel hos Naboskaberne er de en udfordring a undervise, da pladsen er mege rang. Mid i juli blev der afvikle e eksil/syværksed under ledelse af Mee Lyngsgård. Der var ligeledes omkring 12 delagere hele ugen. Aldersgruppen var fra år. Også her var de en udfordring, da der skal være plads il 8 symaskiner, plads il klipning, prøvning med videre. De flese syede øj il sig selv. Ugen sluede med e flo modeshow. Alle gav udryk for a have haf en god uge, og vi håber a kunne gennemføre ilbudene il næse år igen

17 Ladens folkekøkken Madplan for sepember 2005 Til brugerne KÆLDERSHOPPEN Genbrugsbuik i Gellerup Åben man fre 10:00 15:00 eller efer afale, også weekend. Søger effeker il genbrug skal du flye, rydde op eller bare smide ud så prøv a ringe il os Vi rydder - afhener og sælger Møbler Tæpper El arikler Porcelæn Køkkengrej Bøger m.v. Så prøv noge ny prøv genbrug Ring / KFUM, Gellerup Kirke og Brabrand Boligforening samarbejder med Livsværksederne i Gellerup, som Kældershoppen er en del af. Adr.: Edwin Rahrsvej kld Brabrand CAFÉ VITA Tlf SEPTEMBER-menu 2005 Mandag den 5. sepember, kl : Lasagne med sala & brød Mandag den 12. sepember, kl : Skinke med karofler & grønsager Mandag den 19. sepember, kl : Brændende kærlighed Mandag den 26. sepember, kl : Forloren hare med karofler Maden er klar kl , hvis du kommer senere, så ring og få sa il side. Pris kr. 25,- (5 billeer kr. 100,-). Re il ændringer forbeholdes. Velkommen il ÅBENT HUS i Sundhedshuse Torsdag 1 Oksekød i peberrod Fredag 2 Lasagne m/flûes Mandag 5 Kalkun i karry m/ris Tirsdag 6 Seg flæsk m/persillesovs Onsdag 7 Kog skinke m/gemüse Torsdag 8 Varm karoffelsala m/pølser Fredag 9 Boller i karry Mandag 12 Ugens fiskere Tirsdag 13 Sammenkog re m/ris Onsdag 14 Forloren hare Torsdag 15 Græsk farsbrød Fredag 16 Ungarsk gullasch Mandag 19 Skipperlabskovs Tirsdag 20 Ugens overraskelse Onsdag 21 Sydhavskylling Torsdag 22 Hakkebøf Fredag 23 Spagei bolognese Mandag 26 Svensk pølsere Tirsdag 27 Gule ærer Onsdag 28 Karbonader m/gemüse Torsdag 29 Oksekød i sur-sød sauce Fredag 30 Frikadeller Re il ændringer forbeholdes. Maden bliver severe fra kl il kl Priser Voksne 25 kr. Børn 12 kr. Kan du lide a lave mad Kom og berig vores folkekøkken med dine færdigheder. Vi har friske råvarer og friske medarbejdere. Du må lave engelsk, arabisk, somalisk, chilensk mad m.v. Vi kan god lide forandringer. Er du den, der har lys il de, er de alleiders mulighed for a berige dig selv og Ladens Folkekøkken med lækker»ikke-dansk«mad. Arbejde er frivillig, så hygge og samvær er lønnen. Besilling Af hensyn il planlægning bedes du ilmelde dig på de deril ophænge besillingssedler, mege gerne dagen før. Du kan ilmelde dig på lf Bemærk, a mad, der er besil, skal afhenes inden kl , ellers bliver den solg il anden side. 3-HJULET KNALLERT STJÅLET Fredag d. 12. augus blev min 3 hjulede invalideknaller sjåle mellem klokken og fra hjørne af Viborgvej og Højkolvej i Århus V. Den er af mærke PGO og er blå. Jeg savner den mege og vil blive glad hvis nogle finder den. Jeg kan konakes på enen lf. nummer Eller på e-pos Sir.mike@mail1.sofane.dk Du kan møde sundhedsplejerske eller andplejer Du kan få råd og vejledning om sundhed for dig og dine børn Du kan for eksempel høre om børns sygdomme, forebyggelse af ulykker, opdragelse, sprog, kos il børn, andpleje med mere Du kan se film og snakke med andre kvinder Du kan melde dig il akivieer i Sundhedshuse Hver mandag kl Hver onsdag kl Hver orsdag kl Du behøver ikke afale id il Åben Hus Brabrand Boligforening Gudrunsvej 10 A 8220 Brabrand Tlf Åbningsider: Mandag, irsdag & onsdag kl Torsdag kl Fredag Sepember er il plukkede blomser...

18 g AKTIVITETER g z børneside z I LADEN MENU: Forre: Rejecockail m/flûes Hovedre: Okseseg m/hvide karofler, årsidens grønsager, sauce, sød og sur Desser: Is m/sylede fruger Kaffe m/småkager MUSIKKEN: leveres af»gers Ryme«PRIS: For dee enesående arrangemen, i al kr. 80,00 pr. person LØRDAG D. 1/ KL Billeer kan købes ved Bankospille i Tousgårdsladen, onsdag kl eller ved henvendelse il Inga Bech på lf Tilmelding senes 28/ Løs rebussen og find ud af hvad der skal så! GELLERUP BADET DIN LOKALE SVØMMEHAL Åbner igen 12. sepember Åbningsider: Mandag og Tirsdag Onsdag og * Torsdag Fredag Lørdag Søndag og * *) = Kvindesvømning - mænd har ingen adgang il anlægge. Bade er lukke den 24. og 31. december og samlige helligdage sam påskelørdag. d. 1. maj og Grundlovsdag lukkes kl. 12. Billesalge sluer 45 minuer før de anføre lukkeider. Svømmehallen forlades 30 minuer før lukkeid. Svømning for alle foregår i Gellerup Bade og er en vife af ilbud il alle - sor som lille. Priser: Svømmebad Voksne kr. 21,00 Rabakor voksne (12 bade) kr. 210,00 Børn og pensioniser kr. 11,00 Rabakor børn og pensioniser (12 bade) kr. 110,00 Månedskor kr. 190,00 Voksne3-månederskor kr. 450,00 4. og 7. bogs. Find kodeorde i børnekrydsen. Kodeorde i juli var»ferie«vinderne af e gavekor på 50 kroner blev: ANNA CECILIE SKOV SØRENSEN Udsigen Brabrand NORA HAMAD Janesvej 11, Brabrand NURHAN BAHANI Gudrunsvej 28, 6. h Brabrand Bemærk a gavekorene gælder il G.E.C GADs boghandel Solarium kr. 20,00 Rabakor solarium (12 gange) kr. 200,00 Nøglekor kr. 20,00 Buslinierne 5, 15, 16 og 18 lige il døren. Tlf. nr Løsningen i Børne-kryds og værs'en er: Indsend af: NAVN: ADRESSE: Løsningen sendes il SKRÆPPEBLADET, GUDRUNSVEJ 2, KLD., 8220 BRABRAND, så vi har den senes orsdag den 15. sepember kl

19 Akivieer i sepember Søndag 4: 14.00: InerFemina, Gymnasik side 30 Mandag 12. : Gellerupbade åbner efer renovering side 7 Torsdag : Håndbryggerlauge Brygskole, informaionsafen side 30 Akivieer i okober Lørdag : Høsfes i Laden side 34 Ordinære afdelingsmøder eferåre 2005 side 24 AFDELINGSFORMÆND Afdeling 1, Hans Broges Parken: Asger Frederiksen, lf Afdeling 2, Søvangen: Georg Nielsen, lf Afdeling 3, Skovgårdsparken: Conny Jepsen, lf / morconny@sofane.dk Afdeling 4, Gellerupparken: Ingrid Jensen, lf / ingridj@sofane.dk Afdeling 5, Toveshøj: Søren Løkkegaard, lf / afd.5@sofane.dk Afdeling 6, Holmsrup: Jernaldervej 215, lf /afdeling6@sofane.dk Afdeling 7/15 Hasselhøj/Hasselengen: Erik L. Andersen, lf / Eran@sofane.dk Afdeling 8, Drejergården: Afdeling 10, Rødlundparken: Aase Chrisensen, lf roedlund@sofane.dk Afdeling 11, Odinsgård: Ole Pedersen, lf / skipperole@sofane.dk Afdeling 12, Thorsbjerg: Esben Trige, lf / e@pq.dk Afdeling 14, Borumofen: Kim Mørch (konak), lf Afdeling 16, Voldbækhave: Gree Dynnes Hansen, lf jokskilove@sofane.dk Afdeling 17, Højriisparken: Preben F. Jensen / hojriis@sofane.dk Afdeling 18, Lyngby: Torsen Peersen, lf orsenp@rapezesofware.com Afdeling 19, Bronzealdervænge: Jørgen Lund, lf Afdeling 21, Hasselager: Søren Oesen (konakperson) Afdeling 22, Sonnesgården: Hanne Grunne, lf Afdeling 23, Skovhøj Hasselager: Poul Snedker, lf Afdeling 24, Skovhøj Hasselager: Anne Kloser Bergsma (konakperson) FORENINGSBESTYRELSEN Jesper Pedersen (formand) Udsigen 66, lf / iec@pos8.ele.dk Henning Woller Udsigen 82, lf / woller@sofane.dk Moren Fich Jernaldervej 229 A, 1. v., lf mfich@vip.cyberciy.dk Rene Skau Björnsson Lykkenshøj 66, lf / sresj@f.dk Søren Løkkegaard Janesvej 9, 1. lejl. 1, lf soerenloekkegaard@sofane.dk Herman Nielsen Jernaldervej 263 B, s. h., lf herman.nielsen@sofane.dk Hans Esmann Eriksen lf INSPEKTØRER Afdeling 1, 2, 3, 8, 16, 17 & 22: Hans Chr. Chrisiansen Gudrunsvej 10A, lf Afdeling 4, 5 & Hejredalskollegie: Ege Høs Hansen Edw. Rahrsvej 32, lf Afdeling 6, 10, 11, 12, 14, 18, 19: Bjarne Gaur Gudrunsvej 10A, lf Afdeling 7, 15, 21, 23 & 24: Anee Wenneberg Andersen Skanderborgvej 168, lf Beboerrådgivningen Gudrunsvej 16,1.h., Træffeider: irsdag, 10-12, orsdag Tlf , & Anenneservice Sofa Anenneservice lf Toalservice Tlf Hverdage efer kl weekend hele døgne. Nærpolii Tlf / aarhus-brabrand@polii.dk Mandag-fredag kl orsdag desuden kl Naboskaberne Tlf / naboskaberne@sofane.dk Lægevagen Tlf Tousgårdsladen Tlf Ladens Folkekøkken lf Spisning hverdage Tilmelding kl. 12 Fælleshuse Yggdrasil Doresvej 35A lf / Senhyen Senaldervej 77 lf Underhuse Ingasvej 66 / Torsdag kl , søndag kl Formand: Freddy Pedersen, Sigridsvej 49